EU - hvad rager det mig?

Transkript

1 EU - hvad rager det mig? Kan EU redde klimaet? Skal EU redde klimaet? Hvad sker der med dit billede, når du lægger det på Facebook og hvorfor blander EU sig i det? Retsforbe hva'for noget? Og kommer du nogensinde ud at køre i den studentervogn? Subsidiaritet? Kan man overhovedet sige det?? Test din viden, bliv lidt klogere og dyst med klasser over hele landet på facebook.com/euidk

2 Alle taler om vejret - hvem skal gøre noget ved det? Hvordan kan du redde klimaet, hvis du sulter? Det spørgsmål stod Norges miljøminister overfor, da han i 2009 besøgte Indien for at diskutere klimaet. Her gik det op for ham, at Indien er helt opmærksom på klimaforandringerne og deres konsekvenser de mener bare ikke, at klimaet skal reddes med penge fra den indiske statskasse. Indien er ellers blevet en stadig større del af det globale klimaproblem, for der er så godt gang i den indiske økonomi, at landet er verdens tredjestørste udleder af kuldioxid (CO2) efter USA og Kina. Men Indien mener selv, at de har et langt større problem: fattigdom. Indiens udenrigsminister har sagt det meget klart: Indien er meget bekymret over klimaforandringerne. Men vi er nødt til at se emnet i perspektivet af vores mål om at udrydde fattigdom, sådan at alle indere kan leve et værdigt liv. I Indien lever en fjerdedel af befolkningen i dag for mindre end 3 kroner om dagen. Og 46 procent af alle indiske børn er underernærede. Hvad mener I: Kan man forvente, at fattige lande kæmper for klimaet, når folk sulter? Burde der være særlige klimaregler for fattige lande? Vidste du, at......bare én enkelt Google-søgning udleder 0,2 gram CO2?...halvdelen af jordkloden risikerer at blive ubeboelig, hvis klimaforandringerne fortsætter i samme tempo som nu? Menneskekroppen kan simpelthen ikke svede så meget, som det kan blive nødvendigt. Kan verdens ledere vise vejen til et bedre klima? Til december kommer verdens ledere til Frankrigs hovedstad, Paris, hvor det 21. klimatopmøde bliver holdt COP21. Her skal de diskutere klimaforandringerne og forhåbentlig komme frem til en aftale om at reducere mængden af drivhusgasser, vi udleder. Man har allerede aftalt, at de fattige lande også skal forpligte sig til at skære ned på deres udledning af drivhusgasser, men hvor meget, hvordan og hvornår er stadig i spil. Men de foregående års forhandlinger har ikke været så lovende, og de seneste klimatopmøder, for eksempel COP15, der blev holdt i Danmark i 2009, har ikke først til nogen bindende aftale. Målet er at sætte nok handling i gang til at vi kan sørge for, at verdens temperatur ikke stiger mere end 2 grader, sådan som forskerne anbefaler. Vidste du, at......næsten 4 % af de menneskeskabte drivhusgasser udledes fra luftfart? En flyvetur frem og tilbage mellem Los Angeles og New York betyder et CO2-udslip på omkring 1 ton per passager....halvdelen af den voldsomme vækst i Kinas CO2-udledning de senere år skyldes produktion af varer, som forbruges i de rige vestlige lande? Bag om kampen mod den globale opvarmning Den globale opvarmning er et stort problem, siger forskerne. Men hvorfor er det egentlig et problem, at det bliver varmere? Det lyder da godt især når man bor i Danmark, hvor der tit er klamt og koldt. Mange steder på kloden kan man allerede se, at vejret har ændret sig. Nogle steder får man mere nedbør, mens andre steder får højere temperaturer. Den menneskeskabte opvarmning kan få alvorlige konsekvenser for både mennesker, dyr og planter. Medmindre vi griber ind nu. Den korte forklaring på problemet lyder: Jordens atmosfære har en sammensætning, der gør, at der kan være liv på jorden. Denne sammensætning er under hastig forandring på grund af menneskeskabte drivhusgasser. Udledning i atmosfæren af kuldioxid fra afbrænding af kul og olie lægger sig som en osteklokke omkring jorden. Osteklokken holder på jordens varme, og derfor sker der en overophedning.

3 Den lange forklaring lyder: Jordens temperaturer styres af balancen mellem energi fra solen og tabet af energi fra jorden tilbage til rummet. Bestemte atmosfæriske luftarter eller gasser spiller her en afgørende rolle. Disse luftarter kaldes drivhusgasser. Drivhusgasserne fanger noget af den varmeenergi, som jorden afgiver ud i rummet. På den måde sikrer de, at jorden har et klima, der hverken er for varmt eller for koldt. Det er en slags naturligt varmetæppe eller drivhus omkring jorden, der opvarmer den med cirka 35 grader. Omvendt er varmetæppet ikke så tæt, at det bliver for varmt. Jordens klima har altid været underkastet naturlige ændringer, blandt andet fordi mængden af CO2 og vanddamp varierer i jordens atmosfære. Men balancen bliver i stigende grad forstyrret, blandt andet på grund af væksten i menneskeskabte drivhusgasser som kuldioxid, der kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer, samt metan og lattergas, der begge kommer fra landbruget. CO2 bliver i atmosfæren i 100 år Det er et kapløb med tiden at løse klimaudfordringen. For de menneskeskabte drivhusgasser bliver nedbrudt meget langsomt i atmosfæren. Omkring 55 procent af den udledte CO2 bliver opslugt af have og biomasse, mens cirka 45 procent forbliver i atmosfæren i mere end 100 år. Efter 200 år er omkring 25 procent af udledningen stadig tilbage i atmosfæren. I øjeblikket udleder vi flere drivhusgasser, end naturen kan opsluge. Derfor stiger ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren år for år. Klimatopmødet i 2015 Klimatopmødet i Paris i slutningen af 2015, som går under navnet COP21, skal forsøge at sikre at alle bliver enige om at udlede færre drivhusgasser. Der forhandles overordnet set om to tiltag (eller to perioder). For det første en form for juridisk bindende aftale, hvor alle verdens lande fra 2020 begynder at udlede mindre CO2 og andre drivhusgasser. For det andet skal ambitionsniveauet hæves i perioden for , hvor primært de rige lande skal udlede mindre og for alvor sætte gang i finansiering af tilpasning til de klimaforandringer, der allerede nu rammer mange ulande hårdt. EU har allerede forpligtet sig, men lande som USA, Canada, Japan, Rusland og Australien kunne gøre meget mere. Det er aftalt, at alle lande skal indsende deres klimaplaner inden topmødet. Indtil nu har seks lande sendt deres. Schweiz var først, og EU sendte deres som nummer to, hvilket er et bevis på, at EU gerne vil opfattes som ledende på klimaområdet. EU, Schweiz og Norge har store målsætninger. EU har sammen vedtaget at reducere nationale udledninger af drivhusgasser med 40 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og det er et ambitiøst niveau.

4 Lakridspiber og kanelsnegle - hvor meget skal EU bestemme? For et par år siden fyldte det alle avisspalter og tv-aviser, at EU ville forbyde lakridspiber og andet slik, der ligner tobaksvarer. Sidste år skabte det stor debat, at EU tilsyneladende ville forbyde kanelsnegle, og for et par måneder siden kom historien om, at EU vil tvinge parkeringsvagter i København til at gå i gule i stedet for mørkeblå arbejdsjakker. Og for ganske nylig blev elever på gymnasier og handelsskoler helt bekymrede, for nogen havde sagt, at EU vil sætte en stopper for studenternes vognkørsel. Måske I har hørt om nogle af historierne? Fælles for de fire historier er, at de ikke passer. EU vil hverken forbyde lakridspiber, kanelsnegle eller parkeringsvagternes mørkeblå jakker, og EU vil heller ikke forhindre studenterne i en tur i lastvogn, når de får hue på. Men de er eksempler på historier om EU, hvor nogen har misforstået, hvad EU kan bestemme. Og de puster til den frygt, som mange har for, at EU blander sig for meget i ting, som vi selv vil bestemme i Danmark. Men hvor meget bør EU bestemme? Hvad bør EU bestemme? Der er nogle ting, som vi helst selv vil bestemme i Danmark, måske fordi vi synes, vi er meget forskellige fra de andre lande i EU, og andre ting vil vi gerne lave nogle fælles aftaler om. Fx aftaler man i EU, hvor meget man må sprøjte frugten, da vi jo køber masser af frugt og grønt fra andre EU-lande. I Europa-Kommissionens arbejdsplan frem til 2019 er målet, at EU skal fylde lidt mindre på de områder, hvor de enkelte lande med fordel selv kan træffe beslutningerne, og i det hele taget beskæftige sig mere med de store ting og mindre med de små ting. Et af tiltagene er, at man trækker en masse lovforslag tilbage, som længe har ligget og samlet støv, og som der ikke er nogen chance for at få vedtaget som de ser ud nu. For eksempel blev et omfattende miljøforslag trukket tilbage af den grund, at det ikke var ambitiøst nok. Det er næstformand i Europa-Kommissionen og formandens højre hånd, Frans Timmermans, der står bag, og derfor har listen over forslag, som skal trækkes tilbage fået kælenavnet Timmermans' dødsliste. På hvilke områder synes I, EU skal komme med forslag til fælles regler? Skal EU blande sig i, om vi må ryge? For eksempel er det ulovligt at sælge snus i alle andre EU-lande end Sverige, er det på sin plads? Bag om myterne Lakridspiben Da alle medier skrev, at EU ville forbyde lakridspiben, var det en misforståelse. Men det var rigtigt nok, at EU- Kommissionen i 2012 foreslog at stramme reglerne for tobaksindustrien, blandt andet skulle det være forbudt at sælge de helt tynde cigaretter og pakker med få cigaretter i, fordi det kan være tillokkende for unge, og det skulle være forbudt at tilsætte smagsstoffer, der skjuler smagen af tobak, fx jordbær- eller mentolsmag. Men det var ikke en del af forslaget, at slik eller legetøj der minder om tobak, skulle forbydes. Det blev imidlertid foreslået af et af medlemmerne af Europa- Parlamentet, men det blev nedstemt. Og når en af de folkevalgte kommer med et forslag, betyder det ikke, at EU generelt foreslår det. Medlemmerne af EU-Parlamentet er folkevalgte, ligesom politikerne i Folketinget, så de kan foreslå hvad de har lyst til. Kanelsneglen Kanelsneglen er for mange noget af det mest danske, man kan putte i munden, så mange blev meget forargede, da de hørte, at EU ville forbyde kanelsnegle. Det var dog igen en misforståelse, som starter med, hvor meget kanel bagerne putter i dejen, når de bager kanelsnegle. For det er egentlig slet ikke kanel de bruger, men et lignende og billigere produkt kassiakanel der smager af det samme, men indeholder et giftstof, som kan give leverskader, hvis man får for meget af det.

5 EU vedtog i 2008 en lov om aromaer herunder kanel som netop skal sikre, at vi ikke får for meget af de forskellige giftstoffer i maden. I Danmark er det Fødevarestyrelsen, som fører den slags love ud i livet, og de målte og testede en masse madvarer og slog fast, at danske bagere bruger mere kassiakanel, end danske og europæiske politikere har besluttet er sundt. Derfor var det altså ikke EU, der var ude på at forhindre danskerne i at spise kanelsnegle, men derimod danske politikere, der sammen med deres europæiske kolleger har bestemt, at der skal være en grænse for, hvor mange giftstoffer, der må være i vores mad. Og den grænse skal bagerne holde sig under, men de kan altså stadig bage kanelsnegle. Parkeringsvagterne Parkeringsvagter i København var i foråret 2015 sure over, at EU ville bestemme, hvilken farve deres arbejdstøj måtte have. De havde hidtil haft mørkeblå jakker, og nu skulle de til at have skriggule refleksjakker på, som de mente, at folk på gaden ville respektere mindre. Men EU havde ikke bestemt, hvad de københavnske vagter skulle have på. Det havde deres chefer i Københavns Center for Parkering til gengæld, så det var endnu en misforståelse. Men chefernes beslutning bunder ganske rigtigt i nogle såkaldte standarder fra EU, som anbefaler reflekstøj til folk, der arbejder i trafikken. Men det er helt frivilligt, om de enkelte lande vil følge forslagene. Studentervognene Når studerende om sommeren bliver færdige som studenter, er der tradition for at de fejrer det med en køretur på ladet af en lastbil. Mange vognmænd brokkede sig i foråret 2015 over, at de ikke kunne køre med studenter, da det er alt for dyrt at installere en fartskriver, sådan som ny EU-lov kræver. Men EU-reglerne er ikke nye, de har været der i 30 år. EU s regler om køre- og hviletid kræver, at alle lastbiler og erhvervs-kørende veteranbiler har en fartskriver, der registrerer hvor hurtigt og hvor længe bilen har kørt. En fartskriver koster mellem og kroner, og det mener mange vognmænd er for dyrt, hvis man for eksempel kun kører med sin veteranbil få dage om året, så de vil have lov at slippe for at køre med fartskriver. Men reglerne er lavet for at højne færdselssikkerheden til gavn for både chauffører og passagerer, så man ikke risikerer, at chauffører kører rundt i 16 timer uden pause. Så EU forbyder altså ikke nogen at køre med studenter, så længe man lever op til dansk og europæisk lovgivning.

6 Retten til at blive glemt - Hvem ejer dine billeder på nettet? Camilla blev virkelig sur, da hun opdagede, at hendes profilbillede på Facebook blev brugt i en reklame for et undertøjsfirma. Hun skrev til undertøjsfirmaet på Facebook og bad dem om at fjerne reklamen, men de svarede, at det er helt lovligt inden for Facebooks regler at lægge annoncer ind på Camillas venners Facebook-sider om, hvad hun synes godt om. Det eneste du kan gøre, er at slette din Facebook-profil, skrev medarbejderen til Camilla. Ved du, hvad der sker med de billeder, du lægger op på Facebook, Instagram eller andre steder på nettet? Og hvad med blogs, artikler og andet - kan du få det fjernet, hvis du fortryder? Retten til at blive glemt på internettet Har du ret til et digitalt viskelæder og blive slettet fra for eksempel Googles søgeresultater? Beskytter EU s regler dig i mod at dine personlige oplysninger bliver misbrugt på nettet? Og er retten til at få slettet oplysninger og billeder fra nettet en menneskeret, som EU bør kæmpe for? EU er tæt på at vedtage et sæt nye regler om databeskyttelse og dine rettigheder, og her spiller retten til at blive glemt en stor rolle. Det er allerede en del af EU s principper, at du har ret til beskyttelse af dine personoplysninger, og du har ret til at vide, hvad der står registreret om dig, og til at rette i oplysningerne, hvis de er forkerte. Men du har endnu ikke ret til at ændre i oplysninger der ligger om dig på nettet, men det kan de nye regler måske lave om på. Har du lagt mærke til, at der tit kommer reklamer frem på Facebook for ting, du har søgt på på nettet? Det har du sikkert sagt ja til, da du tilmeldte dig Facebook. Men det kan godt være ulovligt ifølge EU s principper, når virksomheder indsamler oplysninger om dig og følger med i, hvad du laver på nettet. Og det kan give store bøder til de virksomheder, der bryder reglerne, for der følger et stort ansvar med at have stor magt på nettet. En stor virksomhed som for nylig har fået en klage, er Google. EU s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager fra Danmark, har klaget til Google, fordi hun mener, de har misbrugt deres dominerende position på markedet for søgemaskiner. Det sker ved, at Google systematisk giver en uretfærdig fordel til søgeresultater fra deres egne forretninger, når de præsenterer søgeresultater, og det er til skade for forbrugerne, mener Vestager. Google er meget uenige i klagen, men nu er det deres ansvar at bevise, at de ikke misbruger deres position. Hvis ikke de retter op på sagerne, kan EU-Kommissionen måske ende med at bringe dem for EU-domstolen. Det er dog ikke helt enkelt at beslutte, om oplysninger på nettet skal kunne slettes. For skal det så være muligt bare at ringe til Google og få et billede slettet, fordi man ser lidt grim ud? Og skal politikere have lov til at få slettet ting, de har sagt, som de nu fortryder? Nogen mener, at man skal passe på med at ændre i historien, og at man skal værne om ytringsfriheden og ikke slette hvad som helst. Andre taler om, at man selv skal have ret til at bestemme, hvad der ligger tilgængeligt om én på nettet. Hvad mener I?

7 Bag om retten til at blive glemt EU har vedtaget et såkaldt charter om grundlæggende rettigheder. Charteret fastslår, at enhver har ret til beskyttelse af sine personoplysninger, og disse oplysninger skal "behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag." Enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og i hvert land skal der være en uafhængig myndighed, som kan hjælpe den enkelte mod de store virksomheder, som har samlet de mange data. At indsamle oplysninger og følge med i, hvad en person foretager sig, sådan som mange store virksomheder gør, kan være ulovligt efter EU-principperne. Centralt i den kommende EU-lovgivning står bøder i den helt store størrelse, hvor hundreder af millioner kroner let kan komme på tale. De nye regler om databeskyttelse skal i forlængelse af charteret give bedre beskyttelse af personoplysninger på internettet. De inkluderer retten til at få personoplysninger slettet, nye grænser for "profiling" (forsøg på at analysere eller forudsige en persons geografiske placering, arbejdssituation eller økonomi etc.), samt krav om, at retningslinjerne om privatlivets fred forklares i et klart og enkelt sprog. Enhver internettjeneste, der ønsker at anvende personoplysninger, vil først skulle have lov af den person, det handler om. Virksomheder, der overtræder reglerne, skal kunne idømmes bøder på op til 750 millioner kroner eller op til 5 procent af deres årlige, globale omsætning - afhængigt af, hvilket beløb, der er størst - siger medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP'erne). Europa-Kommissionen har foreslået bøder på op til 7,5 millioner kroner eller 2 procent af den årlige, globale omsætning. Lovpakken om databeskyttelse består af en general forordning, der dækker hovedparten af behandlingen af personoplysninger i EU, både i den offentlige og den private sektor, samt et direktiv, der dækker personoplysninger, der behandles for at forebygge, efterforske eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller retshåndhævelse.

8 Retsforbeholdet et ord du lige så godt kan lære Nogle kalder dem menneskesmuglere, andre kalder dem flygtningehjælpere, men de krævede en pris på omkring kroner for at smugle en familie fra Kosovo på Balkan via Serbien ind i Ungarn. 77 blev anholdt, da 400 politifolk i marts 2015 foretog anholdelser i Østrig, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Slovakiet og Kosovo. De mange politifolk kunne under aktionen løbende støtte sig til oplysninger fra hovedkvarteret i det europæiske politisamarbejde, Europol. Politisamarbejdet løser flere og flere opgaver i kampen mod internationale bander. Det griber ind over for kriminelle netværk, der smugler kvinder ind i EU til prostitution eller som billig arbejdskraft, og det har tidligere stået for aktioner mod pædofile netværk. Men siden 2011 er samarbejdet blevet mere forpligtende, og det betyder, at hvis ikke Danmark ændrer på sit retsforbehold, vil vi træde ud af politisamarbejdet. Spørgsmålet er, om Danmark skal deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbejde, eller om vi skal nøjes med at kunne lave aftaler med de andre lande et for et? Er det bedst for Danmark at være med i retssamarbejdet, eller skal vi holde op med at afgive selvbestemmelse? Til afstemning om retsforbeholdet Et flertal i Folketinget har aftalt, at retsforbeholdet skal til folkeafstemning senest i marts Der skal danskere over 18 år stemme om, om vi skal ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor Danmark kan vælge fra sag til sag, om vi vil være med. Grunden til, at politikerne ikke bare kan tage beslutningen er, at når Danmark afgiver noget af sin selvbestemmelse, for eksempel ved at EU s politisamarbejde kan tage beslutninger som også gælder for Danmark, så skal danskerne stemme om det. Regeringspartierne - Socialdemokraterne og Radikale Venstre - vedtog i december 2014 sammen med Venstre, SF og Konservative en erklæring om, at Europol-samarbejdet er så vigtigt, at Danmark under alle omstændigheder bør være med. De tre partier, som ikke ønsker at skære i forbeholdet for at Danmark kan være med i Europol, er Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance. Bag om retsforbeholdet og politisamarbejdet Danmark har været med i EUPOL siden samarbejdet begyndte i 1999, men politisamarbejdet fik en ny status fra 1. januar Det nye Europol blev en del af det forpligtende EU-samarbejde, det kom på EU-budgettet og reglerne for virksomheden er formelt og reelt blevet en del af selve EU-samarbejdet. Det er udgangspunktet for, at danskere over 18 år skal regne med senest i marts 2016 at deltage i en ny folkeafstemning om Danmarks deltagelse i den del af EU-samarbejdet, hvor man finder Europol og Eurojust et samarbejde med anklagere fra deltagerlandene, som sørger for, at samarbejdet fungerer trods store forskelle i det enkeltes land regler om efterforskning og straffesager. Formålet med folkeafstemningen er at afgøre om Danmark skal ændre i en særordning, som siden 1993 har holdt Danmark uden for dele af EU-samarbejdet. Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre anbefaler at holde en folkeafstemning og anbefaler danskerne at stemme for en nærmere tilknytning til det retspolitiske samarbejde. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance anbefaler vælgerne, at Danmark uændret siger nej til at dansk deltagelse i det retspolitiske samarbejde på det forpligtende grundlag.

9 De danske forbehold I 1993 blev det ved en folkeafstemning besluttet, at Danmark holdt sig ude af dele af EU-samarbejdet. Man taler om de danske forbehold, som betyder at Danmark ikke er med i den fælles mønt, Euroen, ikke er med i forsvarspolitiske aktioner på EU-plan og holder sig uden for det rets- og kriminalpolitiske samarbejde, når beslutninger træffes som bindende EU-lovgivning, og det er det, der nu er blevet tilfældet. Forbeholdet betyder med andre ord et dansk farvel til Europol, indtil vi fortæller EU, at vi på udvalgte områder gerne vil være med på de fælles betingelser. Partierne som mener, at Danmark bør deltage i Europol-samarbejdet, har langt flere medlemmer i Folketinget end de partier, der er imod. Selv om det er et stort flertal på 131 mandater over for 43, der står bag forslaget om ændring, er udfaldet ikke givet på forhånd. De EU-skeptiske partier ser det som et problem, hvis Danmark overlader flere beføjelser til EU-samarbejdet og dermed snitter i den nationale selvbestemmelsesret. Og begynder man først med politisamarbejdet vil mere sikkert følge efter. De fem partier, der er for, lover derfor, at snittet i den nationale selvbestemmelsesret ikke kommer til at gælde retsregler om asyl og indvandring. Vi vil sikre status quo i Danmarks forhold til EU s asyl- og indvandringspolitik hedder det i deres fælles erklæring fra december Kort sagt går flertallet efter en ordning, hvor regeringen med Folketingets samtykke lov for lov kan melde Danmark til. Man kalder det en tilvalgsordning.

10 EU uden grænser Har du tænkt over, at man kan tage noget af sin uddannelse et andet sted i Europa, eller at man kan tage i praktik eller arbejde frivilligt under andre himmelstrøg? EU's regler om at både mennesker og varer må rejse frit i EU betyder gode muligheder for unge, der vil ud og studere eller arbejde i udlandet. Men det betyder også store diskussioner om, hvorvidt alle skal have ret til de samme ydelser, for eksempel kontanthjælp, SU og børnepenge. Åbne grænser - en verden af muligheder? Selvom uddannelse et andet sted i Europa ikke er det, du tænker mest på, mens du går i 8. eller 9. klasse, er det måske noget, du har overvejet at gøre en dag. Måske du kender nogen, der har prøvet det? I EU er man blevet enige om, at det er vigtigt at lære af hinanden på tværs af landegrænser, og derfor kan unge få støtte til at studere, være i praktik og lave frivilligt arbejde i et andet EU-land. Man kan få sin SU med, hvis man vælger at studere i udlandet, og hvis man kommer fra et andet EU-land og studerer i Danmark, kan man også få SU. Det kræver dog, at man har arbejde ved siden af studierne i Danmark. Uddannelsesprogrammet Erasmus+ er den ordning, der gør det muligt for eksempel at studere et halvt år på et universitet i Italien, være i praktik som lærer i Spanien eller måske arbejde frivilligt med at lære ældre om teknologi i England. Muligheden for at læse eller arbejde frivilligt i et andet EU-land er dog kun en lille del af EU s vigtige princip om fri bevægelighed, der betyder at alle EU-borgere har ret til at arbejde og studere i de andre EU-lande, og at varer, penge, personer og arbejdskraft kan rejse frit over grænserne i EU. Selvom princippet om fri bevægelighed gør det nemmere at rejse, arbejde og sælge varer i de andre EU-lande, så er der også mange, som er bange for, at folk fra fattigere områder af EU kommer til de rigere EU-lande for at få sociale ydelser som for eksempel børnepenge, som kan sendes hjem til børn der stadig bor i hjemlandet. Det bliver kaldt velfærdsturisme, og der er stor tvivl om, hvorvidt det er et reelt eller et tænkt problem. Der er lavet mange forskellige undersøgelser, der forsøger at slå fast, om den påståede velfærdsturisme er et problem eller ej. Det er da også et meget politisk og svært spørgsmål at tage stilling til. For bør alle der arbejder og betaler skat i et land ikke have ret til de samme goder, for eksempel børnepenge? Eller bør man tage højde for, at det ikke er lige så dyrt at have børn i de billigere lande i EU, og det derfor ikke giver mening at få børnepenge, som kan sendes hjem? Hvad mener I? Bag om den fri bevægelighed i EU Traktaterne, som er EU s grundlov, gør fri bevægelighed til det altafgørende i samarbejdet. Ikke kun for personer, men også varer, penge og tjenesteydelser skal kunne bevæge sig frit på det fælles indre marked som har over 500 millioner borgere. Selv om der i Danmark og i en række andre europæiske lande er mennesker og politiske partier, som synes, at EU-samarbejdet er blevet for tæt og omfatter alt for meget, så er selve ideen om et fælles indre marked accepteret meget bredt. Men også denne kerne i samarbejde rejser spørgsmål om rettigheder og de ydelser, som den enkelte kan få i arbejdslandet. Specielt har der været en diskussion om, hvorvidt de sociale ydelser i de mere velstående EU-lande kunne få folk fra fattige områder til at flytte. Med jævne mellemrum fremkommer statistik og videnskabelige undersøgelser, som vurderer omfanget af den påståede velfærdsturisme. Med søgeordet velfærdsturisme kan du finde hundredvis af artikler, der belyser både fakta og de politiske vurderinger af de spørgsmål, der handler om personers frie bevægelighed mellem de 28 medlemslande i EU og de lande, som på anden måde er knyttet til det indre marked gennem Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som er en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein.

11 Nye læsere kan begynde her Suk! tænker du måske. Det dér EU dét gider jeg ikke! Besværligt, bureaukratisk - og hvad har det i grunden med mig at gøre? Rigtig meget, faktisk! De beslutninger som træffes i EU, griber ind i din hverdag. Hver dag. Hele dagen. Og det med bureaukratiet - det behøver ikke at være så svært at sætte sig ind i. Faktisk tager det kun fem minutter men vi vil da gerne have at du bliver her lidt længere. Læs med nedenfor om de bærende principper for EU-samarbejdet, kom med en tur ind i EU's maskinrum eller find ud af hvem i EU, der gør hvad - og hvorfor de gør det... Fundamentet: 1 traktat og 5 bærende principper Ligesom det danske samfund bygger på en Grundlov og nogle overordnede principper, har man fastlagt et helt overordnet regelsæt for EU-samarbejdet. Den til enhver tid gældende traktat bestemmer hvad EU kan og ikke kan, fem grundlæggende principper styrer, hvordan man gør det. Helt overordnet er derfor legalitetsprincippet som betyder, at EU kun må handle, hvis der er hjemmel til det i traktaten, og at EU kun må handle for at nå de mål, som er opstillet for EUsamarbejdet, og som er beskrevet i traktaten. (Danske love skal ikke have direkte hjemmel i Grundloven. Til gengæld må en lov ikke stride imod Grundloven.) Subsidiaritet? Kan man sige det? Og er det overhovedet et ord? Det kan godt være at din retskrivningsordbog eller stavekontrollen på din computer ikke vil kendes ved det. Der er også en overvejende sandsynlighed for, at du ikke selv har en krystalklar idé om hvad det betyder. Men faktisk er subsidiaritetsprincippet et af de bærende principper i EU-samarbejdet. Subsidiaritet betyder nemlig nærhed. Oversat til beslutningsprocesser vil det sige, at som udgangspunkt skal beslutningerne træffes tættest muligt på de mennesker, som de berører. Det skal forstås sådan, at EU kun skal udforme EU-lovgivning, hvis de samme resultater ikke kan opnås med nationale regler i de enkelte EU-lande. En form for nærhedsprincip kendes også i Danmark. Det står nemlig i Grundloven, at der er et kommunalt selvstyre. Det betyder at regioner og kommuner har ret til at træffe beslutninger på en masse områder. Mådehold, solidaritet og lige rettigheder og muligheder Proportionalitetsprincippet går ud på, at EU-institutionernes handlinger ikke må gå videre end nødvendigt for at nå målet med handlingerne. Der må ikke være et misforhold mellem formålet med handlingerne og de midler, der vælges til at realisere formålet. Solidaritetsprincippet går ud på, at EU-landene har mulighed for at stå sammen og hjælpe hinanden med at gennemføre EU-samarbejdets mål. Hensigten med princippet er, at EU-landene skal tale med én stemme og på den måde have større vægt, end hvis 27 lande har hvert deres syn på en sag. Ikke-diskrimineringsprincippet betyder, at en medlemsstat ikke må foretage forskelsbehandling mellem egne og andre EU-landes borgere/virksomheder. Det skal forstås sådan, at borgere og virksomheder fra andre EU-lande ikke må stilles ringere end landets egne borgere og virksomheder. Det er et meget vigtigt princip i forbindelse med det indre markeds funktion. EU's maskinrum Lad os kast et blik ind i EU's maskinrum. Der foregår rigtig mange interessante sager, men noget af det mest centrale i samarbejdet er lovgivningsarbejdet. Til den ende har man i EU konstrueret en både effektiv og helt enestående maskine dén maskine kaldes fællesskabsmetoden. Hvem gør så hvad - og hvorfor? Europa-Kommissionen Alle EU-love starter hos Europa-Kommissionen, for det er kun Kommissionen, der kan foreslå nye love. Det er også Kommissionen, der har ansvaret for, at der er orden i EU's budget. Endelig er Kommissionen "traktaternes vogter", for det er Kommissionen, der overvåger, at landene overholder EU's regler, og giver bøder til de lande, der ikke gør. Kommissionen bor i Berlaymont-bygningen og består af 28 medlemmer, et fra hvert medlemsland. Den danske kommissær er Margrethe Vestager (R), som har ansvaret for EU's konkurrencepolitik. Ifølge reglerne er kommissæren uafhængig af sit hjemland, så Danmark bestemmer ikke, hvad den danske kommissær skal gøre.

12 Den vigtigste person i Kommissionen er formanden. Han hedder Jean-Claude Juncker og kommer fra Luxembourg. Kommissionens formand vælges af Det Europæiske Råd, hvorefter Europa-Parlamentet skal godkende valget. Dernæst sætter formanden sit hold af kommissærer. Det hold skal igen godkendes i Parlamentet, og der har været flere eksempler på, at de folkevalgte har sagt nej til et kommissærhold på grund af enkeltpersoner, de ikke brød sig om. EU har også fået sin egen 'udenrigsminister', efter Lissabon-traktaten trådte i kraft. Hun er italiener og hedder Federica Mogherini, og hun er samtidig næstformand i Kommissionen. Dem er der seks af og de koordinerer hver sit overordnede politiske område. Europa-Kommissionen mødes en gang om ugen for at vedtage forslag og drøfte dens generelle politik. På møderne fremlægger hver enkelt kommissær de sager, der er inden for hans eller hendes område. For det meste træffer Kommissionen beslutninger ved enstemmighed, men hvis det kommer til afstemning, afgøres det ved almindeligt flertal. Når først der er flertal for en beslutning, betragtes den som Kommissionens samlede synspunkt, og alle kommissærer skal kunne stå inde for den. Men Kommissionen er også et mand stort embedsværk, som består af en lang række generaldirektorater, der bedst kan sammenlignes med de danske ministerier. Eksempler på generaldirektorater tæller DG Handel, DG Energi og DG Konkurrence. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet eller Parlamentet er de folkevalgte politikere i EU. Et medlem af Europa-Parlamentet forkortes som regel 'MEP'. Medlemmerne er valgt samtidig i de enkelte lande, og de sidder fem år ad gangen. Der er i dag 751 medlemmer af Europa-Parlamentet. Antallet af medlemmer per land afhænger af indbyggertal, men mindre lande har relativt flere medlemmer, end indbyggertallet berettiger, ligesom de største lande har lidt færre. Danmark har 13 medlemmer, mens Tyskland har flest med 99 medlemmer, og Malta har færrest med fem medlemmer. Parlamentet lever lidt af en nomadetilværelse. Til dagligt holder det til i en klynge af bygninger foran Place Luxembourg i Bruxelles. Her er både kontorer til alle MEP er, plenarsal, mødelokaler og en hel del administrativt personale. Samtidig har Parlamentet en stor administrativ blok Generalsekretariatet - der ligger i Luxembourg. 11 gange om året rejser Europa-Parlamentet fra Bruxelles til den franske by Strasbourg for at stemme om lovene. Rejsen til og fra Strasbourg er blevet kaldt et "rejsecirkus", fordi det koster millioner af euro og forurener. Kritikere mener, man lige så godt kunne holde plenarmøderne i Bruxelles, men det vil kræve en traktatændring. Især Frankrig fastholder, at Strasbourg har symbolsk betydning som Parlamentets hjemby. Det er på plenarmøderne i Strasbourg, at Parlamentet officielt tager stilling til lovforslag. Europa-Parlamentets medlemmer er delt i syv politiske grupper, der kan sammenlignes med partier på tværs af landegrænserne. Den største gruppe er de kristen-konservative, hvor De Konservative fra Danmark er med. Den næststørste gruppe er Socialdemokraterne, hvor de danske Socialdemokrater sidder. De fleste MEP'er er medlem af ét udvalg og stedfortrædende i et andet. Det er i udvalgene, lovgivningen bliver formet i Parlamentet, og de vigtige debatter finder sted. Ministerrådet Ministerrådet, eller bare Rådet, består af ministre fra EU-landene. Selvom det kaldes Rådet, er det i virkeligheden ti forskellige råd. De ti råd beskæftiger sig med: Almindelige anliggender, udenrigspolitik, økonomi, landbrug og fiskeri, transport, telekommunikation og energi, retlige og indre anliggender, miljø, konkurrenceevne, Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrug, samt uddannelse, ungdom og kultur. Rådet har et formandskab, der styrer møderne. Den plads skiftes landene til at have i et halvt år ad gangen. Letland har formandskabet i første halvdel af 2015 og den 1. juli overtager Luxembourg. DER Det Europæiske Råd skal ikke forveksles med Ministerrådet. Det Europæiske Råd er EU's regeringschefer, EU's præsident og Kommissionens formand. EU's præsident er i øvrigt en ny post, der blev skabt med Lissabon-traktaten. Han er formand for Det Europæiske Råd, og præsidenten er i øjeblikket en polak ved navn Donald Tusk. Det Europæiske Råd mødes til såkaldte 'topmøder' i Bruxelles. Topmøder betragtes som vigtige milepæle i EU's politiske arbejde. Det er fast praksis, at der afholdes fire topmøder på et år. På et topmøde er luften tyk af diplomati og politiske studehandler, for til topmøder kan ét land stadig blokere for en beslutning. Topmøder slutter med, at hvert land holder sit eget pressemøde. Til de danske pressemøder er det normalt statsministeren, der fortæller, hvorfor hun mener, at topmødet har været en succes - eller det modsatte - for Danmark.