INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 INDIVIDUELLE VARMEPUMPER I KOLLEKTIVE STRATEGIER 3
|
|
- Sara Andrea Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Side 1
3 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 INDIVIDUELLE VARMEPUMPER I KOLLEKTIVE STRATEGIER Individuelle brugsvandsvarmepumper i lavtemperaturfjernvarmesystemer Varmeservice Kollektive brinelaug 5 3 BRUGERØKONOMISK POTENTIALE Individuelle brugsvandsvarmepumper i lavtemperaturfjernvarmesystemer Varmeservice Brinelaug 7 4 SAMFUNDSØKONOMISK BETRAGTNING 8 5 UDFORDRINGER Individuelle brugsvandsvarmepumper i lavtemperaturfjernvarmesystemer Varmeservice Kollektive brinelaug 10 6 FREMTIDSPERSPEKTIVER 11 7 ANBEFALINGER 11 8 REFERENCER 12
4 Side 3 1 INDLEDNING Energistyrelsen har i en årrække gennemført forskellige tiltag for at fremme implementeringen af individuelle varmepumper og vedvarende energi til erstatning for fossile brændsler til boligopvarmning. Denne delrapport er en del af projektet Analyse af tiltag til fremme af VE teknologi samt anbefalinger, der har til formål, at analysere de gennemførte tiltag og hvordan implementeringen heraf forløber i forhold til de politiske målsætninger. Den samlede rapportering i projektet er illustreret herunder: Rapporten fokuserer på muligheder for at integrere vedvarende energi og særligt varmepumper i den kollektive forsyningsstrategi såvel som strategisk energiplanlægning. Her taget udgangspunkt i gennemførte såvel som igangværende udviklingsprojekter, og beskriver de økonomiske perspektiver samt udfordringer og fremtidsperspektiver. Analysen afsluttes med en række anbefalinger til tiltag, der kan medvirke til at fremme implementeringen af varmepumper og vedvarende energi i den kollektive energiforsyning. 2 INDIVIDUELLE VARMEPUMPER I KOLLEKTIVE STRATEGIER Varmepumpers rolle i kollektive varmestrategier skal ikke nødvendigvis begrænses til kun at omfatte store centrale og decentrale varmepumper til produktion af fjernvarme. Individuelle varmepumper kan i lige så høj grad indtænkes i de kollektive strategier. Det kræver, at de kollektive strategier og individuelle varmepumpers rolle heri tænkes ud over de traditionelle rammer. I det følgende gives en række eksempler på, hvordan en kollektiv tilgang kan benyttes til at udbrede individuelle varmepumper i områder med individuel varmeforsyning såvel som i områder med eksisterende kollektiv forsyning. 2.1 Individuelle brugsvandsvarmepumper i lavtemperaturfjernvarmesystemer. Nationalt såvel som internationalt er der et stigende fokus på at udvikle fremtidens fjernvarmesystemer. Trenden her er et fokus på at etablere systemer med lavere temperaturer end anvendt i dag. Der er mange fordele forbundet med at sænke fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet, herunder:
5 Side 4 Mindre varmetab i fjernvarmenettet Bedre mulighed for integration og udnyttelse af vedvarende energikilder som sol og geotermi Bedre mulighed for at udnytte lavtemperatur-overskudsvarme fra eksempelvis industrien Øget virkningsgrad på produktionsanlæg gennem forbedret røggaskondensering og højere elvirkningsgrad på dampturbiner i modtryk. Jo mere temperaturen sænkes, des større bliver disse fordele. Der er dog en naturlig begrænsning for, hvor meget fremløbstemperaturen kan sænkes med den nuværende traditionelle tekniske drift. Reduceres temperaturen til under 50 C opstår der risiko for problemer med legionella, idet bakterien har optimale vækstforhold mellem 20 C til 45 C. Traditionelt har lavtemperaturfjernvarme i Danmark, grundet den tekniske kobling mellem fremløbstemperatur og brugsvandstemperatur, derfor benyttet fremløbstemperaturer herover. Afkobles fremløbstemperatur og brugsvandstemperatur er det derimod muligt at benytte fremløbstemperaturer under 50 C. I landsbyen Geding nordvest for Aarhus er alle landsbyens 25 boliger blevet konverteret til fjernvarmekoncept, hvor fremløbstemperatur og brugsvandstemperatur er blevet afkoblet vha. en individuel varmepumpe til brugsvand 1. Ved fremløbstemperaturer under 55 C opvarmes en delmængde af fjernvarmevandet til 55 C, og lagres i en beholder på primærsiden, hvorefter det veksles med brugsvand. Derved undgås legionella problematikken. Konceptet muliggør fremløbstemperaturer ned til 35 C. Lavere fremløbstemperaturer muliggør endvidere, at de eksisterende forsyningsområder kan udvides uden behov for investering i ekstra termisk produktionskapacitet og netforstærkninger/kapacitetsudvidelser. Individuelle varmepumper anvendt i fjernvarmeinstallationer til afkobling af fremløbstemperatur, og brugsvandtemperatur kan derved biddrage til at udvide fjernvarmens dækningsområde og realisering af de nationale mål for energiforsyningen. 2.2 Varmeservice Af (Energistyrelsen, 2010) fremgår det, at de primære barrierer for boligejerenes investering i individuelle varmepumper er: Høj initialinvestering Risikoafdækning (garanti, service og vedligehold) Performancemæssig risikoafdækning For at overkomme disse barrierer har en række parter udviklet alternative forretningskoncepter for individuelle varmepumper. Eksempelvis har Insero, Exergi Partners og Brædstrup Fjernvarme i samarbejde under Insero Energy udviklet en forretningsmodel, baseret på salg af varme fra individuelle varmepumper som service 2, frem for salg af varmepumper som produkt. Forretningsmodellen er derfor primært henvendt til forsyningsselskaber. 1 Demonstrationsprojekt nr. 2 under dette ENS-støttede projekt. 2 I form af levering af energi
6 Side 5 Forsyningsselskabet tager ansvar for varmeproduktionen i den enkelte husstand, hvilket indebærer alt lige fra energitjek af husstanden, valg af teknisk varmepumpeløsning, investering i varmepumpen, til installation, drift og afregning af varme hos kunden. Boligejeren står, som det eneste, for klargøring af husstanden til en varmepumpeløsning, hvorefter der blot betales for det reelle varmeforbrug. En sådan forretningsmodel fungerer i princippet som fjernvarme, hvor den tekniske løsning for varmeproduktion er et virksomhedsansvar, og boligejeren blot betaler for varme som et produkt. Ved at benytte en sådan kollektiv tilgang til individuelle varmepumper, er det muligt at eliminere barriererne for, boligejerens investering i individuelle varmepumper. Samtidigt skabes der mulighed for at forsyningsselskaber kan varetage den individuelle opvarmning uden for de kollektive forsyningsområder. Energiselskabet OK har ligeledes lanceret en forretningsmodel, hvor en kunde kan lease en varmepumpe. Konceptet er begrænset til at omfatte luft/vand varmepumper. Her betaler kunden en engangsydelse, der dækker over den interne installation, mens det resterende anlæg ejes af OK, og betales gennem en fast månedlig leasingydelse. Den faste månedlige leasingydelse dækker endvidere service og vedligehold i hele leasingperioden. 2.3 Kollektive brinelaug I landsbyer med individuel varmeforsyning, er der potentiale for at tænke individuelle varmepumper som en del af et kollektivt system specifikt jordvarme. Jordvarme er væsentligt dyrere end en luft/vand-varmepumpe, hvilket skyldes nedgravning og etablering af jordslanger (brine). En række boligejere har heller ikke den nødvendige plads til at nedgrave jordslanger, eller ønsker ikke at grave hele haven op. For at overkomme disse problematikker kan der etableres en kollektiv brineløsning i form af et brinelaug, i stedet for at hver enkelt boligejer har en individuel brine.
7 Side 6 Ideen bag et brinelaug er, at forsøge at billigøre den enkelte boligejers investeringsomkostning i et jordvarmeanlæg, ved at flere boligejere går sammen om at investere i fælles jordslanger til hver deres individuelle varmepumpe. Én fælles brine vil også kunne levere en mere ensartet vandtemperatur hen over året, hvilket bidrager til bedre virkningsgrader på de tilsluttede varmepumper. Ved at flere boligejere går sammen om at etablere et brineanlæg i større skala end på individuelt boligniveau, skabes der mulighed for at opnå storkøbsrabatter og indgå rammeaftaler med eksempelvis VVS installatører omkring indkøb af varmepumper og installationsarbejder. En kollektiv brineløsning kan derved reducere den enkelte boligejers investeringsbehov. Brinelauget har også praktiske fordele, idet den enkelte boligejer måske ikke har tilstrækkeligt areal til rådighed til individuelle jordslanger. Vertikale boringer kan være en løsning på manglende brugbart grundareal, men har som regel højere omkostninger. Ved at benytte fællesarealer kan omkostninger holdes nede uden at boligejeren nødvendigvis stiller et større areal til rådighed. Brinelauget løser i fælleskab opgaven om medlemmernes varmeforsyning, og kan ses som en parallel til den kommunale varmeforsyning, hvorfor det også bør drives efter samme principper. Lauget overtager ansvar for bl.a. administration og kommunikation med myndigheder, og tilbyder den enkelte boligejer adgang til et varmemedie. Individuel varmeforsyning bliver med et brinelaug således en kollektiv opgave. Et brinelaug kan også ejes og drives af et forsyningsselskab, som herved tilbyder varme efter samme princip som beskrevet under forrige afsnit varmeservice. 3 BRUGERØKONOMISK POTENTIALE 3.1 Individuelle brugsvandsvarmepumper i lavtemperaturfjernvarmesystemer. Lavtemperaturfjernvarme med brugsvandsvarmepumper (også kaldet ultra-lavtemperaturfjernvarme) er specielt egnet i nybyggeri, hvor f.eks. naturgasforsyning ikke længere er en mulighed, samt ved knopskydning ud fra eksisterende fjernvarmesystemer. I gas- og olielandsbyer er nævnte ultra-lavtemperaturfjernvarme koncept et muligt alternativ til udfasning af olie- og gasfyr, specielt hvis nettet kan etableres og udrulles som et billigt plast-net. På nuværende tidspunkt er det kun Danfoss, som fremstiller ultra-lavtemperatur units efter projektspecifikke ordrer. Unit en er således ikke under masseproduktion og hermed også noget dyrere end traditionelle fjernvarmeunits. Det er vanskeligt at give et kvantitativt skøn på potentialet på nuværende tidspunkt, idet konceptet og systemet stadig befinder sig i den prækommercielle fase på demonstrationsniveau.
8 Side Varmeservice Udviklingen af nye forretningsmodeller for individuelle varmepumper, som varmeservice-modellen beskrevet i indeværende notat, vurderes at være forbundet med et væsentligt forbrugerøkonomisk potentiale. Dette forudsat den samlede renteomkostning for finansiering, garanti og service kan holdes under ca. 5 % p.a. i en periode på 10 år eller mere. Som det fremgår af Figur 1 er der ved 5 % rente p.a. en årlig besparelse i de første 10 år på små kr. inklusiv renteudgifter ved investering i jordvarme sammenholdt med oliefyr. Ved luft/væske varmepumpe er den årlige besparelse små kr. Reduceres renten eller øges tilbagebetalingstiden for investeringen 3 øges forbrugerens årlige besparelse betydeligt. Forretningsmodellen sikrer derved forbrugeren en besparelse fra dag ét, eliminerer initialinvesteringen og sikrer drift og performance gennem hele varmepumpens levetid. Årlig varmeudgift Væske/Væske VP Luft/Væske VP Oliefyr , , , , , ,00 DKK/år Brændselsudgift Drift og vedligehold Afvikling af lån Figur 1: Årlig varmeudgift med 5 % rente p.a. for henholdsvis jordvarme og luft/væske varmepumpe sammenholdt med gennemsnitlig årlig brændselsudgift for opvarmning med oliefyr. 3.3 Brinelaug Insero har i samarbejde med exergi og LETT Arkitekter udarbejdet en håndbog for etablering af kollektive brinelaug. Som en del heraf er der foretaget en række økonomiske beregninger, der illustrerer konceptets brugerøkonomiske potentiale, se Tabel 1. Som det fremgår af tabellen, er det er væsentligt brugerøkonomisk potentiale i at etablere en kollektiv brineløsning fremfor at hver enkelt husstand etablerer individuel brine. Et økonomisk potentiale, der stiger med antallet af forbrugere, der indgår i den kollektive brineløsning (Insero Energy; exergi; LETT, 2013). 3 Eksempelvis hvis konceptet adapteres af kollektiv forsyningsvirksomhed og underlægges hvile i sig selv -princippet.
9 Side 8 Vandret Husstande Etableringsomkostninger Årlig ydelse v. 7 % over 10 år Løbende omkostninger Årlig omkostning Årlig besparelse Individuel 1 kr kr kr kr Brinelaug 3 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 650 kr kr Tabel 1: Brugerøkonomisk sammenligning mellem individuel brine (vertikal) og brinelaug (Insero Energy; exergi; LETT, 2013) kr kr kr kr kr kr kr kr Årlig omkostning kr Antal husstande Figur 2: Årlig omkostning for brineanlæg som funktion af antal husstande i brinelaug (Insero Energy; exergi; LETT, 2013). 4 SAMFUNDSØKONOMISK BETRAGTNING Generelt er der en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved at fremme en øget elektrificering af den individuelle opvarmning suppleret af en udbredelse af fjernvarmen. Dette understøttes bl.a. af IDAs Klimaplan 2050 der beskriver netop en udbredelse af fjernvarmen samt øget elektrificering af den individuelle opvarmning som essentielle elementer i vejen mod realisering af ønsket om en fossilfri energiforsyning i Eksemplerne givet i indeværende notat på kollektive tilgange til individuelle varmepumper, understøtter netop en øget elektrificering af den individuelle varmeforsyning samt udbredelse af fjernvarmen. Det er derfor rimeligt at antage, at de også bidrager samfundsøkonomisk positivt.
10 Side 9 5 UDFORDRINGER 5.1 Individuelle brugsvandsvarmepumper i lavtemperaturfjernvarmesystemer På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke koncepter i serieproduktion, hvorfor investeringspriserne er høje. Værdien af reduceret varmetab kan derfor ikke alene betale investeringen tilbage. En af de store udfordringer forbundet med at udbrede individuelle brugsvandsvarmepumper i lavtemperatursystemer er derfor, at sikre, at der etableres en tilpasset tarifstruktur, der giver forbrugerne del i værdien 4 af de systemmæssige fordele, som en lavere fjernvarmetemperatur medfører. Alternativt skal der etableres nye forretningsmodeller, hvor kunden ikke selv investerer i og ejer unit, men betaler et fast månedligt beløb, for at en forsyningsvirksomhed stiller den til rådighed og driver den. Ved flere fjernvarmekonverteringsprojekter (fra gas til fjernvarme) tilbydes denne model med finansiering af unit over varmeregning. Eksempler herpå er Gentofte og Gladsaxe. 5.2 Varmeservice I forbindelse med etablering af et forretningskoncept, som beskrevet i afsnit 2.2, er der et centralt diskussionspunkt i forhold til Tinglysningslovens 38. Af Tinglysningslovens 38 fremgår det minimum af bestanddele, der i den faste ejendom er omfattet af panteretten. Herunder er bl.a. nævnt varmeanlæg indlagt i ejendom på ejers bekostning. Insero Energy har arbejdet med denne problemstilling. Det vurderes i den forbindelse, at varmepumpen ikke er en nagelfast installation i huset, men derimod Insero Energys ejendom, som ikke kan overdrages til den nye ejer ved salg af huset. I aftalen mellem Insero Energy og husejeren anføres, at husejeren ikke må sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over varmepumpen. Husejeren er dog berettiget til at overdrage aftalen ved et ejerskifte, hvorefter Insero Energy vil indgå en aftale med den nye ejer omkring overdragelse. Sker det at husejeren sælger huset, uden at oplyse at varmepumpen ikke indgår i handelen, har Insero Energy mulighed for at lægge sag an mod den tidligere ejer af huset. Der er ligeledes kalkuleret med en økonomisk risiko i den forbindelse. Der har på nuværende tidspunkt ikke været ejerskifter i demonstrationsperioden, så der er ikke indsamlet denne type erfaringer endnu. Der ligger også en udfordring i, hvorvidt kollektivt salg af individuel varmeforsyning kan omfattes af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, herunder hvile i sig selv - princippet, gennem en ændring af den nuværende lovgivning. Er dette en mulighed, kan kunder sikres en mere attraktiv økonomi, og forsyningsselskaber kan opnå mere attraktivfinansiering i form af KommuneKredit og kommunal garantistillelse. 4 Jf. varmeforsyningslovens 20 omkring prissætning
11 Side 10 På nuværende tidspunkt har kommunale forsyningsselskaber ikke hjemmel til at drive og levere individuel varmeforsyning 5 til trods for, at et sådant forretningskoncept opfylder varmeforsyningslovens formål og intention. En kollektiv forretningsmodel for individuelle varmepumper skal derfor udskilles som særskilt aktivitet under kommercielle forhold, der er selskabs- og regnskabsmæssigt adskilt fra kollektiv varmeforsyning. Disse udfordringer gælder kun for kommunalt ejede forsyningsselskaber, og er ikke et problem for kommercielle spillere på markedet. 5.3 Kollektive brinelaug Generelt er det begrænset med erfaringer med kollektive jordvarmeanlæg, hvorfor det er svært at konkludere kvantitativt på, hvilke udfordringer der er ved etablering af brinelaug. Det vurderes dog, at der ved etablering af fælles brinelaug er specielt organisatoriske og ejerskabsmæssige udfordringer herunder: Hvordan finansieres anlægget, og hvem stiller garanti herfor? Hvordan etableres en fælles ejerstruktur? Hvor og hvordan skaffes der tilstrækkeligt jordareal eller anden kilde, hvorfra varmen kan hentes? Hvem driver og servicerer anlægget? Alle disse problemstillinger behandles overordnet i Inseros håndbog for etablering af fælles brinelaug (Insero Energy; exergi; LETT, 2013). Her foreslås investeringen finansieret gennem medlems- og tilslutningsafgifter. Laugets medlemmer deler, som med fjernvarme, de samlede udgifter og fordeler betalinger ud fra nogle fælles aftalte regler. Jordareal foreslås skaffet gennem forpagtning af nærliggende mark eller andet egnet areal. Der gives ikke noget udspecificeret bud på en ejerskabsstruktur, men det nævnes at det i nogle tilfælde kan være fordelagtigt at uddelegere administration, drift og tilsyn til den lokale forsyningsvirksomhed. For udrulning af fælles brinelaug i eksisterende byggeri er der også udfordringer i forhold til differentierede behov og prioriteringer hos de mulige aftagere af systemet. Et projekt under Energistyrelsens Gennemførelse af en række demonstrationsprojekter med fokus på anvendelsen af varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer med Insero og Trefor i spidsen har haft svært ved at rulle konceptet ud. Det skyldes især differentierede behov for forudgående renovering, forskellige finansieringsforudsætninger og forskellige planlægningshorisonter, der gør det vanskeligt at udrulle et sådan projekt over en tilstrækkelig kort periode. Ligeledes vil den potentielle besparelse også variere for husstandene. 5 For at et anlæg kan defineres som kollektiv forsyning skal det have en kapacitet på minimum 0,25 MW (Klima-, Energi- og Bygninsministeriet, 2014).
12 Side 11 6 FREMTIDSPERSPEKTIVER De nuværende trends går mod en stigende udbredelse af de i beskrevne teknologier i denne rapport. Inden for fjernvarme er den nationale, såvel som internationale trend at gå mod lavere systemtemperaturer. Med et faldende temperaturniveau bliver der i stadig større grad behov for teknologier, der kan medvirke til teknisk at afkoble fjernvarmens fremløbstemperatur og varmt brugsvand. Noget som individuelle varmepumper kan biddrage til. Uden for de kollektive forsyningsområder, bliver der også i stigende grad behov for alternativer til de eksisterende varmeforsyningsteknologier. Allerede nu, er der gennem Bygningsreglementet samt Energiaftalen fra 2012 indført forbud mod etablering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger 6 og fra 2016 må der ikke etableres oliefyr i eksisterende boliger 7. Varmepumper er det mest energieffektive alternativ til eksisterende individuel varmeforsyning og også i tråd med det nationale ønske om en stigende elektrificering af varmeforsyningen. Hvis de nuværende trends fortsætter sammen med et nationalt fokus på at reducere energibehov og udfase fossile brændsler i boligopvarmning, er der væsentligt potentiale for løsningerne beskrevet i dette notat. 7 ANBEFALINGER For at det kollektive potentiale for individuelle varmepumper kan realiseres, er der behov for fortsat og forstærket udvikling på området for at drage erfaringer og markedsmodne nye teknologier og koncepter. Arbejdet skal have fokus på udvikling af teknologi for at muliggøre optimal og rentabel implementering af koncepterne. Men det er også nødvendigt at indsamle flere erfaringer med den praktiske og organisatoriske udrulning af kollektive systemer, så disse barrierer også kan mindskes fremover. Denne udvikling kan bl.a. fremmes gennem et øget antal udviklings- og demonstrationsprojekter. Dertil kræves økonomisk støtte for at gøre udviklingsarbejdet attraktivt for mulige parter. Med et øget fokus på udviklings- og demonstrationsprojekter kan forventes en hurtigere markedsmodning af de forskellige koncepter og teknologier, hvormed udviklingen mod visionen for den danske varme- og energiforsyning fremmes. 6 Der kan dog søges dispensation, hvis ikke der er egnede alternativer hertil (Energistyrelsen, 2015). 7 I områder med adgang til fjernvarme eller naturgas
13 Side 12 8 REFERENCER Energistyrelsen. (2010). Varmepumper i helårshuse - Barrierer og erfaringer blandt danske husejere. Energistyrelsen. Energistyrelsen. (19. marts 2015) generelt. Hentet fra Bygningsreglementer: Insero Energy; exergi; LETT. (2013). Håndbog for etablering af fælles brinelaug. Insero Energy A/S. Klima-, Energi- og Bygninsministeriet. (2014). Varmeforsyningsloven - LBK nr 1307 af 24/11/2014. Klima-, Energi- og Bygninsministeriet.
Varmeforsyningsloven og område 4
Varmeforsyningsloven og område 4 Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temamøde om Landsbynærvarme Dansk Fjernvarme, marts 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at: fremme den mest samfundsøkonomiske,
Læs mereCASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken
CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Sammen
Læs mereEnergy Services. Grøn varme til fast pris
Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16
Læs mereInnovative Løsninger til Landsbyer
Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab
Læs mereIndstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereVarmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper
Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Direktør Steen Kramer Jensen skj@insero.dk mobil 41770142 Insero Energy en del af
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 2 GRUNDLAG 4 3 KORT BESKRIVELSE AF INITIATIVER 6
Side 1 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 GRUNDLAG 4 3 KORT BESKRIVELSE AF INITIATIVER 6 3.1 Skrot-dit-oliefyr marts 2010 juni 2011 (Økonomisk incitament) 6 3.2 Salg af energibesparelser,
Læs mereEnergy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by
Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.
Læs mereRegion Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning
Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets
Læs mereFossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
Læs mereEnergiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner
Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner Nordforbrænding Interessentskab: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner Formål: Affaldsbehandling Fjernvarmeforsyning Relaterede
Læs mereDEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER
DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER DEMO 2 LAVTEMPERATURFJERNVARME MED MICRO BOOSTER (ULTFV) SLUTSEMINAR KOLDING 21. JAN. 2016 JOHNNY IVERSEN 1 Formål Fremme udviklingen af ultra-lavtemperatur fjernvarme
Læs mereFjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Læs mereTil Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER
Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2
Læs mereCASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.
Læs mereVejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...
Læs mereFritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme
#cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mere- alternativer til oliefyr
Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk
Læs mereFremtidens fjernvarme
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,
Læs mereLovgivning med betydning for mikrokraftvarme
Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Finn Bertelsen, Energistyrelsen Dansk Mikrokraftvarme Afslutningskonference, 23. september 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at:
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereVarmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme. Varmepumper
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereAnalyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Strategisk Energiplan - Konklusioner NOTAT Dato: 15. marts 2012 Af: Mette Nedergaard Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til
Læs mereFjernvarme fra SK Varme A/S
GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereFremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere
Læs mereKold Fjernvarme. Temadag om præisolerede fjernvarmerør - Den 6. og 7. december 2017 Søren Junge Bak Silkeborg Forsyning A/S
Kold Fjernvarme Temadag om præisolerede fjernvarmerør - Den 6. og 7. december 2017 Søren Junge Bak Silkeborg Forsyning A/S Agenda Fjernvarmeforsyning med Kold Fjernvarme Planlægning ift. nybyggeri inden-
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereNye muligheder for varme i boligen
FREMTIDENS VARME Nye muligheder for varme i boligen Opvarmning med olie trappes ud over de kommende år herefter øvrige fossile brændsler Fremtidens varme er miljøvenlig og mere effektiv Der kan være mange
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Læs mereIdékatalog for vedvarende energi
Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der
Læs mereBæredygtig energiforsyning
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereVarmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.
Læs mereSlutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3
Slutrapport Demonstrationsprojekt nummer 3 Titel: Slutrapport: Demonstrationsprojekt nummer 3. oncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Koncepter til overvindelse af barrierer
Læs mereGEOTERMI I DANMARK SEMINAR HOS DANSK FJERNVARME 28. JUNI 2016 JOHNNY IVERSEN 1 2016-06-27
GEOTERMI I DANMARK SEMINAR HOS DANSK FJERNVARME 28. JUNI 2016 JOHNNY IVERSEN 1 AGENDA 1. Introduktion 2. Fjernvarme-trends og baggrund 3. Lavtemperatur fjernvarme - anvendelser 4. Videre perspektiver 2
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereNotat. Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram. : Anders Svindborg Petersen (AVA) Sanne Kjer (AVA) Peter Gedbjerg (AVA)
Notat A/S Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram 21. oktober 2014 Vores reference: 30.7997.02 Til Fra :
Læs mereKlimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:
Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet
Læs mereMulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper
Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske
Læs mereTeknisk risikovurdering
Fax +45 9839 2498 Tønder Kommune Morten Hofmeister Nordjylland Att.: Lene Heissel og Henrik Hansen Tlf. +45 9682 0400 Skørping 11. maj 2015 Mobil +45 2234 4703 mh@planenergi.dk Teknisk risikovurdering
Læs mereBæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereJEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME
JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER CALEFA ÅBN OP OG MØD CALEFA MED CALEFA SPARER DU ENERGI OG FÅR EN MERE KOMFORTABEL HVERDAG HELE ÅRET RUNDT FJERNVARME KORT FORTALT HVAD
Læs mereUdviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat
Læs merePræsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling
Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mereInformationsmøde om udrulningen af fjernvarmen
Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Selskabsform og ejerforhold Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er ejet af forbrugerne Som ny forbruger bliver man andelshaver Fjernvarme er non profit Overskud betales
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mereUdviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs mereJEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA. Calefa V. Indirekte fjernvarme
JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA Calefa V Indirekte fjernvarme MED CALEFA SPARER DU ENERGI OG FÅR EN MERE KOMFORTABEL HVERDAG HELE ÅRET RUNDT FJERNVARME KORT
Læs mereLave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning
Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mere64. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk - projektforslag for lukning af værket
Møde: Byrådet Mødetid: 6. marts 2017kl. 16:00 Mødested: Havndal Skole Sekretariat: Sekretariatet 64. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk - projektforslag for lukning af værket Sagsnr: 13.03.01-P19-2-16
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING
HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereKlimaplan 2016-2020 behandler 4 fokusområder: Bæredygtig energi Grøn transport Fremtidens industri Bæredygtigt byggeri
Ny klimaplan Aarhus Kommune skal have en ny klimaplan, der sætter rammen for arbejdet med den grønne omstilling i de kommende år. Det er stor opgave, der kræver, at alle løfter i flok. Derfor er du og
Læs mereUdskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?
Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs merePilotprojekt for varmepumpeforretningskoncept
Energistyrelsen Pilotprojekt for varmepumpeforretningskoncept Installatør/fabrikant-siden Juni 2015 Udgivelsesdato : 26. juni 2015 Vores reference : 30.5159.87 Udarbejdet : Johnny Iversen, Svenn Hansen
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereLavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk
Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereTARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN
Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme
Læs mereDansk Fjernvarme Temadag Lovgivning m.v. Kolding 14. januar 2016. www.energiogmiljo.dk
Dansk Fjernvarme Temadag Lovgivning m.v. Kolding 14. januar 2016 1 Det vil jeg tale om Seneste praksis vedrørende projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyningsanlæg Hvad skal projektgodkendes? Hvad er
Læs mereProjektgodkendelse kollektive varmeforsyningsanlæg, industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Renée van Naerssen
Projektgodkendelse kollektive varmeforsyningsanlæg, industrianlæg og fjernkølingsanlæg Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål og anvendelsesområde 2. Lov om kommunal fjernkøling 3.
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereBidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011
Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereProjektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen
Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens
Læs mereLavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk
Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng
Læs mereDGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg
DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest
Læs mereSamproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos
Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues idriftssat 2012 3 kølemask./varmepumper Proceskøling
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 342 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 342 Offentligt Høringsnotat vedrørende høring af udkast til bekendtgørelse om støtteordning for nye koncepter til fremme af varmepumper Energistyrelsen
Læs mereEjendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.
Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereÆndringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 177 Bilag 4 Offentligt Til L 177 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}] Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
Læs mere