OPMANDSKENDELSE. voldgiftssagen:

Transkript

1 1 OPMANDSKENDELSE i voldgiftssagen: Ergoterapeutforeningen (advokat Steen Leonhardt Frederiksen) mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn (tidligere Amtsrådsforeningen) på egne vegne og for Region Midtjylland og Region Nordjylland (advokat Morten Ulrich) Biintervenient: Lærernes Centralorganisation (advokat Peter Breum) Afsagt den 12. januar Uoverensstemmelsen angår, om fem synskonsulenter én ansat ved Institut for Syn og Teknologi, Region Nordjylland, og fire ansat ved Synscentralen, Region Midtjylland som alle oprindelig er uddannede som ergoterapeuter, er omfattet af overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Overenskomstforholdene for synskonsulenten ansat i Region Nordjylland har tidligere været omfattet af en voldgiftssag mellem Lærernes Centralorganisation og Amtsrådsforeningen for Nordjyllands Amt, hvori Ergoterapeutforeningen ikke var part. Denne sag blev afgjort ved en opmandskendelse afsagt den 4. august 2004 af højesteretsdommer Poul Sørensen. I kendelsen, som tillige omfattede en synskonsulent, der oprindelig var uddannet socialpædagog, konkluderedes, at

2 2 arbejdsgiversiden skulle anerkende, at de to synskonsulenter var omfattet af overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen m.fl. og Lærernes Centralorganisation vedrørende lærere ved specialundervisning for børn og voksne samt ved almen voksenuddannelse. Da der ikke har kunnet opnås enighed mellem parterne, er sagen indbragt for denne voldgiftsret bestående af regionsformand Anna-Marie Laustsen og forhandlingschef Jan Erik Rasmussen, der begge er udpeget af klager, chefrådgiver Jan Bülow og seniorkonsulent Ulla Fehrenkamp, der begge er udpeget af de indklagede, samt - som opmand - undertegnede højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen. Sagen er blevet forhandlet den 28. november Parternes påstande Klager har påstået de indklagede tilpligtet at anerkende, at ergoterapeuterne Karen Larsen, Ellen Sepstrup, Ulla Ostenfeldt, Anette Løkke og Anne Birthe Andersen (Region Midtjylland) og Hanne Dahl (Region Nordjylland) er omfattet af overenskomst mellem indklagede Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet for ikke ledende personale på Sundhedskartellets område ( ). De indklagede har påstået frifindelse. Lærernes Centralorganisation er indtrådt som biintervenient til støtte for de indklagedes påstand. 3. Sagsfremstilling a) Den tidligere voldgiftssag mellem Lærernes Centralorganisation og Amtsrådsforeningen for Nordjyllands Amt. Denne sag blev som nævnt afgjort ved opmandskendelse afsagt den 4. august 2004 af højesteretsdommer Poul Sørensen, i hvis kendelse det bl.a. hedder: Klageren har påstået indklagede tilpligtet at anerkende, at Jannie K. Pedersen og/eller Hanne Dahl er omfattet af overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune og Lærerens Centralorganisation vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne samt ved almen voksenuddannelse. Indklagede har nedlagt følgende påstande:

3 3 Principalt: frifindelse Subsidiært: frifindelse mod at de indklagede anerkender, at den del af Jannie K. Pedersens og Hanne Dahls arbejdstid, som medgår til ydelser, der er omfattet af den omhandlede overenskomst, ikke kan aflønnes på et lavere niveau, end hvad der måtte følge af denne overenskomst. Den nærmere afgrænsning og fastlæggelse heraf sker ved fagretlig behandling.. Baggrunden for sagen: Synsinstituttet blev oprettet i 1998 i henhold til Nordjyllands Amtsråds beslutning af 7. oktober Dets opgaver er ifølge vedtægternes 1 Stk. 2. at administrere Amtsrådets opgaver vedrørende optiske synshjælpemidler i henhold til den sociale lovgivning og undervisningslovgivningen, Folkeskolelovens 20, stk. 2, og Lov om specialundervisning for voksne, i overensstemmelse med lovgrundlaget for Amtsrådets forskrifter. Stk. 3. Opgaverne består i at tilbyde undersøgelse, undervisning, rådgivning og vejledning til børn og voksne med en visus på 6/18 og derunder, fremstilling af nødvendige optiske hjælpemidler og udlån af optiske synshjælpemidler. Stk. 4. Synsinstituttet træffer afgørelse vedrørende bevilling af hjælpemidler i henhold til servicelovens 97 og genbehandler klagesager i overensstemmelse med lovgivningens retningslinjer. Synsinstituttet arbejder således dels i forhold til lov om social service, dels i forhold til lov om kompenserende specialundervisning for voksne. Synskonsulenternes opgaver er geografisk opdelt, og der er således i princippet ikke forskel på det faglige indhold af de enkelte synskonsulenters arbejdsopgaver, om end opgaverne rent faktisk kan variere ganske meget fra år til år afhængig af de enkelte klienters behov. Indklagede har ladet udarbejde følgende FUNKTIONSBESKRIVELSE VEDRØRENDE SYNSKONSULENTER FOR VOKSNE SAMT SYNSKONSULENTEN FOR UNGE VED SYNSINSTITUTTET, NORDJYLLANDS AMT. Rådgivning, vejledning og handicapkompenserende specialundervisning samt afprøvning, bevilling, udlån og hjemkaldelse af optiske

4 4 synshjælpemidler, desuden indstilling til primærkommuner vedrørende øvrige hjælpemidler for blinde og svagsynede: Rådgivning og vejledning i henhold til Lov om social service 101 stk. 2 samt 69: Med udgangspunkt i vurdering af den synshandicappede helhedssituation og på baggrund af diagnose, prognose, visusmålinger: vejlede brugeren, om synsfunktionen, det eventuelle restsyn, brug af restsyn i funktionelle dagligdags sammenhænge hvordan der kan kompenseres for det manglende syn i funktionelle dagligdags sammenhænge vedledning og orientering om den aktuelle diagnose og prognose vejlede og rådgive om/eventuelt at foretage henvisning til eller visitation til relevante foranstaltninger og rehabiliteringstilbud (øjenlæge, svagsynsoptiker lokalt, Synsinstituttet, øvrige lokale, regionale og landsdækkende tilbud). Vejledningen kan foregå i brugerens eget hjem, på institutioner, på Synsinstituttet og på kurser. Handicapkompenserende specialundervisning i henhold til lov om kompenserende specialundervisning til voksne: a) Mobilityundervisning: undervisning i grundlæggende teknikker (ledsageteknik, diverse stokteknikker, udendørs/indendørs teknikker, lyttetekniker m.m.) undervisning og træning i færdsel på tilrettelagte ruter. undervisning og træning i brug af mobilityhjælpemidler (båndoptager, taktile kort, kikkert, elektroniske orienteringshjælpemidler). undervisning af pårørende. Undervisningen kan foregå i brugerens eget hjem/nærmiljø m.m., på institutioner, på Synsinstituttet og på kurser. Mobilityundervisning ydes næsten altid som individuel undervisning. b) ADL-undervisning [ADL = almindelig dagligdags livsførelse]: undervisning i handicapkompenserende teknikker vedrørende almindelig daglig livsførelse (måltidsteknik, madlavning, personlig hygiejne, rengøring, hobby, afmærkning m.m.). undervisning i brug af hjælpemidler til ADL (ure, telefoner, vægte, specielle køkkenredskaber m.m.). undervisning i brug af kommunikationshjælpemidler (optiske synshjælpemidler, optikunderstøttende hjælpemidler, elektroniske synsforstærkere, særlige informationsteknologiske læse- og skrivehjælpemidler, læse- og notatbåndoptagere).

5 5 vurderinger og anbefalinger vedrørende specialbelysning og specialindretning i øvrigt. ADL-undervisningen kan foregå i brugerens eget hjem, på institutioner, på Synsinstituttet og på kurser. Undervisningen gives for det meste som individuel undervisning i hjemmet, eller i små grupper på Synsinstituttet eller i forbindelse med kurser. Hjælpemiddelafprøvning i henhold til Lov om social service 97 stk. 2 samt 101 stk. 2: afprøvning, vurdering, bevilling, udlån og hjemkaldelse af optiske synshjælpemidler herunder udfærdigelse af udlånskvitteringer og gennemførelse af genbrugsordning. vurdering og indstilling til primærkommune vedrørende mobility- og ADL-hjælpemidler. Øvrige arbejdsopgaver: rapportering vedrørende afsluttende rehabiliteringsforløb til primærsektoren (lov om social service 69 samt 101 stk. 2) deltagelse i visitationskonferencer med øvrigt synsfagligt personale, med henblik på at tilrettelægge rehabiliteringsforløb (Lov om social service 69 samt 101 stk. 2) tilrettelæggelse og gennemførelse af interne og eksterne kurser for brugere. (Lov om kompenserende specialundervisning til voksne samt Lov om social service 69 samt 101 stk. 2) Tilrettelæggelse og gennemførelse af interne og eksterne kurser for pårørende, personale i primærsektoren m.m. (Lov om kompenserende specialundervisning til voksne samt Lov om social service 69 samt 101, stk. 2) samarbejde med synsfagligt personale og institutioner lokalt, regional og nationalt. deltagelse i konferencer og kurser med henblik på faglig ajourføring og udbygning af faglige og personlige kompetencer. deltage i løsning af de generelle arbejdsopgaver, der pålægges Synsinstituttet. I de stillingsopslag, som indklagede lod indrykke i tilslutning til etableringen af Synsinstituttet, hedder det bl.a.: Nordjyllands Amt er ved at etablere et Synsinstitut. Der søges 3 fuldtids konsulenter til at varetage rådgivnings- og undervisningsopgaver inden for børne-, unge og voksenområdet, desuden kan funktionen som forstander indgå.

6 6 Synsinstituttet formål er at tilbyde synsrevalidering til synshandicappede børn, unge og voksne i amtet. Synsinstituttets tilbud vil bl.a. være: Diagnostisk udredning Specialoptisk udredning Vejledning og rådgivning Handicapkompenserende undervisning Afprøvning, tilpasning og undervisning i relation til synskompenserende hjælpemidler Udlån af hjælpemidler. Personprofil: Ansøgeren har grunduddannelse som pædagog, ergoterapeut eller lærer (er en forudsætning for at være synskonsulent på folkeskoleområdet), er videreuddanet inden for det synspædagogiske fagområde, f.eks. mobility/adl-instruktøruddannelsen eller synslinien fra Danmarks Lærerhøjskole og har erfaring med vidtgående specialundervisning af synshandicappede. I øvrigt ser vi meget gerne ansøgning fra interesserede, som ikke har mobility/adl-instruktøruddannelsen. Ansøger skal i så fald være villig til at gennemføre uddannelsen, som er af et års varighed, og foregår ved Institut for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Uddannelsen kan eventuelt modulopdeles. De kommende konsulenter har: lyst og mod til at indgå i opbygningen af Synsinstituttet evne til at indgå engageret i et tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt evne til også at arbejde selvstændigt og er serviceminded et højt fagligt niveau god formidlingsevne Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til overenskomst med de pågældende faglige organisationer. Det er oplyst, at der siden oprettelsen af Synsinstituttet i 1998 har været beskæftiget 4 synskonsulenter heraf den ene som deltidsbeskæftiget med opgaver, som nærværende sag angår. Jannie K. Pedersen er uddannet socialpædagog og ansat og lønnet efter overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og Socialpædagogernes Landsforbund.

7 7 Hanne Dahl er uddannet ergoterapeut og ansat og lønnet efter overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og Ergoterapeutforeningen. De øvrige synskonsulenter er ansat og lønnet efter LC-overenskomsten. Samtlige synskonsulenter har gennemgået den i stillingsopslaget nævnte videreuddannelse som mobility/adl-instruktør. LC-overenskomstens gyldighedsområde er i 1 beskrevet således: Overensomsten omfatter i Amtsrådsforeningens forhandlingsområde: skoleinspektører, forstandere, ledere, viceinspektører, viceforstandere, souchefer, afdelingsledere, lærere/overlærere samt børnehaveklasseledere, ansat inden for følgende undervisningsområder: 3) selvstændige amtslige/kommunale institutioner for specialundervisning for voksne i henhold til lovbekendtgørelse nr. 866 af 7. november 1995 om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne, 5) stillinger ved amternes skole- og undervisningsvirksomhed i tilknytning til disse undervisningsområder, jf. 15. Ifølge overenskomstens 6, stk. 2, og 15, stk. 1, er konsulenter indplaceret på løntrin 43. Ifølge Arbejdstidsaftalens 1, stk. 2, gælder i øvrigt for bl.a. konsulenter regler for kommunale tjenestemænd uden højeste tjenestetid. Sundhedskartellets overenskomst omfatter bl.a. ergoterapeuter, og i denne overenskomsts bilag 1 om særlige bestemmelser for enkelte personalegrupper hedder det om bl.a. ergoterapeuter: Ergoterapeuter/fysioterapeuter Ergoterapeuter og fysioterapeuter kan ansættes med udvidet arbejdsområde. a) Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved hjælpemiddelcentraler. b) Distriktsergoterapeuter/-fysioterapeuter, der arbejder i hele amtet eller dele af et amt med selvstændigt ansvar for - varetagelse af trænings- og behandlingsopgaver på klienternes opholdssteder, - sagsbehandling vedrørende hjælpemidler og boligtilpasning, - i begrænset omfang rådgivning og vejledning og udarbejdelse af programmer til

8 8 selvtræning og ADL. c) Ergoterapeuter og fysioterapeuter (eneterapeuter), der er beskæftiget inden for et område, hvor de er eneansvarlige og ikke står under ledelse af en anden ergoterapeut/fysioterapeut. Ergoterapeuter og fysioterapeuter kan endvidere ansættes som instruktionsergoterapeuter/-fysioterapeuter, der foruden selv at udføre arbejde som sådan forestår praktikuddannelse af ergoterapeutstuderende/fysioterapeutstuderende. Opmanden udtaler: 1. Spørgsmålet, om de to synskonsulenter skal henføres under LCoverenskomsten ligesom tilfældet er med hensyn til de øvrige synskonsulenter ved Nordjyllands Amt må afgøres på grundlag af de arbejdsopgaver, der påhviler synskonsulenterne, sammenholdt med såvel beskrivelsen i LCoverenskomsten af dennes faglige gyldighedsområde som beskrivelsen af det faglige gyldighedsområde af Amtsrådsforeningens overenskomst henholdsvis med Socialpædagogernes Landsforbund og med Ergoterapeutforeningen (Sundhedskartellet). Synskonsulenterne ved Nordjyllands Amt varetager en række opgaver både i henhold til loven om specialundervisning for voksne og i henhold til sociallovgivningen med dertil knyttet myndighedsudøvelse i form af bevillingskompetence med hensyn til optiske hjælpemidler, og ved begge sæt af lovregler er der pålagt amtet en række væsentlige forpligtelser. De opgaver, der i henhold til loven om specialundervisning indeholder væsentlige elementer af undervisning kan imidlertid ikke alle rent faktisk adskilles fra opgaverne efter den sociale lovgivning, der også indeholder elementer af undervisning og omvendt. Allerede som følge heraf findes indklagedes subsidiære påstand ikke egnet til at kunne tages under påkendelse. Kvalificeringen af arbejdsopgaverne kan endvidere ikke entydigt foretages ud fra enten en specialundervisningsmæssig eller en sociallovgivningsmæssig indfaldsvinkel, men må i alle tilfælde foretages ud fra en samlet bedømmelse af arbejdsopgavernes karakter efter begge regelsæt under ét. 2. Efter beskrivelsen af det faglige gyldighedsområde i henholdsvis LC- og SLoverenskomsten sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt for voldgiftsretten om kerneområdet for SL-overenskomsten må det antages, at de opgaver af undervisningsmæssig art, som synskonsulenterne varetager, klart hører under LC-overenskomstens område, men er atypiske i forhold til området for SLoverenskomsten. Det kan endvidere lægges til grund, at de opgaver, der traditionelt har været knyttet til hjælpemiddelcentralerne incl. bevillingskompetence med hensyn til optiske hjælpemidler, og som udgør en ikke

9 9 ubetydelig del af synskonsulenternes arbejdsopgaver, ligger helt uden for SLoverenskomstens område. På denne baggrund må det anses for utvivlsomt, at LC-overenskomsten for så vidt angår synskonsulenterne har forrang frem for SL-overenskomsten. Klagerens påstand tages derfor til følge for Jannie K. Pedersens vedkommende. 3. I overensstemmelse med beskrivelsen i Sundhedskartellets overenskomst og efter det i øvrigt oplyste kan det lægges til grund, at de arbejdsopgaver, der tradionelt har været knyttet til hjælpemiddelcentralerne, herunder bevillingskompetence med hensyn til optiske hjælpemidler, typisk henhører under denne overenskomst. Det lægges imidlertid endvidere til grund, at de arbejdsopgaver, som synskonsulenterne ved Synsinstituttet varetager, i overensstemmelse med både vedtægterne for Synsinstituttet og den foran gengivne funktionsbeskrivelse rækker langt videre navnlig i undervisningsmæssig henseende, end hvad der ellers ville være blevet varetaget af en hjælpemiddelcentral. Hertil kommer synskonsulenternes fælles efteruddannelse med hensyn til mobility/adl-instruktøruddannelsen, hvilket yderligere må sammenholdes med, at ergoterapeuters arbejdsområde ifølge Sundhedskartellets overenskomst kun i begrænset omfang kan anses at omfatte rådgivning og vejledning og udarbejdelse af programmer til selvtræning og ADL. I hvert fald på denne baggrund må den foran nævnte helhedsvurdering af arbejdsopgavernes karakter, således som disse opgaver er blevet belyst for voldgiftsretten, føre til, at synskonsulenterne henhører under LCoverenskomsten frem for under Sundhedskartellets overenskomst. Dette gælder også, selv om det ved afvejningen forudsætningsvis er lagt til grund, at der ved Synsinstituttet er tale om en integreret konsulentvirksomhed uden klare undervisningsopgaver svarende til LC-overenskomstens arbejdstidsaftale. Klagerens påstand må herefter tages til følge også for Hanne Dahls vedkommende. b) Forløbet efter opmandskendelsen af 4. august 2004 og baggrunden for nærværende sag. Efter kendelsens afsigelse rejste Lærernes Centralorganisation over for Amtsrådsforeningen en række lignende sager, der havde afventet voldgiftsresultatet i Nordjyllands Amt. Disse sager vedrørte to ergoterapeuter ansat i Roskilde Amt, 4 ergoterapeuter ansat i Ringkøbing Amt og 5 ergoterapeuter ansat i Århus Amt. Amtsrådsforeningen anmodede ved breve af 10. december 2004 de berørte amter om en udtalelse. I Amtsrådsforeningens brev af 10. december 2004 til Århus Amt hedder det bl.a.:

10 10 Lærernes Centralorganisation har i forbindelse med voldgiftssagen rejst en række lignende sager, der har afventet voldgiftsresultatet i Nordjyllands Amt, herunder en sag i Århus Amt vedr. 5 ergoterapeuter (Karen Larsen, Ellen Sepstrup, Ulla Ostenfeldt, Anette Løkke og Anne Birthe Andersen) der er beskæftiget på Synscentralen. I den anledning har Amtsrådsforeningen anmodet om amtets bemærkninger og Driftsområdet for Voksen Handicappede i Århus Amt har den 20. oktober 2004 oplyst, at de 5 ergoterapeuters generelle arbejdsområde for så vidt er det samme som ergoterapeutens ved Synsinstituttet i Ålborg, men alligevel adskiller sig ved, at de kun anvender en lille del af deres samlede arbejdstid på undervisning i form af henholdsvis mobility og nyblindekurser, at Driftsområdet i den forbindelse sondrer mellem instruktion og rådgivning - som er en væsentlig del af arbejdet - og egentlig undervisning karakteriseret ved planlagte forløb med et på forhånd fastlagt indhold og efterfølgende evaluering, at undervisningsopgaver, der er varetaget efter lov om kompenserende specialundervisning, herunder undervisning i mobility og på nyblindekurser - som led i en omorganisering af arbejdsopgaverne - fremover vil blive samlet på 1-2 medarbejdere. Ved efterfølgende telefonisk henvendelse er det oplyst, at efteruddannelse til ADL- og mobilityinstruktør har været en forudsætning for ansættelsen, jf. stillingsopslag. Amtsrådsforeningen skal hertil oplyse, at sagen har været forhandlet med Lærernes Centralorganisation den 7. december 2004 med deltagelse af parternes respektive advokater under voldgiftssagen i Nordjyllands Amt og det er i forlængelse heraf Amtsrådsforeningens vurdering, at de 5 medarbejdere er omfattet af overenskomsten med Lærernes Centralorganisation. Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at der er udført opgaver både i henhold til Lov om social service og Lov om specialundervisning for voksne, at voldgiftskendelsen konkluderer, at opgaver af undervisningsmæssig art klart hører under læreroverenskomsten også selvom der er tale om integreret konsulentvirksomhed uden klare undervisningsopgaver, at voldgiftskendelsen samtidig konkluderer, at Sundhedskartellets overenskomst kun i begrænset omfang omfatter rådgivning, vejledning og udarbejdelse af programmer til selvtræning og ADL, at voldgiftskendelsen lægger vægt på, at efteruddannelse til ADL- og mobilityinstruktør har været en forudsætning for ansættelsen.

11 11 Forinden videre foretages skal Amtsrådsforeningen imidlertid snarest muligt og senest den 20. december 2004 anmode om amtets evt. bemærkninger til, at der på grundlag af ovenstående vurdering indgås aftale med Lærernes Centralorganisation i den konkrete sag. Det bemærkes, at der efter fristens udløb vil blive indgået et samlet forlig i forhold til de af Lærernes Centralorganisation rejste sager af denne karakter. Amtsrådsforeningen sendte samtidig kopi af sine breve af 10. december 2004 til de tre amter til Ergoterapeutforeningen med anmodning om en udtalelse. Ergoterapeutforeningen besvarede denne høring ved brev af 16. december 2004, hvori det bl.a. hedder: Ergoterapeutforeningen har den 13. december 2004 modtaget Amtsrådsforeningens brev af 10. december 2004 vedrørende vurdering af overenskomstforhold for ergoterapeuter i Roskilde Amt, Ringkøbing Amt og Århus Amt. Ergoterapeutforeningen stiller sig undrende overfor, at Amtsrådsforeningen først nu henvender sig til foreningen, i en sag omhandlende dækningsområdet for en overenskomst indgået mellem Amtsrådsforeningen og Ergoterapeutforeningen. Dette i betragtning af at der tilsyneladende har kørt en voldgiftsag vedrørende et medlem ansat efter foreningens overenskomst, og at denne sag er faldet ud til anden side i august Det skal for god ordens skyld fastslås, at Ergoterapeutforeningen ikke har været orienteret om voldgiften eller på anden vis været inddraget i sagen. Det fremgår desuden af det fremsendte materiale, at Amtsrådsforeningen på baggrund af et møde med LC vurderer, at 12 ergoterapeuter skal overgå fra Ergoterapeutforeningens overenskomst til overenskomsten med Lærernes Centralorganisation. Dette er meddelt de 3 amter, idet man refererer tilbage til drøftelser med amterne fra oktober måned. Over for dette står en anmodning om foreningens eventuelle bemærkninger snarest muligt og seneste den 20. december Ergoterapeutforeningen har imidlertid valgt at kontakte foreningens advokat med henblik på en vurdering af sagen. Til brug for dette skal Ergoterapeutforeningen anmode Amtsrådsforeningen om en orientering af deres vurdering, herunder en redegørelse for hvilken fortolkning af vores overenskomsts dækningsområde Amtsrådsforeningen lagde til grund for den omtalte voldgift. Kan dette frembringes hurtigt, ser Ergoterapeutforeningen frem

12 12 til, at foreningen på den baggrund kan danne sig et kvalificeret overblik over voldgiften, og herefter foretage en vurdering af mulighederne i et videre forløb. Amtsrådsforeningen orienterede ved brev af 16. marts 2006 Ergoterapeutforeningen om indgåelse af forlig med Lærernes Centralorganisation vedrørende tilstødende sager som følge af voldgiftskendelsen af 4. august Det hedder i brevet bl.a.: På baggrund af den afsagte voldgiftskendelse af den vedrørende stillinger ved Synsinstituttet, Nordjyllands Amt har Lærernes Centralorganisation overfor Amtsrådsforeningen rejst en række tilstødende sager. Amtsrådsforeningen og Lærernes Centralorganisation kom ved møde den frem til en fælles forståelse vedrørende løsning af disse. Amtsrådsforeningen tog ved den lejlighed forbehold for eventuelle grænsedragningssager med andre forhandlingsberettigede organisationer, som følge af forligsskitsen. Ergoterapeutforening anfægtede rigtigheden af skitsen for så vidt angår en række overenskomstdækket ergoterapeuter ansat ved henholdsvis Roskilde Amt, Århus Amt samt Ringkøbing Amt. Ved møde den mellem Lærernes Centralorganisation, Ergoterapeutforeningen, Dansk Magisterforening, Socialpædagogerne$ Landsforbund og Amtsrådsforeningen blev en løsning af grænsedragningsproblematikken afsøgt, men dette var ikke muligt. Samtlige organisationer tilkendegav, at de afventede Amtsrådsforeningens endelige stillingtagen. Amtsrådsforeningen har efterfølgende genvurderet problemstillingen og kan på den baggrund meddele, at ovenstående skitse fastholdes, jf. vedlagte forlig med Lærernes Centralorganisation. Forliget har som konsekvens, at ovenstående medlemmer af Ergoterapeutforeningen skal overflyttes til LC-overenskomsten. Forliget indgået med Lærernes Centralorganisation omfattede bl.a. de 5 ergoterapeuter ansat ved Synscentralen Århus, der er omfattet af nærværende sag. Parterne i forliget aftalte i forlængelse af forliget følgende: 1. Parterne er enige om, at medarbejdere jf. punkt 3-7 ovenfor er omfattet af overenskomsten med Lærernes Centralorganisation under det konkrete ansættelsesforhold med virkning fra Lærernes Centralorganisation frafalder samtidig de rejste sager vedr. medarbejdere jf. punkt 1-2 ovenfor, samt enhver videre retsforfølgelse af voldgiftssagen i Nordjyllands Amt, herunder arbejdsretlig behandling af sagen vedr. socialpædagog Jannie K. Pedersen, jf. Arbejdsretssag nr. A

13 13 3. Lærernes Centralorganisation har tilkendegivet, at organisationen ikke aktivt vil opsøge flere sager af denne karakter. 4. Hvis andre forhandlingsberettigede organisationer indleder sager med påstand om, at de medarbejdere, der er omfattet af punkt 3-7, rettelig ikke henhører under Lærernes Centralorganisations forhandlingskompetence, vil Lærernes Centralorganisation indgå i disse sager med støtte for Amtsrådsforeningen som biintervenient. 5. Såfremt ovenstående punkt 4 måtte medføre en ny voldgiftskendelse er Amtsrådsforeningen forpligtet til at agere i overensstemmelse hermed. Ved brev af 25. marts 2006 til Amtsrådsforeningen anmodede Ergoterapeutforeningens advokat om, at der snarest blev afholdt et mæglingsmøde i sagen. Det hedder i brevet bl.a.: Som bekendt er Ergoterapeutforeningen først længe efter voldgiftssagens afslutning blevet orienteret om dennes eksistens og udfald. Ergoterapeutforeningen har efterfølgende fra Nordjyllands Amt fået oplyst, at ergoterapeut Hanne Dahl nu er henført til LC overenskomsten, jf. kopi af min skrivelse af 30. januar 2006 til Nordjyllands Amt og amtets svar i brev af 16. februar Amtsrådsforeningen har endvidere ved brev af 16. marts 2006 orienteret Ergoterapeutforeningen om, at Amtsrådsforeningen efter aftale med Lærernes Centralorganisation yderligere har henført ergoterapeuter ansat ved henholdsvis Roskilde Amt, Ringkøbing Amt og Århus Amt til overenskomst Amtsrådsforeningen og Lærernes Centralorganisation. Som det tidligere er meddelt, er det fortsat Ergoterapeutforeningens opfattelse, at de pågældende som det hidtil har været tilfældet rettelig skal henføres til overenskomsten for ikke ledende personale på sundhedskartellets område. Det er i den forbindelse ligeledes Ergoterapeutforeningens opfattelse, at opmandskendelsen af 4. august 2004 efter sin tilblivelse ikke på nogen måde er bindende for Ergoterapeutforeningen, men at den omstændighed, at Amtsrådsforeningen i forbindelse med sagen har undladt at give Ergoterapeutforeningen mulighed for at varetage sine interesser, tværtimod har haft afgørende betydning for sagens udfald ligesom mulighederne for en eventuel forhandlingsmæssig løsning af tvisten er blevet forringet. Samtidig efterlader kendelsen efter foreningens opfattelse en ganske uklar retstilstand med hensyn til den fremtidige afgrænsning af, hvilke synskonsulenter der i givet fald måtte skulle henføres til den ene, henholdsvis den anden overenskomst.

14 14 Under mæglingsmødet, som fandt sted den 30. maj 2006, tilkendegav Amtsrådsforeningen, at foreningen er forpligtet til at efterleve voldgiftskendelsen af 4. august 2004, og at det er foreningens vurdering, at præmisserne i den afsagte voldgiftskendelse må føre til, at der også skal ske overførelse til LC-overenskomsten af de øvrige stillinger, som der er indgået aftale med Lærernes Centralorganisation om. Ergoterapeutforeningen tilkendegav, at man agtede at forfølge alle sagerne fagretligt. Klageskrift i sagen blev indgivet 21. oktober Sagen er efterfølgende blevet begrænset til alene at angå synskonsulenterne ansat i henholdsvis region Midtjylland og Region Nordjylland, idet de berørte institutioner i de tidligere Roskilde og Ringkøbing Amter efter strukturreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 er placeret under kommuner. c) Overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. I overenkomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område hedder det bl.a.: KAPITEL 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE 1. Område Stk. 1 Overenskomsten gælder for ansatte i Amtsrådsforeningens forhandlingsområde. Stk. 3 Overenskomsten omfatter personale, hvor en af nedennævnte uddannelser har været en forudsætning for ansættelsen. Ergoterapeut 4. Løn Stk. 1 Lønnen består af fire elementer: 1. løntrin, jf Centrale tillæg, jf Lokal løndannelse, jf Resultatløn, jf. 23, nr. 4

15 15 5. Lønskala Stk. 3 Ansatte indplaceres efter uddannelse og i forhold til sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen i henhold til nedenstående: Løntrin Grupper 4 ergoterapeuter (0-7 år) 5 Ergo- og fysioterapeuter med udvidet arbejdsområde (0-3 år) 6 ergoterapeuter (fra 8 år), ergo- og fysioterapeuter med udvidet arbejdsområde (fra 4 år) 7. kliniske undervisere ( og ergoterapeuter) Centrale tillæg Stk. 5. Til ergoterapeuter og fysioterapeuter, der er ansat som hjælpemiddelterapeuter, aftales der tillæg herfor. 8. Lokal løndannelse Der kan lokalt aftales lønforbedringer i form af trin eller tillæg, jf. Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets område. I bilag 1 til overenskomsten om Særlige bestemmelser for enkelte personalegrupper hedder det bl.a.: Ergoterapeuter og fysioterapeuter supplerer hinandens (gen-)optræningsindsats og begge har som overordnet formål at fremme sundhed og kvalitet at forebygge sygdom at helbrede sygdom og mindske konsekvenser af varig sygdom og handikap. Kernen i ergoterapeuters forebyggelses- og genoptræningsarbejde er anvendelse af daglige aktiviteter. Ergoterapeuters interventionsområde er målrettet mod fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, som påvirker den enkeltes mulighed for at klare daglige færdigheder i det nære miljø og i arbejdslivet. Ergoterapeuter og fysioterapeuter kan ansættes med udvidet arbejdsområde. a) Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved hjælpemiddelcentraler

16 16 b) Distriktsergoterapeuter/-fysioterapeuter. der arbejder i hele amtet eller dele af et amt med selvstændigt ansvar for - varetagelse af trænings- og behandlingsopgaver på klienternes opholdssteder, - sagsbehandling vedrørende hjælpemidler og boligtilpasning, - i begrænset omfang rådgivning og vejledning og udarbejdelse af programmer til selvtræning og ADL. BEMÆRKNING: Efter overgangen til den nye lønskala pr kan arbejde som eneterapeut (ergoterapeuter og fysioterapeuter, der er beskæftiget inden for et område, hvor de er eneansvarlige og ikke står under ledelse af en anden ergoterapeut/fysioterapeut) ikke betragtes som udvidet arbejdsområde. Ergoterapeuter og fysioterapeuter kan endvidere ansættes som kliniske undervisere, der foruden selv at udføre arbejde som ergo- eller fysioterapeut forestår praktikuddannelse af ergoterapeutstuderende/fysioterapeutstuderende. d) Ergoterapeutvirksomhed. Lov nr. 435 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed indeholder som 58 en bestemmelse om autorisation af ergoterapeuter. Det hedder i forarbejderne til denne bestemmelse, jf. lovforslag nr. 111 fra folketingsåret : Bestemmelsen, der er en videreførelse af 1, stk. 3, i lov om terapiassistenter, fastsætter betingelserne for meddelelse af autorisation m.v. I stk. 1 fastslås, at meddelelse af autorisation som ergoterapeut forudsætter dansk ergoterapeuteksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed. Efter stk. 2. indebærer autorisationen en beskyttelse af titlen»ergoterapeut«. Bestemmelsen i stk. 3 bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om udøvelse af ergoterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf. Da ergoterapeuters virksomhedsområde ikke er forbeholdt ergoterapeuter, er virksomhedsområdet ikke optaget i lovteksten. Ergoterapeuters virksomhedsområde kan beskrives således: Ergoterapeutisk virksomhed har til formål at øge menneskers muligheder for meningsfuld aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Virksomheden retter sig mod mennesker i alle aldersgrupper med aktivitetsproblemer, forebyggelse af aktivitetsproblemer, samt begrænsning af de konsekvenser som sygdom og handicap kan have for menneskets aktivitet og deltagelse. Målet med ergoterapeuters virksomhed er således at øge menneskets muligheder for f.eks. igen at varetage et job eller blive mere eller helt selvhjulpne og dermed øge livskvalitet i et aktivt hverdagsliv med henblik på at forebygge sygdom.

17 17 Ergoterapeuters virksomhed omfatter rehabiliterende, behandlende, vedligeholdende, kompenserende, forebyggende og sundhedsfremmende opgaver og tiltag og inkluderer: - undersøgelse og analyse af menneskers aktivitetsformåen - undersøgelse af omgivelsernes indflydelse på aktivitetsmuligheder - vurdering, planlægning, udførelse, dokumentation og evaluering af den ergoterapeutiske behandling og indsats - hensigtsmæssig anvendelse af eksisterende ressourcer - planlægnings- og koordineringsopgaver i relation til teamsamarbejde - information til og kommunikation med borger, pårørende og samarbejdspartnere i relation til den ergoterapeutiske indsats - generel faglig udvikling, samt kvalitetssikring og -udvikling af den faglige indsats - undervisning, supervision og vejledning af borgere, pårørende, samarbejdspartnere og studerende. Ergoterapi udøves i borgerens eget hjem, på arbejdspladsen, samt i rehabiliteringsmiljøer på eksempelvis sygehuse, døgninstitutioner, ambulante enheder regionalt og kommunalt. Der er under sagen fremlagt et print fra en underside til hjemmesiden hvor der af Videnscenter for Døvblindfødte er givet bl.a. følgende beskrivelse af ergoterapeuters arbejde med ADL i forhold til døvblinde: ADL er en forkortelse af Almindelig Daglig Levevis. At lære at klare så mange praktiske gøremål som muligt er en integreret del af service til døvblindfødte personer... Indsatsen består hovedsageligt af træning af specielle teknikker, som kan medvirke til at give det overblik, som synet giver seende mennesker. F.eks. bør man altid placere maden på en tallerken på samme måde efter en urmodel. Ved klokken 6 findes kød/fisk, ved klokken 9 kartofler, og ved klokken 3 er der grøntsager. Denne systematik vil hjælpe den døvblinde med at få overblik over måltidet, og dermed give mulighed for at han kan klare ting selv, som ellers ville være umulige. Systematik, mange gentagelser og støtte er en vigtig del af denne færdighedstræning. Man planlægger f.eks. en helt fast måde at børste tænder på. Tandbørsten, tandkruset og tandpastaen placeres altid samme sted, og de forskellige handlinger i tandbørstningen sker i en nøje planlagt sekvens. Efterhånden som den døvblinde mestrer nogle delhandlinger udelader partneren at støtte disse. Ergoterapeuter har speciel uddannelse i ADL og kan rådgive forældre og personale både med hensyn til hvilke teknikker, der kan anvendes i den konkrete situation og med hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at anskaffe hjælpemidler. e) Efteruddannelsen på synshandicapområdet. Efteruddannelse på synshandicapområdet udbydes af IBOS- Institut for Blinde og Svagsynede i København. Uddannelsen er struktureret således, at den består af tre forskellige dele: Synsfaglig Grunduddannelse, O & M (Orientering og Mobility

18 18 uddannelsen) og ADL uddannelsen. I IBOS kursuskatalog for hedder det om uddannelsen bl.a.: Uddannelsens formål Formålet er at sætte de studerende i stand til efter endt uddannelse at arbejde på et bredt område indenfor rehabilitering og undervisning af mennesker med synshandicap. Den studerende gives en teoretisk, praktisk og faglig basis. Dette i særdeleshed indenfor fagområder, der er specifikt relaterede til kompenserende undervisning af blinde og svagsynede. En vigtig del af uddannelsen er at skabe mulighed for dannelse af netværk vedrørende forskellige aspekter af synshandicap. Uddannelsen kvalificerer den studerende til: - at besidde et grundlæggende kendskab til øjensygdomme og deres pædagogiske og praktiske konsekvenser. - at besidde en grundlæggende viden om rehabiliterings- og handicapbegrebet samt andre overordnede teoretiske begreber i forhold til mennesker med synshandicap. - at besidde et grundlæggende kendskab til forhold vedr. synshandicap socialt, psykologisk, organisatorisk, uddannelsesmæssigt og rehabiliteringsmæssigt. - at varetage udredning, vejledning, rådgivning og undervisning af mennesker med synshandicap på områder indenfor kommunikation, herunder at have et bredt kendskab til brug af optik, typiske læsevanskeligheder, læsning, læse- og skrivehjælpemidler, belysning samt brug af elektroniske medier. - at kunne indgå i det nødvendige socialpsykologiske støttearbejde overfor mennesker med synshandicap. - at kunne indgå i samarbejdet med andre faggrupper omkring rehabilitering, undervisning, rådgivning og vejledning af mennesker med synshandicap på alle niveauer. - at undervise i orientering og mobility - O&M, dvs. varetage undervisning og træning af blinde og svagsynede i at færdes udendørs og indendørs. - at undervise i ADL, dvs. varetage undervisning og træning af blinde og svagsynede i at klare dagligdagens færdigheder i relation til personlig pleje, madlavning, rengøring, spisning, arbejde, fritidsaktiviteter m.m.

19 19 - at varetage afprøvning, vejledning og undervisning i brug af synskompenserende hjælpemidler i bred forstand i forbindelse med orientering og mobility, ADL og kommunikation. Uddannelsens form Instruktøruddannelsen for synsmedarbejdere er et fuldtidsstudium og svarer i sin fulde længde til 36 uger dage og kan gennemføres som et sammenhængende forløb. Hele uddannelsen er tilrettelagt i 3 uddannelser, således at der gives mulighed for at udskyde O&M - Orientering og Mobilityuddannelse - og / eller ADLuddannelse - til det / de følgende år. Synsfaglig Grunduddannelse 12 uger a' 5 dage (inkl. praktik) har til formål at kvalificere den studerende synsfagligt til alment at varetage rehabilitering af mennesker med synshandicap i forhold til børn, unge og voksne klientgrupper. Vægtningen ligger på voksenområdet. Uddannelsen giver forudsætning for at blive optaget på O&M - Orientering og Mobility uddannelsen og ADL uddannelsen. O&M Orientering og Mobility uddannelse 13 uger a' 5 dage (inkl. praktik) har til formål at kvalificere den studerende til at varetage rehabilitering af mennesker med synshandicap børn, unge og voksne klientgrupper specifikt i forbindelse med O&M. ADL uddannelse 11 uger a' 5 dage (inkl. praktik) har til formål at kvalificere den studerende til at varetage rehabilitering af mennesker med synshandicap børn, unge og voksne klientgrupper specifikt i forbindelse med ADL. Deltagerforudsætninger For at kunne optages på Synsfaglig Grunduddannelse kræves det, at den studerende har en grunduddannelse som lærer, pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejerske eller anden tilsvarende mellemlang uddannelse. Det forudsættes, at den studerende har praktisk erfaring med undervisnings-, rehabiliteringsarbejde-, eller behandlingsarbejde. Der bliver efter det oplyste typisk uddannet et hold årligt med 6 deltagere, idet der typisk bliver uddannet lidt flere lærere og ergoterapeuter end pædagoger. Der uddannes typisk et nogenlunde ligeligt antal lærere og ergoterapeuter dog med variationer fra år til år.

20 20 f) Kommunalreformen. Kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, har bl.a. medført, at de tidligere amters opgaver er blevet fordelt mellem staten, kommunerne og 5 nyoprettede regioner, og at opgaveløsningen på socialområdet og specialundervisningsområdet i dag som udgangspunkt påhviler kommunerne. Efter 5, stk. 2, i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service med senere ændringer skal regionsrådene efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler, hvilket indebærer, at regionerne kan videreføre driften af de tidligere amtskommunale hjælpemiddelcentraler. Regionsrådene kan endvidere efter 5, stk. 8, i lov om social service efter anmodning fra kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer med hensyn til opgavevaretagelsen. Om opgavefordelingen i relation til specialundervisning for voksne er i 1 og 1 b i lov om specialundervisning for voksne som ændret ved lov nr. 592 af 24. juni 2005 bl.a. bestemt følgende: 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning).... Stk. 3. Det påhviler desuden regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. 1 b.. Stk. 5. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der har en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.. 1b. Kommunalbestyrelsen foretager henvisning af de i 1, stk. 1, omfattede personer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning.

21 21 Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Regionsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen. Stk. 4. Der kan desuden fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitations- og optagelseskompetence, af personer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand til regionsråd eller voksenspecialundervisningsinstitutioner, herunder private institutioner. Det hedder i bemærkningerne til lov nr. 592 af 24. juni 2005 bl.a. (lovforslag nr. 108 fra folketingsåret ): Almindelige bemærkninger Det fremgår af aftalen om strukturreformen, at forligspartierne ønsker at sikre, at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt, samt at sammenhængen mellem specialundervisning og den almindelige undervisning styrkes. Har børn og voksne behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand, må det derfor være den kommune, hvor vedkommende bor, som har ansvaret for, at der tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Regionerne får dog ansvaret for at videreføre og udvikle de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn, unge og voksne. Regionerne får også som udgangspunkt ansvaret for at drive undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre) med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Der henvises herved til forslagets 1 og 2 om henholdsvis folkeskoleområdet og specialundervisning for voksne. Ifølge aftalen skal kommunerne have det fulde finansieringsansvar for hele specialundervisningsområdet, herunder de regionale undervisningstilbud. De nærmere principper for betalingen for kommunernes anvendelse af de regionale undervisningstilbud m.v. fastsættes efter drøftelse med de kommunale og regionale parter og koordineres med det sociale område. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser [til den ændrede affattelse af 1, stk. 1, og indsættelsen af 1, stk. 2, 3 og 5 i lov om specialundervisning for voksne] Regionsrådene får forsyningspligten for de tilbud, som amtsrådene har tilbudt på de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner.

22 22 Med forslaget overflyttes også undervisningstilbuddet i de nuværende amtskommunale undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre) med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høreeller synsvanskeligheder, således at driftsansvaret som udgangspunkt placeres i regionerne. De pågældende undervisningsinstitutioner er ikke lands- eller landsdelsdækkende, da de i dag i overvejende grad betjener den amtskommune, hvor undervisningsinstitutionen er beliggende. Undervisningsinstitutionerne tilbyder foruden specialundervisning efter lov om specialundervisning for voksne også ydelser efter lov om social service. Sidstnævnte tilbud forankres efter kommunalreformen som udgangspunkt i regionerne. Placeringen i regionen er foreslået ud fra et ønske om at tilgodese hensynet til brugerne af disse institutioner - der både tilbyder ydelser efter lov om social service og ydelser efter undervisningslovgivningen - således at disse institutioner bevares samlet som én institution hos én myndighed. Efter forslaget er der mulighed for, at disse undervisningsinstitutioner kan overgå til kommunal drift efter Kontaktudvalgets nærmere drøftelse herom, jf. forslagets 2, nr. 35. Der er for tiden følgende undervisningsinstitutioner, som efter forslaget skal drives af regionsrådet: 6) Synscentralen (Århus Amtskommune). 12) Synsinstituttet (Nordjyllands Amtskommune). 15) Center for Kommunikation og Hjælpemidler (Vejle Amtskommune). På nogle af disse undervisningsinstitutioner tilbydes der også specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn. Det forudsættes, at denne undervisning gives efter folkeskoleloven. g) Institut for Syn og Teknologi, Region Nordjylland. Synsinstituttet i Nordjylland blev med virkning fra 1. januar 2007 sammenlagt med Teknologicentret for Handicappede, og institutionen drives nu under navnet Institut for Syn og Teknologi, Region Nordjylland. Indklagede har fremlagt følgende beskrivelse af institutionens målgrupper og opgaver: Institutionens målgrupper er: A. Personer med en varigt nedsat synsfunktion (blinde og svagsynede) B. Personer med medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser, (personer med behov for specialfremstillede optiske synshjælpemidler)

23 23 C. Personer med en væsentligt nedsat syns- tale- læse- eller skrivefunktion Institutionens opgave er: at udbyde institutionens ydelser til målgrupperne til kommunerne i Region Nordjylland, VISO og øvrige myndighedshavere på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Institutionens kærneydelser er udredning, vejledning og rådgivning, specialundervisning og specialpædagogisk bistand og hjælpemidler. Det faglige grundlag er løbende aktiviteter vedr. videns- og metodeudvikling. I henhold til indgåede rammeaftaler og øvrige aftaler med kommunerne i Region Nordjylland og aftaler med VISO og øvrige myndighedshavere på uddannelsesog arbejdsmarkedsområdet at udføre myndighedernes opgaver på ovennævnte områder i henhold til borgernes retskrav og gældende lovgivning i øvrigt og på baggrund af Regionsrådets forskrifter. Lovgrundlaget for instituttets virksomhed er: - Lov om social service: 11 stk. 3: Specialrådgivning for børn og unge under 18 år - Folkeskoleloven 21: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under IS år - Folkeskoleloven 4: Specialpædagogisk bistand til børn; der endnu ikke er påbegyndt skolegangen - Lov om social service 12: Specialundervisning for voksne over 18 år - 1 stk.3: Lov omspecialundervisning for voksne. Specialpædagogisk bistand til voksne over 18 år - Lov om social service 112 og 113: Hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilkendelse af hjælpemidler og støtte til forbrugsgoder - Lov om social service 112 og 113. Reparation og udskiftning af hjælpemidler og forbrugsgoder. - Lov om social service 10 stk. 4: Rådgivning og vejledning om valg af hjælpemidler samt instruktion i brugen heraf. - Lov om social service 5 stk. 2: Tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler Indklagede har endvidere fremlagt en funktionsbeskrivelse vedrørende synskonsulenter for voksne, Nordjyllands Amt, som svarer til den funktionsbeskrivelse, som er gengivet s. 3-4 i opmandskendelsen fra De eneste ændringer er, at der er sket en ajourføring af henvisningerne til lovgrundlaget. Indklagede har tillige fremlagt følgende stillingsbeskrivelse for disse synskonsulenter:

24 24 Synskonsulenten er primært tilknyttet til det synsfaglige team, som betjener blinde og svagsynede voksne. Teamet består af 4 konsulenter, øjenlæge og svagsynsoptiker desuden deltager assistenter og servicemedarbejder. Selve konsulentbistanden (vejledning, rådgivning, undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, afprøvning og udlån af hjælpemidler samt indstilling til primærkommune vedr. øvrige hjælpemidler samt rapportering) forberedes, tilrettelægges og gennemføres selvstændigt af konsulenten. Aktiviteterne kan foregå over hele amtet og på Synsinstituttet. Synskonsulentens deltagelse som arrangør af kursusaktiviteter kan strække sig fra at forberede og gennemføre emneindlæg i forbindelse med visse kursustyper, til Selvstændigt at stå som kursusarrangør på andre kursus typer. Synskonsulenten refererer til Synsinstituttets forstander. I instituttets ydelseskatalog for 2008 fremgår bl.a. følgende vedrørende instituttets ydelsespakke 2E voksne (18- år): Målgruppe Personer med en væsentlig varig nedsat synsfunktion, (blinde og svagsynede). Personer med væsentligt nedsat tale-, læse- og skrivefunktion og deraf følgende Kommunikationshandicap Formål Overfor borgeren og dennes pårørende at afhjælpe eller begrænse følgerne af den varigt nedsatte synsevne og/eller kommunikationsevne. Overfor kommunerne at stille det faglige grundlag og beredskab til rådighed, således at disse sættes i stand til at opfylde borgerens retskrav på: Udredningsydelser Vejlednings- og rådgivningsydelser Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Hjælpemiddelydelser. Forløb Der er tale om kontinuerlige kortere ydelsesforløb, som aktiveres og afsluttes på baggrund af den aftale mellem borgeren og Institut for Syn og Teknologi, som er tilvejebragt under udredningsprocessen. Under forløbet er der fri henvendelse til Institut for Syn og Teknologis personale. Efter at et forløb er afsluttet, kan der, efterfølgende ved nye eller ændrede behov, iværksættes et nyt forløb. Hos en større del af målgruppen er der tale om progredierende lidelser det er således almindeligt, at der i løbet af en periode (2-3 år) er behov for iværksættelse af flere kortere forløb.