Referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:30 i Byrådsstue Iver Huitfelt

Transkript

1 Referat af Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:30 i Byrådsstue Iver Huitfelt Tilstedeværende: Mads Andersen (C) formand Dora Olsen (O) udvalgsmedlem Lissie Kirk (A) udvalgsmedlem Rasmus Felt (A) udvalgsmedlem René Jespersen (Løsgænger) næstformand Torben Haack (F) udvalgsmedlem Trine Hastrup (V) udvalgsmedlem Punkter på åben dagsorden 57. Godkendelse af dagsorden 58. Nyt fra formanden og forvaltningen 59. Fokuseret indsats for re-industrialisering 60. Køge Kommunes indspil til emner i arbejdet med Greater Copenhagen 61. Status på projektet "Store projekter, Vækst og Jobs" 62. Oplæg til indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding 63. Status på boligsociale indsatser - 17-midlerne 64. Ændring i flygtningekvote Selvforsørgelse gennem beskæftigelse - screeningsmodel og investeringskalkule 66. Effektiviseringsmuligheder - Budget Udvikling i ledigheden - februar Status på beskæftigelsesreformen 69. Køge Kommunes arbejde med bande- og rocker exit 70. Eventuelt Punkter på lukket dagsorden 71. Eventuelt Lukket Dagsorden

2 57. Godkendelse af dagsorden Teknik- og :30 Arbejdsmarkedsudvalget Miljøudvalget Sagsnr. Godkendt. Fraværende: Lissie Kirk Side 1

3 58. Nyt fra formanden og forvaltningen Arbejdsmarked og :30 Arbejdsmarkedsudvalget Borgerservice Sagsnr. Intet. Fraværende: Lissie Kirk Side 2

4 59. Fokuseret indsats for re-industrialisering Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at 1. drøfte og godkende oplæg til Køge Kommunes forslag til fokuseret indsats omkring re-industrialisering i regi af Greater Copenhagen 2. tiltræde, at forvaltningen udarbejder oplæg til konkretisering af, hvordan Køge Kommune på egen hånd arbejder videre med re-industrialisering. Baggrund og vurdering Som led i Køge Kommunes andel i arbejdet med at understøtte sekretariatsbetjeningen af henholdsvis Vækstforum Sjælland, KKR Sjælland og K17, har der i nogen tid været drøftelser af bud på et fælles indspil fra de sjællandske kommuner til samarbejdet Greater Copenhagen. Det nærværende forslag om en fokuseret indsats omkring re-industrialisering bygger blandt andet på analyser foretaget af RegLab om fremtidens industri. Re-industrialisering af Sjælland Efter mange år med faldende beskæftigelse i industrien og udflytning af dansk produktion til lavtlønslande, er fokus på industrien og dens betydning for samfundet mindsket. I de seneste år er der sket to markante ting, der kan ændre dette forhold og igen gøre industrien til en helt central brik i både erhvervs- og beskæftigelsespolitikken. For det første er det gradvist blevet tydeligere og alment accepteret, at det at have produktionsvirksomheder er en forudsætning for også at have det mere videnstunge erhverv med de dertilhørende forsknings- og udviklingsarbejdspladser. Det har vist sig, at disse arbejdspladser indgår i et tæt samspil og værdikæder med produktionen. Hvis produktionen forsvinder, er risikoen for at andre erhverv også forsvinder meget stor. For det andet er en ny type industrivirksomheder vokset frem, som både skaber arbejdspladser og styrker økonomien. Den nye type industrier er ikke kendetegnet af bestemte brancher, men af den måde de arbejder på. De er kort fortalt højteknologiske, ordreproducerende, specialiserede og internationalt orienterede. De lægger vægt på høj faglighed i alle led i virksomheden og bruger mange ressourcer på udvikling. Der er flere ting, der taler for, at Sjælland eller Greater Copenhagen uden for det centrale hovedstadsområde bør interessere sig særligt for re-industrialisering: De nye industrivirksomheder skaber vækst Der er stærke traditioner for samarbejde med industrien Industrien fylder stadig meget i erhvervsstrukturen Mange uddannelsesinstitutioner er rettet mod håndværk og industri Der er fysisk plads til nye produktionsvirksomheder Der er relativt god infrastruktur og adgang til arbejdskraft og internationale markeder. Re-industrialisering er dog i sidste ende fuldstændig afhængig af virksomhedernes valg og prioriteringer, men kan understøttes målrettet på følgende områder: Attraktive erhvervsarealer Kompetent arbejdskraft og ny teknologi Risikovillig kapital Side 3

5 Specialiseret og sammenhængende erhvervsservice Øget kommunal indsats En fokuseret indsats omkring re-industrialisering betyder, at der skal afsættes ressourcer og iværksættes en række nye tiltag - i kommunerne hver især og fælles på tværs. Forvaltningen anbefaler, at der i Køge Kommune arbejdes selvstændigt videre på de ovenstående fire områder samtidig med, at re-industrialisering foreslås prioriteret i Greater Copenhagen-samarbejdet. At sikre attraktive erhvervsarealer indebærer blandt andet udarbejdelse af en samlet oversigt over ledige grunde til industri, herunder afklaring af behovet for justering af planer og planbestemmelser i de enkelte kommuner. Der vil eventuelt også være behov for at tilpasse den infrastrukturelle betjening af industriområderne. Behovet for kompetent arbejdskraft og ny teknologi er en udfordring, der må løses i en faciliteret dialog mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Kommunerne kan her spille en opsøgende rolle blandt andet med henblik på at foretage et servicetjek og afdække behovet for nye uddannelser og justering af eksisterende (efter-)uddannelser. Samtidig er det afgørende at kende potentialer og barrierer for øget brug af ny teknologi som grundlag for en fælles strategi for understøttelse af en teknologisk omstilling. De innovative virksomheder har ofte vanskeligt ved at finde risikovillig kapital til investering i deres udvikling. Kommunerne har her en opgave med at bidrage til at synliggøre de muligheder, der findes for at skaffe udviklingskapital. Endelig må ovenstående aktiviteter bygge videre på etableringen af en specialiseret og sammenhængende erhvervsservice. Kommunerne bør påtage sig ansvaret for at sikre, at et samlet erhvervsfremmesystem er i stand til at imødekomme virksomhedernes (individuelle) behov - lige fra generel information til håndholdt specialiseret rådgivning. Det betyder, at der skal ske en allokering af ressourcer, og at kommunerne fælles forpligter sig til en række indsatser. Bilag Notat Re-industrialisering - Forslag til en fokuseret indsats i regi af Greater Copenhagen Til : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Drøftet og godkendt. 2. Tiltrådt at der arbejdes videre. Side 4

6 60. Køge Kommunes indspil til emner i arbejdet med Greater Copenhagen Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget at drøfte og godkende oplæg til Køge Kommunes indspil til emner for arbejdet i Greater Copenhagen. Baggrund og vurdering KKR Sjælland drøftede på deres møde den 2. marts 2015, hvad et indspil til samarbejdet Greater Copenhagen kunne indeholde fra de sjællandske kommuner. Der var opbakning til, at de 17 kommuner indgår aktivt i arbejdet med Greater Copenhagen. Der var på mødet samtidig enighed om, at hver kommune fremsætter de 2-3 emner som, den enkelte kommune vurderer, er vigtige at få med i samarbejdet med henblik på, at et fælles indspil fra kommunerne i region Sjælland kan vedtages på KKR mødet den 21. april Nedenfor er en uddybning af det brev, der er fremsendt til KKR-sekretariatet med Køge Kommunes indspil til emner for samarbejdet, under forudsætning af politisk godkendelse. Køge Kommunes perspektiver i samarbejdet Køge Kommune bevidst om, at vi er en del af en større geografi og har derfor ikke kun fokus på udvikling af vort lokalområde, men vil også i de kommende år både være en aktiv part i udviklingen af sjællandsregionen, og en aktiv medspiller i forhold til samarbejdet med vore naboregioner. Køge Kommune ser derfor nogle vigtige fælles perspektiver i særligt tre emner: Re-industrialisering af Sjælland Kapitalisering af de store offentlige investeringer Etablering af logistik-klynge Re-industrialisering af Sjælland Det bliver i stigende grad tydeligt og alment accepteret, at det at have produktionsvirksomheder er en forudsætning for også at have det mere videnstunge erhverv med de dertil hørende forsknings- og udviklingsarbejdspladser. Det har vist sig, at disse arbejdspladser indgår i et tæt samspil og værdikæder med produktionen. Hvis produktionen forsvinder, er risikoen for at andre erhverv også forsvinder, meget stor. Samtidig er en ny type industrivirksomheder vokset frem, som både skaber arbejdspladser og styrker økonomien. Den nye type industri er ikke kendetegnet af bestemte brancher, men af den måde de arbejder på. De har brugt krisen til at trimme og optimere produktionen. De har udviklet nye forretningsmodeller, opbygget nye og stærkere koncepter og kunderelationer. Og tallene viser, at det skaber effekt. Kapitalisering af de store offentlige investeringer Køge Kommune har fokus på de store investeringer i sygehus og jernbane m.m., som Regionen og Staten i de kommende år vil foretage her i området. Og det er vort mål, at disse investeringer ligesom dem vi selv foretager i markant byudvikling, havneudvidelse og nye erhvervsområder skal medvirke til varig vækst og blivende beskæftigelse. Disse investeringer kan blive drivere til yderligere følgeinvesteringer i en bredere geografi, og dermed trække såvel erhvervsudvikling som byudvikling med sig. Vi skal blive bedre til i fællesskab på tværs af kommuner og regioner at afdække potentialer og understøtte koordinering og synergier, herunder også samspillet med erhvervsfremmesystemet og forsknings- og uddannelsessektoren. Vi skal bidrage til, at virksomhederne kan møde de nye muligheder både før, under og efter byggerierne. Vi skal arbejde med at tiltrække følgeinvesteringer i forlængelse af alt den nye udvikling, Side 5

7 og understøtte bestræbelserne på at identificere de nye forretningsmuligheder, der opstår de kommende år. Etablering af logistik-klynge Som det også fremhæves i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi, er transport- og logistiksektoren interessant, fordi der i sjællandsregionen er en koncentration af virksomheder indenfor disse erhverv. Og denne placering giver virksomhederne særligt stærke vækst- og konkurrencevilkår, herunder den rigtige kombination af nærhed til metropol, placering i forhold til store internationale markeder, adgang til infrastruktur og arealmæssig plads til udvikling. Med de kommende års massive investeringer i infrastrukturanlæg, herunder Femern Bælt forbindelsen og den nye jernbane mellem København og Ringsted, styrkes rammebetingelserne for denne sektor. Konkurrencen fra udlandet, kravene om grøn omstilling og realisering af vækstpotentialerne kræver dog, at sektoren bliver bedre til at arbejde sammen med sine kunder såvel som andre dele af værdikæden, myndigheder og vidensinstitutioner på hele Sjælland. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser for Køge Kommune. Bilag Svarbrev til KKR sekretariatet vedr. Køge Kommunes indspil til emner for samarbejdet Greater Copenhagen Til : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Økonomiudvalget Økonomiudvalget : :00 Til Arbejdsmarked og behandling Borgerservice Sagsnr Godkendt. Side 6

8 61. Status på projektet "Store projekter, Vækst og Jobs" Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at 1. tage orientering om status på projektet "Store projekter, Vækst og Jobs" til efterretning 2. igangsætter udarbejdelse af oplæg til design for en version 2.0 med henblik på senere vurdering af mulighederne for implementering i den daglige drift i Køge Erhvervsservice. Baggrund og vurdering Det daværende Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalg godkendte på møde den 12. august 2013 under punkt 75 iværksættelse af Projekt til udmøntning af AIUs arbejdsprogram for 2013: "Store projekter, vækst og jobs i Køge". Projektet er i første omgang godkendt for en 2-årig periode ( ), hvorefter mulighederne for at implementere modellen i kommunens daglige drift skal vurderes på baggrund af de opnåede erfaringer. Målet på langt sigt har således været at etablere en metode og organisatorisk ramme for samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og de lokale uddannelsesinstitutioner om at omsætte de store offentlige og private investeringer i området til varig vækst og beskæftigelse. Projektet består grundlæggende af to dele: dels at sikre viden om de store byggeprojekter i Køge-området, og dels at omsætte denne viden til brugbar information for det lokale erhvervsliv, den lokale arbejdsstyrke samt den lokale uddannelsessektor, så de kan udnytte de muligheder, der ligger i de store anlægsprojekter, til varig vækst og beskæftigelse. Projektet er på nuværende tidspunkt nået til en fase, hvor der er opbygget vigtig viden om, hvad der virker i praksis i samarbejdet mellem Kommunen, erhvervsliv og andre aktører. Og vi kan allerede nu se, at de iværksatte aktiviteter giver rigtig god mening for det lokale erhvervsliv, og understøtter ambitionerne i erhvervspolitikken omkring at udnytte de massive offentlige og private investeringer i området i den kommende årrække. Det er derfor forvaltningens anbefaling, at udvalget (som supplement til den planlagte evaluering ved projektets afslutning) igangsætter et arbejde med at beskrive perspektiverne i at gå videre med en version 2.0, der bygger på de høstede erfaringer med henblik på udvalgets senere drøftelse af mulighederne for implementering i den daglige drift i Køge Erhvervsservice. Status på projektet velfungerende udbudsfunktion og modtageapparat Der er udviklet en infrastruktur omkring formidling af information om mulighederne i de pågående anlægsarbejder mv., som går på tre ben: Udbudsportal i form af oversigt over aktuelle og kommende udbud via ParaByg Bygmed.dk emnebank over lokale leverandører med henblik på at synliggøre medlemsvirksomhederne overfor markedets eksterne aktører Netværk omkring projektleder med henblik på formidling af kontakt til lokale virksomheder og arbejdskraft. Der er således etableret en velfungerende udbudsfunktion, hvor Køge Erhvervsservice overvåger aktuelle og kommende byggeprojekter øst for Storebælt, og har en aktiv rolle i at rådgive virksomheder i kommuner om, hvordan de kan komme videre i forhold til at byde på de respektive anlægsprojekter. Der er endvidere opbygget en emnebank med lokale virksomheder, som giver de større entreprenører nem adgang til lokale Side 7

9 underleverandører mv. Og endelig har projektlederen etableret samarbejde med Jobcenteret om formidling af ledig arbejdskraft. I nogle tilfælde har projektlederen ligeledes ageret modtageapparat og skabt de nødvendige kontakter for nye virksomheder, som efterfølgende har valgt at lokalisere sig i Køge-området. Alle elementer er eksponeret samlet på projektets web-portal, der ligger som en underside til Køge Erhvervsservice s hjemmeside. I vedlagte bilag er en oversigt over de konkrete resultater, projektet har genereret på nuværende tidspunkt. Ny viden Rygraden i projektet har vist sig i høj grad at være den personlige, håndholdte og relationsopbyggende indsats overfor virksomhederne. Projektlederen bevæger sig på det meget konkrete plan og har opbygget et effektivt netværk af kontakter, der forgrener sig ud blandt virksomhederne i særligt bygge- og anlægssektoren såvel som samarbejdspartnere på uddannelsesinstitutioner, Jobcenteret og andre erhvervsfremmeaktører. Samtidig bidrager aktiviteterne i projektet til at konsolidere Køge Erhvervsservice (herunder Vækstfabrikken) som knudepunkt for det tætte samarbejde med de lokale virksomheder om at styrke deres forretningsudvikling, vækst og jobskabelse. De kommende års store anlægsinvesteringer giver de lokale virksomheder muligheden for at tænke nyt, etablere nye samarbejder og udvikle den lokale bygge- og anlægssektor i Køge-området, så den står endnu stærkere i fremtiden også når de store projekter er afsluttede. Og de lokale virksomheder viser stor interesse for tilbuddene, og er rigtigt glade for den sparring og vejledning, de kan hente. Projektet har skabt opmærksomhed Projektet repræsenterer en ny tilgang til erhvervsfremme, som har vakt interesse såvel som anerkendelse også udenfor kommunens grænser. Eksempelvis har Væksthus Sjælland netop fået godkendt en projektansøgning hos Vækstforum Sjælland, hvor man roser Køge Kommunes initiativ og beskriver, at en væsentlig del af deres projekt vil være at udbrede vores model i resten af Regionen. Forvaltningen afventer deres henvendelse for konkretisering af samarbejdet. Der er ligeledes kommet henvendelser fra en række kommuner, herunder Holbæk, Slagelse, Høje Tåstrup og København som har bedt om at få support omkring udvikling af lignende aktiviteter. Endelig har også Femern Belt Development udtrykt anerkendelse af den opbyggede model for formidling af kontakt og samarbejde mellem de mange aktører. Videreudvikling af design for en mulig version 2.0 Med udgangspunkt i den opbyggede platform er det relevant at se på potentialerne for en videreudvikling og justering af aktiviteterne med henblik på forankring i den faste praksis i Køge Erhvervsservice, herunder den nødvendige økonomi og organisering. Projektet har gjort os klogere på prioriteringen mellem aktiviteterne og tydeliggjort vigtigheden af den personlige relation og håndholdte indsats. Samtidig har verden forandret sig i projektets levetid med hensyn til eksempelvis de lediges kvalifikationer. Der er således opstået et større behov for specialiseret opkvalificering og videreuddannelse, som må ske i tæt dialog med Jobcenter og uddannelsesinstitutionerne. Det er ligeledes aktuelt at få afdækket behovene i relation til kontakten til de mellemstore virksomheder entreprenørvirksomheder i mellemlaget som allerede er begyndt at lande i Køge, fordi de fornemmer aktiviteten, men er afhængige af nye lokale relationer og samarbejder. Dette er et fokus, som er blevet evident i takt med udbygningen af projektets kontaktflade til et stadig større netværk af aktører. Bilag Side 8

10 Oversigt over status på succeskriterier for projektet "Store projekter, Vækst og Jobs" april 2015 Til : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Orienteringen taget til efterretning. 2. Der igangsættes et arbejde med oplæg til en afklaring om projektets fremtid. Side 9

11 62. Oplæg til indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at drøfte oplæg til indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding til efterretning. Baggrund og vurdering Arbejdsmarkedsudvalget fik på møde den 9. marts 2015 punkt 32 orientering om konklusionerne i Epinions-undersøgelsen af Køge Kommunes image som erhvervskommune. Undersøgelsen er ligeledes blevet behandlet på Økonomiudvalgets møde den 10. marts 2015, hvor man besluttede at videresende undersøgelsen til drøftelse og udtalelse i Køge Erhvervsudviklingsråd, med henblik på at kvalificere valg af indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding. Køge Erhvervsudviklingsråd har på rådsmøde den 19. marts 2015 fået forelagt imageundersøgelsen samt forvaltningens oplæg til indsatsområder, der skal imødekomme de adresserede opmærksomhedspunkter i undersøgelsen. Rådet anerkendte de skitserede udfordringer og indsatsområder. Samtidig blev det understreget, at særligt arbejdet med at skabe ambassadører - som, på baggrund af positiv vurdering af kommunen og området, er villige til at anbefale lokalisering overfor andre - er vigtigt. Forvaltningens oplæg til indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding er derfor: Der skal skabes flere ambassadører blandt Køge Kommunes eksisterende erhvervsliv Køge-områdets kendskabsgrad udenfor kommunegrænsen skal højnes Køge-områdets image skal forbedres og tydeliggøres Ad. Ambassadører blandt det eksisterende erhvervsliv Arbejdet med at udvikle et ambassadør-korps blandt kommunens eksisterende virksomheder kan styrkes gennem en tættere dialog og en yderligere udvikling af mødet mellem Køge Kommune på den ene side og kommunens virksomheder på den anden side. Ambassadører kan være med til at italesætte Køge Kommunes styrker og underbygge Køge-områdets tiltrækningskraft. Anbefalinger (mund-til-mund) fra kommunens eksisterende erhvervsliv er det bedste markedsføringsværktøj, som Køge Kommune kan få. Ad. Kendskabsgrad udenfor kommunen Arbejdet med at få fortalt omverdenen om Køge-områdets styrker og attraktivitet som sted at drive virksomhed skal fortsat udbygges. Gennem opbyggelsen af en stærk evidens båret kernefortælling, skal annoncering og redaktionel omtale i lokale, regionale og landsdækkende medier styrkes og budskaberne målrettes. Køge-området skal især brandes som et område i vækst og udvikling med en fantastisk infrastruktur. Fortællingen skal underbygges af lokale virksomheder gennem personlige udtalelser og succeshistorier. Ad. Køge-områdets image Det er afgørende at udnytte de udstillingsvinduer, som der allerede er i dag, med henblik på proaktivt at få fortalt de gode historier om Køge-området herunder at få skærpet kommunens profil som en attraktiv erhvervskommune. Det gælder alle de kontaktpunkter, som Køge Kommune i dag har med erhvervslivet lige fra sociale medier som LinkedIn, til kommunens erhvervssider på koege.dk til det fysiske møde Side 10

12 med erhvervslivet. Det er endvidere forvaltningens anbefaling, at image-undersøgelsen gentages primo juni 2016 for at registrere, om der er sket en positiv udvikling på baggrund af igangsatte aktiviteter. Da der er tale om en ny måde at arbejde på med større fokus på måling af effekt over tid, vil det først ved gentagelse af undersøgelsen reelt være muligt at opstille konkrete målsætninger, som kan bruges som pejlemærker for en systematisk tilgang til arbejdet med at højne den fremtidige kendskabsgrad og skærpe områdets erhvervsmæssige image. Økonomiudvalget behandler oplæg til indsatsområder for arbejdet med erhvervsbranding på møde den 14. april Økonomi De foreslåede tiltag vil blive finansieret indenfor rammerne af gældende budgetter. Kommunikation Efter politisk behandling orienteres den brede offentlighed om resultaterne via pressemeddelelse, som også lægges på Kjukken. Bilag Køges image som erhvervskommune Køges image som erhvervskommune - åbne Kommentarer Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr : :30 Til orientering Oplægget drøftet og indspil givet til den videre proces. Økonomiudvalget Side 11

13 63. Status på boligsociale indsatser - 17-midlerne Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at tage orientering om boligsociale indsatser vedr. 17- midler til efterretning. Baggrund og vurdering Center for Dansk og Integration v/ulf Lolk Larsen vil på udvalgsmødet give status på de boligsociale indsatser i forbindelse med de bevilligede 17-midler. Økonomi Sagen har ingen økonomisk konsekvens for Køge Kommune Til Arbejdsmarked og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Borgerservice Sagsnr Orienteringen taget til efterretning. Side 12

14 64. Ændring i flygtningekvote 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalg og Byrådet, at orientering om ny fordeling af flygtninge i 2015 tages til efterretning. Baggrund og vurdering Byrådet har den 26. august 2015 godkendt en fordeling af flygtninge til Køge Kommune på 43 personer i Dette antal er baseret på tal fra Udlændingeservice som Kommunekontaktrådet (KKR) har godkendt. Efterfølgende har Udlændingeservice rettet det forventede fordelingstal for KKR Sjælland har på møde 2. marts drøftet denne fordeling og besluttet at følge Udlændingestyrelsens fordeling af forhøjede kommunekvoter for 2015: Region Sjælland Oprindl. kvote Ny Kvote Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Region Sjælland i alt Kommunerne har frem mod mødet i KKR haft mulighed for at byde ind til KL, såfremt de ønskede at modtage et forhøjet antal flygtninge i kommunen. Dette er således indregnet i fordeling, mens de øvrige kommuners kvote er fordelt efter Udlændingestyrelsens "normale" matematiske fordelingsmodel, der benyttes ved kvotefordeling. Køge Kommune har valgt at benytte den normale fordelingsmodel, og dermed ikke ansøgt om at modtaget et forhøjet antal flygtninge. En evt. omfordeling internt mellem kommunerne i regionen er blevet afsluttet inden udgangen af marts, og KKR har givet Udlændingestyrelsen en endelig tilbagemelding pr. 1. april ift. nye regions- og kommunekvoter for Regionskvoten for Sjælland er samlet steget med 1437 personer fra 727 til samlet 2164, mens kvoten for Køge Kommune er steget med 88 personer fra 43 til 131 personer. Køge Kommune forventes hovedsageligt at modtage flygtninge fra Syrien. Der modtages også et mindre antal flygtninge fra Eritrea. Side 13

15 Administrationen er i dialog med Udlændingeservice om at modtage flygtningegrupper, der er identiske med de kvoteflygtninge, kommunen har modtaget de seneste år. Dette match kan give gevinster i form af en mere homogen flygtningegruppe og en bedre udnyttelse af kommunens ressourcer. Økonomi Modtagelse af det øgede antal flygtninge får økonomisk konsekvens for Køge Kommune. Der er derfor iværksat korrigerende handlingsforslag, der pt. behandles i de aktuelle fagudvalg. I forlængelse af kvoteforhøjelserne og drøftelserne heraf, besluttede KKR Sjælland, at opfordre KL til at se nærmere på økonomi i forhold til integration af flygtninge. Det gælder bl.a. følgeudgifter i form af kontanthjælp, hvor der senest indgår en nedtrapning af den statslige refusion i det 3-årige integrationsforløb. I løbet af det første år falder refusionen af kontanthjælp til 20 pct. KL opfordres til at medtage dette i forbindelse med økonomiforhandlingerne for Til Arbejdsmarked og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Borgerservice Økonomiudvalget : :00 Til orientering Arbejdsmarkedsudvalget Køge Byråd : :00 Til orientering Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Orienteringen blev taget til efterretning. Side 14

16 65. Selvforsørgelse gennem beskæftigelse - screeningsmodel og investeringskalkule Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget: 1. Godkender rammer for den beskrevne kompetenceafklarings- og screeningsmodel og 2. Overfor Økonomiudvalget og Køge Byråd indstiller en tillægsbevilling på kr. i 2015 og kr. i 2016 og kr. i 2017 som beskrevet i investeringskalkulen. Baggrund og vurdering Screeningsmodel På Arbejdsmarkedsudvalgets ekstramøde d. 26. marts 2015 godkendte udvalget, at forvaltningen arbejdede videre med at udvikle en kompetenceafklarings- og screeningsmodel til drøftelse på udvalgets aprilmøde. Forvaltningen har siden det ekstraordinære møde i marts drøftet, hvilke elementer der skal indgå i screeningsmodellen. Herunder hvordan vi kan tilrettelægge en tilpasset model, hvor sprogundervisning og jobrettet aktivering bedst går hånd i hånd og hjælper flygtningen frem mod selvforsørgelse. Som tidligere beskrevet, er det forvaltningens vurdering, at flygtningenes erhvervs- og uddannelsesbaggrund og kendskab til det latinske alfabet og engelskkundskaber har stor indflydelse på mulighed for en tidlig og gerne holdbar arbejdsmarkedstilknytning. Modellen bygger på en forudsætning om, at jo bedre uddannelsesbaggrund, engelsk kundskaber, kendskab til det latinske alfabet og omsættelig erhvervserfaring jo tidligere starter den beskæftigelsesrettede indsats. Mens flygtninge der ikke aktuelt opfylder minimumsbetingelserne for tilknytning til det dansk arbejdsmarked i starten bruger sprogskolen til at styrke arbejdsmarkedstilknytningen på sigt. Så selv for flygtninge, der er allerlængst fra arbejdsmarkedet kan selv en marginal arbejdspladstilknytning være med til at sikre bedre langsigtet grundlag for integration og fremtidig selvforsørgelse. Modellen bygger tillige på, at flygtningene både får et danskuddannelses- og beskæftigelsesrettet tilbud, der kører parallelt. Det er derudover forvaltningens vurdering, at vi har brug for at forny den nuværende screeningspraksis for mere målrettet at kunne afdække den enkeltes erhvervs- og uddannelseskompetence. Der kan være mange veje til selvforsørgelse, så derfor skal screeningsmodellen skitsere den rette kombination af danskuddannelse og virksomhedsrettet aktivering for den enkelte. Som det fremgår af nedenstående investeringskalkule så vil en screeningsmodel og typeinddeling give forvaltningen et konkret afsæt til at få planlagt indsatsen baseret på den enkelte flygtnings kompetencer og "jobparathed". Investeringskalkule For gruppen af flygtninge på kontanthjælp efter integrationsloven gælder det, at refusionsprocenten ikke er afhængig af indsatsen. Statsrefusionen er 50 % på kontanthjælpsydelsen i integrationsperioden. Derfor vil en investering i en større virksomhedsrettet indsats kun kunne tjene sig hjem som følge af, at personerne bliver selvforsørgende, samt at der er et resultattilskud fra staten hvis en flygtning bliver selvforsørgende inden for de første 3 år. Ved at screenes alle nye kvoteflygtninge for: Side 15

17 1. Det latinske alfabet 2. Kan tale engelsk eller andet tilsvarende sprog 3. Har en uddannelse, som direkte eller med lidt opdatering, kan benyttes på det danske arbejdsmarked. Forvaltningen vurderer, at der er behov for 2 x 2 timers ekstra samtale incl. tolk pr. person. Ved denne kategorisering vil vi intensivere den virksomhedsrettede indsats ved afsættelse af en fuldtidsperson til dette formål.med denne indsats forventes følgende resultater: Type 1: Hvis flygtningen har alle 3 screeningselementer, så skal den virksomhedsrettede indsats starte efter 1 3 måneder og selvforsørgelse efter 3-6 måneders indsats. Succesraten er 75 % af denne gruppe bliver selvforsørgende 1 år tidligere end normalt. Type 2: Hvis flygtningen har 2 af screeningselementerne, så skal den virksomhedsrettede indsats starte efter 3 6 måneder og selvforsørgelse efter 3-6 måneders indsats. Succesraten er 25 % af denne gruppe bliver selvforsørgende 1 år tidligere end normalt. Type 3: Hvis flygtningen har 1 af screeningselementerne, så skal den virksomhedsrettede indsats starte efter 3 12 måneder og selvforsørgelse efter 6-9 måneders indsats. Succesraten er 15 % af denne gruppe bliver selvforsørgende 1 år tidligere end normalt. Type 4: Hvis Flygtningen ikke har nogen af screeningselementerne, så skal den virksomhedsrettede indsats starte efter 3 15 måneder og selvforsørgelse efter 6-9 måneders indsats. Succesraten er 25 % af denne gruppe bliver selvforsørgende 3 måneder tidligere end normalt. Da screeningsarbejdet håndteres fremadrettet, kender forvaltningen ikke den reelle fordeling mellem de enkelte typer. Forvaltningen skønner, at fordelingen er som følgende: Type 1: 5 % Type 2: 20 % Type 3: 25 % Type 4: 50 % Forvaltningen forventer at foretage en midtvejsstatus i 2016 og en endelig evaluering i slutningen af 2016 med henblik på at gøre modellen og den virksomhedsrettede indsats permanet fra Økonomi Resten af 2015 forventes 87 kvoteflygtninge incl. ægtefæller, 123 i 2016 hvorefter der forventes 105 om året. På denne baggrund er der følgende udgifter i kr I alt Personaleomkostninger 483,0 634,5 607, ,0 Tolkebistand 106,0 150,0 128,0 384,0 Kontanthjælp -900, , ,0 Refusion 450, , ,0 Resultattilskud 0-192,0-624,0-816,0 I alt 589,0 142, ,5-282,0 Da der er en procesforsinkelse er dette en langsigtet investering. Gevinsten vil først komme i men set over en 3-årige periode vil denne metodeændring under de Side 16

18 foregivende forudsætninger give et positivt resultat. Tillægsbevillingen søges som en del af den samlede sag til de stigende udgifter på flygtningeområdet. Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Godkendt. 2. Tiltrådt. Side 17

19 66. Effektiviseringsmuligheder - Budget Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice anbefaler, at Arbejdsmarkedsudvalget med udgangspunkt i det udmeldte effektiviseringsmål på 5 mio. kr. drøfter mulige forslag til effektiviseringer vedrørende indkomstoverførsler på Arbejdsmarkedsudvalgets område. Baggrund og vurdering Køge Kommune har en stærk økonomi og dermed et godt udgangspunkt for det kommende års budgetlægning, der skal derfor ikke som tidligere år udarbejdes et omprioriteringskatalog. Der er dog en mindre ubalance, der skal dækkes gennem effektiviseringer. I budgetvejledningen for , som Byrådet netop har godkendt på mødet den 24. marts 2015 arbejdes der med effektiviseringer for samlet set 13 mio. kr. Det dækker over generelle effektiviseringer på 8 mio. kr. på serviceområderne for alle udvalg bortset fra Arbejdsmarkedsudvalget samt et særskilt effektiviseringsmål på 5 mio. kr. på Arbejdsmarkedsudvalgets område vedrørende indkomstoverførsler. Tidsplan for budget : 13. april: Arbejdsmarkedsudvalget drøfter mulige forslag til effektiviseringer 11. maj: Arbejdsmarkedsudvalget drøfter de konkrete oplæg, som forvaltningen har udarbejdet med udgangspunkt i drøftelsen på mødet i april og kommer med eventuelle supplerende forslag 8. juni: arbejdsmarkesudvalget træffer endelig beslutning om, hvilke effektiviseringsforslag Økonomiudvalget og byråde skal orienteres om 9. juni: Økonomiudvalget orienteres om effektiviseringsforslagene 16. juni: Byrådet orienteres om effektiviseringsforslagene august: Byrådsseminar om budget august: 1. behandling af budget oktober: 2. behandling af budget Mellem 1. og 2. behandlingen af budget genberegnes budgetgrundlaget på kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger på baggrund af økonomiaftalen mellem regeringen og KL samt Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose fra august over ledigheden. Bilag Budgetvejledning Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Drøftet. 2.Forslag på området kan indsendes til forvaltningen. 3.Det blev endvidere aftalt, at der afholdes et møde med medarbejdersiden fra FMU FAB på mødet i juni. Side 18

20 Fraværende: Lissie Kirk Side 19

21 67. Udvikling i ledigheden - februar 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter ledighedstallene for februar Baggrund og vurdering De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik, der belv offentliggjort den 31. marts 2015, viser, at der i februar 2015 i alt var bruttoledige (ledige og ledige i aktivering) i Køge Kommune. Dermed er antallet af ledige i Køge Kommune det seneste år faldet med 8,0 pct. svarende til, at 5,2 pct. af arbejdsstyrken i februar 2015 var ledige. Således var ledigheden i Køge i februar laverer end ledigheden for hele landet, hvor 5,3 pct. af arbejdsstyrken var ledige. Nedenstående tabel viser udviklingen i den samlede ledighed for det seneste år, målt som ledige i procent af arbejdsstyrken. Feb. 14 Mar. 14 Apr. 14 Maj 14 Jun. 14 Jul. 14 Aug. 14 Sep. 14 Okt. 14 Nov. 14 Dec. 14 Jan. 15 Køge 5,7 5,5 5,2 5,0 5,0 4,7 4,6 4,7 4,8 5,0 5,0 5,4 5,2 DK 5,7 5,5 5,0 4,8 4,5 4,5 4,4 4,6 4,6 4,7 4,8 5,2 5,3 Feb. 15 Vedhæftede bilag viser udviklingen i ledigheden siden januar 2013 sammenlignet med Fakse, Næstved og hele lande, samt udviklingen i ledigheden for forsikrede ledige og for udvalgte a-kasser. STAR gør opmærksom på, at det ikke er muligt at opdele bruttoledigheden på ydelsestyper (a-dagpenge og kontanthjælp), hvorfor figur 2 på side 1 i det vedhæftede bilag ikke er opdateret for januar og februar Ligeledes gør STAR opmærksom på, at ledighedstallene for januar og februar er forbundet med usikkerhed på grund af indkøringsproblemer med jobcentrenes nye itsystem, hvilket betyder, at de kommunale it-leverandørerne ikke har kunnet indberette aktiveringsoplysninger til STAR og dermed Danmarks Statistik. På landsplan skønnes det, at bruttoledigheden kan være under- eller overvurderet med op til 700 fuldtidspersoner. Bilag Ledighedsudvikling - februar 2015.docx Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Lissie Kirk Side 20

22 68. Status på beskæftigelsesreformen Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at tage orienteringen til efterretning og drøfte prioriteringer for den videre implementering. Baggrund og vurdering Beskæftigelsesreformen vedrører indsatsen for forsikrede ledige og trådte/træder i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli Med sit fokus på opkvalificering og virksomhedsservice er reformen i god tråd med værdierne i Køge Kommunes arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik. Fra 1. juli 2015 skal jobcentret holde betydeligt flere samtaler end hidtil. Indenfor de første seks måneders ledighed skal alle forsikrede således til samtale hver måned. Samtalerne skal have fokus på borgerens jobmuligheder og skal have en coachende og anerkendende tilgang. Især for ufaglærte skal muligheder og tilbud om opkvalificering ofte indgå i samtalerne. Forsikrede, der efter seks måneder fortsat er ledige skal fortsat følges tæt og skal til samtale mindst hver tredje måned. Tre af samtalerne (efter én, fem/seks og femten måneder) skal holdes sammen med borgerens a- kasse. Koordineringen af de fælles samtaler med a-kasserne bliver omfattende, og vil kræve samarbejde på tværs af kommunerne og a-kasser, både for at sikre fornuftig logistik og god kvalitet i samtalerne. Jobcenter Køge har derfor med succes afholdt en temadag for de midtsjællandske kommuner og a-kasser om det udvidede samarbejde. Jobcentret ser gode muligheder for at hjælpe ledige borgere til job gennem den tættere kontakt, og undersøger sammen med forvaltningen hvordan opgaven bedst muligt kan varetages. Her indgår behovet for medarbejderressourcer og kompetenceudvikling. Beskæftigelsesministeriets foreløbige beregninger viser, at Jobcentret fra 1. juli skal holde 677 samtaler med forsikrede ledige hver måned. Det svarer nogenlunde til en fordobling af det nuværende antal samtaler. Ud fra det økonomiske råderum, der fremgår af lovbemærkningerne, er det administrativt besluttet at ansætte 1,5 årsværk. Derved vil en del af den øgede samtalemængde kunne håndteres. Dog ikke i et omfang så alle kan tilbydes samtaler af en times varighed. Det kan derfor blive nødvendigt enten at udvide medarbejderstaben eller at foretage en prioritering af ressourcer, kvalitet og serviceniveau set i forhold til de ønskede jobeffekter. Forvaltningen og jobcentrets overvejelser er bl.a.: - Køb af vejledningsforløb hos private aktører (konto 5) til udvalgte målgrupper. Dette kan aflaste jobcentret, idet jobcentrets samtaler med disse borgere vil få overvejende administrativ karakter. - Kombinere individuelle samtaler med temamøder for udvalgte grupper, hvor samtalerne bliver holdt i forlængelse af temamødet. Dette vil kunne tilføre ekstra kvalitet i vejledningen, men forventes ikke at være ressourcebesparende for jobcentret. - Fælles kompetenceudvikling for medarbejdere i a-kasser og andre jobcentre. Der bliver i nær fremtid udmeldt en statslig pulje til medarbejderuddannelse, og der vil være både stordriftsfordele og synergieffekter ved at samarbejde med a-kasser og andre jobcentre om det. - Undersøge rentabiliteten ved at ansætte yderligere et antal medarbejdere i jobcentret. Der er evidens for at vejledning og coaching forkorter et gennemsnitligt ledighedsforløb. Den forventede besparelse på forsørgelse og et forbedret skattegrundlag skal bl.a. holdes op mod udgiften til ekstra personale. På baggrund af Arbejdsmarkedsudvalget drøftelse vil forvaltningen Side 21

23 udarbejde beslutningsforslag til udvalgets møde i maj Bilag Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner.pdf Til Arbejdsmarked og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Borgerservice Sagsnr Orienteringen taget til efterretning. 2. Prioriteringen tiltrådt. Fraværende: Lissie Kirk Side 22

24 69. Køge Kommunes arbejde med bande- og rocker exit Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice anbefaler, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om Køge Kommunes arbejde med Bande og rocker exit til efterretning. Baggrund og vurdering Da bandekonflikten kulminerende i 2010 og 2011 satte Køge Kommune et særligt fokus på en mangesidet indsats, der eks. involverede: Styrket politisk fokus; herunder etablering af det politiske koordinationsforum og den nu nedlagte arbejdsgruppe Tryghed og Godt Ungeliv Styrket boligsocialt arbejde; herunder arbejdet med hvidbøger og samlet helhedsplan Styrket samarbejde med politi og kriminalforsorg; herunder banderåd og lokalråd Styrket kriminalpræventivt fokus; herunder styrkelse af SSP enheden Styrket administrativ indsats; herunder etablering af det administrative koordinationsforum, styrkelse af mandagsgruppearbejdet, kontrolgruppen, etablering af den lokale exitenhed og ansættelse af specialkonsulent til aktiv kriminalpræventiv indsats mv. Med særligt fokus på exit fra rocker- og bandemiljøer besluttede kommunen i 2012 at igangsætte en særlig kriminalpræventiv (aktiverings)indsats for unge, som enten allerede var i kontakt med de kriminelle miljøer eller befandt sig i omegnen af dem. Denne indsats skulle være både helhedsorienteret og håndholdt i forhold til den enkelte unges situation, og målet var og er stadig, at der skal være korte beslutningsveje og adgang til fleksible løsninger, for at kunne hjælpe den unge til hurtigt at kunne skifte spor - frem mod selvforsørgelse og uden kriminalitet. Indsatsen er forankret i en specialenhed på kommunens ungecenter. Denne specialenhed supplerer arbejdet i den lokale exitenhed, der typisk består af nøglemedarbejdere fra Jobcenteret, Socialafdelingen og Ydelsessektionen. Specialenheden i Ungecenteret har udviklet en særlig model til selve vurderingsforløbet af potentiel exitkandidat og sammen med egne beskæftigelsesrettede tilbud tilrettelægges et individuelt tilpasset program i samarbejde med relevante afdelinger, herunder især de Socialafdelingen og Ydelsesektionen. I tilknytning hertil vurderer politiet, om der i forhold til den pågældende er behov for at supplere exit-programmet med tiltag omkring vidnebeskyttelse. Specialenheden i Ungecenteret har mange løbende sager både i forbindelse med reelle exitsager, men også med løsladelsessager og øvrige sager med marginaliserede unge, der er mere eller mindre på kanten af normalsystemet. I specialenheden løftes tillige opgaven som løsladelseskoordinator affødt af kontanthjælpsreformen ligesom enheden er primær indgang til kommunen i sammenhæng til God Løsladelse, der er Kriminalforsorgens rammeaftale med kommunerne. Der kan være flere veje til et exitprogram. Men typisk vurderer den lokale exitenhed og i særdeleshed specialenheden om de identificerede bande- og rockermedlemmer er egnede og villige til at indgå i et exit-program. Vurderingen foretages i samarbejde med Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), der står for den nationale koordinering af indsatsen i form af vidensopsamling mv. Oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i den sammenhæng inddrages, hvis det pågældende bande- eller rockermedlem har været eller er indsat i en af kriminalforsorgens institutioner, eller er under tilsyn af Kriminalforsorgen i frihed (KiF). Side 23

25 Generelt karakteristika på exitkandidaterne: Der er aldersspredning på exitkandidaterne Kandidaterne er typisk involveret i alvorlig eller personfarlig kriminalitet Kandidaterne deltager mere eller mindre aktivt i en bande- eller bandelignende gruppering Kandidaterne har potentiale til at lave en positiv forandring i eget liv, og ønsker selv at deltage i programmet. Erfaringerne fra indsatsen viser, at det er afgørende at kunne sætte ind med den rette indsats på det rigtige tidspunkt. Systemet skal med andre ord være klar til at kunne prioritere hurtigt, når det er nødvendigt. Derfor har tilgangen til indsatsen fra starten været, at kommunen har tilrettelagt en optimeret indgang til normalsystemet. Dvs. kandidaterne får ikke fortrinsret til ydelser mv. Men indsatserne er typisk mere håndholdt, og samarbejdet mellem afdelingerne er tilrettelagt mere koncentreret og er hurtigere afviklet end normalt. Erfaringerne fra arbejdet viser desuden også, at der typisk ikke er brug for de store forkromede planer, men i stedet virker som en tilstedeværende og vedholdende indsats. Derudover viser erfaringerne, at indsatser målrettet job og beskæftigelse har den bedste effekt - dog ofte også kombineret med en form for misbrugsbehandling og bopælsskifte. Justitsministeriet har opgjort, at der i 2014 var i alt 35 reelle exitsager på landsplan, heraf 7 i Køge. Økonomi Udgifterne til specialenheden bliver afholdt indenfor rammerne af det ordinære budget. Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Lissie Kirk Side 24

26 70. Eventuelt Teknik- og :30 Arbejdsmarkedsudvalget Miljøudvalget Sagsnr. Formanden orienterede om arbejdet i bestyrelsen i Visit Køge, herunder, at der inden længe fremlægges en ny strategi. Side 25

27 71. Eventuelt Lukket Dagsorden Lukket dagsorden Til SLETTETBorgmesterens :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering afdeling Sagsnr. Intet. Side 26