Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
|
|
- Sandra Lorenzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle konkrete samtaletekniske redskaber og spørgsmål, som du kan bruge i samtalen med en elev. Når rammerne for samtalen er på plads, er du parat til at tage kontakt til den elev, som du er bekymret for. Vær diskret, så andre elever ikke bliver klar over, at du har henvendt dig. Sørg for, at I kommer på tomandshånd. Vær varsom. Tag udgangspunkt i dine bekymringer og det, du har set, og spørg eleven, om det har noget på sig. Jeg synes at have lagt mærke til, at du [indsæt din bekymring, fx tit vælger at arbejde alene, når der er lagt op til gruppearbejde/ tit spiser frokost her på klassen, når de andre går i kantinen] har det noget på sig? Jeg har tænkt på dig på det sidste hvordan har du det egentlig? Det har gjort mig bekymret at se, at du [indsæt din bekymring, fx tit ser lidt trist ud/ tit går rundt alene i frikvartererne] er det noget, du har lyst til at tale om? Husk at undgå altid, aldrig og hvorfor, men tilføj gerne et lidt. Det kan komme til at lyde anklagende, hvis man kommer til at sige: Jeg har lagt mærke til, at du altid arbejder alene, når der er gruppearbejde hvorfor gør du det? Den første kontakt skal både vise eleven, at du er interesseret, at du er bekymret og at han eller hun kan have tillid til dig. Det er vigtigt at give eleven mulighed for en værdig vej ud af samtalen, så hvis du tilføjer et lidt fx, du ser tit lidt trist ud, giver det eleven mulighed for at (bort)forklare uden at miste værdighed. Du tager således noget af ansvaret på dig i forhold til, at du kunne have taget fejl i det, du synes at have set. Hvis den første kontakt ender ud i en samtale, er du medansvarlig for, at eleven bliver forstået. For at sikre, at du har forstået eleven, kan du benytte gentagelser, hvor du bruger de ord, eleven bruger. Når du på den måde spejler eleven, giver det eleven mulighed for at se sig selv udefra og dermed mulighed for selvindsigt. Eleven: Jeg kan ikke lide min klasse, jeg er helt usynlig for de andre. Læreren: Du er usynlig? Kan du sætte nogle flere ord på det? Eleven: Når jeg kommer om morgenen, er der ingen, der siger hej. Jeg tror ikke, at de ser mig. Læreren: De hilser ikke på dig, og det får dig til at tænke på, om de overhovedet har set dig? Eleven: Nej altså, ikke på den måde de kan nok godt se mig, men ikke sådan, at de rigtig lægger mærke til mig, og hvem jeg er. 1
2 Ved at blive ved med at spørge ind til det, eleven fortæller, kan du sikre dig, at du ikke konkluderer på tolkninger og formodninger om, hvad eleven forsøger at sige. Det kan lede til forhastede konklusioner. Eleven: Jeg kan ikke lide gruppearbejde. Læreren: Nej, ok, er det, fordi du synes, at det er ubehageligt at skulle danne grupperne? Eleven: Nej, jeg synes, at det går for langsomt, de andre er ikke seriøse omkring det, og jeg arbejder hurtigere alene. Opsummeringer er lytterens værktøj til at sikre sig, at man har forstået det sagte. Opsummeringer kan også bruges, hvis du føler, at samtalen er gået i stå eller kører i ring. Ved at opsummere kan du også få eleven til klarere at forstå sin egen situation eller måske få nye perspektiver på situationen. Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er Det er vigtigt at stille spørgsmål, som får eleven til at fortælle, og her skal du overveje, hvilken type spørgsmål, du stiller. Nyttige spørgsmål: Er åbnende (hv-spørgsmål som hvem, hvad, hvornår er gode). Er korte. Skaber klarhed (er undersøgende). Inviterer til, at eleven fortæller mere (undgå provokerende spørgsmål). Uddyber dele af samtalen, du ikke forstår. Hvad skete der, efter vi talte sammen sidst? Jeg vil gerne forstå, prøv at fortælle mig Hvordan oplever du? Prøv at uddybe det, du sagde om 2
3 Unyttige spørgsmål: Er lukkende (lægger op til, at eleven svarer ja eller nej hvilket undtagelsesvist kan bruges, når du tjekker, at du har forstået noget rigtigt). Er anklagende (indeholder ord som hvorfor, altid og aldrig). Har indbyggede svarmuligheder, fordi du mener at kende svaret. Indeholder flere spørgsmål i ét. Er vurderende. Anklagende spørgsmål: Hvorfor rækker du aldrig hånden op i timerne? Spørg i stedet: Jeg har lagt mærke til, at du ikke rækker hånden op i mine timer, vil du prøve at fortælle lidt om, hvad der forhindrer dig i at række hånden op? Indbyggede svarmuligheder: Hvordan har du det i dit makkerskab? Går det godt, eller får I ikke rigtig løst opgaverne i forhold til hinanden? Spørg i stedet: Hvordan har du det i dit makkerskab? Flere spørgsmål i ét: Hvordan går det derhjemme? Har du nogen søskende? Kan du tale med dine forældre? Spørg i stedet: Hvordan går det derhjemme? Vurderende spørgsmål: Mon ikke du overdriver? Spørg i stedet: Hvordan kan det være, at du har det sådan? En elev, som har følt sig ensom i længere tid, kan være tilbøjelig til at svare det ved jeg ikke på nærmest alt, du spørger om. Er det tilfældet, kan lukkede ja/nej-spørgsmål gøre det lettere for eleven at give konkrete svar. Har du det godt på holdet? Er det svært for dig, det her? Kunne du tænke dig, at det var anderledes? En anden undtagelse er, hvis eleven efter et stykke tid inde i samtalen stadig ikke har fået sat ord på det, der er problematisk. Her kan du undtagelsesvist lytte til dine formodninger og fremlægge dem for eleven, frem for at blive ved med at spørge åbent. Du kan nænsomt foreslå eleven nogle ord, der kan sættes på følelserne. Når du foreslår noget, er det godt at moderere det, du siger. Ord som måske, nogle gange, indimellem og lidt kan bløde et forslag op og gøre det lettere for eleven at forholde sig til. Fx Hvis jeg havde det, som du beskriver, at du har det, tror jeg måske, at jeg ville føle mig lidt ensom. 3
4 Når du tager kontakt til en elev, som du er bekymret for, vil den første indledende samtale ofte ikke vare mere end 10 minutter, da det handler om at afklare, om der er grund til at være bekymret for eleven, og hvem du i så fald kan hjælpe eleven videre til. I sjældne tilfælde tager samtalen længere tid. Det kan være, at eleven har fået en særlig tillid til dig som lærer, og hvis du har mod på det, tager du en længere samtale med eleven. I de længere samtaler, vil der typisk være tre faser. Nedenfor kan du se eksempler på spørgsmål i de tre faser. 1. fase: Problemet afdækkes 2. fase: Problemet perspektiveres 3. fase: Der laves en fremadrettet plan Fase 1 I første fase skal du have afdækket, hvordan eleven har det, om dine bekymringer var begrundet, og du skal have eleven til at sætte nogle ord på sine tanker og følelser. Her skal du bruge de åbne og undersøgende spørgsmål, som blev beskrevet tidligere. Hvordan har du det derhjemme? Hvor længe har du haft det sådan? Hvornår er det værst? Hvad gør du for at føle dig mindre ensom? Kunne du tænke dig, at det var anderledes? Fase 2 I anden fase skal du have eleven til at sætte ord på, hvordan han eller hun godt kunne tænke sig, at situationen var. Her kan du undersøge, hvad den ideelle situation ville være, og hvilken situation, der er realistisk. I denne fase anskues problemet fra flere vinkler, så det kan perspektiveres. Hvordan så det ud, hvis alt gik, som du håbede? Hvad er den værst tænkelige situation, du kan forestille dig, hvis du konfronterede [indsæt navn] med dine følelser? Kunne du leve med, at du ikke helt opnåede det, du ønsker?, og derefter Hvad ville være et acceptabelt alternativ? Hvordan tror du, andre opfatter din situation? Hvis det her var sket for to år siden, hvad ville du så have gjort? Hvordan ved de andre, at du gerne vil være med? Hvad stopper dig i at? Prøv at beskrive den perfekte skoledag du behøver ikke at have oplevet den endnu. Hvad skulle jeg, klassen og du selv gøre anderledes for at opnå den? 4
5 Fase 3 I den tredje og sidste fase skal du hjælpe eleven med at formulere et mål og en plan for, hvordan han eller hun når det mål. Det er vigtigt, at eleven selv sætter ord på, hvad der skal gøres. Og det er vigtigt, at du holder dig tilbage, hvis du oplever at sidde med svaret på elevens problemer. Hvis eleven skal være motiveret for at ændre sin situation, kræver det, at han eller hun selv kommer med løsningsforslag. Hvis eleven jævnfør karakteristikken af unge, der føler sig ensomme virker opgivende og slet ikke kan se, hvordan problemet kan løses, må du forsøge at præsentere forskellige muligheder. Og vær opmærksom på at lægge ud med meget små mål og på at tage et skridt af gangen. Eleven skal sige mere i timerne. I aftaler, at eleven skal række hånden op mindst én gang i dine timer i løbet af den næste uge. Eleven må selv vælge hvornår, og når eleven gør det, lover du at spørge eleven. Eleven ønsker din hjælp til at forklare klassen, at eleven har svært ved det sociale. Eleven har ikke lyst til at være der, mens du gør det, så I aftaler en dag, hvor eleven ikke er til stede, hvor du forklarer klassen, at eleven har vanskeligt ved det sociale, så eleven har brug for, at klassen er tålmodig med eleven. 1 Du kan måske få lyst til at komme hurtigt fra det afdækkende stadie til at lave en plan, men det er vigtigt, at du giver det tid. For at lave en god plan skal du først være helt sikker på, at problemet er afdækket grundigt, og det kræver en række spørgsmål, før du er der. I nogle tilfælde kan du komme relativt hurtigt igennem den første fase, hvis eleven allerede ved, hvad problemet er. I andre tilfælde kan du støde på nye informationer eller perspektiver i problemstillingen, mens du sidder i handlefasen, og så må du gå tilbage til afdækningsfasen og forsøge at afdække de nye perspektiver. Alt efter, hvad du og eleven har aftalt, er det vigtigt, at du husker aftalen og følger op. I nogle tilfælde kan aftalen være, at du hjælper eleven videre til en studievejleder eller skolens psykolog. I andre tilfælde kan den være, at I skal mødes igen. I sjældne tilfælde skal myndighederne underrettes. Alle borgere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de er bekymrede for et barns trivsel. Som offentligt ansat har du skærpet underretningspligt. Du har pligt til at underrette, hvis du er bekendt med, at eleven: Udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling. Lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed eller udvikling i fare. Har brug for særlig støtte ud fra forhold i elevens liv, du har kendskab til. 2 På Netwerks hjemmeside kan du under fanen Støtte til elever læse mere om underretninger og håndtering af elever, der mistrives. 1 Koch, Ida og Tine Bryld (2007): Der er bare ikke rigtig nogen om at arbejde med unge uden netværk, i Wiborg, Annette (red.): Der er bare ikke rigtig nogen en antologi om unge og ensomhed. Ventilen. 2 Se Socialministeriets Hvad må jeg sige?,
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 5 Spørgeteknik Dias 1/11 Spørgeteknik Formålet med denne lektion er at forstå værdien af at stille gode og nyttige spørgsmål at kende forskel på nyttige og unyttige spørgsmål at øve at stille nyttige
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereRollespil it support Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereDe grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.
Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereStandard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:
Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereInterviewteknik. Gode råd om interviewteknik
Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom
Læs mereTryghedsvejledning 4H
Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mereFamilierådslagning. - Børn og unges eget netværk
Familierådslagning - Børn og unges eget netværk Hvad er familierådslagning? I en familierådslagning samles familien og andre vigtige personer i barnets eller den unges og familiens private netværk og laver
Læs mereBordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereGRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereHvad kræves af dig som samordner:
Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mere1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4
1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs merePÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger
PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereSelv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god
Telefonsamtalen Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god idé. Derfor skal du forberede dig,
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs merePrincip mod mobning. Vedtaget Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning.
Vedtaget 20-04-2015 Princip mod mobning Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning. Skolen og Børnehaven arbejder for at skærpe opmærksomheden om mobning som problem, blandt såvel personale
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mere1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også
Som en del af Netwerk diskuterer eleverne emner som fællesskaber og social trivsel i klasserne og bruger Netwerks metoder til at styrke deres klassefællesskab. Med denne samfundsfagsopgave gøres det muligt,
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereINDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.
SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereSpørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer
Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereOrdet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!
Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereDIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?
DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSkolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.
OmSorg handleplan At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en sådan uoverskuelig situation. Skolen fylder en stor
Læs mereHverdagsbekymringer.
Hverdagsbekymringer Hverdagsbekymringer For os kunne de måske se sådan ud: Bare min mand nu ikke bliver syg på ferien. Hvad gør vi så? Jeg er bekymret for mit barn. Bare han nu husker at tage sin medicin.
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereSamtaler om børn og unges trivsel der bygger på:
a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke
Læs mereAt bygge bro til et andet menneske Vejret
At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereSpørgeteknik og aktiv lytning
Spørgeteknik og aktiv lytning NLR 14. november 2011 Solvejg Horst Petersen JYSK Landbrugsrådgivning Billund, Danmark Den fælles opfattelse af virkeligheden Spørgsmål og spørgeteknik? Spørgsmålstyper (1)
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereHåndbog. for anvendelse af Familiedialog til borgere og familier i Faxe Kommune. Familiedialog. Vejen til en meningsfuld indsatsplan
Håndbog for anvendelse af Familiedialog til borgere og familier i Faxe Kommune Familiedialog Vejen til en meningsfuld indsatsplan Sidst revideret d. 13.12.2018 Side 1 af 9 Indhold 1. Introduktion... 3
Læs mereMistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så?
Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE For undervisere og vejledere Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? 1 To gode værktøjer Dialog-barometret Hvor på skalaen er din bekymring
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereCase 2. Line og Mette
Del 1 Hanne er lærer på Tjørnevejsskolen i X-købing kommune. I hendes 3. klasse har hun for et par måneder siden fået en ny pige, som hun er bekymret for. Pigen Line virker lettere forsømt og lidt kuet
Læs mere