Mini-hvidbog: Summary fra Høring vedr. opsporing af patienter med arveligt forhøjet kolesterol (FH)
|
|
- Knud Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Mini-hvidbog: Summary fra Høring vedr. opsporing af patienter med arveligt forhøjet kolesterol (FH) Mandag den 12. september 2016 blev høringen vedr. opsporing af patienter med arveligt forhøjet kolesterol (FH) afholdt i Fællessalen på Christiansborg. Vært for høringen var Liselott Blixt, fmd. for Folketingets Sundhedsudvalg. Dagen startede med et oplæg fra en patient, der fortalte om konsekvenserne ved at leve med arveligt forhøjet kolesterol. Herefter fulgte en række oplæg fra eksperter fra både ind- og udland, fagpersoner fra både den primære og sekundære sektor, brancheorganisationer, politikere samt industrien. Programmet var inddelt i tre moduler for at bibringe forskellige perspektiver på arveligt forhøjet kolesterol samt opsporingsgraden: Modul 1 Arveligt forhøjet kolesterol Hvad er det? Forekomst, status for opsporing og behandling i Danmark Modul 2 Erfaringer fra udlandet og omkostninger forbundet med arveligt forhøjet kolesterol Modul 3 Politisk prioritering og løsninger vedr. en styrket FH-opsporing Programmets første del drejede sig i høj grad om det forskningsmæssige og lægefaglige arbejde i relation til familiær hyperkolesterolæmi (FH). Det blev her kortlagt, hvad vi ved om sygdommen, den danske opsporingsgrad sammenlignet med udlandet, behandling og forebyggelse samt det daglige arbejde imellem de almen praktiserende læger og de specialiserede lipidklinikker. Herefter fulgte andet modul, hvor der igennem faglige oplæg blev kastet lys over omkostningerne ved at øge indsatsen med opsporing af patienter med FH i Danmark. Samtidig blev det afdækket, hvordan man i andre lande har båret sig ad med at organisere indsatsen. Slutteligt rummede dagens tredje modul en politiske diskussion af, hvilke prioriteringer, initiativer og løsninger, der skal danne rammerne om en fremtidig styrkelse af FH-opsporing. I forbindelse med oplægsholdernes indlæg kom en række anbefalinger til hvordan FH-opsporingen kan øges og hvordan et bedre behandlingsforløb for de eksisterende FH-patienter kan sikres. Alle anbefalingerne ses oplistet bagerst. Postal address Esplanaden 34 A, 1. Floor DK-1263 COPENHAGEN K, Denmark Visiting address Esplanaden 34 A, 1. Floor DK-1263 COPENHAGEN K, Denmark PHONE WEB
2 Opsummering af Modul 1 Arveligt forhøjet kolesterol hvordan det er at være født og leve med sygdommen FH ved Charlotte Bott, FH-patient Det er en svær sygdom at leve med, særligt som ung, idet det er en usynlig sygdom. Man føler sig uovervindelig, og når man ikke mærker noget til sygdommen, bliver medicinen nedprioriteret. En følgende konsekvens heraf var, at Charlottes kolesteroltal steg. Samtidig var hun i sin ungdom ikke opmærksom på, hvilke konsekvenser et forhøjet kolesteroltal kunne have på længere sigt. Charlotte har igennem sin tid som FH-patient følt, at lidelsen har fået for lidt opmærksomhed, når hun er blevet mødt af alment praktiserende læger. Det var først, da hun blev henvist til en lipidklinik, at sygdommen og de mulige konsekvenser for hende selv og hendes børn blev taget seriøst. Charlotte oplevede, at først da hun blev kategoriseret som hjertesyg og fik lavet en ballonudvidelse som følge af hendes sygdom, blev hun mødt af en tilstrækkelig opmærksomhed og et systematisk behandlingsforløb. Charlottes egne børn er blevet tjekket for FH, hvoraf den ene også lider af sygdomme, og den anden ikke gør. Det er afgørende, at både patienter og sundhedssystemet er mere opsøgende for at sikre, at potentielle FH-syge bliver tjekket. Anbefaling: Rutinemæssige indkaldelser til kontrol af FH-patienter ved egen læge vil have stor betydning for, at man som patient bliver fastholdt i sin behandling, og patienter derfor ikke dropper medicinen. Samtidig er der et stort behov for øget information og oplysning om sygdommen. Anbefaling: Etablering af FH-patientforening i Danmark (ligesom man bl.a. har det i Sverige), der kan sikre en højere grad af information og oplysning til patienter såvel som til pårørende til personer med arveligt forhøjet kolesterol. Til at afdække, hvad vi lægefagligt og forskningsmæssigt ved om FH, var der til høringen inviteret følgende eksperter: Henning Bundgaard, Professor i arvelige hjertesygdomme, overlæge, dr.med. Rigshospitalet, tidligere formand for arbejdsgruppe vedr. Arvelige hjertesygdomme under Dansk Cardiologisk Selskab. Marianne Benn, Klinisk forskningslektor, Overlæge, Ph.d. og dr.med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Gentofte Hospital. Pernille Corell, overlæge, M.D. og Ph.d., kardiologisk afdeling på Roskilde Sygehus. Børge Nordestgaard, klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital. Tilsammen præsenterede eksperterne forskningsresultater og erfaringer fra deres arbejde med familiær hyperkolesterolæmi (FH). Nedenfor ses et uddrag af de resultater og erfaringer, der blev 2
3 fremlagt. FH er en hyppig, autosomal, monogen arvelig form for hyperkolesterolæmi, og som ubehandlet medfører betydelig forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og død. Det er den arvelige sygdom, der forårsager flest dødsfald. 1 Den nyeste forskning viser, at 1 ud af danskere lider af familiær hyperkolesterolæmi (FH). Tidligere troede man at tallet var 1 ud af 500. Problemet er altså større og opsporingsgraden mindre, end man hidtil har troet. 2 FH er både underdiagnosticeret og underbehandlet. 3 Opsporingsgraden af FH i Danmark vurderes i dag at være på omkring 4 %. Med en FH-prævalens dvs. forekomst på 1 ud af vurderes det endvidere, at ca danskere lider af sygdommen. 4 Til sammenligning er opsporingsgraden for patienter med arveligt forhøjet kolesterol hele 71 % i Holland og 43 % i Norge. 5 Ubehandlede FH-patienter har 13 gange højere risiko for at udvikle tidlig hjertekarsygdom sammenlignet med en baggrundspopulation uden FH. 6 Forskningsresultater viser, at i omegnen af 3/4 af ubehandlede FH-patienter vil dø som følge af deres sygdom. 7 Der findes i dag ikke et FH-register i Danmark, hvilket besværliggør kortlægningen af patienterne og informationsdeling på tværs af enheder. 8 Det er i dag et stort problem, at mange FH-patienter først kommer til de specialiserede lipidklinikker, når de har haft deres første event fx blodprop i hjertet. En for sen igangsættelse af behandling har store konsekvenser for følgesygdomme og levetid. 9 Der er i dag i sundhedssystemet alt for stort fokus på patientdiagnoser og ikke på familiediagnoser. Det er af altafgørende betydning, at fremtidige initiativer og det fremtidige arbejde med FH bliver foretaget med øje for, at der er tale om en familiesygdom. 10 Der er et stort behov for, at udfordringen med FH både lægefagligt og politisk bliver taget langt mere alvorligt end det er tilfældet i dag. Anbefaling (Bundgaard): Der skal udarbejdes en 2019-plan med nedsættelse af en task force, der sætter sig mål for opsporingsgrad af FH på 40-50% i Anbefaling (Benn): Man skal i fremtiden systematisere screeningsindsatasen, således man får alle danskere screenet for FH. En forslag kunne være, at man screenede alle babyer i forbindelse med deres PKU-test. Anbefaling (Benn): Et øget fokus på det begrænsede kendskab til sygdommen blandt praktiserende læger mhp. at de i større grad kan bidrage til opsporing, udredning og viderehenvisning af patienterne fra praksis til lipidklinikker. 1 Børge Nordestgaard, Arveligt højt kolesterol: Familiær hyperkolesterolæmi, PP-præsentation slide 3 2 Børge Nordestgaard, Arveligt højt kolesterol: Familiær hyperkolesterolæmi, PP-præsentation slide 8, samt Marianne Benn, Numbers of FH, PP-præsentation slide Børge Nordestgaard, Arveligt højt kolesterol: Familiær hyperkolesterolæmi, PP-præsentation slide 3 4 Børge Nordestgaard, Arveligt højt kolesterol: Familiær hyperkolesterolæmi, PP-præsentation slide 8, samt Marianne Benn, Numbers of FH, PP-præsentation slide Børge Nordestgaard, FH i Holland, Norgen og Danmark, PP-præsentation slide 5 6 Henning Bundgaard, Symptomer og risiko, PP-præsentation slide 7 7 Henning Bundgaard, Dødsårsag hos 62 danske patienter med FH, PP-præsentation slide 8 8 Børge Nordestgaard, Tiltage til bedre opsporing af FH, PP-præsentation slide 27 9 Pernille Corell, Samarbejde med praksis, PP-præsentation slide Pernille Corell, Familieopsporing, PP-præsentation slide
4 Anbefaling (Corell): Der er behov for flere ressourcer til lipidklinikkerne for at nedbringe ventetiden til behandling af FH-patienter. Samtidig er det behov for uddannelse og en forøgelse af vidensniveauet blandt både praksislæger og sygeplejersker, så FH-patienter kan modtage en optimal vejledning og behandling. Anbefaling (Børge Nordestgaard): Hele familier skal screenes, hvis der er ét familiemedlem, der bliver diagnosticeret med FH. I den forbindelse kunne man overveje at etablere mobil familieopsporing, som man har gjort i Holland, hvor man vha. mobile enheder kører ud til folk og tester dem i deres hjem. Anbefaling (Børge Nordestgaard): Der skal på alle linjer foretages en mere central indsats. Der skal således afsættes midler til central finansiering, etableres en central registrering og prioriteres flere ressourcer til lipidklinikker. Opsporing i almen praksis og den praktiserende læges fokus på FH ved Thomas Bo Drivsholm, Praktiserende læge, lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Der er en række muligheder for at øge fokus på opsporingen af FH igennem en række initiativer, herunder f.eks. øget opportunistisk screening, opdatering af kliniske vejledninger og Lægehåndbogen med opdaterede oplysninger om FH for derigennem at sikre øget fokus på FH i almen praksis. 11 Samtidig bør der ske en mere systematisk implementering af ny viden samt videndeling på tværs af sundhedssystemets sektorer. 11 Thomas Drivsholm, Muligheder for øget opsporing af patienter med FH, PP-præsentation slide 18 4
5 Opsummering af Modul 2 Sundheds- og samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med arveligt forhøjet kolesterol (FH) - samt potentielle gevinster forbundet med en styrket opsporing ved Jakob Kjellberg, Professor, programleder for Sundhed, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Når man vurderer omkostninger forbundet med øget opsporing og behandling af FHpatienter, er det først og fremmest relevant at slå fast, at der er store sundhedsmæssige konsekvenser, herunder også betydelige produktionsomkostningstab ved ikke at behandle. 12 Modelberegninger viser, at ca. halvdelen af ubehandlede højrisiko patienterne vil få en blodprop i hjertet. De direkte behandlingsomkostninger ved at blive ramt af en blodprop, vurderes at være kr. året efter, man er blevet ramt. 13 Det vurderes, at de direkte omkostninger til medicin for FH-patienter er op til årligt. 14 Dertil kommer betydelige produktionstabsomkostninger. Fra et sundhedsøkonomisk perspektiv, er der således et betydeligt potentiale for samfundet rent faktisk at behandle patienter via effektiv forebyggelse af konsekvenserne af FH, da man herigennem kan undgå de omfangsrige behandlingsomkostninger og produktionstab, der er forbundet med hjertesygdomme. 15 Modelanalyser viser, at det sundhedsøkonomisk er en fornuftig idé med opsporing og behandling af personer med FH. Dog er behandlingsomkostningerne med PCSK9 så høje, at de i et sundhedsøkonomisk perspektiv nok bør reserveres til en mindre gruppe. Forudsætningen for at kunne behandle FH-patienterne er dog, at man kender dem. I den forbindelse spiller opsporingsgraden en stor rolle lavere opsporingsgrad fører til lavere samfundsøkonomisk gevinst. Så jo højere opsporingsgrad, jo større samfundsøkonomisk gevinst. 16 Problemet med at sikre en større grad af opsporing og behandling af FH-patienter er i højere grad et organisatorisk og lægefagligt anliggende, end det er et sundhedsøkonomisk, idet omkostningerne til standardbehandling er begrænsede set i forhold til udgifter ifm. behandling af andre patientgrupper. 17 Styrket opsporing af FH den norske model ved professor dr.med. Leiv Ose, der har drevet FH-opsporing og lipidklinikken i Oslo i en årrække. Leiv Ose har været den primære drivkraft bag den succesrige FH-indsats i Norge, der har sikret en opsporingsgrad på 43%, der er mere end ti gange så høj som i Danmark. Han fremlagde derfor en række anbefalinger på baggrund af sin erfaring med FH-opsporing og facilitering af lipidklinikker 12 Jakob Kjellberg, Hvad koster FH i Danmark, PP-præsentation slide 2 13 Ibid. 14 Jakob Kjellberg, Er det så helt afsindigt dyrt at forebygge, PP-præsentation slide 3 15 Jakob Kjellberg, Behandling af FH med økonomiske briller, PP-præsentation slide Jakob Kjellberg, Opsummering, PP-præsentation slide Ibid. 5
6 Etablering af lipidklinikker med fokus på familieopsporing har været afgørende for det høje opsporingsniveau i Norge. Med familien som primære fokusgruppe og ikke den enkelte patient, har man sikret at flere FH-patienter bliver opsporet og behandlet. Erfaringen fra Norge er, at FH-indsatsen samlet set har haft et lavt omkostningsniveau, ligesom faciliteringen og driften af lipidklinikkerne ikke har været begrænset af midler. 18 Etableringen af patientforeningen FH-Norge har været vigtig i bestræbelserne på at sikre, at flere er informeret om, at sygdommen findes, og folk dermed selv er opsøgende ift. behandling. Anbefalinger: 1) Opret en kompetencetjeneste med 3 eller 5 personer. 2) I en sådan kompetencetjeneste skal de udvikle masser af informationsmaterialer. 3) Få etableret en FH-patientforening. Den reviderede specialeplan for kardiologi som regionsfunktion udfordringer ved opsporing af FH i regionerne ved Anne V. Kristensen (V), 2. næstformand i Region Midt og medlem af Danske Regioners bestyrelse. Anne V. Kristensen (V) gennemgik sit materiale fra Region Midt og havde en konstruktiv dialog med flere eksperter på høringen, herunder Børge Nordestgaard og Henning Bundgaard. Mere konkret kunne hun berette, at Region Midt afviste eller såede tvivl om: o At arveligt forhøjet kolesterol eller familiær hyperkolesterolæmi (FH) er en af de mest almindelige arvelige og potentielt dødelige sygdomme i Danmark. o At opsporingsgraden i Danmark er ekstremt lav i omegnen af blot ca. 4 %. o At der er store gevinster ved at styrke opsporingsgraden i Danmark ikke mindst patientmæssige gevinster, men også sundhedsøkonomiske gevinster På lignende vis skyldes den store succes i Holland specifikt en direkte bevilling fra den hollandske regering til at finansiere mobile enheder med sygeplejepersonale, som kan køre rundt i landet for at opspore familiemedlemmer og sikre, at disse også tilbydes relevant diagnostik og behandling. Se også: 19 Kaskadescreening vurderes at være den mest omkostningseffektive opsporingsmetode, fordi 50 % af familiemedlemmer til en FH-patient også har lidelsen. For at maksimere omkostningseffektiviteten anbefaler European Atheroscleosis Society, at kaskadescreening koordineres fra centralt hold i specialiserede centre og sker ved en kombination af gentest og plasma lipid profiler. Se også European Heart Journal (2013), Consensus statement of the European Atherosclerosis Society, s. 1-2, 11). I England har National Institute for Health and Excellence (NICE) endvidere anbefalet kaskadescreening som en del af deres guideline for FH, hvilket forventes at øge opsporingsgraden fra ca. 15 % til 50 %. Undersøgelser har vist, at det engelske sundhedssystem (NHS) for hver 1000 identificerede FH-patienter kan reducere hjertekarsygdom svarende til en besparelser på 5,9 mio. kr., hvis slægtninge tilbydes optimal behandling. Ved ikke at øge opsporingen til 50 % vha. kaskadescreening estimeres det, at NHS årligt taber 14 mio. kr. Et nationalt register vurderes at være afgørende for at opnå en effektiv udnyttelse af familieopsporing og forventes i England at koste ca. 1,5 mio. kr. årligt. Se mere præcist: Heart UK (2012), Saving lives, saving families, s eller klik 6
7 Opsummering af Modul 3 Indspark til en national handlingsplan: Tre skridt til en bedre opsporing og behandling af arveligt forhøjet kolesterol (FH) i Danmark ved Charlotte Søby Vestergaard, General Manager, Sanofi. Det bør være et klart mål, at der udformes en national handlingsplan, der skal sikre, at der i 2025 er en opsporingsgrad på 80% af FH-patienter i Danmark. En national handlingsplan skal hvile på tre grundelementer, der tilsammen skal bidrage til en større grad af opmærksomhed omkring sygdommen, en større grad af opsporing og et bedre behandlingsforløb. Disse elementer er: 1) Øget fokus på FH blandt praktiserende læger 2) Flere ressourcer til familieopsporing og etablering af nationalt FH-register (udvide brugen af elektronisk registrering af familier med FH) + etablering af nationalt FHregister) 3) Forbedret behandlingskvalitet gennem bedre opsporing og opfølgning. For at sikre en øget opsporingsgrad, er det således afgørende, at der bliver skabt mere opmærksomhed omkring FH blandt praktiserende læger, og at der sker en bedre kobling mellem arbejdet i almen praksis og på landets lipidklinikker. Samtidig skal der foretages systematisk screening over hele landet, der dermed skal sænke dødeligheden blandt FHpatienter. Anbefaling: Implementering af diagnosekode og et nationalt FH-register, så det bliver lettere at monitorere og behandle FH-patienter. Anbefalinger: 1) Speciallæge-garanti ift. personer med FH indarbejdes i fx Hjertepakkerne, 2) Flere ressourcer til familieopsporing og etablering af nationalt FH-register, 3) Forbedre incitamenter hos praktiserende læger for opsporing Paneldebat vedr. en styrket opsporing af arveligt forhøjet kolesterol (FH) i Danmark Høringen blev afsluttet med en paneldebat mellem Liselott Blixt, Charlotte Søby Vestergaard, Charlotte Bott, Henning Bundgaard og Thomas Bo Drivsholm. Paneldeltagerne diskuterede dagens input og anbefalinger. Blandt andet idéen om mobil opsporing blev i panelet omtalt som en god mulighed for at sikre en højere opsporingsgrad og udligne mulige udfordringer med at opspore patienter, der bor langt fra byer med lipidklinikker. Paneldebatten havde i øvrigt fokus på, hvad deltagerne hver især vil tage af initiativer i deres fremtidige arbejde for tilsammen at sikre en højere opsporingsgrad af FH i Danmark. Det fremtidige arbejde vil således bl.a. være udgjort af følgende initiativer: Organisering af lægefaglige eksperter i en arbejdsgruppe, der skal formulere en FHhandlingsplan. Handlingsplanen skal både have et politisk og et sundhedsfagligt spor, der således skal danne grundlag for initiativer på flere relevante niveauer. Handlingsplanen 7
8 skal således sigte imod bedre organisering, geografisk afdækning samt prioritering af flere midler til FH-opsporing og -behandling. Etableringen af en FH-patientforening i Danmark i stil med Norges. Denne skal medvirke til at sikre et højere informationsniveau både i den almene befolkning og blandt de eksisterende FH-patienter. Politiske initiativer der skal sikre, at FH kommer på dagsorden nationalt og regionalt. Der er behov for, at der gøres mere for at forebygge og behandle arvelige sygdomme særligt dem der rammer geografisk og socialt skævt. En bedre registrering af FH-patienter bliver et politisk mål i denne proces. 8
9 Opsummering af anbefalinger til en fremtidig styrket FH-indsats i Danmark 1. Rutinemæssige indkaldelser til kontrol af FH-patienter ved egen læge vil have stor betydning for, at man som patient bliver fastholdt i sin behandling, og patienter derfor ikke dropper medicinen. Samtidig er der et stort behov for øget information og oplysning om sygdommen. 2. Etablering af FH-patientforening i Danmark (ligesom man bl.a. har det i Sverige), der kan sikre en højere grad af information og oplysning til patienter såvel som til pårørende til personer med arveligt forhøjet kolesterol. 3. Der skal udarbejdes en 2019-plan med nedsættelse af en task force, der sætter sig mål for opsporingsgrad af FH på 40-50% i Man skal i fremtiden systematisere screeningsindsatasen, således man får alle danskere screenet for FH. En forslag kunne være, at man screenede alle babyer i forbindelse med deres PKU-test. 5. Et øget fokus på det begrænsede kendskab til sygdommen blandt praktiserende læger mhp. at de i større grad kan bidrage til opsporing, udredning og viderehenvisning af patienterne fra praksis til lipidklinikker. 6. Der er behov for flere ressourcer til lipidklinikkerne for at nedbringe ventetiden til behandling af FH-patienter. Samtidig er det behov for uddannelse og en forøgelse af vidensniveauet blandt både praksislæger og sygeplejersker, så FH-patienter kan modtage en optimal vejledning og behandling. 7. Hele familier skal screenes, hvis der er ét familiemedlem, der bliver diagnosticeret med FH. I den forbindelse kunne man overveje at etablere mobil familieopsporing, som man har gjort i Holland, hvor man vha. mobile enheder kører ud til folk, og tester dem i deres hjem. 8. Der skal på alle linjer foretages en mere central indsats. Der skal således afsættes midler til central finansiering, etableres en central registrering og prioriteres flere ressourcer til lipidklinikker. 9. Anbefalinger fra Norge:1) Opret en kompetencetjeneste med 3 eller 5 personer. 2) I en sådan kompetencetjeneste skal de udvikle masser af informationsmaterialer. 3) Få etableret en FH-patientforening. 10. Implementering af diagnosekode og et nationalt FH-register, så det bliver lettere at monitorere og behandle FH-patienter. 11. En national handlingsplan, der hviler på følgende elementer: 1) Speciallæge-garanti ift. personer med FH indarbejdes i fx Hjertepakkerne, 2) Flere ressourcer til familieopsporing og etablering af nationalt FH-register, 3) Forbedre incitamenter hos praktiserende læger for opsporing. 9
En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereNOTAT Styrket opsporing og bedre behandling af arveligt forhøjet kolesterol
NOTAT Styrket opsporing og bedre behandling af arveligt forhøjet kolesterol Udarbejdet af MSLGROUP på vegne af Sanofi Resumé Om arveligt forhøjet kolesterol eller familiær hyperkolesterolæmi (FH) Arveligt
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereLitteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013
Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):
Læs mereUdviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen
Marts 2013 Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Tea Broeng Projektkoordinator, afd. C. Gentofte Hospital Akutklinikker på Herlev og Gentofte modtager
Læs mereHvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?
Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark
- Revideret den 19. november 2018 Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 nye anbefalinger
Læs mereREFERAT. Økonomi- og Planlægningsafdelingen. Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup. Telefon 38 63 38 63 Direkte 38 63 21 09. Web www.glostruphospital.
Økonomi- og Planlægningsafdelingen REFERAT Møde i: Sundhedsfagligt Råd Oto-Rhino-Laryngologi inkl. Audiologi Dato: 19. april 2014 Kl.: 13.30 15.30 Sted: Biblioteket, afsnit 2074, Rigshospitalet Deltagere:
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereVedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.
Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereRapport fra DiabetesTænketanken
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en
Læs mereKONFERENCE HVORDAN STYRER VI EFTER DET, DER GIVER VÆRDI?
Region Hovedstaden UDVIKLINGS- HOSPITAL BORNHOLM KONFERENCE HVORDAN STYRER VI EFTER DET, DER GIVER VÆRDI? PROGRAM BORNHOLM DEN 25. APRIL 2018 FORORD Fremtidens sundhedsvæsen skal i højere grad styre efter
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereHvordan kommer vi videre?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereHvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereAlkohol Hvad virker?
Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,
Læs mereHjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor
Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling
Læs mereTværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark. Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland
Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland Den nationale demenshandlingsplan 2025 Initiativ 3 Færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder
Læs mereProjektbeskrivelse: Etablering af Nationalt Center for Overvægt
Projektbeskrivelse: Etablering af Nationalt Center for Overvægt I det følgende er projektet vedr. etablering og drift af et Nationalt Center for Overvægt (NCO) beskrevet. Notatet beskriver hhv. baggrund
Læs mereHvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version
Dato: 27. september 2017 Brevid: 3362292 Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Udvalget har i 2016 og 2017 haft flere politiske drøftelser og haft mange forskellige temaer
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereStatus for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereRUTINE HJERTESCANNING
DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereDemenspolitik. Lolland Kommune 2017
Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereUdfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.
Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling
Læs mereThe COCOE Study. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage.
The COCOE Study The Copenhagen COPD Echo Study/ Københavns KOL- Ekko Studie Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder
Læs mereDeltagerinformation til førstegradsslægtninge om deltagelse i et videnskabeligt forskningsprojekt
Deltagerinformation til førstegradsslægtninge om deltagelse i et videnskabeligt forskningsprojekt Forekomsten af bicuspid aortaklap og associerede lidelser hos nyfødte og førstegradsslægtninge Vi vil spørge,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006
SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge EPJ Observatoriets Årskonference 2006 Anne Frølich, overlæge H:S Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Læs mereDD2 Status. Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011
DD2 Status Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011 > Hvorfor DD2? 250.000 patienter med type 2 diabetes (T2D) i Danmark 65 nye tilfælde hver dag i Danmark Forkorter livet med omkring
Læs merePalliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 13. juni 2017
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17016303 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. juni 2017 Spørgsmål
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mereHjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER 17 november 2011 9.00 Registrering, kaffe/te og morgenbrød Dagens program 9.30 Nyt fra Hjerteforeningen Centerleder vest,
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Forår 2015
Det Medicinske Selskab i København > Forår 2015 > Sæsonprogram for forår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 3. februar kl. 20.00: Tirsdag den 3. marts kl. 20.00: Tirsdag
Læs mereDen Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)
Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING
Læs mereIndberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereLægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS
Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.
Læs mereKommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord
1 Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL TeleCare Nord Side 1 2 Sundhedsprofessionel del Oprettelse af individuel monitoreringsplan Oprette spørgeskemaer med målinger
Læs mereIgangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 7841 0000 Igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet I dette notat beskrives kort status på igangsatte og kommende initiativer
Læs mereÅrsmøde i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi
Årsmøde i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi 21. september 2015 Syddansk Universitet Campusvej 55, 5230 Odense M Lokale 100 Udvid dit kendskab til sundhedsøkonomi i selskab med kolleger og potentielle samarbejdspartnere
Læs mereSteno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?
Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling? 31. Landskursus i Fagligt Selskab for Sygeplejersker Kolding, 27. oktober 2017 Allan
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs merePRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE
PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et
Læs mereInput til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan
Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Oplæg til drøftelser i samarbejdsfora April juni 2019 www.regionmidtjylland.dk Baggrund: Regionsrådets budgetaftale 2019 Sundheds- og hospitalsplanen
Læs mereBlodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte
Deltagerinformation Blodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte Tilbud til alle, der fødes på Rigshospitalet og Herlev Hospital Hvis du ønsker at deltage i projektet, kan du finde samtykkearket
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereNy model for vurdering af lægemidler
Ny model for vurdering af lægemidler RESUMÉ Dette punkt beskriver en næsten endelig model for vurdering af lægemidler. Det nye i forhold til den model, som bestyrelsen på sit møde den 10. december 2015
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mere