Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever

Transkript

1 Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1

2 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling Helbredsklager Skoletrivsel Måltidsvaner Kræsenhed Kostvaner Fysisk aktivitet Transport til og fra skole Overvægt Udvikling over tid... 9 Sammenfatning og konklusion Udskoling Generel trivsel Skoletrivsel Selvvurderet helbred Selvrapportering af symptomer indenfor de sidste 14 dage Måltidsvaner Rygevaner Vandpibe og hash Alkoholvaner Alkoholvaner blandt forældre Fysisk aktivitet Transport til skole Udvikling over tid Sammenfatning og konklusion

3 Baggrund: Årets sundhedsprofil på indskolingsområdet eri lighed med tidligere år baseret på spørgeskemaer udfyldt af forældrene i forbindelse med sundhedsplejerskens sundhedssamtale og funktionsundersøgelse af børnene i 1. klasse. Undersøgelsen omfatter 235 børn,hvilket giver en svarprocent på 89% og er 11 % højere end sidste skoleår. Af disse børn har kommunallægen efterfølgende undersøgt eller givet telefonisk rådgivning om lægefaglige og/eller trivselsmæssige problemstillinger tilca. 7%efter henvisning fra sundhedsplejerske eller ønske fra forældrene. Sundhedsprofilen på udskolingsområdet er baseret på et elektroniskspørgeskema.besvarelserne er anonyme og udfyldt af eleverne i 9. kl. i forbindelse med Sundhedsdagen. På Sundhedsdagen tester eleverne egen sundhed via et sundhedseksperimentarium og med udgangspunkt i klassens egen sundhedsprofil diskuteres sundhed og livsstil generelt. I skoleåret 2014/15har 296 elever deltaget,hvilket giver en svarprocent på 94%, dog har 37 sv.t. ca. 12% kun besvaret spørgeskemaet delvist. Formålet med sundhedsprofilerne er som tidligere at følge sundhedsadfærden blandt de 7-årige og 15-årige og på denne baggrund have mulighed for at målrette en indsats modeventuelle påviste problemer. 3

4 Indskoling 1.1 Helbredsklager Helbredsklager 1. kl. 2014/15 Drenge 14% Piger 13% 9% 8% 4% 1 Astma Hyppige mavesmerter Hyppig hovedpine Som det fremgårer mavesmerter den hyppigste helbredsklage hos indskolingsbørn. 1.2 Skoletrivsel 6% Dårlig skole trivsel 1, kl. 2014/15 2% Drenge Piger 6 % og 2 % angives at trives dårligt i skolen/sfo en, hvilket er en stigning på 5 % fra sidste år blandt ne. 4

5 1.3 Måltidsvaner Morgenmadshyppighed 1. kl. 2014/15 Drenge Piger 99% 97% 1% 1,5% 0 1,5% Dagligt 4-6 x ugtl. 1-3 x ugtl. 98,5% af indskolingsbørnene spiser morgemad dagligt på skoledage. Frokost hyppighed 1. kl. 2014/15 Drenge Piger 100% 100% Dagligt 2-4 x ugtl. 0-2 x ugtl. 100% af indskolingsbørnene får frokost med i skole hverdag. 5

6 1.4 Kræsenhed Kræsenhed 1. kl. 2014/15 11% 11% Drenge Piger Godt hver ti ende indskolingsbarns forældre oplever, at deres barn er problematisk kræsen. 1.5 Kostvaner Indtagelse af søde drikke 1.kl. 2014/15 Drenge Piger 64% 61% 20% 14% 8% 11% 11% 11% Dagligt 4-6 x ugtl. 1-3 x ugtl. Aldrig 11% af indskolingsbørnene får dagligt søde drikke i form af sodavand, juice el. saft, mens den største gruppe på 62,5% får søde drikke 1-3 gange om ugen mens hver femte pige aldrig drikker søde drikke. 6

7 1.6 Fysisk aktivitet Daglig fysisk aktivitet 1. kl. 2014/15 Drenge Piger 63% 52% 42% 30% 6% 7% Mindre end 1 time/dag Mellem 1-2 timer/dag Over 2 timer/dag 94% af ne og 93% af ne lever op til Sundhedsstyrelsensanbefalinger for fysisk aktivitet. 1.7 Transport til og fra skole Transport til skole 1. kl. 2014/15 76% 76% Drenge Piger 46% 50% 7% 5% 1% Går/cykler Bil Bus Andet 76% af indskolingsbørnene transporteres en eller begge veje til skole i bil, mens 48% er selvtransporterendemindst en af vejene til eller fra skole. 7

8 1.8 Overvægt Overvægtige 1. kl. 2014/15 Overvægtige Stærkt/ekstremt overvægtige 1,3% 2,4% 6,7% 3,3% Drenge Piger Figuren viser at 5,7% af ne og 8,0% af ne er overvægtige eller svært overvægtige ved indskolingen jvr. udtræk fra sundhedstjenestens journalsystem Novax. 8

9 1.9 Udvikling over tid De følgende kurver viser udviklingen på områderne daglig fysisk aktivitet, transport til- og fra skole, indtagelse af søde drikke, kræsenhed samt overvægt. Daglig fysisk aktivitet 1. kl. Mindre end 1 time Mellem 1-2 timer Over 2 timer 50% 44% 54% 40% 46% 48% 58% 35% 54% 41% 57% 36% 6% 6% 6% 7% 5% 7% 2008/ / / / / /2015 Transport til og fra skole 1. kl. Går/cykler Bil Bus Andet 45% 76% 66% 64% 58% 53% 77% 73% 70% 67% 45% 47% 47% 48% 3% 6% 5% 6% 7% 7% 6% 1% 1% 2007/ / / / / / /2015 9

10 Indtagelse af søde drikke 1. kl. Dagligt 4-6 x ugtl. 1-3 x ugtl. Aldrig 68% 63% 64% 66% 67% 68% 63% 19% 15% 8% 9% 9% 9% 14% 9% 13% 13% 12% 13% 9% 9% 11% 11% 13% 11% 11% 8% 15% 2007/ / / / / / / % Kræsenhed 1. kl. 10% 11% 2012/ / /

11 10% Udvikling overvægtige 1. kl. jvr. IOTF grænseværdier 10,6% 6,9% 2012/ / /15 Som det fremgår af figuren er der også efter ændring af grænseværdierne og beregning ud fra disse sket en reel nedgang i antallet af overvægtige elever ved indskolingen. Overvægtige fødselsårgang 2007 sv.t. 1. kl. 10,6% Hørsholm Region Hovedstaden Hele landet 13,5 12,8 10,3% 10,4 11,6% 11,9% 8,1% 5,4% Drenge Piger Alle Som det fremgår af figuren, ligger andelen af overvægtige indskolingselever i Hørsholm lavere end såvel regionalt som på landsplan. 11

12 Sammenfatning og konklusion Som tidligere tegner der sig overordnet et billede af en umiddelbart sund og velfungerende gruppe af indskolingsbørn med få såvel helbreds- som trivselsmæssige problemer samt ovevejende gode vaner i relation til kost og motion. Dog er andelen af børn med skolemæssige trivselsproblemer for nes vedkommende steget til 6%, hvilket er en stigning på 5%, men fortsat under de 10,4% fundet ved sammenlignelige undersøgelser. Samtidig er klager over hyppige mavesmerter den hyppigst helbredsklage hos indskolingselver - som kan være udtryk for entrivselsproblematik i skole eller hjem steget fra 4% til 9% blandt ne. Vedrørende måltids- og kostvaner ligger andelen der spisermorgenmad og frokost dagligt uforandret højt med h.h.v.98,5% og 100%, mens forbruget af søde drikke har ligget meget stabilt de sidste 7 år med 1-3 gange ugentligt som det hyppigste sv.t. 63%.Meget positivt fortsætter andelen somaldrig indtagerdrikkersøde med at stige og er aktuelt på 15%. Mængden af problematisk kræsne børn, hvis baggrund ikke umiddelbart lader sig afdækker, har holdt sig næsten stabilt omkring de 10-11%. Andelen af selvtransporterende elever mindst en af skolevejene har de sidste 3 år ligget stabilt omkring 47% - 48%, hvilket dog er et fald efter en årrække med fokus på området i form af kampagner o.lign. Således er bilden altovervejende transportform. Imidlertid er børnenes øvrige fysiske aktivitetsniveau fortsat højt og andelen der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om min. 1 times daglig motion ligger stabilt omkring93% - 94%, hvilket svarer godt til sammenlignelige undersøgelser. På overvægtområdeter sket et fald både grundet indførelsen af nye, internationale (IOTF) grænseværdier for hvornår børn vurderes som overvægtige/svært overvægtige samt reelt i forhold til sidste indskolingsårgang. Således er 6,9% af denne indskolingsårgang overvægtige fordelt med 5,7% af ne og 8% af ne.dette ligger under andelen på over 11% fundetpå båderegionalt- og landsplan. Referencer: BørnedatabasenSSI: Årsberetning Databasen Børns Sundhed 2013 et tværkommunalt samarbejde mellem Region hovedstaden og statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 12

13 Udskoling 2.1 Generel trivsel Generel trivsel 9. kl. 2014/15 48% 47% 56% 32% 7% 2% 3% 5% Jer er meget glad Jeg har det godt nok Jeg har det ikke særlig godt Jeg er slet ikke glad 95% og 88% er meget glade eller har det godt nok i livet, mensh.h.v. 5% og 12%ikke har der særlig godt/er glade. 2.2 Skoletrivsel Skoletrivsel 9. kl. 2014/15 45% 42% 15% 22% 33% 26% 2% 5% 5% 4% Synes vældig godt om det Synes ganske godt om Synes nogenlunde om det det Synes ikke særligt godt om det Synes slet ikke om det 60% og 64 % trives vældig- eller ganske godt i skolen, mensh.h.v. 7% og 9 % ikke trives. Overordnet må de fleste unge siges at trives i skolen. 13

14 2.3 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred 9. kl. 2014/15 63% 46% 37% 18% 13% 16% 1% 2% 2% 2% Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Samlet vurderer 28% deres helbred virkelig godt og 55% godt, mens 18% vurderer deres helbred nogenlunde, dårlig eller meget dårligt, hvilket er samme andel end sidste år. 2.4 Selvrapportering af symptomer indenfor de sidste 14 dage Symptomer indenfor de sidste 14 dage 9. kl. 2014/15 62% 42% 28% 38% 35% 31% 32% 39% 29% 24% 22% 42% Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Søvnproblemer (svært ved at falde i søvn el. urolig søvn) Andre smerter Humørsvingninger Figuren viser at mere end hver anden har haft hovedpine og mere end hver 3 die søvnproblemer inden for de sidste 14 dage. 14

15 2.5 Måltidsvaner Morgenmad på skoledage 9. kl. 2014/15 83% 68% 6% 14% 2% 8% 9% 10% Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Som det fremgår af figuren spiser knapt hver 3.pige ikke morgenmad dagligt på skoledage, mens 1 ud af 10 sjældent eller aldrig spiser morgenmad. Frokost på skoledage 9. kl. 2014/15 86% 69% 20% 8% 5% 7% 2% 4% Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig 77% spiser dagligt frokost på skoledag, mens 5% sjældent eller aldrig spiser frokost på skoledage. 15

16 2.6 Rygevaner Prøvet at ryge 9. kl. 2014/15 72% 77% 14% 7% 7% 5% 2% 4% 5% 7% Nej Ja, en gang 2-4 gange 5-10 gange Mere end 10 gange Figuren viser, at 25,5% af eleverne i 9. kl. har prøvet at ryge, hvilket er ca. 10% færre end sidste år. Rygefrekvens 9. kl. 2014/15 96% 90% 3% 5% 1% 1% 0 4% Nej Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Ja, sjældnere end en gang om ugen Som det fremgår af figuren er kun 4%dagligrygere, mens 3% er lejlighedsrygere. 16

17 2.7 Vandpibe og hash Prøvet at ryge vandpibe 9. kl. 2014/15 78% 83% 15% 10% 5% 2% 1% 2% 0 1% 2% 2% Nej Har prøvet en enkelt gang Har røget højst 5 gange ialt Mindt en gang om måneden Mindst en gang om ugen Dagligt Prøvet at ryge hash 9. kl. 2014/15 93% 93% 3% 2% 2% 1% 0 1% 0 1% 2% 2% Nej Ja, har prøvet en enkelt gang Ja, højest 5 Ja, gange mindst en gang om ja, måneden mindst en gang om ugen Dagligt 7%af eleverne i 9. kl. har prøvet at ryge hash og 2% angiver at have et dagligt forbrug. 2.8 Alkoholvaner 17

18 Prøvet at være fuld 9. kl. 2014/15 52% 37% 16% 8% 21% 12% 9% 17% 14% 14% Nej Ja, en gang 2-4 gange 5-10 gange Mere end 10 gange Figuren viser de unges angivelse af, hvor mange gange de har prøvetatvære fulde. Fuld per måned 9. kl. 2014/15 56% 45% 29% 32% 13% 14% 9% 2% 1 gang 1-2 gange 3-4 gange Mere end 4 gange Det fremgår af figuren, at hovedparten sv.t.51%afeleverne i 9. kl er fulde én gang om måneden, mens 19% eller ca. hver 5 te elev,er fuld næsten hver uge sv.t. 3-4 gange månedligt med en overvægt af (23%). 18

19 Antal genstande per fest 9. kl. 2014/15 47% 46% 41% 34% 20% 12% Mindre end 5 genstande Mellem 5 og 10 genstande Mere end 10 genstande Hovedparten af de unge som drikker alkohol sv.t. 59%overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger om max. fem genstande per arrangement, hvilket er en lille stigning på 3 % fra sidste år. 19

20 2.9 Alkoholvaner blandt forældre Drikker dine forældre alkohol i hverdagen? 9.kl. 2014/15 Ja 37% Nej 63% Figuren viser,at over 1/3 af forældrene drikker alkohol i hverdagen. Synes du, det er et problem, at dine forældre drikker alkohol? 9. kl. 2014/15 Ved ikke 7% Ja 3% Nej 90% Hovedparten af de unge ser ikke deres forældres alkoholforbrug som et problem. 20

21 2.10 Fysisk aktivitet Motionsfrekvens 9. kl. 2014/15 50% 40% 47% 26% 20% 6% 0 4% 4% 3% Dagligt/næsten dagligt 2-4 gange om ugen En gang om ugen Ca. en gang om måneden Aldrig Det fremgår af figuren, at 81,5%af de unge dyrker motion mindst 2 gange om ugen, mens 3,5% aldrig dyrker motion Transport til skole Transport til skole 9. kl. 2014/15 72% 60% 9% 18% 2% 2% 3% 9% 14% 15% 79%er selvtransporterende og cyklen er det foretruknetransportmiddel. 21

22 2.12 Udvikling over tid. 95% Høj til moderat genereltrivsel (livstilfredshed), 9. kl. 94% 92% 90% 20111/ / / /2015 Som der fremgår af figuren er andelen af 9. klasseelever med høj til moderat livstilfredshed faldet med 5 % over de sidste 4 år. Søvnproblemer 9. kl. 44% 36% 37% 25% 26% 26% 30% 2008/ / / / / / /15 Andelen af unge med søvnproblemer har været stigende gennem de sidste seks årmen er nu faldet med 7% siden sidste år. Dog har fortsat mere end hver 3 die søvnproblemer. 22

23 Alkohol Prøvet at være fuld 9. kl. 2011/ / / / % 42% 38% 32% 13% 12% 9% 11% 22% 16% 15% 16% 14% 11% 12% 9% 23% 23% 22% 15% Aldrig 1 gang 2-4 gange 5-10 gange Mere end 10 gange Det fremgår af figuren, at andelen af unge som ikke har prøvet at være fulde i 9. kl. er fortsat stigende og aktuelt på 46%. Andelen som har prøvet at være fulde mere end 10 gange er samtidigt faldettil 15%. 66% Prøvet at være fuld mindst 2 gange 9. kl. 54% 53% 46% 43% 2010/ / / / /2015 Figuren viser, at den samlede andel af unge som har prøvet at være fulde mindst to gange er jævnt faldende, og at faldet har været på 23%over de sidste fem år. 23

24 Rygning. Rygere 9. kl. Dagligryger Festryger 9% 10,2% 0,4% 6,4% 1,5% 6% 6% 5% 4% 3% 2010/ / / / /2015 Andelen af dagligrygere er efter sidste års markante stigning atter faldet til 4%, mens andelen af festrygereer halveret og aktuelt er på 3%. Således er andelen af såvel daglig- som festrygere faldet betragteligt over de sidste 5 år. Hash og vandpibe Prøvet vandpibe og/el. hash 9. kl. Vandpibe Hash 44% 34% 31% 38% 22% 19% 9% 11% 3% 11% 12% 6% 2009/ / / / / /2015 Efter sidste års stigning i både brugen af vandpibe samt hashrygning, er anvendelsen af begge disse stoffer nu halveret. Således har knapt hver 5 te prøvet vandpibe og 6% hash. 24

25 Overvægtige 8. kl. jvr. ISO-IOTF 11,1 10,3 12,7 10,2 11,3 8 6,8 8,1 2011/ / / /2015 Det fremgår af figuren, at andelen af overvægtige elever er faldet det sidste år og aktuelt er på niveau med 2011/12, samt at overvægt er et større problem blandt. 25

26 Sammenfatning og Konklusion Generel trivsel: De fleste elever har moderat til høj generel trivsel ( livstilfredshed) sv.t. 90%, selvom der gennem de sidste 6 år er sket et fald på 5 %, hvor flere end angiver ikke at have det godt. Størst er faldet i andelen af elever med høj livstilfredshed som er faldet med 8 %, en tendens som også ses iskolebørnsundersøgelsen 2014 (SBU 2014), hvor andelen af unge med høj livstilfredshed ligger langt under den i Hørsholm kommune fundne. Skoletrivsel: Hovedparten sv.t. 91% trives virkelig godt til nogenlunde i skolen og hver femte trives vældig godt, hvilket er lig fundet ved (SBU 2014). Selvvurderet helbred: Drenge vurderer i højere grad end deres helbred virkelig godt, mens stort set lige mange og sv.t. 3-4% vurderer deres helbred dårligt eller meget dårlig. Kønsforskellen ved angivelse af selvvurderet helbred afspejler sig også i angivelsen af symptomer, hvor ne anfører langt flere symptomer over en 14 dages periode og således har haft 20% mere hovedpine og humørsvingninger, 10 % mere mavepine og 7% flere søvnproblemer end ne. Mens 25% af eleverne i SBU 2014 klager over ondt i ryggen, anføres detteproblem kun hos 3% af vores udskolingselever. Efter flere års stigning i klager over søvnproblemer som også genfindes i nationale undersøgelser ses et lille fald på 7%, men stadig klager mere end hver 3. udskolingselev over søvnproblemer. Som tidligere kunne man mistænke en sammenhæng med den udbredte brug af sociale medier op til søvntidspunktet, men naturligvis også kendte årsager som uro, angst, anspændthed eller bekymring eventuelt relateret til stress. Måltidsvaner: Kun 83% af ne og 68% af ne spiser morgenmadpå skoledagen. Som tidligere er det især ne som springer morgenmaden over og 18 % spiser morgenmad mindre end 2 dage om ugen. Samlet spiser hver 10. elev aldrig eller sjældent morgenmad, hvilket er problematisk i relation til indlæring, sunde kostvaner samt udvikling af overvægt. Frokost spises lidt hype af begge køn, således spiser 94 % af ne og 89 % af ne frokost 3-5 dage om ugen, hvilket også findes ved sammenlignelige undersøgelser. Tobak: Mens andelen af daglig rygere er på 4 % og lig fundet ved SBU 2014, er antallet af lejlighedsrygere faldet til 3 % mens 25 % har prøvet at ryge. Dette ligger langt under de ved SBU 2014 fundne 20 % og 33 %. Den lave forekomst af såvel daglig- som lejlighedsrygere er meget positiv set i lyset af de betragtelige helbredsmæssige konsekvenser associeret til rygning. Vandpibe: Vedrørende vandpibe rygning er andelen der har prøvet dette atter faldet markant til 19 % samtidig med at den største gruppe kun har prøvet en enkelt gang. Dette er meget positivt da vandpibetobak indeholder de samme skadelige stoffer som cigaretrøg. 26

27 Hash: 6 % har prøvet at ryge hash og 2 % angiver et dagligt forbrug, hvilket er en halvering siden sidste år og ligger langt under tallene fundet ved SBU 2014, hvor næsten hver fjerde dreng og hver ti ende pige har prøvet hash. Således synes de sidste 4 års stigende eksperimenteren med hash at være aftagende. Alkohol: Andelen som ikke har prøvet at være fuld er steget over en længere årrækkeoger aktueltpå 46 % ligesom andelen der har prøvet at være fuld mere end 10 gange er faldet til 15 %. Flere end har prøvet at være fulde, mens de derdrikkererhype fulde. Således anfører 23 % af ne og 15 % af ne at være fuldenæsten ugentligt, hvilket sv.t. ca. hver femte elev. Dette er fortsat en bekymrende høj andel og for ens vedkommende over de ved SBU 2014 fundne 10 %, men dog et fald på 7% siden sidste år. Vedrørende genstandsgrænser overholder kun 41 % af de unge de anbefalede grænser på max. 5 genstande per arrangement og 16 % anfører at drikker over 10 gentande per arrangement. Selvom der overordnet spores en positiv udvikling omkring de unges alkoholforbrug, bør man fortsat via SSP-samarbejdet have fokus på især nedbringelse af genstandsmængden samt hyppigheden af fuldskabsepisoder. Fysisk aktivitet: 38 % dyrker motion dagligt eller næsten dagligt med en overvægt af. Dette er stort set uændret fra tidligere og betyder at en stor gruppe unge ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om minimum en times motion dagligt. Andelen af unge som aldrig motionerer er også uændret omkring 3 % procent. Overvægt: Efter ændring af grænseværdierne for overvægtige og svært overvægtige børn og unge til de internationale og med andre undersøgelser sammenlignelige ISO-BMI/IOTF værdier, udgør andelen af overvægtige/svært overvægtige udskolingselever 9,5 % fordelt med 11,3 % og 8,1 %. Ved omregning af sidste års værdier betyder dette et fald på 1,9 % sv.t. hele årgangen. Sammenlignes kun fødselsårgang 1999 som udgør langt hovedparten af eleverne findes 11,2 % overvægtige/svært overvægtige, hvilket ligger langt under de 15,9 % og 17,4 % fundet på h.h.v. regionalt- og landsplan i Børnedatabasen. Således skønnes Hørsholm kommune ikke at have et væsentligt problem omkring overvægtige unge, men man bør naturligvis fortsat være opmærksom omkring dengenerelle forebyggelse. Konklusivttrives langt hovedparten sv.t % af udskolingseleverne godt både generelt og skolemæssigt dog med en nedadgående tendens. Ligeledes ses en positiv udvikling omkring de unges brug af alkohol, cigaretter, vandpibe og hash, hvor de specielt i relation til cigaret- og hashrygning ligger under værdiernefundet ved SBU2014. Der vil dog altid ved årlig monitorering være større eller mindre udsving. Også på overvægtsområdet ses en positiv udvikling der både beror på ændrede grænseværdier men også en lille reel nedgang. Andelen med søvnproblemer er fortsat bekymrende højog man bør fortsat bevidstgøre de unge omkring brugen af sociale medier samt have fokus på symptomer relateret til stress, idet andelen afunge, især, med stress 27

28 symptomer vides at være stigende jvr. SBU Rent forebyggelsesmæssigt er det vigtigt at fokuserer på de 10 % unge som ikke trives, herunder de 3% som finder deres forældres alkohol forbrug problematisk, samt fortsat arbejde på mere hensigtsmæssige vaner omkring brugen af alkohol samt på at øge antallet af unge som lever op til anbefalingerne vedr. fysisk aktivitet. Referencer: Skolebørnsundersøgelsen 2014, HBSC Health Behavior in School-agedChildren, Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Børnedatabasen SSI: Fælles Kommunal Sundhedsprofil for udskolingselever Tove Billeskov og Tine Kaiser- Nielsen. Den Nationale Sundhedsprofil Unge 2011, Sundhedsstyrelsen 28

29 29

30 30