Holdninger og synspunkter til fagforeninger og deres rolle og opgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holdninger og synspunkter til fagforeninger og deres rolle og opgaver"

Transkript

1 Bilagsrapport Holdninger og synspunkter til fagforeninger og deres rolle og opgaver - baseret på 12 fokusgruppemøder med almindelige medlemmer fra KAD, SiD og TIB 1. runde Marts 2003 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

2 CASA Bilagsrapport Holdninger og synspunkter til fagforeninger og deres rolle og opgaver - baseret på 12 fokusgruppemøder med almindelige medlemmer fra KAD, SiD og TIB 1. runde Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Forord De tre forbund KAD, TIB og SiD har indledt drøftelser af mulighederne for at danne et nyt fælles forbund baseret på en ny organisation. Der er nedsat en forbundsledelsesgruppe bestående af repræsentanter fra hvert af de tre forbund samt tre fælles udvalg, der arbejder med forskellige perspektiver og problemstillinger omkring etablering af en ny organisation. I tilknytning til forbundsledelsesgruppen har de tre forbund nedsat en næstformandsgruppe med et tilhørende fællessekretariat, der varetager den overordnede koordinering af de fælles tiltag. Fællessekretariatet har henvendt sig til CASA om at forestå en undersøgelse blandt de tre forbunds medlemmer. Undersøgelsen er foregået som 12 fokusgrupper med i alt 101 tilfældigt udvalgte medlemmer fra de tre forbund. Fokusgruppemøderne har fundet sted over hele landet. Vi vil gerne takke deltagerne i fokusgruppemøderne, som har stillet deres tid og engagement til rådighed i diskussioner, så vi kan give et indtryk af medlemmernes holdninger og synspunkter omkring fagforeninger og deres opgaver. Denne bilagsrapport giver et bredt billede af medlemmernes synspunkter på de stillede spørgsmål. Der foreligger desuden en rapport, som sammenfatter resultaterne fra fokusgruppemøderne. CASA marts 2003

4 Indhold 1 Fagforening Hvorfor fagforening? Fagforeningens opgaver Vurdering af fagforeningen Generationsforskelle Tillidsrepræsentanter Tillidsrepræsentantens opgaver En fælles tillidsrepræsentant Vurdering af TR Lokalafdelinger Er der behov for lokalafdelinger? Hvilke opgaver skal lokalafdelingen varetage? Er din fagforening tæt nok på dig? Er åbningstiderne hensigtsmæssige? Hvordan skal man kunne komme i kontakt med fagforeningen? Andre problemer? Tilgængelighed Vurdering af lokalafdelinger Unge og ældre Demokrati og politik Har medlemmerne tilstrækkelig indflydelse? Hvordan skal man vælge ledelse af fagforeningerne? Skal fagforeningerne blande sig i politik? Bør medlemmerne være mere aktive i fagforeningerne? Bør fagforeningerne være mere synlige i offentligheden? Fagbladene Kontingentets størrelse Er fagforeningskontingentet for højt i dag? Skal man have et differentieret kontingent? Skal fagforeningerne indføre rabatter og medlemsfordele?... 29

5 6 Et nyt forbund Fordele Ulemper Forslag Afventende holdning Skepsis For Imod Krav til sammenlægning Hvad vil KADerne? Hvad vil TIBerne? Hvad vil SiDerne? Metode Udvælgelse af medlemmer til fokusgruppemøder Analyse af fokusgruppemøderne Spørgsmål til fokusgruppemøder Deltagere i fokusgruppemøder... 42

6 1 Fagforening Fokusgruppemøderne tog udgangspunkt i nogle af de helt grundlæggende forhold omkring fagforeninger. Det mest basale spørgsmål var, hvorfor man overhovedet skal have fagforeninger? Dernæst gik man videre til at fastlægge, hvilke opgaver fagforeningerne skal beskæftige sig med. På den måde fik man deltagerne til at tænke over noget, som for mange mennesker bliver taget som en selvfølgelighed. 1.1 Hvorfor fagforening? Medlemskab af en fagforening er for mange lønmodtagere noget meget fundamentalt. De har været medlemmer i mange år og finder det helt naturligt. På møderne fik vi alligevel mange forskellige svar på spørgsmålet: Hvorfor skal man have fagforeninger? Mange er i fagforening, for det skal man bare. Men hvis der ikke er problemer på arbejdspladsen, så er der jo heller ikke brug for fagforeningen. (Kvinde, KAD, 38 år) Der er mange forskellige opfattelser og synspunkter på fagforeningens rolle og opgaver. Lidt overordnet kan man sige, at medlemmernes opfattelse kan sammenfattes under følgende overskrift: hjælp, sikkerhed og tryghed. Ud fra medlemmernes udsagn kan man tale om forskellige vinkler på fagforeningens rolle. Forsikring sikkerhedsnet Et synspunkt er, at det er godt at have fagforeningen i ryggen eller baghånden, hvis man skulle få problemer med sit arbejde. Fagforeningen opfattes som en slags forsikring på arbejdsmarkedet. Fagforeningen skal da hjælpe lille mig. Hvorfor skal man være i en fagforening, hvis den ikke hjælper? (Kvinde, KAD, 48 år) Man ved aldrig, hvornår man får brug for den [fagforeningen]. (Mand, SiD, 43 år) Et andet synspunkt er, at fagforeningen skal fungere som et økonomisk sikkerhedsnet. Det vil først og fremmest sige arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales gennem a-kasserne. Det skal være et servicekontor. Jeg har arbejdet tre forskellige steder og har haft brug for fagforeningen hver gang. (Kvinde, KAD, 35 år) Vagthund Der ligger en frygt for, at arbejdsgiverne vil udnytte en gruppe svage ansatte til at forringe deres vilkår og rettigheder. Hvis arbejdsgiverne gør noget 6

7 forkert eller ulovligt, så er det i en sådanne situationer, man har brug for fagforeningen til at få bragt orden i tingene. Nogen mener, fagforeningen skal være en vagthund. Fagforeningen skal også hjælpe, hvis man får for lidt i løn, eller hvis arbejdsforholdene ikke er i orden. Flere af deltagerne har fortalt om konkrete situationer, hvor de har fået hjælp fra fagforeningen, og nogle har fortalt, at de ikke fik hjælp, selv om de havde håbet/regnet med det. Der er også situationer, hvor lønmodtagerne selv ødelægger overenskomsterne, fx ved at bryde arbejdstidsreglerne eller ved ikke at kræve overtidsbetaling. Fagforeningen skal være en vagthund, så folk ikke undergraver overenskomsten. Det er især de unge, der ikke overholder overenskomsten. (Mand, SiD, 54 år ) Interesseorganisation Et tredje synspunkt er, at fagforeningerne skal være en interesseorganisation, som skal skaffe bedst mulige forhold for sine medlemmer. Det gælder både over for arbejdsgiverne og over for politikerne/lovgiverne. Der er tale om et bredt spektrum af interesser, fx arbejdsmiljø, sikkerhed og penge, eller de siger, at der er brug for fagligt arbejde. Bare fordi lønnen er OK, så mener folk ikke, at vi har brug for en fagforening, men der er andre vigtige ting at kæmpe for. (Mand, SiD, 47 år) Historiske resultater En grund til at være medlem af en fagforening kan være, at man gerne vil støtte op om de resultater, fagforeningerne har opnået gennem tiderne. De goder og rettigheder, lønmodtagerne har i dag, er ikke faldet ned fra himlen, men opnået gennem fagforeningernes arbejde og kamp. Det må man støtte. Det er vigtigt, at nogen kæmper for vores rettigheder. (Mand, SiD, 28 år). Fællesskab Desuden er der flere, der lægger vægt på at fagforeningerne står for et vigtigt fællesskab blandt lønmodtagerne, som det er vigtigt at bevare. Det står sløjt til med en fælles holdning. Hvis vi ikke havde fagforeningen, ville det være endnu værre. (Kvinde, TIB, 34 år) Det fællesskab, vi får gennem vores fagforening, er nødvendigt. Fagforeningen er lige så vigtig som før. (Mand, SiD, 40 år) 7

8 Umoderne Det er dog ikke alle deltagerne, som synes, de har brug for fagforeninger. Deres synspunkt er, at fagforeningerne tidligere havde sin berettigelse, men i dag har de overlevet sig selv. Der er ikke længere brug for fagforeninger. Lønmodtagerne aftaler selv deres forhold med arbejdsgiveren, og de kan selv varetage deres interesser. Jeg har ikke behov for fagforening. Jeg arbejder på en arbejdsplads, hvor tingene fungerer fint. (Mand, SiD,24 år) Det er ikke som i 60erne og 70erne, hvor vi havde behov [for fagforeninger]. Spørgsmålet er, om vi har det i dag, hvor vi selv klarer det hele. (Mand, TIB, 36 år) Der er deltagere, som mener, at fagforeningerne i det hele taget skal følge bedre med tiden. En af de unge udtrykte eksempelvis, at ungdommen er blevet opdraget til frihed og demokrati, og han synes fagforeninger direkte strider mod hans frihedsbegreb. Der er deltagere, som peger på det forhold, at fagforeningerne ikke længere har mulighed for at kæmpe for deres sag, fordi strejker ikke længere får lov at løbe i særlig lang tid. De mener nærmest, strejkemidlet er blevet afskaffet af politikerne. Det svækker, efter deres mening, fagforeningerne og deres arbejde. Der er deltagere, som er meget fjendtligt indstillet over for fagforeningerne. De fremførte stærk kritik, og enkelte mente at fagforeningerne kun var ude efter folks penge, så lederne kunne berige sig. Atter andre mente, at fagforeningerne var meget røde og socialistiske. Bør alle være medlem af en fagforening? I disse år er der stærk debat om eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet. VKregeringen har flere gange fremsat ønske om helt at forbyde eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked. Blandt mødedeltagerne var der meget delte meninger om spørgsmålet. På den ene side bryder folk sig ikke om ordet/begrebet (organisations)tvang. De synes ikke, det skulle/burde være nødvendigt at tvinge folk til at være medlem af en bestemt fagforening. I sidste ende må det være en frivillig sag, om man vil være medlem af en fagforening. Der skal være en vis frihed jeg synes det skal være op til den enkelte. (Kvinde, SiD, 40 år) På den anden side er der også blevet fremført det synspunkt, at alle bør/skal være medlem af en fagforening, fordi det giver større styrke over for arbejdsgiverne. Hvis alle er medlem af en fagforening, er de ansatte ikke så lette at splitte, og arbejdsgiverne kan ikke spille de forskellige grupper ud mod hinanden. 8

9 Det er da mest effektivt, hvis alle er med. Hvis kun en tredjedel er med på en arbejdsplads, så er det altså svært at ændre på tingene. (Mand, SiD, 38 år) Det er da uretfærdigt, at ikke alle er med til at betale. (Kvinde, KAD, 52 år) Hvis man skal opsummere deltagernes synspunkter om fagforeningens rolle i dag, kan det nok bedst beskrives som en hjælpeorganisation eller en forsikringsordning. Selv om flere fremhæver værdier som fællesskab og kampen for rettigheder, så er det gennemgående argument for fagforeninger, at de er en slags hjælp og forsikring, når man får brug for det. Det giver tryghed at vide, at fagforeningen hjælper, når man får problemer i sit arbejdsliv. 1.2 Fagforeningens opgaver Deltagerne har på møderne givet udtryk for, hvilke opgaver de mener en fagforening skal varetage, og samtidig givet udtryk for, om fagforeningen varetager disse opgaver. Der blev nævnt en lang række opgaver, hvoraf de fleste er nogen, som bliver udført i dag. Der var kun enkelte forslag til andre/nye opgaver, fx psykologhjælp. Følgende opgaver blev nævnt: Arbejdsløshedsforsikring Arbejdsformidling Sørge for at vi ikke havner på bistanden Føre erstatningssager Sørge for overenskomster Forhandle løn- og arbejdsforhold Sørge for at der er lige løn for lige arbejde Sørge for arbejdsmiljø og sikkerhed Arbejdstider og afspadseringsregler Kurser og uddannelse Undervisning for ordblinde Hjælpe, når der opstår strid på arbejdspladserne Følge med i nye love og regler Støtte folk ved afskedigelser Rådgivning Psykologhjælp Skaffe rådgivere og advokater Holde regeringen i ørerne Der er, som nævnt, tale om en lang række af opgaver, som næsten alle varetages i dag. De fleste deltagere har taget udgangspunkt i de konkrete erfaringer, de har med deres fagforening. 9

10 Gennemgående var deltagerne tilfredse med opgavevaretagelsen i deres fagforening, men der var enkelte, som fortalte om uheldige sager, som de selv eller deres kollegaer/familie havde været ude for. Der var dog en gennemgående bemærkning på flere møder, om at fagforeningerne bør være mere opsøgende over for arbejdspladserne. De bør komme mere ud på arbejdspladserne og se på forholdene. I dag kommer fagforeningen mest ud på arbejdspladserne, når der er problemer. 1.3 Vurdering af fagforeningen Når deltagerne snakker om fagforeningen, er der klart tale om en os-demholdning, i modsætning til en vi-holdning. Det er oplagt, at medlemmerne opfatter forholdet på den måde, at de er medlemmer via deres fagforeningskontingent, og de på den baggrund stiller nogle krav til hjælp og ydelser. Krav om kvalitet i ydelserne, når de har brug for det. Der er tale om et forsikringsforhold snarere end et foreningsforhold. Det vil sige, at de ser ikke deres tilhørsforhold som noget, hvor de skal være enige i en eller anden form for målsætning. Der er meget fokus på fagforeningens hjælpefunktion i forhold til den enkeltes behov. Det handler både om personlig hjælp ved konkrete problemer, og om backup i forhold til urimeligheder og tvister på arbejdspladsen. Flere følte sig svigtet af fagforeningen i forbindelse med ledighed/handicap. Fagforeningen skal koncentrere sig om kerneydelserne. Derimod var de ikke tilhængere af rabatordninger og alle mulige ekstraydelser. Det må ikke blive alt for pjattet. Der var utilfredshed med opbakningen til fagforeningen, men også med at fagforeningerne ikke gjorde nok for at vise, hvad de kunne. Det ansås som helt nødvendigt, at fagforeningen gjorde sig mere synlige og især gjorde sig synlig og fornyede sig i forhold til de unge. Der var meget lidt kendskab til hinanden. Ingen vidste rigtigt noget om de andre fagforeninger og havde heller ikke sat sig ind i, hvem de var. Der er både blandt TIBer og SiDer medlemmer, som anser det som helt naturligt, at TIB og SiD er et forbund, da de jo arbejder sammen på byggepladser, ligesom der er KADer, som arbejder sammen med SiDer og kan se en fordel i at blive et forbund, fordi kvinderne måske så ville kunne få samme løn som mændene for samme arbejde. Et KAD-medlem havde positive oplevelser af samarbejde mellem KAD og SiD på den fabrik, hvor hun arbejdede, og så en fordel i, at de blev ét for- 10

11 bund. Det var også sjovere, som hun sagde, at arbejde sammen mænd og kvinder, i stedet for i et kvindeforbund, hvor der var megen snak. Der er derimod meget lidt arbejdsmæssigt tilknytningsforhold mellem KAD- medlemmer og TIB- medlemmer. Deltagerne fra de to forbund vidste meget lidt om hinanden. Blandt disse medlemmer var der derfor også en stor forundring over, hvad der kunne være baggrunden for, at disse to forbund skulle finde sammen i et fælles forbund. Der var flere deltagere, som fandt det unaturligt, at disse to forbund gik sammen. Der var krav om, at fagforeningerne kom ud på arbejdspladserne og var mere synlige. Nogle så en fordel i et fælles forbund, idet mulighederne for at komme ud på arbejdspladserne ville være større. 1.4 Generationsforskelle Der blev talt en del om forskellen på de unge og ældre. Deltagerne savnede, at de unge var bedre repræsenteret i forsamlingen, så erfaringerne kunne udveksles. De ældre mente, at de unge var meget sorgløse de havde ikke oplevet kriser, arbejdsløshed og strejker. De ældre lagde vægt på, at fagforeningen var en slags forsikring, som skulle hjælpe dem, når de fik problemer. De ældre opfattede desuden fagforeningens fællesskab som en tryghed, mens de unge oplevede fællesskabet som en form for tvang. De unge var meget modstandere af eksklusivaftaler, hvor man bliver tvunget ind i en bestemt fagforening. Magtaspektet blev kun indirekte nævnt, og det var primært de ældre (industrigenerationen), som så en fordel i et stort forbund, på den måde at de stod stærkere over for arbejdsgiveren og i en strejkesituation. Opgaven med at komme ud på arbejdspladsen blev nævnt ud fra en kritik af forholdene i dag. Nogle påpegede behovet for en indsats over for unge, mens andre under ingen omstændigheder, via kontingentet, ville bidrage til at sende andres børn på ungdomslejr. Det afspejlede en delt holdning til, hvilke udenomsydelser fagbevægelsen skal varetage. De unge så arbejdsløshedsforsikring og uddannelse som fagforeningens kerneopgaver. Desuden skal fagforeningen hjælpe medlemmerne med at opnå deres rettigheder. Endelig blev interessevaretagelse nævnt. Den primære opgave er at støtte medlemmerne ved arbejdsløshed. Flere af deltagerne havde erfaringer med fyringer og arbejdsløshed. Tre af de seks var i øjeblikket arbejdsløse. Desuden at støtte medlemmerne ved urimelige arbejdsvilkår. 11

12 De unge var medlemmer, dels fordi de skulle, dels fordi de kunne se nødvendigheden af en forsikring. Prægningen fra forældrene har stor betydning for, om de unge er medlem eller ej. Flere af deltagerne havde været gratis medlem af HK i skoletiden, og det var deres første møde med fagbevægelsen. De unge deltagere blev konfronteret med et udsagn fra mødet dagen før: De unge i dag ved ikke, hvilke privilegier de kan nyde godt af i dag, deres forældre har kæmpet mange kampe for dem. Det provokerede dem. Det kunne de ikke bruge til noget, og desuden er der mange kampe, der stadig skal kæmpes, var svaret. Blandt andet kampen for ligeløn. Deltagerne pegede på flere af fagbevægelsens ydelser, der ikke taler til dem: Fagbladets formidling af det faglige stof Busture til fx Harzen Manglende kulturelle arrangementer En gruppe unge ønskede ikke rock-koncerter m.v. De lagde vægt på, at fagforeningerne skal fokusere på seriøse opgaver, selvom de måske nok var åbne over for, at fagforeningerne skulle reklamere mere for at få de unge i tale. Nogle synes fx, det var fint, at Metal havde sponsoreret kvindelandsholdet i håndbold. På flere af møderne diskuterede man, hvad man skulle gøre for at få de unge mere med i fagforeningen. Gennemgående var man ret pessimistiske mht. at få de unge med i fagforeningen. De unge kommer ikke til møderne, og man taler ikke om det. (Mand, TIB, 26 år) De unge ser fagforeningen som et nødvendigt onde. De har kun set opgang og ikke nedgang som i 70erne. (Mand, SiD, 42 år) De unge kan ikke se så langt frem.(mand, SiD, 56 år) Der er mange forklaringer, fx at de unge ikke har oplevet krisetider, eller at de unge ikke tænker frem i tiden. Nogen mener, de unge er mere sorgløse og nærmest føler sig udødelige. De unge føler ikke, at de har brug for trygheden. De regner ikke med at blive arbejdsløse eller komme til skade. Nogen forklarer også manglen på unge medlemmer med, at fagforeningerne har dårligt ry for tiden. Der har været mange negative historier i pressen om nogle af fagforeningernes topledere. Desuden er der nogen, som forbinder fagforeningerne tæt med Socialdemokratiet. 12

13 De borgerlige er gode til at skære fagbevægelsen og socialdemokratiet over én kam. (Mand, SiD, 39 år) Men jeg kan jo høre ude på byggepladsen, hvordan mange af de unge stemmer på Venstre, og så må det også være mærkeligt at støtte Socialdemokraterne økonomisk. (Mand, TIB, 39 år) 13

14 2 Tillidsrepræsentanter Der er to vigtige problemstillinger omkring tillidsrepræsentanterne, som prægede fokusgruppemøderne. Den ene handler om, hvilke opgaver tillidsrepræsentanterne skal varetage. Den anden handler om, hvorvidt en tillidsrepræsentant kan repræsentere flere grupper, eksempelvis hvis der bliver etableret et nyt fælles fagforbund. Men før vi beskæftiger os med tillidsrepræsentanternes opgaver, er det vigtigt at nævne, at der er en gruppe, som siger, at det er et problem at finde tillidsrepræsentanter på nogle arbejdspladser. Det betragtes af nogle, som et utaknemmeligt job, hvor man let bliver en lus mellem to negle. Det er træls man får skideballen nedefra, og man får aldrig det i- gennem, som man kræver. (Mand, TIB, 28 år) Hvis de sender ham [tillidsrepræsentanten] af sted, så skal de også bakke ham op. Jeg blev en gang sendt af sted [til arbejdsgiveren], fordi jeg havde været der længst. Vi ville have 5 kr. mere. Så tog arbejdsgiveren os én for én og spurgte, om vi ville have 5 kr. oveni, og så sagde de naaah nej, og en for en faldt de fra. Bagefter tænkte arbejdsgiveren sikkert: hold kæft, hvor er de nemme. (Mand, SiD, 53 år) Flere deltagere sagde, at der slet ikke er nogen tillidsrepræsentant på deres arbejdsplads, fordi ingen vil påtage sig opgaven. Det er dog fortrinsvis nogle mindre arbejdspladser. Men der var også en deltager, som sagde, at deres chef overhovedet ikke vil have tillidsrepræsentanter, og det må de så acceptere. I de fleste tilfælde foregår valget af tillidsrepræsentant stille og fredeligt uden valg. Vi har kun hørt om et enkelt sted, hvor der var kampvalg. I visse tilfælde er tillidsrepræsentanten langt væk, dvs. han/hun arbejder i en anden afdeling, som kan være fysisk adskilt og langt væk. Det giver afstand til tillidsrepræsentanten på mere end en måde. En af deltagerne mente, der er forskel på private og offentlige arbejdspladser. Hos det offentlige har de tillidsrepræsentanter, men i det private klarer de det selv ved at gå direkte til mester eller til fagforeningen. En anden mente, at det mest er på fabrikker, man har brug for tillidsrepræsentanter. Vi blev tvunget til at få en tillidsrepræsentant, men vi brugte ham ikke så meget. Det er svært at samle folk, når vi arbejder så spredt [byggefirma]. Han var vist ellers god nok. (Mand, TIB, 27 år) Der er deltagere, som synes, det var vigtigere at beskæftige sig med sikkerhedsspørgsmål og sikkerhedsrepræsentanter, mens de selv klarede tillidsrepræsentantopgaverne ved at snakke sammen. 14

15 2.1 Tillidsrepræsentantens opgaver Der er blevet peget på flere forskellige opgaver for tillidsrepræsentanten (TR), hvoraf følgende kan nævnes: TR skal være god til det sociale. TR er vores repræsentant over for ledelsen TR skal varetage vores interesser TR forhandler vores løn TR skal være bindeled mellem ledelse og medarbejdere TR skal være vores talerør til ledelsen TR må ikke være i lommen på ledelsen TR skal have fingeren på pulsen Vores TR bemærker nye regler Tillidsrepræsentanternes opgaver spænder tilsyneladende vidt. Det er vores indtryk, at tillidsrepræsentanterne fungerer meget forskelligt. Det afhænger bl.a. af arbejdspladsens størrelse og de personlige egenskaber hos tillidsrepræsentanterne. Der er enkelte, som har klaget over deres tillidsrepræsentant, men det er ikke det typiske på møderne. Nogle er derimod glade for tillidsrepræsentanten og andre er tilbageholdende med kritik, fordi de synes, det er et utaknemmeligt job. 2.2 En fælles tillidsrepræsentant Et vigtigt spørgsmål er, om en tillidsrepræsentant kan repræsentere flere grupper på en arbejdsplads. Det mener de færreste, at de kan. Der må være en tillidsrepræsentant for hver faggruppe, for ingen kan overskue det hele. De kender ikke hinandens overenskomster godt nok. Det må afhænge af virksomhedens størrelse. En stor virksomhed kan en tillidsrepræsentant ikke overskue. Men de [tillidsrepræsentanterne] må støtte hinanden. Man kan ikke overkomme både køkken og industri, så man må dele det ind i 2-3 områder. (Kvinde, KAD, 45 år) På de helt store arbejdspladser med flere tillidsrepræsentanter har man ofte et system med fællestillidsrepræsentant, som normalt vælges af de andre tillidsrepræsentanter. Men på de mindre arbejdspladser er det ikke ualmindeligt med en enkelt tillidsrepræsentant, som godt kan repræsentere flere faggrupper. På en lille virksomhed skal tillidsrepræsentanten prøve at holde sammen på det hele. Han kan være bindeleddet, hvis han er stærk nok. (Mand, SiD, 57 år) Der er også eksempler på, at nogle faggrupper har en tillidsrepræsentant, mens andre ikke har. Eksempelvis kan pædagogerne i en børnehave have 15

16 deres tillidsrepræsentant, mens den ansatte i køkkenet ikke har nogen tillidsrepræsentant. En af kvinderne fandt det vigtigt, at der er en kvindelig tillidsrepræsentant, fordi der godt kan være nogle væsentlige kønsforskelle i arbejdslivet og på arbejdspladsen. Kvinderne føler sig ikke altid repræsenteret af en mand. 2.3 Vurdering af TR TRs opgaver er tilsyneladende meget varierende. Det afhænger af de nærmere omstændigheder, fx arbejdspladsens størrelse og personlighederne. Der er kun få deltagere, der har kritiseret TR. De fleste har haft forståelse for, at det kan være et vanskeligt og utaknemmeligt job. Der er en del, som siger, at en TR ikke kan repræsentere flere grupper. De har hver deres overenskomster, og det er svært at repræsentere andre. Men på flere mindre arbejdspladser repræsenterer TR flere grupper, og på nogle store arbejdspladser har man et fællestillidsrepræsentant-system. 16

17 3 Lokalafdelinger Det har været et gennemgående træk på møderne, at nærheden til fagforeningen spiller en vigtig rolle for mange af mødedeltagerne. Nogle deltagere har stort set aldrig haft kontakt med deres lokale afdeling og kommer ikke i den lokale afdeling. Alligevel synes de også, at det er vigtigt med lokalafdelinger i fagforeningen. Fagforeningen skal være synlig gennem sine lokalafdelinger. De er med til at sætte ansigt på fagforeningen. (Mand, TIB, 36 år) Når deltagerne taler om lokalafdelinger, så er medlemmerne i de tre fagforeninger i vidt forskellige situationer. SiD har mange afdelinger stort set et kontor i hver kommune, mens KAD og TIB har meget færre lokalkontorer. Både KAD og TIB har været gennem en proces, hvor de har nedlagt afdelinger, og SiD har ligeledes samlet småafdelinger i større afdelinger. Det har nogle af deltagerne erfaringer med. 3.1 Er der behov for lokalafdelinger? Stort set alle mødedeltagere har givet udtryk for, at de synes der er behov for lokalafdelinger. Nærhed og lokal forankring spiller tilsyneladende en stor rolle for de fleste fagforeningsmedlemmer. Det gælder ikke kun i de mindre byer i provinsen, men også i hovedstadsområdet. Der er behov for afdelinger, som kender lokalområdet og de lokale arbejdspladser godt. Lokalafdelinger skal man have ingen tvivl om det. Den primære opgave er at følge med i lokalområdets udvikling og arbejdspladsernes udvikling, så de kan vejlede bedst muligt. (SiD, mand, 47 år) Der er flere af mødedeltagerne, som har lagt vægt på, at de personligt kender en eller flere personer i den lokale fagforening, som de føler sig trygge ved. Tryghed og det personlige kendskab er vigtigt for mange medlemmer i forholdet til deres fagforening. Men det er vigtigt, de kender os, og omvendt. (SiD, mand, 37 år) Det er dog ikke alle, der lægger vægt på, at man kender folkene på lokalkontoret. Jeg er da ligeglad med, om jeg kender dem, jeg vil have kvalitet og svar på mine spørgsmål. Jeg er ligeglad med personerne. (SiD, mand, 47 år). 17

18 3.2 Hvilke opgaver skal lokalafdelingen varetage? Lokalafdelingens opgaver er, at være et servicekontor med mange forskellige funktioner og et lokalt samlingspunkt. De skal kunne svare på spørgsmål, de skal kunne rådgive og vejlede, de skal skaffe arbejde til deres arbejdsløse medlemmer, de skal skaffe medlemmerne deres retmæssige løn, hvis der er problemer med arbejdsgiveren, osv. Kort sagt skal lokalafdelingen helst kunne så meget som muligt af det, medlemmerne opfatter som fagforeningens opgaver. I deres bevidsthed er fagforeningen nemlig først og fremmest den lokale afdeling. Flere nævnte, at lokalafdelingen er et rart og hyggeligt sted at komme. Der foregår sociale arrangementer, fx juletræsfester og skovture. Efterlønnerne kommer der meget og har det tilsyneladende hyggeligt. Desuden bruges nogle af afdelingens lokaler ofte til kurser og uddannelses-arrangementer. Spørgsmålet er så, om disse opgaver bliver varetaget tilfredsstillende i dag? Nogle steder går det godt, andre steder er medlemmerne mindre tilfredse. På nogle møder var der kritik af de lokale afdelingers indsats. Kritikpunkterne har mest drejet sig om, at medarbejderne ikke kunne deres ting, fx vedr. overenskomsten på området, regler for barselsorlov, og nogle gange kunne de ikke bevare de simpleste spørgsmål. Jeg måtte ringe til København med nogle spørgsmål om barselsorlov, som de ikke kunne svare på i den lokale afdeling. De sagde, det tog 14 dage, og så havde de ikke en gang fundet svaret på nogle simple spørgsmål. (SiD, kvinde) De har et stort fint kontor, men ved ikke, hvad de skal svare. Det kommer an på, hvem der er i afdelingen, fx hvem der er formand. (TIB, mand) Jeg følte, at de talte ned til mig, da jeg ville have hjælp til en feriepengesag. De kritiserede mig for ikke at kende reglerne, men det var jo netop derfor, jeg henvendte mig. (SiD, ung kvinde) Der var forslag om, at de dårlige folk enten skulle på valg, eller at man skulle ansætte nogen, som var dygtige og energiske, og ikke bare fagforeningsvenner. En enkelt fandt det uhensigtsmæssigt, at der sad en tømrer og udførte HK-arbejde på fagforeningskontoret. Nogle af de situationer, hvor folkene på lokalafdelingen ikke kunne svare ordentlig på spørgsmålene, skyldtes det, at medlemmet spurgte en forkert person, som ikke var ordentlig inde i sagerne. Den rigtige person var måske fraværende eller optaget på henvendelsestidspunktet. 18

19 Der blev også fremført ros til lokalafdelingerne, og flere synes, de fik en rigtig god behandling. 3.3 Er din fagforening tæt nok på dig? De fleste deltagere på møderne syntes, at deres lokalafdeling var tæt nok på, men enkelte medlemmer af KAD og TIB klagede dog over for lang afstand. Det afhænger af mange ting. En deltager siger, at fx 30 km. er for langt. En anden siger, at der er for langt til Esbjerg [fra Ølgod]. Afstand har noget med transportmidler at gøre, og et par deltagere nævnte, at de har problemer med store afstande, fordi de ikke har bil. Nogle deltagere foreslog en form for mobile kontorer, som kunne komme langt ud i lokalsamfundene. De skulle så komme på bestemte tidspunkter, ligesom bogbusser gør nogle steder. 3.4 Er åbningstiderne hensigtsmæssige? Der lød fra mange sider kritik af, at det var svært at nå lokalafdelingen, hvis man har almindelige arbejdstider. Mange steder har man længe åbent en aften om ugen, fx onsdag eller torsdag, ligesom banker og læger osv., men alligevel kan det være et problem for nogen, hvis de har lang transport. Flere deltagere ønskede derfor mere åbningstid uden for almindelig arbejdstid, fx to aftner om ugen med lang åbningstid. Jeg arbejder på Langeland og har svært ved at nå det. Jeg synes man skulle lave nogle flere lokalafdelinger på Fyn. (TIB, ung mand) De burde holde åbent, forskudt af almindelige arbejdstider. (SiD, mand) Det må være fagforeningen, der skal tilpasse sig medlemmerne, og ikke omvendt. (KAD) 3.5 Hvordan skal man kunne komme i kontakt med fagforeningen? Svaret på spørgsmålet om, hvordan man skal komme i kontakt med sin fagforening afhænger meget af, hvad det drejer sig om. Telefonsamtaler kan være udmærket, hvis man blot ønsker at få svar på nogle enkle spørgsmål, men der er mange ting, hvor medlemmerne foretrækker personligt fremmøde i fagforeningen. 19

20 Ja, telefonen er god, men det er vigtigt at få den personlige kontakt omkring arbejdsforhold. Ansigt til ansigt giver altså meget mere end telefonen. (TIB, mand, 51 år) Hvis man skal henvende sig personligt, er det efter fleres mening vigtigt, at det er den samme person og helst én de kender. De moderne kommunikationsmidler, fx og internet, anses af nogle medlemmer som udmærket, men det kan ikke erstatte det personlige møde. Enkelte deltagere havde besøgt fagforeningernes hjemmesider, men havde sjældent fået fyldestgørende svar på deres spørgsmål. Enkelte nævnte, at det kan være problematisk at ringe til fagforeningen i arbejdstiden, hvis det skal foregå fra arbejdspladsens kontor, hvor andre måske kan høre, hvad man taler om. Særligt problematisk kan det være, hvis man skal tale om problemer på sin arbejdsplads. 3.6 Andre problemer? I diskussionerne omkring lokalafdelingerne fremkom der et par andre problemstillinger, som det er værd at nævne. Det ene problem er spørgsmålet om, hvilken lokalafdeling man skal tilhøre i nærheden af ens arbejdsplads eller i nærheden af ens hjem. Der var flere deltagere, som var utilfredse med, at man skal flytte lokalafdeling afhængigt af, hvor man arbejder. For nogle betyder det, at man må flytte ofte og får svært ved at opnå et tilknytningsforhold til lokalafdelingen. Det er specielt et problem for SiD-medlemmer. Et andet problem, der blev rejst flere gange på møderne, er, at en del medlemmer ønsker, at fagforeningen kommer mere ud på de enkelte arbejdspladser. Når medlemmerne ikke vil/kan komme til lokalkontorerne, vil det være en fordel, hvis fagforeningens folk kommer ud til medlemmerne. Det vil efter nogens mening give større nærhed til fagforeningen, og medlemmerne kan få svar på en række spørgsmål. 3.7 Tilgængelighed Medlemmernes opfattelse af nærhed til fagforeningen handler ikke kun om afstand og kilometer. Selvfølgelig er der enkelte medlemmer, som tænker meget på den fysiske afstand til lokalafdelingen, og hvordan de skal komme frem og tilbage med bus eller bil eller cykel, osv. Det er der mange forhold omkring, dvs. hvor bor man?, hvor arbejder man?, hvor ligger afdelingen?, har man bil? hvornår har de åbent? osv., osv. På denne måde bliver nærhed et spørgsmål om en række individuelle forhold og praktiske problemer. Men det er kun en del af nærhedsbegrebet. 20

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er et stærkt og demokratisk fællesskab, der sætter rammen om gymnasielærernes arbejdsfællesskab. 5 GODE GRUNDE TIL AT

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Dansk Metals servicenøgle

Dansk Metals servicenøgle Dansk Metals servicenøgle - et overblik over service, rettigheder og vigtige regler Velkommen i Metal Som medlem af Dansk Metal er du med i et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder på at sikre alle medlemmer

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2006 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 210.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud FOA er til for dig Forbundet af Offentligt Ansatte FOA er et fagligt fællesskab, hvor

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor finansforbundet 2012 / Tekst: kommunikation / layout: katrine kruckow / foto: jasper carlberg Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning Det talte ord gælder Kære deltagere på TL s repræsentantskabsmøde. Så mødes vi igen - alle i dejlige delegerede og jeres afdelingsbestyrelser

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af dit arbejdsliv i den finansielle sektor. Vi er fagforbundet for hele sektoren, og det betyder,

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

For dig, der vil være leder

For dig, der vil være leder For dig, der vil være leder 1 2 1+1=3 90.000 ledere har allerede set værdien de har valgt Lederne som deres organisation og a-kasse Lederne et medlemskab med værdi Hos Lederne får du en lang række tilbud,

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT \ INDHOLD \ IT-FAGETS FAGFORENING...............................................\ 3 \ TRYGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN......................................\

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Stenhusvej 35 4300 Holbæk

Stenhusvej 35 4300 Holbæk Nr. 1 Oktober 2012 15. årgang Stenhusvej 35 4300 Holbæk 2 Redaktionsadresse: FOA - Fag og Arbejde Stenhusvej 35, 4300 Holbæk FOA NYT udgives og trykkes i ca. 2.600 eksemplarer. Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så?

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så? Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Nyuddannet og hvad så? Indhold: Optagelse som nyuddannet 3 Hvornår har du ret til dagpenge? 4 Hvis du er medlem i forvejen 5 Feriedagpenge

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Denne rapport giver ingen svar, men skal udelukkende bruges til drøftelse omkring ovenstående emne.

Denne rapport giver ingen svar, men skal udelukkende bruges til drøftelse omkring ovenstående emne. Forord: DBU s Breddedommergruppe har bedt DBU s Rekrutterings og Fastholdelsesgruppe(R&F) om at se på, hvordan man bedst muligt kan rekruttere og fastholde vejledere og udviklere. Denne rapport giver ingen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift: Klub 27 TIB for A (advokatfuldmægtig Snorre Kehler) mod Forbundet Træ-Industri-Byg (advokat Martin Haug)

Kendelse i faglig voldgift: Klub 27 TIB for A (advokatfuldmægtig Snorre Kehler) mod Forbundet Træ-Industri-Byg (advokat Martin Haug) Kendelse i faglig voldgift: Klub 27 TIB for A (advokatfuldmægtig Snorre Kehler) mod Forbundet Træ-Industri-Byg (advokat Martin Haug) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat i medfør af overenskomst mellem

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så?

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Nyuddannet Nyuddannet... og hvad så? Vejledning til nyuddannede (dimittender) Pjecen er udgivet af FOA Fag og Arbejde og Offentligt

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere