Rækkefølgeplan for byfornyelse

Transkript

1 Rækkefølgeplan for byfornyelse

2 Rækkefølgeplanen Rækkefølgeplanen omfatter områdefornyelsesprojekter, ordinær byfornyelse, samt projekter inden for bygningsfornyelse og friarealforbedring. Projekterne er udvalgt på baggrund af Byfornyelsesstrategien. Rækkefølgeplanen er en vejledende plan for de næste års byfornyelsesindsats. Planen er dynamisk, således at der undervejs i perioden kan ske reguleringer og tilpasning af projekter. Byfornyelse skal forankres lokalt og have lokalt engagement. Arbejdet med sådanne foranderlige og omskiftelige størrelser har indflydelse på den forventede/ønskede tidsplan. Hvert enkelt projekt vil blive forelagt byrådet som forslag til beslutning. Det foreslås samtidigt at afsætte en mindre kommunal ramme på 0,5 mio. kr. (netto) til igangsætning af små projekter, energiforbedringer, og lignende. Byfornyelsesstrategi 2012 Strategiens målsætning er, at igangsætte en positiv udvikling, ved at omdanne og forny nedslidte landsbyer og byområder, så de bliver attraktive for bosætning og privat investering. Borgerinddragelse skaber større ejerskab til projektet. Øverst: Vandretur i Øster Tørslev i forbindelse med informationsmøde. Nederst: Idéworkshop med borgere ang. karré at synliggøre kommunens mulighed for at påvirke udviklingen i landsbyer og byrområder igennem byfornyelse, at sikre sunde og tidssvarende boliger i de områder markedet ikke sikrer den ønskede udvikling og fornyelse, at skabe opmærksom på at byfornyelse også gælder i mindre byer og landsbyer, at igangsætte og realisere projekter, der kan være med til at støtte lokale initiativer og som skaber interessante boligområder/byområder hvor kulturarven indgår som katalysator for en positiv udvikling, at sikre en fælles forståelse for byfornyelsens potentialer og værdier. Vision for den fremtidige byfornyelsesindsats Kommuneplan 2009 for Randers Kommune angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i byerne, landsbyerne og på landet. Byfornyelse skal bruges aktivt til at skabe attraktive bosætningsområder og understøtte den positive udvikling i by- og landdistrikterne. 2

3 En række af de dårligste og mest nedslidte byområder i Randers by er fornyet. Indsatsen fremover omfatter hele kommunen, det vil sige de mindre landsbyer, store landsbyer, samt tilbageværende nedslidte bydele i Randers by og bevaringsværdige bygnings- og kulturmiljøer. Byfornyelse sker i samarbejde mellem kommune / ejer og borgere. Der kan gives støtte i henhold til byfornyelsesloven, men der skal også være lokalt initiativ og medfinansiering. Byfornyelsesloven og statstilskud Lov om byfornyelse og udvikling af byer beskriver de forskellige former for byfornyelse, der kan benyttes. I følge loven påhviler det blandt andet kommunalbestyrelsen at medvirke til at igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af nedslidte eller problemramte byer og byområder. Tilskuddet skal være med til at skabe grundlag for attraktiv bosætning og privat investering. Eksempel på områdefornyelse - Østervold, omlagt Udgangspunktet for fordelingen af de vejledende udgiftsrammer (statstilskuddet) er objektive fordelingstal, der afspejler den enkelte kommunes relative andel af det samlede byfornyelsesbehov. Kommunen skal hvert år ansøge om at få del i statens udgiftsramme til byfornyelse, og den tildelte ramme udmeldes i første kvartal hvert år. Kommunen bestemmer selv, hvorledes rammen skal fordeles på konkrete projekter. Støtten består i at staten refunderer en vis procentdel, typisk mellem 33% og 50% af kommunens samlede udgifter til byfornyelsen. Områdefornyelse Statsstøtte til områdefornyelse er en særskilt pulje, der kan søges hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på grundlag af et program med særlig vægt på inddragelse af lokale beboere og interesser. Områdefornyelse er en helhedsorienteret fornyelse og omdannelse af nedslidte socialt belastede byområder, mindre byer samt ældre erhvervs- og havneområder. Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Det er også muligt at få støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. En forudsætning er, at interessenterne i området inddrages i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen. Senest er der bevilliget støtte til områdefornyelse i Øster Tørslev hvor der over de næste 5 år gennemføres en række projekter i Skitseplan for områdefornyelse i Øster Tørslev. 3

4 samarbejde med de lokale borgere. I denne forbindelse er det oplagt at gennemføre en langsigtet planlægning for fornyelse af en række af kommunens øvrige byer og landsbyer, med henblik på at søge støtte til lignende projekter. Byrådet kan ved at udarbejde et byfornyelsesprogram ansøge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om reservation af midler (statsstøtte). Byfornyelsesprogrammet skal bl.a. indeholde en beskrivelse af området, herunder en beskrivelse af de udfordringer og ressourcer, samt en beskrivelse af de kommunale og private initiativer, en handlings- og tidsplan og et budget. Ved områdefornyelse kan refusionen højst udgøre en tredjedel af kommunens udgifter (tilskud, indfasningsstøtte og tab på garantier) dog højst 10 mio. kr. Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er en støtteordning for boliger opført før 1950, som er væsentligt nedslidte. Formålet er at værne om den historiske bygningsmasse, ved at yde støtte til istandsættelse af ældre huse på en måde, der enten sikrer eller øger husets bevaringsværdi. Støtteformen afhænger af, om der er tale om private udlejningsboliger eller om ejer- og andelsboliger. Eksempel på bygningsfornyelse - Buchwalds hus, istandsat Støtteordning for private udlejningsboliger. Her kan der ydes støtte til boliger med installationsmangler eller som er opført før 1950 og er væsentligt nedslidte. Støtten gives til vedligeholdelse og forbedring af bygningen samt til udbedring af kondemnable forhold. Støtten gives som et kontant tilskud i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, mens støtte til forbedringsudgifter gives som en indfasningsstøtte (tilskud til nedsættelse af huslejen over en periode). Bygningsfornyelse med kommunal støtte til ejerboliger og andelsboliger kan kun ske i tilfælde, hvor der mangler tidssvarende installationer, toilet og bad eller hvor boligen, hvis den er bygget før 1950, er væsentlig nedslidt. Hvis der er udarbejdet en energimærkning, kan der også ydes støtte til at fremme energibesparelsen i bygningen. Byfornyelsesbeslutningen kan også omfatte istandsættelse af forsamlingshuse o. lign. samt bygninger, der indeholder erhverv. Hvis bygningen er bevaringsværdig, kan beslutningen ligeledes omfatte ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med bygningsfornyelse (tilskud, indfasningsstøtte og tab på garantier). Friarealforbedring Byrådet kan, for at sikre tilfredsstillende og attraktive opholdsarealer, yde støtte til friarealforbedring, såfremt det vedrører fælles 4

5 opholdsarealer for flere ejendomme. Friarealforbedring kan omfatte nedrivning af skure, rydningsarbejder, mindre reparationer, beskedne bygningsarbejder i form af udbedring af bygningsdele, som grænser direkte op til det fælles friareal. Friarealforbedring omfatter anlæg og møblering af opholdsarealer, herunder etablering af fælleslokaler samt etablering af affaldssorteringssystemer. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med friarealforbedring. Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger Kommunen vurderer om en beboelse er sundhedsfarlig. Skønnes en bolig, eller dele af den, at være sundheds- eller brandfarlig, kan der nedlægges forbud mod ophold og beboelse, og bygningen kondemneres. Kommunen kan derefter kræve bygningen istandsat eller nedrevet. Eksempel på friarealforbedring i gården i karré Steen Blichers Gade / Fredensgade. Hvis en bolig, som følge af kondemnering, skal fraflyttes, skal kommunen fremskaffe en erstatningsbolig med mulighed for indfasningsstøtte og godtgørelse af flytteudgifter. Kommunen kan i visse tilfælde yde tilskud til forbedringsarbejder eller erstatning for nedrivning. Staten refunderer op til 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med kondemnering og genhusning, som trækkes på den samlede årlige byfornyelsesramme. Der er af Randers Byråd årligt afsat 0,5 mio. kr til opkøb, kondemnering og nedrivning af dårlige og skæmmende boliger. Forfalden ejendom..., generelt Randers Byråd har besluttet at afsætte 3,5 mio. kr. netto årligt til byfornyelse generelt. Hertil kan lægges statstilskud inden for en tildelt ramme. Til ordinær byfornyelse afsætter staten årligt en støttepulje/-ramme. I 2011 blev kommunen tildelt en ramme på 3,5 mio. kr. Den statslige ramme kan ikke overføres. Randers Kommune skal derfor hvert år søge om at få del i rammen, som udmeldes i marts måned. Rammen for 2012 er i alt på ca. 5 mio. kr. Byfornyelsesprojekter lånefinansieres af Randers Kommune med 95 % af nettoudgifterne iht. Lånebekendtgørelsens 2. 5

6 Rækkefølgeplan 2012 Friarealforbedring i karré 168 og 169 ved Østervold Karré 168: Sandgade / Thorsgade / Østergade Karré 169: Østervold / Ved Volden / Thorsgade / Slotsgade I forbindelse med ansøgningen Områdefornyelse af Østervold i 2002 blev det besluttet, at der også skulle ske ordinær byfornyelse i nogle udvalgte karréer tæt på Østervold. Karré 168 og 169 er to af de fire karréer, der blev udpeget. Projektet vedrørende friarealforbedring i ovennævnte karréer blev sat i gang i 2003 i forbindelse med Østervoldprojektet Kommunesammenlægningen i 2006 medførte imidlertid en række andre presserende opgaver, men ved udgangen af 2009 blev projektet igangsat på ny. Der blev således i 2010 afholdt workshops med borgerne i karréerne. Idéerne er samlet i et skitseprojekt. Projektet blev godkendt af byrådet d Projekterne for de to karréer har været i udbud i starten af 2011, og anlægsarbejderne afsluttes i slutningen af Samlet udgift til karré 168 er vurderet til Samlet udgift til karré 169 er vurderet til Kommunens udgifter (netto) er ca. 5,6 mio. kr. ca. 1,5 mio. kr. ca. 3,6 mio. kr.* * Bevillingen er tidligere givet i forbindelse med Områdefornyelsen af Østervold i Områdefornyelse i Øster Tørslev påbegyndes Statsstøtte til områdefornyelse er en særskilt pulje, udenfor ordinær byfornyelse, der kan søges hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på grundlag af et program, herunder en strategi for inddragelse af lokale interesser. I december 2011 fremsendte Randers Kommune endeligt program til Velfærdsministeriet, nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om støtte til områdefornyelse i Øster Tørslev. Områdefornyelsen skal være med til at styrke og forskønne landsbyens gamle bydele, som i dag fremstår opløst og nedslidte. Der skal anlægges en offentlig sti langs åen og der skal ryddes en række forfaldne bygninger. Projektet blev godkendt af byrådet d Projektet forventes afsluttet ultimo Samlede udgifter er vurderet til Indtægt i form af refusion fra staten Forventet tilskud fra LAG Randers Kommunens udgifter (netto) er ca. 6,3 mio. kr. ca. 1,5 mio. kr. ca. 1,8 mio. kr. ca. 3 mio. kr. 6

7 Randers Kommune opkøber det privatejede motel, som er meget nedslidt. Bygningen fjernes i 2013, som led i områdefornyelsen. Kommunens udgift på 1,1 mio. kr. finansieres af puljen til opkøb af dårlige boliger. Friarealforbedring i karré etape III Staldgårdsgade / Von Hattensstræde / Vestergade / Vestervold I 2005 blev der truffet en byfornyelsesbeslutning for etape III i karré 120 i latinerkvarteret, beliggende ved Vestergade/Von Hattenstræde i Randers by. Byfornyelsen er opdelt i tre etaper hvoraf kun den første er gennemført. Etape III omfatter indretning af friarealer og offentlig tilgængelig sti. Nybyggeri Etape III Etape I Etape I Der er tidligere afsat Der afsættes yderligere Forventet samlet udgift Kommunens udgifter (netto) er kr kr. ca kr. ca kr. Staldgårdsgade Vestervold Etape II Nybyggeri Vestergade Bygningsforbedring af Svaneapoteket Svaneapoteket er fredet og en vigtig bygning i Randers bybillede. På grund af manglende vedligehold fra tidligere ejere sikrede Kulturstyrelsen i sommeren 2010 bygningerne midlertidigt mod yderligere forfald. Siden da er en ny ejer kommet til, som er indstillet på at gennemføre en gennemgribende restaurering af det fredede bygningsanlæg, såfremt der kan ydes byfornyelsesstøtte til projektet. Der skal udarbejdes en samlet plan for gennemførelsen og finansieringen af restaureringen. Bygningen er en vigtig brik i Randers Kommunes kulturarv, bl.a. i kraft af sin markante beliggenhed. Samlet udgift til renovering er vurderet til Kommunens netto udgifter vurderes til Kommunens udgifter (netto) til etape 1 er ca. 25 mio. kr. i alt ca. 7 mio. kr. ca. 2 mio. kr. Der skal træffes en samlet beslutning for hele projektet, som udføres i etaper over en 4-årig periode. Projektet afsluttes i

8 Rækkefølgeplan 2013 Spentrup - områdefornyelse, byfornyelse, friarealer, trafikforbedring Behovsanalyse gennemføres, hvorefter projektet vil løbe over en årrække afhængig af de valgte løsninger. Det foreslås, at der i første omgang afsættes et beløb på i alt 4 mio. kr. Det vil sige, at der kan igangsættes projekter med statsstøtte på op til 2 mio. kr. alt efter hvilke arbejder det drejer sig om. Samlede udgifter er vurderet til Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 4 mio. kr. ca. 2,7 mio. kr. Bygningsfornyelse Kirketorvet Ejendommen på hjørnet af Vester Kirkestræde / Kirketorvet er beliggende nord for Sct. Mortens Kirke - dvs. ganske centralt i den gamle bykerne. Ejendommen er et byhus på 2½ etage hvoraf stueetagen er indrettet til butik/restauration og 1. sal samt tagetagen er indrette til boliger. Ejeren af ejendommen er interesseret i at istandsætte ejendommen samt renovere facader. Området er meget centralt og synligt beliggende, men fremtræder generelt meget nedslidt og trænger til et generelt løft. Samlede udgift, vurderet Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 5 mio. kr. ca. 1,5 mio. kr. 8

9 Rækkefølgeplan 2014 Friarealforbedring Vesterport Karréens gård fremstår asfalteret og bruges til parkering. Gården er ikke egnet til ophold for ejendommens beboere. Ejendommen er opført med fladt tag hvilket oprindelig var tiltænkt ophold, men er aldrig blevet realiseret. Gården kan i stedet for beplantes og indrettes til ophold og leg. Samlet udgift er vurderet til Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 3 mio. kr. ca. 0,75 mio. kr. Bygningsforbedring af nedslidt ejendom Vestervold/Markedsgade Bygningen er misligholdt og nedrivningstruet og kondemnabel. Bygningen er også bevaringsværdig og skønnes at kunne reddes med offentlig byfornyelsesstøtte. Samlet udgift er vurderet til Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 4 mio. kr. ca. 1 mio. kr. Langå - områdefornyelse, byfornyelse, fortætning mm. Behovsanalyse gennemføres, hvorefter projektet vil løbe over en årrække afhængig af de valgte løsninger. Det foreslås, at der som en start sættes et beløb af på 4 mio. kr. Det vil sige, at der kan igangsættes projekter med statsstøtte på op til 2 mio. kr. alt efter hvilke arbejder det drejer sig om. Bredgade Samlet udgift er vurderet til ca. 4 mio. kr. Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 2,7 mio. kr. Bredgade i Langå 9

10 Rækkefølgeplan 2015 Friarealforbedring karré 170 Thorsgade / Ved Volden / Østervold / Nordregrave Nordregrave Nyt friareal Nybyggeri Thorsgade Opholdsarealerne i karré 170 fremstår som én stor grusparkeringsplads. I forbindelse med at der kan opføres bygninger ud til Ved Volden og Thorsgade, kan der etableres grønne fælles friarealer midt i karréen. Østervold Ved Volden Projektet kræver en bygherre til at opføre ny bebyggelse, der skal afslutte karréen. Samlet udgift er vurderet til Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 3 mio. kr. ca. 1,5 mio. kr. Bygningsforbedring af forsamlingshuse i landdistrikterne Der er mulighed for at give byfornyelsesstøtte til bygningsforbedringer på forsamlingshuse i landdistrikterne. Gjerlev Forsamlingshus har rettet henvendelse om offentlig støtte til istandsættelse. Samlet udgift er vurderet til Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 3 mio. kr. ca. 1,0 mio. kr. 10

11 Rækkefølgeplan 2016 Fornyelse og omdannelse af Randers Havn Med baggrund i udflytning af Randers Havn og arkitektkonkurrence omkring de indre havneområder ansøges om statslig ramme til områdefornyelse af den indre havn i Randers. Kommunens udgifter (netto) anslås til ca. 5 mio. kr. Friarealforbedring i karré etape II Staldgårdsgade / Von Hattensstræde / Vestergade / Vestervold Der er tidligere truffet byfornyelsesbeslutning for dele af karré 120 i latinerkvarteret. Byfornyelsen er opdelt i tre etaper hvoraf kun to er gennemført. Etape II omfatter indretning af friarealer og offentlig tilgængelig sti. Nybyggeri Etape III Staldgårdsgade Etape I Etape I Samlet udgift til etape II inkl. erhvervelse af ejendommen Staldgårdsgade 5 vurderes til ca. 4 mio. kr. Etape II Nybyggeri Kommunens udgifter til etape II (netto) er ca. 2 mio. kr. Vestervold Vestergade 11

12 Budget Randers Kommune har på budget 2012 afsat 3,5 mio. kr. netto til byfornyelse. Uforbrugte midler fra 2011 udgør 3,5 mio. kr. der er overført (byrådsmøde 21. maj 2012). Det betyder at der i 2012 er 7 mio. kr. netto til igangsætning af nye byfornyelsesprojekter. Til ordinær byfornyelse giver staten refusion fra en landsdækkende pulje. Statens ramme for støtte kan ikke overføres fra år til år. Normalt udgør tilskudsrammen til Randers 3,5 4 mio. kr. plus del af uforbrugte midler (overudmelding). Rammen for 2012 til Randers Kommune udgør 3,9 mio. kr. plus del af overudmelding på 1,2 mio. kr. Altså mulighed for en samlet statslig refusion til byfornyelsesudgifter på i alt 5,1 mio. kr. Der kan således opnås støtte til projekter for ca. 10 mio. kr. brutto. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter yder 1,5 mio. kr. i støtte til områdefornyelsen i Øster Tørslev. Dette sker fra en særskilt pulje til områdefornyelse. Randers Kommune kan igangsætte følgende i 2012: Ordinære byfornyelsesprojekter Randers Kommunes udgift (brutto) Staten refunderer (50 %) / ramme Randers Kommunes udgifter (netto) mio. kr. 5 mio. kr.* 5-7 mio. kr. * Der er mulighed for at låne ekstra ramme. Skema, oversigt over midler og forbrug i mio. kr Budget RK, netto 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Overført RK, netto 3,5 1,9 0,4 I alt 7,0 5,4 3,9 3,5 3,5 Ramme fra staten 5,1 5,0 5,0 5,0 5,0 Forventet forbrug 5,1 5,0 3,9 3,5 3,5 Områdefornyelse Statsstøtte søges af særskilt pulje og belaster ikke rammen for ordinær byfornyelse. Øster Tørslev Samlede udgifter til projektet Forventet tilskud fra LAG Randers Randers Kommunes udgifter (brutto) Staten refunderer (1/3 eller mindre) Randers Kommunes udgift (netto) 6,3 mio. kr. 1,8 mio. kr. 4,5 mio. kr. 1,5 mio. kr. 3,0 mio. kr. 12

13 Potentielle byfornyelsesopgaver prioriteres løbende Bygningsforbedring Bakkegården Øster Tørslev I ansøgningen om støtte til områdefornyelse i Øster Tørslev peges der på den bevaringsværdige gård Bakkegården, Åløbet 6. Gården er den sidste firlængede gård i den gamle landsbykerne. Der drives ikke længere landbrug fra gården, men en ny anvendelse kan være med til at sikre den for fremtiden. Med områdefornyelsen kan der tages hånd om gårdens indretning. Med en ordinær byfornyelsesbeslutning, kan der kun gives støtte til tag og fag. Samlet udgift til renovering er vurderet til Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 4 mio. kr. ca.1-2 mio. kr. Bakkegården i Øster Tørslev Bygningsforbedring af forsamlingshuse i landdistrikterne Der er mulighed for at give byfornyelsesstøtte til bygningsforbedringer på forsamlingshuse i landdistrikterne. Områdefornyelse, friareal- og trafikforbedring i landdistrikterne Potentielle indsatsområder: Havndal - den gamle stationsby. Helhedsskabende sanering. Fremhævelse af kulturmiljøets kvaliteter. Hald - den gamle landsbymidte. Helhedsskabende sanering. Øster Bjerregrav - området mellem forsamlingshuset og hallen, inkl. det gamle mejeri. Sammenbindende sanering. Mellerup - sammenbindende og helhedsskabende sanering. Fårup, Andelsmejeriet Central - kulturmiljø, bygnings- og friarealforbedring. Mejlby Forsamlingshus Friarealforbedring i karré 222 Sennelsgade / Viborgvej / Fyensgade / Jyllandsgade Gården i karréen fremstår med hårde flader i beton og asfalt og bliver primært benyttet til parkering og renovation. Karréen ejes af et privat udlejningsselskab, som er indstillet på en del egen finansiering. En del af projektet er allerede gennemført i privat regi. Samlet udgift er vurderet til Kommunens udgifter (netto) ca. 3 mio. kr. ca. 0,75 mio. kr. Gården, karré 222 Bombardier Omdannelse af området, som rummer et stort byudviklingspotentiale med bevarelse af dele af den industrielle kulturarv. ukendt. 13

14 Assentoft Omdisponering af byens centrum. Kan evt. udføres som områdefornyelse. ukendt. Lyshøj Mølle Restaurering af kulturmiljøet Lyshøj Mølle er med økonomisk støtte fra Vindmøllerådet og LAG-Randers igangsat. Der søges fondsmidler til det videre arbejde. Byfornyelse kan være en mulighed for den del af projektet som omfatter forsamlingsdelen. ukendt. Bryggeriet Thor - det gamle bryghus. Thor Bryghus Omdannelse af Bryghuset til kulturelle og forsamlingsmæssige formål. Mulighed for byfornyelse undersøges. ukendt. Søren Møllers Gades Skole De privat ejede bygninger er en del af byens kulturarv og bevaringsværdige. Mulighed for byfornyelse undersøges. ukendt. Søren Møllers Gades Skole Kærsmindebadet Omdannelse til kulturelle og forsamlingsmæssige formål eller boliger. Mulighed for byfornyelse undersøges. ukendt. Dronningborg Maskinfabrik Omdannelse af området, som rummer et stort byudviklingspotentiale med bevarelse af dele af den industrielle kulturarv. ukendt. Dronningborg Maskinfabrik 14