Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Horsens. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4.) Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Horsens lever op til samtlige kriterier for relevans og kvalitet, og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som er udviklingsbaseret gennem undervisernes deltagelse i udviklingsprojekter, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse sikrer, at undervisningen og uddannelsen samlet set er baseret på aktuel og relevant viden gennem prioritering af kompetenceudvikling og ajourføring af alle udbudsstedets undervisere. Udbudsstedet har en systematisk og hensigtsmæssig tilgang til kvalitet, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, men som særligt afspejles i, at undervisere og studerende i inddrages i kvalitetssikring i gennem fx lærerforsamlingen, underviserteams og i udbudsstedets fælles selvevalueringsworkshops, og ved at underviserne løbende anvender evalueringsresultaterne til at planlægge undervisningsforløbene. Udbudsstedets tilrettelæggelse af praktikken skaber en sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken for de studerende, bl.a. gennem undervisernes løbende inddragelse af de studerendes praktikerfaringer i undervisningen som eksempler. For at nedbringe frafaldet blandt studerende på uddannelsen har udbudsstedet initieret en række relevante tiltag, som er koblet til de frafaldsårsager, som udbudsstedet har identificeret. Udbudsstedets studerende realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad, og der er god beskæftigelse blandt udbudsstedets dimittender. Alt i alt vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedet tilrettelægger og gennemfører undervisning af høj kvalitet, og indstiller udbudsstedet til en positiv akkreditering. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) 4

5 Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Horsens. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Stig Broström, ph.d. i pædagogik, cand.pæd., pædagog. Professor MSO ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Tidligere lektor i småbørnspædagogik på hhv. Institut for Didaktik, Institut for Curriculumforskning og Institut for Småbørnspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og tidligere seminarielærer på Pædagogseminariet i Hillerød. Medlem af forskningsnetværk og komitéer, herunder dansk repræsentant i European Early Childhood Education Research Association. Omfattende forskningserfaring inden for det pædagogiske fagområde og erfaring med en række evalueringsprojekter, herunder evaluering af førskolelæreruddannelsen i Norge og evaluering af pædagogernes efteruddannelse i Danmark. Forfatter til en lang række publikationer om daginstitutionspædagogik og skolestart og redaktør af en lang række småbørnspædagogiske tidsskrifter. Kim Larsen, cand.pæd. i almen pædagogik, Master of Public Management, fritidspædagog. Studiechef ved University College Syddanmark, Campus Esbjerg; leder af pædagoguddannelsen, pædagogisk assistentuddannelse og AMU-kurser. Har omfattende uddannelsesmæssig erfaring som dekan ved pædagogisk fakultet på Professionshøjskolen University College Vest, tidligere studierektor ved seminaret i Esbjerg og tidligere lektor ved Kolding pædagogseminarium. Har også flere års erfaring som institutionsleder i Børkop og Kolding Kommuner. Medlem af censorkorps under Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet og medlem af Esbjerg Erhvervsudvikling. Satja Maria Høi, pædagogstuderende ved Pædagoguddannelsen i Svendborg, University College Lillebælt, specialiseringen børn og unge, linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Aktiv i de studerendes råd. Jette Deltorp, sygeplejerske, Master of Public Administration, voksenpædagogisk uddannelse. Direktør for Børn og Kultur i Greve Kommune. Tidligere direktør i Børn og Unge i Furesø Kommune og tidligere konstitueret kommunaldirektør, vicekommunaldirektør og direktør for børne-, skole- og familieområdet samt sundhed og forebyggelse i Bornholms Regionskommune. Medlem af aftagerpanelet for Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge. Mange års erfaring som medlem af og formand for diverse styregrupper, netværk og råd inden for områderne børn, familier og sundhed. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Kirstine Fabricius fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: VIA University College Campus Horsens Chr. M. Østergaards Vej Horsens Studiets struktur Pædagoguddannelsen er en semesteropdelt professionsbacheloruddannelse på 3½ år, svarende til 210 ECTS-point. Studiet er opbygget, så der veksles mellem teoretiske perioder og praktik. Første praktikperiode er SU-finansieret og er på 11 uger. Anden og tredje praktikperiode er lønnede og er hver på 6 måneder (et semester). De lønnede praktikker er placeret på 3. og 6. semester. Vi har valgt at placere første praktikperiode allerede efter ni ugers teoriperiode på 1. semester. Den primære begrundelse for valget er, at mange af de studerende ikke har kendskab til den pædagogiske praksis inden start på studiet og derfor kan have særlige udfordringer med at relatere den pædagogiske praksis til teori og omvendt. 10

11 Pædagoguddannelsen i Horsens er organiseret i stamklasser. Hvert studieår optages fem klasser (tre pr. 1. september og to pr. 1. februar). Alle fem klasser følger den samme studieordning, men særligt for pædagoguddannelsen i Horsens er, at vi i forbindelse med vinteroptaget organiserer den ene klasse, så pædagoguddannelsen har fokus på outdoorpædagogik, og i forbindelse med sommeroptaget er én klasse organiseret som trainee. De øvrige i alt tre klasser er organiseret som ordinær uddannelse. Pædagogstuderende på outdoorlinjen har samme muligheder som andre pædagogstuderende på pædagoguddannelsen i Horsens. De vælger dog forlods linjefaget sundhed, krop og bevægelse, som bliver tilrettelagt med særlig fokus på outdooraktiviteter. I løbet af de tre praktikperioder er der mulighed for at vælge praktiksteder, hvor der er fokus på outdoorpædagogik. Pædagoguddannelsen som trainee er et tilbud, hvor der er lagt op til, at de studerende er tilknyttet en pædagogisk institution gennem hele uddannelsen. Indholdet i pædagoguddannelsen som trainee er den samme som til den almindelige pædagoguddannelse. Det er de samme fagområder og praktikker, og de studerende opnår samme kompetencer som studerende fra den ordinære pædagoguddannelse. Forskellen er, at der på Pædagoguddannelsen som trainee er lagt endnu mere vægt på samspillet mellem teori og praksis. For begge toninger af pædagoguddannelsen er det vigtigt at slå fast, at de til punkt og prikke lever op til både bekendtgørelse og studieordning. 11

12 Særligt for pædagoguddannelsen i Horsens er endvidere, at vi også udbyder den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Selv om PAU er en erhvervsuddannelse, er samspillet de to uddannelser imellem vigtigt for både fagligt miljø og studiemiljø. Eksempelvis betyder det, at antallet af undervisere er væsentligt højere end pædagoguddannelsens størrelse alene berettiger til, hvilket medfører, at der inden for hver enkelt faggruppe kan være flere undervisere end ellers, hvilket giver mulighed for yderligere kollegial sparring. Tilstedeværelsen af PAU betyder også, at VIA har udbudsret til AMU inden for børn og unge. Derfor udgør efter- og videreuddannelse på både AMU- og diplomniveau for pædagogisk personale en væsentlig aktivitet, hvilket giver en endnu tættere kontakt til den pædagogiske praksis. Pædagoguddannelsen flyttede som en del af VIAs campusstrategi fra det gamle Gedved Seminarium til Campus Horsens i sommeren Derfor er vores faciliteter helt nye og tidssvarende i forhold til udbud af moderne pædagogiske uddannelser. Mere herom i beskrivelsen af de fysiske rammer. Flytningen til campus har betydet, at vi nu bor i et ægte flerfagligt campusmiljø, idet Campus Horsens udbyder både pædagogiske, sundhedsfaglige, tekniske og merkantile uddannelser. Flerfagligheden udnyttes især i forbindelse med arbejde med tværprofessionalitet og velfærdsinnovation. De centrale fagområder Pædagoguddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer har følgende omfang: Pædagogik (43 ECTS-point) Dansk, kultur og kommunikation (28 ECTS-point) Individ, institution og samfund (18 ECTS-point) Et af følgende linjefag (30 ECTS-point): Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Praktikuddannelse (74 ECTS-point) Specialisering inden for et af følgende arbejds- eller funktionsområder (5 ECTS-point ud over ECTS-point fra pædagogik, linjefag og praktikuddannelse): Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Arbejdet med specialiseringen har et omfang svarende til 35 ECTS-point, som er sammensat således, at 5 ECTS-point er hentet fra den valgte specialisering, 10 ECTS-point er hentet fra faget pædagogik, 5 point er fra linjefaget, og 15 ECTS-point er fra praktikuddannelsen. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element (8 ECTS-point, som er sammensat af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer). Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (12 ECTSpoint) Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt:

13 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1/ / / / / / / Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 26 Antal årsværk 24,8 De centrale praktiksteder Studerende på pædagoguddannelsen har mulighed for at komme i praktik i et stort antal forskellige institutionstyper. Eksempelvis: Dagtilbud herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, SFO er og klubber Børnehaveklasser Skole-, dag- og døgntilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser Dagtilbud med basisgrupper og støttetilbud for børn med sociale problemer Skole- og behandlingstilbud for børn og unge med sociale problemer Døgntilbud for børn og unge med sociale problemer Bosteder, arbejdstilbud og dagcentre for voksne med funktionsnedsættelser Bocentre og aktivitetstilbud indenfor socialpsykiatrien Bosteder, ambulatorier, rådgivningscentre og dagcentre for voksne med misbrug og andre sociale problemer Asylcentre Sikrede afdelinger for unge med dom til anbringelse Krisecentre og familieinstitutioner. Listen er ikke udtømmende. 13

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 5 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har løbende kontakt med et bredt felt af aftagere. Ekspertpanelet vurderer, at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt, som omfatter pædagogiske tilbud inden for uddannelsens tre specialiseringsområder, fx dagtilbud for børn, døgntilbud for mennesker med funktionsnedsættelser og behandlingstilbud for mennesker med sociale problemer. Institutionen redegør for en række samarbejder og mødefora, hvorigennem udbudsstedet har kontakt med aftagerfeltet, og drøfter centrale tendenser, og hvordan uddannelsen skal udvikles, så dimittenderne i fremtiden lever op til professionens krav til uddannede pædagoger. Eksempelvis er ledelsen medlem af Horsens Uddannelsesråd (HUR) og i udbudsstedets studieråd, som holder fire møder pr. år. Udbudsstedets undervisere har bl.a. kontakt til aftagere i kraft af disses deres funktion som praktiklærere, gennem afholdelse af efteruddannelse for pædagoger og pædagogmedhjælpere og gennem kontaktgruppen, der fungerer som et idé- og diskussionsforum for udbudsstedet og praktikstederne, og der videreformidles bl.a. til ledelsen gennem studierådet, hvor kontaktgruppen er repræsenteret. Institutionen har desuden kontakt til aftagere i regi af VIA og Pædagogisk-Socialfaglig Højskole (PSH). Her er der bl.a. etableret et uddannelsesudvalg for fremtidens pædagoguddannelse, og VIA har i 2012, i samarbejde med kommunekontaktrådet og Region Midt, gennemført en aftagerundersøgelse. Af interview med ledelsen under institutionsbesøget fremgik det desuden, at udbudsstedet har kontakt til aftagerne via professionshøjskolens aktiviteter. I regi af VIA og PSH er der etableret en tænketank. Ekspertpanelet vurderer, at dimittendkontakten er tilfredsstillende. Institutionen redegør for, at udbudsstedet gennemfører halvårlige dimittendundersøgelser gennem spørgeskemaer. I undersøgelserne bliver dimittenderne fx spurgt om, i hvor høj grad pædagoguddannelsen har givet et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejdet som pædagog. Desuden har udbudsstedet i 2012 gennemført et fokusgruppeinterview som opfølgning på tidligere dimittendundersøgelser. 15

16 Via ovenstående aktiviteter indhenter udbudsstedets ledelse viden om temaer, som ekspertpanelet vurderer, er centrale for at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Dette omhandler fx viden, der kan være med til at udpege nye tendenser i professionen, integrere nye elementer og temaer i uddannelsen og give aktuelle fokusområder i forhold til integrationen mellem praktik og uddannelse. Institutionen redegør tilfredsstillende for, hvordan udbudsstedet anvender denne viden til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Udbudsstedet har bl.a. anvendt viden fra aftagere til at omorganisere uddannelsens struktur, således at det er muligt for de studerende på andet, fjerde og femte semester at tage uddannelsen som trainee og derved opnå en større kobling mellem teori og praksis, idet de studerende er tre dage på arbejde og to dage på udbudsstedet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 0.02 LOV nr. 315 af 19/04/ og 2 Bilag 2.01 Forretningsorden for Studierådet ved Pædagoguddannelsen i Horsens Bilag 2.02 Eksempel på referat fra Studierådsmøde Bilag 2.03 Resultat af dimittendundersøgelse Efteråret 2011 Bilag 2.04 Eksempel på censorrapport Bilag 2.05 Dagsorden til møde i HUR den Bilag 2.06 Dagsorden til møde mellem Borgmester og Campus Horsens Bilag 2.07 Pædagoguddannelserne i VIAs koncept for aftagerkontakt januar

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillede vis redegør for, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet gennem forskellige aktiviteter, eksempelvis knyttet til praktiksamarbejdet med institutioner, undervisnings- og konsulentopgaver i forbindelse med pædagogers videreuddannelse og kompetenceudvikling, brug af gæsteundervisere og deltagelse i netværk. Udbudsstedets undervisere får løbende viden om beskæftigelsesområdet gennem samarbejdet med de praktiksteder der har udbudsstedets studerende i praktik. Mere end 50 % af underviserne er praktiklærere og har kontakt med professionen bl.a. via 2/3 møderne der afholdes med de studerende på praktikstederne samt gennem målfastlæggelsesmøder. Undervisere fra udbudsstedet underviser pædagoger i VIA s Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling (VOK) og er i tæt dialog med deltagerne om aktuelle problemstillinger og cases fra professionen. Udbudsstedet anvender ofte gæsteundervisere fra praktikstederne i undervisningen, bl.a. inden for området alternativ kommunikation i specialpædagogikken, og herigennem holdes studerende og underviserne opdaterede om centrale tendenser i professionen. Gæsteundervisere anvendes også som sparringspartnere på igangværende studenterprojekter. Udbudsstedets undervisere deltager i netværk med praktikere og diskuterer tilgang til og forståelse af praksis inden for særlige pædagogiske områder. Eksempler på sådanne netværk er Gentle Teaching International og Nordnetværk for Socialpædagogik. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 0.01 Studieordningen Bilag 3.01 Læreroversigt Pædagoguddannelsen Forår 12 Bilag 3.02 Mødeplan Forår 2012 Bilag 3.03 Uddrag af undervisningsplan for pædagogik 11D Bilag 3.04 Analysemodel Bilag 3.05 Uddrag af Undervisningsplan for DKK 17

18 Bilag 3.06 Plan for specialiseringen ekstern respons 1 Bilag 3.07 Indenlands Studietur studerendes notat Bilag 3.08 Studiedag 09F Bilag 3.09 Program for studiebesøg Bilag 3.10 Screen print af tværprof. som eksempel på læringsportal Bilag 3.11 BA projekter i VIA Bilag 3.12 Indbydelse til fyraftensmøde Bilag 3.13 Uddrag af afrapportering af NUFS Bilag 3.14 Samarbejdsaftale og sagsgang mellem VOK og PSH april 2011 Bilag 3.15 Andel undervisere fra grunduddannelser der indgår i VOK aktivitet Bilag 3.16 Program Frivillighedsseminar Bilag 3.17 Samarbejdsaftale med Østbasen Bilag 3.18 Pjece med beskrivelse af Pædagog outdoor klassen Bilag 3.19 Undervisningsplan 11AB Hvor de studerende som led i undervisningen overtager en institution Bilag 3.20 Undervisningsplan DKK 10D Bilag 3.21 Undervisningsplan B&U 10AOBT Bilag 3.22 Program for studiedag 09D Forår 2012 Bilag 3.23 Undervisningsplan DKK 5. semester 10AO Bilag 3.24 Lektionsplan Pæd-IIS 4.semester 10D Bilag 3.25 Uddrag af Lektionsplan Specialiseringen Bilag 3.26 Notat om Tværprofessionalitet som indsatsområde Bilag 3.27 Et webbaseret undervisningsmateriale med cases Bilag 3.28 Webplatform 18

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende får tilstrækkelig viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for udbudsstedets beskæftigelsesområder. Institutionen redegør for, at 42 % af udbudsstedets undervisere på nuværende tidspunkt deltager i forsøgs- og udviklingsprojekter, bl.a. videncenterprojekter. Fx arbejder en underviser i projektet Socialøkonomiske virksomheder og Community work og fremtidige velfærdsalliancer. To undervisere er engagerede i det nordiske udviklingsprojekt Børns deltagelse og pædagogers forholdemåder. Sidstnævnte er et eksempel på et udviklingsprojekt, hvor også studerende har deltaget. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere får ny viden fra forsøgs- og udviklingsprojekter i professionshøjskolens videncentre, fx Videncenter for Børns og Unges Kultur, Flexika Center for fleksibel læring og VIA OUT Program for Outdoorpædagogik. Dette sker bl.a. gennem deltagelse i projekter og gennem læsning om projekterne, fx i PURE/UC Viden og via nyhedsbreve fra videncentrene. Underviserne deltager desuden i nationale netværk, fx det nationale videncenter for kost, motion og sundhed for børn og unge, KOSMOS. Det fremgik af interviewet med underviserne under besøget, at viden fra bl.a. arbejde i videncentrene formidles på lærermøder, eksempelvis viden fra arbejdet med at forfatte fagbøger. Det fremgik ligeledes, at underviserne tilegner sig ny viden om forsøgs- og udviklingsprojekter gennem nyhedsbreve og de alertfunktioner, som udbudsstedets bibliotek tilbyder. En underviser fra udbudsstedet er redaktør for onlinemagasinet Pædagogisk Extrakt, der udkommer to gange årligt. Magasinet indeholder bl.a. et bidrag fra udbudsstedets undervisere og andre medarbejdere i VIA s videncentre. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interviewet med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 0.04 LBK nr 882 af 08/08/2011 Bilag 3.20 Undervisningsplan for 10D DKK Bilag 4.01 Politik og strategi for forsknings- og udviklingsområdet Bilag 4.02 Projektliste

20 Bilag 4.03 Bilag 4.04 Bilag 4.05 Bilag 4.06 Bilag 4.07 Bilag 4.08 Bilag 4.09 Bilag 4.10 Bilag 4.11 Bilag 4.12 Bilag 4.13 Bilag 4.14 Bilag 4.15 Bilag 4.16 Notat om studerendes deltagelse i FOU Notat om implementering af PURE i PSH Eksempel på undervisers opslag på PURE Vejledning til UC Viden for studerende vedr. afsluttende projekt Notat om aftagertilfredshed Projektbeskrivelse - abstract Professions didaktik med projektet: Forskrift for god pædagogik Programbeskrivelse Socialt entreprenørskab og innovation Projekt abstract, Community work Foreløbig Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Trainee delprojekt Det fysiske læringsrum Projektbeskrivelse Afrapportering svageste brugere Nordiske udviklingsprojekt om børns deltagelse, projektbeskrivelse Rapport om Trainee projekt. 20

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne løbende tilegner sig ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbudsstedets fagområder. Institutionen redegør for, at der tilgår udbudsstedet viden ad forskellige kanaler bl.a. gennem undervisernes deltagelse i videncenterprojekter i VIA-regi. Disse projekter foregår i tæt samarbejde med nationale og internationale universiteter, og herigennem får udbudsstedets undervisere viden om ny, relevant forskning. Eksempelvis har flere af udbudsstedets undervisere i videncenterregi arbejdet med national og international forskning om outdoorpædagogik, som de har anvendt til udvikle en outdoortoning af pædagoguddannelsen. Udbudsstedets undervisere tilegner sig viden gennem nyhedsbreve og forskningspublikationer, som formidler ny forskningsviden fra videncentrene. Det fremgik af interviewet med underviserne under institutionsbesøget, at de løbende tilegner sig relevant forskningsviden. Det fremgik desuden af interviewet med de studerende under institutionsbesøget, at underviserne inddrager ny forskningsviden i undervisningen. Institutionen redegør for, at der tilgår udbudsstedets undervisere viden om relevant forskning gennem deres deltagelse i de landsdækkende faggruppenetværk. Undervisere fra fagene dansk, kultur og kommunikation; udtryk, musik og drama samt individ, institution og samfund deltager i disse nationale faglige netværk, som bl.a. indebærer, at underviserne mødes og diskuterer faglige strømninger og faglige prioriteringer. Derudover deltager flere af udbudsstedets undervisere i faglige netværk i VIA-regi, fx Medienetværket for DKK-undervisere ved VIA, hvilket giver deltagerne ny forskningsviden inden for områderne pædagogik og medier, bl.a. i det elektroniske tidsskrift Pædagogisk Extrakt. Udbudsstedets undervisere deltager løbende i konferencer. Eksempelvis konferencen Ute är inne i efteråret 2011 med oplæg fra forskere med relevans for fagene pædagogik og værksted, natur og teknik. På konferencen blev der bl.a. formidlet viden, der bidrager til at facilitere læring udendørs. En underviser deltager i en international arbejdsgruppe, med deltagelse af internationale forskere, omkring det pædagogiske begreb Snoezelen. Viden herfra indgår som en del af undervisningen i specialiseringen mennesker med nedsat funktionsevne. Det fremgik at interviewet med underviserne under institutionsbesøget, at de jævnligt holder fyraftensmøder på udbudsstedet, hvor der holdes oplæg af ph.d.-studerende. 21

22 Underviserne indhenter desuden viden fra de relevante forskningsfelter gennem udbudsstedets forskningsdatabaser og bibliotekets ordning om tidsskriftsrotation. Under interviewet med underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at biblioteket er en vigtig videnkanal dels på baggrund af den nemme adgang til forskningslitteratur, både elektronisk og i trykte udgaver, dels fordi der på biblioteket er ansat en bibliotekar, der er fagligt ajourført inden for det pædagogiske område. Denne bibliotekars arbejdsopgaver består i at vejlede og undervise i informationssøgning m.m. samt fremskaffe relevant undervisningsmateriale. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med underviserne og, studerende og følgende bilag: Bilag 2.07 Pædagoguddannelserne i VIA s koncept for aftagerkontakt Bilag 4.01 Politik og strategi for forsknings- og udviklingsområdet Bilag 5.01 Ph.d. Oversigt Bilag 5.02 Ph.d. strategi 2011 Bilag 5.03 Undervisernes publikationer Bilag 5.04 UFE årshjul maj 2012 Bilag 5.05 Medienetværk ansøgning Bilag 5.06 Program for møder i medienetværket for DKK undervisere i VIA Bilag 5.07 Forside af Pædagogisk Exstrakt nr Bilag 5.08 Undervisere konference, seminar og kursus deltagelse Bilag 5.09 Program Ute är Inne: Fra Örebro Universitet Bilag 5.10 Liste over Masteruddannede undervisere ved Pædagoguddannelsen i Horsens 3 Bilag 5.11 Tilgængelige almene og pædagogfaglige databaser Bilag 5.12 Indgang til fælles elektroniske ressourcer Bilag 5.13 Udvalgte elektroniske tidsskrifter til rådighed på hjemmeside Bilag 5.14 Oversigt over Biblioteket Horsens undervisning Bilag 5.15 Fyraftensmøder Bibliotek Bilag 5.16 Book en Bibliotekar Bilag 5.17 Undervisere tidsskriftscirkulation Bilag 5.18 Uddrag af lektionsplan der referer til forskning Bilag 5.19 Undervisningsplan DKK 11FT Bilag 5.20 Referat af Lærerforsamling Dagsorden pkt

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I pædagoguddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fag og faglige elementer beskrevet faglige kompetencemål, som beskriver målet for det, den færdiguddannede kan. De faglige kompetencemål er ikke opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, som mål for læringsudbytte er. Ekspertpanelet vurderer dog, at sammenhængen er tilfredsstillende. Ud over faglige kompetencemål er der en beskrivelse af hvert enkelt fags og faglige elements signalement og centrale kundskabs- og færdighedsområder, ligesom vægtningen er beskrevet gennem ECTSfordelingen. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund (IIS) med et omfang af 18 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point er fra hhv. pædagogik (10 ECTSpoint), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 ECTS-point, som indgår i ECTS-pointene for uddannelsens fag og faglige elementer. 23

24 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1-10 og følgende bilag: Bilag 0.01 Studieordning Bilag 0.02 Lov nr Bilag 0.03 Praktikhåndbog for pædagoguddannelsen i Horsens Bilag 6.01 Studieplan 1. semester Bilag 6.02 Studieplan 2. semester Bilag 6.03 Studieplan 3. semester Bilag 6.04 Studieplan 4. semester Bilag 6.05 Studieplan 5. semester Bilag 6.06 Studieplan 7.semester pædagogik Bilag semester linjefag Bilag 6.08 Studieplan BA-projektet Bilag 6.09 DKK petitum 5. semester Bilag 6.10 DKK lærings og kompetencemål. 24

25 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag og viser i den forbindelse, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag/forløb: dansk, kultur og kommunikation; sundhed, krop og bevægelse; profilperioden; specialiseringen, metode: pædagogisk udviklingsarbejde. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Eksempler på anvendte undervisnings- og arbejdsformer er: læreroplæg/forelæsninger, klasseundervisning, gruppearbejde, workshops og vejledning. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen, og på hvilke semestre fagene skal udprøves, ligesom krav til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen fremgår. Uddannelsen er tilrettelagt, så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng og sammenhæng med uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, og specialiseringen indgår som en del af faget pædagogik, linjefaget og praktikuddannelsen. Uddannelsen er desuden tilrettelagt med en tværprofessionelt element, som sammensættes med elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Uddannelsens tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at deltage og reflektere over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekte- 25

26 rende med hensyn til egen pædagogisk praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige forandringsprocesser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 0.01 Studieordning Bilag 0.02 Lov nr. 315 om uddannelse af pædagoger Bilag 6.01 Studieplan 1. semester Bilag 6.05 Studieplan 5. semester Bilag 7.01 Undervisningsplan DKK 1.semester 12AO Bilag 7.02 Undervisningsplan DKK 2.semester 11D4 Bilag 7.03 Undervisningsplan DKK 4.semester 10DEF Bilag 7.04 Undervisningsplan DKK 5. semester 10BT Bilag 7.05 Undervisningsplan SKB 1. semester Bilag 7.06 Undervisningsoplæg om leg og læring Bilag 7.07 SKB 1. semester Legens betydning for læring Bilag 7.08 SKB uvplan2.semester Bilag 7.09 SKB 2.semester undervisningsforløb om sundhedsfremme og forebyggelse Bilag 7.10 Undervisningsplan SKB 5. semester Bilag 7.11 SKB uv.plan 5.semester Sanseintegration Bilag 7.12 SKB Eksamen uv.plan 7.semester 09AO Bilag 7.13 Tværprofessionelt element 3. semester Bilag 7.14 Profilperiode program 10DEF Bilag 7.15 Brochure tværprof. uge 2012 Bilag 7.16 Studietur til London F12 Bilag 7.17 Profilprøve 10DEF Bilag 7.18 Artikel Velfærdsinnovation Bilag 7.19 Skabelon til skitse for udviklingsprojekt Bilag 7.20 Undervisningsplan for Børn og Unge specialiseringen 09DEF Bilag 7.21 Ansøgning om interne udviklingsmidler Læreprocesser Bilag 9.02 Dagorden til Fyraftensmøde Bilag 9.03 Notat som opsamling på fyraftensmøde. 26

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen lever op til kravene til teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som følger af reglerne for uddannelsen. 24 ud af de 26 undervisere, der er ansat på udbudsstedet, har en relevant kandidateller masteruddannelse i fx pædagogik, psykologi og nordisk sprog og litteratur. En tredjedel af underviserne har en pædagoguddannelse. Desuden har over halvdelen af underviserne dokumenterede pædagogiske kvalifikationer gennem deres lektorbedømmelser. Underviserne har desuden professionsrettede kvalifikationer, fx har cirka halvdelen af underviserne været ansat som pædagog og/eller leder i børnehaver, på fritidshjem, i klubber eller på institutioner med handicappede børn eller som socialmedarbejder, familieplejekonsulent eller pædagogisk konsulent. Ekspertpanelet vurderer undervisernes samlede kvalifikationer positivt og mener, at undervisernes faglige og teoretiske kompetencer samt professionsmæssige erfaringer samlet set dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen, og fordelingen af underviserne er hensigtsmæssig i forhold til udbudsstedets centrale fag. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser inden for professionen og inden for relevant forskning. Underviserne på udbudsstedet får kompetenceudvikling, bl.a. gennem deltagelse i videncentre i form af forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt forskningsaktiviteter og gennem undervisningsaktiviteter i VOK. Der er afsat 37 timer pr. år til hver underviser til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Derudover er der afsat timer til fælles kompetenceudvikling og pædagogiske dage. Dertil kommer mulighed for efter- videreuddannelse i form af master-, kandidat-, og ph.d.-uddannelse. Der er afsat kr. til udgifter relateret til kurser og uddannelse. Det fremgik af interviewet med underviserne under institutionsbesøget, at de afsatte timer altid anvendes, og at underviserne derudover kompetenceudvikles yderligere ud fra mere specifikke faglige interesser, ligesom det fremgik, at det generelt er nemt at få bevilliget efteruddannelse af ledelsen. Under de årlige MUS-samtaler drøfter uddannelseslederen og den enkelte underviser status på og muligheder for kompetenceudvikling. Af interviewet med de studerende under institutionsbesøget fremgik det, at underviserne som helhed er engagerede og i de studerendes øjne har tilstrækkelige kvalifikationer, løbende udvikler deres kompetencer og indhenter 27

28 viden om ny forskning samt nye tendenser inden for professionen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4, 5 og 8, interview med studerende og følgende bilag: Bilag 8.01 Arbejdstidsaftalen Bilag 8.02 Skema til MUS i VIA Bilag 8.03 Pædagogisk- socialfaglig Strategi

29 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Uddannelsens praktikdel har et omfang på 74 ECTS-point. Der er tre praktikperioder. Den første praktikperiode ligger på uddannelsens første semester og udgør 14 ECTS-point. De to andre praktikperioder ligger på hhv. tredje og sjette semester. Anden og tredje praktikperiode udgør hver 30 ECTS-point. Den første praktikperiode er ulønnet, mens den anden og tredje praktikperiode er lønnede. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet følger de krav, der stilles til praktikken i bekendtgørelsen og dermed er med til at understøtte, at de studerende realiserer læringsmålene. Udbudsstedet følger de krav til praktikken, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til praktikperiodernes indhold og længde, de studerendes forberedelse, vejledningen af de studerende og samspillet mellem uddannelsens teoretiske dele og praktikken. Bekendtgørelsen indeholder fx en beskrivelse af læringsmål for hver af de tre praktikperioder. Derudover formulerer de studerende selv læringsmål for hver praktikperiode. Bekendtgørelsen beskriver fokus for de tre praktikperioder, hvori der indgår en progression. Den første praktikperiode har fokus på den pædagogiske relation, i den anden praktikperiode udvides fokus til også at omfatte den pædagogiske institution, og i den tredje praktikperiode er der fokus på hele den pædagogiske profession. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet integrerer praktikken i den samlede uddannelse, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. De studerende forbereder sig bl.a. på praktikken ved at udarbejde læringsmål for praktikken. Til det bruger de bl.a. de praktikstedsbeskrivelser, hvor praktikstederne bl.a. skal beskrive deres formål, brugergruppe og arbejdsmetoder. Derudover besøger de studerende praktikstedet med det formål at lære mere om stedet. I perioden op til praktikken, har udbuddet tilrettelagt et undervisningsforløb, der særligt retter sig mod den kommende praktikperiode. De studerende udarbejder et praktikdokument, hvor de kan beskrive deres forventninger til praktikken og dokumentere erfaringer fra praktikken. Derudover fungerer de studerendes praktikdokument som et redskab til at koble eksempler fra praktikken med teori, i kraft af at de studerende dokumenterer deres erfaringer fra praktikken i praktikdokumentet. Et andet eksempel på, at udbudsstedet kobler teori og praksis, er efter første og anden praktikperiode, i forløbet praksis og læring, hvor den studerendes arbejder med sine 29