Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?"

Transkript

1 Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød, tlf ) Jeg har igennem en længere årrække arbejdet i dette felt med anbragte børn, deres plejeforældre og biologiske forældre. Jeg har været i feltet som supervisor på Døgnplejeformidlingen i Hillerød, som behandler af plejebørn og sidst som oplægsholder på kurser for plejeforældre og socialforvaltninger om problemerne i relation til samvær. Jeg vil i det følgende sammenfatte nogle af mine erfaringer og oplevelser med særligt fokus på centrale temaer i relation til samværsproblematikken. Behovet for klare og gennemskuelige kontekster Anbringelse i plejefamilie kan overordnet set antage flere former: Døgnanbringelse med tilhørende samvær med biologisk familie Aflastnings- og rådighedspleje, hvor barnet som udgangspunkt bor hjemme hos de biologiske forældre og hvor barnet i større eller mindre omfang er i pleje. Det er afgørende, at der bliver skabt klare og gennemskuelige kontekster i relation til den konkrete anbringelse, uafhængigt af om anbringelsen har den ene eller den anden form. Jeg kommer til at bruge ordet kontekst flere gange undervejs, så jeg vil forklare ordet lidt nærmere. Konteksten handler om de overordnede sammenhænge, som konkrete handlinger udspiller sig i, rammerne for det, der foregår, den forståelse som præger det der sker og kan ske. Konkret handler konteksten om de sammenhænge, som anbringelsen indgår i. Handleplanerne, som sagsbehandler udarbejder, bør have en form, som sørger for at gøre konteksten klar. Handleplanerne indeholder formål, indhold og målsætning med foranstaltningen og medfører, at der sættes forskellige initiativer og relationer i spil. En af konteksterne for aflastnings- og rådighedspleje er f.eks., at forholdene for det involverede barn alt andet lige skal være bedre med denne foranstaltning end uden og samtidig at foranstalt-ningen ikke står i vejen for andre foranstaltninger, som ville være bedre for barnet. Dette betyder, at man hen af vejen må gøre status og træffe afgørelser om, om disse grundlæggende kontekster er til stede. Hvis barnet anbringes i døgnpleje, er der ligeledes grundlæggende kontekster, som er vigtige at afklare og beskrive for alle involverede. Formål, indhold og målsætning. En anderledes social og følelsesmæssig udvikling end forventet må give ophav til, at det bliver drøftet, om der er behov for ændring af forventninger og / eller af praksis. Side 1 af 7

2 Plejeforældrenes rolle Plejeforældrene bliver de helt centrale ressourcepersoner for de børn, som er blevet anbragt hos dem for kortere eller længere tid. Anbringelsen er etableret som konsekvens af ikke tilstrækkeligt gode opvækstvilkår i den biologiske familie og skal dermed udgøre et alternativ til det, der ikke var tilstrækkeligt. Plejeforældre kommer dermed til at stå centralt i at etablere kontinuitet og tryghed for barnet i og med dets særlige personlighedsmæssige udvikling. Hverdagslivet i plejeforholdet skal fungere i mødet mellem plejeforældrenes særlige kvaliteter og plejebarnets ditto. Det er her, energien i plejeforholdet ligger og det er her, udviklingspotentialet for barnet ligger. I kraft af fællesskabet med disse ressourcepersoner og i kraft af deres indlevelse, tålmodighed og menneskelighed får barnet mulighed for at lægge de utrygge forhold bag sig. I kraft af plejebarnets særlige start på livet vil de møde plejeforældrene med særlige (ofte ikke åbent udtalte) ønsker til og forhåbninger om, at det aktuelle plejeforhold udgør et tilstrækkeligt alternativ til det liv, de kommer fra. I den forbindelse er det helt afgørende for barnet, at han eller hun får en oplevelse af at blive accepteret som han eller hun er. At blive accepteret med den loyalitet, som de oftest har til deres biologiske forældre, deres ansvarsfølelse overfor deres evt. søskende og deres evt. vrede over de beslutninger, der er blevet truffet. Det er samtidig vigtigt, at plejeforholdet ikke bliver smittet af de mange negative følelser, som tit eksisterer i dette felt, hvor så meget svært er gået forud. Følelser f.eks. af smerte, sorg, vrede, uretfærdighed, jalousi, angst for ikke at være god nok. På alle kurser har det været tydeligt, hvor stærke de positive følelser fra plejeforældrene til deres plejebørn har været. Beskrivelserne af børnene som tidligt skadede eller tidligt følelsesmæssigt frustrerede har ikke fyldt. Mit billede er dog samtidig, at det i dagligdagen er langt sværere ikke at lade skyggerne fra fortiden fylde. Ikke at blive fyldt af, hvor synd det er for børnene, etc. etc. Jeg ser det samtidig som altafgørende for det gode plejeforhold, at plejeforældrene ikke bliver smittet, men lykkes med kontakten og etablerer hverdagslivets kontinuitet til gavn for barnets personlighedsudvikling. Her opstår mulighederne for at gøre også børnenes drømme om et så godt som muligt liv til virkelighed. Børnene har brug for at forstå og blive bedre og bedre i stand til at agere i det hverdagsliv, som er deres. Børnene har behov for at forstå meningen med det, der er sket i deres liv og herunder det, at de er anbragt udenfor hjemmet. Og de har brug for at blive inddraget og i det hele taget af deltage i løsningen af de særlige livsomstændigheder, som er deres. Det er her, plejeforældrene fungerer som de afgørende ressource-personer, som kan hjælpe med til, at børnene forstår og formår at deltage i konstruktive løsninger. Resilienceforskningen (forskningen i modstandskraft) bekræfter, at dette er centralt : Antonovsky benytter begrebet Sense of Coherence (oplevelse af sammenhæng), som indeholder evnen til at forstå situationen, evnen til at forstå meningen med det, der er sket (med anbringelsen etc.) og evnen til at deltage i at forholde sig til det, der sker og at deltage i at skabe gode løsninger. Rutter hæfter sig bl.a. ved betydningen af voksne, der har gjort en forskel, ved at hjælpe børn til at få oplevelsen af sammenhæng Side 2 af 7

3 Topor har i relation til mennesker, der tidligere har lidt af skizofreni - især været optaget af det afgørende i at få / bevare troen på, at det er muligt at finde en vej videre i sit liv. Som del i det at fungere som ressourcepersoner for barnet er det naturligt at have et grundlæggende anerkendende syn på de biologiske forældre. Ressourcerne til også at have overbærenhed med det, som grundlæggende set gør, at barnet er hos dem som plejeforældre. Dette betyder ikke at synes godt om det, de biologiske forældre formår at stille op med, men en grundlæggende anerkendelse af, at de er forældre til barnet og at de har formået det, de trods alt har. En ide om : hvis bare forældrene ikke eksisterede eller hvis bare barnet ikke havde kontakt er i princippet ikke relevant, fordi det at have med biologiske forældre er et grundvilkår ved plejeforholdet (til forskel fra adoption). Når man siger ja til at have et barn i pleje, siger man jo samtidig ja til at involvere sig med et helt netværk af familiære og professionelle relationer, som man i et eller andet omfang må forholde sig til. Samvær i en tydelig kontekst for alle involverede Samvær mellem barnet og deres biologiske forældre foregår ligeledes i en kontekst. En tydelig kontekst for samværet gør alt andet lige samværet nemmere og mange samvær mellem anbragte børn og deres biologiske forældre fungerer da også ukompliceret og efter hensigten. Når der opstår problemer, hænger det som jeg ser det sammen med, at konteksten for ofte er utydelig for barnet eller for andre involverede eller at der er konflikter eller blot uenigheder mellem de involverede om samværet og om konteksten for samværet, uenigheder som ikke er blevet forstået og / eller afsluttet. Uenigheden kan konkret dreje sig om såvel hyppighed og længde af samvær som om, hvem der skal deltage i samværet, men bag uenigheden kan ligge en uklarhed om, hvad ideerne bag samværet er. Handleplanen kan således være tydelig på selve anbringelsen, men utydelig på formålet med og konsekvenserne af samværet. Overordnet set kan de konkrete problemer i forbindelse med samvær lidt skematisk inddeles i 3 grupper, som selvfølgelig kan være overlappende : Barnets sikkerhed kan være i fare i kraft af fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb fra de biologiske forældres side. Plejeforældrene kan føle sig utrygge ved samværet, fordi de ikke kender, forstår eller endog er uenige i konteksten for samværet og dermed kan føle sig utrygge ved implikationerne og konsekvenserne af det etablerede samvær. Barnet selv kan føle sig usikker eller utryg ved samværet, pga reel fare, pga kendskabet til plejeforældrenes utryghed og / eller pga barnets eget manglende kendskab til og forståelse for samværet. Eller sagt på en anden måde: Hvis barnet har voldsomme reaktioner i relation til et eller sædvanligvis flere samvær med sine biologiske forældre, skyldes det : Reel fare relateret til barnets sikkerhed Utryghed relateret til utydelighed eller uenighed om konteksten Side 3 af 7

4 Sagsbehandleren er den centrale person til at skabe klare og tydelige kontekster for såvel anbringelsen som for samværet. Hvis utrygheden i relation til samværet vokser, må det være sagsbehandlers rolle at skabe mulighed for at få afklaret, om der er tale om reel fare eller snarere utydelighed eller uenighed om konteksten. Sagsbehandler må være med til også at forholde sig til uenigheder og finde ud af, hvad der skal til, for at alle kan føle sig hørt og respekteret, således at alle parter kan leve med de beslutninger, der træffes. Ved mistanke om reel fare i form af overgreb mod barnet Overgreb mod børn skal som bekendt ikke finde sted. Lovgivningsmæssigt ligger der muligheder for kontrol af samværet. Overvågning og (midlertidig) afbrydelse af samværet er de ultimative muligheder. Det vanskelige er, hvordan mistanker om overgreb bliver afklaret. Det er især vigtigt at være opmærksom på muligheden for overgreb, hvis barnet pludselig bliver utryg eller på anden måde ændrer sig i forbindelse med et samvær, der ellers fungerer uden de store vanskeligheder. Vi ved, at børn kan være bange for at fortælle om overgreb, fordi de er usikre/bange for konsekvenserne af at fortælle om det, der sker eller er sket. Det kan derfor i nogle tilfælde været vigtigt at starte med at snakke med børnene om deres forestillinger om, hvad der ville ske, hvis de begyndte at fortælle om det, der er svært at snakke om. Det kan være relevant, at sagsbehandler eller familiepleje-konsulent i nogle tilfælde tager en sådan snak med barnet. Ved utryghed pga utydelig kontekst Fra anden side er der for år tilbage blevet introduceret begreber, der kan være med til at skabe afklaring om konteksten for samværet : Kontaktudviklende samvær som udtryk for en plan, hvor der bliver arbejdet på hjemgivelse af barnet indenfor en kortere eller længere tidshorisont eller Kontaktvedligeholdende samvær som udtryk for en plan, hvor barnet forbliver i plejefamilien i en længere årrække. Det er sagsbehandlers opgave at skabe afklaring om dette. Det svære i dette er, at alle i feltet vil påberåbe sig barnets behov. Så hvorledes bliver børnene hørt i dette. Principielt er alle involverede optaget af at skabe det bedste for barnet og dermed tage vare på og styrke barnets sociale og personlighedsmæssige kompetence og fortsatte udvikling. Problemet kan være, at forskellige af de vigtige personer i barnets liv kan have forskellige ideer om, hvad der er bedst for barnet. Og børnenes signaler især mindre børns reaktioner i forbindelse med samvær bliver hørt ind i den sammenhæng, som de voksne omkring dem kan høre dem som. Og så kan konflikterne mellem de voksne omkring barnet opstå. Lad mig komme med et eksempel : Et barn reagerer voldsomt før og efter samvær, men indtrykket er samtidig, at selve samværet ikke i sig selv virker specielt kompliceret eller belastende for barnet. Plejeforældrene ønsker sjældnere samvær, fordi samværene forstyrrer den gode udvikling, som er så vigtigt for dette barn, som på mange måder er belastet. Mor er glad for samværet, har også indtryk af, Side 4 af 7

5 at barnet er glad for det og forstår dermed ikke ønsket om at begrænse samværet. Mor oplever, at plejeforældrene modarbejder hende. Barnet, som mærker spændingsfeltet og som har knyttet sig til plejeforældrene, reagerer ved at forsøge at tilfredsstille begge parter. At hygge sig med mor, men samtidig at vise plejeforældrene, hvor knyttet det er til dem og hvor vigtigt det er, at der ikke bliver lavet om på de grundlæggende forhold i dets liv. Barnets reaktioner kan forstås som loyalitet, især med plejeforældrenes ønske om sikkerhed, sikkerhed for, at de kan beholde det barn, som de har knyttet sig til, hos sig. Når sagsbehandler forstår denne sammenhæng, bliver det selvfølgelig afgørende at skabe tydelighed om konteksten for samværet, så samværet i sig selv ikke udfordrer anbringelsens grundlag. Denne tydelighed vil medføre, at plejeforældrene bliver anderledes trygge ved samværet. Dette vil ændre på det spændingsfelt, som barnet oplever barnets reaktioner bliver mindre og det hele falder mere til ro. Jeg er optaget af 3 forhold i den forbindelse : Hvordan kan vi komme til at forstå, snakke med og lytte til barnet - og på den måde få hjælpen fra barnet selv til at afklare det, som afstedkommer utrygheden. Hvordan kan vi hjælpe barnet med at etablere gode og trygge strategier i relation til samværet. Hvordan kan vi hjælpe på en utryghed eller anspændthed i relation til samværet ved at nedtone betydningen af samværet. At snakke med barnet Der er forskel mellem at tolke på barnets signaler og så på at høre om børnenes oplevelser fra dem selv. Børn skal høres og indgå i snakke om det, der sker som det også fremgår af Lov om Social Service. Børnene får modstandskraft af at deltage i løsningen af deres egne vanskeligheder i det omfang de forstår den kontekst, som de skal forholde sig til. Når børnene oplever, at de bliver respekteret i samtaler med dem, der træffer beslutninger på deres vegne, så får de også en større forståelse for den samlede situation, som de er en del af. Selv små børn på ned til 4-5 år kan have stor gavn at blive snakket med, så de ved, hvorfor andre beslutter, som de gør og således at de overfor dem, der beslutter, kan give deres mening til kende. Min erfaring er, at børn høres alt for sjældent og alt for sent i disse sager. Børnene skal som jeg ser det med på råd også som en hjælp til de andre involverede om den vej, der skal betrædes og på en sådan måde, at de kan leve med de beslutninger, der bliver truffet. Hvis der er tale om reel fare, får barnet også mulighed for at fortælle om dette. Hvis barnet lever for længe i det ovenfor beskrevne spændingsfelt, vil deres personlighedsudvikling blive påvirket af dette. Derfor er det afgørende at trække børnene ind, således at det, som de signalerer, jfr. ovenstående eksempel kan være med til at skabe den tryghed, som er så afgørende for alle parter, ikke mindst for de plejeforældre, som de samtidig er så afhængige af. Dermed er jeg inde på temaet om : Side 5 af 7

6 At etablere gode strategier for barnet Det er vigtigt at børn, der føler sig utrygge, på den ene side får omsorg, på den anden side støttes og udfordres til at etablere gode strategier i relation til samvær med deres biologiske forældre. Det er vigtigt at lytte til, om der er tale om reel fare for barnet, i modsat fald at støtte børnene til at klare særlige udfordringer. Også denne ide bygger på resilience forskningens fokus på løsningskvalifikationerne. Dette giver samtidig børnene en fornemmelse af, at deres plejeforældre som afgørende ressourceforældre tror på deres muligheder og ikke blot synes det er synd for dem. Konkret kunne det dreje sig om : I forbindelse med planlagt samvær, hvor forældrene kommer sporadisk : at snakke med barnet om, hvordan det kan blive en god dag for barnet, uafhængigt af om forældrene kommer eller ej. I forbindelse med samvær, hvor forældrene er uforudsigelige, vrede, pressende, etc. : at snakke med barnet om barnets handlemuligheder, når far eller mor gør sådan, hvad kunne du så gøre, har du andre handlemuligheder, hvad tror du så, far ville sige eller gøre etc. etc.. At nedtone betydningen af samværet Der kan i nogle tilfælde opstå en negativ spiral, der kommer til at ligne en selvopfyldende profeti. Åh nej, nu nærmer samværet med de biologiske forældre sig igen, nu går det ellers lige så godt, så skal vi til det igen med flere dage både før og efter. En ide i den forbindelse er at gøre samværet til en parentes i plejefamiliens hverdag, en parentes som viser barnet, at der ikke hos plejeforældrene er den store bekymring for samværet. Dette er især virkningsfuldt med mindre børn. Konkret kan man gøre det ved at fortsætte en aktivitet i familien efter et samvær, en aktivitet som startede før samvær og som dermed kun midlertidigt er blevet afbrudt. Det er afgørende, at børnene ved, at der hos deres ressourceforældre eksisterer en sikkerhed, som baserer sig på, at de er der for barnet. Utryghed hos plejeforældre er ligesom grus i et ellers godt maskineri. Tydelige kontekster kan være med til at øge trygheden og dermed formindske det spændingsfelt, som børn kan opleve. Trygheden skaber samtidig muligheden for at hjælpe barnet med at skabe de gode strategier. Det er muligt for børn at klare udfordringer, hvis de samtidig ved, at der i deres hverdag er et sikkert sted, et sted der er sikkert i sig selv. Det er vigtigt ikke at lade bekymringen fylde, men samtidig at være dér for børnene, være til stede og opmærksom. Og samtidig holde fast i gode almindelige opdragelsesprincipper. At finde balancen mellem på den ene side at vente på barnets udspil med åbne sanser vel vidende at der kan være tale om et barn, der kun kommer med få og spagfærdige tilbagemeldinger om det, der sker i forbindelse med samværet og på den anden side hen af vejen at insistere på at snakke om det, der kan være svært at snakke om, men som har betydning. Afsluttende kommentarer Den oplevelse af sikkerhed, som er så afgørende at give plejebørn, som har oplevet så meget utryg-hed tidligere i deres liv, kræver den tydelige kontekst, som var udgangspunktet for denne artikel. At alle Side 6 af 7

7 involverede, inklusive barnet selv, kender og er indforstået med de overordnede sammenhænge, som er etableret for barnets bedste, både når det gælder anbringelsen som sådan og også når det gælder samværet. Reel fare for barnet skiller sig i den tydelige situation meget klarere ud og dermed skabes de bedste muligheder for at tage vare på det akutte, som opstår. Side 7 af 7

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e)

Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e) Godkendelse- og Tilsynsafsnittet Anna Kristine Vad 72577095, Jeanette Pedersen 72577965, Tenna Vad 72577114, Bente Melchiorsen 72577115 og Helle Janum 72577107. Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

At blive aflastnings- eller plejefamilie

At blive aflastnings- eller plejefamilie At blive aflastnings- eller plejefamilie Vil I gerne være aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I: Kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling Kan samarbejde med barnets

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Tryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende.

Tryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende. Det handler om at skabe en tryg base for børn i familiepleje: for plejeforældre og deres tilsynsførende. Et praktisk redskab til udvikling af kvalitetspleje. BARNETS BAGGRUND Hvor svær kan vi forvente,

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012 Opholdsstedets navn Skovhuset Glerupvej 115 Vester Korup 9575 Terndrup Målgruppe Børn og unge (10-16 år) der med baggrund i opvækstbetingede forhold har følelsesmæssige, psykiske og sociale problemer.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie Velkommen til 1. kursusdag At være plejefamilie 08.30 09.15 Velkomst, præsentation af kurset, etik og spilleregler, præsentationsrunde 09.15 10.15 Forventningsafstemning 10.15 10.30 Pause 10.30 10.45 Logbog

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE

Læs mere

De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier

De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier November 2012 De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier Dette er den samlede screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier, udviklet i en

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret Marts 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1. FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...

Læs mere

Mit liv som plejebarn

Mit liv som plejebarn Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Bisidder - begreb og indhold

Bisidder - begreb og indhold Bisidder - begreb og indhold At være bisidder indebærer at hjælpe en anden person med dennes forhold og relation til omverdenen, f.eks. til offentlige myndigheder, til sundhedsvæsenet og andre væsener.

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Samarbejdssamtaler i Roskilde Kommune

Samarbejdssamtaler i Roskilde Kommune Samarbejdssamtaler i Roskilde Kommune Christa Dalland Nanna Steenstrup Maria Møllerstrøm Sandie Jensen Nyborg Strand den 6. februar 2014 1 Samarbejdssamtaler i Roskilde Kommune Udgangspunkt og formål med

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere