Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune"

Transkript

1 Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret /

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Indledning Resultater Skoletrivsel Selvvurderet helbred Smerter og brug af smertestillende håndkøbsmedicin Måltidsvaner Rygning Passiv rygning E-cigaretter Vandpiberygning Rusmidler Alkohol Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Vægt Kropsopfattelse Seksualadfærd Søvn Konklusion Referencer 28 Bilag 1. Brev til eleverne og spørgeskema 29 2

3 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Gladsaxe Kommune udarbejder hvert år en sundhedsprofil for 9. klasseeleverne på samtlige skoler i kommunen. Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som er sendt til alle elever i 9. klasse i kommunen. Data vedrørende højde og vægt er indsamlet af kommunallægerne i forbindelse med de individuelle udskolingsundersøgelser. Resultaterne fra sundhedsprofilen viser, at de fleste 9. klasseelever har det godt - men der er samtidig en gruppe elever, der har en sundhedsadfærd, som ikke er hensigtsmæssig. Der er på flere områder en positiv udvikling for de unge i Gladsaxe. Over de seneste fem år er andelen af rygere i 9. klasse faldet, andelen, der har prøvet at være fulde, er faldet, og der er et fald i andelen, der har prøvet at ryge vandpibe. Resultaterne viser også, at der fortsat er områder, der skal arbejdes videre med: Hver fjerde elev dyrker for lidt motion i fritiden, og at den andel er steget. Der er endvidere en stigende andel af overvægtige elever, og en større andel af eleverne sover mindre end 8 timer før en skoledag. To tredjedele af eleverne i 9. klasse synes meget godt eller ganske godt om at gå i skole, og fire ud af fem elever svarer, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Alligevel har tre ud af fire elever haft smerter i form af hovedpine, mavepine, ondt i ryggen eller andre smerter inden for de sidste to uger, og en tredjedel af eleverne oplyser, at de har brugt smertestillende håndkøbsmedicin. Oversigten på næste side viser hovedkonklusionerne på de temaer, som sundhedsprofilen dækker. For de enkelte temaer præsenteres resultaterne fra dette skoleår og udviklingen over de seneste fem år, der hvor data foreligger. 3

4 Trivsel og helbred synes meget godt eller ganske godt om at gå i skole svarer virkelig godt eller godt helbred er så trist, at det har påvirket skolegang har haft hovedpine, mavepine, ondt i ryggen eller andre smerter inden for de sidste to uger har taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste to uger Måltidsvaner spiser morgenmad dagligt på skoledage spiser frokost dagligt på skoledage Rygning andel der ikke ryger andel daglig-rygere gennemsnitlig debutalder for rygning E-cigaretter har prøvet e-cigaretter ryger e-cigaretter dagligt Vandpibe har prøvet at ryge vandpibe gennemsnitlig debutalder for vandpibe Rusmidler har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk har prøvet heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy Alkohol har prøvet at være fuld gennemsnitlig debutalder for alkohol Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd dyrker motion dagligt/næsten dagligt dyrker aldrig motion kommer til skole på gåben, cykel eller rulleskøjter Vægt og kropsopfattelse undervægtige overvægtige føler sig for tynd føler sig for tyk Seksuel adfærd Resultater / % 82 % 30 % 72 % 34 % 69 % 80 % 91 % 4 % 13,1 år 6 % 1 % 28 % 13,4 år 9 % 3 % 50 % 14,0 år 32 % 8 % 86 % 10 % 17 % 15 % 30 % Udvikling de seneste fem år uændret stigende faldende stigende stigende faldende stigende - - faldende svingende faldende svagt stigende faldende stigende stigende stigende uændret (over 3 år) uændret stigende svagt stigende uændret har haft samleje 18 % brugte prævention første gang 84 % gennemsnitsalder for seksuel debut 14,2 år Søvn sover mindre end 8 timer før en skoledag 52 % - faldende svagt stigende stigende 4

5 2.0 Indledning Som led i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde har Gladsaxe Kommune hvert år siden skoleåret udarbejdet en sundhedsprofil for 9. klasserne på folkeskoler og private skoler i Gladsaxe Kommune. Formålet med sundhedsprofilen er at følge og beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens 9. klasseelever med henblik på løbende at kunne målrette og udvikle kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Derudover er det formålet at skabe et udgangspunkt for dialog med og mellem elever, skoler og den kommunale sundhedstjeneste. Denne sundhedsprofil præsenterer resultaterne for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen Sundhedsprofilen kan findes på Gladsaxe Kommunes hjemmeside gladsaxe.dk. Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af en kombination af data indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som er sendt til eleverne i 9. klasserne i september, og højde-/vægtmålinger foretaget af den kommunale sundhedstjeneste i efterår/vinter -15. Spørgeskemaet tilpasses løbende efter nye sundhedsrelaterede temaer, som Gladsaxe Kommune er interessante at få et større kendskab til. Forrige år blev antallet af spørgsmål udvidet for at få et øget kendskab til bl.a. smertestillende håndkøbsmedicin, kropsopfattelse og søvn. I år er der en række spørgsmål med omkring e-cigaretter, og der er ændret i formuleringen i enkelte spørgsmål for at gøre dem mere præcise og et par spørgsmål er slettet fra spørgeskemaet. Så vidt det er muligt sammenholdes resultaterne fra dette års spørgeskemaundersøgelse med udviklingen over de seneste fem år. Spørgeskemaet der er sendt til eleverne i 9. klasse er gengivet i bilag 1. Ved starten af skoleåret var der i alt 799 elever 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Der indgår 730 besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen, svarende til 92 % af årgangen. Derudover er 770 elever blevet målt og vejet af kommunallægerne i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i efteråret og vinteren -15 svarende til 96 % af alle eleverne. Gennemsnitsalderen for eleverne i udskolingsårgangen er 14,96 år, da de besvarede spørgeskemaet. Der er 49 % piger og 51 % drenge. I afsnit 3.0 præsenteres sundhedsprofilens resultater, og i afsnit 4.0 sammenfattes de vigtigste sundhedsmæssige udfordringer set ud fra sundhedsprofilens resultater. 5

6 3.0 Resultater På de følgende sider præsenteres resultaterne af sundhedsprofilen for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen Der indgår 730 besvarelser i undersøgelsen, svarende til 92 % af årgangen. Alle resultatafsnit indledes med det/de stillede spørgsmål i citat. 3.1 Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? Har du inden for de sidste 2 uger følt dig så trist, at det har påvirket din skolegang? Børn og unge tilbringer mange timer i skolen. Høj skoletrivsel har betydning for elevernes generelle trivsel og for deres indlæring i skolen [1]. 7 Figur 1. Skoletrivsel % % 27% 2012 Meget godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særligt godt Slet ikke godt 5% 2% Skoletrivslen hos eleverne i 9. klasse er faldet lidt i forhold til sidste år. Over de seneste fem år er andelen af elever, der har svaret meget godt eller ganske godt uændret. 66 % af eleverne i 9. klasserne synes meget godt eller ganske godt om at gå i skole. Sidste år synes 68 % enten meget godt eller ganske godt om at gå i skole, så andelen er faldet to procentpoint i forhold til sidste år. 5 % synes ikke særligt godt om at gå i skole, mens 2 % synes, at det er slet ikke godt. 6

7 Figur 2. Har du inden for de sidste 2 uger følt dig så trist, at det har påvirket din skolegang Ja Nej Spørgsmålet har været med i spørgeskemaundersøgelsen de sidste to år. I forhold til sidste år har flere elever følt sig så trist, at det har påvirket deres skolegang. 30 % af eleverne svarer, at de inden for de sidste 2 uger har følt sig så trist, at det har påvirket deres skolegang. Sidste år var andelen 26 %. Andelen der har svaret, at de inden for de sidste 2 uger har følt sig så trist, at det har påvirket deres skolegang, er dermed steget 4 procentpoint i forhold til sidste år. 3.2 Selvvurderet helbred Hvordan synes du dit helbred er? Studier dokumenterer, at dårligt og meget dårligt selvvurderet helbred blandt voksne er en selvstændig risikofaktor for at udvikle sygdom og for tidlig død [2]. Der er endnu ingen studier, der har vist, om det også gælder for børn og unge. 6 Figur 3. Selvvurderet helbred 55% % 16% 2% Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt

8 Andelen af eleverne, der synes deres helbred er godt, er steget fire procentpoint i forhold til sidste år, mens andelen, der synes deres helbred er virkelig godt er på niveau med sidste år. Over de seneste fem år er andelen, der har svaret virkelig godt eller godt, steget. 82 % af eleverne svarer, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Kun 2 % af eleverne synes, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Året før var tallene henholdsvis 78 %, som havde et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, og 4 % som havde et dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred. 3.3 Smerter og brug af smertestillende håndkøbsmedicin Smerter: Har du inden for de sidste 2 uger haft? (sæt gerne flere X er) Har du inden for de sidste 2 uger taget smertestillende håndkøbsmedicin som fx Panodil, Pamol, Iboprofen, Ipren eller Kodimagnyl mod? (sæt gerne flere X er) Børn og unges brug af håndkøbsmedicin mod almindelige symptomer, som fx hovedpine og mavesmerter, er meget udbredt og har været stigende gennem de seneste år [1] Figur 4. Har inden for de sidste 2 uger haft smerter 43% 31% 31% 24% Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Andre smerter 72 % af eleverne i 9. klasse har haft en eller flere typer af smerter inden for de sidste to uger, hvilket er på samme niveau som sidste år. 43 % af eleverne har inden for de sidste to uger haft hovedpine, 24 % har haft mavepine, 31 % har ondt i ryggen, mens 31 % har haft andre smerter 1. Det er kun muligt at sammenligne tallene med sidste år, da der er ændret i formuleringen af spørgsmålet. 1 Der er mulighed for at sætte flere X er, så summen af de enkelte typer smerter er større end samlet set 8

9 3 25% Figur 5. Har taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste 2 uger 24% 2 15% 5% 9% 4% 11% Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter 34 % af eleverne oplyser, at de inden for de sidste to uger har brugt smertestillende håndkøbsmedicin, og det er på samme niveau som sidste år. 24 % har brugt smertestillende medicin mod hovedpine, 9 % har brugt smertestillende medicin mod mavepine, 4 % har brugt smertestillende medicin mod ondt i ryggen, mens 11 % har brugt smertestillende medicin mod andre smerter. 3.4 Måltidsvaner Hvor tit får du følgende måltider på skoledage (mandag-fredag)? Morgenmad, Frokost At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. Derudover er der stor sandsynlighed for, at kostvaner fastlagt i barndommen videreføres i voksenlivet [1]. I ungdommen, hvor kroppen udvikles med stor hastighed, er der særligt behov for regelmæssige måltider for at imødekomme det øgede behov for energi og næringsstoffer. Morgenmaden er det måltid, der er mest fokus på, når fagfolk diskuterer overvægt, indlæring og sundhed generelt. Fødevarestyrelsens rapport Kostens betydning for læring og adfærd hos børn viser en sammenhæng mellem manglende morgenmad og dårlig indlæring og adfærd [3]. Det er dog ikke muligt at konkludere om årsagssammenhængen, dvs. om manglende morgenmad forårsager dårlig indlæring og adfærd. Dette skyldes, at manglende morgenmad også kan være forbundet med mange livsstilsfaktorer og sociale forhold, der kan have en negativ effekt på børns indlæring og adfærd. 9

10 8 7 Figur 6. Hyppighed af morgenmad på skoledage 69% % 8% 11% Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere Langt størstedelen af eleverne i 9. klasse får morgenmad. I forhold til sidste år er der flere elever, der får morgenmad hver dag og lidt færre der får morgenmad sjældnere end 1-2 gange om ugen. Over de seneste fem år er andelen af elever, der får morgenmad dagligt faldet, mens andelen, der får morgenmad 3-4 dage om ugen er uændret, og samtidig er andelen af elever, der får morgenmad sjældnere end 1-2 dage om ugen steget. 81 % af eleverne i 9. klasse spiser morgenmad mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge, og 19 % spiser morgenmad 1-2 skoledage om ugen eller sjældnere. 9 8 Figur 7. Hyppighed af frokost på skoledage % 5% 2% Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere

11 Langt størstedelen af eleverne i 9. klasse får frokost, og i forhold til sidste år er der flere elever, der får frokost hver dag. Over de seneste fem år er der ligeledes flere elever, der får frokost dagligt. 93 % af eleverne i 9. klasse spiser frokost hver dag eller 3-4 dage i løbet af en skoleuge, mens 7 % af eleverne spiser frokosten 1-2 skoledage om ugen eller sjældnere. I forhold til sidste år er andelen, der får frokost hver skoledag er steget 10 procentpoint. Andelen af elever, der får frokost dagligt er over de seneste fem år steget otte procentpoint, fra 72 % til 80 %, mens andelen, der får frokost 3-4 dage om ugen, er faldet seks procentpoint. 3.5 Rygning Har du prøvet at ryge cigaretter? Vil du gerne holde op med at ryge? Hvor gammel var du første gang, du røg en cigaret? Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for sygelighed og dødelighed i Danmark [4]. Undersøgelser viser, at jo tidligere et ungt menneske begynder at ryge, jo større helbredsmæssig skade vil det få, jo større er risikoen for at ende som storryger, og jo sværere vil det være at holde op med at ryge som voksen [1]. Figur 8. Ryger du? % % 2% 4% ja, dagligt ja, mindst en gang om ja, sjældnere end hver ugen uge nej Over de seneste fem år er der blevet færre dagligrygere og flere ikke-rygere i 9. klasserne den positive udvikling er dog fladet ud det seneste år. 91 % af 9. klasseeleverne i Gladsaxe angiver at være ikke-rygere 2 - hvilket er på niveau med sidste år. Over de seneste fem år andelen af ikke-rygere steget syv procentpoint. 2 Ikke-rygere er inklusiv ex-rygere og elever, der har prøvet at ryge op til fem gange. 11

12 Alder i år Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune skoleåret /2015 Andelen af dagligrygere blandt dette års 9. klasseelever er 4 %. Sidste år var det 3 % af eleverne, der var dagligrygere, og for fem år siden var det 9 %. 73 % af 9. klasseeleverne har aldrig røget, og 14 % har prøvet at ryge op til fem gange. Over de seneste fem år er der en stigning i andelen af elever, der svarer, at de aldrig har røget eller har prøvet at ryge op til fem gange (fra 75 % til 87 %). Figur 9. Rygedebutalder 15 år 23% 14 år 35% <=9år 7% 10 år 3% 11 år 9% 13 år 18% 12 år 5% 13,2 13,1 13,0 12,9 12,8 12,7 12,6 Figur 10. Gennemsnitsalder for rygedebut 12,8 12,9 13,2 12,9 13, Af de 9 % af eleverne, der ryger dagligt eller en gang i mellem, har 41 % haft deres rygedebut som 13-årige eller tidligere. En tredjedel er startet som 14-årige. Andelen af ryger, der har haft deres rygedebut inden de fyldte 14 år, var sidste år 48 %, og det er dermed faldet syv procentpoint. Den gennemsnitlige alder for rygedebut er steget fra 12,9 år sidste år, til 13,1 år i år. Der er et stort potentiale ved at undgå, at unge begynder at ryge, at udskyde en eventuel rygedebut til så sent som muligt, og at få de unge rygere til at stoppe med at ryge. Selv om udviklingen generelt set er positiv, er det vigtigt at understrege, at der fortsat er 9 % af eleverne 3, som ryger enten dagligt eller en gang imellem. Blandt de 9 % af eleverne, som ryger dagligt eller en gang imellem, ønsker over halvdelen at holde op med at ryge. 3.6 Passiv rygning Er der nogen, der ryger i dit hjem? Passiv rygning fx i hjemmet er en alvorlig risikofaktor for udvikling af sygdomme som akutte luftvejsinfektioner [5], astma hos allergisk disponerede [5], kræft [6] samt andre alvorlige lidelser 3 De fire søjler på henholdsvis 4 %, 2 % og 4 % summer til 9 % på grund af afrunding. 12

13 hos børn og unge. I Danmark kan der årligt undgås flere tusind indlæggelser og ambulante behandlinger af børn og unge, hvis de ikke udsættes for passiv rygning [7]. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Figur 11. Er der nogen der ryger i dit hjem? 45% 28% 27% Ja Nej, de er holdt op Nej, de har aldrig røget % af eleverne bor med nogen der ryger, og 27 % bor med en ex-ryger. Over de sidste fem år er andelen af elever, som bor i et hjem med en der ryger, faldet fra 35 % til 28 %. Andelen af elever, fra et hjem, hvor der aldrig er røget, er steget over de seneste fem år, fra 34 % til 45 %. Der er en sammenhæng mellem rygning blandt unge og rygning blandt andre personer i hjemmet. I nedenstående tabel ses det, at de elever, der ryger, i højere grad kommer fra rygerhjem, end elever, der ikke ryger. Af de 9 % elever, der ryger, kommer 42 % fra rygerhjem, 33 % fra ex-rygerhjem og 25 % fra ikke-rygerhjem. Ikke-rygerne kommer i højere grad fra ikke-rygerhjem. Et vigtigt middel til at få færre unge til at begynde med at ryge er derfor at undgå at andre særligt de voksne ryger i børnefamilier. Tabel 1: Rygning blandt elever og udsættelse for passiv rygning i hjemmet Ja, der ryges i hjemmet De er holdt op De har aldrig røget Elever der ryger (67 elever) 42 % 33 % 25 % Elever, der ikke ryger (649 elever) 26 % 26 % 47 % 13

14 3.7 E-cigaretter Har du prøvet at ryge e-cigaretter? Ryger du e-cigaretter med eller uden nikotin? Vil du gerne holde op med at ryge e-cigaretter? Hvor gammel var du første gang, du røg en e-cigaret? Figur 12. Ryger du e- cigaretter? 1% 1% 4% ja, dagligt ja, mindst en gang om ugen ja, sjældnere end hver uge 94% nej Figur 13. Ryger du e- cigaretter med eller uden nikotin? 15% altid med nikotin 5 nogle gange med og nogle gange uden 35% altid uden nikotin I dette års spørgeskema har vi for første gang spurgt til elevernes brug af e-cigaretter. Besvarelserne viser, at 6 % af eleverne i 9. klasse har prøvet e-cigaretter. 1 % af eleverne ryger e-cigaretter dagligt, 1 % ryger e-cigaretter mindst en gang om ugen, og 4 % ryger e-cigaretter sjældnere end hver uge. 17 % af eleverne har prøvet e-cigaretter et par enkelte gange. Af de 6 % af eleverne, som ryger e-cigaretter, svarer 15 %, at de altid ryger med nikotin, 35 %, at de altid ryger uden nikotin, og halvdelen svarer nogle gange med og nogle gange uden. Figur 14. e-cigaretter rygedebutalder 15 år 37% 16 år 1% <= 12 år 4% 13 år 11% Af de elever, som ryger e-cigaretter (6%), og de elever, som har prøvet, men er holdt op (23%), har 16 % haft deres rygedebut som 13-årige eller tidligere, og knap halvdelen er startet som 14- årige. 62 % de elever, som ryger e-cigaretter, har svaret, at de gerne vil holde op. 14 år 47% 14

15 3.8 Vandpiberygning Har du prøvet at ryge vandpibe? Hvor gammel var du første gang, du røg vandpibe? Figur. 15. Har prøvet at ryge vandpibe 72% ,3% 2% 5% dagligt ugentligt mdtl. højst 5 gange i alt 11% prøvet en enkelt gang Nej Ligesom cigaretter er vandpibetobak skadeligt for helbredet. Over de seneste fem år er der færre elever, der har prøvet vandpibe, og der er færre elever, der har et stort forbrug den positive udvikling er dog fladet ud det seneste år. 28 % af eleverne har prøvet at ryge vandpibe under 1 % ryger vandpibe dagligt, mens 21 % har prøvet en enkelt eller få gange. Andelen af elever, der har prøvet at ryge vandpibe er på niveau med sidste år, men samlet set har der været et fald på 17 procentpoint over de seneste fem år, fra 45 % til 28 %. Andelen af elever, der har et stort forbrug af vandpibetobak (ryger dagligt, ugentligt eller månedligt), er på niveau med sidste år, mens der over de seneste fem år samlet set er et fald i andelen af elever med et stort forbrug, fra 12 % til 7 %. 15

16 Figur 16. Vandpibe debutalder 15 år 31% 16 år 0,5% 14 år 35% <=9år 10 år 6% 5% 11 år 5% 13 år 12 år 6% 13,6 13,5 13,4 13,3 13,2 13,1 Figur 17. Gennemsnitsalder for vandpibe rygedebut 13,4 13,5 13,4 13,3 13, Ud af de 28 % af eleverne, der har røget vandpibe (i alt 201 elever), er det 35 % der prøvede det første gang som 14-årige, og 31 % som 15-årige. Sammenlignes med sidste år er andelen, der har deres rygedebutalder som 13-årige eller yngre, faldet fra 36 % til nu 33 %. 6 % af eleverne, der har prøvet at ryge vandpibe, havde deres vandpibedebutalder som 9 år eller yngre. Den gennemsnitlige alder for rygedebut er steget fra 13,3 år sidste år til 13,4 år i år. 16

17 3.9 Rusmidler Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Har du prøvet stoffer som fx speed, amfetamin, kokain, ecstasy, heroin, LSD eller at sniffe lim eller lightergas? 3 25% Figur 18. Har du nogensinde prøvet % % 9% 3% 2012 at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy? Over de seneste fem år er der færre elever, der har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk, mens lidt flere elever har prøvet heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ekstacy. 9 % af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Dette er en stigning på 1 procentpoint i forhold til sidste år. Andelen af elever, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk er trods udsving samlet set faldet over de seneste fem år (i 2010 var andelen høj sammenlignet med årene før). I forhold til brug af andre stoffer viser besvarelserne, at 3 % af eleverne i Gladsaxe har erfaring med stoffer som fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy. Andelen har været svagt stigende de sidste fem år. Figur 19. Hvor mange gange har du røget hash? (af de 67 elever, der har røget hash i ) 27% 36% 1 gang 1-10 gange > 10 gange Ud af de 67 elever, der har prøvet hash og lignende, har 27 % røget hash mere end 10 gange. Det er et fald på 11 procentpoint i forhold til sidste år. Mellemgruppen dvs. de elever, der har røget hash 1-10 gange er steget fra 28 % sidste år til 37 % i år. 36 % af de elever, der har prøvet hash, har kun prøvet én gang. Det er en lille stigning i forhold til 34 % sidste år. 37% 17

18 3.10 Alkohol Har du prøvet at være fuld? Hvor mange gange er du fuld på en måned (i gennemsnit)? Hvor gammel var du første gang, du var fuld? Figur 20. Har du prøvet at være fuld? % 13% 12% 13% Nej ja, en gang Ja, 2-3 gange Ja, 4-10 gange > 10 gange Halvdelen af eleverne i 9. klasse har prøvet at være fulde. Over de seneste fem år har færre elever været fulde, og færre elever har været fulde fire gange eller mere det går stadig den rette vej, men den positive udvikling er fladet ud det seneste år. Andelen af elever, der har prøvet at være fulde, er faldet 1 procentpoint i forhold til sidste år, men 21 procentpoint over de seneste fem år, fra 71 % til 50 %. 38 % af eleverne har været fulde to gange eller mere. Andelen af elever, der har været fulde 2-3 gange har ligget stabilt over de seneste fem år, mens andelen af elever, der har været fulde fire gange eller mere, er faldet 3 procentpoint i forhold til sidste år og 13 procentpoint over de seneste fem år. 6 Figur 21. Hvor mange gange er du fuld på en måned (i gennemsnit)? (af de 181 elever, der har været fulde 4 gange eller mere) % % 22% 11% < 1 gang 1-2 gange 3-4 gange > 4 gange 18

19 Færre elever har været fulde fire gange eller mere, men de er til gengæld fulde flere gange i løbet af en måned i forhold til sidste år. Af de 181 elever, der har været fulde 4 gange eller mere, er 27 % fulde mindre end en gang om måneden i gennemsnit. 41 % af eleverne er fulde 1-2 gange på en måned, hvilket er et fald på 14 procentpoint i forhold til sidste år, mens 22 % er fulde 3-4 gange på en måned, og det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til sidste år. Andelen, der er fulde mere end 4 gange på en måned er steget fra 9 % sidste år til 11 % i år. Figur 22. Alkohol debutalder >/= 16 år 1% </= 10 år 2% 12 år 11 år 6% 2% 15 år 34% 13 år 14% 14 år 41% Af de 9. klasseelever, der har prøvet at være fulde, var 10 % fuld første gang, da de var 12 år eller yngre. Det er et fald i forhold til sidste år, hvor tallet var 14 %. 14 % debuterede som 13-årig, 41 % som 14-årig og 34 % som 15-årig. Gennemsnitsalderen for alkoholdebut er nu på 14,0 år i forhold til 13,7 år sidste år, og den er generelt steget samlet set over de sidste fem år. 19

20 3.11 Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Hvor tit dyrker du motion i din fritid, som gør dig forpustet eller svedig? Hvordan plejer du at komme i skole? Fysisk aktivitet har en positiv effekt på kredsløb, stofskifte, kondition, balance og muskelstyrke. Fysisk aktivitet har endvidere en gavnlig effekt på generel trivsel og indlæringen [1]. Den officielle anbefaling fra Sundhedsstyrelsen er, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst en time om dagen, og mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet i mindst 30 minutter. En del af denne aktivitet kan for unge med fordel ligge i fritiden som motionsaktiviteter. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Figur 24. Hvor ofte dyrker du motion i fritiden som gør dig forpustet eller svedig? 32% Daglig/næsten dagligt 42% 2-4 gange om ugen 16% 3% 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 8% Flere elever er blevet mere aktive og dyrker motion dagligt eller næsten dagligt, men der er samtidig en stadig større gruppe elever, som aldrig dyrker motion i fritiden. 32 % af eleverne har svaret, at de dagligt dyrker motion, der gør dem forpustede eller svedige, og 42 % har svaret, at det er 2-4 gange om ugen. I forhold til sidste år er der en stigning i andelen der dyrker motion dagligt, fra 29 % til 32 %, mens der er et fald i andelen der dyrker motion 2-4 gange om ugen, fra 46 % til 42 %. 26 % af eleverne dyrker for lidt motion (én gang om ugen, én gang om måneden eller aldrig), og den andel er steget et enkelt procentpoint i forhold til sidste år. Over de sidste fem år er andel af elever, der dyrker for lidt motion, faldet og steget fra år til år, og ligger på niveau med tallet for fem år siden. Det har en stor sundhedsmæssig betydning, at man allerede fra barnsben har et højt aktivitetsniveau og minimerer fx transport som bil eller andre motoriserede transportmidler. 20

21 7 Figur 25. Hvordan plejer du at komme i skole? 6 62% % % Til fods Cyklede Bus/tog/bil Elevernes måde at komme i skole på har været stabil over de seneste fem år. For 9. klasseeleverne i år er der 86 %, der transporterer sig til skole på gåben, cykel eller rulleskøjter, og det er en stigning sammenlignet med sidste år, hvor det var 82 %. I forhold til for fem år siden er andelen af elever, der kommer i skole på gåben, cykel eller rulleskøjter, stabil på 86 %. 14 % af eleverne lader sig transportere i bil, tog eller bus mod 18 % i sidste års sundhedsprofil Vægt Et barns sundhedstilstand afspejler sig bl.a. i dets vækst. Det er derfor vigtigt at have fokus på børnenes højde- og vægtudviklingen. I Gladsaxe måles og vejes skoleeleverne i børnehaveklassen, 5. klasse og 9. klasse. Eleverne i 9. klasse er blevet målt og vejet af kommunallægerne i forbindelse med udskolingssamtale i løbet af efteråret / vinteren ud af 799 elever er blevet målt og vejet, svarende til 96 % af eleverne. Om børn og BMI BMI er et udtryk for forholdet mellem højde og vægt. For voksne er et BMI over 25 lig overvægt, og ved BMI over 30 er man svært overvægtig. Men for børn og unge er det anderledes, fordi deres kroppe er anderledes og forholdet mellem højde og vægt ændrer sig gennem opvæksten. Dette er man blevet bedre og bedre til at tage højde for i beregningerne 4. 4 Der eksisterer forskellige referencer med grænseværdier for BMI til brug for vurdering af henholdsvis undervægt og overvægt hos børn og unge. De forskellige referencer indeholder køns- og aldersspecifikke grænseværdier for BMI baseret på forskellige populationer af børn. Neden for præsenteres resultaterne baseret på et sæt internationale vækstkurver til at kategorisere i under- 21

22 Figur 26. Undervægtige, normalvægtige og overvægtige % 17% Undervægtig (10 perc.) Normal Overvægtig (90 perc.) 2012 Figur 27. Drenge Figur 28. Piger % 19% % 74% % Undervægtig (10 perc.) Normal Overvægtig (90 perc.) Undervægtig (10 perc.) Normal Overvægtig (90 perc.) I forhold til sidste år er der et lille fald i andelen af normalvægtige elever, og der er lidt flere elever, der er henholdsvis undervægtige eller overvægtige. Der er flere overvægtige drenge, mens der er blevet færre overvægtige piger. 72 % af eleverne er normalvægtige, 10 % af eleverne er undervægtige, og 17 % er overvægtige. Andelen af normalvægtige er faldet tre procentpoint i forhold til sidste år. Andelen af undervægtige er steget et procentpoint, og andelen af overvægtige er steget to procentpoint i forhold til sidste år. Det samme billede er gældende hos drengene, hvor andelen af normalvægtige er faldet og andelen af overvægtige er steget. Hos pigerne er andelen af normalvægtige steget et procentpoint, fra 73 % til 74 %, mens andelen af overvægtige er faldet tre procentpoint, fra 18 % til 15 %. vægt/normalvægt/overvægt (fra Cole). Denne metode anvendes bl.a. i Sundhedsstyrelsens monitorering af børnesundhed på baggrund af kommunernes indberetning til den nationale børnedatabase. 22

23 3.13 Kropsopfattelse Hvordan synes du din krop er? Figur 29. Kropsopfattelse % % For tynd Passende For tyk Figur 30. Kropsopfattelse % 21% 19% 9% For tynd Passende For tyk For tynd Passende For tyk Dreng Pige 2012 I forhold til sidste år er der flere drenge, der synes, at de er enten for tynde eller for tykke. Hos pigerne er der flere, der synes de er for tynde, mens færre synes, de er for tykke. Når 9. klasseeleverne spørges om kropsopfattelse, svarer 60 % af drengene, at deres krop er passende, mens 50 % af pigerne svarer passende. Cirka hver femte dreng føler sig for tyk, 19 %, mens 41 % af pigerne i 9. klasse føler sig for tykke. I forhold til sidste år er andelen af drenge, der føler sig for tykke steget 4 procentpoint, mens andelen af piger, der føler sig for tykke, er faldet 6 procentpoint. Drengenes kropsopfattelse stemmer stort set overens med andelen af drenge, der rent faktisk er overvægtige, mens 21 % af drengene vurderer sig selv som for tynde i forhold til de 10 %, der reelt er undervægtig. For pigernes vedkommende er der 41 % der synes deres krop er for tyk i forhold til 15 %, der reelt er overvægtige. 23

24 3.14 Seksualadfærd Har du haft samleje med nogen? Hvor gammel var du første gang, du havde samleje? Brugte I beskyttelse (prævention) første gang du havde samleje? Hvis du har haft samleje mere end 1 gang, plejer I så at bruge beskyttelse (prævention)? Har du haft klamydia (en kønssygdom)? 3 25% 2 15% 5% Figur 31. Seksuel debut 26% 22% 17% 18% 18% Figur 32. Brugte prævention 1. gang 79% 85% 79% 87% 84% % af eleverne i 9. klasse svarer, at de har haft deres seksuelle debut. Det er på niveau med sidste år. Af de elever, som har haft samleje, brugte 84 % prævention første gang. Dette tal er faldet tre procentpoint i forhold til sidste år, men er steget fem procentpoint samlet set over de seneste fem år. Figur 33. Seksuel debutalder 15 år 39% 16 år 1% 12år 6% 14 år 43% 13 år 11% 14,25 14,2 14,15 14,1 14, ,95 13,9 13,85 13,8 13,75 Figur 34. Gennemsnitlig debutalder 13,9 14,0 14,0 14,2 14,

25 82 % af eleverne har endnu ikke haft samleje ved dataindsamlingstidspunktet. Gennemsnitsalderen for seksuel debut har været stigende over de seneste fem år. 4 % af de elever, der har haft samleje, svarer ja til, at de har haft klamydia. Dette er på niveau med sidste år Søvn Hvornår plejer du at falde i søvn, hvis du skal i skole næste dag? Hvornår plejer du at vågne om morgenen, når du skal i skole? 5 Oplever du, at du sover dårligt eller uroligt om natten? Oplever du, at du føler dig træt om morgenen, når du skal i skole? I sidste års sundhedsprofil blev der for første gang spurgt til søvnvaner. Det skyldes, at der er en øget viden om, at søvnmangel og ringe søvnkvalitet hænger sammen med bl.a. mistrivsel, koncentrationsbesvær samt udvikling af stress [1]. Der skelnes i sundhedsprofilen mellem elevernes søvnkvantitet og søvnkvalitet. Således opnås der både viden om længden af den gennemsnitlige nattesøvn, men også om hvordan eleverne vurderer kvaliteten af denne. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Figur 35. Timers søvn før en skoledag 2% under 6 timer 13% 37% 4 8% 6-7 timer 7-8 timer 8-9 timer 9 timer eller mere 48 % af eleverne får 8 timers søvn eller mere før en skoledag. Det er et fald på 4 procentpoint i forhold til sidste år, hvor tallet var 52 %. 5 De første to spørgsmål, har været brugt til at beregne andelen af elever, der sover henholdsvis mere eller mindre end otte timer på en hverdag. 25

26 Figur 36. Sover dårligt eller uroligt om natten 24% 1 eller flere gange om ugen 76% Aldrig/sjældnere end 1 gang om ugen Figur 37. Føler sig træt om morgenen på en skoledag 82% 1 eller flere gange om ugen 18% Aldrig/sjældnere end 1 gang om ugen En fjerdedel af eleverne i 9. klasserne (24 %) angiver, at de sover dårligt eller uroligt om natten 1 eller flere gange om ugen. Det er et fald på to procentpoint i forhold til sidste år, hvor tallet var 26 %. 4 ud af fem elever føler sig trætte om morgenen, når de skal i skole. 26

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2014 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2012/2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 6 3.0 Formål 6 4.0 Sammenligning med andre undersøgelser

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2011/2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Sammenfatning 3 Gladsaxe Kommunes sundhedsindsatser på børne- og ungeområdet 4 Indledning 6

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling... 4 1.1 Helbredsklager... 4 1.2 Skoletrivsel...

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011

Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011 Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2010/2011 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse December 2013 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009. Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009

Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009. Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009 Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009 Indhold: Baggrund... 3 Metode...3 Datagrundlag... 4 Resultater... 4 Kønsfordeling...4

Læs mere

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2010/2011 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side Resume, resultater og konklusion... 3 Diskussion... 4 Bilag: 1. Baggrund, metode...

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj kommune 2008/2009

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj kommune 2008/2009 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj kommune 2008/2009 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDLEDNING Denne sundhedsprofil, som afspejler sundhedstilstanden og trivselen blandt eleverne i

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofil

Børn- og Ungesundhedsprofil Børn- og Ungesundhedsprofil 2017 En undersøgelse af børn og unges sundhed, trivsel og risikoadfærd i Svendborg Kommune Børn- og ungesundhedsprofil 2017 Svendborg Kommune Sundhedssekretariatet Svinget 14

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2010/2011

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2010/2011 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Kommunallæge Kristina O. Johansen Den kommunale Sundhedstjeneste 1 Indhold: Baggrund 3 Metode 3 Resultater 5 Kønsfordeling 5 Skoletrivsel

Læs mere

Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2009-10

Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2009-10 18. maj 2011 Igen i det forgangne skoleår gennemførte kommunallægerne registrering af data, dels fra spørgeskema, dels fra selve lægeundersøgelsen i forbindelse med undersøgelserne af kommunens 9.klasse-elever.

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges Hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson og Mathilde Vinther-Larsen Copyright Statens Institut

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne i Nyborg kommune

Spørgeskemaundersøgelse om sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne i Nyborg kommune Spørgeskemaundersøgelse om sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne i Nyborg kommune De fleste spørgsmål besvares ved at klikke med musen i den boks, der passer bedst. Nogle gange er der en linje med

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere