Byfornyelsesstrategi. ud7. maj 2010

Transkript

1 Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan 2009 for Randers Kommune og redegør både for målsætning, strategi og konkrete projekter. Strategien skal samtidig fungere som et arbejdsredskab til at disponere og prioritere de afsatte midler bedst muligt. Byfornyelsesstrategien er med til at sikre og danne grundlaget for, at visionerne for bosætning og byudvikling i Randers Kommunes Vision 2016 kan gennemføres.! t s ka ud7. maj Byfornyelsesstrategi 2010 Udarbejdet af Miljø og Teknik Stadsarkitektens Kontor

2 Byfornyelse i Randers indtil nu Den gamle Randers Kommune har siden ca gennemført omfattende forbedringer af boliger og tilhørende friarealer efter den daværende sanerings- og byfornyelseslov. Projekterne blev gennemført som karrésaneringer, bygningsforbedringer på boligejendomme og kvarterløft. Projekterne har haft en positiv effekt på omgivelserne, som efterfølgende har investeret private midler i at istandsætte boliger, butikker mv. Resultatet er, at Randers i dag er en flot og attraktiv by. Vision for den fremtidige byfornyelsesindsats Kommuneplan 2009 for Randers Kommune angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i byerne, landsbyerne og på landet. Byfornyelse skal bruges aktivt til at skabe attraktive bosætningsområder og understøtte den positive udvikling - også i landdistrikterne. Eksempel på karrésaneringer i Schousgadekvarteret. De fleste af de dårligste og mest nedslidte byområder i Randers by er nu fornyet, og fremover koncentreres indsatsen generelt i hele kommunen om forebyggende og helhedsorienteret byfornyelse, hvor der tages særlige initiativer til at beskytte områdernes særlige bevaringsværdige bygningsog kulturmiljøer. Før kommunesammenlægningen var det primære fokus for byfornyelse Randers by, men nu omfatter Randers Kommune en lang række landsbyer, som hver især har særlige kvaliteter, potentialer eller udfordringer. Byfornyelsesindsatsen kan bruges i forbindelse med en ønsket positiv udvikling i disse landsbyer. Byfornyelse sker i samarbejde mellem kommune og ejere. Ejer skal selv tage initiativet, men for at sikre støtte til de dårligste ejendomme kan kommunen foreslå støtte i henhold til byfornyelsesloven. Eksempel på kvarterløft sidst i 90 erne - Tøjhushavekvarteret. Byfornyelsesstrategi 2010 følges op af en rækkefølgeplan for potentielle og presserende projekter med et overslag på udgifterne hertil. Mange gevinster ved byfornyelse Byfornyelse og bevaringen anses let som et fordyrende element og som et benspænd for udvikling. Erfaringerne viser imidlertid, at det skaber ringe i vandet, når man arbejder strategisk med et områdes potentialer, værdier og kulturarv. Byfornyelse genererer private følgeinvesteringer på 3-4 gange de offentlige udgifter. Følgeinvesteringerne ved bevaringsorienteret byfornyelse kan endda være ligeså høje som ved almindelig byfornyelse. Ikke mindst fordi aktiveringen af et områdes kulturarv kan bidrage til forankringen af indsatsen hos de lokale borgere, som oplever øget stolthed ved deres landsby, boligområde, bykvarter mv. Byfornyelse kan være med til understøtte et lokalområdes fortælling og kulturarv som beboere og brugere i området vil engagere sig i at bevare, støtte og udvikle. Byfornyelse kan også være medvirkende til at skabe nye værdier, som kan tiltrække nye virksomheder og borgere, der ønsker at være en del af dette. 2 2 Den store grusparkering i karré 170, Thorsgade/Ved Volden, kunne blive en grøn oase for beboerne.

3 En anden sidegevinst ved byfornyelse er, at det skaber øget beskæftigelse. Det vil sige, at byfornyelse kan være med til at opfylde målsætninger for f.eks. bosætning, beskæftigelse og bokvalitet. Målsætningen for byfornyelsesstrategien er, at igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af nedslidte eller problemramte byer og byområder, så de bliver attraktive for bosætning og privat investering. Eksempel på områdefornyelse - Østervold, omlagt at tydeliggøre kommunens mulighed for at påvirke udvikingen i byer og landsbyer igennem byfornyelse, at sikre sunde og tidssvarende boliger der hvor markedet ikke sikrer den ønskede udvikling og fornyelse, at gøre opmærksom på at byfornyelse også gælder landsbyer, at igangsætte projekter, som er med til at sætte skub i lokale initiativer og som skaber interessante boligområder/byområder hvor kulturarven er indtænkt som katalysator for en positiv udvikling, at sikre en fælles forståelse for byfornyelses potentialer. Eksempel på bygningsfornyelse - Buchwalds hus, istandsat Oversigtskort over tiltag i Øster Tørslev - fra Ansøgning til Områdefornyelse, Projektet blev desværre ikke tildelt støtte, men tiltagene kan igangsættes som ordinære byfornyelsesprojekter f.eks. bygningsfornyelse og friarealforbedring. Hvad er byfornyelse og hvor stort er statstilskuddet? Lov om byfornyelse og udvikling af byer beskriver de forskellige former for byfornyelse, der kan benyttes. I følge loven påhviler det blandt andet kommunelbestyrrelsen at medvirke til at igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af nedslidte eller problemramte byer og byområder, så de bliver attraktive for bosætning og privat investering. Udgangspunktet for fordelingen af de vejledende udgiftsrammer (statstilskuddet) er de objektive fordelingstal, der afspejler den enkelte kommunes relative andel af det samlede byfornyelsesbehov. Kommunen skal hvert år ansøge om at få del i statens udgiftsrammen til byfornyelse, og den tildelte ramme udmeldes således i første kvartal hvert år. Kommunen bestemmer selv, hvorledes rammen skal fordeles på konkrete projekter. Støtten består i at staten refunderer en vis procentdel af kommunens udgifter til byfornyelsen. Områdefornyelse Områdefornyelse er en helhedsorienteret fornyelse af nedslidte og problemramte byområder samt ældre erhvervs- og havneområder, der er udpeget til byomdannelsesområder, og som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår. Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Det er også muligt at få støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. En forudsætning er, at interessenterne i området inddrages i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen. Kommunalbestyrelsen kan ved at udarbejde et byfornyelsesprogram ansøge 3

4 indenrigs- og socialministeriet om reservation af midler (statsstøtte). Byfornyelsesprogrammet skal bl.a. indeholde en beskrivelse af området, herunder problemer og ressourcer, en beskrivelse af de kommunale og private initiativer, en handlings- og tidsplan, et budget mv. Statsstøtte til områdefornyelse er en særskilt pulje, der kan søges hos Indenrigs- og Socialministeriet på grundlag af et program med strategi for inddragelse af lokale interesser. Ved områdefornyelse kan refusionen højst udgøre en tredjedel af kommunens udgifter (tilskud, indfasningsstøtte og tab på garantier) dog højst 10 mio. kr. Bygningsfornyelse Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til bygningsfornyelse af private udlejningsboliger, som er opført før 1950 og er væsentlig nedslidte. Målet med bygningsfornyelsen er at etablere tidssvarende opvarmning, toilet og bad for beboerne, og kan f.eks. være i form af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, nedrivning og opførelse af tilbygning. Typisk yder kommunen ikke støtte til forbedringsarbejder, da udgifterne hertil kan lægges på huslejen, men støtter derimod genhusning, hvis det bliver aktuelt. Bygningsfornyelse med kommunal støtte til ejerboliger og andelsboliger kan kun ske i tilfælde, hvor der mangler tidssvarende opvarmning, toilet og bad eller hvor boligen, hvis den er bygget før 1950, er væsentlig nedslidt. Hvis der er udarbejdet en energimærkning, kan der også ydes støtte til at fremme energibesparelsen i bygningen. Byfornyelsesbeslutningen kan også omfatte istandsættelse af forsamlingshuse o.lign. samt bygninger, der indeholder erhverv. Hvis bygningen er bevaringsværdig, kan beslutningen ligeledes omfatte ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger. Trist baggård i karré 222, Sennelsgade, kan friarealforbedres. Forfalden ejendom som ikke er egnet til beboelse. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med bygningsfornyelse (tilskud, indfasningsstøtte og tab på garantier). Friarealforbedring Kommunalbestyrelsen kan for at sikre tilfredsstillende og attraktive opholdsarealer, yde støtte til friarealforbedring, såfremt det vedrører fælles opholdsarealer for flere ejendomme. Friarealforbedring kan omfatte nedrivning af skure, rydningsarbejder, mindre reparationer, beskedne bygningsarbejder i form af udbedring af bygningsdele, som grænser direkte op til det fælles friareal. Friarealforbedring omfatter anlæg og møblering af opholdsarealerne, herunder etablering af fælleslokaler samt etablering af affaldssorteringssystemer. Svaneapoteket er et godt eksempel på en bygning, der kan sættes istand med byfornyelsesmidler. En anden mulighed er at et bygningsforbedringsudvalg går ind og støtter istandsættelsen. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med friarealforbedring (erstatning og kontant tilskud) Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger Kommunen vurderer om en beboelse er sundhedsfarlig. Skønnes en bolig eller dele af den at være sundheds- eller brandfarlig, kan der nedlægges forbud mod ophold og beboelse for mennesker - kondemnering. Kommunen kan derefter kræve bygningen nedrevet eller istandsat. 4 4

5 Kommunen kan yde tilskud til gennemførelse af forbedringsprojekter og i visse tilfælde erstatning i forbindelse med nedrivning. Hvis en bolig, som følge af kondemnering, skal fraflyttes, skal kommunen fremskaffe en erstatningsbolig med mulighed for indfasningsstøtte og godtgørelse af flytteudgifter. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med erstatningsboliger (støtte, erstatning og godtgørelse) og kondemnering (tilskud, erstatning, indgreb i bygningskonstruktioner og dækning af retableringsudgifter på naboejendomme). Svaneapoteket er opført i 1802 og har siden 1919 været fredet. Økonomi Den statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse og friarealforbedring i Randers Kommune var i kr. I 2010 er rammen kr. Dvs. byrådet kan igangsætte projekter for 7 mio. kr. Dette kræver imidlertid at byrådet afsætter et beløb i budgettet. Hvis der ikke afsættes penge til byfornyelse, får kommunen heller ikke del i den af staten udmeldte udgiftsramme. At udgiftsrammen er vejledende betyder, at man ikke kan være sikker på at have hele beløbet til rådighed i slutningen af året. Rammen kan simpelthen være opbrugt andet steds. Derfor er det vigtigt at igangsætte projekterne så tidligt på året som muligt. Hvis udgiftsrammen ikke bruges, kan byrådet afgive den, men udgiftsrammen kan ikke overføres til det efterfølgende år. Bombardier har bl.a. en masse rumlige kvaliteter og muligheder, der kan sættes i spil, hvis området omdannes til en ny bydel. Når udgifterne kommer fra byfornyelse, kan kommunen i øvrigt låne 95% af nettoudgifterne jf. Lånebekendtgørelsens 2. Rækkefølgeplan Kortudsnittet viser de kommende byfornyelsesprojekter / mulige indsatsområder i Randers by. De projektet som placerer sig uden for Randers by vises ikke på kort. Det drejer sig om Øster Tørslev, Langå og Lyshøj Mølle. De nedenfor nævnte samlede udgifter er overslag, som kun skal betragtes som en retningslinje Kommunens nettoudgift er udgiften når statsstøtte og eventuel egen finansiering er trukket fra

6 1 Friarealforbedring i karré 120 Staldgårdsgade / Von Hattensstræde / Vestergade / Vestervold I 2005 blev der truffet en byfornyelsesbeslutning for karréen i latinerkvarteret. Beslutningen om friarealforbedring er opdelt i tre etaper hvor kun den første er gennemført. Nybyggeri Etape III Etape I de Staldgårdsga Etape I Samlet udgift til etape II og III inkl. erhvervelse af ejendommen Staldgårdsgade 5 er ca. 3,5 mio. kr. Etape II Kommunens netto udgifter er ca. 1,75 mio. kr. Nybyggeri de Veste rv Ves te rga old 2 Områdefornyelse i Øster Tørslev I december 2008 ansøgte Randers Kommune Velfærdsministeriet om støtte til områdefornyelse i Øster Tørslev. Ansøgningen blev desværre ikke udvalgt. Det er muligt at ansøge igen men de konkrete tiltag kan også gennemføres som ordinær byfornyelse med støtte fra LAG/EU og staten. Samlet udgift ca. 8 mio. kr. Kommunens netto udgifter ca. 5 mio. kr. 3 Bygningsforbedring af Svaneapoteket Svaneapoteket er fredet og et ikon i Randers by. Desværre forfalder huset og pt. har kulturarvsstyrelsen igangsat en midlertid sikring af bygningerne på ejers regning. Bygningen kommer på tvangsauktion i juni Total istandsættelse inkl. erhvervelse af apoteket koster ca. 20 mio. kr. Kommunens netto udgifter ca. 12,5 mio. kr. 6 6

7 Friarealforbedring karré 170 Thorsgade / Ved Volden / Østervold / Nordregrave. 4 e rav eg r ord Nyt friareal N te ade Øs Samlet udgift ca. 2,8 mio. kr. rv ol Kommunens netto udgifter ca. 1,4 mio. kr. Langå - områdefornyelse, byfornyelse, fortætning m.m. rsg Nybyggeri Tho Opholdsarealerne i karré 170 fremstår som én stor grusparkeringsplads. I forbindelse med at der kan opføres bygninger ud til Ved Volden og Thorsgade, kan der etableres grønne fælles friarealer midt i karréen. d Ved en d Vol 5 F.eks. kvarteret ved Bredgade. Der foreslås, at der som en start sættes en ramme af på 2 mio. kr. Det vil sige, at der kan igangsættes projekter med statsstøtte på op til 4 mio. kr. alt efter hvilke arbejder det drejer sig om. Friarealforbedring i karré 222 Sennelsgade / Viborgvej / Fyensgade / Jyllandsgade Bredgade 6 Gården i karréen fremstår med hårde flader i beton og asfalt og bliver primært benyttet til parkering og renovation. Karréen ejes af et privat udlejningsselskab, som er indstillet på en del egen finansiering. Senn elsgad e Nyt friareal Samlet udgift ca. 3 mio. kr. Fyensg ade 7 Vib org vej Kommunens netto udgifter ca kr.

8 7 Byomdannelse af Bombardier Området rummer stort byudviklingspotentiale. Kulturarven, og industrikulturen i særdeleshed, kan sættes i spil som katalysator for sådan en udvikling. Dele af den eksisterende bygningsmasse kan genanvendes og kombineres med f.eks. nyt boligbyggeri. Udbyhøjven Det er svært at sige hvad de samlede udgifter vil være, for området vil gradvist omdannes over flere år. Projekter ud over rækkefølgeplanen Lyshøj Mølle Byfornyelsesstøtte kan ud over beboelsesejendomme og friarealer gives til fælleshuse, forsamlingsrum osv. Det skal undersøges hvorvidt Randers Kommune kan gå ind i projektet med at restaurere Lyshøj Mølle. Bygningsfornyelse af Bryggeriet Thor Det gamle bryghus har stået tomt nogle år. Ved bygningsforbedring er der mulighed for at lade nye aktiviteter fylde huset med liv. Et gårdprojekt Et gennemgående problem for mange af kommunens landsbyer er, at de gamle gårde nedlægges. Ved nedrivning af disse gårde mistes ikke bare kulturarv men også den karakteristiske struktur i landsbyen går tabt. Ved omdannelse og aktivering af nedlagte gårde får landsbyerne nyt liv. Agco / Dronningborg Maskinfabrik På sigt kan området byomdannes, men placeringen direkte ud til Udbyhøjvej gør, at der skal tænkes i alternative løsninger. Kasernen Kasernen blev opført i starten af 1940érne, men militæret forlod området for godt 10 år siden. En lokalplan sikrer områdets fremtidige anvendelse til et nyt bolig- og erhvervsområde med vigtige historiske og fysiske spor fra militærperioden. Falbe Produktionen er flyttet ud og området kan få en ny anvendelse. Det er dog tvivlsomt, i hvor stort omfang den eksisterende bygningsmasse kan genanvendes. Kærsmindebadet Området ligger naturskønt, og der kan etableres et nyt boligområde med tæt-lav bebyggelse evt. i tilknytning til pleje- og fritidsfaciliteter indrettet i de eksisterende bygninger. Havnen På lang sigt kommer der muligheder for at omdanne den nuværende havn til by. Placeringen er attraktiv og stemningen dér, kan blive helt unik for en ny bydel. 8 8