Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune"

Transkript

1 Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret /

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Indledning Resultater Skoletrivsel Selvvurderet helbred Smerter og brug af smertestillende håndkøbsmedicin Måltidsvaner Rygning Passiv rygning E-cigaretter Vandpiberygning Rusmidler Alkohol Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Vægt Kropsopfattelse Seksualadfærd Søvn Konklusion Referencer 28 Bilag 1. Brev til eleverne og spørgeskema 29 2

3 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Gladsaxe Kommune udarbejder hvert år en sundhedsprofil for 9. klasseeleverne på samtlige skoler i kommunen. Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som er sendt til alle elever i 9. klasse i kommunen. Data vedrørende højde og vægt er indsamlet af kommunallægerne i forbindelse med de individuelle udskolingsundersøgelser. Resultaterne fra sundhedsprofilen viser, at de fleste 9. klasseelever har det godt - men der er samtidig en gruppe elever, der har en sundhedsadfærd, som ikke er hensigtsmæssig. Der er på flere områder en positiv udvikling for de unge i Gladsaxe. Over de seneste fem år er andelen af rygere i 9. klasse faldet, andelen, der har prøvet at være fulde, er faldet, og der er et fald i andelen, der har prøvet at ryge vandpibe. Resultaterne viser også, at der fortsat er områder, der skal arbejdes videre med: Hver fjerde elev dyrker for lidt motion i fritiden, og at den andel er steget. Der er endvidere en stigende andel af overvægtige elever, og en større andel af eleverne sover mindre end 8 timer før en skoledag. To tredjedele af eleverne i 9. klasse synes meget godt eller ganske godt om at gå i skole, og fire ud af fem elever svarer, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Alligevel har tre ud af fire elever haft smerter i form af hovedpine, mavepine, ondt i ryggen eller andre smerter inden for de sidste to uger, og en tredjedel af eleverne oplyser, at de har brugt smertestillende håndkøbsmedicin. Oversigten på næste side viser hovedkonklusionerne på de temaer, som sundhedsprofilen dækker. For de enkelte temaer præsenteres resultaterne fra dette skoleår og udviklingen over de seneste fem år, der hvor data foreligger. 3

4 Trivsel og helbred synes meget godt eller ganske godt om at gå i skole svarer virkelig godt eller godt helbred er så trist, at det har påvirket skolegang har haft hovedpine, mavepine, ondt i ryggen eller andre smerter inden for de sidste to uger har taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste to uger Måltidsvaner spiser morgenmad dagligt på skoledage spiser frokost dagligt på skoledage Rygning andel der ikke ryger andel daglig-rygere gennemsnitlig debutalder for rygning E-cigaretter har prøvet e-cigaretter ryger e-cigaretter dagligt Vandpibe har prøvet at ryge vandpibe gennemsnitlig debutalder for vandpibe Rusmidler har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk har prøvet heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy Alkohol har prøvet at være fuld gennemsnitlig debutalder for alkohol Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd dyrker motion dagligt/næsten dagligt dyrker aldrig motion kommer til skole på gåben, cykel eller rulleskøjter Vægt og kropsopfattelse undervægtige overvægtige føler sig for tynd føler sig for tyk Seksuel adfærd Resultater / % 82 % 30 % 72 % 34 % 69 % 80 % 91 % 4 % 13,1 år 6 % 1 % 28 % 13,4 år 9 % 3 % 50 % 14,0 år 32 % 8 % 86 % 10 % 17 % 15 % 30 % Udvikling de seneste fem år uændret stigende faldende stigende stigende faldende stigende - - faldende svingende faldende svagt stigende faldende stigende stigende stigende uændret (over 3 år) uændret stigende svagt stigende uændret har haft samleje 18 % brugte prævention første gang 84 % gennemsnitsalder for seksuel debut 14,2 år Søvn sover mindre end 8 timer før en skoledag 52 % - faldende svagt stigende stigende 4

5 2.0 Indledning Som led i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde har Gladsaxe Kommune hvert år siden skoleåret udarbejdet en sundhedsprofil for 9. klasserne på folkeskoler og private skoler i Gladsaxe Kommune. Formålet med sundhedsprofilen er at følge og beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens 9. klasseelever med henblik på løbende at kunne målrette og udvikle kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Derudover er det formålet at skabe et udgangspunkt for dialog med og mellem elever, skoler og den kommunale sundhedstjeneste. Denne sundhedsprofil præsenterer resultaterne for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen Sundhedsprofilen kan findes på Gladsaxe Kommunes hjemmeside gladsaxe.dk. Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af en kombination af data indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som er sendt til eleverne i 9. klasserne i september, og højde-/vægtmålinger foretaget af den kommunale sundhedstjeneste i efterår/vinter -15. Spørgeskemaet tilpasses løbende efter nye sundhedsrelaterede temaer, som Gladsaxe Kommune er interessante at få et større kendskab til. Forrige år blev antallet af spørgsmål udvidet for at få et øget kendskab til bl.a. smertestillende håndkøbsmedicin, kropsopfattelse og søvn. I år er der en række spørgsmål med omkring e-cigaretter, og der er ændret i formuleringen i enkelte spørgsmål for at gøre dem mere præcise og et par spørgsmål er slettet fra spørgeskemaet. Så vidt det er muligt sammenholdes resultaterne fra dette års spørgeskemaundersøgelse med udviklingen over de seneste fem år. Spørgeskemaet der er sendt til eleverne i 9. klasse er gengivet i bilag 1. Ved starten af skoleåret var der i alt 799 elever 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Der indgår 730 besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen, svarende til 92 % af årgangen. Derudover er 770 elever blevet målt og vejet af kommunallægerne i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i efteråret og vinteren -15 svarende til 96 % af alle eleverne. Gennemsnitsalderen for eleverne i udskolingsårgangen er 14,96 år, da de besvarede spørgeskemaet. Der er 49 % piger og 51 % drenge. I afsnit 3.0 præsenteres sundhedsprofilens resultater, og i afsnit 4.0 sammenfattes de vigtigste sundhedsmæssige udfordringer set ud fra sundhedsprofilens resultater. 5

6 3.0 Resultater På de følgende sider præsenteres resultaterne af sundhedsprofilen for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen Der indgår 730 besvarelser i undersøgelsen, svarende til 92 % af årgangen. Alle resultatafsnit indledes med det/de stillede spørgsmål i citat. 3.1 Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? Har du inden for de sidste 2 uger følt dig så trist, at det har påvirket din skolegang? Børn og unge tilbringer mange timer i skolen. Høj skoletrivsel har betydning for elevernes generelle trivsel og for deres indlæring i skolen [1]. 7 Figur 1. Skoletrivsel % % 27% 2012 Meget godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særligt godt Slet ikke godt 5% 2% Skoletrivslen hos eleverne i 9. klasse er faldet lidt i forhold til sidste år. Over de seneste fem år er andelen af elever, der har svaret meget godt eller ganske godt uændret. 66 % af eleverne i 9. klasserne synes meget godt eller ganske godt om at gå i skole. Sidste år synes 68 % enten meget godt eller ganske godt om at gå i skole, så andelen er faldet to procentpoint i forhold til sidste år. 5 % synes ikke særligt godt om at gå i skole, mens 2 % synes, at det er slet ikke godt. 6

7 Figur 2. Har du inden for de sidste 2 uger følt dig så trist, at det har påvirket din skolegang Ja Nej Spørgsmålet har været med i spørgeskemaundersøgelsen de sidste to år. I forhold til sidste år har flere elever følt sig så trist, at det har påvirket deres skolegang. 30 % af eleverne svarer, at de inden for de sidste 2 uger har følt sig så trist, at det har påvirket deres skolegang. Sidste år var andelen 26 %. Andelen der har svaret, at de inden for de sidste 2 uger har følt sig så trist, at det har påvirket deres skolegang, er dermed steget 4 procentpoint i forhold til sidste år. 3.2 Selvvurderet helbred Hvordan synes du dit helbred er? Studier dokumenterer, at dårligt og meget dårligt selvvurderet helbred blandt voksne er en selvstændig risikofaktor for at udvikle sygdom og for tidlig død [2]. Der er endnu ingen studier, der har vist, om det også gælder for børn og unge. 6 Figur 3. Selvvurderet helbred 55% % 16% 2% Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt

8 Andelen af eleverne, der synes deres helbred er godt, er steget fire procentpoint i forhold til sidste år, mens andelen, der synes deres helbred er virkelig godt er på niveau med sidste år. Over de seneste fem år er andelen, der har svaret virkelig godt eller godt, steget. 82 % af eleverne svarer, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Kun 2 % af eleverne synes, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Året før var tallene henholdsvis 78 %, som havde et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, og 4 % som havde et dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred. 3.3 Smerter og brug af smertestillende håndkøbsmedicin Smerter: Har du inden for de sidste 2 uger haft? (sæt gerne flere X er) Har du inden for de sidste 2 uger taget smertestillende håndkøbsmedicin som fx Panodil, Pamol, Iboprofen, Ipren eller Kodimagnyl mod? (sæt gerne flere X er) Børn og unges brug af håndkøbsmedicin mod almindelige symptomer, som fx hovedpine og mavesmerter, er meget udbredt og har været stigende gennem de seneste år [1] Figur 4. Har inden for de sidste 2 uger haft smerter 43% 31% 31% 24% Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Andre smerter 72 % af eleverne i 9. klasse har haft en eller flere typer af smerter inden for de sidste to uger, hvilket er på samme niveau som sidste år. 43 % af eleverne har inden for de sidste to uger haft hovedpine, 24 % har haft mavepine, 31 % har ondt i ryggen, mens 31 % har haft andre smerter 1. Det er kun muligt at sammenligne tallene med sidste år, da der er ændret i formuleringen af spørgsmålet. 1 Der er mulighed for at sætte flere X er, så summen af de enkelte typer smerter er større end samlet set 8

9 3 25% Figur 5. Har taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste 2 uger 24% 2 15% 5% 9% 4% 11% Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter 34 % af eleverne oplyser, at de inden for de sidste to uger har brugt smertestillende håndkøbsmedicin, og det er på samme niveau som sidste år. 24 % har brugt smertestillende medicin mod hovedpine, 9 % har brugt smertestillende medicin mod mavepine, 4 % har brugt smertestillende medicin mod ondt i ryggen, mens 11 % har brugt smertestillende medicin mod andre smerter. 3.4 Måltidsvaner Hvor tit får du følgende måltider på skoledage (mandag-fredag)? Morgenmad, Frokost At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. Derudover er der stor sandsynlighed for, at kostvaner fastlagt i barndommen videreføres i voksenlivet [1]. I ungdommen, hvor kroppen udvikles med stor hastighed, er der særligt behov for regelmæssige måltider for at imødekomme det øgede behov for energi og næringsstoffer. Morgenmaden er det måltid, der er mest fokus på, når fagfolk diskuterer overvægt, indlæring og sundhed generelt. Fødevarestyrelsens rapport Kostens betydning for læring og adfærd hos børn viser en sammenhæng mellem manglende morgenmad og dårlig indlæring og adfærd [3]. Det er dog ikke muligt at konkludere om årsagssammenhængen, dvs. om manglende morgenmad forårsager dårlig indlæring og adfærd. Dette skyldes, at manglende morgenmad også kan være forbundet med mange livsstilsfaktorer og sociale forhold, der kan have en negativ effekt på børns indlæring og adfærd. 9

10 8 7 Figur 6. Hyppighed af morgenmad på skoledage 69% % 8% 11% Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere Langt størstedelen af eleverne i 9. klasse får morgenmad. I forhold til sidste år er der flere elever, der får morgenmad hver dag og lidt færre der får morgenmad sjældnere end 1-2 gange om ugen. Over de seneste fem år er andelen af elever, der får morgenmad dagligt faldet, mens andelen, der får morgenmad 3-4 dage om ugen er uændret, og samtidig er andelen af elever, der får morgenmad sjældnere end 1-2 dage om ugen steget. 81 % af eleverne i 9. klasse spiser morgenmad mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge, og 19 % spiser morgenmad 1-2 skoledage om ugen eller sjældnere. 9 8 Figur 7. Hyppighed af frokost på skoledage % 5% 2% Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere

11 Langt størstedelen af eleverne i 9. klasse får frokost, og i forhold til sidste år er der flere elever, der får frokost hver dag. Over de seneste fem år er der ligeledes flere elever, der får frokost dagligt. 93 % af eleverne i 9. klasse spiser frokost hver dag eller 3-4 dage i løbet af en skoleuge, mens 7 % af eleverne spiser frokosten 1-2 skoledage om ugen eller sjældnere. I forhold til sidste år er andelen, der får frokost hver skoledag er steget 10 procentpoint. Andelen af elever, der får frokost dagligt er over de seneste fem år steget otte procentpoint, fra 72 % til 80 %, mens andelen, der får frokost 3-4 dage om ugen, er faldet seks procentpoint. 3.5 Rygning Har du prøvet at ryge cigaretter? Vil du gerne holde op med at ryge? Hvor gammel var du første gang, du røg en cigaret? Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for sygelighed og dødelighed i Danmark [4]. Undersøgelser viser, at jo tidligere et ungt menneske begynder at ryge, jo større helbredsmæssig skade vil det få, jo større er risikoen for at ende som storryger, og jo sværere vil det være at holde op med at ryge som voksen [1]. Figur 8. Ryger du? % % 2% 4% ja, dagligt ja, mindst en gang om ja, sjældnere end hver ugen uge nej Over de seneste fem år er der blevet færre dagligrygere og flere ikke-rygere i 9. klasserne den positive udvikling er dog fladet ud det seneste år. 91 % af 9. klasseeleverne i Gladsaxe angiver at være ikke-rygere 2 - hvilket er på niveau med sidste år. Over de seneste fem år andelen af ikke-rygere steget syv procentpoint. 2 Ikke-rygere er inklusiv ex-rygere og elever, der har prøvet at ryge op til fem gange. 11

12 Alder i år Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune skoleåret /2015 Andelen af dagligrygere blandt dette års 9. klasseelever er 4 %. Sidste år var det 3 % af eleverne, der var dagligrygere, og for fem år siden var det 9 %. 73 % af 9. klasseeleverne har aldrig røget, og 14 % har prøvet at ryge op til fem gange. Over de seneste fem år er der en stigning i andelen af elever, der svarer, at de aldrig har røget eller har prøvet at ryge op til fem gange (fra 75 % til 87 %). Figur 9. Rygedebutalder 15 år 23% 14 år 35% <=9år 7% 10 år 3% 11 år 9% 13 år 18% 12 år 5% 13,2 13,1 13,0 12,9 12,8 12,7 12,6 Figur 10. Gennemsnitsalder for rygedebut 12,8 12,9 13,2 12,9 13, Af de 9 % af eleverne, der ryger dagligt eller en gang i mellem, har 41 % haft deres rygedebut som 13-årige eller tidligere. En tredjedel er startet som 14-årige. Andelen af ryger, der har haft deres rygedebut inden de fyldte 14 år, var sidste år 48 %, og det er dermed faldet syv procentpoint. Den gennemsnitlige alder for rygedebut er steget fra 12,9 år sidste år, til 13,1 år i år. Der er et stort potentiale ved at undgå, at unge begynder at ryge, at udskyde en eventuel rygedebut til så sent som muligt, og at få de unge rygere til at stoppe med at ryge. Selv om udviklingen generelt set er positiv, er det vigtigt at understrege, at der fortsat er 9 % af eleverne 3, som ryger enten dagligt eller en gang imellem. Blandt de 9 % af eleverne, som ryger dagligt eller en gang imellem, ønsker over halvdelen at holde op med at ryge. 3.6 Passiv rygning Er der nogen, der ryger i dit hjem? Passiv rygning fx i hjemmet er en alvorlig risikofaktor for udvikling af sygdomme som akutte luftvejsinfektioner [5], astma hos allergisk disponerede [5], kræft [6] samt andre alvorlige lidelser 3 De fire søjler på henholdsvis 4 %, 2 % og 4 % summer til 9 % på grund af afrunding. 12

13 hos børn og unge. I Danmark kan der årligt undgås flere tusind indlæggelser og ambulante behandlinger af børn og unge, hvis de ikke udsættes for passiv rygning [7]. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Figur 11. Er der nogen der ryger i dit hjem? 45% 28% 27% Ja Nej, de er holdt op Nej, de har aldrig røget % af eleverne bor med nogen der ryger, og 27 % bor med en ex-ryger. Over de sidste fem år er andelen af elever, som bor i et hjem med en der ryger, faldet fra 35 % til 28 %. Andelen af elever, fra et hjem, hvor der aldrig er røget, er steget over de seneste fem år, fra 34 % til 45 %. Der er en sammenhæng mellem rygning blandt unge og rygning blandt andre personer i hjemmet. I nedenstående tabel ses det, at de elever, der ryger, i højere grad kommer fra rygerhjem, end elever, der ikke ryger. Af de 9 % elever, der ryger, kommer 42 % fra rygerhjem, 33 % fra ex-rygerhjem og 25 % fra ikke-rygerhjem. Ikke-rygerne kommer i højere grad fra ikke-rygerhjem. Et vigtigt middel til at få færre unge til at begynde med at ryge er derfor at undgå at andre særligt de voksne ryger i børnefamilier. Tabel 1: Rygning blandt elever og udsættelse for passiv rygning i hjemmet Ja, der ryges i hjemmet De er holdt op De har aldrig røget Elever der ryger (67 elever) 42 % 33 % 25 % Elever, der ikke ryger (649 elever) 26 % 26 % 47 % 13

14 3.7 E-cigaretter Har du prøvet at ryge e-cigaretter? Ryger du e-cigaretter med eller uden nikotin? Vil du gerne holde op med at ryge e-cigaretter? Hvor gammel var du første gang, du røg en e-cigaret? Figur 12. Ryger du e- cigaretter? 1% 1% 4% ja, dagligt ja, mindst en gang om ugen ja, sjældnere end hver uge 94% nej Figur 13. Ryger du e- cigaretter med eller uden nikotin? 15% altid med nikotin 5 nogle gange med og nogle gange uden 35% altid uden nikotin I dette års spørgeskema har vi for første gang spurgt til elevernes brug af e-cigaretter. Besvarelserne viser, at 6 % af eleverne i 9. klasse har prøvet e-cigaretter. 1 % af eleverne ryger e-cigaretter dagligt, 1 % ryger e-cigaretter mindst en gang om ugen, og 4 % ryger e-cigaretter sjældnere end hver uge. 17 % af eleverne har prøvet e-cigaretter et par enkelte gange. Af de 6 % af eleverne, som ryger e-cigaretter, svarer 15 %, at de altid ryger med nikotin, 35 %, at de altid ryger uden nikotin, og halvdelen svarer nogle gange med og nogle gange uden. Figur 14. e-cigaretter rygedebutalder 15 år 37% 16 år 1% <= 12 år 4% 13 år 11% Af de elever, som ryger e-cigaretter (6%), og de elever, som har prøvet, men er holdt op (23%), har 16 % haft deres rygedebut som 13-årige eller tidligere, og knap halvdelen er startet som 14- årige. 62 % de elever, som ryger e-cigaretter, har svaret, at de gerne vil holde op. 14 år 47% 14

15 3.8 Vandpiberygning Har du prøvet at ryge vandpibe? Hvor gammel var du første gang, du røg vandpibe? Figur. 15. Har prøvet at ryge vandpibe 72% ,3% 2% 5% dagligt ugentligt mdtl. højst 5 gange i alt 11% prøvet en enkelt gang Nej Ligesom cigaretter er vandpibetobak skadeligt for helbredet. Over de seneste fem år er der færre elever, der har prøvet vandpibe, og der er færre elever, der har et stort forbrug den positive udvikling er dog fladet ud det seneste år. 28 % af eleverne har prøvet at ryge vandpibe under 1 % ryger vandpibe dagligt, mens 21 % har prøvet en enkelt eller få gange. Andelen af elever, der har prøvet at ryge vandpibe er på niveau med sidste år, men samlet set har der været et fald på 17 procentpoint over de seneste fem år, fra 45 % til 28 %. Andelen af elever, der har et stort forbrug af vandpibetobak (ryger dagligt, ugentligt eller månedligt), er på niveau med sidste år, mens der over de seneste fem år samlet set er et fald i andelen af elever med et stort forbrug, fra 12 % til 7 %. 15

16 Figur 16. Vandpibe debutalder 15 år 31% 16 år 0,5% 14 år 35% <=9år 10 år 6% 5% 11 år 5% 13 år 12 år 6% 13,6 13,5 13,4 13,3 13,2 13,1 Figur 17. Gennemsnitsalder for vandpibe rygedebut 13,4 13,5 13,4 13,3 13, Ud af de 28 % af eleverne, der har røget vandpibe (i alt 201 elever), er det 35 % der prøvede det første gang som 14-årige, og 31 % som 15-årige. Sammenlignes med sidste år er andelen, der har deres rygedebutalder som 13-årige eller yngre, faldet fra 36 % til nu 33 %. 6 % af eleverne, der har prøvet at ryge vandpibe, havde deres vandpibedebutalder som 9 år eller yngre. Den gennemsnitlige alder for rygedebut er steget fra 13,3 år sidste år til 13,4 år i år. 16

17 3.9 Rusmidler Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Har du prøvet stoffer som fx speed, amfetamin, kokain, ecstasy, heroin, LSD eller at sniffe lim eller lightergas? 3 25% Figur 18. Har du nogensinde prøvet % % 9% 3% 2012 at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy? Over de seneste fem år er der færre elever, der har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk, mens lidt flere elever har prøvet heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ekstacy. 9 % af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Dette er en stigning på 1 procentpoint i forhold til sidste år. Andelen af elever, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk er trods udsving samlet set faldet over de seneste fem år (i 2010 var andelen høj sammenlignet med årene før). I forhold til brug af andre stoffer viser besvarelserne, at 3 % af eleverne i Gladsaxe har erfaring med stoffer som fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy. Andelen har været svagt stigende de sidste fem år. Figur 19. Hvor mange gange har du røget hash? (af de 67 elever, der har røget hash i ) 27% 36% 1 gang 1-10 gange > 10 gange Ud af de 67 elever, der har prøvet hash og lignende, har 27 % røget hash mere end 10 gange. Det er et fald på 11 procentpoint i forhold til sidste år. Mellemgruppen dvs. de elever, der har røget hash 1-10 gange er steget fra 28 % sidste år til 37 % i år. 36 % af de elever, der har prøvet hash, har kun prøvet én gang. Det er en lille stigning i forhold til 34 % sidste år. 37% 17

18 3.10 Alkohol Har du prøvet at være fuld? Hvor mange gange er du fuld på en måned (i gennemsnit)? Hvor gammel var du første gang, du var fuld? Figur 20. Har du prøvet at være fuld? % 13% 12% 13% Nej ja, en gang Ja, 2-3 gange Ja, 4-10 gange > 10 gange Halvdelen af eleverne i 9. klasse har prøvet at være fulde. Over de seneste fem år har færre elever været fulde, og færre elever har været fulde fire gange eller mere det går stadig den rette vej, men den positive udvikling er fladet ud det seneste år. Andelen af elever, der har prøvet at være fulde, er faldet 1 procentpoint i forhold til sidste år, men 21 procentpoint over de seneste fem år, fra 71 % til 50 %. 38 % af eleverne har været fulde to gange eller mere. Andelen af elever, der har været fulde 2-3 gange har ligget stabilt over de seneste fem år, mens andelen af elever, der har været fulde fire gange eller mere, er faldet 3 procentpoint i forhold til sidste år og 13 procentpoint over de seneste fem år. 6 Figur 21. Hvor mange gange er du fuld på en måned (i gennemsnit)? (af de 181 elever, der har været fulde 4 gange eller mere) % % 22% 11% < 1 gang 1-2 gange 3-4 gange > 4 gange 18

19 Færre elever har været fulde fire gange eller mere, men de er til gengæld fulde flere gange i løbet af en måned i forhold til sidste år. Af de 181 elever, der har været fulde 4 gange eller mere, er 27 % fulde mindre end en gang om måneden i gennemsnit. 41 % af eleverne er fulde 1-2 gange på en måned, hvilket er et fald på 14 procentpoint i forhold til sidste år, mens 22 % er fulde 3-4 gange på en måned, og det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til sidste år. Andelen, der er fulde mere end 4 gange på en måned er steget fra 9 % sidste år til 11 % i år. Figur 22. Alkohol debutalder >/= 16 år 1% </= 10 år 2% 12 år 11 år 6% 2% 15 år 34% 13 år 14% 14 år 41% Af de 9. klasseelever, der har prøvet at være fulde, var 10 % fuld første gang, da de var 12 år eller yngre. Det er et fald i forhold til sidste år, hvor tallet var 14 %. 14 % debuterede som 13-årig, 41 % som 14-årig og 34 % som 15-årig. Gennemsnitsalderen for alkoholdebut er nu på 14,0 år i forhold til 13,7 år sidste år, og den er generelt steget samlet set over de sidste fem år. 19

20 3.11 Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Hvor tit dyrker du motion i din fritid, som gør dig forpustet eller svedig? Hvordan plejer du at komme i skole? Fysisk aktivitet har en positiv effekt på kredsløb, stofskifte, kondition, balance og muskelstyrke. Fysisk aktivitet har endvidere en gavnlig effekt på generel trivsel og indlæringen [1]. Den officielle anbefaling fra Sundhedsstyrelsen er, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst en time om dagen, og mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet i mindst 30 minutter. En del af denne aktivitet kan for unge med fordel ligge i fritiden som motionsaktiviteter. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Figur 24. Hvor ofte dyrker du motion i fritiden som gør dig forpustet eller svedig? 32% Daglig/næsten dagligt 42% 2-4 gange om ugen 16% 3% 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 8% Flere elever er blevet mere aktive og dyrker motion dagligt eller næsten dagligt, men der er samtidig en stadig større gruppe elever, som aldrig dyrker motion i fritiden. 32 % af eleverne har svaret, at de dagligt dyrker motion, der gør dem forpustede eller svedige, og 42 % har svaret, at det er 2-4 gange om ugen. I forhold til sidste år er der en stigning i andelen der dyrker motion dagligt, fra 29 % til 32 %, mens der er et fald i andelen der dyrker motion 2-4 gange om ugen, fra 46 % til 42 %. 26 % af eleverne dyrker for lidt motion (én gang om ugen, én gang om måneden eller aldrig), og den andel er steget et enkelt procentpoint i forhold til sidste år. Over de sidste fem år er andel af elever, der dyrker for lidt motion, faldet og steget fra år til år, og ligger på niveau med tallet for fem år siden. Det har en stor sundhedsmæssig betydning, at man allerede fra barnsben har et højt aktivitetsniveau og minimerer fx transport som bil eller andre motoriserede transportmidler. 20

21 7 Figur 25. Hvordan plejer du at komme i skole? 6 62% % % Til fods Cyklede Bus/tog/bil Elevernes måde at komme i skole på har været stabil over de seneste fem år. For 9. klasseeleverne i år er der 86 %, der transporterer sig til skole på gåben, cykel eller rulleskøjter, og det er en stigning sammenlignet med sidste år, hvor det var 82 %. I forhold til for fem år siden er andelen af elever, der kommer i skole på gåben, cykel eller rulleskøjter, stabil på 86 %. 14 % af eleverne lader sig transportere i bil, tog eller bus mod 18 % i sidste års sundhedsprofil Vægt Et barns sundhedstilstand afspejler sig bl.a. i dets vækst. Det er derfor vigtigt at have fokus på børnenes højde- og vægtudviklingen. I Gladsaxe måles og vejes skoleeleverne i børnehaveklassen, 5. klasse og 9. klasse. Eleverne i 9. klasse er blevet målt og vejet af kommunallægerne i forbindelse med udskolingssamtale i løbet af efteråret / vinteren ud af 799 elever er blevet målt og vejet, svarende til 96 % af eleverne. Om børn og BMI BMI er et udtryk for forholdet mellem højde og vægt. For voksne er et BMI over 25 lig overvægt, og ved BMI over 30 er man svært overvægtig. Men for børn og unge er det anderledes, fordi deres kroppe er anderledes og forholdet mellem højde og vægt ændrer sig gennem opvæksten. Dette er man blevet bedre og bedre til at tage højde for i beregningerne 4. 4 Der eksisterer forskellige referencer med grænseværdier for BMI til brug for vurdering af henholdsvis undervægt og overvægt hos børn og unge. De forskellige referencer indeholder køns- og aldersspecifikke grænseværdier for BMI baseret på forskellige populationer af børn. Neden for præsenteres resultaterne baseret på et sæt internationale vækstkurver til at kategorisere i under- 21

22 Figur 26. Undervægtige, normalvægtige og overvægtige % 17% Undervægtig (10 perc.) Normal Overvægtig (90 perc.) 2012 Figur 27. Drenge Figur 28. Piger % 19% % 74% % Undervægtig (10 perc.) Normal Overvægtig (90 perc.) Undervægtig (10 perc.) Normal Overvægtig (90 perc.) I forhold til sidste år er der et lille fald i andelen af normalvægtige elever, og der er lidt flere elever, der er henholdsvis undervægtige eller overvægtige. Der er flere overvægtige drenge, mens der er blevet færre overvægtige piger. 72 % af eleverne er normalvægtige, 10 % af eleverne er undervægtige, og 17 % er overvægtige. Andelen af normalvægtige er faldet tre procentpoint i forhold til sidste år. Andelen af undervægtige er steget et procentpoint, og andelen af overvægtige er steget to procentpoint i forhold til sidste år. Det samme billede er gældende hos drengene, hvor andelen af normalvægtige er faldet og andelen af overvægtige er steget. Hos pigerne er andelen af normalvægtige steget et procentpoint, fra 73 % til 74 %, mens andelen af overvægtige er faldet tre procentpoint, fra 18 % til 15 %. vægt/normalvægt/overvægt (fra Cole). Denne metode anvendes bl.a. i Sundhedsstyrelsens monitorering af børnesundhed på baggrund af kommunernes indberetning til den nationale børnedatabase. 22

23 3.13 Kropsopfattelse Hvordan synes du din krop er? Figur 29. Kropsopfattelse % % For tynd Passende For tyk Figur 30. Kropsopfattelse % 21% 19% 9% For tynd Passende For tyk For tynd Passende For tyk Dreng Pige 2012 I forhold til sidste år er der flere drenge, der synes, at de er enten for tynde eller for tykke. Hos pigerne er der flere, der synes de er for tynde, mens færre synes, de er for tykke. Når 9. klasseeleverne spørges om kropsopfattelse, svarer 60 % af drengene, at deres krop er passende, mens 50 % af pigerne svarer passende. Cirka hver femte dreng føler sig for tyk, 19 %, mens 41 % af pigerne i 9. klasse føler sig for tykke. I forhold til sidste år er andelen af drenge, der føler sig for tykke steget 4 procentpoint, mens andelen af piger, der føler sig for tykke, er faldet 6 procentpoint. Drengenes kropsopfattelse stemmer stort set overens med andelen af drenge, der rent faktisk er overvægtige, mens 21 % af drengene vurderer sig selv som for tynde i forhold til de 10 %, der reelt er undervægtig. For pigernes vedkommende er der 41 % der synes deres krop er for tyk i forhold til 15 %, der reelt er overvægtige. 23

24 3.14 Seksualadfærd Har du haft samleje med nogen? Hvor gammel var du første gang, du havde samleje? Brugte I beskyttelse (prævention) første gang du havde samleje? Hvis du har haft samleje mere end 1 gang, plejer I så at bruge beskyttelse (prævention)? Har du haft klamydia (en kønssygdom)? 3 25% 2 15% 5% Figur 31. Seksuel debut 26% 22% 17% 18% 18% Figur 32. Brugte prævention 1. gang 79% 85% 79% 87% 84% % af eleverne i 9. klasse svarer, at de har haft deres seksuelle debut. Det er på niveau med sidste år. Af de elever, som har haft samleje, brugte 84 % prævention første gang. Dette tal er faldet tre procentpoint i forhold til sidste år, men er steget fem procentpoint samlet set over de seneste fem år. Figur 33. Seksuel debutalder 15 år 39% 16 år 1% 12år 6% 14 år 43% 13 år 11% 14,25 14,2 14,15 14,1 14, ,95 13,9 13,85 13,8 13,75 Figur 34. Gennemsnitlig debutalder 13,9 14,0 14,0 14,2 14,

25 82 % af eleverne har endnu ikke haft samleje ved dataindsamlingstidspunktet. Gennemsnitsalderen for seksuel debut har været stigende over de seneste fem år. 4 % af de elever, der har haft samleje, svarer ja til, at de har haft klamydia. Dette er på niveau med sidste år Søvn Hvornår plejer du at falde i søvn, hvis du skal i skole næste dag? Hvornår plejer du at vågne om morgenen, når du skal i skole? 5 Oplever du, at du sover dårligt eller uroligt om natten? Oplever du, at du føler dig træt om morgenen, når du skal i skole? I sidste års sundhedsprofil blev der for første gang spurgt til søvnvaner. Det skyldes, at der er en øget viden om, at søvnmangel og ringe søvnkvalitet hænger sammen med bl.a. mistrivsel, koncentrationsbesvær samt udvikling af stress [1]. Der skelnes i sundhedsprofilen mellem elevernes søvnkvantitet og søvnkvalitet. Således opnås der både viden om længden af den gennemsnitlige nattesøvn, men også om hvordan eleverne vurderer kvaliteten af denne. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Figur 35. Timers søvn før en skoledag 2% under 6 timer 13% 37% 4 8% 6-7 timer 7-8 timer 8-9 timer 9 timer eller mere 48 % af eleverne får 8 timers søvn eller mere før en skoledag. Det er et fald på 4 procentpoint i forhold til sidste år, hvor tallet var 52 %. 5 De første to spørgsmål, har været brugt til at beregne andelen af elever, der sover henholdsvis mere eller mindre end otte timer på en hverdag. 25

26 Figur 36. Sover dårligt eller uroligt om natten 24% 1 eller flere gange om ugen 76% Aldrig/sjældnere end 1 gang om ugen Figur 37. Føler sig træt om morgenen på en skoledag 82% 1 eller flere gange om ugen 18% Aldrig/sjældnere end 1 gang om ugen En fjerdedel af eleverne i 9. klasserne (24 %) angiver, at de sover dårligt eller uroligt om natten 1 eller flere gange om ugen. Det er et fald på to procentpoint i forhold til sidste år, hvor tallet var 26 %. 4 ud af fem elever føler sig trætte om morgenen, når de skal i skole. 26

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Ungeprofil. af den østlige bydel af Esbjerg. B y d e l s p r o j e k t 3 i 1. K v a g l u n d p a r k e n 1 2. 6 7 0 5 E s b j e r g

Ungeprofil. af den østlige bydel af Esbjerg. B y d e l s p r o j e k t 3 i 1. K v a g l u n d p a r k e n 1 2. 6 7 0 5 E s b j e r g Ungeprofil af den østlige bydel af Esbjerg 2011 B y d e l s p r o j e k t 3 i 1 K v a g l u n d p a r k e n 1 2 6 7 0 5 E s b j e r g w w w. b y d e l s p r o j e k t 3 i 1. c o m Udgiver Bydelsprojekt

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg 2010. Elevers trivsel og sundhed

Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg 2010. Elevers trivsel og sundhed Forebyggelsessekretariatet ETOS Svendborg 2010 Elevers trivsel og sundhed Indhold 1.0 Indledning...5 2.0 Metode...6 2.1 Dataindsamling...6 2.2 Deltagelse...7 3.0 Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne...9

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner Kort fortparoltfilen 2015 ter fra Unge Hovedpunk UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner Hovedpunkter fra Ungeprofilen 2015 Ungeprofilen 2015 Udarbejdet af Projekt Ung & Rus I samarbejde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere