Massive ødelæggelser i Holland på grund af gasudvinding

Transkript

1 KTC på åstedet Massive ødelæggelser i Holland på grund af gasudvinding Op til huse er i fare for at styrte sammen i området omkring Groningen, i det nordlige Holland. 21 kommuner lægger nu sag an mod staten for at stoppe gasudvinding i området. Af Line Unold I årevis har hverken den Hollandske stat eller gasselskabet, NAM, taget indbyggerne på Groningen-gasfeltets indberetninger om ødelagte huse alvorligt. Men nu tyder alt på, at indrømmelser fra de øverste myndigheder og selskabet bag gasindvindingerne, endelig kommer husejerne til gode. Store erstatningssager er i gang, og de involverede kommuner og provinsen, er gået sammen om at lægge sag an mod staten, for at stoppe yderligere gasudvinding. -Vi ser frem til retssagen den 10. og 11. september, hvor vi forhåbentlig får sat stop for gasproduktionen eller i det mindste få sat den betydelig ned. Befolkningen i området er meget berørt af jordrystelserne, som er taget til, i både styrke og omfang, i de seneste to år, fortæller Ans Bekkering, ingeniør og seniorpolitisk rådgiver i afdelingen for miljø og bæredygtighed i Provinsen Groningen, nordøst for Amsterdam. Teknik & Miljø tog til Groningen for med egne øjne at se skaderne, og for at tale med både embedsmænd og indbyggere, om konsekvenserne af 50 års gasudvinding i området. Samtidig ønsker Teknik & Miljø at sætte Groningen-ødelæggelserne i perspektiv, i forhold til den hjemlige diskussion om udvinding af skifergas. KTC og Teknik & Miljø havde et mål om at finde ud af, om gasudvinding virkelig kan forårsage så ødelæggende jordskælv? Og kan det samme ske i Danmark, hvis vi borer efter gas på land? Ja, lyder konklusionen af turen til Groningen. Myndighederne i Danmark skal være klar over de miljømæssige følgevirkninger, som gasudvinding på land kan få. Mange jordskælv over mange år -Mange bygninger er i fare for at styrte sammen: Væggene forskydes i forhold til taget, på grund af de mange små, og gentagne, jordrystelser. Jordskælvene virker måske ikke umiddelbart så skræmmende, når de kun måler omkring 2 til 3 på Richterskalaen, men når der er mange af dem,

2 forvolder de stor skade, forklarer Jeroen Bakker, programassistent med speciale i gasproduktion og jordskælv, i Provinsen Groningen. - Desuden er husene ikke er konstrueret til at kunne modstå jordskælv, da området historisk set jo aldrig har været ramt jordskælv før. Derfor er vi også i gang med at indhente forskningsresultater og erfaringer fra jordskælvsramte områder, som Tyrkiet og Italien, fortæller Jeroen Bakker. Store økonomiske og samfundsmæssige interesser på spil Groningen-feltet er det største gasfelt i Europa, og et af de største i verden. Det blev opdaget i 1959 og gasproduktionen blev sat i gang Den hollandske stat ejer 50 procent af gasfeltet. Den anden halvdel ejes af Shell og ExxonMobil og drives af NAM, Nederlandse Aardolie Maatschappij, som er et joint venture mellem Royal Duch Shell og ExxonMobil. Den hollandske stat tjente sidste år 9,1 milliarder euro til statskassen på at udvinde gas fra Groningen. Der er altså tale om betydelige økonomisk tab, hvis man stopper udvindingen på feltet. Indtil 1995 var der ingen, fra hverken NAM eller staten, der ville erkende, at gasudvindingen havde konsekvenser for mennesker og boliger tæt på gasboringerne. I årevis har der været lokale protester og indberetninger om skader, men NAM og staten har benægtet at der skulle være en årsagssammenhæng mellem gasboringerne jordrystelserne og ødelæggelserne af bygninger. Det gør de ikke længere. I 2012 kom endelig en indrømmelse fra de øverste myndigheder og fra NAM, som efterfølgende indledte et storstilet erstatningsprogram der tog sin begyndelse i januar En fond på 1.2 milliarder Euro er afsat til, i de næste fem år, at reparere skader og at forstærke husene mod fremtidige jordskælv. Staten har nølet for længe - Det har taget alt, alt for mange år for staten og NAM at erkende de massive problemer, udtaler Henny Dreise, jurist i miljøafdelingen i Groningen Provinsen. -Vi arbejder hårdt på at give de mange mennesker, som har fået skader på deres huse på grund af gasudvindingen, økonomisk erstatning, og vigtigere måske, at give dem en forsikring om, at gasudvindingen stopper. Derfor stævner vi nu, sammen med de 21 berørte kommuner, staten i denne sag. Ja, det ER meget usædvanligt, at kommuner og provins går til domstolen, men vi bliver nødt til at vise staten, at dette er alvor. Der skal findes en løsning. Måske skal området rømmes for mennesker, og mennesker genhuses. Eller også skal gasindvindingen sættes markant ned. Vi håber at der nu kommer nationalt og internationalt fokus på problemet. Interessen har været sparsom fra statens side, fordi området er så relativt tyndt befolket og giver gas og indtægt til hele landet. Den gas, der udvindes fra Groningen, dækker 50 procent af hele Hollands gasforbrug. Hvis produktionen sættes ned, skal der importeres gas fra udlandet, fra Rusland eller Norge. Så selvfølgelig vil det også få konsekvenser for landet som helhed, hvis gasproduktionen stoppes, forklarer Henny Dreise.

3 -Den store gasproduktion har også gjort, at staten har været ekstremt sløve til at tænke i alternative energikilder. Vi er langt bagud med hensyn til sol- og vindenergi, i forhold til fx Tyskland og Danmark. Det er jo trist, at det er gået helt i stå med den udvikling i Holland, specielt, når klimaet har så akut brug for, at vi udvikler de fossilfri energikilder, supplerer Ans Bekkeringen. Undergrunden er som en budding -Groningen-området er geologisk set ligesom en budding af ler, og det betyder, at når jordrystelserne efter gasudvindingerne går i gang, giver det langvarige rystelser, som medfører en anden type skader på bygningerne, end hvis de havde ligget på en mere fast undergrund af klipper, forklarer Jeroen Bakker. Udover den historisk set manglende viden om jordskælvsikre bygningskonstruktioner, har man desuden bevis for, at rystelserne er stærkere end hidtil beregnet: -Det kan godt være, at der kun står 2 eller 3 på Richterskalaen, men reelt er der tale om faktor 5 og 6, fordi undergrunden er så skrøbelig og perforeret, som den er, begrunder Jeroen Bakker. -Og det betyder, at bygningerne får flere skader end normalt. Flere bygninger er så farlige, og i stor risiko for at styrte samme, at man ikke kan lade folk bo der længere. NAM er i gang med at genhuse mange mennesker lige nu, i lejeboliger, mens deres egne boliger bliver gennemgået af eksperter. Nogle steder kan man se revner i muren udenfor, men i de fleste bygninger er skaderne så usynlige at de ikke kan spottes umiddelbart, men de er alligevel ekstremt udsatte for at styrte sammen. Derfor river man fx skorstene ned lige nu på hundredvis af huse, forklarer Jeroen Bakker. Kemikaliefabrikker, diger og skoler i farezonen Pieter Wiekeraad, direktør for afdelingen for miljø og bæredygtighed, i Provinsen, Groningen, er bekymret for den store kemikalieindustri, som Groningen-området også rummer: -Det vil jo få katastrofale konsekvenser, hvis jordskælvene på et tidspunkt rammer en af vores mange kemikaliefabrikker eller kanaldiger. For jo, jordskælvene ER en stor risiko allerede, og man har ikke jordskælvssikret fabrikkerne. Og nu kan vi også mærke jordskælvene her, inde i Groningen by. Jeg oplevede det selv for et år siden, den 20. september 2014, her hvor vi sidder nu. Det hele rystede, og varede omkring 30 sekunder. Så fik myndighederne endelig øjnene op for alvoren i alle klagerne fra borgerne i området, fortæller Pieter Wiekeraad, som understreger, at jordskælvene stiger i omfang, år for år. Bare i år har vi allerede fået rapport om 85 jordskælv. -Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad 100 mindre jordskælv kan gøre på lang sigt. Vi ved dog, at et enkelt snit i huden ikke er dødbringende, men det vil 100 små snit være, ræsonnerer Pieter Wiekeraad Omkring mennesker bor ovenpå Groningen-gasudvindingsfeltet, og hvis man regner Groningen by med, er der tale om ca De lokale myndigheder regner med, at op til 85

4 procent af alle bygningerne i landsbyen Loppesum er skadet. Loppesum ligger i epicenteret for jordskælvene, midt i Groningen-feltet. For nylig lukkede skolen i byen, på grund af faren for at kollapse. Skole opført på rekordtid hvorfor? Skolen i Loppesum, Beatrix School, blev bygget i Den blev lukket af NAM i februar Lige nu er NAM i gang med at undersøge bygningen. De har ikke erklæret den farlig, men NAM opførte på rekordtid en ny, midlertidig skole, bygget på gummi-klodser, som kan modstå jordskælv. Skolen åbnede 20. maj i år og skoleinspektør, Peter Lunshof, er en meget tilfreds leder: -Jeg er meget, meget glad for den nye skole. Faciliteterne er bedre - klasselokalerne er bedre - og udenomsarealerne og sportsfaciliteterne er meget bedre, end i den gamle skole. Så jeg er overordentlig tilfreds og taknemmelig for NAMs hurtige reaktionstid. At de valgte at bygge en helt ny skole til os på kun to måneder, er jo i sig selv imponerende. Tror du det er et bevidst PR-stunt fra NAMs side? Er det en måde at opnå goodwill fra indbyggerne på? -Det kan man jo ikke afvise at det er. Men jeg har på ingen måde noget at udsætte på samarbejdet med NAM. Jeg har fået en skole lige efter mit hoved, og har været med i beslutnings- og planlægningsprocessen fra begyndelsen, fortæller Peter Lunshof, der ikke lægger skjul på sin begejstring for den nye bygning. Fakta: Groningen-feltet I 1959 opdagede man det store lager af gas i undergrunden, nord for byen Groningen i Holland. Groningen er det største gasfelt i Europa og et af de største i verden. I 1962 begyndte man at udvinde gassen industrielt. Gasudvindingen i Groningen beløb sig til 47,8 milliarder kubikmeter (bcm) i 2012, 53,9 bcm i 2013 og 42,5 bcm sidste år. Indtægterne fra Groningen-gasforretningen gav 9,1 milliarder euro til den hollandske statskasse i 2014, svarende til 6-8 procent af BNP. Man regner med at Groningenfeltet kan levere maximalt indtil Men der vil være gas at udvinde i undergrunden helt indtil Rapporter om skader på bygninger stammer tilbage fra 1990 erne Staten og gasselskabet NAM benægtede indtil 1995 at der var en årsagssammenhæng mellem gasudvinding, jordskælv og ødelæggelse af bygninger. I 2012 kom den endelige indrømmelse og fra januar 2014 blev der sat erstatningsprogrammer i gang. Provinsen Groningen, og 21 berørte kommuner på Groningenfeltet, lægger sag an mod staten for at få dem til at sænke gasudvindingen. Sagens mod staten går ud på at provinsen Groningen, og 21 kommuner, vil have ophævet den afgørelse, som den hollandske økonomiministeren har truffet, om at NAM kan udvinde 33

5 BCM gas pr. år fra Groningen-området. (Sidste år udvandt NAM 42,5 BCM). Ifølge sagsøger bør den maksimale mængde gas, der kan udvindes, være baseret på risiko. Mængden af gas, der udvindes, skal sænkes meget kraftigt for at garantere sikkerheden. For to år siden udtalte Statens minetilsyn, at 12 BCM årligt var det, man maximalt kunne udvinde om året, for at mindske intensiteten af jordskælvene og garantere menneskers og huses sikkerhed. Staten har brug for omkring BCM gas på et år fra Groningenfeltet for at opfylde leveringsgarantier til den hollandske befolkning. Sagsøgerne vil derfor formodentlig forlange, at den maksimale udvinding af gas skal ned på mellem 24 og 27 BCM. Og at der på længere sigt skal ske en sænkning til 12 BCM. Følgevirkninger af gasudvinding Udvinding af skifergas kan muligvis også give jordskælv Kan udvinding af skifergas kan give de samme jordrystelser som udvinding af konventionel gas? Teknik & Miljø spurgte Niels Schovsbo, geolog og seniorforsker, GEUS. Det, der sker i Groningen nu, hvor man fysisk kan se, at husene revner, og der jævnligt er mindre jordskælv forårsaget af boringer efter gas siden 1962, kan man forvente at de samme kan ske i Danmark? -Groningen området er et af de største konventionelle gasfelter i Europa. Her er der tale om en stor sætning. Man borer ikke efter konventionel gas i Danmark på land, men ude i Nordsøen. Og ja, herude er der tale om, at der sker indsynkninger. På Tyrafeltet bl.a. kan de mærke, at der sker ændringer i undergrunden, under boreriggene, som er indsunket flere meter siden produktionen i midt 1980-erne. De er nødt til at hæve boreriggen efter de skiftende sætningsforhold. I Ekofisk-feltet, i den norske del af Nordsøen, er det teknisk og geologisk meget udtalt med indsynkninger. De producerer rigtig meget olie her, og her har man også hævet borefelterne efter det. Er der ikke grund til at være bekymret for den gasudvinding man har planer om på fastlandet i Danmark? Det er klart, at hvis man fjerne gas fra undergrunden et sted hvor gassen har været med til at bære grunden oppe, så vil man kunne mærke det. Det sker dog ikke i skifergasfelter og man kan som sådan ikke sammenligne skifergasudvinding i Danmark med det der er sket i Groningen. Men der kan vel, potentielt, opstå jordskælv, hvis man borer efter skifergas i Danmark?

6 -Ja, potentielt kan der, men de steder, hvor man borer i Danmark i Nordjylland er ikke kendt for at have jordskælv, så sandsynligheden for at man udløser et jordskælv på grund af opbyggede spændinger I undergrunden er MEGET lille. Hvad gør man andre steder i Europa? Historisk set har man sat boretårne op midt i byerne både i Holland, Tyskland og England, allerede før 2. verdenskrig, og byerne er vokset op omkring nogle af disse tårne. Her har man levet sammen med olie- og gasindvinding. I forbindelse med nutid skifergas efterforskning har man i Nordvestengland, ved Cuadrilla boringen i Lancashire, sat monitoreringer op, som adviserer myndigheder og naboer til boringerne, når der kommer rystelser. Jordskælvene i England har ikke været farlige, men dog ubehagelige for naboerne. Kommer de umiddelbart efter en boring? Ja, det har de observeret i England ved Cuadrilla boringen. Myndighederne i England har af samme grund indført seismisk monitorering stoplys og et adviseringssystem, som advarer naboerne og myndighederne. Det samme kunne man gøre i Danmark. Har vi grund til at være bekymret for alle de boringer efter forskellige gas- og olietyper, som bliver foretaget rundt omkring på jordkloden i øjeblikket? -Som videnskabsfolk er vi glade for, at der bliver foretaget en boring, som fx den Total har udført i Nordjylland. For det er kun ved at bore ned i undergrunden, vi kan få ny viden om den. De resultater, som Total fremlægger på et tidspunkt, er værdifuld viden, som videnskaben også kan gå gavn af. Det er den måde vi indsamler data på om undergrunden. Man skal selvfølgelig respektere, at naboer kan være bekymret for evt. rystelser, men det er ikke farligt som sådan. I det hele taget skal der mere viden til. Vi skal forbedre procedurerene og sprede information, så bekymringen erstattes af forståelse. Kan man sammenligne den danske undergrund med den hollandske, geologisk set? Det kommer an på, hvad man sammenligner. Der er stor forskel på de to lande, med hensyn til de dybeste lag. De øverste overfladelag er mere ens. De dybeste lag i den hollandske undergrund minder mere om de tyske og franske.