3.4 Giv dit lederskab karakter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.4 Giv dit lederskab karakter"

Transkript

1 Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.4 Giv dit lederskab karakter Af direktør Michael Jensen, Colea Consult Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Hvad er karakterbaseret ledelse 2. Dyder, lykken og det gode liv 3. At træde i karakter og hvornår vi gør det 4. At kunne eller at være 5. Hvordan udvikles og praktiseres det karakterbaserede lederskab Hvad er karakterbaseret ledelse Kend dig selv er et motto, der er skrevet over indgangen til oraklet i Delfi, de gamle grækeres helligdom. Den vestlige civilisation er på mange måder grundlagt på dette motto, der mødte de gamle grækeres øjne når de kiggede på indgangspartiet til deres allerhelligste. Sokrates beretter om, hvordan han af oraklet i Delfi fik til opgave at finde den viseste mand på jorden. Da Sokrates spurgte oraklet, hvordan, han kunne kende dette menneske var svaret: Den vise er den, der ved, at han intet ved! Det kan man da vel kalde selverkendelse at erkende, at man intet ved! Sokrates fortæller videre, hvordan han brugte år af sit liv på at finde et vist menneske, men altid blev mødt af opblæste personer, der mente at vide alting. Mange af disse var personer, højt på strå i bystaten Athen, og som tydeligt, fordi de var højt placeret i samfundet, ikke turde virke uvidende. Godt ledere i dag ikke er sådan! Men lad mig starte med at definere, hvad jeg betragter som et karakterbaseret lederskab: Et karakterbaseret lederskab har fokus på lederens personlighed, hvordan den kommer til udtryk i lederskabet, og hvordan den udvikles Kapitel 3.4 Side 1/14. Januar 2008

2 Karakterbaseret ledelse skal ses i modsætning til den form for ledelse, der forsøger at tage udgangspunkt i en række regler og meget firkantede værktøjer. Karakterbaseret ledelse i den forstand jeg omtaler det, skal endvidere ses i modsætning til, eller måske snarere som supplement til den type karakterbaseret ledelse Stephen Covey omtaler, og som er princip og regelbaseret. Det jeg forsøger med det karakterbaserede lederskab er, om ikke at gå tilbage til, så dog at nå et lederskab, der tager udgangspunkt i lederens personlighed og den særlige fordring, der ligger i det at være leder. Som jeg ser det, er der en stigende tendens, i managementlitteraturen, til at fokusere på værktøjer og universalløsninger, men hvis ledelse er så simpelt, hvorfor så ikke blot en gang for alle skrive ledermanualen? Så kunne virksomhederne efterfølgende nøjes med at ansætte en samling rimeligt intelligente studenter, der så kunne lede ved at slå op i manualen og gøre som den sagde. Det siger sig selv, at denne tanke er absurd, for en manual vil aldrig kunne fange de mange unikke situationer, for slet ikke at tale om de mange følelsesmæssige og psykologiske aspekter faget ledelse også handler om. Ledelse handler om noget om at kunne håndtere den aktuelle situation i lyset af virksomhedens langsigtede mål Ledelse er derfor også en disciplin, der forudsætter en god portion erfaring og menneskekundskab. Og for at kunne kende og forstå andre mennesker er jeg nødt til at kende og forstå mig selv. For at lede et samfund skal du kunne lede en organisation. For at lede en organisation skal du kunne lede din familie. Men for at kunne lede din familie skal du kunne lede dig selv Konficius (ca. 571 f.kr. 479 f. Kr.) Og så er vi tilbage til begyndelsen. Kapitel 3.4 Side 2/14. Januar 2008

3 Og måske også ved slutningen, for den udbredte hang til at drage elementer af alternative tankegange og halv-videnskabelige tanker ind i managementlitteraturen og dermed også undervisningslokalerne, ser ofte selverkendelse som middel til det, for tiden, alt overskyggende mantra selvudvikling. I dag handler det ofte, om, at jeg skal realisere mig og så må de andre gøre hvad de vil. Men oprindeligt var selverkendelse og udvikling tænkt ind i en social kontekst uden hvilken den ingen mening gav. Som Aristoteles udtrykker det, så er mennesket et socialt dyr og er defineret ved sin deltagelse i et socialt fællesskab, der er mere end blot selvvalgt. Det er meget sigende at begrebet idiotes, der er oldgræsk oprindeligt betød at være udstødt af samfundet. I dag står individet over samfundet og holdningen er mere eller mindre, at kan jeg ikke acceptere samfundets værdier, så skaber jeg mine egne rammer og nedlægger veto over for alt, hvad der ikke passer mig. En individualisering, der sammen med den omsiggribende konsensustankegang - der kan formuleres som den holdning, at er der nogle af virksomhedens/lederens ideer, forslag eller lignende, jeg er uenig i, behøver jeg ikke overholde dem er undergravende for det fællesskab som en virksomhed også er. Det betyder imidlertid, at det at give sit lederskab karakter, får en yderligere dimension, nemlig det at turde lede, og at turde træde i karakter i sit lederskab og kræve ledelsesretten. Jeg har mødt flere ledere som udtrykker, jeg oplevet det også i mit eget lederskab, at det ofte betragtes som nærmest odiøst, når ledere begynder at træffe selvstændige beslutninger, som de forventer deres medarbejdere skal efterfølge. Det er nærmest som om lederen begår en fejl når han begynder at lede og der fornemmes en undertone af nåh nu tror han, han er noget igen! Et typisk udtryk for den tankegang, der er domineret af janteloven. Problemet med ledelse made in Denmark er, at ledelse ikke accepteres hvis den træder uden for nogle ret snævre rammer. Det bliver meget tydeligt, når virksomhederne rekrutterer udenlandsk arbejdskraft. Her er der ingen forventning om konsensus, men en stor forventning til en mere fast hånd fra ledelsens side. Det medfører, at ledelse bliver et begreb uden indhold, hvis ikke ledere fastholder deres ret til at lede og samtidig udvikler en lederstil, der forholder sig til den virkelighed, der er på danske virksomheder. Kapitel 3.4 Side 3/14. Januar 2008

4 Så lad mig i det følgende uddybe, hvad jeg forstår ved et karakterbaseret lederskab. Som jeg allerede har antydet, er der to dimensioner i den form for karakterbaseret ledelse, jeg vil beskrive i denne artikel: 1. En dimension, der vender blikket mod lederens personlige karakteregenskaber 2. En dimension der handler om at træde i karakter i lederskabet og tage lederskabet på sig Dyder, lykken og det gode liv Jeg vil starte med det første punkt, nemlig dér, hvor karakterbaseret ledelse tager udgangspunkt i lederens personlige karakteregenskaber. Før Kristendommens indtog og den dermed følgende regel-etiske dimension, hvor dyd nærmere er noget man ikke gør end noget man gør, blev karakteren betragtet som det etiske udgangspunkt og det, hvorved man bedømte om et menneske var godt. Dyd er oprindeligt et aktivt begreb, på oldgræsk arete, der ganske enkelt udtrykte, at den person, der besad en dyd var særlig dygtig inden for det område som dyden omhandler. En dyd er altså et særlig positivt karaktertræk. Dets modsætning er lasten, der udtrykker, at indehaveren i særlig grad er i modstrid med det dyden udtrykker. F.eks. handler dyden selvindsigt om den evne at kunne kigge ind i sig selv og have et rimelig godt og klart billede af, hvad det er man ser. Den dydige er altså i særlig grad i stand til at gøre dette. Overfører vi dette begreb til et sprog, der også skal give mening i vore dage, handler det om, i stedet for at fokusere på om regler overholdes eller på om visse resultater opnås, primært at fokusere på, hvilken holdning, motiv, vilje, indsigt osv. personen udtrykker inden for konkrete områder, der afgrænses af dyderne. Lad os tage et eksempel: Vi forestiller os en leder, der står foran at skulle fyre et antal medarbejdere. Anskuer vi dette fra en regeletisk vinkel afgøres om lederen har handlet korrekt ved at se på om han overholder visse regler. Det kan f.eks. være, at han henholder sig til retten til at lede og fordele arbejdet. Vælger vi at vurdere om han har handlet korrekt ud fra konsekvensetiske normer, så skal vi se på om de bedst mulige konsekvenser af fyringsrunden blev opnået. Men siger disse to tilgange over hovedet noget om lederen er god eller dårlig? Jeg mener det ikke. Kapitel 3.4 Side 4/14. Januar 2008

5 Vi kan nemlig sagtens forestille os en kynisk leder, der uden medfølelse overholder visse regel- og konsekvensetiske normer. Hvis vi som karakteretikken fordrer, i stedet vælger at vurdere handlingen, eller snarere lederskabet ud fra de motiver, holdninger, målet, de forhåndenværende ressourcer, graden af nødvendighed i forhold til de forhåndenværende muligheder osv. har vi i langt højere grad beskrevet forhold som vi til daglig vurderer handlinger og personer ud fra. Den gamle karakteretik tog udgangspunkt i Det Gode Liv. Det gode liv hænger sammen med den oprindelige tanke om, at alle mennesker til syvende og sidst i alle deres handlinger, eller i hvert fald de fleste af dem stræber efter det højeste mål af alle, lykken. Det betyder, at den gode gør det, der stræber mod en højere grad af lykke, for sig selv og samfundet oprindeligt kunne disse to ting ikke skilles ad. Det betyder at vi, hvis vi overfører dette på lederskabet, kan danne os et mere eller mindre intuitivt billede af den gode leder, defineret, som den leder der i bedst mulig forstand lever op til idealet om at skabe en succesrig og bæredygtig organisation, samtidig med at medarbejderne trives og udvikles. Med fokus på karakteren frem for overholdelse af rigide idealer, bliver god ledelse altså et spørgsmål om at udvikle og udtrykke de karaktertræk, vi ser som forenelige med den gode leder. Og vi kan således, når vi er i tvivl om, hvad vi skal gøre i en given situation, stille os selv spørgsmålet: Hvad ville den gode leder gøre i denne situation? Mere om dette senere i artiklen. Denne tilgang til ledelse bliver dermed en helt anden end den, vi efterhånden har vænnet os til i takt med managementlitteraturens stadig mere sofistikerede udlægninger af regler for, hvordan diverse udfordringer håndteres ud fra en regel- og principtankegang. Jeg håber derfor, at det karakterbaserede lederskab får en fremtrædende plads i al ledelse så snart som muligt. At træde i karakter og hvornår vi gør det Det andet element i det karakterbaserede lederskab handler som omtalt om at turde eller kunne træde i karakter i sit lederskab, at evne at sætte sig igennem som leder. Eller måske endnu skarpere; om at tage lederskabet på sig. Det er meget sigende, synes jeg, at de to lederstile, som mange ledere har sværest ved at udfylde, er den visionære, der er et markant udtryk for det vi normalt betegner som lederskab, og den styrende lederstil, der er det mest markante udtryk for ledelsestilgangen. Kapitel 3.4 Side 5/14. Januar 2008

6 Det betyder, at de fleste ledere, bevidst eller ubevidst, har koncentreret deres lederskab om de blødere lederstile. Det kan naturligvis være meget godt, problemet er bare, at ledelse er andet og mere end det. Ledelse er også at skabe klarhed, at være norm- og rammesættende og at være retningsangivende. Jeg læste for nogle år siden en rapport udfærdiget af Ugebrevet Mandag Morgen, med titlen Det Uforløste Potentiale. En af pointerne i denne rapport er, at kun omkring 15 % af medarbejderne i danske virksomheder har kendskab til virksomhedens vision og at denne mangel er et ledelsesansvar! Altså er der et udtalt behov for at ledere i stigende grad træder i karakter. Jeg giver i dette afsnit et bud på, hvordan det kan gøres. Søren Kierkegaard beskriver i sit forfatterskab fire former for valg vi kan træffe: 1. Det spidsborgerlige 2. Det æstetiske 3. Det etiske 4. Det religiøse Disse typer af valg karakteriserer for Kierkegaard samtidig fire livsstadier. Det er måske for meget sagt at Kierkegaard overhovedet tillægger spidsborgeren et valg. Der er nok snare tale om at denne svæver som et siv for vinden. Sagt med den moderne filosof, Harry G. Frankfurts, ord så forholder spidsborgeren sig ureflekteret til de ønsker der til enhver tid måtte opstå, og forfølger de til enhver tid opståede begær og drifter. Personer, der befinder sig på dette livsstadie har det problem, at de aldrig kan blive stillet tilfredse, for så snart et ønske er tilfredsstillet, opstår et andet. Spidsborgerens sprog er præget af termen man. Der benyttes aldrig eller sjældent jeg når spidsborgere udtrykker deres mening. Det betyder samtidig, at spidsborgeren fraskriver sig ansvaret for både sine handlinger og meninger. Konfronterer du en spidsborger med hans handlinger, vil du opdage, at han er glat som en ål og altid vil kunne dække sig ind under, at det dybest set ikke er ham, der har handlet eller talt. Men som den tyske filosof Heidegger så rammende udtrykker det Den der lever i man lever i uegentligheden Martin Heidegger, Zein und Zeit Kapitel 3.4 Side 6/14. Januar 2008

7 Med andre ord betyder livet i man at livet bliver et liv levet på Se-og- Hør niveau. Livet bliver aldrig en virkelig realitet for spidsborgeren, fordi det aldrig bliver til et personligt forhold. Det kunne i og for sig kaldes ren vegetering. Ledere, der befinder sig på spidsborgens stadie, leder efter princippet om, at alt skal være så behageligt som muligt. De undgår for enhver pris konfrontationer, og en af de bedste måder at gøre det på, er ved at undgå at træffe selvstændige beslutninger. Det vil sige, at denne ledertype befinder sig godt med konsensustankegangen, så længe den leder til fred fordragelighed og til, at han i tilpas stilhed for hverdagens problemer kan forfølge sine egne luner. Æstetikerens tilværelse er på et vist udviklingsniveau præget af det Kierkegaard kalder fortvivlelse. Nærmere bestemt den fortvivlelse, der opstår når vi dybest set er ude af trit med vores egne inderste ønsker. Den fortvivlede æstetiker har ønsket noget tilværelsen ikke mere kan give ham, og han ved dybt inde, at han så længe han fortsætter som nu, aldrig vil opnå dette. Denne utrolig udmarvende, til desperation grænsende, fortvivlelse kalder Kierkegaard også for sygdommen til døden. Som Kierkegaard udtrykker det: Men fortvivlelse er just, at Mennesket ikke er sig bevidst at være bestemmet som Aand Søren Kierkegaard, Sygdommen til døden, Borgen 2003 For Kierkegaard er det essentielt menneskelige, at det er ånd, og derfor har et selv, men hvad er selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, Eller er det i Forholdet at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv. Ibid Fortvivlelsen er derfor dybest set det, at vi gerne vil, men ikke evner at forholde os til os selv, eller videre at være os selv. Enten fordi vi lader os styre af andres normer eller fordi vi er fanget i vores egen sanselighed (æstos = det der sanses). Sagt med Harry G. Frankfurts ord evner æstetikeren at ønske, at nogle af hans ønsker frem for andre, måtte være dem der gik i opfyldelse. Der er nogle begær æstetikeren hellere vil have opfyldt end andre. Æstetikerens valg er ikke præget af samme vilkårlighed som spidsborgerens. Kapitel 3.4 Side 7/14. Januar 2008

8 Den æstetiske leder ved hvad han vil have og forsøger at sætte alle organisationens sejl til for at nå dette. Problemet er, at han i sin fortvivlelse aldrig bliver tilfreds og derfor stedse er på vej mod nye mål. Det betyder at organisationen hives i snart den ene, snart den anden retning, uden at nogle af alle forandringerne får tid til at forankres. Hans fortvivlelse har indflydelse på hans temperament og får ham til at være opfarende og sjældent tilfreds. Derfor præges organisationer ledet af æstetikere ofte af stor gennemgang og manglende engagement hos medarbejderne. Et problem er, at mange æstetikere er drevet af et stort personligt engagement efter at få opfyldt alle de mange ønsker og drømme. Det kan medføre, at medarbejdere for en tid lader sig besnære af deres ofte store veltalenhed og evne til at lade deres eget personlige engagement smitte af på andre. Dette engagement aftager dog i takt med at medarbejderne erfarer, at de blot er midler, som æstetikeren kynisk benytter i jagten på sine egne mål. På det næste trin, det etiske, vælger personen sig selv. Som Kierkegaard udtrykker det, består det etiske valg i at hin enkelte vælger sig selv. Med et af Kierkegaards mest maleriske udtryk, består det etiske valg i, at jeg vælger at Blive mit eget livs ansvarshavende Redaktør Kierkegaard, Enten-Eller Omskrevet består valget i, at jeg imellem mine ønsker formår at afgøre, hvilke jeg finder det rigtigt eller værdigt at stræbe efter opfyldelsen af. En måde at formulere dette på er, at vi kan hensætte os til øjeblikke af fattethed og refleksion. I disse, hvor vi vælger, hvad det er af alt det vi gerne vil, vi finder virkelig værdigt at gøre, vælger vi os selv. At være sit eget livs ansvarshavende redaktør kræver altså, at vi i lederskabet fra tid til anden tager os tid til at læne os tilbage, smække benene op på skrivebordet og formulerer, hvad det er vi virkeligt vil. Ledere, der befinder sig på det etiske stadie, er afklarede omkring, hvad de gerne vil. De er målrettede og formår at formulere deres mål på en måde, så de også er klare for andre. For ledere på det etiske livsstadie er det også vigtigt at gøre tingene rigtigt og i overensstemmelse med god moral. De er derfor ofte både vellidte og respekterede af deres medarbejdere. Deres organisationer er præget af en ro man sjældent møder og deres evne til at fungere som rollemodeller og inspiratorer kan spores man- Kapitel 3.4 Side 8/14. Januar 2008

9 ge år efter de har forladt virksomheden hos den ny gruppe ledere, der tager over i samme ånd som de selv ledede virksomheden. Ifølge Kierkegaard og mange efterfølgende er der en vis enighed om, at de færreste af os når det etiske stadie, med de problemer dette giver også i lederskabet. Et perspektiv der kunne være interessant at diskutere i en anden sammenhæng er, hvad dette i givet fald betyder for meget af det missions-, visions- og værdiarbejde, der foregår rundt omkring på de danske virksomheder. Og alligevel er det etiske stadie ikke det øverste, det er det religiøse. Det religiøse stadie nås, når etikeren erkender, at med valget af sig selv er han kun halvvejs, for der er altid noget i tilværelsen, der er større end os selv: En religiøs entitet, familien, venskabet eller det organisatoriske fællesskab. På det religiøse stadie formår vi, og i dette tilfælde lederen, at træde tilbage fra egne personlige præferencer og se os selv som katalysator for udviklingen af noget større end det, der begrænses af personlighedens eller egoets udfoldelse. Stephen Covey beskriver et paradigme, eller livssyn han kalder for gensidighedens paradigme. Med dette udtrykker han, at det ikke er nok at vi vinder vores egen frihed, men at vi skal give den tilbage til det samfund vi har vundet den via og bidrage til en bevidstgørelse og frisættelse af dette som en helhed. Det er stort set det samme Kierkegaard beskriver som målet med det religiøse stadie. Og før dette nås har organisationen som sådan ikke mulighed for at træde i samlet karakter. Et ord som religiøs vil givet gøre mange mistroiske, men jeg tror det er muligt at oversætte Kierkegaards ord til et nutidigt sprog, der giver både mening og indhold. Se det som et udtryk for, at den leder, der har nået det religiøse stadie, er i stand til at se, at noget, f.eks. organisationens vækst og trivsel kommer før hans egen ditto. Han erkender, at han har en gæld at betale til sin organisation, nemlig at overdrage den til sin efterfølger i en bedre stand end han i sin tid overtog den. Denne tilgang til sit lederskab, giver ledere på dette livsstadie en ydmyghed og dybde, som desværre kun de færreste når. For ledere, der ønsker virkeligt at træde i karakter, vil jeg anbefale at følge den sti jeg har beskrevet i det ovenstående med de fire typer og desuden acceptere, at det i livet handler om at finde dyden midt i nødvendigheden. Kapitel 3.4 Side 9/14. Januar 2008

10 Livet medfører en masse nødvendigheder. At stå op om morgenen, at overholde løfter, at stå ved diverse fordringer. Det vi kan gøre til vores eget, er måden vi forholder os til disse nødvendigheder på. Om vi reaktivt vil beklage os og forsøge at slippe uden om så let som muligt, eller om vi proaktivt tager nødvendigheden på os og forsøger at få det bedst mulige ud af det livet tilbyder og byder os, samtidig med, at vi udvikler os, ikke bare til eget, men også til andres bedste. Når vi skal træde i karakter i livet og i lederskabet, handler det altså primært om at tage os selv på os. Dernæst om at turde stå ved os selv og de valg vi finder nødvendigt at træffe. Det muliggøres om noget, når vi ved at vi på den ene side har en etisk forankring og vi på den anden side ved at vi gør det af hensyn til noget, der er større end os selv. At kunne eller at være For nylig var jeg til møde med HR chefen og økonomidirektøren i en større dansk produktionsvirksomhed. Vi diskuterede udviklingen af deres ledergruppe og økonomidirektøren siger pludselig til mig: jeg kunne godt tænke mig, at vi forud definerede en lederprofil som vi skal tage afsæt i. Hertil var jeg nødt til at spørge: skal profilen beskrive hvad de skal kunne, eller hvad de skal være?. Hertil svarede direktøren: Den skal naturligvis beskrive hvad for type leder vi ønsker de skal være. For pointen er nemlig, at det ikke i praksis giver mening at træne eller øve kunsten at kunne håndtere alle situationer, eller blot typer af situationer, ud fra en forud beskrevet model. Det vi ønsker når vi uddanner ledere er i langt højere grad at udvikle dem personligt så de evner at håndtere de situationer de møder, med mod og åndsnærværelse ud fra de særlige karakteristika, der kendetegner den pågældende situation. Og derfor er det karakterbaserede lederskab, den form for ledelse, der bedst rammer det vi intuitivt forventer af vores ledere. Hvordan udvikles og praktiseres det karakterbaserede lederskab Tidligere i artiklen nævnte jeg dyd som et centralt begreb i den form for karakterbaseret lederskab, som jeg er fortaler for. Jeg vil gerne gå lidt dybere ned i dette begreb, fordi jeg tror at det vil gøre det nemmere at arbejde med din egen udvikling af et karakterbaseret lederskab. Aristoteles beskriver som den første (4. årh. f. Kr.) dyderne i en mere systematisk sammenhæng. For Aristoteles har alle menneskets handlinger et formål. Aristoteles er naturalist, dvs. tilhænger af den opfattelse, at alle arter besidder nogle essentielle træk. Videre er en etisk naturalist, som Aristoteles af den opfattelse, at det gode for arten, det gode for det enkelte individ, er defineret ved en optimal udnyttelse af disse artspecifikke træk. Kapitel 3.4 Side 10/14. Januar 2008

11 Det essentielle træk ved mennesket er primært dets evne til at bruge fornuften, men også andre egenskaber kan siges at være specifikt menneskelige. Aristoteles hovedbudskab er altså, at når vi gør det vi fra naturen er artsbestemt til, så udfylder vi vores potentiale, og så er vi gode. Den gode er simpelthen bedre end den mindre gode til at gøre det essentielt menneskelige. I det enkelte tilfælde gælder dette naturligvis for det område dyden vedrører, jævnfør vores mange forskellige egenskaber. Desuden er Aristoteles af den overbevisning, at vi ikke bare stræber efter formål, men også efter opnåelse af goder. Nogle goder søger vi for deres egen skyld, andre som middel til opnåelse af et højere gode. Det højeste gode er det gode, som alle de andre er indeholdt i. Dette gode bestemmer Aristoteles som lykken. Set med Aristoteles øjne har alle menneskelige handlinger altså til syvende og sidst lykken som mål. Her er det vigtigt at acceptere at Aristoteles lykkebegreb er væsensforskelligt fra det de fleste i dag har. Lykken er for Aristoteles ikke en tilstand men en aktivitet, og for Aristoteles afgøres om jeg er lykkelig ikke af om jeg føler mig lykkelig. Som Aristoteles udtrykker det, så er det faktisk først muligt at afgøre om et menneske opnåede lykken efter det er dødt. Dette fordi min lykke til dels er afhængig af hvordan det går mine børn. For Aristoteles er ideen om det gode liv, det lykkelige liv og det dydige liv altså knyttet uløseligt sammen. I og med at mennesket er et rationelt dyr, bliver udfoldelsen af det gode for mennesket noget, der hænger sammen med fornuftens brug. For Aristoteles er dyden per se, den praktiske fornuft. Den praktiske fornuft sætter os i stand til at se, hvad der er i spil i den enkelte situation og dernæst handle. Man kan sige at det karakterbaserede, er en situationsbestemt form for ledelse, dog med en bredere tilgang end den, der er beskrevet af Bl.a. Hersey og Blanchard, hvor der udelukkende tages afsæt i medarbejderens modenhed og udviklingsniveau, og altså ikke i tilstrækkelig grad tages andre forhold med i bedømmelsen af, hvad der er rigtigt at gøre i det enkelte tilfælde. Aristoteles er ophavsmanden til begrebet om dyden i midten. Det gode er nemlig ikke blot en ting vi kan lære én gang for alle ved at læse en manual, men afhænger af den enkelte situations karakteristika. Det der er det gode i det enkelte tilfælde, dyden eller det dydige, er for Aristoteles midten mellem to ekstremer. F.eks. er mod midten mellem fejhed og dumdristighed. Kapitel 3.4 Side 11/14. Januar 2008

12 Men det er ikke på forhånd muligt at definere mod, det afhænger nemlig af den enkelte situation og den person, der træffer valget. For Aristoteles er tilbøjeligheden til at handle dydigt, en del af menneskets natur, ellers kunne vi slet ikke udvikle den i større eller mindre grad. Men det er en lige så vigtig dels af hans filosofi, at vi bliver mere dydige af at gøre det dydige. Derfor er vanen en væsentlig del af udviklingen af vores karakter: Jo mere vi bestræber os efter at gøre dydige handlinger, desto naturligere falder de os, og desto mere dydige vil vi gradvist blive. Derfor er det nødvendigt i det enkelte lederskab at udpege de centrale karaktertræk og dernæst målbevidst arbejde på at opdrage sin egen personlighed, til at udfolde dem med stadig større sikkerhed og styrke. Udviklingen og praktiseringen bliver altså samtidige fænomener i det karakterbaserede lederskab, og træningen må nødvendigvis overføres fra klasseværelset til hverdagen. Et syn på udvikling, der understøttes af den moderne hjerne- og bevidsthedsforskning, som peger på at det tager 4 8 mdr. at udvikle nye vaner. Varigheden er afhængig af om de nye gode vaner skal erstatte gamle, dårlige, vaner. Hvis jeg skal pege på en egentlig metode til udvikling af et karakterbaseret lederskab handler det derfor om først og fremmest at have mod til at se sig selv i øjnene og erkende hvilket stadie man befinder sig på aktuelt. Dernæst om at tage skridt til at hæve sig til det etiske og senere det religiøse eller gensidige stadie. Dette fordrer bevidst refleksion over, hvilken type leder og menneske du ønsker at være og dernæst om at udvikle de karaktertræk, den gode eksponent for dine mål ville udtrykke. Særlig opmærksomhed bør du give de områder, hvor dine egne tilbøjeligheder er i direkte modstrid med den udvikling du ønsker at gennemføre. Her kan det være en rigtig god idé at invitere til feedback fra dine medarbejdere og øvrige omgivelser. En anden god idé er at finde en rollemodel, du synes udtrykker de rigtige karakteregenskaber, og derefter tage ved lære af dette. Lad dette være mine ord om det karakterbaserede lederskab i denne sammenhæng, jeg håber du finder inspiration og tilgange til udviklingen af dit eget lederskab i denne lille artikel Kapitel 3.4 Side 12/14. Januar 2008

13 Litteratur Harry G. Frankfurt: The Importance of What We Care About, Cambridge 1988 Martin Heidegger: Zein und Zeit, Max Niemeyer Verlag, Tübingen 1993 Søren Kierkegaard: Enten-Eller, Gyldendal 1994 Søren Kierkegaard: Sygdommen til Døden, Borgen 2003 Artiklens forfattere Michael Jensen, Colea Consult. For yderligere oplysninger om forfatteren, se håndbogens forord. Kapitel 3.4 Side 13/14. Januar 2008

14 Kapitel 3.4 Side 14/14. Januar 2008

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse Af VS (januar 2014) I kapitel 6 kan du lære om forskellige kendte ledelsestyper og ledelsesformer, og om hvordan udelegering af opgaver kan foregå. I kapitel 7 gennemgås lederens

Læs mere

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater Overordnet udbytte Vi styrker din evne til kontakt og ligeværd og dermed din evne til at møde andre, hvor

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hvordan kan man kende en leder?

Hvordan kan man kende en leder? Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Opdateret Lederskab. Fokus på den enkelte! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Hvad er Missionen?

Opdateret Lederskab. Fokus på den enkelte! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Hvad er Missionen? ISSN 1901- Nr. 9 2007 Tema: Kompetenceudvikling - målrettet og systematisk Fokus på den enkelte! Der har eksisteret kompetenceudvikling lige så længe, som der har eksisteret mennesker man har bare brugt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris. Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.dk Ansvar Stærkt foruroligende Fællesskab Mellem egoisme og offer

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Personligt lederskab

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Velkommen Kære læser LEDELSE GØR EN FORSKEL ORIENTERING. om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen Kære læser LEDELSE GØR EN FORSKEL ORIENTERING. om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Ledelse gør en forskel 1 - Følelsesmæssig intelligens karakteriserer den idelle leder - Chefpotentiale, hvem har det? 5 - Specialister og mellemledere - dem headhunter

Læs mere

Innovation afhænger af vaner

Innovation afhænger af vaner Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

3.5 Ledelse og etik. Af Direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk

3.5 Ledelse og etik. Af Direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk Visionær ledelse Forlaget Andersen 3.5 Ledelse og etik Af Direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk 1. WorldCom I 1983 blev idegrundlaget for den senere telegigant WorldCom undfanget på

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil Rådgivning Grafisk hjælp Print og offset Efterbehandling Pakning og forsendelse Produktion i profil Hvidovre Kopi A/S Hvidovre Kopi A/S blev grundlagt i 1986. Startede som et traditionelt kopicenter. Er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Holistisk ledelse. Erhvervslivets nøgle til succes i det 21. århundrede: Det personlige projekt

Holistisk ledelse. Erhvervslivets nøgle til succes i det 21. århundrede: Det personlige projekt Holistisk ledelse Erhvervslivets nøgle til succes i det 21. århundrede:! Medarbejderne betragtes som hele mennesker, ikke kun en resurse. Både personlig og faglig udvikling.! Ledernes selvindsigt er central.

Læs mere

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk I disse år vinder det anerkendende princip for alvor indpas i alt, hvad der har med personaleudvikling,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv Forord Erfaringerne viser, at nye ledelses- og organisationsformer har meget svært ved at slå igennem i praksis. Det gælder også eller måske især de innovative af slagsen. I hvert fald er hovedkonklusionen

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Comentor Lounge April 2015 1 Comentor A/S Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 17 medarbejdere i hjertet af

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere