Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?"

Transkript

1 Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød, tlf ) Jeg har igennem en længere årrække arbejdet i dette felt med anbragte børn, deres plejeforældre og biologiske forældre. Jeg har været i feltet som supervisor på Døgnplejeformidlingen i Hillerød, som behandler af plejebørn og sidst som oplægsholder på kurser for plejeforældre og socialforvaltninger om problemerne i relation til samvær. Jeg vil i det følgende sammenfatte nogle af mine erfaringer og oplevelser med særligt fokus på centrale temaer i relation til samværsproblematikken. Behovet for klare og gennemskuelige kontekster Anbringelse i plejefamilie kan overordnet set antage flere former: Døgnanbringelse med tilhørende samvær med biologisk familie Aflastnings- og rådighedspleje, hvor barnet som udgangspunkt bor hjemme hos de biologiske forældre og hvor barnet i større eller mindre omfang er i pleje. Det er afgørende, at der bliver skabt klare og gennemskuelige kontekster i relation til den konkrete anbringelse, uafhængigt af om anbringelsen har den ene eller den anden form. Jeg kommer til at bruge ordet kontekst flere gange undervejs, så jeg vil forklare ordet lidt nærmere. Konteksten handler om de overordnede sammenhænge, som konkrete handlinger udspiller sig i, rammerne for det, der foregår, den forståelse som præger det der sker og kan ske. Konkret handler konteksten om de sammenhænge, som anbringelsen indgår i. Handleplanerne, som sagsbehandler udarbejder, bør have en form, som sørger for at gøre konteksten klar. Handleplanerne indeholder formål, indhold og målsætning med foranstaltningen og medfører, at der sættes forskellige initiativer og relationer i spil. En af konteksterne for aflastnings- og rådighedspleje er f.eks., at forholdene for det involverede barn alt andet lige skal være bedre med denne foranstaltning end uden og samtidig at foranstalt-ningen ikke står i vejen for andre foranstaltninger, som ville være bedre for barnet. Dette betyder, at man hen af vejen må gøre status og træffe afgørelser om, om disse grundlæggende kontekster er til stede. Hvis barnet anbringes i døgnpleje, er der ligeledes grundlæggende kontekster, som er vigtige at afklare og beskrive for alle involverede. Formål, indhold og målsætning. En anderledes social og følelsesmæssig udvikling end forventet må give ophav til, at det bliver drøftet, om der er behov for ændring af forventninger og / eller af praksis. Side 1 af 7

2 Plejeforældrenes rolle Plejeforældrene bliver de helt centrale ressourcepersoner for de børn, som er blevet anbragt hos dem for kortere eller længere tid. Anbringelsen er etableret som konsekvens af ikke tilstrækkeligt gode opvækstvilkår i den biologiske familie og skal dermed udgøre et alternativ til det, der ikke var tilstrækkeligt. Plejeforældre kommer dermed til at stå centralt i at etablere kontinuitet og tryghed for barnet i og med dets særlige personlighedsmæssige udvikling. Hverdagslivet i plejeforholdet skal fungere i mødet mellem plejeforældrenes særlige kvaliteter og plejebarnets ditto. Det er her, energien i plejeforholdet ligger og det er her, udviklingspotentialet for barnet ligger. I kraft af fællesskabet med disse ressourcepersoner og i kraft af deres indlevelse, tålmodighed og menneskelighed får barnet mulighed for at lægge de utrygge forhold bag sig. I kraft af plejebarnets særlige start på livet vil de møde plejeforældrene med særlige (ofte ikke åbent udtalte) ønsker til og forhåbninger om, at det aktuelle plejeforhold udgør et tilstrækkeligt alternativ til det liv, de kommer fra. I den forbindelse er det helt afgørende for barnet, at han eller hun får en oplevelse af at blive accepteret som han eller hun er. At blive accepteret med den loyalitet, som de oftest har til deres biologiske forældre, deres ansvarsfølelse overfor deres evt. søskende og deres evt. vrede over de beslutninger, der er blevet truffet. Det er samtidig vigtigt, at plejeforholdet ikke bliver smittet af de mange negative følelser, som tit eksisterer i dette felt, hvor så meget svært er gået forud. Følelser f.eks. af smerte, sorg, vrede, uretfærdighed, jalousi, angst for ikke at være god nok. På alle kurser har det været tydeligt, hvor stærke de positive følelser fra plejeforældrene til deres plejebørn har været. Beskrivelserne af børnene som tidligt skadede eller tidligt følelsesmæssigt frustrerede har ikke fyldt. Mit billede er dog samtidig, at det i dagligdagen er langt sværere ikke at lade skyggerne fra fortiden fylde. Ikke at blive fyldt af, hvor synd det er for børnene, etc. etc. Jeg ser det samtidig som altafgørende for det gode plejeforhold, at plejeforældrene ikke bliver smittet, men lykkes med kontakten og etablerer hverdagslivets kontinuitet til gavn for barnets personlighedsudvikling. Her opstår mulighederne for at gøre også børnenes drømme om et så godt som muligt liv til virkelighed. Børnene har brug for at forstå og blive bedre og bedre i stand til at agere i det hverdagsliv, som er deres. Børnene har behov for at forstå meningen med det, der er sket i deres liv og herunder det, at de er anbragt udenfor hjemmet. Og de har brug for at blive inddraget og i det hele taget af deltage i løsningen af de særlige livsomstændigheder, som er deres. Det er her, plejeforældrene fungerer som de afgørende ressource-personer, som kan hjælpe med til, at børnene forstår og formår at deltage i konstruktive løsninger. Resilienceforskningen (forskningen i modstandskraft) bekræfter, at dette er centralt : Antonovsky benytter begrebet Sense of Coherence (oplevelse af sammenhæng), som indeholder evnen til at forstå situationen, evnen til at forstå meningen med det, der er sket (med anbringelsen etc.) og evnen til at deltage i at forholde sig til det, der sker og at deltage i at skabe gode løsninger. Rutter hæfter sig bl.a. ved betydningen af voksne, der har gjort en forskel, ved at hjælpe børn til at få oplevelsen af sammenhæng Side 2 af 7

3 Topor har i relation til mennesker, der tidligere har lidt af skizofreni - især været optaget af det afgørende i at få / bevare troen på, at det er muligt at finde en vej videre i sit liv. Som del i det at fungere som ressourcepersoner for barnet er det naturligt at have et grundlæggende anerkendende syn på de biologiske forældre. Ressourcerne til også at have overbærenhed med det, som grundlæggende set gør, at barnet er hos dem som plejeforældre. Dette betyder ikke at synes godt om det, de biologiske forældre formår at stille op med, men en grundlæggende anerkendelse af, at de er forældre til barnet og at de har formået det, de trods alt har. En ide om : hvis bare forældrene ikke eksisterede eller hvis bare barnet ikke havde kontakt er i princippet ikke relevant, fordi det at have med biologiske forældre er et grundvilkår ved plejeforholdet (til forskel fra adoption). Når man siger ja til at have et barn i pleje, siger man jo samtidig ja til at involvere sig med et helt netværk af familiære og professionelle relationer, som man i et eller andet omfang må forholde sig til. Samvær i en tydelig kontekst for alle involverede Samvær mellem barnet og deres biologiske forældre foregår ligeledes i en kontekst. En tydelig kontekst for samværet gør alt andet lige samværet nemmere og mange samvær mellem anbragte børn og deres biologiske forældre fungerer da også ukompliceret og efter hensigten. Når der opstår problemer, hænger det som jeg ser det sammen med, at konteksten for ofte er utydelig for barnet eller for andre involverede eller at der er konflikter eller blot uenigheder mellem de involverede om samværet og om konteksten for samværet, uenigheder som ikke er blevet forstået og / eller afsluttet. Uenigheden kan konkret dreje sig om såvel hyppighed og længde af samvær som om, hvem der skal deltage i samværet, men bag uenigheden kan ligge en uklarhed om, hvad ideerne bag samværet er. Handleplanen kan således være tydelig på selve anbringelsen, men utydelig på formålet med og konsekvenserne af samværet. Overordnet set kan de konkrete problemer i forbindelse med samvær lidt skematisk inddeles i 3 grupper, som selvfølgelig kan være overlappende : Barnets sikkerhed kan være i fare i kraft af fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb fra de biologiske forældres side. Plejeforældrene kan føle sig utrygge ved samværet, fordi de ikke kender, forstår eller endog er uenige i konteksten for samværet og dermed kan føle sig utrygge ved implikationerne og konsekvenserne af det etablerede samvær. Barnet selv kan føle sig usikker eller utryg ved samværet, pga reel fare, pga kendskabet til plejeforældrenes utryghed og / eller pga barnets eget manglende kendskab til og forståelse for samværet. Eller sagt på en anden måde: Hvis barnet har voldsomme reaktioner i relation til et eller sædvanligvis flere samvær med sine biologiske forældre, skyldes det : Reel fare relateret til barnets sikkerhed Utryghed relateret til utydelighed eller uenighed om konteksten Side 3 af 7

4 Sagsbehandleren er den centrale person til at skabe klare og tydelige kontekster for såvel anbringelsen som for samværet. Hvis utrygheden i relation til samværet vokser, må det være sagsbehandlers rolle at skabe mulighed for at få afklaret, om der er tale om reel fare eller snarere utydelighed eller uenighed om konteksten. Sagsbehandler må være med til også at forholde sig til uenigheder og finde ud af, hvad der skal til, for at alle kan føle sig hørt og respekteret, således at alle parter kan leve med de beslutninger, der træffes. Ved mistanke om reel fare i form af overgreb mod barnet Overgreb mod børn skal som bekendt ikke finde sted. Lovgivningsmæssigt ligger der muligheder for kontrol af samværet. Overvågning og (midlertidig) afbrydelse af samværet er de ultimative muligheder. Det vanskelige er, hvordan mistanker om overgreb bliver afklaret. Det er især vigtigt at være opmærksom på muligheden for overgreb, hvis barnet pludselig bliver utryg eller på anden måde ændrer sig i forbindelse med et samvær, der ellers fungerer uden de store vanskeligheder. Vi ved, at børn kan være bange for at fortælle om overgreb, fordi de er usikre/bange for konsekvenserne af at fortælle om det, der sker eller er sket. Det kan derfor i nogle tilfælde været vigtigt at starte med at snakke med børnene om deres forestillinger om, hvad der ville ske, hvis de begyndte at fortælle om det, der er svært at snakke om. Det kan være relevant, at sagsbehandler eller familiepleje-konsulent i nogle tilfælde tager en sådan snak med barnet. Ved utryghed pga utydelig kontekst Fra anden side er der for år tilbage blevet introduceret begreber, der kan være med til at skabe afklaring om konteksten for samværet : Kontaktudviklende samvær som udtryk for en plan, hvor der bliver arbejdet på hjemgivelse af barnet indenfor en kortere eller længere tidshorisont eller Kontaktvedligeholdende samvær som udtryk for en plan, hvor barnet forbliver i plejefamilien i en længere årrække. Det er sagsbehandlers opgave at skabe afklaring om dette. Det svære i dette er, at alle i feltet vil påberåbe sig barnets behov. Så hvorledes bliver børnene hørt i dette. Principielt er alle involverede optaget af at skabe det bedste for barnet og dermed tage vare på og styrke barnets sociale og personlighedsmæssige kompetence og fortsatte udvikling. Problemet kan være, at forskellige af de vigtige personer i barnets liv kan have forskellige ideer om, hvad der er bedst for barnet. Og børnenes signaler især mindre børns reaktioner i forbindelse med samvær bliver hørt ind i den sammenhæng, som de voksne omkring dem kan høre dem som. Og så kan konflikterne mellem de voksne omkring barnet opstå. Lad mig komme med et eksempel : Et barn reagerer voldsomt før og efter samvær, men indtrykket er samtidig, at selve samværet ikke i sig selv virker specielt kompliceret eller belastende for barnet. Plejeforældrene ønsker sjældnere samvær, fordi samværene forstyrrer den gode udvikling, som er så vigtigt for dette barn, som på mange måder er belastet. Mor er glad for samværet, har også indtryk af, Side 4 af 7

5 at barnet er glad for det og forstår dermed ikke ønsket om at begrænse samværet. Mor oplever, at plejeforældrene modarbejder hende. Barnet, som mærker spændingsfeltet og som har knyttet sig til plejeforældrene, reagerer ved at forsøge at tilfredsstille begge parter. At hygge sig med mor, men samtidig at vise plejeforældrene, hvor knyttet det er til dem og hvor vigtigt det er, at der ikke bliver lavet om på de grundlæggende forhold i dets liv. Barnets reaktioner kan forstås som loyalitet, især med plejeforældrenes ønske om sikkerhed, sikkerhed for, at de kan beholde det barn, som de har knyttet sig til, hos sig. Når sagsbehandler forstår denne sammenhæng, bliver det selvfølgelig afgørende at skabe tydelighed om konteksten for samværet, så samværet i sig selv ikke udfordrer anbringelsens grundlag. Denne tydelighed vil medføre, at plejeforældrene bliver anderledes trygge ved samværet. Dette vil ændre på det spændingsfelt, som barnet oplever barnets reaktioner bliver mindre og det hele falder mere til ro. Jeg er optaget af 3 forhold i den forbindelse : Hvordan kan vi komme til at forstå, snakke med og lytte til barnet - og på den måde få hjælpen fra barnet selv til at afklare det, som afstedkommer utrygheden. Hvordan kan vi hjælpe barnet med at etablere gode og trygge strategier i relation til samværet. Hvordan kan vi hjælpe på en utryghed eller anspændthed i relation til samværet ved at nedtone betydningen af samværet. At snakke med barnet Der er forskel mellem at tolke på barnets signaler og så på at høre om børnenes oplevelser fra dem selv. Børn skal høres og indgå i snakke om det, der sker som det også fremgår af Lov om Social Service. Børnene får modstandskraft af at deltage i løsningen af deres egne vanskeligheder i det omfang de forstår den kontekst, som de skal forholde sig til. Når børnene oplever, at de bliver respekteret i samtaler med dem, der træffer beslutninger på deres vegne, så får de også en større forståelse for den samlede situation, som de er en del af. Selv små børn på ned til 4-5 år kan have stor gavn at blive snakket med, så de ved, hvorfor andre beslutter, som de gør og således at de overfor dem, der beslutter, kan give deres mening til kende. Min erfaring er, at børn høres alt for sjældent og alt for sent i disse sager. Børnene skal som jeg ser det med på råd også som en hjælp til de andre involverede om den vej, der skal betrædes og på en sådan måde, at de kan leve med de beslutninger, der bliver truffet. Hvis der er tale om reel fare, får barnet også mulighed for at fortælle om dette. Hvis barnet lever for længe i det ovenfor beskrevne spændingsfelt, vil deres personlighedsudvikling blive påvirket af dette. Derfor er det afgørende at trække børnene ind, således at det, som de signalerer, jfr. ovenstående eksempel kan være med til at skabe den tryghed, som er så afgørende for alle parter, ikke mindst for de plejeforældre, som de samtidig er så afhængige af. Dermed er jeg inde på temaet om : Side 5 af 7

6 At etablere gode strategier for barnet Det er vigtigt at børn, der føler sig utrygge, på den ene side får omsorg, på den anden side støttes og udfordres til at etablere gode strategier i relation til samvær med deres biologiske forældre. Det er vigtigt at lytte til, om der er tale om reel fare for barnet, i modsat fald at støtte børnene til at klare særlige udfordringer. Også denne ide bygger på resilience forskningens fokus på løsningskvalifikationerne. Dette giver samtidig børnene en fornemmelse af, at deres plejeforældre som afgørende ressourceforældre tror på deres muligheder og ikke blot synes det er synd for dem. Konkret kunne det dreje sig om : I forbindelse med planlagt samvær, hvor forældrene kommer sporadisk : at snakke med barnet om, hvordan det kan blive en god dag for barnet, uafhængigt af om forældrene kommer eller ej. I forbindelse med samvær, hvor forældrene er uforudsigelige, vrede, pressende, etc. : at snakke med barnet om barnets handlemuligheder, når far eller mor gør sådan, hvad kunne du så gøre, har du andre handlemuligheder, hvad tror du så, far ville sige eller gøre etc. etc.. At nedtone betydningen af samværet Der kan i nogle tilfælde opstå en negativ spiral, der kommer til at ligne en selvopfyldende profeti. Åh nej, nu nærmer samværet med de biologiske forældre sig igen, nu går det ellers lige så godt, så skal vi til det igen med flere dage både før og efter. En ide i den forbindelse er at gøre samværet til en parentes i plejefamiliens hverdag, en parentes som viser barnet, at der ikke hos plejeforældrene er den store bekymring for samværet. Dette er især virkningsfuldt med mindre børn. Konkret kan man gøre det ved at fortsætte en aktivitet i familien efter et samvær, en aktivitet som startede før samvær og som dermed kun midlertidigt er blevet afbrudt. Det er afgørende, at børnene ved, at der hos deres ressourceforældre eksisterer en sikkerhed, som baserer sig på, at de er der for barnet. Utryghed hos plejeforældre er ligesom grus i et ellers godt maskineri. Tydelige kontekster kan være med til at øge trygheden og dermed formindske det spændingsfelt, som børn kan opleve. Trygheden skaber samtidig muligheden for at hjælpe barnet med at skabe de gode strategier. Det er muligt for børn at klare udfordringer, hvis de samtidig ved, at der i deres hverdag er et sikkert sted, et sted der er sikkert i sig selv. Det er vigtigt ikke at lade bekymringen fylde, men samtidig at være dér for børnene, være til stede og opmærksom. Og samtidig holde fast i gode almindelige opdragelsesprincipper. At finde balancen mellem på den ene side at vente på barnets udspil med åbne sanser vel vidende at der kan være tale om et barn, der kun kommer med få og spagfærdige tilbagemeldinger om det, der sker i forbindelse med samværet og på den anden side hen af vejen at insistere på at snakke om det, der kan være svært at snakke om, men som har betydning. Afsluttende kommentarer Den oplevelse af sikkerhed, som er så afgørende at give plejebørn, som har oplevet så meget utryg-hed tidligere i deres liv, kræver den tydelige kontekst, som var udgangspunktet for denne artikel. At alle Side 6 af 7

7 involverede, inklusive barnet selv, kender og er indforstået med de overordnede sammenhænge, som er etableret for barnets bedste, både når det gælder anbringelsen som sådan og også når det gælder samværet. Reel fare for barnet skiller sig i den tydelige situation meget klarere ud og dermed skabes de bedste muligheder for at tage vare på det akutte, som opstår. Side 7 af 7

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier Håndbog til afl astnings- og plejefamilier Randers Kommune september 2003 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Randers Kommune eller som ønsker at

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet....

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje - uddrag af projektbeskrivelsen Videnscenter for Familiepleje vil med støtte fra Egmont Fonden i perioden 1. april 2014 til og med 31. marts 2016

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Bisidder - begreb og indhold

Bisidder - begreb og indhold Bisidder - begreb og indhold At være bisidder indebærer at hjælpe en anden person med dennes forhold og relation til omverdenen, f.eks. til offentlige myndigheder, til sundhedsvæsenet og andre væsener.

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Colourbox. Vejledning i: Fastsættelse af samvær for familieplejeanbragte børn og unge

Colourbox. Vejledning i: Fastsættelse af samvær for familieplejeanbragte børn og unge Colourbox Vejledning i: Fastsættelse af samvær for familieplejeanbragte børn og unge Indhold Indledning...3 Københavns Kommunes organisering af arbejdet med familieplejeanbragte børn og unge... 4 Samvær

Læs mere

Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner

Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 1: Kommunernes vurdering af samarbejdet med plejefamilier september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,

Læs mere

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Det er med glæde vi hermed præsenterer jer for Center for Familieplejes efteruddannelsesprogram for 2012. 2 I skal vælge mindst to dage med

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder:

Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder: Familieplejen For plejefamilier Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder: Aflastningsfamilie: Her er tale om en frivillig anbringelse, hvor den kan være i aflastning hos jer få hverdagsdøgn,

Læs mere

Rene D. C. Juhler Coach, Konfliktmægler og Supervisor. Rene D. C. Juhler. Coach, Konfliktmægler og Supervisor

Rene D. C. Juhler Coach, Konfliktmægler og Supervisor. Rene D. C. Juhler. Coach, Konfliktmægler og Supervisor Slide 1 Den genoprettende praksis i kontakten med de unge Relationen som det bærende element Slide 2 Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år på ID-Academy. - Konfliktmægler på Center for

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

ADH og par D forh old

ADH og par D forh old ADHD og parforhold Forord 04 ADHD ven eller fjende? 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk i et parforhold? 10 10 typiske udfordringer i parforhold med ADHD 12 Dagligdagen 14 Omsorgen 16 Seksualitet

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 13. oktober 2003 Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 1. Baggrund At kunne klage når ens rettigheder bliver krænket er en menneskeret også når menneskene er børn. Mangel

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere