Teknisk risikovurdering

Transkript

1 Fax Tønder Kommune Morten Hofmeister Nordjylland Att.: Lene Heissel og Henrik Hansen Tlf Skørping 11. maj 2015 Mobil Teknisk risikovurdering Efter aftale fremsendes hermed teknisk risikovurdering. Uden direkte relevans for den aktuelle ansøgning om kommunegaranti, bemærkes til orientering, at lovforslag nr. 177, 2015 til ændring af Varmeforsyningsloven forventes at træde i kraft d. 1. juli Varmeforsyningsloven vil da indeholde regler om kommunal lånegaranti, hvor det hidtil har været Bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. med hjemmel i Kommunestyrelsesloven (Bekendtgørelse LBK nr. 186 af 19. februar 2014 af lov om kommunernes styrelse). Den væsentligste ændring består i, at der forud for enhver kommunal lånegaranti skal foretages en selvstændig vurdering af garantiens lovlighed ift. EU s statsstøtteregler. Dette således til orientering, hvis nærværende kommunegaranti ikke gives inden 1. juli 2015, og hvis ændringen af Varmeforsyningsloven træder i kraft som forventet. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 Side 1 af 8 DK 9520 Skørping Tel

2 1 Resume af teknisk risikovurdering Tønder Kommune har modtaget ansøgning om kommunegaranti i forbindelse med Projektforslag for etablering af ny spids- og reservelastcentral på Søndre Industrivej dateret februar Ifølge Tønder Kommunes administrationspraksis for kommunegarantier for lån for forsyningsselskaber der ikke ejes 100 % af Tønder Kommune er ansøgningen vurderet ift. følgende parametre: Parameter Positivt Negativt 1 Projektets økonomi 0 2 Forsyningsforhold 3 3 Selskabets økonomi 3 4 Finansiering 0 5 Andre forhold 2 Samlet vurdering 8 0 Den samlede vurdering er positiv. Der er behov for at investere i ny produktionskapacitet nu. Den valgte løsning vil med stor sandsynlighed passe med den fremtidige hovedproduktionskapacitet (fx geotermi eller varmepumper). Projektet er karakteriseret ved velafprøvet teknologi og ingen brændselsskift. Der kan være følsomhed ift. brændslet (gasprisen), men dette vurderes at have potentiel lille konsekvens, da investeringen om få år primært vil fungere som spids- og reservelast, dvs. der vil ikke være mange driftstimer og derfor ikke noget højt gasforbrug. En bemærkning til projektet er at det indgår i en sammenhæng, hvor Tønder Fjernvarme forventer at investere i nye varmeproduktionsteknologier (geotermi, varmepumper). Det er derfor væsentligt, at en investering passer til den forventede fremtidige situation. Til dette bemærkes, at en gaskedel har fleksibel anvendelse, og derfor kan forventes at passe ind i den fremtidige produktionskapacitet. Det fremgår ikke, om gaskedlen kan producere hedtvand. Dette kan være hensigtsmæssigt, hvis der investeres i geotermi, hvor en absorptionsvarmepumpe kan blive aktuel. Alternativt kunne det være relevant at investere i en biomassekedel nu i stedet for gas, da den også vil passe godt med en absorptionsvarmepumpe. Dette ville have den fordel, at det i højere grad bidrager til en fossilfri varmeforsyning. Investeringen bidrager ikke til omstilling væk fra fossile brændsler til vedvarende energi. Dette opvejes dog af, at den forventede primære anvendelse af gaskedlen er reservelast, og derfor vil der ikke være mange driftstimer. Det er desuden en mulighed at anvende opgraderet biogas, og dermed vedvarende energi. Samlet vurderes der ikke at være grundlag for en anbefaling af at stille vilkår i forbindelse med garantistillelsen. Side 2 af 8

3 2 Detaljeret teknisk risikovurdering I denne detaljerede risikovurdering er konsekvensen af de enkelte parametre vægtet, så 1 er lille konsekvens, 2 er middel konsekvens og 3 er stor konsekvens. Det er angivet med fortegn, så ulemper angives med negativt fortegn og fordele med positivt fortegn. For hver parameter er angivet den samlede vægtning for den pågældende parameter, og denne er angivet i ovenstående samlede tabel. 0 angiver at parameteren ikke er relevant, eller at konsekvensen er neutral. Projektets økonomi Projektets økonomi Tilbagebetalingstid Følsomhed Der er ikke regnet på samfundsøkonomi, da det ikke vurderes relevant, da kedelanlæggets fremtidige driftstid som reservekapacitet er ukendt. Der er således ikke noget økonomisk argument for investeringen i kedelcentralen. Derimod er der miljømæssige, strategiske og forsyningssikkerhedsmæssige grunde. Derfor vurderes projektets økonomi samlet med vægtningen 0, men positivt, da der er en effektivitetsforbedring ift. den nuværende situation, men denne vil sandsynligvis ikke være tilstrækkelig til at forrente investeringen. Modstridende oplysninger fra ansøger. Uanset hvilke af de oplyste forudsætninger der regnes med, vil de forventede brændselsbesparelser sandsynligvis ikke kunne forrente investeringen, da den ikke får så mange driftstimer. Der er begrænset følsomhed, og det oplyses at en stigende gaspris vil øge rentabiliteten, da brændselsbesparelsen vil stige. Den oplyste gaspris er 5,10 kr./nm3 (bilag 6 til projektforslaget). Gasprisen kan variere, og dette vil have indflydelse på økonomien for projektet. Men især fordi kedlen forventes primært at fungere som reservelast om få år, vil betydningen af denne følsomhed være begrænset. 0 Positivt hvis tilbagebetalingstid <10 år og teknisk levetid er længere Positivt hvis begrænset følsomhed Negativt hvis tilbagebetalingstid >15 år Negativt hvis stor følsomhed Side 3 af 8

4 Tilbagebetalingstid Tilbagebetalingstiden oplyses i ansøgningen om kommunegaranti til at være væsentligt under 10 år. Det fremgår af bilag 6, at brændselsbesparelsen er kr./år med ny akkumuleringstank (og kr./år uden ny akkumuleringstank). Tilbagebetalingstiden er ikke beregnet, men med investeringer på hhv. 12,9 mio. kr. og 7,5 mio. kr. er oplyst (hhv. inkl. og ekskl. akkumuleringstank). Den tekniske levetid oplyses i ansøgningen om kommunegaranti til at være år. Dette vil forudsætte reinvesteringer og disse er ikke indregnet. Med disse tal bliver tilbagebetalingstiden >15 år og af samme størrelsesorden som, eller længere end, den tekniske levetid. Det oplyses i ansøgningen om kommunegaranti, at den årlige omkostning til naturgas på ca. 40 mio. kr. kan reduceres med 5-10 % (2-4 mio. kr./år). Dette medfører tilbagebetalingstider på <10 år, og dermed væsentligt kortere end den tekniske levetid. Der er således forskellige oplysninger om den forventede effektivitetsforbedring (0,7 % til 5-10 %). Det vurderes at der med ny kedelteknologi vil være en væsentlig forbedring af effektiviteten, som vil kunne forrente investeringen med den nuværende driftssituation. Eftersom den nye kedel efter få år ikke forventes at få så mange driftstimer, da den overgår til primært at være reservekapacitet, er det en rimelig betragtning, at det ikke er en økonomisk betragtning, der bør være afgørende, da det er miljøhensyn og forsyningssikkerhed, der er de primære argumenter for investeringen. Investeringen er d. 7. maj pr. mail fra Tønder Fjernvarme oplyst til i alt 19,8 mio. kr. Af disse finansieres 6,8 mio. kr. af anden kilde (primært driften). Finansieringsbehovet med kommunegaranti er således 13,0 mio. kr. Budgettet er specificeret og giver ikke umiddelbart anledning til bemærkninger. Akkumuleringstankens størrelse er ikke umiddelbart angivet, men investeringen på 5 mio. kr. indikerer en relativ stor akkumuleringstank. Størrelsen af akkumuleringstanken er formodentlig valgt ift. at udnytte den nye kedel og reducere anvendelsen af de gamle tilbageværende kedler. Hvorvidt den fremtidige hovedproduktion indgår i valg af størrelsen af akkumuleringstanken fremgår ikke. Derfor må det antages, at også denne del af investeringen (5 mio. kr.) skal vurderes ud fra miljømæssige og forsyningsmæssige aspekter, og ikke kun det økonomiske aspekt. Side 4 af 8

5 Forsyningsforhold Forsyningsforhold 3 Tilslutnings- og forblivelsespligt Tønder Kommune har oplyst der er er tilslutnings- og forblivelsespligt Positivt hvis der er tilslutnings- og forblivelsespligt Sårbarhed ift. antal husstande Antallet af forbrugere er 2.750, der er derfor begrænset sårbarhed. Positivt hvis der er begrænset sårbarhed ift. antal husstande Ifølge Energitilsynets prisstatistik fra marts 2015 ligger Tønder Fjernvarme med en forbrugerpris på kr. lidt over gennemsnittet på kr. for et standardhus på 130 m 2 og et varmebehov på 18,1 MWh. Varmeprisen i Tønder er konkurrencedygtig ift. individuelle opvarmning med olie (der ligger på ca kr.), men ca. på niveau med prisen for opvarmning med individuel naturgas. Med de foreliggende planer for investeringer i ny hovedproduktionskapacitet, må det forventes at varmeprisen falder. Eftersom der er tinglyst tilslutning- og forblivelsespligt må forsyningsforholdene derfor samlet betragtes som meget positive. Selskabets økonomi Selskabets økonomi 3 Vurdering af selskabets økonomi Af Tønder Fjernvarmes regnskab for 2013/2014 fremgår det at selskabet har en god økonomi. 3 Vurdering af hæftelsesforhold Ikke vurderet. Side 5 af 8

6 Finansiering Finansiering 0 Egenfinansiering Selskabet er reguleret iht. Varmeforsyningsloven, og har dermed ikke nogen egenkapital Positivt hvis der indgår egenfinansiering Negativt, hvis der ikke indgår egenfinansiering Selvom der ikke indgår egentlig egenfinansiering (6,8 mio. kr. finansieres over driften), så er Tønder Fjernvarme i medfør af Varmeforsyningsloven sikret indtægter til dækning af alle nødvendige omkostninger til produktion og levering af fjernvarme. Dette inkluderer renter og afdrag på investeringer. Andre forhold Samlet andre forhold 2 Kendt substitutionspris Fordel med velkendt reference 1 Sammenhæng med andre projekter 2 Miljøforhold Der er behov for ny kapacitet. Den nye kapacitet er dog også baseret på fossilt brændsel 2 Forsyningssikkerhed 2 Scenarier Det valgte scenarie er det mest fordelagtige. 3 Kendt substitutionspris I projektforslaget oplyses det, at Tønder Fjernvarme frem til udgangen af 2014 havde mulighed for at modtage varme fra varmeproduktionsanlægget hos Brdr. Hartmann, men var nødsaget Side 6 af 8

7 til at afbryde leverancen, da den krævede varmepris oversteg egenproduktionsprisen på egne gaskedler væsentligt. Det er vigtigt at Tønder Fjernvarme har mulighed for at dokumentere en reel substitutionspris. Dette behøver ikke som i ovennævnte tilfælde at være gaskedler. Projektet med en ny gaskedel, som er kendt og velafprøvet teknologi, kan siges uændret at understøtte denne mulighed for dokumentation. Den nye kedels primære funktion forventes efter få år at være som reservelast, og dermed som dokumenterbar substitutionspris, skulle en lignende situation opstå. Sammenhæng med andre projekter Det aktuelle projekt med en ny gaskedel indgår i en sammenhæng med et godkendt projektforslag med en transmissionsledning og et geotermianlæg. En placering på samme lokalitet som den forventede nye varmeproduktionskapacitet på Søndre Industrivej vil indebære driftsmæssige fordele. Etablering af akkumuleringstanken i det aktuelle projektforslag vil øge udnyttelsen af de billigste og mest effektive produktionsenheder, og vil dermed være en økonomisk og miljømæssig fordel. Det fremgår ikke, om gaskedlen kan producere hedtvand. Dette kan være hensigtsmæssigt, hvis der investeres i geotermi, hvor en absorptionsvarmepumpe kan blive aktuel. Alternativt kunne det være relevant at investere i en biomassekedel nu i stedet for gas, da den også vil passe godt med en absorptionsvarmepumpe. Dette ville have den fordel, at det i højere grad bidrager til en fossilfri varmeforsyning. Miljøforhold Det oplyses, at de to kedler der udfases, ikke kan overholde de gældende emissionsværdier for NOx-emission. Der er således et behov for investering i ny produktionskapacitet. Forsyningssikkerhed Den samlede produktionskapacitet øges fra 44,8 MW til 47,5 MW. Ændringen består af nedlæggelse af to kedler på hhv. 4,0 MW og 5,8 MW og etablering af en ny kedel på 12,5 MW. Akkumuleringstanken indebærer at anvendelsen af de to resterende ældre kedler på Østergade 83 kan reduceres. Denne disponering med hel og delvis udfasning af ældre kedler nu, samt mulighed for nedlæggelse af de to resterende ældre kedler på Østergade 83, når den nye kedel overgår til primært reservelastkapacitet, er hensigtsmæssig ift. både udnyttelse af aktiver og miljøforhold. Side 7 af 8

8 Scenarier Projektforslaget indeholder konsekvensberegninger for tre scenarier. I følgende tabel er de kommenteret: Scenarie Fordele Ulemper 1 Fortsat drift på det nuværende anlæg i Østergade. Maksimal udnyttelse af aktiver. Miljømæssige konsekvenser. Kræver dispensation for miljøkravene til der er etableret nyt hovedproduktionsanlæg på Søndre Industrivej. Etablering af en ny spids- og reservelastenhed på Østergade centralen. 2 Miljøkrav imødekommes. Uhensigtsmæssigt med fortsat produktion inde i byen. Relativ dyrt at ombygge eksisterende bygninger. Projektet med etablering af en ny spids- og reservelastenhed samt akkumuleringstank på Søndre Industrivej 3 Passer med øvrige planer om etablering af produktionskapacitet på ny lokalitet. Driftsmæssige fordele når ny produktionskapacitet etableres. Valgte teknologi og dimensionering af denne og akkumuleringstank er ikke nødvendigvis den optimale ift. den fremtidige produktionskapacitet. Side 8 af 8