Referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:30 i Byrådsstue Iver Huitfelt

Transkript

1 Referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:30 i Byrådsstue Iver Huitfelt Tilstedeværende: Mads Andersen (C) formand Dora Olsen (O) udvalgsmedlem Lissie Kirk (A) udvalgsmedlem Rasmus Felt (A) udvalgsmedlem René Jespersen (Løsgænger) næstformand Torben Haack (F) udvalgsmedlem Trine Hastrup (V) udvalgsmedlem Punkter på åben dagsorden 57. Godkendelse af dagsorden 58. Nyt fra formanden og forvaltningen 59. Fokuseret indsats for re-industrialisering 60. Køge Kommunes indspil til emner i arbejdet med Greater Copenhagen 61. Status på projektet "Store projekter, Vækst og Jobs" 62. Oplæg til indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding 63. Status på boligsociale indsatser - 17-midlerne 64. Ændring i flygtningekvote Selvforsørgelse gennem beskæftigelse - screeningsmodel og investeringskalkule 66. Effektiviseringsmuligheder - Budget Udvikling i ledigheden - februar Status på beskæftigelsesreformen 69. Køge Kommunes arbejde med bande- og rocker exit 70. Eventuelt Punkter på lukket dagsorden 71. Eventuelt Lukket Dagsorden

2 57. Godkendelse af dagsorden Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Teknik- og :30 Arbejdsmarkedsudvalget Miljøudvalget Sagsnr. Beslutning Godkendt. Fraværende: Lissie Kirk Side 1

3 58. Nyt fra formanden og forvaltningen Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarked og :30 Arbejdsmarkedsudvalget Borgerservice Sagsnr. Beslutning Intet. Fraværende: Lissie Kirk Side 2

4 59. Fokuseret indsats for re-industrialisering Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at 1. drøfte og godkende oplæg til Køge Kommunes forslag til fokuseret indsats omkring re-industrialisering i regi af Greater Copenhagen 2. tiltræde, at forvaltningen udarbejder oplæg til konkretisering af, hvordan Køge Kommune på egen hånd arbejder videre med re-industrialisering. Baggrund og vurdering Som led i Køge Kommunes andel i arbejdet med at understøtte sekretariatsbetjeningen af henholdsvis Vækstforum Sjælland, KKR Sjælland og K17, har der i nogen tid været drøftelser af bud på et fælles indspil fra de sjællandske kommuner til samarbejdet Greater Copenhagen. Det nærværende forslag om en fokuseret indsats omkring re-industrialisering bygger blandt andet på analyser foretaget af RegLab om fremtidens industri. Re-industrialisering af Sjælland Efter mange år med faldende beskæftigelse i industrien og udflytning af dansk produktion til lavtlønslande, er fokus på industrien og dens betydning for samfundet mindsket. I de seneste år er der sket to markante ting, der kan ændre dette forhold og igen gøre industrien til en helt central brik i både erhvervs- og beskæftigelsespolitikken. For det første er det gradvist blevet tydeligere og alment accepteret, at det at have produktionsvirksomheder er en forudsætning for også at have det mere videnstunge erhverv med de dertilhørende forsknings- og udviklingsarbejdspladser. Det har vist sig, at disse arbejdspladser indgår i et tæt samspil og værdikæder med produktionen. Hvis produktionen forsvinder, er risikoen for at andre erhverv også forsvinder meget stor. For det andet er en ny type industrivirksomheder vokset frem, som både skaber arbejdspladser og styrker økonomien. Den nye type industrier er ikke kendetegnet af bestemte brancher, men af den måde de arbejder på. De er kort fortalt højteknologiske, ordreproducerende, specialiserede og internationalt orienterede. De lægger vægt på høj faglighed i alle led i virksomheden og bruger mange ressourcer på udvikling. Der er flere ting, der taler for, at Sjælland eller Greater Copenhagen uden for det centrale hovedstadsområde bør interessere sig særligt for re-industrialisering: De nye industrivirksomheder skaber vækst Der er stærke traditioner for samarbejde med industrien Industrien fylder stadig meget i erhvervsstrukturen Mange uddannelsesinstitutioner er rettet mod håndværk og industri Der er fysisk plads til nye produktionsvirksomheder Der er relativt god infrastruktur og adgang til arbejdskraft og internationale markeder. Re-industrialisering er dog i sidste ende fuldstændig afhængig af virksomhedernes valg og prioriteringer, men kan understøttes målrettet på følgende områder: Attraktive erhvervsarealer Kompetent arbejdskraft og ny teknologi Risikovillig kapital Side 3

5 Specialiseret og sammenhængende erhvervsservice Øget kommunal indsats En fokuseret indsats omkring re-industrialisering betyder, at der skal afsættes ressourcer og iværksættes en række nye tiltag - i kommunerne hver især og fælles på tværs. Forvaltningen anbefaler, at der i Køge Kommune arbejdes selvstændigt videre på de ovenstående fire områder samtidig med, at re-industrialisering foreslås prioriteret i Greater Copenhagen-samarbejdet. At sikre attraktive erhvervsarealer indebærer blandt andet udarbejdelse af en samlet oversigt over ledige grunde til industri, herunder afklaring af behovet for justering af planer og planbestemmelser i de enkelte kommuner. Der vil eventuelt også være behov for at tilpasse den infrastrukturelle betjening af industriområderne. Behovet for kompetent arbejdskraft og ny teknologi er en udfordring, der må løses i en faciliteret dialog mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Kommunerne kan her spille en opsøgende rolle blandt andet med henblik på at foretage et servicetjek og afdække behovet for nye uddannelser og justering af eksisterende (efter-)uddannelser. Samtidig er det afgørende at kende potentialer og barrierer for øget brug af ny teknologi som grundlag for en fælles strategi for understøttelse af en teknologisk omstilling. De innovative virksomheder har ofte vanskeligt ved at finde risikovillig kapital til investering i deres udvikling. Kommunerne har her en opgave med at bidrage til at synliggøre de muligheder, der findes for at skaffe udviklingskapital. Endelig må ovenstående aktiviteter bygge videre på etableringen af en specialiseret og sammenhængende erhvervsservice. Kommunerne bør påtage sig ansvaret for at sikre, at et samlet erhvervsfremmesystem er i stand til at imødekomme virksomhedernes (individuelle) behov - lige fra generel information til håndholdt specialiseret rådgivning. Det betyder, at der skal ske en allokering af ressourcer, og at kommunerne fælles forpligter sig til en række indsatser. Bilag Notat Re-industrialisering - Forslag til en fokuseret indsats i regi af Greater Copenhagen Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning 1. Drøftet og godkendt. 2. Tiltrådt at der arbejdes videre. Side 4

6 59 NOTAT RE-INDUSTRIALISERING - FORSLAG TIL EN FOKUSERET INDSATS I REGI AF GREATER COPENHAGEN

7 NOTAT Dato Dokumentnummer Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Erhvervsstaben 7. april Re-industrialisering - Forslag til en fokuseret indsats i regi af Greater Copenhagen Køge Rådhus Torvet Køge Baggrund Efter mange år med faldende beskæftigelse i industrien og udflytning af dansk produktion til lavtlønslande er fokus på industrien og dens betydning for samfundet mindsket. I de seneste år er der sket to markante ting, der kan ændre dette forhold og igen gøre industrien til en helt central brik i både erhvervs- og beskæftigelsespolitikken. For det første er det blevet mere og mere tydeligt og alment accepteret, at det at have produktionsvirksomheder er en forudsætning for også at have det mere videnstunge erhverv med de dertilhørende R&D arbejdspladser. Det har vist sig, at disse arbejdspladser, indgår i et tæt samspil og værdikæder med produktionen. Hvis produktionen forsvinder, er risikoen for at andre erhverv også forsvinder meget stor. For det andet er en ny type industrivirksomheder vokset frem, som både skaber arbejdspladser og styrker økonomien. Den nye type industrier er ikke kendetegnet af bestemte brancher, men af den måde de arbejder på. De er kort fortalt højteknologiske, ordreproducerende, specialiserede og internationalt orienterede. De lægger vægt på høj faglighed i alle led i virksomheden og bruger mange ressourcer på udvikling. Disse innovative virksomheder udgør ca. 20 % af de danske industrivirksomheder, og de har i modsætning til de mere traditionelle masseproducerende virksomheder klaret sig positivt også under krisen. Ifølge RegLab: De danske industrivirksomheder har lært af krisen. De har brugt krisen til at trimme og optimere produktionen. De har udviklet nye forretningsmodeller, opbygget nye og stærkere koncepter og kunderelationer. Og tallene viser, at det skaber effekt. ( i.pdf) Tlf Kontakt: Jens Abildlund Tlf Mail jens.abildlund@koege.dk Side 1 / 3 Side 5

8 Dato Dokumentnummer 7. april Re-industrialisering Forslaget om re-industrialisering har til formål at understøtte væksten i Greater Copenhagen ved at gøre området kendt som et sted, hvor det er attraktivt at fremstille højt specialiserede produkter til de internationale markeder og ved at understøtte virksomhedernes udvikling fra mere traditionel produktion til en større grad af højteknologisk og specialiseret produktion. Der er flere ting, der taler for at Sjælland eller Greater Copenhagen uden for det centrale hovedstadsområde skal interessere sig særligt for reindustrialisering: De nye industrivirksomheder skaber vækst Der er stærke traditioner for samarbejde med industrien Industrien fylder stadig meget i erhvervsstrukturen Mange uddannelsesinstitutioner er rettet mod håndværk og industri Der er fysisk plads til nye produktionsvirksomheder Der er relativt god infrastruktur og adgang til arbejdskraft og internationale markeder. Re-industrialisering er dog i sidste ende fuldstændig afhængig af virksomhedernes valg og prioriteringer, men kan understøttes målrettet på følgende områder: Attraktive erhvervsarealer Kompetent arbejdskraft og ny teknologi Risikovillig kapital Specialiseret og sammenhængende erhvervsservice Attraktive Erhvervsarealer Spørgsmålet om hvilke varer, vi har på hylderne, er naturligvis centralt. Først og fremmest mangler der en samlet og opdateret oversigt over, hvilke ledige erhvervsarealer, der findes til denne type virksomheder. Der næst er der behov for, at de udlagte arealer får et samlet serviceeftersyn for at se i hvilket omfang, de kan efterkomme virksomhedernes behov. Serviceeftersynet vil således kunne tilvejebringe: Samlet oversigt over ledige industriarealer En afklaring af behovet for justering af planer og planbestemmelser Forslag til ny infrastruktur Evt. nye arealudlæg Kompetent arbejdskraft og ny teknologi Det høres ofte fra virksomhederne, at de har vanskeligt ved at tiltrække og fastholde de fornødne kompetencer, at der er behov for udenlandske specialister, og at de må uden for regionen for at finde de rette uddannelsestilbud til efteruddannelse af deres medarbejdere. Det synes således som om det eksisterende uddannelsesområde ikke hidtil har kunnet opfylde de faktiske behov. Øget teknologi- og vidensindhold i Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/3 Side 6

9 Dato Dokumentnummer 7. april produktionen må forventes at forstærke problemerne. Der synes derfor at være behov for dels en kortlægning af industrivirksomhedernes behov for forskellige typer af kompetencer og for uddannelsesinstitutionernes udbud af (efter-)uddannelser med henblik på nærmere at identificere behov for: Nye uddannelser Justering af (efter)-uddannelser Tiltrækning af særlige talenter eller specialer Der er en sammenhæng mellem virksomhedernes teknologiniveau og deres evne til at skabe vækst og det er ikke overraskende, at jo højere et teknologiniveau virksomhederne har, jo større er deres mulighed for vækst. Mange virksomheder i GC-området er præget af for lavt teknologiniveau til at kunne begå sig i international konkurrence. Og selv om flere indsatser har til formål at ændre på dette, synes der behov for en kortlægning, der kan tilvejebringe: Overblik over potentialer og barrierer for øget brug af ny teknologi Strategi for teknologisk omstilling Risikovillig kapital En tilbagevendende udfordring for virksomhederne er at skaffe risikovillig kapital. Det kan være kapital for iværksættere, men også kapital for etablerede virksomheder, som har brug for kapitaltilførsel til udvikling og dermed vækst. Det handler bl.a. om, at det kan være svært at få bankfinansiering, og at der er høj pris for venturekapital, men det er især kritisk at skaffe udviklingskapital til at rykke hurtigt på nye forretningsidéer samt at skaffe kapital til nyt produktionsudstyr. Se fx: Kompetent og sammenhængende erhvervsservice Hvis erhvervsfremmesystemet effektivt skal kunne understøtte virksomhederne i deres udvikling må det sikres, at virksomhederne så godt som muligt får adgang til de rette kompetencer, hvor og når de har brug for dem. Det foreslås, at Kommunerne påtager sig det ansvar, idet de med ansvaret for både den lokale erhvervsservice samt den specialiserede erhvervsservice i Væksthusene er den aktør, der har den tungeste indflydelse på det samlede system. Hvis Kommunerne sikrer, at det samlede system er i stand til at imødekomme virksomhedernes behov lige fra information til specialiseret rådgivning vil et væsentligt bidrag til re-industrialisering være på plads. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 3/3 Side 7

10 60. Køge Kommunes indspil til emner i arbejdet med Greater Copenhagen Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget at drøfte og godkende oplæg til Køge Kommunes indspil til emner for arbejdet i Greater Copenhagen. Baggrund og vurdering KKR Sjælland drøftede på deres møde den 2. marts 2015, hvad et indspil til samarbejdet Greater Copenhagen kunne indeholde fra de sjællandske kommuner. Der var opbakning til, at de 17 kommuner indgår aktivt i arbejdet med Greater Copenhagen. Der var på mødet samtidig enighed om, at hver kommune fremsætter de 2-3 emner som, den enkelte kommune vurderer, er vigtige at få med i samarbejdet med henblik på, at et fælles indspil fra kommunerne i region Sjælland kan vedtages på KKR mødet den 21. april Nedenfor er en uddybning af det brev, der er fremsendt til KKR-sekretariatet med Køge Kommunes indspil til emner for samarbejdet, under forudsætning af politisk godkendelse. Køge Kommunes perspektiver i samarbejdet Køge Kommune bevidst om, at vi er en del af en større geografi og har derfor ikke kun fokus på udvikling af vort lokalområde, men vil også i de kommende år både være en aktiv part i udviklingen af sjællandsregionen, og en aktiv medspiller i forhold til samarbejdet med vore naboregioner. Køge Kommune ser derfor nogle vigtige fælles perspektiver i særligt tre emner: Re-industrialisering af Sjælland Kapitalisering af de store offentlige investeringer Etablering af logistik-klynge Re-industrialisering af Sjælland Det bliver i stigende grad tydeligt og alment accepteret, at det at have produktionsvirksomheder er en forudsætning for også at have det mere videnstunge erhverv med de dertil hørende forsknings- og udviklingsarbejdspladser. Det har vist sig, at disse arbejdspladser indgår i et tæt samspil og værdikæder med produktionen. Hvis produktionen forsvinder, er risikoen for at andre erhverv også forsvinder, meget stor. Samtidig er en ny type industrivirksomheder vokset frem, som både skaber arbejdspladser og styrker økonomien. Den nye type industri er ikke kendetegnet af bestemte brancher, men af den måde de arbejder på. De har brugt krisen til at trimme og optimere produktionen. De har udviklet nye forretningsmodeller, opbygget nye og stærkere koncepter og kunderelationer. Og tallene viser, at det skaber effekt. Kapitalisering af de store offentlige investeringer Køge Kommune har fokus på de store investeringer i sygehus og jernbane m.m., som Regionen og Staten i de kommende år vil foretage her i området. Og det er vort mål, at disse investeringer ligesom dem vi selv foretager i markant byudvikling, havneudvidelse og nye erhvervsområder skal medvirke til varig vækst og blivende beskæftigelse. Disse investeringer kan blive drivere til yderligere følgeinvesteringer i en bredere geografi, og dermed trække såvel erhvervsudvikling som byudvikling med sig. Vi skal blive bedre til i fællesskab på tværs af kommuner og regioner at afdække potentialer og understøtte koordinering og synergier, herunder også samspillet med erhvervsfremmesystemet og forsknings- og uddannelsessektoren. Vi skal bidrage til, at virksomhederne kan møde de nye muligheder både før, under og efter byggerierne. Vi skal arbejde med at tiltrække følgeinvesteringer i forlængelse af alt den nye udvikling, Side 8

11 og understøtte bestræbelserne på at identificere de nye forretningsmuligheder, der opstår de kommende år. Etablering af logistik-klynge Som det også fremhæves i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi, er transport- og logistiksektoren interessant, fordi der i sjællandsregionen er en koncentration af virksomheder indenfor disse erhverv. Og denne placering giver virksomhederne særligt stærke vækst- og konkurrencevilkår, herunder den rigtige kombination af nærhed til metropol, placering i forhold til store internationale markeder, adgang til infrastruktur og arealmæssig plads til udvikling. Med de kommende års massive investeringer i infrastrukturanlæg, herunder Femern Bælt forbindelsen og den nye jernbane mellem København og Ringsted, styrkes rammebetingelserne for denne sektor. Konkurrencen fra udlandet, kravene om grøn omstilling og realisering af vækstpotentialerne kræver dog, at sektoren bliver bedre til at arbejde sammen med sine kunder såvel som andre dele af værdikæden, myndigheder og vidensinstitutioner på hele Sjælland. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser for Køge Kommune. Bilag Svarbrev til KKR sekretariatet vedr. Køge Kommunes indspil til emner for samarbejdet Greater Copenhagen Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Økonomiudvalget Økonomiudvalget : :00 Til Arbejdsmarked og behandling Borgerservice Sagsnr Beslutning Godkendt. Side 9

12 60 SVARBREV TIL KKR SEKRETARIATET VEDR. KØGE KOMMUNES INDSPIL TIL EMNER FOR SAMARBEJDET GREATER COPENHAGEN

13 Returadresse: Køge Kommune, Erhvervsstaben Torvet 1, 4600 Køge Køge Kommunes indspil til emner for arbejdet i Greater Copenhagen Dato Dokumentnummer Kommunaldirektøren 26. marts Køge Kommunes perspektiver i samarbejdet Vi er i Køge Kommune meget bevidste om, at vi er en del af en større geografi og har derfor ikke kun fokus på udvikling af vort lokalområde men vil også i de kommende år bidrage til udviklingen af sjællandsregionen, såvel som være en aktiv medspiller i forhold til samarbejdet med vore naboregioner. Køge Kommune ser derfor nogle vigtige fælles perspektiver i særligt tre emner: Re-industrialisering af Sjælland Kapitalisering af de store offentlige investeringer Etablering af logistik-klynge Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Christine Lindvang Tlf Mail christine.lindvang@koege.dk Re-industrialisering af Sjælland En ny type industrivirksomheder er vokset frem, som både skaber arbejdspladser og styrker økonomien. Den nye type industrier er ikke kendetegnet af bestemte brancher, men af den måde de arbejder på. De har brugt krisen til at trimme og optimere produktionen. De har udviklet nye forretningsmodeller, opbygget nye og stærkere koncepter og kunderelationer. Og tallene viser, at det skaber effekt. Kapitalisering af de store offentlige investeringer Vi har fokus på de store investeringer i sygehus og jernbane m.m., som Regionen og Staten i de kommende år vil foretage her i området. Og det er vort mål, at disse investeringer ligesom dem vi selv foretager i markant byudvikling, havneudvidelse og nye erhvervsområder skal medvirke til varig vækst og blivende beskæftigelse. Disse investeringer kan blive drivere til yderligere følgeinvesteringer i en bredere geografi, og dermed trække såvel erhvervsudvikling som byudvikling med sig. Etablering af logistik-klynge Som det også fremhæves i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi, er transportog logistiksektoren interessant, fordi der i sjællandsregionen er en koncentration af virksomheder indenfor disse erhverv. Og denne placering giver virksomhederne særligt stærke vækst- og konkurrencevilkår, herunder den rigtige kombination af nærhed til metropol, placering i forhold til store internationale markeder, adgang til infrastruktur og arealmæssig plads til udvikling. Venlig hilsen Peter Frost Kommunaldirektør Side 1 / 1 Side 10

14 61. Status på projektet "Store projekter, Vækst og Jobs" Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at 1. tage orientering om status på projektet "Store projekter, Vækst og Jobs" til efterretning 2. igangsætter udarbejdelse af oplæg til design for en version 2.0 med henblik på senere vurdering af mulighederne for implementering i den daglige drift i Køge Erhvervsservice. Baggrund og vurdering Det daværende Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalg godkendte på møde den 12. august 2013 under punkt 75 iværksættelse af Projekt til udmøntning af AIUs arbejdsprogram for 2013: "Store projekter, vækst og jobs i Køge". Projektet er i første omgang godkendt for en 2-årig periode ( ), hvorefter mulighederne for at implementere modellen i kommunens daglige drift skal vurderes på baggrund af de opnåede erfaringer. Målet på langt sigt har således været at etablere en metode og organisatorisk ramme for samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og de lokale uddannelsesinstitutioner om at omsætte de store offentlige og private investeringer i området til varig vækst og beskæftigelse. Projektet består grundlæggende af to dele: dels at sikre viden om de store byggeprojekter i Køge-området, og dels at omsætte denne viden til brugbar information for det lokale erhvervsliv, den lokale arbejdsstyrke samt den lokale uddannelsessektor, så de kan udnytte de muligheder, der ligger i de store anlægsprojekter, til varig vækst og beskæftigelse. Projektet er på nuværende tidspunkt nået til en fase, hvor der er opbygget vigtig viden om, hvad der virker i praksis i samarbejdet mellem Kommunen, erhvervsliv og andre aktører. Og vi kan allerede nu se, at de iværksatte aktiviteter giver rigtig god mening for det lokale erhvervsliv, og understøtter ambitionerne i erhvervspolitikken omkring at udnytte de massive offentlige og private investeringer i området i den kommende årrække. Det er derfor forvaltningens anbefaling, at udvalget (som supplement til den planlagte evaluering ved projektets afslutning) igangsætter et arbejde med at beskrive perspektiverne i at gå videre med en version 2.0, der bygger på de høstede erfaringer med henblik på udvalgets senere drøftelse af mulighederne for implementering i den daglige drift i Køge Erhvervsservice. Status på projektet velfungerende udbudsfunktion og modtageapparat Der er udviklet en infrastruktur omkring formidling af information om mulighederne i de pågående anlægsarbejder mv., som går på tre ben: Udbudsportal i form af oversigt over aktuelle og kommende udbud via ParaByg Bygmed.dk emnebank over lokale leverandører med henblik på at synliggøre medlemsvirksomhederne overfor markedets eksterne aktører Netværk omkring projektleder med henblik på formidling af kontakt til lokale virksomheder og arbejdskraft. Der er således etableret en velfungerende udbudsfunktion, hvor Køge Erhvervsservice overvåger aktuelle og kommende byggeprojekter øst for Storebælt, og har en aktiv rolle i at rådgive virksomheder i kommuner om, hvordan de kan komme videre i forhold til at byde på de respektive anlægsprojekter. Der er endvidere opbygget en emnebank med lokale virksomheder, som giver de større entreprenører nem adgang til lokale Side 11

15 underleverandører mv. Og endelig har projektlederen etableret samarbejde med Jobcenteret om formidling af ledig arbejdskraft. I nogle tilfælde har projektlederen ligeledes ageret modtageapparat og skabt de nødvendige kontakter for nye virksomheder, som efterfølgende har valgt at lokalisere sig i Køge-området. Alle elementer er eksponeret samlet på projektets web-portal, der ligger som en underside til Køge Erhvervsservice s hjemmeside. I vedlagte bilag er en oversigt over de konkrete resultater, projektet har genereret på nuværende tidspunkt. Ny viden Rygraden i projektet har vist sig i høj grad at være den personlige, håndholdte og relationsopbyggende indsats overfor virksomhederne. Projektlederen bevæger sig på det meget konkrete plan og har opbygget et effektivt netværk af kontakter, der forgrener sig ud blandt virksomhederne i særligt bygge- og anlægssektoren såvel som samarbejdspartnere på uddannelsesinstitutioner, Jobcenteret og andre erhvervsfremmeaktører. Samtidig bidrager aktiviteterne i projektet til at konsolidere Køge Erhvervsservice (herunder Vækstfabrikken) som knudepunkt for det tætte samarbejde med de lokale virksomheder om at styrke deres forretningsudvikling, vækst og jobskabelse. De kommende års store anlægsinvesteringer giver de lokale virksomheder muligheden for at tænke nyt, etablere nye samarbejder og udvikle den lokale bygge- og anlægssektor i Køge-området, så den står endnu stærkere i fremtiden også når de store projekter er afsluttede. Og de lokale virksomheder viser stor interesse for tilbuddene, og er rigtigt glade for den sparring og vejledning, de kan hente. Projektet har skabt opmærksomhed Projektet repræsenterer en ny tilgang til erhvervsfremme, som har vakt interesse såvel som anerkendelse også udenfor kommunens grænser. Eksempelvis har Væksthus Sjælland netop fået godkendt en projektansøgning hos Vækstforum Sjælland, hvor man roser Køge Kommunes initiativ og beskriver, at en væsentlig del af deres projekt vil være at udbrede vores model i resten af Regionen. Forvaltningen afventer deres henvendelse for konkretisering af samarbejdet. Der er ligeledes kommet henvendelser fra en række kommuner, herunder Holbæk, Slagelse, Høje Tåstrup og København som har bedt om at få support omkring udvikling af lignende aktiviteter. Endelig har også Femern Belt Development udtrykt anerkendelse af den opbyggede model for formidling af kontakt og samarbejde mellem de mange aktører. Videreudvikling af design for en mulig version 2.0 Med udgangspunkt i den opbyggede platform er det relevant at se på potentialerne for en videreudvikling og justering af aktiviteterne med henblik på forankring i den faste praksis i Køge Erhvervsservice, herunder den nødvendige økonomi og organisering. Projektet har gjort os klogere på prioriteringen mellem aktiviteterne og tydeliggjort vigtigheden af den personlige relation og håndholdte indsats. Samtidig har verden forandret sig i projektets levetid med hensyn til eksempelvis de lediges kvalifikationer. Der er således opstået et større behov for specialiseret opkvalificering og videreuddannelse, som må ske i tæt dialog med Jobcenter og uddannelsesinstitutionerne. Det er ligeledes aktuelt at få afdækket behovene i relation til kontakten til de mellemstore virksomheder entreprenørvirksomheder i mellemlaget som allerede er begyndt at lande i Køge, fordi de fornemmer aktiviteten, men er afhængige af nye lokale relationer og samarbejder. Dette er et fokus, som er blevet evident i takt med udbygningen af projektets kontaktflade til et stadig større netværk af aktører. Bilag Side 12

16 Oversigt over status på succeskriterier for projektet "Store projekter, Vækst og Jobs" april 2015 Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning 1. Orienteringen taget til efterretning. 2. Der igangsættes et arbejde med oplæg til en afklaring om projektets fremtid. Side 13

17 61 OVERSIGT OVER STATUS PÅ SUCCESKRITERIER FOR PROJEKTET "STORE PROJEKTER, VÆKST OG JOBS" APRIL 2015

18 NOTAT Dato Dokumentnummer Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Erhvervsstaben 7. april Oversigt over status på succeskriterier for projektet "Store projekter, Vækst og Jobs" april 2015 Køge Rådhus Torvet Køge Det daværende Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalg godkendte på møde den 12. august 2013 under punkt 75 iværksættelse af Projekt til udmøntning af AIUs arbejdsprogram for 2013: "Store projekter, vækst og jobs i Køge". I projektbeskrivelsen er opstillet en række succeskriterier, som dækker over både aktivitets- og resultatmål undervejs. Derudover er formuleret et udviklingsmål for, hvad indsatsen skal bidrage med på længere sigt efter projektperioden: At etablere en metode og organisatorisk ramme for et samarbejde mellem kommune (erhvervsservice, arbejdsmarkedsområdet), erhvervsliv og de lokale uddannelsesinstitutioner om de store projekter. Evt. oprettelse af et dialogforum, hvor viden kan udveksles, og danne synergieffekter til gavn for hele kommunen. Nedenfor er succeskriterierne gennemgået skematisk. Med hensyn til status på målet for udvikling af en metode og organisatorisk ramme for et samarbejde mellem kommune, er dette beskrevet i sagsfremstillingen. Tlf Kontakt: Rasmus Holst-Sørensen Tlf Mail rhs@koege.dk Projektstart (efterår/jul 2013) Aktivitet Ansættelse af projektleder Projektmedarbejderens opsøgende arbejde til lokale virksomheder Udvalgte medarbejdere i jobcentret udpeget til tovholdere på implementeringen Samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner påbegyndt 1. april 2014 Status Ja Ja, se nedenfor. Ja Ja og fortløbende EUC og Køge Handelsskole Side 1 / 2 Side 14

19 Dato Dokumentnummer 7. april Midtvejs i projektet (efterår 2014) Aktivitet 70 % af alle lokale erhvervsdrivende indenfor bygge- og anlægssektoren kender til projektet Status Alle virksomheder indenfor sektoren har modtaget direkte post om arrangementer, Bygmed.dk og andre tilbud. Godt 80 lokale virksomheder er aktivt tilmeldt netværket. Alle medarbejdere i Erhvervsservice og jobcentret kender til projektet Alle medarbejdere i Køge Erhvervsservice kan benytte ParaByg Den megen medieomtale af projektet. Ja Al relevant virksomhedskontakt i relation til ParaByg går via projektlederen. Projektafslutning (december 2015) Aktivitet Status primo 2015 Projektmedarbejderen har ydet en opsøgende indsats overfor minimum 200 lokale virksomheder Et antal opgaver afledt af de store projekter er tilfaldet lokale virksomheder Minimum 4 fyraftensmøder for de nævnte målgrupper afholdt, minimum 40 deltager Minimum 10 ledige har opnået beskæftigelse, som følge af brug af ParaByg Et antal uddannelsespraktikker er etableret som følge af projektet Minimum 2 formidlingsaktiviteter overfor studerende 80 medlemmer i bygmed.dk hertil 35 opsøgende virksomhedsbesøg. 3 lokale virksomheder har fået ordrer på de store projekter eller via ParaBygdatabasens information. De indledende opgaver er blevet til flere og større efterfølgende leverancer. 2 store events i 2014 med hhv. 67 og 64 deltagere derudover et antal præsentationer i lokale erhvervsnetværk. Aktuelt fravær af ledig faglært arbejdskraft. Indsatsen skal i højere grad rettes mod kompetenceudvikling (info fra jobcentret). Ingen kendte tilfælde. Godt samarbejde med EUC og Erhvervsakademi/Handelsskole ingen arrangementer. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/2 Side 15

20 62. Oplæg til indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at drøfte oplæg til indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding til efterretning. Baggrund og vurdering Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget fik på møde den 9. marts 2015 punkt 32 orientering om konklusionerne i Epinions-undersøgelsen af Køge Kommunes image som erhvervskommune. Undersøgelsen er ligeledes blevet behandlet på Økonomiudvalgets møde den 10. marts 2015, hvor man besluttede at videresende undersøgelsen til drøftelse og udtalelse i Køge Erhvervsudviklingsråd, med henblik på at kvalificere valg af indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding. Køge Erhvervsudviklingsråd har på rådsmøde den 19. marts 2015 fået forelagt imageundersøgelsen samt forvaltningens oplæg til indsatsområder, der skal imødekomme de adresserede opmærksomhedspunkter i undersøgelsen. Rådet anerkendte de skitserede udfordringer og indsatsområder. Samtidig blev det understreget, at særligt arbejdet med at skabe ambassadører - som, på baggrund af positiv vurdering af kommunen og området, er villige til at anbefale lokalisering overfor andre - er vigtigt. Forvaltningens oplæg til indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding er derfor: Der skal skabes flere ambassadører blandt Køge Kommunes eksisterende erhvervsliv Køge-områdets kendskabsgrad udenfor kommunegrænsen skal højnes Køge-områdets image skal forbedres og tydeliggøres Ad. Ambassadører blandt det eksisterende erhvervsliv Arbejdet med at udvikle et ambassadør-korps blandt kommunens eksisterende virksomheder kan styrkes gennem en tættere dialog og en yderligere udvikling af mødet mellem Køge Kommune på den ene side og kommunens virksomheder på den anden side. Ambassadører kan være med til at italesætte Køge Kommunes styrker og underbygge Køge-områdets tiltrækningskraft. Anbefalinger (mund-til-mund) fra kommunens eksisterende erhvervsliv er det bedste markedsføringsværktøj, som Køge Kommune kan få. Ad. Kendskabsgrad udenfor kommunen Arbejdet med at få fortalt omverdenen om Køge-områdets styrker og attraktivitet som sted at drive virksomhed skal fortsat udbygges. Gennem opbyggelsen af en stærk evidens båret kernefortælling, skal annoncering og redaktionel omtale i lokale, regionale og landsdækkende medier styrkes og budskaberne målrettes. Køge-området skal især brandes som et område i vækst og udvikling med en fantastisk infrastruktur. Fortællingen skal underbygges af lokale virksomheder gennem personlige udtalelser og succeshistorier. Ad. Køge-områdets image Det er afgørende at udnytte de udstillingsvinduer, som der allerede er i dag, med henblik på proaktivt at få fortalt de gode historier om Køge-området herunder at få skærpet kommunens profil som en attraktiv erhvervskommune. Det gælder alle de kontaktpunkter, som Køge Kommune i dag har med erhvervslivet lige fra sociale medier som LinkedIn, til kommunens erhvervssider på koege.dk til det fysiske møde Side 16

21 med erhvervslivet. Det er endvidere forvaltningens anbefaling, at image-undersøgelsen gentages primo juni 2016 for at registrere, om der er sket en positiv udvikling på baggrund af igangsatte aktiviteter. Da der er tale om en ny måde at arbejde på med større fokus på måling af effekt over tid, vil det først ved gentagelse af undersøgelsen reelt være muligt at opstille konkrete målsætninger, som kan bruges som pejlemærker for en systematisk tilgang til arbejdet med at højne den fremtidige kendskabsgrad og skærpe områdets erhvervsmæssige image. Økonomiudvalget behandler oplæg til indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding på møde den 14. april Økonomi De foreslåede tiltag vil blive finansieret indenfor rammerne af gældende budgetter. Kommunikation Efter politisk behandling orienteres den brede offentlighed om resultaterne via pressemeddelelse, som også lægges på Kjukken. Bilag Køges image som erhvervskommune Køges image som erhvervskommune - åbne Kommentarer Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr : :30 Til orientering Beslutning Oplægget drøftet og indspil givet til den videre proces. Økonomiudvalget Side 17

22 62 KØGES IMAGE SOM ERHVERVSKOMMUNE

23 KØGES IMAGE SOM ERHVERVSKOMMUNE - IMAGEMÅLING 2015 Rapport Køge Kommune Februar 2015 Side 18

24 INDHOLD Oversigt over rapportens forskellige afsnit. 1. Baggrund, formål og metode 2. Sammenfatning 3. Kendskab og image 4. KøgeLIV 5. Input til udviklingsområder og vilje til anbefaling 6. Vurdering af udviklingsprojekter 7. Placering af virksomhed i Køge Kommune 8. Vurdering af Køge Kommune Side 19

25 1 BAGGRUND, FORMÅL OG METODE I dette afsnit præsenteres baggrunden for og formålet med undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign. Side 20

26 INDLEDNING Kort om baggrunden for og formålet med denne undersøgelse. Baggrund og formål Køge Kommune har stort fokus på at koordinere den samlede markedsføringsindsats af Køge som en attraktiv erhvervskommune. Formålet er at styrke kommunens image som en attraktiv erhvervskommune med henblik på at fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye virksomheder. Køge Kommunes vision på erhvervsområdet er, at markere sig som et innovativt og dynamisk vækstområde på Sjælland og i Øresundsregionen præget af bæredygtig økonomisk udvikling og mange nye jobs. For at opnå øget viden om synet på Køge-området blandt virksomheder både inden for og uden for kommunen samt som grundlag for løbende opfølgning på brandingindsatsen gennemføres en imageundersøgelse baseret på telefoninterview med 200 virksomheder inden for Køge Kommune og 103 virksomheder i resten af Region Hovedstaden og Sjælland. Undersøgelsen afdækker virksomhedernes kendskab til og oplevelse af Køge-området. Metoden og målgruppen er uddybet umiddelbart herefter. I afsnit 2 sammenfattes undersøgelsens hovedresultater. Dernæst præsenteres i afsnit 3 resultater vedrørende virksomhedernes kendskab til og vurdering af Køge-området og Køge Kommune som erhvervskommune. I afsnit 4 præsenteres kendskabet til og vurderingen af brandingplatformen KøgeLIV. I afsnit 5 vises resultater for virksomhedernes input til udviklingsområder for Køge Kommune samt viljen til anbefaling. Afsnit 6 vedrører virksomhedernes kendskab til og vurdering af en række større udviklingsprojekter i Køge Kommune. I Afsnit 7 præsenteres sandsynligheden for at de eksterne virksomheder vælger at flytte til Køge Kommune eller at åbne en ny afdeling i Køge Kommune. Endelig præsenteres i afsnit 8 virksomhedernes vurdering af Køge Kommune som en erhvervskommune (dette er uddybet i en selvstændig rapport). 4 Side 21

27 METODE OG MÅLGRUPPE Metode, målgrupper og stikprøvestørrelse Metoden for denne imageundersøgelse er telefoninterviews blandt tilfældigt udvalgte virksomheder i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholm) og Region Sjælland. Der er gennemført 200 interview med virksomheder placeret i Køge Kommune (interne virksomheder) og 103 interview med virksomheder i resten af Region Hovedstaden og Region Sjælland (eksterne virksomheder). For både de interne og eksterne virksomheder er der tale om ikke-offentlige virksomheder med en virksomhedsstørrelse på minimum 5 ansatte.* En virksomhed er defineret som en produktionsenhed med eget P-nummer, hvilket indebærer, at virksomheder med flere afdelinger på forskelige adresser i princippet kan medvirke flere gange i undersøgelsen. Interviewene er gennemført med en person fra virksomhedens ledelse, der kan udtale sig på virksomhedens vegne, hvilket typisk er enten ejeren eller en fra direktionen. Interviewene er gennemført af trænede interviewere i Epinions call-center, som har indgående erfaring med at gennemføre virksomhedsinterview. Tabel: Fordeling af virksomheder på tværs af virksomhedsstørrelse Under 10 medarbejdere medarbejdere Mindst 50 medarbejdere Interne virksomheder Eksterne virksomheder Antal Andel Antal Andel 70 35% 29 28% % 55 53% 24 12% 12 12% Ikke angivet 0 0% 7 7% Total % % * For at opnå en stikprøvestørrelse på 200 interne virksomheder, er der dog blevet suppleret op med 16 virksomheder med 2-4 ansatte. Der blev gennemført interviews med 42 % af alle virksomheder i Køge Kommune med 5+ ansatte. 5 Side 22

28 2 SAMMENFATNING I dette afsnit præsenteres en sammenfatning af hovedresultaterne fra undersøgelsen på tværs af de interne og eksterne virksomheder. 6 Side 23

29 Eksterne virksomheder Interne virksomheder SAMMENFATNING Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater. De interne virksomheder finder ikke overraskende Køge Kommune og Køge-området mere attraktivt end de eksterne virksomheder. Køge Kommune forbindes især med vækst og muligheder hvilket især skyldes en god infrastruktur og attraktiv beliggenhed ift. virksomhedernes kunder. Infrastrukturen vurderes gennemgående som den vigtigste parameter for virksomhederne. Erhvervsskat og kommunal sagsbehandling er kun vigtigt for få virksomheder, og det er primært de interne virksomheder, der kan vurdere Køge Kommunes beskatning og serviceniveau. De eksterne virksomheder, kan ikke forholde sig til det. Kendskabet til Køge Kommune og Køgeområdet som helhed er relativt begrænset (55 %). 5 % tænker på Køge Kommune som en af de mest attraktive kommuner på Sjælland (top-of-mind). God infrastruktur er den primære association. De eksterne virksomheder, der kender til Køge Kommune, har generelt svært ved at vurdere, hvor attraktiv Køge Kommune er som et sted at drive virksomhed. Kendskabet til udviklingsprojekterne varierer meget fra projekt til projekt. De virksomheder, der kender til projekterne, er i langt overvejende grad positive over for dem. For at give et indblik i potentialet blandt de eksterne virksomheder, vises tragtmodellen her til højre. Modellen viser, at 55 % af de eksterne virksomheder har kendskab til Køgeområdet. 20 % kender Køge og finder samtidig området attraktivt. 4 % overvejer samtidigt at flytte deres virksomhed eller at åbne en ny afdeling. Endelig finder 2 % (2 virksomheder) det desuden sandsynligt, at de vil flytte til Køge eller åbne en ny afdeling i Køge. Finder Køgeområdet attraktivt: 20 % Kendskab til Køge Kommune: 55 % Overvejer at flytte/åbne ny afd.: 4 % Vil sandsynligvis flytte til/åbne ny afdeling i Køge: 2 %* * Som det fremgår på side 29, er der faktisk tre eksterne virksomheder (3 %), der finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil flytte til Køge Kommune. Men én 7 af disse virksomheder svarer samtidig, at de ikke finder kommunen særligt attraktiv. Side 24

30 3 KENDSKAB OG IMAGE I dette afsnit præsenteres resultater baseret på svar fra både interne og eksterne virksomheder. Kendskabet til Køge Kommune undersøges blandt de eksterne virksomheder og for både de interne og eksterne virksomheder undersøges kommunens image. 8 Side 25

31 KENDSKAB TIL KØGE KOMMUNE 55 pct. af de eksterne virksomheder angiver, at de har kendskab til Køgeområdet. Kendskabet til Køge Kommune er marginalt højere i Region Hovedstaden (56 %) sammenlignet med Region Sjælland (54 %). Kender du Køge Kommune (forstået som Køgeområdet)? 45% 55% Ja Nej Kun 55 pct. af de eksterne virksomheder angiver, at de kender til Køge Kommune forstået som Køgeområdet. Det er op til hver enkelt respondent, hvor meget, der skal til for at svare, at man har kendskab til området, men svarene indikerer, at mange af respondenterne fra de eksterne virksomheder kun har et meget begrænset kendskab til området. Disse respondenter kan derfor heller ikke forventes at have en klar vurdering af Køge Kommune som erhvervskommune og har derfor ikke svaret på de efterfølgende spørgsmål om Køge Kommunes image. Kender du Køge Kommune (forstået som Køgeområdet)? Opdelt på Region. Region Sjælland (n=37) Region Hovedstaden (n=66) 0% 50% 100% (Eksterne virksomheder, n = 103) Ja Nej 9 Side 26

32 ASSOCIATIONER MED KØGE KOMMUNE INTERNE VIRKSOMHEDER Hvad er det første, du tænker på, når du tænker på Køge Kommune som et sted at drive virksomhed? 48% 29% 23% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Positive Neutral Negative Word Clouden præsenterer et lettilgængeligt billede af, hvad virksomhederne associerer Køge Kommune med, baseret på antallet af gange, specifikke ord er nævnt. Jo flere gange et givent ord er nævnt, desto større fremstår ordet i clouden. De interne virksomheder forbinder især Køge Kommune med noget positivt og med vækst og muligheder især grundet den gode infrastruktur og beliggenheden ift. virksomhedernes kunder. De negative associationer består primært i besværligt samarbejde og manglende kontakt og dialog med kommunen. 10 Side 27

33 ASSOCIATIONER MED KØGE KOMMUNE EKSTERNE VIRKSOMHEDER Hvad er det første, du tænker på, når du tænker på Køge Kommune som et sted at drive virksomhed? Udenfor... lidt på landet-agtigt Provins Køge er for lille en by for min virksomhed 48% 39% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Positive Neutral Negative Word Clouden præsenterer et lettilgængeligt billede af, hvad virksomhederne associerer Køge Kommune med, baseret på antallet af gange, specifikke ord er nævnt. Jo flere gange et givent ord er nævnt, desto større fremstår ordet i clouden. De eksterne virksomheder associerer ligeledes Køge Kommune med den gode infrastruktur, placering og logistik på den positive side. 11 Side 28

34 ATTRAKTIVITET Mange eksterne virksomheder kan ikke svare på, hvor attraktiv Køgeområdet er som sted at drive virksomhed, selvom virksomheder uden kendskab til kommunen er sorteret fra. De interne virksomheder og virksomheder fra Region Sjælland vurderer Køge som mest attraktiv. Hvor attraktiv vurderer du, at Køge Kommune (forstået som Køge-området) er som et sted at drive virksomhed? Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget uattraktiv og 5 er meget attraktiv (ved ikke er frasorteret). 80% 70% 60% Interne virksomheder Eksterne virksomheder Gennemsnit = 3,7 Gennemsnit = 3,3 Gennemsnitlig vurdering af attraktivitet opdelt på region. Kun eksterne virksomheder. Meget 5,0 attraktiv 4,5 4,0 3,5 3,0 3,7 3,1 50% 46% 2,5 40% 30% 28% 25% 32% 2,0 1,5 20% 10% 0% 16% 9% 14% Meget attraktiv Attraktiv Hverken uattraktiv eller attraktiv (n (interne) = 200, n (eksterne) = 57) 12% 8% 5% 3% 3% Uattraktiv Meget uattraktiv Ved ikke 1,0 0,5 Meget 0,0 uattraktiv Region Sjælland (n=37) Region Hovedstaden (n=66) 12 Side 29

35 Hvilke kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland opfatter du som de mest attraktive steder at drive virksomhed? Virksomhederne havde mulighed for at vælge flere kommuner end én. SAMMENLIGNING AF KOMMUNERS ERHVERVSATTRAKTIVITET Køge Kommune bliver nævnt af 5 % af virksomhederne, som værende et af de mest attraktive steder på Sjælland at drive virksomhed og er dermed på en delt tredjeplads - på trods af, at ingen virksomheder fra Køge Kommune er med i opgørelsen. Hvilke kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland opfatter du som de mest attraktive steder at drive virksomhed? Virksomhederne havde mulighed for at vælge flere kommuner end én. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 28% 6% 5% 5% 5% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 17% Virksomhederne blev spurgt ind til, hvilke kommuner på Sjælland, de synes, er de mest attraktive steder at drive virksomhed. At svare eksempelvis Køge Kommune fordrer således, at man både har uhjulpet kendskab til Køge Kommune, samt at man mener, at Køge Kommune er blandt de mest attraktive steder at drive virksomhed på Sjælland. I mange tilfælde nævner virksomhederne den kommune, hvor de selv er beliggende, men de fem virksomheder, der nævner Køge Kommune, ligger alle uden for Køge Kommune (Københavns, Herlev, Egedal, Greve og Stevns kommuner), da opgørelsen kun omfatter eksterne virksomheder. (Eksterne virksomheder, n = 103) Note: Sjællandske kommuner, der ikke fremgår af figuren, vurderes ikke som værende blandt de mest attraktive steder at drive virksomhed af nogen af virksomhederne. 13 Side 30

36 UDVIKLINGSORIENTERET, DYNAMISK OG VÆKSTSKABENDE INTERNE VIRKS. 65 % af de interne virksomheder opfatter Køge Kommune som et at de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland. 26 % mener det modsatte. Hvorfor ikke? Opfatter du Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland? Hvordan nyder virksomheden godt af det? Oplever ikke at sparringen med kommunen lever op til forventningerne 10% Interne virksomheder Større virksomheder er kommet til. Det skaber synergier Der sker en masse i centrum. I Udkantskøge går det ikke godt 26% Ja Nej Der er mange nye tiltag, som gavner virksomheden og kommunen generelt Der er ikke bedre end andre steder. Gennemsnitlig kommune 65% Ved ikke Kan godt fornemme, der sker en udvikling, men det er ikke noget, der som sådan gavner virksomheden Besværlige lokalplaner. Kommunens beslutninger synes ikke at være til diskussion (Interne virksomheder, n = 200) Giver mulighed for at deltage i de projekter, der er sat i gang 14 Side 31

37 UDVIKLINGSORIENTERET, DYNAMISK OG VÆKSTSKABENDE EKSTERNE VIRKS. 30 % af de eksterne virksomheder opfatter Køge Kommune som et at de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland. 19 % mener det modsatte og hver anden ved ikke. Virksomheder fra Region Sjælland vurder Køge Kommune bedre. Opfatter du Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland? Opfattelse af Køge Kommune som udviklingsorienteret, dynamisk og vækstskabende. Opdelt på Region. Eksterne virksomheder Region Sjælland (n=37) 40% 15% 45% Region Hovedstaden (n=66) 24% 22% 54% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 30% Ja Nej Ved ikke 51% Ja Nej Ved ikke Hvorfor ikke? 19% Der er ikke så meget synlighed på det område. Promovering mangler Har bare aldrig tænkt på Køge på den måde (Eksterne virksomheder, n = 103) Jeg ved ikke særlig meget om det, men har ikke hørt noget, som skulle vise, at det er vækstskabende Jyske kommuner er bedre til at tiltrække 15 Side 32

38 4 KøgeLIV I dette afsnit præsenteres de interne virksomheders kendskab til og vurdering af brandingplatformen KøgeLIV 16 Side 33

39 KøgeLIV Kendskabet til Køge Kommunes brand-platform KøgeLIV fra 2011 er begrænset blandt kommunens egne virksomheder. 14 % af virksomhederne kender således KøgeLIV. I 2011 blev der lanceret en brand-platform ved navn "KøgeLIV". Hensigten med platformen var at markedsføre Køge med udgangspunkt i de mange liv (fritidsliv, erhvervsliv m.m.), som der kan leves i byen og kommunen. Kender du til brand-platformen "KøgeLIV"? Hvordan vurderer du umiddelbart brand-platformen "KøgeLIV"? (kun virksomheder, der kender KøgeLIV ) 40% 35% 37% 2% 30% 26% 14% 25% 22% 20% Ja Nej Ved ikke 15% 10% 7% 5% 4% 4% 85% 0% Meget positivt (Interne virksomheder, n = 200) (Interne virksomheder, n = 27) Positivt Hverken positivt eller negativt Negativt Meget negativt Ved ikke 17 Side 34

40 5 INPUT TIL UDVIKLINGSOMRÅDER OG VILJE TIL ANBEFALING I dette afsnit præsenteres de interne virksomheders egne forslag til, hvordan kommunens erhvervsvenlighed kan øges. De forskellige opslag er kategoriseret og der vises en række eksempler. Desuden undersøges virksomhedernes vilje til anbefaling af Køge Kommune. 18 Side 35

41 VIRKSOMHEDERNES FORSLAG OPGJORT I KATEGORIER Virksomhederne ønsker især en bedre og mere åben dialog mellem erhvervslivet og kommunen, ligesom en bedre infrastruktur står højt på ønskelisten. Hvis du skulle pege på én ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? Åbne svar kodet i kategorier. (Procent) Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet 26% Bedre infrastruktur (herunder vejnet) 18% Hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati 10% Sænke skatter og afgifter Øget brug af lokale, private leverandører 8% 8% Bredere fokus i erhversstrategien Tiltrække kvalificeret arbejdskraft 6% 6% Fremme iværksætteri og hjælpe virksomheder med opstart 2% Andet 16% (n = 125) 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 19 Side 36

42 BEDRE DIALOG EKSEMPLER PÅ ÅBNE SVAR Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at det er svært at få kommunen til at lytte til virksomhedernes ønsker og behov. Derudover er der et udbredt ønske om bedre dialog og øget netværksdannelse mellem virksomheder og kommunen. Flere foredrag om generelle vækstpotentiale, erhvervssammenføring, skat, osv. Lytte til virksomhedernes behov og hurtigere sagsbehandlingstid Formidling og bedre kommunikation vedr. ændring af strukturer der berører virksomheder Bedre kommunikation og information om hvad der foregår i kommunen/regionen Kommunen skal gøre sig mere synlige ved at være der, hvor erhvervslivet er, i stedet for at sidde på rådhuset. Deltagelse i erhvervsnetværk Lyt lidt mere til virksomhederne Sørg for at dele viden ud til virksomhederne omkring de forskellige tiltag og projekter, der er i kommunen At kunne skabe netværk på tværs af brancher og andre skel 20 Side 37

43 BEDRE INFRASTRUKTUR EKSEMPLER PÅ ÅBNE SVAR Ønskerne til infrastrukturen angår primært vejnettet, parkeringspladser og en bedre indretning af midtbyen. Nedenfor ses eksempler på de kommentarer, der er blevet kategoriseret under bedre infrastruktur. Bedre til- og frakørselsmuligheder i industriområderne Forbedre infrastrukturen. Lad være med at bygge stadion med tilhørende forretninger inde i byen Have flere parkeringspladser, flere butikslokaler Bedre til planlægning af gravning på vejene Manglende parkering i nærheden. Dårlige forhold for lastbiler, der leverer varer.forbedring af trafikale forhold i bymidten Fortsætte med at udvikle og udbygge Infrastrukturen kunne godt blive bedre - især nede ved havnen 21 Side 38

44 NET PROMOTER SCORE Hvor mange vil anbefale Køge Kommune som en sted at drive virksomhed? Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% (Interne virksomheder, n = 194) 21% 38% 41% Ambassadører De loyale og entusiastiske Score på 9 og 10 Passive De loyale men uentusiastiske Score på 7 og 8 Illoyale De utilfredse Score på 0 til 6 De interne virksomheder har svaret på på spørgsmålet: Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune?. Svarerne bliver afgivet på en skala fra 0-10, hvor 0 er helt sikkert ikke anbefale og 10 er helt sikkert anbefale. Respondenterne bliver herefter opdelt i ambassadører, passive og illoyale. Den såkaldte Net Promoter Score (NPS) udregnes som forskellen mellem andelen af ambassadører og andelen af illoyale. Køge Kommune har dermed en NPS på -20 blandt virksomheder placeret i kommunen, hvilket indebærer, at der er flere illoyale end ambassadører. Selvom der altså er en udfordring i forhold til at få en større del af virksomhederne konverteret til ambassadører, er det samtidigt værd at bemærke, at Køge Kommune har en relativt høj NPS sammenlignet med andre kommuner.* NPS: = -20 * I andre kommuner, hvor Epinion har foretaget NPS-analyser i erhvervsklimamålinger, ligger NPS en på mellem -39 og Side 39

45 NPS OPDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE De store virksomheder på mindst 50 medarbejdere, er klart mere tilbøjelige til at anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune. Anbefalingsgraden er ligeledes højest blandt virksomheder inden for industri og fremstilling. Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune? Opdelt på virksomhedsstørrelse. Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune? Opdelt på branche. 100% Illoyale Passive Ambassadører 100% Illoyale Passive Ambassadører 90% 15% 20% 90% 24% 19% 21% 80% 43% 80% 70% 60% 50% 40% 37% 70% 60% 50% 44% 45% 35% 40% 35% 40% 30% 30% 20% 10% 46% 43% 22% 20% 10% 32% 35% 44% 0% Under 10 medarbejdere (n=70) medarbejdere (n=106) Mindst 50 medarbejdere (n=24) 0% Industri og fremstilling (n=25) Bygge og anlæg (n=35) Øvrige brancher (n=143) 23 Side 40

46 6 VURDERING AF UDVIKLINGSPROJEKTER I dette afsnit præsenteres de eksterne virksomheders kendskab til en række udviklingsprojekter, der enten udelukkende er placeret i Køge Kommune eller som rækker ud over kommunegrænsen. Desuden undersøges virksomhedernes vurdering af hvert enkelt udviklingsprojekt. 24 Side 41

47 KENDSKAB TIL UDVIKLINGSPROJEKTER Relativt få blandt de eksterne virksomheder kender til de store udviklingsprojekter i Køge Kommune. Størst kendskab er der til udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen, det nye universitetssygehus samt den nye jernbane mellem Ringsted og København. Jeg vil nu nævne nogle forskellige udviklingsprojekter, som jeg gerne vil høre, om du kender. Hvilke af følgende udviklingsprojekter i Køge Kommune har du hørt om? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen 33% Nyt universitetssygehus Køge Ny jernbane: Ringsted-København via Køge med ny station i Køge Nord 22% 24% Ny erhvervshavn 14% Udvidelse af Skandinavisk Transportcenter 12% Udvikling af nyt byområde i Køge Køge Kyst 11% Udvikling af nyt byområde i Køge Nord 7% Etableringen af Køge Park 7% Etableringen af Campus Køge 4% Ingen af ovenstående 59% (Eksterne virksomheder, n = 103) 25 Side 42

48 HOLDNING TIL UDVIKLINGSPROJEKTER De eksterne virksomheder, der kender til udviklingsprojekterne, er altovervejende positivt stemt over for dem. Virksomhederne er særligt positive over for udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen. Så vil jeg gerne høre, om du er positivt eller negativt stemt over for disse udviklingsprojekter? Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget negativ og 5 er meget positiv (ved ikke er frasorteret). Meget positiv Overvejende positiv Hverken eller Overvejende negativ Meget negativ Ved ikke Gns. Etableringen af Campus Køge (n=4) 50% 25% 0% 25% 4,67 Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen (n=34) 53% 29% 3% 0% 15% 4,59 Udvikling af nyt byområde i Køge Nord (n=7) 43% 43% 0% 14% 4,50 Etableringen af Køge Park (n=7) 57% 29% 14% 0% 4,43 Ny jernbane: Ringsted-København via Køge med ny station i Køge Nord (n=23) 43% 35% 9% 0% 13% 4,40 Ny erhvervshavn (n=14) 43% 43% 7% 0% 7% 4,38 Udvikling af nyt byområde i Køge - Køge Kyst (n=11) 55% 27% 9% 9% 0% 4,27 Udvidelsen af Skandinavisk Transportcenter (n=12) 33% 50% 8% 0% 8% 4,27 Nyt Universitetssygehus Køge (n=25) 40% 32% 4% 8% 0% 16% 4,24 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: der tages forbehold for et lavt antal virksomheder (n) ift. nogle af udviklingsprojekterne 26 Side 43

49 7 PLACERING AF VIRKSOMHED I KØGE KOMMUNE I dette afsnit præsenteres resultaterne for de eksterne virksomheders svar på en række spørgsmål omkring placering af virksomhed, herunder hvilke faktorer, der er vigtige i valget af placering af deres virksomhed, samt om de overvejer at flytte deres virksomhed eller åbne nye afdelinger både generelt og specifikt i Køge. 27 Side 44

50 VIGTIGSTE PARAMETRE I VALG AF STED AT DRIVE VIRKSOMHED Virksomhederne lægger i høj grad vægt på infrastrukturen, den geografiske placering samt adgangen til både kunder og kvalificeret arbejdskraft i forhold til valg af sted at drive virksomhed. Hvad er det vigtigste for dig (din virksomhed) i forhold til valg af sted at drive virksomhed? 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% God infrastruktur (motorveje, off. transport, havn, mv.) 40% Adgang til kunder/marked 21% Adgang til kvalificeret arbejdskraft 15% Attraktive erhvervsgrunde/lejemål 11% Geografisk placering / beliggenhed 11% Relationer til kommunen 8% Lav erhvervsskat/afgifter 6% Effektiv kommunal sagsbehandling 4% Andet 33% Ved ikke 9% (Eksterne virksomheder, n = 53) 28 Side 45

51 FLYTNING AF VIRKSOMHED TIL KØGE 13 % af de eksterne virksomheder overvejer at flytte eller åbne afdeling i andre dele af landet. Af disse 13 virksomheder, finder 2 virksomheder (15 %) det meget sandsynligt, at de vil flytte til Køge Kommune, og 1 virksomhed (8 %) finder det sandsynligt. Overvejer din virksomhed at flytte eller åbne afdelinger i andre dele af landet? Hvad er sandsynligheden for at din virksomhed vælger at flytte til Køge Kommune eller at åbne en ny afdeling i Køge Kommune? 3% 13% 90% 80% 70% 60% 77% 50% 40% Ja Nej Ved ikke 30% 20% 10% 0% 15% 8% 0% 0% 84% (Eksterne virksomheder, n = 103) (Eksterne virksomheder, n = 13) Note: de tre virksomheder, der finder det sandsynligt, at de vil flytte deres virksomhed til Køge Kommune eller åbne en ny af deling I Køge, kommer fra Stevns, Frederiksberg og Roskilde kommuner. 29 Side 46

52 8 VURDERING AF KØGE KOMMUNE I dette afsnit præsenteres resultater baseret på svar fra både interne og eksterne virksomheder. Virksomhederne er blevet bedt om dels at vurdere Køge Kommune som en kompetent og professionel sparringspartner og dels at angive, hvor enige de er i en række udsagn om Køge Kommune 30 Side 47

53 KOMPETENT OG PROFESSIONEL SPARRINGSPARTNER 3 ud af 4 eksterne virksomheder, kan ikke vurdere, om Køge Kommune er en kompetent og professionel sparringspartner. De eksterne virksomheder mener dette i lidt højere grad end de interne, men er usikkert grundet få svar blandt de eksterne. I hvilken grad opfatter du Køge Kommune som en kompetent og professionel sparringspartner på erhvervsområdet? Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er i meget ringe grad og 5 er i meget høj grad (ved ikke er frasorteret). 80% 70% Interne virksomheder Eksterne virksomheder Gennemsnit = 3,1 Gennemsnit = 3,4 74% 60% 50% 40% 30% 28% 31% 20% 10% 0% 16% 13% 11% 9% 8% 6% 4% 2% 2% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke (n (interne) = 200, n (eksterne) = 57) 31 Side 48

54 ENIGHED I UDSAGN OM KØGE KOMMUNE De fleste eksterne virksomheder véd ikke, hvordan udsagnene passer på Køge Kommune. Størst enighed er der i udsagnene om, at kommunen har en god infrastruktur og et attraktivt udbud af erhvervsgrunde. I det følgende vil vi gerne høre, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om Køge Kommune? Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig (ved ikke er frasorteret). Meget Enig Enig Hverken Enig eller uenig Uenig Meget Uenig Ved ikke / vil ikke svare Gns. Køge Kommune har en god infrastruktur Interne Eksterne 9% 19% 23% 39% 5% 2% 2% 20% 60% 16% 6% 2% 3,5 3,9 Køge Kommune har et attraktivt udbud af erhvervsgrunde Interne Eksterne 5% 13% 14% 30% 9% 2% 4% 19% 7% 67% 6% 26% 3,5 3,5 Køge Kommune har kompetent arbejdskraft til rådighed Interne 7% Eksterne 2% 14% 38% 12% 2% 4% 27% 67% 11% 6% 12% 3,3 3,3 Køge Kommune har en lav erhvervsskat (grundskyld) Interne 4% Eksterne 2% 5% 13% 11% 2% 4% 34% 9% 8% 77% 34% 2,9 3,0 Køge Kommune leverer effektiv sagsbehandling Interne 4% Eksterne 2% 4% 22% 12% 0% 7% 29% 15% 75% 12% 20% 2,9 2,7 (n (interne) = 200, n (eksterne) = 57) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 32 Side 49

55 EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION HAMBURG EPINION LONDON NORDHAVNSGADE AARHUS C DENMARK T: E: TV@EPINION.DK W: RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK T: E: TYA@EPINION.DK W: ERICUSSPITZE HAMBURG GERMANY T: E: TV@EPINION.DK W: AYLESBURY HOUSE, AYLESBURY STREET LONDON, EC1R ODB UNITED KINGDOM T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION MALMÖ EPINION NUUK EPINION OSLO EPINION SAIGON ADELGATAN MALMÖ SWEDEN T: E: TV@EPINION.DK W: POSTBOKS 4079 GL-3900 NUUK GREENLAND T: E: KUF@EPINION.GL W: BISKOP GUNNERUS GATE OSLO NORWAY T: E: MRB@EPINION.NO W: 11TH FL, DINH LE BUILDING, 1 DINH LE, DIST. 4, HCMC VIETNAM T: E: OFFICE@EPINION.VN W: EPINION STAVANGER EPINION VIENNA HOSPITALSGATA STAVANGER NORWAY T: E: SM@EPINION.NO W: SEMPERSTRASSE 1/ VIENNA AUSTRIA T: E: TV@EPINION.DK W: Side 50

56 62 KØGES IMAGE SOM ERHVERVSKOMMUNE - ÅBNE KOMMENTARER

57 Åbne Kommentarer Køge Kommunes Imagemåling 2015 Interne virksomheder Hvad er det første du tænker på, når du tænker på Køge Kommune som et sted at drive virksomhed? Aktivt og innovativt Alle de nye butikker de bygger At de gerne vil have en møde med Køge Kommune Besværligt Besværligt Bureaukrati, ugennemsigtighed, hierarki. By i vækst Bør oftere bruge lokale virksomheder, til kommunale kontrakter Bøvlet Central placering er godt. Central placering på Sjælland Central placering, med ok infrastruktur Centralt De gode muligheder, store arealer. De gør mange ting, men gør ikke meget for de små virksomheder. Svært at komme til at handle med Køge Kommune. Den er okay. 6 ud af 10 Den er udemærket Den geografiske beliggenhed i forhold til stor København og tilgængeligheden med henblik på trafikken Der ikke noget meget anderledes forhold til andre steder Der ligger nogle store virksomheder i Køge, for dem er det godt. For små virksomheder ikke så godt, kunne være hvor som helst Der skal mere liv på havnen. Det er en udfordring, fordi det kan være svært, fordi der træffes beslutninger, hvor der forventes handling med kort varsel. Det er et fint sted. Det er et fint sted. Ikke noget dårligt, kun i forhold til mangel til parkeringspladser Det er et godt sted Det er et godt sted, at være. Det er et godt sted, vi har ikke haft de store problemer. Når vi har henvendt os, har vi følt os hørt. Det er et okay sted at drive virksomhed, godt knudepunkt Det er et sted virksomheden er placeret ikke andet Det er fint Det er fint Side 51

58 Det er for øjeblikket fint, så længe de benytter interne firmaer til fx renovation nybyg etc. Det er ikke altid så nemt. Det er ikke specielt tiltrækkende for en virksomhed. Bureaukratisk, svært at have med at gøre, tungt at samarbejde med kommunen Det er ligeså godt som det andet. Det er nemt at drive virksomhed, når man bor i kommunen. Det er nemt pga. personens hjem. Det er normalvis nemt med motorvejen. Det er ok Det er okay Det er okay Det er okay Det er okay Det et okay sted Det fint nok. Det fungerer Det fungerer... Det hjemkommune Det rigtige sted Driftigt og interessant område. ekspanderende - kedelige - rare Ekstremt positivt En god kommune, gode forhold, men der mangler noget begrænsning i forhold til uddelingen af bevillinger til restauranter. Dvs. hellere få gode, velfungerende restauranter, i stedet for flere mindre gode. En god placering rent geografisk En god servicekommune overfor erhvervslivet. En rivende udvikling på erhverv. Udbygning af infrastruktur. Er der noget beskæftigelse Er glad for at drive virksomhed i kommunen. Erhvervsvenligt Et udmærket sted ETK - ikke positivt Fantastisk kompetent teknisk afdeling, som opfører sig ordentlig, helt ned på medarbejder niveau Fantastisk udvikling i gang Fint Fint nok. For dyrt Fornuftig kommune Fornuftigt fremme i skoene Fornuftigt sted fremdrift infrastrukturproblemer --> broen Fremdrift Side 2 af 10 Side 52

59 Følte sig velkommen i Køge kommune ved tilflytning Få fixet vejene Generelt fornuftigt God affaldsordning Den kommunale behandling af byggesager. God beliggenhed God beliggenhed God beliggenhed. Ligger centralt i forhold til sygehus, motorvej. En by i udvikling. God geografisk beliggenhed God infrastruktur God kommune, generelt. Kan godt have lidt problemer, kan tage lidt lang tid. God kommune. God kunde God kunde (kommunen) God trafikal placering God Godt Han bor tæt på Har ikke rigtig så meget med dem at gøre. Har ingen problemer med det. Hver år får vi et giro for en affaldsordning, som ikke bliver benyttet Høje miljøomkostninger Ikke godt Ikke meget kontakt til kommunen Ikke noget specielt Ikke rigtig noget specielt. Ikke så meget kontakt med kommunen. Vejene kunne være mere saltede Interviewperson er skuffet over aktiviteten i kommunen Kan godt lide Køge som by. Kommune der kun tænker på deres eget velbefindende frem for virksomhedsdrivende. Kommune med fremdrift Kommunen er lydhør Kommunen har de nødvendige rammer. Kontakt og samarbejde med kommunen er svær. Men selve det og drive virksomhed er okay. Kundemæssigt helt fint, men kommunen er ikke til at arbejde med. Køge er en by i udvikling Køge Havn Køge Kommune viser forståelse overfor ting, der gavner dem selv, så som forbedring af miljøet, naturskolen etc. Kører skrald og genbrug rundt. På det område er det fint at drive virksomhed i Køge kommune. Langsomt og ikke imødekommende Lever ikke op til at være en erhvervsvenlig kommune Lidt barsk - når man skal søge om noget, er det meget svært at komme igennem med noget. De er meget embedsmandsagtige. Bedre at gå igennem politikere. Side 3 af 10 Side 53

60 Ligger godt i forhold til København Mange gange er det besværligt Mange projekter på godt og ondt. Haft et par år i entreprenør kaos. Manglende fleksibilitet Marie Stærke Meget fint sted at drive virksomhed Meget firkantede, det er meget med hensyn til udeserveringerne, udfordrende, Meget godt Meget godt tilfredse, der findes den arbejdskraft de efterspørger. Meget stramme rammer Mellemstor kommune med masser af liv og muligheder Middelmådigt Muligheder. Neutralt Nogle er mere lige end andre. Ok Ok Ok sted Positiv Positivt Positivt Positivt Positivt Positivt en by og område i vækst Positivt, grundet vækst Positivt. Praktisk beliggenhed Problematisk samarbejde Rammevilkår: Alle de rammer som kommunen sætter. Ingen dækningsafgift. Kommunale sagsbehandling Rimelig lydhørhed og fleksibilitet Sindssygt dyrt sted uden forståelse Skidt Skodkommune Spændende sted Stort Potentiale Super centralt Svært, bor langt væk. Dårlige transportmuligheder Tæt på motorvej og nemt at komme hertil Sådan okay Tarvelig kommune, Køge Kommune er en kommune, der er der for arbejdspladser, de er der ikke for borgerne eller deres virksomheder Totalt ubrugeligt erhvervsmæssigt i forhold til at få tilladelser og den slags Side 4 af 10 Side 54

61 Transportmulighederne er gode Udmærket erhvervsklima Udmærket sted Udmærket sted Udmærket, god handelsby Udvikling Umiddelbart negativ. Umiddelbart positivt Ville heller have virksomhed i Ballerup Vækst Vækst og infrastruktur (positivt) Vækstområde Hvorfor opfatter du ikke Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland? Bare den samlede fornemmelse af hvad kommunen leverer Besværlige lokalplaner. Kommunens beslutninger synes ikke at være til diskussion. De er destruktive. De stjæler en masse jord uden at sige tak De har ikke gjort meget for supersygehuse. Beliggenheden gør at de får noget foræret De har ikke nogen aktiviteter, der skal hjælpe de private virksomheder. De har ikke udmærket sig på nogen speciel måde, så han vil ikke sige at de er den bedste. De har rigtig mange missioner, det bliver bare ikke ført ud i livet. Ikke særlig proaktive De kunne gøre mange andre ting, og forbedre. Fx fritidslivet og Køge Boldklub, stadion kunne være bedre De skulle have startet for 10 år siden med at begynde at udvikle. Køge Kommune er bagud Den er godt på vej, men ikke ligesom så mange andre steder Den generelle holdning Der er ikke bedre end andre steder. Gennemsnitslig kommune Der er ikke sket det store de sidste 20 år Der er ikke så meget vækst. Der ikke særlig meget nybyggeri Der er meget lidt synlighed (kommunen mangler incitament) Der kan stadig gøres mere Der sker en masse i centrum, i udkantskøge går det ikke godt. Meget fokus på havn og marine, i udkanten går det ikke godt Der sker ikke så meget. Der sker mere i andre kommuner Det er et bøvlet samarbejde Det oplever jeg ikke lokalt. Det virker udadtil som om, at der er megen stilstand. Er meget utilfreds med udviklingen ved Køge Kyst Fordi han mener der er kommuner, der gør det bedre. De er meget usynlige i gadebilledet Side 5 af 10 Side 55

62 Føler sig meget snydt af Køge. De er blevet fjernet fra deres originale location, og har fået 6 måneder til at finde en ny, men det kan ikke lade sig gøre for deres Budget. Ikke velorganiseret nok Kammerateriet er alt ødelæggende Kommunen er ikke velfungerende med de ellers fornuftige tiltag, der bliver vedtaget Kommunen har været uprofessionelle; især jobcentret. Køge Kommune kender ikke deres egne regler, man skal ikke rådgive om noget, man ikke ved noget om og ikke kan huske sin rådgivning. De skal stå ved, hvad de har gjort. Arrogance over for folk. En dame fra Køge Kommune har sparket hans hund. Ligger i en yder del af kommunen og det er de ikke gode til. Manglende initiativ og synlighed Meget idéfattigt og snæversynet, visionsløst Oplever ikke at sparringen med kommunen lever op til forventningerne Oplever ikke noget sindsoprivende På baggrund af historien, hvor Køge hang lidt i bremsen. Sendte en ansøgning for 4-5 år siden og har ikke fået svar endnu Stramme regler i forhold til skiltning og placering af varer. Uhensigtsmæssig lokalplan for Ølbycentret Hvordan nyder din virksomhed glæde af, at Køge Kommune er udviklingsorienteret, dynamisk og vækstskabende? 90% af virksomhedens indkomst er fra arbejde for kommunen. Afledt forretning Antallet af indbygger øges og giver dermed flere kunder. Borgmesteren har deltaget og været positiv i forbindelse med den nye fabrik og de tilgodeser deres egne virksomheder. Byggeaktiviteten giver større drift De er ihærdige med at folk skal være beskæftigede. jobtræning etc. De er meget til at skabe arbejdspladser, de har gjort meget for virksomhederne, nyt supersygehus, gode ting for erhvervslivet, skabe arbejdspladser De har kontaktet virksomheden for at høre om de manglede personale De tager højde for de parter der er i kommunen, altså de får tingene integreret. Fornuftig erhvervsstrategi Der bliver opgaver at lave, det giver noget arbejde. Det smitter mest af på de store firmaer. Køge er god til at fordele det Der er den senere tid kommet mere fokus på IPs virksomhed og flere muligheder for, at komme med tilbud på arbejde. Der er få problemer i forbindelse med at drive virksomhed. Der er mange nye tiltag som gavner virksomheden og kommunen generelt. Der findes en del firmaer, som er inde for rustbranchen. Godt marked for rustfri stål. Der har allokeret fantastisk kompetent miljøarbejder. Mette Bahlin er meget dygtig. Beredskabsmiljø er dygtige og alt er let Der kommer flere borgere til og virksomheden sælger huse Der kommer flere borgere, dvs. flere kunder. Der kommer flere byggeopgaver dvs. flere kunder Side 6 af 10 Side 56

63 Der sker en masse i Køge Kommune med sygehus og jernbane. Det er godt at snakke om Køge og de initiativer, som de tager. Det giver et godt netværk Det går fremad og der er mange gode projekter Det skulle være indirekte Det skulle være indirekte Er ved at starte ny virksomhed - dynamikken kan smitte, kan jeg mærke Flere arbejdspladser. Det kan gavne virksomheden i forhold til handel. Flere håndværkere som vi kan sælge lidt til, byen udvikler sig på en positiv måde Fordi virksomheden er placeret godt. Forhåbentlig flere indbyggere i Køge i fremtiden, grundet udviklingsprojekterne Får nogle flere erhvervskunder at køre for. Gennem forbedring af infrastruktur Giver bedre muligheder, grundet placering Giver et rigtig godt samarbejde med jobcentre. Giver mulighed for at deltage i de projekter der er sat i gang. God udvikling af transportcentret Gode forhold som lokalt mediehus Ham selv der laver udviklingen, stor aktie i det. Vigtigt når man driver sin virksomhed, at man har kommunen og specielt også det politiske niveau. Kommunen/politikerne har forståelse for den virksomhed man driver. Har ikke nydt glæde af det Har ikke nydt glæde af det. Har ingen fordele lige nu. Del i udviklingen i Køge er de ikke med i. Små firmaer får ikke så meget opmærksomhed Håb om flere boliger, og flere indbyggere i Køge. I forhold til beliggenhed vil virksomheden muligvis nyde glæde af Køge øst projektet + div. projekter. Ikke endnu Ikke noget direkte, men ser udviklingen Ikke noget specielt Indirekte Indirekte gavn Indirekte gennem medarbejdere, men ikke nogen direkte øgning i opgaver Ingen problemer, det kører godt Ingen specielle ting at pege på. Der sker en masse rundt omkring i kommunen Ingenting Jo flere ting der kommer til byen, jo flere kunder. Noget gennemgang i butikkerne. Nye tiltag, biograf, så flere folk besøger byen Kan godt fornemme der sker en udvikling men det ikke noget der som sådan gavner virksomheden. Kommer i avisen omkring motorvejsbyggeri. Kommunen indgår i dialog med en række virksomheder, hvor udkommet lang hen er vejen er mere end tilfredsstillende Kun indirekte Lidt direkte påvirkning, gennem bedre service fra kommunens side Mange nye virksomheder Meget positivt, nemmere at tiltrække medarbejdere Side 7 af 10 Side 57

64 Midt imellem. Okay, men de nyder ikke meget af det Motorvejsafkørsel og s-togstation er gode ting. Negativt Nyder glæde af det da Køge Kommune er blandt de største kunder - Nyder godt af det Nyder ikke så meget glæde af det nu men forventer det måske på sigt. Fx hvis der kom S-tog station i nærheden af virksomheden. Ordremæssigt vækst Positiv udvikling Positivt for kunder og potentielle kunder at der er så positivt et klima i Køge kommune Primært indirekte når Køge kommer på landkortet Producerer flydende beton, så alt nybyggeri grundet disse projekter, er en god bonus. Sandsynligvis indirekte Ser frem til at kommunen ser frem til at få flere og flere borgere. Især i Køge Nord Skaber et større kundegrundlag Skaber flere kunder Skaber flere mennesker og større kundegrundlag Skaber mere arbejde grundet vækst Skabes synergi fordi der kommer flere virksomheder til området Smidig behandling af sager v. kommunen Som transportvirksomhed ligger det centralt for stort set alle dele af landet Stor kunde med vækst giver mere arbejde Større virksomheder er kommet til. Synergi. Så kan de hoppe med på vognen, og udvikle sig Transportmulighederne Udlejning bliver bedre Vi får forhåbentlig glæde af det nye center, håber at få det i ny tid Vi lever af den vækst der er. Når der kommer mennesker til, er der gang i forretningen Side 8 af 10 Side 58

65 Eksterne virksomheder Hvad er det første du tænker på, når du tænker på Køge Kommune som et sted at drive virksomhed? Cafe Centralt sted De har nogle store industri virksomheder Det er fint, masser af erhverv Detailhandlen er mulig på gågaden. En bopæls og en grøn kommune. En udmærket by. Fin placering ift. motorvej etc. Erhvervsvenlighed Mange andre virksomheder Netværk Et af de mest [ ] områder at have virksomhed Fin kommune God infrastruktur Godt, mange kunder Ikke særlig imponerende kommunalstyrelse. Jeg tror det er behageligt Jeg tror det er et område i udvikling og gode forhold kemikalier - firmaer Køge er for en lille by for min virksomhed Køge vil modsat KBH K have svært ved at tiltrække højtuddannede og samtidig afvige fra det finansielle centrum Køgebugt motorvejen Ligger godt Infrastruktur Logistik Logistisk center Positivt Proaktive Provins Skibstuens frokost på havnen Suzuki Torben Sød, gammel og hyggelig by Udenfor... lidt på landet agtigt Vækstområde Side 9 af 10 Side 59

66 Hvorfor opfatter du ikke Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland? De en af dem og er godt på vej Der er ikke så meget synlighed på det område (promovering mangler) Det skulle være fordi de høster andres frugter Har bare aldrig tænkt på Køge på den måde. Ikke omtalt Ikke omtalt Jeg ved ikke særlig meget om det, men har ikke hørt noget, som skulle vise det er vækstskabende Det jyske er bedre til at tiltrække Køge kommune er en god kommune, men de kan godt gøre nogle ting bedre - bl.a. for unge mennesker og jævnaldrende Side 10 af 10 Side 60

67 63. Status på boligsociale indsatser - 17-midlerne Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, at tage orientering om boligsociale indsatser vedr. 17- midler til efterretning. Baggrund og vurdering Center for Dansk og Integration v/ulf Lolk Larsen vil på udvalgsmødet give status på de boligsociale indsatser i forbindelse med de bevilligede 17-midler. Økonomi Sagen har ingen økonomisk konsekvens for Køge Kommune Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Arbejdsmarked og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Borgerservice Sagsnr Beslutning Orienteringen taget til efterretning. Side 61

68 64. Ændring i flygtningekvote 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalg og Byrådet, at orientering om ny fordeling af flygtninge i 2015 tages til efterretning. Baggrund og vurdering Byrådet har den 26. august 2015 godkendt en fordeling af flygtninge til Køge Kommune på 43 personer i Dette antal er baseret på tal fra Udlændingeservice som Kommunekontaktrådet (KKR) har godkendt. Efterfølgende har Udlændingeservice rettet det forventede fordelingstal for KKR Sjælland har på møde 2. marts drøftet denne fordeling og besluttet at følge Udlændingestyrelsens fordeling af forhøjede kommunekvoter for 2015: Region Sjælland Oprindl. kvote Ny Kvote Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Region Sjælland i alt Kommunerne har frem mod mødet i KKR haft mulighed for at byde ind til KL, såfremt de ønskede at modtage et forhøjet antal flygtninge i kommunen. Dette er således indregnet i fordeling, mens de øvrige kommuners kvote er fordelt efter Udlændingestyrelsens "normale" matematiske fordelingsmodel, der benyttes ved kvotefordeling. Køge Kommune har valgt at benytte den normale fordelingsmodel, og dermed ikke ansøgt om at modtaget et forhøjet antal flygtninge. En evt. omfordeling internt mellem kommunerne i regionen er blevet afsluttet inden udgangen af marts, og KKR har givet Udlændingestyrelsen en endelig tilbagemelding pr. 1. april ift. nye regions- og kommunekvoter for Regionskvoten for Sjælland er samlet steget med 1437 personer fra 727 til samlet 2164, mens kvoten for Køge Kommune er steget med 88 personer fra 43 til 131 personer. Køge Kommune forventes hovedsageligt at modtage flygtninge fra Syrien. Der modtages også et mindre antal flygtninge fra Eritrea. Side 62

69 Administrationen er i dialog med Udlændingeservice om at modtage flygtningegrupper, der er identiske med de kvoteflygtninge, kommunen har modtaget de seneste år. Dette match kan give gevinster i form af en mere homogen flygtningegruppe og en bedre udnyttelse af kommunens ressourcer. Økonomi Modtagelse af det øgede antal flygtninge får økonomisk konsekvens for Køge Kommune. Der er derfor iværksat korrigerende handlingsforslag, der pt. behandles i de aktuelle fagudvalg. I forlængelse af kvoteforhøjelserne og drøftelserne heraf, besluttede KKR Sjælland, at opfordre KL til at se nærmere på økonomi i forhold til integration af flygtninge. Det gælder bl.a. følgeudgifter i form af kontanthjælp, hvor der senest indgår en nedtrapning af den statslige refusion i det 3-årige integrationsforløb. I løbet af det første år falder refusionen af kontanthjælp til 20 pct. KL opfordres til at medtage dette i forbindelse med økonomiforhandlingerne for Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Arbejdsmarked og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Borgerservice Økonomiudvalget : :00 Til Erhvervs- og orientering Arbejdsmarkedsudvalget Køge Byråd : :00 Til Erhvervs- og orientering Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning. Side 63

70 65. Selvforsørgelse gennem beskæftigelse - screeningsmodel og investeringskalkule Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget: 1. Godkender rammer for den beskrevne kompetenceafklarings- og screeningsmodel og 2. Overfor Økonomiudvalget og Køge Byråd indstiller en tillægsbevilling på kr. i 2015 og kr. i 2016 og kr. i 2017 som beskrevet i investeringskalkulen. Baggrund og vurdering Screeningsmodel På Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets ekstramøde d. 26. marts 2015 godkendte udvalget, at forvaltningen arbejdede videre med at udvikle en kompetenceafklarings- og screeningsmodel til drøftelse på udvalgets aprilmøde. Forvaltningen har siden det ekstraordinære møde i marts drøftet, hvilke elementer der skal indgå i screeningsmodellen. Herunder hvordan vi kan tilrettelægge en tilpasset model, hvor sprogundervisning og jobrettet aktivering bedst går hånd i hånd og hjælper flygtningen frem mod selvforsørgelse. Som tidligere beskrevet, er det forvaltningens vurdering, at flygtningenes erhvervs- og uddannelsesbaggrund og kendskab til det latinske alfabet og engelskkundskaber har stor indflydelse på mulighed for en tidlig og gerne holdbar arbejdsmarkedstilknytning. Modellen bygger på en forudsætning om, at jo bedre uddannelsesbaggrund, engelsk kundskaber, kendskab til det latinske alfabet og omsættelig erhvervserfaring jo tidligere starter den beskæftigelsesrettede indsats. Mens flygtninge der ikke aktuelt opfylder minimumsbetingelserne for tilknytning til det dansk arbejdsmarked i starten bruger sprogskolen til at styrke arbejdsmarkedstilknytningen på sigt. Så selv for flygtninge, der er allerlængst fra arbejdsmarkedet kan selv en marginal arbejdspladstilknytning være med til at sikre bedre langsigtet grundlag for integration og fremtidig selvforsørgelse. Modellen bygger tillige på, at flygtningene både får et danskuddannelses- og beskæftigelsesrettet tilbud, der kører parallelt. Det er derudover forvaltningens vurdering, at vi har brug for at forny den nuværende screeningspraksis for mere målrettet at kunne afdække den enkeltes erhvervs- og uddannelseskompetence. Der kan være mange veje til selvforsørgelse, så derfor skal screeningsmodellen skitsere den rette kombination af danskuddannelse og virksomhedsrettet aktivering for den enkelte. Som det fremgår af nedenstående investeringskalkule så vil en screeningsmodel og typeinddeling give forvaltningen et konkret afsæt til at få planlagt indsatsen baseret på den enkelte flygtnings kompetencer og "jobparathed". Investeringskalkule For gruppen af flygtninge på kontanthjælp efter integrationsloven gælder det, at refusionsprocenten ikke er afhængig af indsatsen. Statsrefusionen er 50 % på kontanthjælpsydelsen i integrationsperioden. Derfor vil en investering i en større virksomhedsrettet indsats kun kunne tjene sig hjem som følge af, at personerne bliver selvforsørgende, samt at der er et resultattilskud fra staten hvis en flygtning bliver selvforsørgende inden for de første 3 år. Ved at screenes alle nye kvoteflygtninge for: Side 64

71 1. Det latinske alfabet 2. Kan tale engelsk eller andet tilsvarende sprog 3. Har en uddannelse, som direkte eller med lidt opdatering, kan benyttes på det danske arbejdsmarked. Forvaltningen vurderer, at der er behov for 2 x 2 timers ekstra samtale incl. tolk pr. person. Ved denne kategorisering vil vi intensivere den virksomhedsrettede indsats ved afsættelse af en fuldtidsperson til dette formål.med denne indsats forventes følgende resultater: Type 1: Hvis flygtningen har alle 3 screeningselementer, så skal den virksomhedsrettede indsats starte efter 1 3 måneder og selvforsørgelse efter 3-6 måneders indsats. Succesraten er 75 % af denne gruppe bliver selvforsørgende 1 år tidligere end normalt. Type 2: Hvis flygtningen har 2 af screeningselementerne, så skal den virksomhedsrettede indsats starte efter 3 6 måneder og selvforsørgelse efter 3-6 måneders indsats. Succesraten er 25 % af denne gruppe bliver selvforsørgende 1 år tidligere end normalt. Type 3: Hvis flygtningen har 1 af screeningselementerne, så skal den virksomhedsrettede indsats starte efter 3 12 måneder og selvforsørgelse efter 6-9 måneders indsats. Succesraten er 15 % af denne gruppe bliver selvforsørgende 1 år tidligere end normalt. Type 4: Hvis Flygtningen ikke har nogen af screeningselementerne, så skal den virksomhedsrettede indsats starte efter 3 15 måneder og selvforsørgelse efter 6-9 måneders indsats. Succesraten er 25 % af denne gruppe bliver selvforsørgende 3 måneder tidligere end normalt. Da screeningsarbejdet håndteres fremadrettet, kender forvaltningen ikke den reelle fordeling mellem de enkelte typer. Forvaltningen skønner, at fordelingen er som følgende: Type 1: 5 % Type 2: 20 % Type 3: 25 % Type 4: 50 % Forvaltningen forventer at foretage en midtvejsstatus i 2016 og en endelig evaluering i slutningen af 2016 med henblik på at gøre modellen og den virksomhedsrettede indsats permanet fra Økonomi Resten af 2015 forventes 87 kvoteflygtninge incl. ægtefæller, 123 i 2016 hvorefter der forventes 105 om året. På denne baggrund er der følgende udgifter i kr I alt Personaleomkostninger 483,0 634,5 607, ,0 Tolkebistand 106,0 150,0 128,0 384,0 Kontanthjælp -900, , ,0 Refusion 450, , ,0 Resultattilskud 0-192,0-624,0-816,0 I alt 589,0 142, ,5-282,0 Da der er en procesforsinkelse er dette en langsigtet investering. Gevinsten vil først komme i men set over en 3-årige periode vil denne metodeændring under de Side 65

72 foregivende forudsætninger give et positivt resultat. Tillægsbevillingen søges som en del af den samlede sag til de stigende udgifter på flygtningeområdet. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Beslutning 1. Godkendt. 2. Tiltrådt. Side 66

73 66. Effektiviseringsmuligheder - Budget Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice anbefaler, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget med udgangspunkt i det udmeldte effektiviseringsmål på 5 mio. kr. drøfter mulige forslag til effektiviseringer vedrørende indkomstoverførsler på Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Baggrund og vurdering Køge Kommune har en stærk økonomi og dermed et godt udgangspunkt for det kommende års budgetlægning, der skal derfor ikke som tidligere år udarbejdes et omprioriteringskatalog. Der er dog en mindre ubalance, der skal dækkes gennem effektiviseringer. I budgetvejledningen for , som Byrådet netop har godkendt på mødet den 24. marts 2015 arbejdes der med effektiviseringer for samlet set 13 mio. kr. Det dækker over generelle effektiviseringer på 8 mio. kr. på serviceområderne for alle udvalg bortset fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget samt et særskilt effektiviseringsmål på 5 mio. kr. på Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område vedrørende indkomstoverførsler. Tidsplan for budget : 13. april: Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter mulige forslag til effektiviseringer 11. maj: Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter de konkrete oplæg, som forvaltningen har udarbejdet med udgangspunkt i drøftelsen på mødet i april og kommer med eventuelle supplerende forslag 8. juni: Erhvervs- og arbejdsmarkesudvalget træffer endelig beslutning om, hvilke effektiviseringsforslag Økonomiudvalget og byråde skal orienteres om 9. juni: Økonomiudvalget orienteres om effektiviseringsforslagene 16. juni: Byrådet orienteres om effektiviseringsforslagene august: Byrådsseminar om budget august: 1. behandling af budget oktober: 2. behandling af budget Mellem 1. og 2. behandlingen af budget genberegnes budgetgrundlaget på kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger på baggrund af økonomiaftalen mellem regeringen og KL samt Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose fra august over ledigheden. Bilag Budgetvejledning Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Beslutning 1.Drøftet. 2.Forslag på området kan indsendes til forvaltningen. 3.Det blev endvidere aftalt, at der afholdes et møde med medarbejdersiden fra FMU FAB på mødet i juni. Side 67

74 Fraværende: Lissie Kirk Side 68

75 66 BUDGETVEJLEDNING

76 NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Budgetvejledning Økonomisk afdeling Køge Rådhus Torvet Køge Indledning Budgetvejledningen fastlægger rammerne og processen for udarbejdelsen af Køge Kommunes budget. Budgetvejledningens sigte er: - at skabe overblik over forløbet af budgetprocessen - at sikre mulighed for tidlig igangsættelse af initiativer, der kvalificerer grundlaget for de politiske prioriteringer - at fastlægge forventningerne til den politiske og administrative proces, herunder fagudvalgenes rolle - at fastlægge en proces, der sikrer inddragelse af borgere, ledere og medarbejdere i udarbejdelsen af budgettet Rammerne for budgetprocessen er beskrevet i afsnit A, og processen er beskrevet i afsnit B. Afsnit C indeholder en samlet tidsplan for budgetlægningen. Tlf Fax Kontakt: Signe Møllegaard Larsen Direkte tlf Signe.larsen@koege.dk A. De økonomiske rammer for budget A.1. Den økonomiske politik... 2 A.2. Driftsbudget... 2 Bevillingsniveau... 3 Demografi og anden fremskrivning af budgettet... 4 Effektiviseringer... 5 Overførselspulje... 6 A.3. Anlægsrammen... 6 A.4. Indtægtsbudgettering... 9 A.5. Låneoptag... 9 A.6. Budgetbemærkninger... 9 B. Processen for udarbejdelse af budget B.1. Det politiske spor B.1.2. Tema- og orienteringsmøder samt politiske forhandlinger Politiske forhandlinger Side 1/16 Side 69

77 Dato Sagsnummer Dokumentnummer B.1.3. Første- og andenbehandling, politiske spørgsmål og forhandlinger B.1.4. Investeringsplan for B.1.5. Høring B.2. Brugersporet C. Tidsplan for budget Bilag 1. Fremskrivningsnotatet Bilag 2. Mærkning af anlæg A. De økonomiske rammer for budget I dette afsnit beskrives de overordnede økonomiske rammer for Køge Kommunes budgetproces. Udgangspunktet for budgetlægningen er budgetoverslags-årene i det vedtagne budget Hertil kommer byrådets økonomiske politik og kommunens kasse- og regnskabsregulativ, som også er med til at fastlægge de overordnede økonomiske rammer. Endelig påvirkes kommunens budgetlægning i væsentligt omfang af den økonomiaftale for 2016, som regeringen og KL forventes at indgå i juni måned A.1. Den økonomiske politik Byrådet vedtog i juni 2014 en Økonomisk politik for perioden Den udstikker de mere langsigtede sigtepunkter for kommunens økonomistyring. Den Økonomiske Politik består af følgende 6 principper: Køge Byråd ønsker, 1. at fastholde en sund og bæredygtig økonomi 2. at understøtte effektive arbejdsgange og -processer 3. at skabe råderum til prioriterede anlægsinvesteringer 4. at udvise økonomisk forsigtighed 5. at sikre stabile skatter og takster 6. at overholde de årlige økonomiaftaler Under hvert af de 6 principper er der formuleret et antal konkrete mål for hvordan princippet udmøntes i den vedtagne økonomiske politik for Køge Kommune. I forhold til budgetprocessen er der tre konkrete mål, som er særlig relevante at iagttage: Overskuddet på den løbende drift bør som minimum udgøre 3 % af servicerammen i gennemsnit indenfor den 4-årige budgetperiode (pt. svarende til ca. 75 mio. kr. om året). Det samlede resultat i budgetlægningen bør være positivt. Ved det samlede resultat forstås den ordinære driftsvirksomhed, anlægsudgifter, lån, afdrag samt balanceforskydninger. Kassebeholdningen bør efter kassekreditreglen (365-dages reglen) have en fri kapacitet på 150 mio. kr. A.2. Driftsbudget Udgangspunktet for budget er overslagsårene fra det vedtagne budget År 2019 er en kopi af overslagsår Overslagsårene Side 2/16 Side 70

78 Dato Sagsnummer Dokumentnummer fremskrives til budget med KL s skøn for den forventede udvikling i priser og lønninger. I marts måned godkender Økonomiudvalg og Byråd principperne for fremskrivning af budgettet i forhold til den demografiske udvikling og anden mængderegulering. Eksempelvis budgetlægges indkomstoverførslerne konkret som pris gange mængde. Den nye befolkningsprognose behandles i Økonomiudvalg og Byråd i april måned. Budgetforslaget korrigeres herudover med varige konsekvenser af politiske beslutninger, der er vedtaget efter godkendelsen af budget Bevillingsniveau Køge Kommunes budget bevilges på udvalgsniveau (bevillingsniveauet er udvalgsniveauet). Det betyder, at Byrådet har uddelegeret kompetence og ansvar for budgettets aktivitetsområder til de stående udvalg (fagudvalgene). Byrådet har ikke delegeret kompetencen til at omplacere mellem serviceudgifter, indkomstoverførsler og andet, indenfor de enkelte fagudvalg. Andet indeholder fx budget til Aktivitetsbestemt medfinansiering og den centrale refusionsordning. I praksis betyder det, at: Byrådet skal godkende omdisponeringer mellem udvalg samt omdisponeringer mellem serviceudgifter, indkomstoverførsler og andet. Fagudvalgene kan omdisponere budgetposter indenfor udvalgets område, når der er tale om omdisponering indenfor den samlede ramme af serviceudgifter eller omdisponering indenfor den samlede ramme af indkomstoverførsler eller andet. Fagudvalgenes budgetter er opdelt i et antal aktivitetsområder. Fagudvalgene skal godkende omdisponering indenfor fagudvalgets budget, når omdisponeringen sker mellem aktivitetsområder. Forvaltningen kan omdisponere budgetposter indenfor aktivitetsområderne. Afdelinger og institutioner kan disponere indenfor egen budgetramme, under forudsætning af at der er tale om samme aktivitetsområde. Budgetposterne opdeles i budget på følgende aktivitetsområder: Side 3/16 Side 71

79 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomiudvalget Serviceudgifter 1) Redningsberedskabet 2) Politisk organisation 3) Administrativ organisation 2. Social- og Sundhedsudvalget Serviceudgifter 1) Social og Sundhedsservice 2) Takstfinansierede virksomheder 3) Sundhedsområdet 4) Det specialiserede område 5) Socialområdet i øvrigt Indkomstoverførsler 6) Førtidspension 7) Boligstøtte Andet 8) Aktivitetsbestemt medfinansiering 9) Centrale refusionsordning 10) Ældreboliger 3. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Serviceudgifter 1) Ungdommens uddannelsesvejledning 2) Andre faglige uddannelser 3) Øvrige arbejdsmarked Indkomstoverførsler 4) Introduktion for udlændinge 5) Kontanthjælp og aktivering 6) Sygedagpenge 7) Revalidering 8) Flexjob og ledighedsydelse 9) Erhvervsgrunduddannelse 10) Arbejdsmarkedsforanstaltninger 11) Ressourceforløb Andet 12) Forsikrede ledige 4. Teknik- og Miljøudvalget Serviceudgifter 1) Skattefinansierede ydelser Andet 2) Takstfinansierede ydelser 5. Børneudvalget Serviceudgifter 1) 0-6 års området 2) Foranstaltninger Børn unger Indkomstoverførsler 3) Indkomstoverførsler BUU Andet 4) Centrale refusionsordning 6. Skoleudvalget Serviceudgifter 1) Skole og SFO 7. Kultur- og Idrætsudvalget Serviceudgifter 1) Fritidsfaciliteter 2) Biblioteksområdet 3) Kultur mv. 4) Folkeoplysning og Fritidsaktiviteter 8. Ejendoms- og Driftsudvalget Serviceudgifter 1) Ejendommens drift Indkomstoverførsler 2) Indkomstoverførsler Andet 3) Ældreboliger Demografi og anden fremskrivning af budgettet I fremskrivningsnotatet, der er vedhæftet som bilag 1, er der angivet hvilket rammer under de enkelte udvalg, der fremskrives med demografi. I hovedparten af Køge Kommunes budget vil basisrammen blive fremskrevet med Køge Kommunes fastsatte pris- og lønfremskrivning for budget På nogle områder budgetlægges der konkret med pris- og mængdeforudsætninger. Under Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Ejendoms- og Driftsudvalget sker der ingen regulering som følge af en demografisk udvikling. Under Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget reguleres der for demografien på området for Andre faglige uddannelser og Erhvervsgrunduddannelser. Under Social- og Sundhedsudvalgets område reguleres der for demografien på området Pleje og omsorg ældre, Hjælpemidler mv., Kommunal genoptræning. Side 4/16 Side 72

80 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Under indkomstoverførsler reguleres der for demografi under Boligydelse til pensionister. På Børneudvalgets område reguleres der for demografien på Daginstitutionsområdet, Kommunal tandpleje, Sikrede døgninstitutioner samt Tabt arbejdsfortjeneste under indkomstoverførselsområdet. På Skoleudvalgets område reguleres der for demografien på Folkeskoleområdet samt Skolefritidsområdet og PPR. På Kultur- og Idrætsudvalgets område reguleres der for demografien på området for Ungdomsskolen og Musikskolen. I forlængelse af den politiske behandling af den nye befolkningsprognose på april møderne vil de budgetmæssige konsekvenser blive beskrevet i et selvstændigt notat, der sendes ud sammen med 1. behandlingsmaterialet. Effektiviseringer Køge Kommune har en stærk økonomi og et godt udgangspunkt for det kommende års budgetlægning. Der er dog en forventning om en mindre ubalance, der skal dækkes. Derfor arbejdes der i budgetlægningen for med effektiviseringer for samlet set 13 mio. kr. Fordeling af effektiviseringer på 13 mio. kr kr. (serviceudgifter) Økonomiudvalget Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Børneudvalget Skoleudvalget Kultur- og Idrætsudvalget Ejendoms- og Driftsudvalget I alt kr Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget (indkomstoverførsler) Set i lyset heraf skal der ikke udarbejdes noget omprioriteringskatalog til budget I stedet skal direktionen arbejde med generelle effektiviseringer på 8 mio. kr. på serviceområderne, der dækker alle udvalg bortset fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Hertil kommer et særskilt effektiviseringsmål for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område på 5 mio. kr. vedrørende indkomstoverførsler. Effektiviseringerne indarbejdes i budgetforslaget, således at der frem- Side 5/16 Side 73

81 Dato Sagsnummer Dokumentnummer lægges et budget i balance. Effektiviseringsforslagene beskrives endvidere i et særskilt notat til Byrådet. Fordeling af effektiviseringsmål på 8 mio. kr. betyder at udvalgenes bidrag til effektivisering sker i forhold til udvalgenes relative udgiftstyngde (målt ved den procentvise andel af serviceudgifterne i overslagsår (2019 er en kopi af 2018) i det vedtagne budget 2015). Kategorierne Indkomstoverførsler og Andet er ikke med i fordelingen. Sidstnævnte kategori indeholder udgifter til forsikrede ledige, ældreboliger, aktivitetsbestemt medfinansiering samt den centrale refusionsordning. Administrationen arbejder med udmøntning af effektiviseringsforslag i april-juni måned. Forslag til udmøntning af effektiviseringer sendes til orientering i fagudvalgene senest d. 8. juni, således at Økonomiudvalget bliver orienteret den 9. juni og Byrådet den 16. juni. Derudover er der fastsat et effektiviseringsmål på 5 mio. kr. på indkomstoverførsler under Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres løbende om forvaltningens arbejde hermed. De endelige forslag fremlægges til orientering i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget senest 8. juni, således at Økonomiudvalget og Byrådet orienteres henholdsvis d. 9. og 16. juni. Overførselspulje Overførselspuljen var i budget fastsat til 58 mio. kr. Formålet med at afsætte en pulje til overførsler er, at kunne håndtere de årlige overførsler inden for budgetlovens rammer, således at Køge Kommune ikke bliver ramt af eventuelle sanktioner. Set i lyset af forventninger om faldende overførsler i 2015, nedsættes puljen i budget til 50 mio. kr. årligt. A.3. Anlægsrammen I økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL indgik en bruttoanlægsramme for kommunerne under ét på 17,5 mia. kr. Kommunerne bliver ikke sanktioneret individuelt men såfremt Køge Kommunes relative andel beregnes, målt ved befolkningsandel, udgør Køge Kommunes bruttoanlægsramme ca. 180 mio. kr. Det er forventningen, at regeringen i 2016 og de følgende år i henhold til planen vil tilstræbe gradvist at reducere de offentlige investeringer, herunder kommunernes anlægsinvesteringer. På den baggrund må det forventes, at kommunernes samlede anlægsramme i 2016 vil blive reduceret i forhold til de 17,5 mia. kr., der var gældende for Til budget opdeles anlægsplanen i 4 hovedtyper af investeringer: 1. Skattefinansierede anlæg, der indgår i bruttoanlægsrammen: Skattefinansierede serviceanlæg Vedligeholdelsesudgifter Øvrige anlæg (udgifter på jordforsyningsområdet) Energispareprojekter (næsten fuldt lånefinansierede) Side 6/16 Side 74

82 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Servicearealer tilknyttet ældreboliger 2. Ældreboliger (delvist lånefinansieret) 3. Jorddepotet (nettoudgifter fuldt lånefinansieret) 4. Indtægter på Jordforsyningen (bolig- og erhvervsformål) I forbindelse med 1. behandlingen af budget var der afsat følgende anlægsramme: I kr Anlægsramme Hertil kommer servicearealer (ældreboliger) Bruttoanlægsramme Anlægsrammen blev i forbindelse med vedtagelsen af budget forhøjet med 150 mio. kr. i budgetperioden, således at der i løbende priser var afsat en bruttoanlægsramme på 266 mio. kr. i 2016 og 210 mio. kr. i 2017 og 169 mio. kr. i Disse rammer fastholdes i budgetlægningen for 2016 med den fordeling på de respektive anlægstyper, som blev vedtaget i budget Anlægsrammen er dog nedsat med 10 mio. kr. i alle årene , og derudover er der korrigeret for en forventet ændring af masterplanen for plejeboliger, som indebærer mindreudgifter på servicearealer i årene og tilsvarende merudgifter i årene i den 10-årige anlægsplan. Bruttoanlægsrammen udgør efter denne korrektion i løbende priser 256,0 mio. kr. i 2016, 198,1 mio. kr. i 2017 samt 148,2 mio. kr. i I 2019 er afsat en bruttoanlægsramme på 165 mio. kr., hvoraf der afsættes 40 mio. kr. til jordforsyningen og 10 mio. kr. til energispareprojekter, jf. nedenstående tabel. Bruttoanlægsramme for budget : I kr (i 2016 pl) Skattefinansierede serviceanlæg Vedligeholdelsesudgifter Øvrige anlæg (jordforsyningen, udgifter) Energisparerprojekter Ældreboliger servicearealer Pris- og Lønstigning anlæg Bruttoanlægsramme i alt Herudover er afsat en nettoanlægsramme til ældreboliger og sociale institutioner samt en nettoanlægsramme til jorddepotet svarende til år i den 10-årige anlægsplan, jf. nedenstående tabeller. Det bemærkes, at nettoudgifterne til jorddepotet lånefinansieres fuldt ud. Side 7/16 Side 75

83 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Nettoanlægsramme for ældreboliger og sociale institutioner i budget : Ældreboliger og sociale institutioner (netto) Nettoanlægsramme for jorddepotet i budget : Øvrige anlæg, lånefinansieret (jorddepotet, netto) Herudover budgetlægges indtægterne fra jordforsyningen på baggrund af administrationens forventninger til salg af grunde til hhv. bolig- og erhvervsformål. De aktuelle forventninger er, at de i budget 2015 budgetterede indtægter for 2016 og 2017 holder stik, mens indtægterne i 2018 nedjusteres med 16 mio. kr. til 68,2 mio. kr. I 2019 forventes indtægter på 50 mio. kr. Såfremt indtægtsbudgettet nedjusteres væsentligt vil bruttoanlægsrammen blive nedsat med et tilsvarende beløb. Indtægter fra jordforsyningen i budget : I kr. I 2015 PL Boligformål Erhvervsformål I alt Med udgangspunkt i den 10-årige anlægsplan fra budget 2015 udarbejder forvaltningen et administrativt oplæg til en 10-årig anlægsplan for skattefinansierede serviceanlæg, vedligeholdelsesudgifter, ældreboliger og øvrige anlæg. De første 4 år af den 10-årige anlægsplan udgør administrationens oplæg til investeringsplanen for budget , som skal holdes inden for de politisk besluttede anlægsrammer. Anlægsplanen forelægges til orientering i fagudvalgene, Økonomiudvalget og Byrådet i juni måned. Byrådet kan som en del af de politiske forhandlinger ændre i administrationens forslag til anlægsplan samt indarbejde nye serviceanlæg. Nye serviceanlæg og finansiering af disse drøftes og fastsættes som en del af de politiske forhandlinger. Der forventes ikke overskud fra jordforsyningen i budgetperioden ud over det allerede budgetterede. Anlægsplanen udarbejdes i 2016 pris- og lønniveau, uanset om bevillingen er flerårig. De afledte driftsomkostninger af investeringsplanen for indarbejdes i budgetforslag Afledte driftsomkostninger af nye serviceanlæg, der besluttes i den politiske proces, skal finansieres i den politiske proces. Side 8/16 Side 76

84 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Mærkning af anlæg og jordforsyningsindtægter For at skabe øget budgetsikkerhed for budgettet er der fra budget 2015 indført en såkaldt mærkningsordning af visse anlægsprojekter. Mærkningsordningen er også indarbejdet i den Økonomiske politik. Mærkningen udmøntes så anlægsudgifter svarende til halvdelen af de forventede indtægter fra jordforsyningen i år x mærkes i år x+1, og først kan bevilges, når der er indgået en bindende skriftlig aftale på, at indtægterne tilgår kommunekassen. Mærkningsordningen er beskrevet i det vedhæftede bilag 2. A.4. Indtægtsbudgettering Indtægtssiden udarbejdes ud fra KL s tilskudsmodel. Budgetmaterialet til 1. behandling udarbejdes på baggrund af statsgarantien for Statsgarantien er altid et-årig. Overslagsårene budgetlægges ved selvbudgettering. Primo september 2015 beregner forvaltningen effekten af selvbudgettering for 2016 og udsender et notat herom til Byrådet. A.5. Låneoptag I budgetforslaget for forudsættes det, at der budgetteres med et generelt låneoptag på det skattefinansierede område på 0 kr. Det skyldes for det første, at det er forventningen, at kommunen slet ikke eller kun i begrænset omfang vil få mulighed for at få del i evt. kommunale lånepuljer for For det andet tilsiger den økonomiske politik, at låneoptag skal vurderes i forhold til konkret behov, og at kommunen ikke nødvendigvis skal anvende den fulde lånemulighed. Eventuelt låneoptag indregnes mellem 1. og 2. behandlingen af budget , når svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet foreligger. I budgetforslaget for budgetteres låneoptaget til jorddepotet, så det modsvarer den forventede udgift. Låneoptag vedr. ældreboliger og energispareprojekter budgetlægges efter gældende regler. A.6. Budgetbemærkninger Forvaltningen udarbejder budgetbemærkninger, der udsendes sammen med budgetmaterialet til 1. behandling. Budgetbemærkningerne opdeles efter udvalg (svarende til bevillingsniveauet). Udvalgene opdeles i aktivitetsområder, og under hvert aktivitetsområde beskrives budgettets poster på funktion 3. niveau (tekniskadministrativ betegnelse). Budgetbemærkningerne opdateres efter budgetvedtagelsen og optrykkes sammen med det trykte budget. Budgetbemærkningerne er vejledende og har ingen bevillingsmæssig hjemmel. B. Processen for udarbejdelse af budget I dette afsnit beskrives det materiale og de møder der tilsammen udgør budgetprocessen. Køge Kommunes budget bliver til i tre parallelle spor: Et politisk spor (B.1), Side 9/16 Side 77

85 Dato Sagsnummer Dokumentnummer et brugerspor (B.2) og et medarbejderspor (B.3). De tre spor beskrives nærmere i de efterfølgende afsnit. Budgetmaterialet uploades til en elektronisk dagsorden, der hedder Budgetmateriale 2016, og kan tilgås fra ipad. Som supplement til nærværende Budgetvejledning udarbejder forvaltningen en administrativ budgetvejledning med de administrative deadlines. Forvaltningen udarbejder et budgetforslag for budget , som Økonomiudvalget behandler i august og indstiller til Byrådets behandling i august (førstebehandling af budgettet). Budgetforslaget fremlægges i balance gennem indarbejdelse af effektiviseringer. Effektiviseringerne beskrives særskilt. Byrådets partier enten enkeltvis eller flere partier sammen fremsætter ændringsforslag til budgetforslaget. Ændringsforslagene sættes til afstemning ved andenbehandling af budgettet den29. september i Økonomiudvalget og den 6. oktober 2015 i Byrådet. B.1. Det politiske spor Det politiske spor omfatter de økonomiske beregninger og de politiske drøftelser. Her udarbejdes budgetmaterialet til 1. og 2. behandling, og her foregår den formelle politiske behandling. Den 10. og 17. marts 2015 drøfter Økonomiudvalget budgetvejledningen og fastsætter et mål for effektivisering på driften samt bruttoanlægsrammen for budget Økonomiudvalgets indstilling drøftes og godkendes af Byrådet den 24. marts B Proces for effektiviseringer For at fastholde Køge Kommunes gode økonomi og samtidig skabe rum til udvikling og tilpasning af den kommunale service arbejdes der med effektiviseringer på samlet set 13 mio. kr. årligt. For så vidt angår effektiviseringsforslagene på de 5 mio. kr. under indkomstoverførsler på Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område kr., vil udvalget i april og maj måned blive orienteret om arbejdet med effektiviseringer. De endelige forslag fremlægges til orientering på Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i juni. I relation til effektiviseringsforslagene på de 8 mio. kr. på serviceområderne udarbejder administrationen disse i april-maj og orienterer fagudvalgene herom i juni måned (dog senest d. 8. juni) på åben dagsorden. Herefter sendes de samlede effektiviseringsforslag til orientering i Økonomiudvalget den 9. juni og i Byrådet den 16. juni på åben dagsorden. Fagudvalgene drøfter og beslutter, i hvilket omfang der er behov for det at afholde møder med brugere og interessenter fra deres områder i august-september Formålet er at høre brugernes synspunkter og formidle budskabet om den priorite- Side 10/16 Side 78

86 Dato Sagsnummer Dokumentnummer ring, der skal ske i forbindelse med vedtagelsen af budget Se yderligere afsnit B.2. vedr. Brugersporet. I april afklarer FMU erne hvorvidt, og i givet fald hvornår der skal afholdes møder med de respektive fagudvalg til en fælles drøftelse af områdets udfordringer og prioriteringer. Endvidere drøftes og informeres der løbende om budgetlægningen i de relevante MED-udvalg. Se yderligere afsnit B.3. vedr. Medarbejdersporet. De politiske partier kan som altid fremsætte nye forslag samt forslag til finansiering heraf i forbindelse med de politiske forhandlinger af budget B.1.2. Tema- og orienteringsmøder samt politiske forhandlinger Budgetprocessen for indeholder som noget nyt et eksternt budgetseminar med mulighed for overnatning fra torsdag den 13. august kl. 13 fredag den 14. august kl. 13. Det indeholder en orientering om det udsendte 1. behandlingsmateriale samt giver mulighed for indledende politiske drøftelser. Budgetseminar fra torsdag d. 13. august fredag den 14. august Teknisk gennemgang af budgetforslagets driftsudgifter og finansieringsside Konsekvenser af Økonomiaftalen for Køge Kommune Oplæg til en 10-årig anlægsinvesteringsplan for og investeringsplanen for herunder budget for jordforsyningen Præsentation af nøgletal Økonomisk status for 2015 samt KL s bud på kommunernes finansiering i Fremskrivning af budgettet ift. den demografiske udvikling og anden mængderegulering Status for budgetaftalerne, der er vedtaget med budget Politisk vurdering af den økonomiske situation Fagudvalgene orienterer hver i sær om status for deres områder Gennemgang af effektiviseringsforslag Indledende politiske drøftelser i grupperne og blandt gruppeformændene Indmelding af politiske ønsker til budget fra de politiske grupper Direktionen og Økonomichefen deltager på seminaret med henblik på at kunne understøtte de politiske drøftelser. Politiske forhandlinger For at understøtte den politiske proces er der i budgetvejledningen afsat konkrete dage til de politiske forhandlinger på følgende datoer: 2. september kl , 7. september kl september kl september Under de politiske forhandlingsmøder deltager direktøren for Fælles- og Kulturforvaltningen. Side 11/16 Side 79

87 Dato Sagsnummer Dokumentnummer B.1.3. Første- og andenbehandling, politiske spørgsmål og forhandlinger Budgetmaterialet til 1. behandling Budgetmaterialet til 1. behandling indeholder Køge Kommunes budgetforslag Budgetmaterialet samt et administrativt udarbejdet notat, uploades til en elektronisk dagsorden, der hedder Budgetmateriale 2016, og kan tilgås fra ipad ultimo juli. Materialet består af: Resultatopgørelse over budgetforslag Hovedoversigt Driftsbudgetforslag Investeringsoversigt (skattefinansierede serviceanlæg, vedligeholdelsesudgifter, ældreboliger samt Øvrige anlæg prioriteret indenfor anlægsrammen) Takstbladet Budgetbemærkninger Notat der beskriver effektiviseringerne Budgetforslaget udsendes i offentlig høring den 1. august. Offentliggørelsen sker på Køge Kommunes hjemmeside, hvorfra borgere og medarbejdere kan downloade det. Herudover sendes materialet i filer til talesyntese/print til medlemmerne af Handicaprådet, Ældrerådet og Integrationsrådet. 1. behandling Den 18. august drøfter Økonomiudvalget det samlede budgetoplæg og laver indstilling til 1. behandling. Byrådets 1. behandling er den 25. august. Politiske spørgsmål De politiske partier har mulighed for at stille spørgsmål for at få afklaret konkrete problemstillinger samt få foretaget beregninger i forbindelse med de politiske budgetforhandlinger. Politiske spørgsmål stillet fra den 3. til den 21. august besvares senest den 28. august. Tekniske ændringsforslag Mellem 1. og 2. behandlingen genberegnes budgetgrundlaget på kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger under arbejdsmarkedsområdet på baggrund af Økonomiaftalen og ledighedsudviklingen. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice udarbejder et notat til Byrådet om eventuelle ændringer i budgetforudsætningerne. Ligeledes genberegnes førtidspensionerne under Social- og Sundhedsudvalgets område på baggrund af eventuelle justeringer i forudsætningerne i Økonomiaftalen for Økonomisk afdeling udsender notatet til Byrådet den 4. september. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget kan orienteres om notatet, forud for udsendelse. Der kan også forekomme opdateringer af andre dele af budgetgrundlaget, som giver anledning til ændringer af administrativ budgetteknisk karakter. Disse ændringer opsamles og beskrives og udsendes til Byrådet d. 4. september Side 12/16 Side 80

88 Dato Sagsnummer Dokumentnummer september: Politiske ændringsforslag De politiske partier har mulighed for at fremsætte ændringsforslag til 2. behandlingen af budgettet. Deadline for politiske ændringsforslag, der skal indgå i dagsordensmaterialet, er den 15. september 2015 kl behandling Den 29. september drøfter Økonomiudvalget det samlede budgetoplæg inkl. eventuelle teknisk administrative ændringer og laver indstilling til 2. behandling. Byrådets 2. behandling af budgettet er den 6. oktober Efter 2. behandlingen orienteres Køge Kommunes borgere og medarbejdere om budget B.1.4. Investeringsplan for Administrationen udarbejder et oplæg til 10-årig anlægsplan for investeringer inden for bruttoanlægsrammen (skattefinansierede serviceanlæg, vedligeholdelsesudgifter, udgifter til jordforsyningen og energispareprojekter) samt ældreboliger og Jorddepotet for perioden Oplægget udarbejdes indenfor de afsatte anlægsrammer i budgetvejledningen. Fagudvalgene orienteres om den 10-årige anlægsplan på eget område i møderækken i juni. Oplægget indarbejdes i budgetforslaget og præsenteres på byrådsseminar i august. Den 10-årige anlægsplan vil her være opdateret med eventuelle nyfremkomne oplysninger/behov. Ændring i administrationens forslag til anlægsplan - herunder ønsker om nye serviceanlæg og finansiering af disse - drøftes og fastsættes som en del af de politiske forhandlinger om budget Den endelige investeringsplan for budgetperioden fastlægges af Byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Der afsættes mærkede anlæg i investeringsplanen for budget 2016 jf. principperne om mærkningsordningen, se bilag 2. De afledte driftsomkostninger af investeringsplanen for indarbejdes i budgetforslag B.1.5. Høring Budgetmateriale (budgetforslaget) udsendes i offentlig høring den 3. august. Offentliggørelsen sker på Køge Kommunes hjemmeside. Deadline for høringssvar vedrørende det udsendte budgetmateriale er den 21. august. Fagforvaltningerne kvitterer til dem, der har afgivet høringssvar, med besked om, at resumé af alle høringssvar offentliggøres på Køge Kommunes hjemmeside den 28. august. Fagforvaltningerne sammenskriver et resumé af høringssvarene. Side 13/16 Side 81

89 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Administrationen uploader den 28. august resumé af de indkomne høringssvar til den elektroniske dagsorden Budgetmateriale 2016, som kan tilgås fra ipad. Herudover udsender forvaltningerne en mail til deres respektive udvalg med de høringssvar, der er fremsendt til de respektive udvalg. B.2. Brugersporet Fagudvalgene drøfter i forsommeren, i hvilket omfang der skal afholdes møder med brugere og interessenter i august-september Formålet med møderne er, at fagudvalgene har en dialog med brugere og interessenter, hvor brugere og interessenter kan tilkendegive deres synspunkter, og fagudvalgene kan være med til at skabe en forventningsafstemning omkring budgettet. Udvalget beslutter hvorvidt der skal afholdes møder samt mødets form, samt hvem der deltager i mødet. Forvaltningen inviterer de relevante brugerfora og interessenter til møderne. Brugerfora, råd og nævn har herudover adgang til at afgive skriftlige høringssvar i forbindelse med den formelle høring af budgettet. B.3. Medarbejderspor I marts måned afholdes møde i HovedMEDudvalget (HMU). På mødet informeres der om budgetlægningen for budget , og denne drøftes med særlig fokus på effektiviseringer. FMU erne skal på deres møder i april måned drøfte behovet for at mødes med de respektive fagudvalg samt i givet fald fastlægge eventuelle datoer for hvornår møderne afholdes. Formålet er at medarbejdernes (B-siden) har mulighed for at tilkendegive synspunkter og faglige begrundelser vedrørende områdets udfordringer og handlemuligheder. Ledersiden (A-siden) kan være til stede i mødet. MED-organisationen informeres om effektiviseringsforslagene omkring sommerferien. Herudover informeres om den generelle status for budgetlægningen. Hvis der i løbet af budgetprocessen i øvrigt laves indstilling til politisk drøftelse informeres og drøftes disse med de relevante MED-udvalg. Medarbejdersiden i FMUerne kan fremsende skriftlige bidrag til høringen. FMUerne koordinerer svarene i forhold til medarbejdersiden i de underliggende LMUer (lokale medudvalg), således at FMUerne fremsender et samlet bidrag fra hvert område. Der indkaldes til orientering og drøftelse i FMUerne umiddelbart efter indgåelsen af et eventuelt budgetforlig. De nærmere rammer fastlægges i MED-årshjulet og i procedureretningslinjerne, som aftales i HovedMED-udvalget. Side 14/16 Side 82

90 Dato Sagsnummer Dokumentnummer C. Tidsplan for budget Tid Aktion Ansvarlig 10. og 17. ØU marts ØU behandler Budgetvejledning marts Byrådet behandler Budgetvejledning herunder tidsplan for bl.a. temamøder, dialogmøder og høring. Byrådsmøde Ultimo Marts April April/Maj Ultimo marts udsender Byrådssekretariatet mail til Byrådet med mødedatoer vedr. budgetarbejdet i 2015 og orienterer om, at mødedatoerne lægges i mødekalenderen. FMU erne skal på deres møder i april måned drøfte behovet for at mødes med de respektive fagudvalg samt i givet fald fastlægge eventuelle datoer for hvornår møderne afholdes. EAU orienteres om udfordringer og handlemuligheder ifm. input til effektiviseringsbesparelser på EAU s område Byrådssek. FMU Direktøreren for FAB 21. april ØU behandler befolkningsprognosen og demografiregulering til ØU budget april Byrådet behandler befolkningsprognosen og demografiregulering Byrådsmøde til budget maj Borgmestermøde. Borgmesteren Juni På fagudvalgenes møder i juni forelægges effektiviseringsforslag og oplæg til den 10-årige anlægsplan på eget område til orientering. Direktørerne 9. juni Økonomiudvalget orienteres om de samlede effektiviseringsforslag ØU og den 10-årige anlægsplan. 16. juni Byrådet orienteres om effektiviseringsforslag. Byrådsmøde 31. juli Budgetmaterialet til 1. behandlingen uploades til den elektroniske ØA dagsorden og kan tilgås fra ipad. 3. aug. Budgetforslaget offentliggøres på Køge Kommunes hjemmeside. ØA, komm., SSU SSF udsender budgetmaterialet til 1. behandling til Handicaprådet, sek. Ældrerådet og Integrationsrådet. Opstart på politiske spørgsmål med deadline august August SSU/EAU, BU/SU og KIU inviterer brugere og interessenter til dialogmøde efter behov. Forvaltningen udsender invitationer. August/septemb råd, nævn og andre interessenter efter behov. SSU/EAU, BU/SU, og KIU afholder møder med brugerbestyrelser, er 13. august kl august kl. 13. den 10-årige anlægsplan samt indledende politiske drøftelser Byrådsseminar om økonomiaftalen, 1. behandlingsmaterialet og 18. august Økonomiudvalget drøfter det samlede budgetforslag og laver indstilling til Byrådets 1. behandling. ( ). Direktørerne for BUF, SSF, og FKF Direktørerne for FAB, SSF, BUF og FKF ØA og direktører Borgmesteren pba. mat. fra ØA 21. august Deadline for høring. Høringsparter 21. august Deadline for politiske spørgsmål, der ønskes besvaret senest De enkelte partier Spørgsmålene sendes til ØA, der videresender til de respektive Side 15/16 Side 83

91 Dato Sagsnummer Dokumentnummer forvaltninger. 25. august Byrådets 1. behandling af budget Byrådsmøde 28. aug. Resumé af de indkomne høringssvar offentliggøres på Køge Kommunes hjemmeside. Kommunikation udsender pressemeddelelse. ØA fremsender link til resumé af høringssvar fra alle udvalg til hele Byrådet. Forvaltningerne udsender høringssvar til eget udvalg. ØA og komm. Komm. ØA Direktørerne 28. aug. ØA udsender svar på politiske spørgsmål til Byrådet. ØA 3. sep. Borgmestermøde. Borgmesteren 4. sep. ØA udsender notat vedr. tekniske ændringer og notat vedr. statsgaranti ØA vs. selvbudgettering til Byrådet. 4. sep. ØA udsender et notat til Byrådet udarbejdet af FAB vedr. budgetforudsætningerne FAB, SSF på Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstalt- ninger under EAU og et notat udarbejdet af SSF vedr. budgetforudsætningerne på førtidspension under Social- og Sundhedsudvalget Uge Borgmesteren inviterer alle politiske partier til forhandling på følgende datoer: Borgmesteren 2. september kl september kl september kl september kl sep. kl Deadline for politiske ændringsforslag til budget Forslag De enkelte partier fremsendes til ØA senest kl sep. Borgmestermøde. Borgmesteren 23. sep. Deadline for Økonomiudvalgets dagsorden (2. behandlings materiale). ØA 29. sep. Økonomiudvalget drøfter budget og laver indstilling til Byrådets 2. behandling. Borgmesteren pba. mat. fra ØA 6. okt. Byrådets 2. behandling af budget Byrådsmøde Efter 2. behandling Orientering af Køge Kommunes borgere og medarbejdere om budget Direktionen, komm., ØA, FMU Side 16/16 Side 84

92 67. Udvikling i ledigheden - februar 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter ledighedstallene for februar Baggrund og vurdering De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik, der belv offentliggjort den 31. marts 2015, viser, at der i februar 2015 i alt var bruttoledige (ledige og ledige i aktivering) i Køge Kommune. Dermed er antallet af ledige i Køge Kommune det seneste år faldet med 8,0 pct. svarende til, at 5,2 pct. af arbejdsstyrken i februar 2015 var ledige. Således var ledigheden i Køge i februar laverer end ledigheden for hele landet, hvor 5,3 pct. af arbejdsstyrken var ledige. Nedenstående tabel viser udviklingen i den samlede ledighed for det seneste år, målt som ledige i procent af arbejdsstyrken. Feb. 14 Mar. 14 Apr. 14 Maj 14 Jun. 14 Jul. 14 Aug. 14 Sep. 14 Okt. 14 Nov. 14 Dec. 14 Jan. 15 Køge 5,7 5,5 5,2 5,0 5,0 4,7 4,6 4,7 4,8 5,0 5,0 5,4 5,2 DK 5,7 5,5 5,0 4,8 4,5 4,5 4,4 4,6 4,6 4,7 4,8 5,2 5,3 Feb. 15 Vedhæftede bilag viser udviklingen i ledigheden siden januar 2013 sammenlignet med Fakse, Næstved og hele lande, samt udviklingen i ledigheden for forsikrede ledige og for udvalgte a-kasser. STAR gør opmærksom på, at det ikke er muligt at opdele bruttoledigheden på ydelsestyper (a-dagpenge og kontanthjælp), hvorfor figur 2 på side 1 i det vedhæftede bilag ikke er opdateret for januar og februar Ligeledes gør STAR opmærksom på, at ledighedstallene for januar og februar er forbundet med usikkerhed på grund af indkøringsproblemer med jobcentrenes nye itsystem, hvilket betyder, at de kommunale it-leverandørerne ikke har kunnet indberette aktiveringsoplysninger til STAR og dermed Danmarks Statistik. På landsplan skønnes det, at bruttoledigheden kan være under- eller overvurderet med op til 700 fuldtidspersoner. Bilag Ledighedsudvikling - februar 2015.docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Beslutning Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Lissie Kirk Side 85

93 67 LEDIGHEDSUDVIKLING - FEBRUAR 2015.DOCX

94 Ledighedsudvikling januar 2013 til februar 2015 Køge klyngen hele landet Ledige i pct. af arbejdsstyrken Køge - Næstved - Faxe - hele landet 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 Hele landet Køge Faxe Næstved 4 Antal ledige på a-dagpenge og kontanthjælp Køge A-dagpeng Kontanthjælp (jobparate og åbenlyst udannelsesparate) Side 86

95 Ledige i pct. af samtlige samtlige forsikrede Køge - Næstved - Faxe - hele landet 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 Hele landet Køge Faxe Næstved Bruttoledighedsprocent fordelt på udvalgte A-kasser Køge FOA 3F FTF-A HK METAL Krifa/Fagligt hus Antal ledige fordelt på udvalgte A-kasser Køge FOA 3F FTA-A HK METAL Krifa/Fagligt hus Side 87

96 68. Status på beskæftigelsesreformen Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at tage orienteringen til efterretning og drøfte prioriteringer for den videre implementering. Baggrund og vurdering Beskæftigelsesreformen vedrører indsatsen for forsikrede ledige og trådte/træder i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli Med sit fokus på opkvalificering og virksomhedsservice er reformen i god tråd med værdierne i Køge Kommunes arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik. Fra 1. juli 2015 skal jobcentret holde betydeligt flere samtaler end hidtil. Indenfor de første seks måneders ledighed skal alle forsikrede således til samtale hver måned. Samtalerne skal have fokus på borgerens jobmuligheder og skal have en coachende og anerkendende tilgang. Især for ufaglærte skal muligheder og tilbud om opkvalificering ofte indgå i samtalerne. Forsikrede, der efter seks måneder fortsat er ledige skal fortsat følges tæt og skal til samtale mindst hver tredje måned. Tre af samtalerne (efter én, fem/seks og femten måneder) skal holdes sammen med borgerens a- kasse. Koordineringen af de fælles samtaler med a-kasserne bliver omfattende, og vil kræve samarbejde på tværs af kommunerne og a-kasser, både for at sikre fornuftig logistik og god kvalitet i samtalerne. Jobcenter Køge har derfor med succes afholdt en temadag for de midtsjællandske kommuner og a-kasser om det udvidede samarbejde. Jobcentret ser gode muligheder for at hjælpe ledige borgere til job gennem den tættere kontakt, og undersøger sammen med forvaltningen hvordan opgaven bedst muligt kan varetages. Her indgår behovet for medarbejderressourcer og kompetenceudvikling. Beskæftigelsesministeriets foreløbige beregninger viser, at Jobcentret fra 1. juli skal holde 677 samtaler med forsikrede ledige hver måned. Det svarer nogenlunde til en fordobling af det nuværende antal samtaler. Ud fra det økonomiske råderum, der fremgår af lovbemærkningerne, er det administrativt besluttet at ansætte 1,5 årsværk. Derved vil en del af den øgede samtalemængde kunne håndteres. Dog ikke i et omfang så alle kan tilbydes samtaler af en times varighed. Det kan derfor blive nødvendigt enten at udvide medarbejderstaben eller at foretage en prioritering af ressourcer, kvalitet og serviceniveau set i forhold til de ønskede jobeffekter. Forvaltningen og jobcentrets overvejelser er bl.a.: - Køb af vejledningsforløb hos private aktører (konto 5) til udvalgte målgrupper. Dette kan aflaste jobcentret, idet jobcentrets samtaler med disse borgere vil få overvejende administrativ karakter. - Kombinere individuelle samtaler med temamøder for udvalgte grupper, hvor samtalerne bliver holdt i forlængelse af temamødet. Dette vil kunne tilføre ekstra kvalitet i vejledningen, men forventes ikke at være ressourcebesparende for jobcentret. - Fælles kompetenceudvikling for medarbejdere i a-kasser og andre jobcentre. Der bliver i nær fremtid udmeldt en statslig pulje til medarbejderuddannelse, og der vil være både stordriftsfordele og synergieffekter ved at samarbejde med a-kasser og andre jobcentre om det. - Undersøge rentabiliteten ved at ansætte yderligere et antal medarbejdere i jobcentret. Der er evidens for at vejledning og coaching forkorter et gennemsnitligt ledighedsforløb. Den forventede besparelse på forsørgelse og et forbedret skattegrundlag skal bl.a. holdes op mod udgiften til ekstra personale. På baggrund af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftelse vil forvaltningen Side 88

97 udarbejde beslutningsforslag til udvalgets møde i maj Bilag Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Arbejdsmarked og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Borgerservice Sagsnr Beslutning 1. Orienteringen taget til efterretning. 2. Prioriteringen tiltrådt. Fraværende: Lissie Kirk Side 89

98 68 PJECE OM BESKÆFTIGELSESREFORMENS INTENTIONER.PDF

99 Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Side 90

100 Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere, hvor de første dele træder i kraft 1. januar 2015, og stort set resten af reformen træder i kraft i sommeren Med beskæftigelsesreformen får vi en helt ny beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige og har fokus på den kortest mulige vej til varig beskæftigelse. For regeringen har det været afgørende at få erstattet meningsløs aktivering og bureaukrati med en individuel og jobrettet indsats samt en meget tættere kontakt med de virksomheder, der skal ansætte de ledige. Ledige skal fremover møde et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og ruster dem bedre til job og varig beskæftigelse. For særligt ufaglærte ledige har vi lagt vægt på, at de fremover får helt nye muligheder for at bruge ledighedsperioden til at dygtiggøre sig. Der er ingen tvivl om, at beskæftigelsesreformen kommer til at stille store krav til, hvordan I organiserer og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen fremadrettet. Reformen bygger blandt andet på, at jobcentre og a-kasser i langt højere grad skal samarbejde om indsatsen for ledige. Det indebærer en række fælles samtaler med de ledige. En af de udfordringer, som I står overfor, er at få planlagt samtalerne, også de fælles, så de får et kvalitetsfyldt indhold. De skal ikke holdes for samtalernes skyld, men for at give råd og vejledning til den enkelte ledige. Jeg anerkender, at det er en stor opgave at implementere store reformer, der er kommet i et raskt tempo de seneste år. Og jeg anerkender, at forandringer ikke sker fra den ene dag til den anden. Men jeg håber, at I alle igen vil tage godt imod en ny og vigtig reform på beskæftigelsesområdet. Henrik Dam Kristensen Lovgivningen skal gerne falde på plads inden jul, så vi kan gå på juleferie med udsigt til en ny beskæftigelsesindsats efter nytår. Men vi ved alle, at verden ikke forandres fra Christiansborg via love og bekendtgørelser. Vi landspolitikere kan skabe rammer for forandring, mens varige forandringer sker blandt jer, der er tæt på virkeligheden. Blandt ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser, der hver eneste dag skal finde løsninger, der virker i virkeligheden og gør en forskel for det enkelte menneske. 2 Side 91

101 Indledning Denne pjece giver et indblik i de politiske intentioner bag reformen af beskæftigelsesindsatsen og skitserer, hvilke overvejelser I med fordel kan gøre jer i jobcentre og a-kasser allerede nu for at sikre en god implementering. Reformen indebærer nye ansvarsområder, opgaver og arbejdsgange for jer i både kommuner og a-kasser. Alle medarbejdere spiller derfor en helt central rolle, når reformen skal virkeliggøres og integreres i jeres daglige arbejde. Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig er der et klart mål om at forbedre samarbejdet med og styrke servicen til landets virksomheder, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og så lediges kompetencer matches relevante jobåbninger. Beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges, så der både tages højde for, at langt de fleste ledige finder job på egen hånd, og at systemet skal støtte dem i det, og at der er ledige, der har brug for hjælp og vejledning til at komme i gang med jobsøgning. Endelig er der en gruppe ledige, der har behov for at tilegne sig grundlæggende kompetencer, og det skal indsatsen også tage højde for. Samtidig bygger den fremtidige beskæftigelsesindsats på et tæt og styrket samarbejde mellem jobcentret og a-kassen. Det tætte samarbejde skal sikre, at ledige får den rette hjælp til hurtigst muligt at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I pjecen gennemgås intentionerne bag seks centrale elementer i reformen. Det drejer sig om: * Et intensivt og fælles kontaktforløb i den første del af ledighedsperioden. * En særlig indsats sidst i dagpengeperioden. * En tidligere indsats med målrettede tilbud. * Uddannelsesløft målrettet ufaglærte ledige. * En styrket virksomhedsrettet service. * Kompetenceløft til ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser. Hovedmål med beskæftigelsesreformen Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Regler og bureaukrati fjernes, så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer. fra forligsteksten om reform af beskæftigelsesindsatsen (18. juni 2014). 3 Side 92

102 Det intensiverede og fælles kontaktforløb Medarbejdere i jobcentre og a-kasser skal fremover arbejde tæt sammen om mødet med den ledige, indholdet i samtalerne og brugen af den aktive beskæftigelsespolitik. På den måde bidrager jobcentre og a-kasser med hver deres særlige kompetencer, og den ledige oplever at være i centrum for en fælles indsats, der er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov. Målet er, at ledige tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats i beskæftigelsessystemet, der kan hjælpe den ledige hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Samarbejdet i starten af ledighedsperioden Reformen ændrer ikke på det grundlæggende forhold, at det er jobcentrene, der har myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at det er a-kasserne, der holder den indledende CV-samtale og de løbende rådighedssamtaler med den ledige. Reformen indeholder derimod nye, fælles samtaler og øget samarbejde mellem jobcentre og a-kasser. Både jobcentre og a-kasser skal bringe deres kompetencer i spil og samarbejde, så samtalerne bliver givtige og meningsfulde for den ledige og sikrer, at den ledige får den bedst mulige hjælp til at komme i arbejde. 4 Side 93

103 Oversigt over det intensiverede og fælles kontaktforløb Måned ½ Jobcenter Fælles samtale: Personlig plan Samtale Samtale Samtale Samtale Samtale A-kasse CV-samtale Fælles samtale: Personlig plan A-kasse Rådighedssamtale (rådighedssamtaler) Rådighedssamtale A-kassen deltager i en samtale i 5./6. måned Samtalerne er det centrale og gennemgående redskab i det intensive kontaktforløb, som ledige skal have det første halve år. Baggrunden er, at samtaler vurderes at være udbytterige for ledige og et effektivt instrument til at forkorte ledighedsperioden. Det intensive kontaktforløb bygger på erfaringer og viden om, at en tæt dialog og hyppige samtaler med rådgivning i starten af ledighedsforløbet har positive effekter i forhold til at få ledige hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. De nye, fælles samtaler supplerer de samtaler, som ledige skal have med henholdsvis jobcentret og a-kassen. Ved samtalerne bliver den lediges situation løbende vurderet, og relevante indsatser drøftes og aftales. Samtalernes omdrejningspunkt er den enkelte lediges behov for hjælp og støtte til at opnå varig beskæftigelse hurtigst muligt. Konkret indebærer det tætte samarbejde mellem a-kasser og jobcentre, at: * Der skal tilrettelægges fælles samtaler i de første seks måneder af ledighedsforløbet mellem den ledige, jobcentret og a-kassen. * Der skal samarbejdes om at udarbejde den lediges personlige plan, Min plan. * Der skal samarbejdes om den lediges jobsøgning, og hvilke tilbud der kan være relevante og understøttende for den ledige. * Jobcentret og a-kassen skal samarbejde om en koordineret indsats gennem afklarings- og dialogværktøjet samt jobloggen. Kontaktforløbet starter i a-kassen med en CV-samtale. Jobcentret afholder derefter seks samtaler i løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden. Den første samtale holdes sammen med a-kassen, hvis a-kassen, jobcentret eller den ledige vurderer, at der er behov for det. Samtalen i den 5./6. ledighedsmåned holdes altid sammen med a-kassen, medmindre den ledige frabeder sig det. Sammenlignet med i dag skal jobcentret dermed holde fire ekstra samtaler med den ledige i løbet af det første halve år. Den ledige får selv ansvaret for at booke samtalerne med jobcentret og a-kassen og for at melde sig til relevante jobsøgningsaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Det er dog jobcentret, der skal indkalde til de fælles samtaler, så tidspunkterne bliver koordineret med a-kassen. A-kassen har fortsat ansvaret for at rådighedsvurdere den enkelte ledige. Det inkluderer to 5 Side 94

104 rådighedssamtaler, som a-kassen holder med den ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden. De fælles samtaler indfases gradvist, så der bliver bedre tid til at planlægge dem. Det betyder, at det først er fra 1. juli 2016, at a-kassen begynder at deltage i den første samtale og det er kun i de tilfælde, hvor a-kassen, den ledige eller jobcentret vurderer, at der er behov for det. Samarbejdet mellem jobcentret og a-kassen understøttes ved, at begge parter medvirker til at udarbejde den lediges personlige plan. Samtidig kan a-kassen og jobcentret samarbejde om en koordineret indsats til den ledige via jobloggen og dialogværktøjet. Det er to nye redskaber, der kan understøtte dialogen mellem medarbejderne på tværs af jobcentre og a-kasser om indsatsen for den enkelte ledige. Særlig indsats sidst i dagpengeperioden Ledige med mellem 16 og 22 måneders ledighed skal fremover have en særlig intensiveret og aktiv indsats. Målet er, at en håndholdt og forstærket indsats sidst i dagpengeperioden kan medvirke til at bringe den ledige tættere på beskæftigelse. Hovedlinjerne i indsatsen er, at: * Ledige senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed indkaldes til en supplerende samtale i jobcentret, hvor der sker en revurdering af indsatsen målrettet den ledige. * A-kassen deltager i samtalen, medmindre den enkelte ledige ikke ønsker det. * Jobcentret tilbyder ledige en intensiveret indsats, som giver mulighed for, at den ledige kan få tildelt en personlig jobformidler, der kan yde en personlig, individuel og håndholdt indsats. Den intensiverede indsats kan også omfatte et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. Overblik: Tæt, fælles kontakt med ledige Inden for de første to ugers ledighed skal ledige møde til den første samtale i a-kassen, hvor deres CV godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder arbejdet med den lediges personlige plan. Konklusioner fra CV-samtalen skal bruges fremadrettet i den lediges kontakt til jobcentret og a-kassen. Inden tre til seks ugers ledighed skal ledige til en samtale i jobcentret, hvor a-kassen medvirker, hvis den ledige, jobcentret eller a-kassen vurderer, at der er behov for det. Ved samtalen fastlægges den lediges personlige plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger om den ledige. Herefter deltager ledige i yderligere fem samtaler i jobcentret inden for det første halve år af ledighedsforløbet. A-kassen deltager i samtalen i 5./6. måned. A-kassen holder som i dag to rådighedssamtaler med den ledige inden for de første seks måneder. Jobcentret beslutter i dialog med den ledige, hvilket tilbud der skal iværksættes. Ledige kan, præcis som i dag, have en bisidder med til alle samtaler i jobcentret, fx en repræsentant fra a-kassen. Ledige har også ret til at frabede sig, at a-kassen deltager i de fælles samtaler i jobcentret. Den særlige indsats sidst i dagpengeperioden efter 16 måneders ledighed inkluderer blandt andet en samtale i jobcentret, hvor den hidtidige indsats revurderes, og den fremadrettede indsats aftales. A-kassen deltager i samtalen, medmindre den ledige ikke ønsker det. 6 Side 95

105 Individuel og tidlig indsats Centralt i reformen er også, at ledige skal have en individuel og tidlig indsats, som er meningsfuld, effektiv og tager udgangspunkt i den enkeltes konkrete behov for hjælp til at komme hurtigst muligt i job. Den enkelte ledige skal sættes i centrum, og indsatsen skal tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem den ledige, jobcentret og a-kassen. Ledige får ret og pligt til at deltage i ét tilbud, som fastlægges på baggrund af en tæt dialog med den ledige. Kommunerne kan derudover give tilbud, hvis det vurderes nødvendigt. Kravet om gentagen aktivering bliver samtidig afskaffet. Den samlede redskabsvifte bliver der ikke ændret på, men der kommer nye muligheder for uddannelsestilbud, og flere af de nuværende tilbud justeres og målrettes, så de prioriteres anderledes end i dag og i højere grad til de ledige, der har størst behov for tilbuddene. Det er også baggrunden for, at driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes. Det er dog fortsat muligt for jobcentret at give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, hvis jobcentret vurderer, at det er det bedste redskab til at øge den lediges jobchancer. Disse tilbud kan dermed fortsat anvendes i de tilfælde, hvor det giver mening for den enkelte ledige. Udover afskaffelsen af kravet om gentagen aktivering skal indsatsen sættes i værk tidligere, end det er tilfældet i dag. En tidlig indsats skal understøtte, at ledige får den nødvendige støtte til hurtigst muligt at komme i job. Den tidlige indsats skal også medvirke til at forbygge langtidsledighed. Jobcentret kan frit anvende de forskellige tilbud, også eksempelvis ordinær uddannelse, der vurderes mest relevante for den enkelte ledige. Der skal dog være særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, da de bedste beskæftigelseseffekter opnås, når ledige er tilknyttet en arbejdsplads. Overblik: Den enkelte ledige i centrum Ledige deltager i den første del af ledighedsperioden i et intensivt kontaktforløb, hvor både jobcentret og a-kassen bidrager med deres særlige kompetencer for at hjælpe den ledige hurtigt i beskæftigelse. Ledige får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Ledige mellem 30 og 49 år skal have tilbuddet efter senest seks måneders sammenlagt ledighed. Øvrige ledige skal have tilbuddet senest efter tre måneder. Kravet om gentagen aktivering afskaffes. Jobcentret kan fortsat give ekstra tilbud udover ret og pligt-tilbuddet efter en konkret vurdering. Alle tilbud i den eksisterende redskabsvifte, bortset fra læse-, skrive- og regnekurser, kan frit anvendes til ret og pligt-tilbuddet, der som i dag skal vare mindst to uger. Der skal dog være særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, og for ledige med færrest kompetencer skal der være ekstra fokus på uddannelse. 7 Side 96

106 Styrket uddannelsesindsats Uddannelsesindsatsen har en central plads i beskæftigelsesreformen. Næsten hver tredje ledige er ufaglært, og samtidig er der en stor gruppe ledige, hvis uddannelsesmæssige forudsætninger er blevet overhalet af udviklingen i samfundet. Udgangspunktet er, at uddannelse, kompetenceudvikling og flere færdigheder for mange ledige kan være afgørende for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Reformen giver derfor ledige nye uddannelsesmuligheder og målretter eksisterende uddannelsestilbud. Først og fremmest bliver uddannelsesindsatsen målrettet ledige dagpengemodtagere med størst behov, som fremover får mulighed for at få reel opkvalificering. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Mulighed for uddannelsesløft Nye uddannelsestilbud giver jobcentret og ledige mulighed for at bruge uddannelse på en ny måde i beskæftigelsesindsatsen. Ufaglærte ledige får blandt andet mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af dagpengesatsen via en pulje til uddannelsesløft med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Puljen til uddannelsesløft målrettes ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. De kan starte på en 8 Side 97

107 erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden under forudsætning af, at hele uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Det er jobcentret, der sammen med den enkelte ledige beslutter, om uddannelsesløftet skal sættes i gang. Ledige har ikke pligt til at tage imod et tilbud om uddannelsesløft. Medarbejderne spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at motivere ledige til at vælge et uddannelsesløft, da det for nogen kan være en stor udfordring at komme tilbage på skolebænken. Nye muligheder for jobrettet uddannelse Der bliver oprettet regionale uddannelsespuljer, som målrettes korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Det sker særligt inden for fagområder, hvor arbejdsmarkedets parter forventer, at der bliver skabt nye job inden for de kommende seks måneder. Det betyder, at der fremover er afsat midler til, at jobcentrene fleksibelt kan tilbyde alle grupper af ledige uanset uddannelsesbaggrund jobrettede uddannelsesforløb i hele ledighedsperioden, hvis uddannelserne fremgår af de regionale positivlister. Kommunerne kan få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte jobrettede uddannelsesforløb, der er med på den regionale positivliste. En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstatter den nuværende ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige, der både har en erhvervsfaglig og en kort videregående uddannelse. Disse grupper får fra første ledighedsdag ret til seks ugers jobrettet uddannelse. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter bliver der opstillet en landsdækkende positivliste med jobrettede uddannelser, der kan vælges inden for ordningen. Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Det skal ses i lyset af, at voksenlærlingeordningen først og fremmest har positive beskæftigelseseffekter for ledige. Derudover får ledige uden uddannelse styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser, og ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering, som kan give dem papirer på uformelle kvalifikationer, de har opnået via erhvervsdeltagelse. Overblik: Mere uddannelse og mere jobrettet uddannelse Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet ledige med færrest kompetencer. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Regionale uddannelsespuljer på 100 millioner kroner årligt til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet konkrete jobåbninger. Pulje på 150 millioner kroner årligt til uddannelsesløft. Ufaglærte får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af den maksimale dagpengesats. Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. Øvrige ledige skal vente til efter 12 måneders ledighed. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser. Ufaglærte ledige over 30 år får ret til at få foretaget en realkompetencevurdering. 9 Side 98

108 Virksomhedsservice og jobformidling styrkes Samarbejdet med virksomhederne skal opprioriteres og systematiseres, så der i højere grad er fokus på virksomhedernes ønsker og behov for kvalificerede medarbejdere. Målet er at skabe et bedre match mellem konkrete jobåbninger og de lediges kompetencer. Virksomhedskontakten og jobformidlingen skal derfor være en kerneopgave for jobcentrene, som også skal have fokus på at opkvalificere ledige, så de har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Et tættere samarbejde med virksomheder er samtidig afgørende for, at jobcentrene kan finde relevante, virksomhedsrettede tilbud til ledige. Centralt i beskæftigelsesreformen er derfor et nyt servicekoncept for jobcentrenes samarbejde med virksomhederne inden for tre servicespor: Rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. De tre servicespor understøttes af nye digitale løsninger. Det er vigtigt, at jobcentre og a-kasser har tæt kontakt til virksomhederne og har indsigt i virksomhedernes behov. Derfor udvikles der også nye overvågningsværktøjer, der kan understøtte, at jobcentre og a-kasser hurtigt og effektivt kan identificere, hvor der eksempelvis er høj eller stigende jobomsætning eller mangelområder til brug for den opsøgende virksomhedsindsats. Reformen har også et mål om at skabe en bedre kontakt mellem jobcentre og virksomheder på tværs af kommunegrænser og brancher, så beskæftigelsessystemet altid kan tilbyde virksomheder den bedst mulige kandidat uanset hvilken kommune og hvilket jobcenter de henvender sig til. Derfor stilles der krav til kommunerne om at samarbejde og koordinere på tværs, samtidig med at der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store, landsdækkende virksomheder og virksomheder med et stort rekrutteringsbehov både i forhold til støttet og ordinær beskæftigelse. Overblik: Styrket fokus på virksomhederne Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Der udvikles nye landsdækkende it-værktøjer, der skal understøtte jobcentrenes arbejde indenfor de tre servicespor og på tværs af kommunegrænser. Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommunerne. Der udvikles overvågningsværktøjer, der skal understøtte jobcentrenes koordinerede virksomhedskontakt. Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder. 10 Side 99

109 Kompetenceløft til ledere og medarbejdere Beskæftigelsesreformen kræver omstilling af kommunernes og a-kassernes indsatser, og arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres på nye måder for at kunne løfte de nye opgaver. Meget handler om ledelse, planlægning og prioriteringer i den enkelte kommune og i det enkelte jobcenter. Men medarbejderne spiller også en helt afgørende rolle, da det er dem, der har den tætte kontakt med både ledige og virksomheder i hverdagen. Det er baggrunden for, at det med reformen er blevet prioriteret at afsætte ressourcer til at efteruddanne og kompetenceudvikle ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser for på den måde at understøtte arbejdet. lægger op til. Alligevel kan det være gavnligt for de fleste at få mulighed for at videreuddanne sig og få styrket kompetencerne. Kompetenceudviklingen skal understøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten i løsningen af de nye opgaver, som følger med reformen. Medarbejdere i jobcentre og a-kasser får også mulighed for at blive uddannet til og certificeret i at bruge det nye digitale afklarings- og dialogværktøj, som kan understøtte den faglige viden og ekspertise i forhold til at give den enkelte ledige en individuel og koordineret indsats. Medarbejdere i jobcentre og a-kasser har allerede i dag mange af de kompetencer, som reformen 11 Side 100

110 Kom godt i gang Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder med få undtagelser i kraft i løbet af De to vigtige datoer er 1. januar 2015, hvor de første væsentlige elementer træder i kraft, og 1. juli 2015, hvor stort set resten af reformen træder i kraft. For at I kan komme godt i gang med reformen, kan det derfor være en god idé, at I allerede nu overvejer en række forhold, så I kommer godt i gang med reformen. Overvejelser om det nye fælles kontaktforløb * Hvordan kan I rent praktisk håndtere de mange flere samtaler, som I skal holde med de ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden, og hvordan kan I sikre kapacitet til det? * Hvordan kan I planlægge det tættere samarbejde og de fælles samtaler mellem jobcentre og a-kasser? * Hvordan kan I understøtte, at alle samtaler får et kvalitetsfyldt indhold, så den ledige oplever kontinuitet, sammenhæng og fremskridt i samtaleforløbet? Overvejelser om uddannelse til ledige * Hvordan kan I bedst muligt understøtte, at ledige, som har mest brug for det, får et reelt uddannelsesløft? * Hvordan kan I arbejde med at motivere ledige til uddannelse? * Hvornår og i hvilke sammenhænge vurderer I, at korte, erhvervsrettede uddannelser via den regionale uddannelsespulje kan være relevante? Overvejelser om en styrket virksomhedsservice * Hvordan kan I understøtte jobformidling som en del af jobcentrets kerneopgaver? Både i forhold til den opsøgende virksomhedskontakt og hjælp til at matche ledige med virksomhedernes rekrutteringsbehov? * Hvordan kan I understøtte et samarbejde om en koordineret virksomhedskontakt med jobcentre og a-kasser på tværs af kommunegrænser? * Hvordan kan I gennem strategisk arbejde understøtte den virksomhedsrettede indsats, og hvilke planer har I for samarbejdet med virksomhederne? Overvejelser om en individuel indsats * Hvordan kan I sikre en individuel indsats til ledige, hvor ressourcerne bruges klogere og på en indsats, der virker? * Hvordan kan I bruge redskabsviften, så ledige fremadrettet får det eller de tilbud, der er effektivt og giver mening i forhold til den enkelte? * Hvordan sikres den ledige en individuel indsats, når både offentligt løntilskud og tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering fremover betyder, at kommunerne skal investere mere i disse tilbud? 12 Side 101

111 Hvornår træder reformen i kraft? Ikrafttræden 1. januar 2015 Afskaffelse af gentagen aktivering Styrket indsats sidst i ledighedsperioden Redskabsviften på aktive tilbud Omlægning af driftsrefusion Målretning af offentligt og privat løntilskud Målretning af jobrotationsordningerne Regional pulje Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse Målrettet voksenlærlingeordning Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser Virksomhedsindsats og trainee-indsats Kompetenceudvikling for medarbejdere Bedre organisering og styrket partsinddragelse Arbejdsprocesser afbureaukratiseres Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner * Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder * * De konkrete overvågningsredskaber, der udvikles for at understøtte konceptet, udvikles først til 1. juli Ikrafttræden 1. juli 2015 Tidspunkt for første ret og pligt-tilbud Kontaktforløbet i a-kassen og jobcentret (første fælles samtale 1. juli 2016) Rådighed og sanktioner Pulje til uddannelsesløft Ret til realkompetencevurdering Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder Trinvis ikrafttræden efter juli 2015 Digitalisering af voksenlærlingeordningen træder i kraft medio 2016 Joblog for ledige implementeres trinvis med fuld indfasning primo 2016 Selvbooking træder fuldt i kraft primo 2016 Afklarings- og dialogværktøjet implementeres trinvist. Første version vil være klar medio 2015, og sidste trin vil være fuldt indfaset 1. januar Side 102

112 Udgivet af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Billeder: Colourbox.com November Side 103