Helhedssyn. af det enkelte barns ressourcer
|
|
- Birthe Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Serie om stammen Af Henriette Riskær Erfaringer fra det psykologiske arbejde med unge skoleelever, der stammer. Om usikkerhed, blokeringer og mindreværd og om et kursus, der gør noget ved problemerne. Hvor stam er m du fra Illustrationer. Lisbeth E. Christensen 12 Nr
2 Gennem flere års ansættelse på Taleinstituttet, Århus, har jeg arbejdet tværfagligt og opbygget erfaring med forskellige kursustilbud til børn, unge og voksne, der stammer. Karakteristisk for de børn og unge, der kommer på de lange kurser, er, at de er svært belastet af deres stammen. Stammen er fuldt udviklet, dvs. den er hård med blokeringer. Ofte maskerer børnene deres stammen ved at tale i telegramstil, bruge fyldeord eller omskrive sætninger. Deres adfærd og sociale kontakt er præget af stammen og taleangst. Behandlingstilbuddet for skolebørn i alderen år er et kursus, der varer otte uger for ti elever. De unge bor på Taleinstituttet og er hjemme i weekenderne. De modtager stammeog skolefagsundervisning i en gruppe på fem elever. I fritiden støttes elevernes sociale kompetence ved aktiviteter og erfaringer med kammeratskaber i en gruppesammenhæng. Eleverne får gruppeopdelt en time om ugen hos en fysioterapeut samt en ugentlig time hos en psykolog. Når det vurderes relevant, kan eleverne også få individuel fysioterapi og individuelle psykologsamtaler. Der er indlagt forældrekursus og vejledning til elevernes talepædagoger og lærere i hjemkommunen. Målet med stammekurset er at give børnene en øget indsigt i deres egen stammen og en viden om stammen generelt. Lette dem i forståelsen af egen kommunikationssituation, øge deres kommunikative strategier samt give dem en større indsigt i deres personlige og sociale kompetence. Det tværfaglige arbejde med børnene på kurset gør det muligt ikke kun at arbejde med stammen som et isoleret taleproblem, men også at arbejde med den emotionelle og følelsesmæs- sige sårbarhed, der følger med det at stamme. Tværfagligt betyder her, at de forskellige faggrupper arbejder med de samme overordnede mål i forhold til børnene, men med forskellig faglig forståelse samt forskellige metoder og med indbyrdes viden om hinandens faglighed. Helhedssyn I vort arbejde med børn, der stammer, tager vi udgangspunkt i et helhedssyn. Vi beskæftiger os ikke kun med stammen som et isoleret taleproblem, men ser også på, hvordan stammen udvikler emotionel sårbarhed. En sårbarhed, der kommer til udtryk i den unges kontakt med andre mennesker, det være sig i familien eller blandt kammeraterne. Vi arbejder ud fra den opfattelse, at vi ikke kender årsagen til stammen, men vi antager dog, at der er en biologisk/organisk disponering. Andre udgangspunkter er: At familier med et barn, der stammer, er forskellige (ingen opdragelsesmetoder forklarer stammen). At forældrene håndterer barnets stammen mere eller mindre hensigtsmæssigt. At vi ser på samspillet mellem det enkelte barns ressourcer biologiske som emotionelle og barnets sociale miljø. At stammen påvirker individets personlighedsudvikling, selvværd og identitet og omvendt. Og at forældre til børn, der stammer, såvel som alle andre forældre er medansvarlige for deres barns personlighedsmæssige udvikling I teamet arbejder vi med at få en forståelse af det enkelte barns ressourcer og vanskeligheder. Her analyserer vi, hvad er alment i et barns udvikling, hvad er stammen (den stammen, der høres, undgåelser), hvad er specifikt for dette barn (udviklingsforsinkelse, ordblindhed, skilsmisse, dødsfald), hvad er dette barns ressourcer, og Nr
3 hvad barnet selv oplever, det er god til talemæssigt, fagligt og socialt. Reaktioner hos forældre Oftest er der meget stærke følelser af bekymring, sorg og vrede til stede, når forældre erfarer, at deres barn stammer. Mange kan have svært ved at give udtryk for disse følelser eller få lov til det. Familie, venner og måske professionelle har de første par år forsøgt at gøre situationen normal ved at trøste. Trøst som for eksempel: Du skal se, det vokser han nok fra, når han bliver større eller han tænker hurtigere, end han taler. En trøst, der gør, at det kan blive svært, ja næsten forbudt for forældre at vise følelser som bekymring og sorg. Vores erfaringer er, at forældre til et barn, der stammer, gennemgående gør sig mange overvejelser og tanker om, hvad stammen betyder for barnet og familiedynamikken. De er meget motiverede for at få viden og metoder til at støtte deres barns udvikling og selvværd. Når man erfarer, at ens barn stammer, er der reelt grund til mange overvejelser; tanker om, hvordan barnet vil klare sig i skolen i forhold til kammerater og senere i livet i forhold til jobmuligheder. Der rejser sig spørgsmål som: Er der noget, vi som forældre har gjort forkert i vores opdragelse? og Hvad kan vi gøre for at støtte barnet?. Spørgsmål, som er væsentlige, og som forældre har brug for at tale med professionelle og andre forældre om. Er der i forvejen stammen i familien, kan det give yderligere skyld over, at man har bragt et problem videre til sit barn. Skyldfølelse kan sjældent bruges konstruktivt. Det er vigtigt at få vendt forældrenes egne erfaringer med stammen til noget positivt. Der åbner sig muligheder for at støtte barnet, idet forældre, der stammer, kender de problemstillinger, der følger med stammen. De kan være modeller for, at det er muligt at få et almindeligt familieliv og arbejde, selvom man 14 Nr
4 stammer. Et barn, hvis forældre stammer, giver ofte udtryk for, at stammen er noget almindeligt, og de oplever en lettelse ved ikke at være den eneste i familien, der har det problem. Personlighedstræk Det er et åbent spørgsmål, hvordan personlighedstræk påvirker stammen og omvendt, og hvordan stammen påvirker personlighedstræk. Der er lavet meget lidt psykologisk forskning om dette emne. Sammenlignes en gruppe af børn, der stammer, med en gruppe børn, der ikke stammer, viser det sig, at visse træk er mere fremtrædende hos børn, der stammer. Nogle af disse træk kendes også fra andre handicapgrupper. Børn, der stammer karakteriseres ofte af, at de har lavt selvværd, en følsomhed grænsende til det sårbare og er generte, tilbageholdende, lydige og artige. Desuden af, at de er til bekymring for deres forældre, at de ikke lever op til forældrenes og deres egne forventninger om at tale flydende og af angst for at lave fejl dvs. perfektionisme. Disse personlighedstræk præger barnet og dets selvværd. Stammen kan give en adfærd, der er præget af undgåelser i konkrete situationer. Selvværdet vokser, når barnet fornemmer, at det er ok, selv om det stammer. Jo mere det tør være sig selv bekendt, desto stærkere og sundere bliver det. På stammekurset støttes barnet i at anerkende sig selv med sin stammen. Den unge Hvad tænker og føler en ung, der stammer? Nogle unge er gode til at give udtryk for, hvad der sker inde i dem, når de stammer, andre har sværere ved det. Ud fra samtaler med børn og unge, der stammer, er det min erfaring, at de gør sig mange tanker om deres stammen: Min stammen er træls. Jeg bliver flov. Det er pinligt, når jeg stammer. Hvorfor lige mig? Hvad mon de andre tænker om mig? Ville jeg have flere venner og klare mig bedre i skolen, hvis jeg ikke stammede?. Og som en dreng udtrykte det: Jeg tror, de andre børn synes, jeg ikke skal være i klassen, når jeg stammer, måske smitter det. Nogle ganske naturlige overvejelser og følelser at have, når man stammer. En vigtig opgave for forældre er, at de kan holde ud at høre, at den unge har disse spørgsmål og tanker. Det at stamme må ikke blive forklaringen, undskyldningen for alle de vanskeligheder, den unge i øvrigt kan støde på i livet. Nogle unge har den forestilling, at de ikke ville have problemer overhovedet, hvis de ikke stammede. Nogle af de unge, vi får kontakt med på Taleinstituttet, oplever et stort dyk i puberteten. Det er vigtigt ikke kun at forklare det, som et alment aldersproblem. Det er ikke kun et problem, der er forbundet med det at være 12, 14 eller 16 år. Det er en livsperiode, hvor man generelt, uanset om man stammer eller ej, er mere sårbar og usikker på, hvem man er, hvad man vil, og hvilke muligheder man har. Den unge bliver bevidst og sårbar over for, hvordan andre mennesker opfatter ham. Den unge bliver optaget af sit udseende, måden man taler på, har kontakt og kommunikerer med andre på, ikke mindst det andet køn. Dette er med til at gøre den unge stammende mere sårbar i den periode. Mange af de unge, jeg taler med, er gode til at give udtryk for, hvordan de oplever at have haft belastende oplevelser med deres stammen i skolen. Flere af dem har oplevet at blive drillet eller blive udelukket fra fællesskabet på grund af stammen. Et typisk drillespørgsmål er: Hvor stammer du fra?. I skolen er det sjældent, at drillerierne kommer fra klassekammeraterne. Drillerier optræder hyppigere fra andre jævnaldrende og ældre. Stammen forhindrer de unge stammere i at vise, hvem de er, og hvad de egentlig kan. Som en sagde til mig: Der er Karen, og så er der Stamme- Karen, og det er to forskellige personer. Stammeundgåelserne og kampen mod stammen bevirker ofte, at de unge har meget svært ved at kommunikere. Nogle vælger at isolere sig og trække sig fra sociale sammenhænge ud fra forestillingen om, at de vil blive afvist på grund af stammen. Det er psykisk mindre belastende selv at afvise, frem for selv at blive afvist. Dette medfører en ensomhedsfølelse og en følelse af at være anderledes, der igen er med til at præge den unges identitet. Det at sidde hårdt fast i sin stammen opleves meget angstfyldt og giver en følelse af nederlag, der ofte er forbundet med skam over ikke at være god nok. Mange, der stammer, oplever også skyldfølelse over at påføre andre ubehag ved, at de skal høre på deres stammen. Psykologfunktionen Mit arbejde kan opdeles i: A) Direkte kontakt med børnene: individuelle samtaler, gruppesamtaler, psykologisk undersøgelse. B) Indirekte arbejde med børnene: tværfaglige drøftelser i teamet. C) Forældrearbejde: forældrekursus undervisning og bearbejdning af forældrenes oplevelser med at have et barn, der stammer, forældresamtaler med eller uden den unge alt efter, hvad der er relevant og hensigtsmæssigt. D) Vejledning/rådgivning: ekstern vejledning til talepædagoger, lærere og andre relevante fagpersoner. Alle eleverne får tilbudt tre-fire samtaler i en gruppe. Eleverne er medbestemmende om, hvad vi skal tale om. Som oftest handler temaerne om kammeratskab i hjemskolen og på Talein- Nr
5 stituttet, forholdet til det andet køn, forholdet til lærere, forældre og søskende samt selvværd eller mangel på samme. Med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer forsøger vi i fællesskab at almengøre deres erfaringer samt at udvide fokus til mere end stammen. Et andet mål kan være at støtte den enkelte elev i at blive bedre til at formulere og dele følelsesmæssigt svære oplevelser samt få en øget bevidsthed om de handlemuligheder, han har i kontakten med andre mennesker. Metodemæssigt er jeg i disse samtaler mest inspireret af den systemiske tankegang. Ofte har jeg brugt de andre elever som reflekterende team. Når en elev fortæller om en konkret hændelse, kan jeg for eksempel lave hypoteser med de andre elever om, hvilke tanker de får, når de hører beretningen, og hvilke alternative handlemuligheder de ser? De fælles refleksioner giver den enkelte bedre forståelse og accept af egne og almene reaktioner og følelser, de har. Individuelle samtaler Hvis eleven er motiveret og teamet vurderer, at han kan få udbytte af individuelle samtaler, tilbydes det. På et hold af ti elever vil det som oftest dreje sig om tre-fire elever. Et samtaleforløb er i denne sammenhæng fem-seks samtaler. Et psykologisk samtaleforløb begynder ofte med en afklaring af forventninger til samtalerne, og det formuleres tydeligt, at man ikke kan blive stammefri af psykologsamtaler, men at man kan arbejde hen mod en større indsigt i de følelser og tanker, der kan være med til at fastholde et lavt selvværd og begrænse sin udfoldelse. At man ikke kun oplever sig som stammer, men som en, der stammer og i øvrigt kan en masse. I de individuelle samtaler, jeg har med unge, flyttes fokus fra stammen til hele personen. Da de unge kun er hos os i otte uger, kan der kun blive tale om et kort samtaleforløb. Dette betyder, at jeg de senere år er blevet mere inspireret af kognitiv korttidsterapi, der ligger tæt på metodikken i stammeundervisningen. Tankegangen i den kognitive metode med at ændre de automatiske negative tanker og forestillinger, personen gør sig i en konkret situation, til alternative tanker, er meget befordrende og åbner for nye handlestrategier. Af centrale temaer i et samtaleforløb kan jeg nævne: Angsten for at stamme/præstationsangst. Skamfølelse over stammen. Skyldfølelse over stammen. Relationer til kammerater og det andet køn. Problemstillinger knyttet til skolegangen fremtiden. Relationer til forældre/søskende. Noget om Peter Peter har været tre gange på otte ugers stammekursus i årene Efter de to første kurser bliver han beskrevet som en dreng med en hård stammen, der fylder meget i hans liv, og som af og til forhindrer ham i at tale. Han har et rimeligt selvværd, han er nænsom, glad og vellidt af kammeraterne. På det sidste kursus er han 14½ år gammel og er kommet i puberteten. Hans stammen er blevet hårdere og forhindrer ham nu i at sige noget spontant i timerne og til dels i fritiden. Hans selvværd er dalet voldsomt. Han er i stigende grad begyndt at trække sig fra kammerater og vælger helst en aktivitet for sig selv, fx computer eller guitarspil, eller opsøger en voksensamtale. Han fremtræder venlig, imødekommende og trist. Hans forældre er tiltagende bekymrede, da han isolerer sig mere og mere og ikke vil tale med dem om sine problemer. På kurset blev der i stammeundervisningen arbejdet med hans hårde blokeringer og med stammeangsten. Blandt andet ønskede han selv at arbejde med brugen af forlængelser. På elevhjemmet ønskede han at øve sig i at tro på egne beslutninger og være mere med i aktiviteter med kammeraterne. Peter fik tilbudt et kort samtaleforløb hos mig. I fællesskab aftalte vi at arbejde med følgende: Årsagen til, at han er så bange for at lade andre høre sin stammen. Hvorfor han føler sig trist og afvist af kammeraterne. Hans usikkerhed over for at kontakte piger, der ikke kender ham i forvejen. Hans skoletræthed og ønske om fremtidig uddannelse. Altså store, væsentlige temaer, som selvfølgelig ikke kan bearbejdes dybt på seks samtaler. Først og fremmest var det en stor lettelse og glæde for ham at få sat ord på nogle af sine svære følelser og tanker. Noget, som hurtigt kunne registreres såvel i stammeundervisningen som på elevhjemmet. Han blev mere åben og kunne give udtryk for, når noget gik ham på. Peter var meget motiveret før samtalerne og var i stand til at reflektere over sine egne tanker og handlingsstrategier, hvorfor jeg valgte at arbejde kognitivt med de forestillinger og tanker, han gjorde sig om andre menneskers reaktion på hans stammen. Som fx: De andre synes, det er dumt, det jeg siger. De synes, jeg er en spasser. De tror, jeg er nervøs, og at mine forældre ikke behandler mig ordentligt, og det er derfor, jeg stammer. En anden forestilling, han havde, var: Hvis kammeraterne ikke lige lytter til mig med 100 procents opmærksomhed, er det, fordi de ikke vil være sammen med mig. Piger vil ikke være kærester med en, der stammer. Peter tolkede sine kammeraters reaktioner på det, han sagde, med dette udgangspunkt. I fællesskab reflekterede vi over, om der kunne være andre måder at tænke om omgivelsernes reaktioner på, og hvilke beviser han havde for, at hans forestillinger/tanker 16 Nr
6 var rigtige. I stedet for at tænke, at han var dum, kunne kammeraterne måske tænke: At det var svært for ham at give udtryk for sine synspunkter på grund af stammen. At han var født med stammen, og det var synd for ham. At de ikke vidste, hvordan de skulle forholde sig, når han stammede. At det var ærgerligt, at han sagde så lidt, da det var nogle gode synspunkter, han havde. At piger godt kunne lide ham. Peter blev opmærksom på, at han havde fejlfortolket kammeraternes utålmodighed og usikkerhed over for ham som afvisning. Måske havde en anden været ved at sige noget, og de havde ikke lagt mærke til, at han var i gang med at sige noget. Han fik en forståelse af, at han ud fra en piges afvisning generaliserede, at alle piger ville afvise ham på grund af stammen. Reelt havde han ingen beviser for, at kammeraterne trak sig fra ham afviste ham. Han blev opmærksom på, at han selv trak sig fra fællesskabet, og at det ikke var de andre, der trak sig fra ham. Han blev i stand til at fokusere på nogle gode oplevelser sammen med andre og som noget meget vigtigt, hvad han selv havde bidraget med i den sammenhæng. For Peter var det en stor lettelse og overraskelse at producere alternative tanker om de andres reaktioner på hans stammen. Han blev bevidst om, at hans egen måde at møde kammeraterne på var meget forskellig alt afhængig af de tanker og forestillinger, han gjorde sig. Det at ændre fastlåste tanker og forestillinger åbnede nye handlemuligheder for ham. Tværfaglighed Det lyder nemt, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan være en lang og svær proces for en person at slippe de fastlåste tanker og forestillinger, man har om sig selv. Endvidere bør man også være opmærksom på, at der kan være tale om reelle afvisninger fra kammeraternes side. I så fald bearbejdes dette med eleven. Mine erfaringer er, at mange unge hårdt belastede stammere laver mange fejlfortolkninger, generaliseringer og dikotom tænkning af kammeraters reaktion på deres stammen. Når Peter i et relativt kort samtaleforløb formår at bearbejde sine følelser, slippe nogle af sine fastlåste forestillinger og tør begynde at eksperimentere med nye handlingsstrategier i forhold til andre mennesker, skal det ses i sammenhæng med tværfagligheden og rammerne for et otteugers stammekursus. Tværfagligheden betyder, at Peter såvel i stammeundervisningen som i fritiden og i samtalerne hos mig arbejder med de samme temaer, hvilket gjorde det muligt, at gøre hans stammen lettere, øge hans selvtillid og give ham mod til at etablere og fastholde kontakt til jævnaldrende. Men de psykologiske problemer, der opleves ved at stamme, klares ikke én gang for alle. Der vil løbende uanset alder opstå situationer, som det kan være væsentligt at arbejde med psykologisk. Henriette Riskær er cand.psych. og afdelingsleder på Taleinstituttet, Århus Referencer Hansen, J.: Identitet og integretitet. Psykologisk set, nr. 27, Hansen, D.: Stammen. Edelhøjforlaget, Nord, L.: Læbe-ganespalte. Psykologisk set, Søskende til handicappede. Oplæg, Poulsen, A.: Børns udvikling. Gyldendal, Ronen, T.: Børn kan også tænke. Kognitiv udviklingsterapi med børn, Dansk psykologisk Forlag, Rudbeck, K. Møller-Nielsen: Den usynlige rygsæk. Om unge og selvværd. Kroghs Forlag, Nr
Seks artikler om stammen og psykologi
Per Fabæch Knudsen, Ruth Fredfeldt, Dorthe Bredesen Skøt, Henriette Riskær, Lone Thielke, Nette Nord og Dodo Astrup Seks artikler om stammen og psykologi Per Fabæch Knudsen, Ruth Fredfeldt, Dorthe Bredesen
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereStammeforeningen den 21. april 2018
Stammeforeningen den 21. april 2018 - Hvem er jeg. - Hvad tilbyder Varde kommune pt. - Kort gennemgang af teorier - Foredrag for de 14-18 årige - Filmen Jacob der går i 9 klasse Non -avoidance Den mest
Læs mereForebyggelse af stammen
Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer Avanceret/enkelt
Læs mereForebyggelse af stammen
Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske forhold Familiehistorie/arvelighed Udvikling Koordination Taletempo
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mereHvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere
Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige
Læs mereReaktioner fra omgivelserne
Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereForebyggelse af stammen
Forebyggelse af stammen Vejledning til pædagoger 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereOrientering om. Pige. Grupper. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om Pige Grupper Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Kære ung Denne lille folder handler om Pige grupper, som er et tilbud i Middelfart Ungdomsskole. Fra 5. klasse til 18 år.
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereStammen. Vejledning til pædagoger og lærere
Stammen Vejledning til pædagoger og lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer Avanceret/enkelt
Læs mereRELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION
RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION Et forløb over 3 formiddage i efteråret 2018 for ansatte i UngiAarhus Undervisere: Gritt Graugaard Bonde, Marianne Schødt Thorlund
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereWorkshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter
Læs mereEgegård Skole. OmSorg. Handleplan
Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereSolution Focused Brief Therapy
Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereVejledning af forældre til børn med stammen / ikke flydende tale.
Stammen Vejledning af forældre til børn med stammen / ikke flydende tale. Det er vigtigt, at de nære personer omkring barnet vejledes, så de bedst muligt kan støtte barnet i forhold til stammen. Tag udgangspunkt
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereHVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE
HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT 16-24-ÅRIGE DECEMBER 17 Du forstår, at kvart et menneske er en øy. Og den eneste broen over til andre er via ord.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereDel 01. Forord. Indledning. Godt at vide for forældre og andre voksne 07
ADHD og søskende Forord 04 Indledning 06 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 07 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD Søskende fortæller om at have en bror eller
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereBryd ud af ensomheden
Bryd ud af ensomheden - Hvordan gør man? PsykInfo Kolding AFTENENS ORDEN Rummelige rammer Ensomhed som tabu (dialog) Ensomhedens forskellige sværhedsgrader Hvad er ensomhed? (dialog) Hvorfor kan det være
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereFarsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger
Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20
Læs mereApril Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO
April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer
Læs mereDenne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker
omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereGladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg
Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs merePAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care
PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereGRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereSFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse
SFO & Klub Mål og indholdsbeskrivelse Revideret februar 2016 1 Indledning I 2009 blev lov om udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelser for SFO er en realitet, hvor formålet er at gøre det pædagogiske
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde
Læs mereSund psykisk udvikling hos børn. til forældre
Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereInformation. Stammeundervisning for skolebørn
Information Stammeundervisning for skolebørn Hvad er stammen? Stammen er brud i den almindelige tale, f.eks. i form af gentagelser af ord, stavelser eller lyd ud over, hvad de fleste af os oplever. Man
Læs mereOm skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner
UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres venner OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereSelvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.
Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mere