WWF s klimaguide til virksomheder. En guide til hvordan virksomheder udvikler en klimastrategi

Transkript

1 WWF s klimaguide til virksomheder En guide til hvordan virksomheder udvikler en klimastrategi 1

2 Indhold Introduktion 3 Læsevejledning 4 WWF og klimastrategien 4 Hvorfor lave en klimastrategi? 5 Fase 1: Hvem skal stå for klimaindsatsen? 6 Fase 2: Hvad og hvor meget udleder virksomheden? 7 1. Lav en organisatorisk afgrænsning 9 2. Vælg et basisår 9 3. Kategoriser kilder til drivhusgasudledning 9 4. Indhent data Opgør den samlede udledning 12 Fase 3: Hvor kan der reduceres drivhusgasudledninger? 15 Fase 4: Hvordan prioriterer man imellem reduktionsmulighederne? 19 Fase 5. Hvor meget kan udledningerne reduceres med? 21 Fase 6: Hvordan følger man tiltagene til dørs? 24 Mere information og vejledning 26 Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, oktober Klimaguiden er lavet i et samarbejde mellem Grontmij I CarlBro og WWF Verdensnaturfonden. Guiden kan bestilles hos WWF Verdensnaturfonden, Ryesgade 3F, 2200 København N., Telefon Forsidefoto: Polfoto, Grafisk Design: en:60, Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri, Trykt på 150 g Arctic Silk FSC. WWF vil gerne takke Grontmij I CarlBro for deres hjælp med udarbejdelsen af guiden og deres tekniske støtte. WWF Danmark Guiden må kun citeres med kildeangivelse. 2

3 Introduktion Klimaforandringerne præger ikke kun temperaturer, vejrforhold og vandstande verden over. Den globale opvarmning betyder også, at virksomheder i stigende grad bliver mødt med krav om at tage aktivt stilling til deres påvirkning af klimaet. Det er krav som alle virksomheder uanset størrelse og branche højst sandsynligt vil mærke endnu tydeligere i fremtiden, lige fra kunder og medarbejdere til investorer, samarbejdspartnere og medier. Erhvervslivet befinder sig derfor i en ny og uvant omstillingsperiode. Flere virksomheder og erhvervsledere oplever at være på bar bund, når det gælder viden om, hvordan man begrænser sin klimapåvirkning. Mange bliver bremset af ubesvarede spørgsmål som: Hvordan kommer vi i gang med at reducere CO 2 -udledningen, hvad koster det, og hvor kan det svare sig at sætte ind? WWF Verdensnaturfonden og Grontmij Carl Bro har derfor lavet en klimaguide, der skridt for skridt kan hjælpe med at afdække, hvad den enkelte virksomhed udleder af drivhusgasser i dag, og dernæst hvordan man griber arbejdet med de konkrete reduktioner an. Ved at følge anbefalingerne i denne guide sikrer man sig en troværdig opgørelse af virksomhedens CO 2 -udledning. Klimaguiden kan desuden hjælpe med at identificere potentialer for at reducere udledninger af drivhusgasser på mange forskellige niveauer. Den kan bruges som et værktøj til at få overblik over og inspiration til, hvordan man kommer i gang eller kommer videre, hvis arbejdet med at reducere virksomhedens udledning af drivhusgasser er gået i stå.

4 1. fase Hvem skal stå for klimaindsatsen? Forankring af klimastrategien i virksomheden 2. fase 3. Hvad og hvor meget udleder virksomheden? Kortlæg virksomhedens samlede klimapåvirkning fase Hvor kan der reduceres drivhusgasudledninger? Find virksomhedens reduktionsmuligheder Figur 1: Klimastrategiens 6 faser. Læsevejledning Arbejdet med at lave en klimastrategi i en virksomhed består af seks faser, som er vist i figur 1. Klimaguiden er bygget op efter de seks faser og beskriver, hvordan man skridt for skridt kommer igennem hele processen med at lave en klimastrategi. Der kan være stor forskel på, hvilke tiltag der er mulige og relevante afhængig af virksomhedens størrelse og branche. Ikke alle virksomheder har ressourcer til at gennemgå alle seks faser. Det vigtigste er, at man kommer i gang med arbejdet, og dermed forholder sig til virksomhedens klimabelastning. Sidenhen kan klimastrategien gøres mere omfattende. Klimaguidens generelle indhold er løbende suppleret med faktabokse med målrettet information til eksempelvis større produktionsvirksomheder eller virksomheder i vækst, så man hurtigt kan finde den viden, der er relevant for den enkelte virksomhed. WWF og klimastrategien Klimaguiden tager udgangspunkt i WWF s anbefalinger til, hvordan virksomheder kan gå til arbejdet med at kortlægge og dernæst reducere udledningen af drivhusgasser. Anbefalingerne er lavet på baggrund af WWF s samarbejdserfaringer med virksomheder om at reducere deres udslip af drivhusgasser, både i Danmark og resten af verden. WWF anbefaler at alle virksomheder opgør deres udledning af drivhusgasser og laver en klimastrategi for at få overblik over, hvad der bliver udledt i dag, og hvor der kan sættes ind. at virksomheder tager udgangspunkt i den internationalt anerkendte metode, The Greenhouse Gas Protocol, når udledningen skal opgøres. at virksomheder opdeler og kortlægger kategori 1 og 2 udledninger, samt de væsentligste kategori 3 udledninger. at virksomheder fastsætter absolutte mål om reduktioner. at virksomheder anvender det seneste regnskabsår med data for energiindkøb som basisår. at virksomheder sætter mere ambitiøse reduktionsmål end de nuværende politisk fastsatte mål, helst at man på sigt stræber efter at blive helt klimaneutrale. at virksomheder først og fremmest benytter andre muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser, inden man overvejer at købe kvoter. at virksomheder ved kvotekøb vælger udenlandske kvoter fra Gold Standard-projekter. at virksomheder får de årlige udledningsopgørelser verificeret af en tredjepart. 4

5 4. fase Hvordan prioriterer man imellem reduktionsmulighederne? Økonomi og prioritering af tiltag 5. fase 6. Hvor meget kan udledningerne reduceres med? Fastsæt et mål for virksomheden fase 6. Hvordan følger man tiltagene til dørs? Opfølgning og verifikation af indsatsen I Coloplast har vi i mange år arbejdet på at spare på energien, men da vi besluttede os for at lave en klimastrategi, valgte vi at hente professionel hjælp udefra. Både for at sikre at vi ikke overså oplagte muligheder for at skære i vores CO 2 -udledninger og for at give projektet troværdighed og substans. Birgitte Holm Christensen, miljø og klimaspecialist i Coloplast Hvorfor lave en klimastrategi? At igangsætte en klimaindsats i en virksomhed er en omfattende proces. Det er nødvendigt at skabe et klart overblik over virksomhedens udledninger af drivhusgasser og virksomhedens samlede klimapåvirkning, så vidt det er muligt. Samtidig skal man sikre sig, at man igennem processen med at reducere virksomhedens klimabelastning, ikke forværrer andre miljøproblemer. Det er derfor nødvendigt med en realistisk plan for, hvor meget man vil reducere med og ikke mindst hvordan. En klimastrategi hjælper med at skabe dette overblik og er et godt udgangspunkt for at få lagt en plan over, hvordan indsatsen gennemføres. Spar penge Der er mange grunde til, at det kan være en god og nødvendig investering for virksomheder, uanset branche og størrelse at lave en strategi for reduktion af ens nuværende og kommende udledninger af drivhusgasser. Fx vil energibesparelser i mange tilfælde kunne medføre mellem procent i besparelse på energiregningen. Få styrket konkurrenceevne Det voksende krav til, at erhvervslivets tager stilling til klimaproblemet, er et forhold, som virksomheder kan drage nytte af. En klar klimaprofil kan være med til at styrke både konkurrenceevne og image hos kunder, medarbejdere, investorer og andre samarbejdspartnere. Vær på forkant med lovgivningen Meget tyder på, at virksomheder vil blive mødt med skrappere krav om at begrænse deres udledninger af CO 2 og andre drivhusgasser. Ved at gå i gang med en klimastrategi, vil I være på forkant med den fremtidige regulering, der højst sandsynligt vil komme til at påvirke og udfordre den måde virksomheder bliver drevet på i dag. Få eventuelt hjælp udefra Hvis klimaarbejdet er et nyt arbejdsområde for virksomheden, vil I måske opleve, at det kan være svært at identificere tiltag til at reducere virksomhedens udledninger især hvis I ønsker at bevæge jer udover de gængse elspareråd. I mange tilfælde kan det derfor godt betale sig at investere i professionel rådgivning. 5

6 1.fase Hvem skal stå for klimaindsatsen? Forankring i virksomheden Det er vigtigt, at klimastrategien indarbejdes som en del af virksomhedens overordnede strategi. Det er derfor en forudsætning, at klimaindsatsen bliver forankret hos virksomhedens ledelse, der skal tage de første nødvendige beslutninger og skridt imod en mere klimavenlig måde at drive virksomheden på. En klimaindsats vil ofte kræve både investeringer, ændrede forretningsgange og varige adfærdsændringer blandt alle ansatte i virksomheden. Få medarbejderne med Det er særligt afgørende, at ledelsen skaber de nødvendige rammer for, at klimaindsatsen også bliver implementeret blandt virksomhedens ansatte. Det er ledelsen, der tager den endelige beslutning om at gå i gang med en klimaindsats, men det er i høj grad medarbejderne, der skal udføre de klimavenlige handlinger. Der ligger derfor en essentiel opgave i løbende at inspirere og motivere medarbejderne til at få en mere klimabevidst adfærd. Det er vigtigt, at virksomhedens ansatte får stillet de nødvendige værktøjer og ressourcer til rådighed for at kunne implementere de mål, virksomheden sætter sig i klimastrategien. 6

7 2.fase Hvad og hvor meget udleder virksomheden? Kortlæg den samlede udledning WWF anbefaler at virksomheder tager udgangspunkt i den internationalt anerkendte metode, The Greenhouse Gas Protocol A Corporate Accounting and Reporting Standard, når udledningerne opgøres. For at kunne fastsætte et reduktionsmål, er det nødvendigt at kortlægge virksomhedens samlede udledninger af CO 2 og andre drivhusgasser som fx metan og lattergas. For de fleste virksomheder vil det primært være drivhusgassen CO 2, det vil være relevant at forholde sig til. Denne klimaguide tager udgangspunkt i The Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen), der er et værktøj til at opgøre og rapportere drivhusgasser. GHG-protokollen er den mest udbredte og anerkendte internationale metode til at kortlægge drivhusgasudledninger og bliver brugt verden over af både virksomheder og regeringer. Metoden fungerer som en standard på området, hvilket sikrer, at indsamlingen af resultater bliver systematisk, og at den let kan sammenlignes med andre virksomheders klimaopgørelser. Kortlægningen består først i at identificere kilderne og dernæst af at opgøre, hvor store mængder drivhusgasser de enkelte kilder udleder. Udleder virksomheden andre drivhusgasser end CO 2? Der findes seks drivhusgasser, som er omfattet af Kyoto-protokollen. Udover kuldioxid (CO 2 ), er det metan, lattergas, hydroflourcarboner, perfluorcarboner, samt svovlhexaflourid. Hvis virksomheden udleder andre drivhusgasser end CO 2, kan disse regnes om til, hvad de svarer til i CO 2. Det kaldes også CO 2 - ækvivalenter. Det giver mulighed for at sammenligne de forskellige drivhusgassers Global Warming Potential (GWP). GWP er et udtryk for drivhusgassernes belastning af atmosfæren og dækker over, hvor lang tid drivhusgasserne opholder sig i atmosfæren, før de bliver nedbrudt, og hvor meget de dermed bidrager til drivhuseffekten over en periode på 100 år. Fx er metan 21 gange stærkere end CO 2, hvilket betyder, at 1 ton metan (CH4) svarer til 21 ton CO 2. Ved hjælp af GWP kan de andre drivhusgasarter regnes om til CO 2 -ækvivalenter, så man kan opgøre virksomhedens samlede udledninger af drivhusgasser. Hydrofluorcarboner og perflourcarboner har et varierende GWP. Det er derfor vigtigt at finde ud af det nøjagtige GWP, hvis man udleder disse gasser, da de, når man omregner dem til CO 2 -ækvivalenter, har en stor betydning for resultatet af den endelige opgørelse af virksomhedens samlede klimabelastning. Information om de enkelte drivhusgassers GWP kan findes på FN s klimapanels hjemmeside. Se mere side 26. Fordi nogle drivhusgasser har en kraftigere påvirkning af drivhuseffekten end CO 2, er det vigtigt at være opmærksom på, at man i forsøget på at spare CO 2 ikke kommer til at udlede mere af de andre drivhusgasser i stedet. 7

8 WWF anbefaler at virksomheder anvender det seneste regnskabsår med data for energiindkøb som basisår, alternativt gennemsnittet af de seneste tre år, hvis der er betydelige udsving i udledningerne fra år til år. 8

9 Kortlægningsprocessen består af fem trin, man skal igennem for at opnå et præcist billede af, hvor stor virksomhedens klimapåvirkning er: 1. Lav en organisatorisk afgrænsning 2. Vælg et basisår 3. Kategoriser kilder til drivhusgasudledning 4. Indhent data 5. Opgør den samlede udledning 1. Lav en organisatorisk afgrænsning Det første skridt i kortlægningsprocessen er at definere, hvilke dele af virksomheden der skal indgå i kortlægningen. Virksomheden skal opgøre udledningerne fra de områder, hvor den har en økonomisk eller driftsmæssig indflydelse. Der kan være praktiske fordele ved at vælge samme model til at rapportere opgørelsen af drivhusgasserne, som revisionen af virksomheden i forvejen bruger og kender til i forbindelse med den økonomiske rapportering. For mindre virksomheder med en simpel ejerstruktur vil denne del ikke kræve de store overvejelser, mens større virksomheder med datterselskaber eller joint ventures vil skulle tage stilling til hvilke datterselskaber, der skal tælle med i opgørelsen. 2. Vælg et basisår Næste skridt i processen er at fastlægge et basisår, som kortlægningen af drivhusgasudledningerne skal tage udgangspunkt i. Basisåret skal fungere som målepunkt i forhold til de mål, man sætter for, hvor meget virksomheden skal reducere med. Vælg enten det seneste år, der findes oplysninger for, eller udregn gennemsnittet for flere år. Det sidste kan være relevant, hvis udledningerne varierer meget fra år til år, fx hvis der har været store udsving i produktionen, m.m. Organisatorisk afgrænsning i større virksomheder For større virksomheder kan det være relevant at lave en afgrænsning, der enten er baseret på ejerandele eller den operationelle kontrol af eventuelle datterselskaber eller joint ventures. Ejerandele: En mulig model er at afgrænse og fordele udledningerne efter ejerandele. Det betyder, at udledninger fra datterselskaber og joint ventures bliver talt med i forhold til den ejerandel, som moderselskabet har. Hvis moderselskabet fx ejer 40 procent af aktiekapitalen, skal 40 procent af den samlede udledning regnes med. Operationel kontrol: Man kan også vælge en model, der fordeler udledningerne efter virksomhedens operationelle kontrol. Her tildeler man hele den samlede udledning af CO 2 og eventuelle andre drivhusgasarter til organisationen, der har den operationelle kontrol over alle datterselskaber eller joint ventures. Operationel kontrol kan både dække over, at virksomheden ejer mere end 50 procent af aktiekapitalen i det pågældende selskab, eller at man som selskab er tildelt den operationelle kontrol af de øvrige ejere. Læs mere på 3. Kategoriser kilder til drivhusgasudledning Stort set alt i en virksomheds drift er forbundet med udledning af CO 2 eller andre former for drivhusgasser det gælder både for store og små virksomheder. Det kan derfor være et omfattende arbejde at kategorisere, hvor den enkelte virksomheds udslip stammer fra. Der er imidlertid udviklet metoder, der gør det nemmere at få styr på opgørelserne og derefter systematisere dem, så dobbelttælling af virksomhedens forskellige udledninger undgås. GHG-metoden opdeler udledningerne i tre kategorier: Kategori 1: Direkte drivhusgasudledninger Kategori 2: Indirekte drivhusgasudledninger Kategori 3: Andre indirekte drivhusgasudledninger I metoden er det obligatorisk at opgøre udledninger fra kategori 1 og 2. 9

10 Kategorier eller scopes? I fagsprog bliver de tre kategorier også kaldt for scopes, bl.a. i GHG-protokollen. Begrebet scoping er således blot et andet ord for kategoriseringen af virksomhedens udledninger. Kategori 1: Direkte drivhusgasudledninger Kategori 1 dækker over udledninger fra kilder, der er kontrolleret af eller ejet af virksomheden selv. Det gælder for de fleste direkte drivhusgasudslip, at man kan opgøre dem efter, hvad virksomheden indkøber af brændsler, fx naturgas, olie, benzin og diesel. Drivhusgasser i kategori 1 kan fx være: - Udledninger fra køretøjer, som virksomheden ejer, fx til medarbejderne eller til at transportere virksomhedens produkter, materialer eller affald. - For produktionsvirksomheder kan det fx være udledninger fra forbrænding i kedler, turbiner og motorer til produktion af fx varme, damp og el. Kraftvarmeanlæg Hvis virksomheden selv ejer et kraftvarmeanlæg, vil man højst sandsynligt selv bruge den varme, som der produceres. Den el, som kraftvarmeanlægget producerer, bliver sendt ud i det offentlige net. Udledninger forbundet med produktionen skal regnes med under kategori 1. I kortlægningen skal man holde elforbrug og elproduktion adskilt, så de eventuelle besparelser kommer frem. Fordi elproduktionen bliver solgt til det offentlige net, kan man dermed ikke fradrage det i virksomhedens forbrug af el. Kategori 2: Indirekte drivhusgasudledninger Kategori 2 dækker over virksomhedens indkøb af elektricitet, fjernvarme og damp. Der er med andre ord tale om udslip, som er indirekte forbundet med virksomheden, da udledningen af CO 2 ikke finder sted på adressen men på det sted, hvor energien bliver produceret. Udslippene skal dog alligevel regnes med i den samlede opgørelse, da energiforbruget leder tilbage til energiproduktionen og dermed til CO 2 -udledninger. Kategori 3: Andre indirekte drivhusgasudledninger Kategori 3 dækker over aktiviteter, som virksomheden er med i eller medvirker til, men som virksomheden ikke selv har direkte kontrol over, fx udledninger fra leverandørers produktion eller fra de produkter som virksomheden sælger. Eksempler på kategori 3 udledninger kan være: - Medarbejdernes transport til og fra arbejde, forretningsrejser og distribution. - Udledninger i forbindelse med udvinding af råstoffer, der bruges i virksomhedens produktion. - Varetransport, som et transportfirma tager sig af. - Underleverandører og outsourcede aktiviteter, som leverer input til virksomheden. - Salgsaktiviteter, herunder kundernes transport til virksomhedens butikker eller kontorer. - De udledninger, der finder sted i forbindelse med brugen af virksomhedens produkter eller services, samt bortskaffelse af affald genereret fra virksomhedens produkt. I følge metoden i Greenhouse Gas Protocol er det frivilligt, om man vil opgøre sine kategori 3 udledninger, men vælger man at opgøre dem, sikrer det, at virksomheden får belyst hele sin klimabelastning. Det viser sig desuden ofte, at er der er betydelige reduktionsmuligheder i kategori 3. 10

11 Noget af det første vi gik i gang med, var at se på hele vores værdikæde, dvs. arbejdet på gården, transport af mælk til mejeri, produktionen på mejeriet, distribution af varer samt forbrugervaner og håndtering af emballage. Ved at gribe arbejdet sådan an, fik vi indsigt i de enkelte trins miljøbelastning. Det gav os et godt udgangspunkt for, hvordan vi nu skal prioritere vores indsats. Jan D. Johannesen, koncernmiljøchef i Arla Foods Gør klimaindsatsen til mere end en energisparekampagne Mange virksomheder bliver i stigende grad mødt med forventninger om, at de forholder sig til miljøpåvirkninger i hele deres værdikæde, og altså ikke bare de udledninger der finder sted på det enkelte kontor, butik eller produktionssted. Ved at identificere virksomhedens kategori 3 udledninger er det ofte muligt at få øje på en række områder, hvor virksomheden indirekte bidrager væsentligt til samfundets klimabelastning. Selve kortlægningsprocessen kan inspirere til at opdage nogle besparelsesmuligheder, som man måske ikke havde overvejet i første omgang. Der kan fx være store muligheder for CO 2 -reduktioner i leverandørkæden, som virksomheden kan opnå ved at lade klimahensyn indgå som et parameter i sin indkøbspolitik. Innovative virksomheder kan måske udvikle mere klimavenlige produkter eller services og dermed blive en vigtig drivkraft, der kan skubbe samfundet i en mere bæredygtig retning. Det kan være en omfattende opgave at identificere og kvantificere kategori 3 udledninger. Mange virksomheder har ikke fuldt overblik over deres produkters livsforløb og de udslip, der følger med. Man kan vælge at få lavet livscyklus-analyser (LCA) af sine produkter for på den måde at få et overblik over udledningerne. Virksomheden kan også vælge at afgrænse sig til de største og vigtigste udslip set i forhold til virksomhedens øvrige udledninger. Dette kan man gøre ved at lave en komplet liste over virksomhedens aktiviteter, fx ved at lave en oversigt over produkternes livsforløb lige fra råstofferne bliver udvundet, under produktionen og til selve produktet til slut afskaffes. Med en sådan opstilling kan man få overblik over hvilke drivhusgasudledninger, der er forbundet med de enkelte led i forløbet, og hvor det er muligt og mest relevant at sætte ind. Figur 2 viser livsforløbet for en kaffemaskine som et eksempel, hvor der sker udledninger af drivhusgasser i alle led i værdikæden. Figur 2: Livsforløbet for en kaffemaskine Udvinding Råstoffer Underleverandør Halvfabrikata Produktion Distribution Salg Anvendelse Bortskaffelse Aluminium glas stål kobber pap transport valsning trykstøbning støbning af glas pladepresning trådtrækning emballage transport Montage Transport lagerdrift transport Butikker transport standby, vand, kaffe elforbrug rengøring emballage transport forbrænding genbrug transport 11

12 Hele kortlægningsprocessen kan måske virke noget uoverskuelig i begyndelsen. Det var i hvert fald vores oplevelse, men den indsats vi lagde i at få et overblik over, hvilke dele af vores aktiviteter, der udledte mest, gav os den nødvendige viden til at gøre noget konstruktivt og helt konkret for at mindske vores CO 2 -fodaftyk. Anne Gadegaard Larsen, adviser i Novo Nordisk En ny Greenhouse Gas Protocol med specifikt sigte på, hvordan man forholder og opgør virksomhedens udledninger i værdikæden, er desuden ved at blive udviklet. Det kan være vanskeligt at vælge den rette afgrænsning for kategori 3 udslip. Tvivl om hvordan man skal opgøre kategori 3 udledninger, bør dog aldrig forhindre virksomheder i at gå i gang med at lave en klimastrategi med fokus på kategori 1 og 2 udledninger. Det vigtigste er, at man i første omgang kommer i gang med arbejdet. Senere kan man udvide kortlægningen til også at omfatte kategori 3. Læs mere om de forskellige kategorier på WWF anbefaler at virksomheder opdeler og kortlægger kategori 1 og 2 udledninger, samt de væsentligste kategori 3 udledninger. 5. Opgør den samlede udledning For at beregne aktiviteternes udledning skal man finde emissionsfaktoren, som er den mængde CO 2, der bliver udledt fra forskellige energikilder, fx CO 2 - indholdet pr. liter benzin eller pr. kwh elektricitet osv. De emissionsfaktorer, der er relevante for de fleste virksomheder, er samlet i tabel 1. Den faktiske udledning finder man ved at gange forbruget, fx antal liter benzin brugt til persontransport, med emissionsfaktoren. Regnestykket kommer derfor til at se sådan ud: forbrugsdata x emissionsfaktor = CO 2 -udledning Hvis man fx skal regne CO 2 -udledningen fra virksomhedens elforbrug ud, skal man bruge fakturaen for det relevante år eller årets månedsopgørelser. Her er de nødvendige informationer om aktivitetsdata, altså hvor meget el, der er brugt i virksomheden. Det tal ganges med CO 2 -indholdet for el, som er i tabel 1. TABEL 1: Udvalgte emissionsfaktorer 4. Indhent data I forbindelse med afdækningen af kategori 1 og 2 vil man ofte kunne finde de nødvendige data på fakturaer, der viser, hvor meget olie, gas, elektricitet og fjernvarme m.m. virksomheden har købt. Når man skal finde data for kategori 3 udledninger, vil det ofte kræve lidt mere forarbejde at finde tallene. Data i denne kategori kan fx være omfanget af virksomhedens aktiviteter, fx antal kørte kilometer i bil, antal kilometer rejst i fly, mængden af indkøbte varer m.m. Tallene kan derefter bruges til at regne ud, hvor stor belastningen har været ved de enkelte aktiviteter. Kilde til udledning El, østdanmark El, vestdanmark Naturgas Fyringsolie Fjernvarme (CTR/VEKS) Benzin Diesel Flyrejser (enkelt billet) -Rom -London CO 2 -emissions faktor pr. enhed 549 g/kwh 452 g/kwh 2,24 kg/m3 2,65 kg/l 36 kg/gj 2,65 kg/l 2,4 kg/l 500 kg 300 kg Ved brug af emissionsfaktorerne for el skal der lægges 5 procent til, som svarer til tab i distributionsnettet. I CO 2 - udledningen for flyrejser er der indberegnet den særligt store klimapåvirkning, som forbrænding af brændstof i stor højde medfører, se mere side

13 Vores kortlægning af drivhusgasudledninger har vist, at vi som servicevirksomhed især har vores udledninger i kategori 2 og 3. Vi har selv en lille smule udledninger fra pengetransport, olie og naturgas i kategori 1, men ellers er det vores el- og fjernvarmeforbrug og forretningsrejser, der giver de største udslip. I kategori 3 har vi indtil videre kun valgt at opgøre forretningsrejser. Vi ved godt, at vores kunder fx også har transport til filialerne, men det er for svært at få valide data til opgørelsen. Til gengæld har vi fokus på at udvikle digitale løsninger og netbank, så vi regner med, at kunderne sparer transport, selvom vi ikke kan opgøre det. Anne Søgaard Melchiorsen, Group CSR Manager i Danske Bank For at beregne kategori 3 udledninger er det ofte nødvendigt med mere indirekte opgørelsesmetoder. Det betyder, at man tit må beregne det ud fra et anslået aktivitetsomfang, som fx antal kørte kilometer, antal person-kilometer man har fløjet, antal rejser eller lignende. Ved hjælp af standardfaktorer kan man omregne aktiviteten til, hvor store udledninger det har medført. Afhængig af hvilke kategori 3 udledninger man vælger at tælle med, vil virksomheden skulle bruge forskellige standardfaktorer. Selvom man kun kan foretage grove beregninger af virksomhedens kategori 3 udledninger, er det stadig en god start, fordi det ofte rummer et stort reduk tionspotentiale. CO 2 -indholdet for el CO 2 -indholdet for el bliver opgjort en gang om året for både vestdanmark og østdanmark. Opdelingen bliver lavet, fordi det danske elsystem ikke er forbundet over Storebælt. Opdelingen tager højde for, at der bliver produceret mere vindmøllestrøm vest for Storebælt, hvilket har indflydelse på CO 2 -indholdet for el, som man skal bruge i beregningerne. Tallene varierer fra år til år afhængig af, hvor meget vedvarende energi der er til rådighed, og hvor meget strøm vi importerer eller eksporterer de enkelte år i Danmark. 13

14 Person- og godstransport Det kan være svært at vurdere det eksakte brændstofforbrug for den transport, som virksomheden ikke selv står for, fx udliciteret transport af produkter eller lignende. Man kan imidlertid regne det ud ved at bruge Transportministeriets beregner, TEMA Her kan man beregne CO 2 -udledningen fra forskellige transportformer som godstog, lastbil og færge, samt klimabelastningen fra persontransport. GHG-metoden har også en model til at beregne klimabelastningen fra transport, men da den skal repræsentere standardværdier for mange lande, kan det være en fordel at bruge Transportministeriets model, fordi den er baseret på danske tal. Se mere side 26. Når kortlægningsprocessen er afsluttet, vil virksomheden nu have en liste over relevante kilder til udledninger. Listen giver overblik over de samlede mænger af drivhusgasudslip, som de fordeler sig på kategori 1, 2 og 3. Det er et uundværligt redskab i den videre proces, hvor man skal finde frem til og beslutte sig for, hvor og hvordan virksomheden kan reducere udledningen af drivhusgasser. Flyrejser Flyrejser er en særlig CO 2 -tung transportform. Det er derfor relevant at holde regnskab med, hvor meget virksomheden udleder, fx i forbindelse med forretningsrejser eller fragt af produkter med fly. Vær opmærksom på at forbrænding af brændstof i stor højde medfører en relativ større påvirkning af drivhuseffekten end forbrænding ved jordoverfladen. FN s Klimapanel (IPCC) estimerer, at udledningen af CO 2 i forbindelse med luftfart i gennemsnit er 2,7 gange stærkere, end hvis den samme udledning sker på jorden. GHG-protokollen tager imidlertid ikke dette forhold i betragtning, og det anbefales derfor på dette punkt at afvige fra protokollen. Når virksomheden har regnet CO 2 -udledningen fra flyrejser ud, skal dette tal derfor ganges med 2,7 for at finde flyrejsernes reelle klimapåvirkning. Beregneren på tager automatisk højde for dette. 14

15 3.fase Hvor kan der reduceres drivhusgasser? Find virksomhedens reduktionsmuligheder Efter at have fået et klart overblik over, hvor meget de enkelte kilder og aktiviteter i virksomheden udleder, kan der nu opstilles ideer til, hvordan drivhusgasserne fra de forskellige kilder kan reduceres. I denne fase er det vigtigt, at man ikke begrænser sig, men prøver at tænke så kreativt og langsigtet som muligt, så virksomhedens klimastrategi kan blive til mere end blot en energisparekampagne. Dette kapitel samler en række ideer til forskellige tiltag, der kan være med til at reducere virksomhedens udledninger af drivhusgasser. Energibesparelser Energibesparelser vil være et oplagt område at gå i gang med uanset virksomhedens størrelse eller branche. Når man iværksætter energibesparelser, vil der ofte være tale om en investering med et højt afkast. Investeringen vil desuden tit ligge væsentligt over, hvad man kan opnå på det finansielle marked og over de fleste virksomheders forrentning af deres kapital. Det er tilmed stort set risikofrit. Overskuddet kan man evt. bruge til at finansiere andre og mere omkostningstunge CO 2 -besparende projekter. Energibesparelser kan bl.a. opnås ved at: - udskifte traditionelle computerskærme til LCDfladskærme - skifte til energivinduer - skifte til lavenergipærer og installere bevægelsesmeldere på belysning - installere elspareskinner på it- og kontorudstyr - skifte til sparepumper og spareventilatorer - efterisolere virksomhedens bygninger. Se mere side 26 Produktionsvirksomheder og større virksomheder For produktionsvirksomheder gælder rådene om energibesparelser naturligvis også, men det vil typisk også kræve individuelle analyser af produktionsanlæg og hjælpeudstyr. Eksempler på områder, hvor man ofte vil kunne finde muligheder for at reducere er: Trykluftanlæg: bedre og hyppigere lækagemindskelse, mere energieffektiv styring og brug af mere effektive kompressorer. Køleanlæg: bedre styring af køleanlæg, mere optimale komponenter og brug af frekvensomformerstyring. Ventilationsanlæg: bedre styring og brug af frekvensomformere, optimering af luftmængder til behov og brug af højeffektive ventilatorer. Kedler: udskiftning af ældre kedler til nye effektive kondenserende kedler. Energibevidst projektering er en metode, som sørger for, at energiforbruget bliver vurderet i forbindelse med projektering af fremtidige produktionslinier, produktionsanlæg, udvidelser, ombygninger o.l. Det sikrer, at fremtidige anlæg og processer bliver så energieffektive, som det er økonomisk og praktisk muligt. Tidligere erfaringer viser, at energibevidst projektering er den billigste og mest effektive metode til at opnå energibesparelser og dermed CO 2 -reduktioner. Virksomheder bør derfor udarbejde procedurer for, hvordan man bedst inddrager og vurderer energiforbruget ved projektering eller når energiforbrugende anlæg skal ændres eller renoveres, fx bygninger mv. Se mere side 26. Der er langt flere muligheder for at spare på energien og udledningen af CO 2, end der her er nævnt. Én af metoderne til at identificere besparelsesmuligheder er at tage kontakt til sit energiforsyningsselskab (el, fjernvarme eller naturgas), som har uddannede rådgivere, der leverer gratis rådgivning til større virksomheder i mere effektiv brug af energi. 15

16 Det var svært at få et overblik over alle vores underleverandørers klimabelastning. Derfor anvendte vi et livscyklusværktøj, så vi kunne estimere belastningen. Selvom tallene ikke kan blive helt præcise, gav det os et godt overblik, og vi undgik at løbe panden imod en mur. Birgitte Holm Christensen, miljø og klimaspecialist i Coloplast Energisparepolitikker og kampagner De fleste virksomheder kender allerede de gængse spareråd og har måske for længst købt elspareskinner og andet energibesparende udstyr. Investeringer gør det imidlertid ikke alene. Tal fra Elsparefonden afslører, at ikke mindre end 40 procent af strømforbruget på kontorer stammer fra forbrug uden for arbejdstiden fra tændte computerskærme, kaffeautomater, ventilatorer m.m. Derfor er det relevant, at virksomheder sætter fokus på, hvordan man får ændret de gamle handlemønstre til i højere grad at tage hensyn til klimaet. Fx ved at indføre en energisparepolitik eventuelt kombineret med en kampagne i virksomheden. Kampagnen skal sikre, at medarbejderne får den nødvendige viden til at spare på strømmen, og at alle løbende bliver gjort opmærksomme på og motiveret til at handle anderledes. Brændselsskift Virksomhedens forbrug af brændsler er en stor kilde til udledning af drivhusgasser, og der vil derfor være god grund til at undersøge muligheden for at skifte brændsel. Bruger virksomheden fossile brændsler til opvarmning eller i produktionen, kan man reducere udledningerne betydeligt ved at skifte til mindre CO 2 -intensive energikilder. Skifter man til vedvarende energi, som fx biomasse, sol eller vind, forsvinder CO 2 -udledningerne helt fra denne kilde. Biomasse, sol eller vind er de bedste alternativer, men vær opmærksom på om biomassen er bæredygtigt produceret. Derefter følger fjernvarme, naturgas og til sidst kommer olie eller olielignende produkter. Se mere side 26. Elbiler Mange virksomheder vil kunne opnå betydelige besparelser ved at udskifte bilparken med elbiler. Ikke alene har elbilerne på sigt mulighed for at blive helt CO 2 -neutrale, hvis strømmen til bilerne stammer fra vedvarende energikilder, men de er også i sig selv meget mere energieffektive end konventionelle biler med brændselsmotor. Hvor en brændselsmotor kun har en virkningsgrad på cirka 20 procent, og altså har et meget stort energispild, har en el-motor en virkningsgrad på 65 procent eller mere. Så selvom der også er et vist energispild ved at producere elektriciteten, er elbiler samlet set langt mere effektive end benzin- og dieseldrevne biler. Klimavenlige indkøbspolitikker og krav til leverandører Et oplagt område for at reducere CO 2 -udledninger er at stille krav til leverandører om deres klimapåvirkning, fx i forbindelse med produktion eller transport af produkter. Virksomheden kan fx bede om at få udspecificeret CO 2 -udledningen fra de produkter, den køber, fx i det samlede tilbud eller på regningen. For mindre virksomheder kan det være svært at påvirke leverandørerne direkte, men alene det at efterspørge oplysninger om CO 2 -udledning er med til at sætte en bevægelse i gang og inspirere de virksomheder, der endnu ikke arbejder med at reducere deres udledninger. Virksomheden har måske allerede indført et leverandørstyringssystem og et samarbejde med underleverandører om etiske og miljømæssige forhold, hvor det vil være oplagt også at indarbejde klimaansvarlighed som et parameter. Hvis der opstår akutte nedbrud i produktionen, eller en computer bryder sammen, er det også en stor hjælp at have en formuleret indkøbspoltik. På den måde undgår man forhastede indkøb, hvor der ikke bliver taget hensyn til miljø. 16

17 Kvotekøb en vej med faldgruber Man kan neutralisere sin CO 2 -udledning igennem forskellige former for kvotekøb. Når en virksomhed køber udenlandske kvoter, betaler den for, at der bliver iværksat nogle projekter rundt omkring i verden, som reducerer CO 2 og dermed udligner virksomhedens CO 2 -udledning. Der er dog en del kvoter på markedet af mere broget karakter. Nogle kvoter leverer for det første ikke den lovede CO 2 reduktion. I andre tilfælde ender man ved kvotekøb indirekte med at støtte selskaber, som selv bidrager til en væsentlig klimabelastning. Gold Standard certificerede kvoter skal efterleve særlige krav og giver den bedste sikring for, at køberen får en reel CO 2 -reduktion. Ofte vil det dog være en god ide at søge rådgivning omkring kvotekøb. Se mere side 26. Transportpolitik på arbejdspladsen En stor del af virksomhedens CO 2 -udledninger kan være forbundet med medarbejdernes og kundernes transport til og fra arbejdspladsen. Det kan indgå som en del af virksomhedens klimapolitik at opfordre medarbejderne til at cykle på arbejde eller køre i offentlige transportmidler. Desuden kan nye produktionssteder, kontorer, butikker m.m. placeres, så kundernes og medarbejdernes fodaftryk reduceres. Se mere side 26. Mindre klimabelastende råvarer og genbrug af virksomhedens produkter Der bliver udledt mange drivhusgasser, når råstoffer bliver udvundet. Derfor er der store besparelsesmuligheder forbundet ved i stedet at bruge genanvendte råstoffer. Desuden begrænser det udledningen, hvis virksomhedens produkt eller dele af det, kan genanvendes. Tag eventuelt kontakt til kommunen eller Videnscenter for Affald for mere information. Se mere side 26. Klimavenlige produkter eller services Hvis virksomheden sælger et produkt, der medfører CO 2 -udledninger i brugsfasen, er det relevant at overveje, hvordan det kan blive mere klimaneutralt. Det kan omfatte alt lige fra at designe produktet på en anden måde til at udvikle en vejledning til forbrugerne om, hvordan man anvender produktet med størst muligt hensyn til klimaet. Grøn strøm Køb af energi, der stammer fra vedvarende energikilder såkaldt grøn strøm optræder ofte som et af rådene til virksomheder og privatpersoner, der ønsker at reducere deres CO 2 -udledning. Der er i midlertid mange og brogede produkter på markedet. Køb af elektricitet, der markedsføres som grøn strøm, vil nemlig ikke altid medføre en reduktion af CO 2 i atmosfæren. For at der er tale om reel grøn strøm, skal indkøbet af strømmen medføre en yderligere udbygning af den vedvarende energi, ellers har det ingen effekt på klimaet. En konkret måde, hvorpå virksomheder kan sikre sig grøn strøm, er at investere i eller på anden måde direkte sørge for at anlæg, som producerer vedvarende energi fx solceller eller vindmøller bliver etableret. Det er dog de færreste virksomheder, der har mulighed for det. Markedet for grøn strøm er i disse år inde i en rivende udvikling, og der kommer hele tiden nye produkter. WWF følger udviklingen i markedet for grøn strøm tæt, og man kan på vores hjemmeside holde sig orienteret om WWF s aktuelle anbefalinger i forhold til grøn strøm. Køb af kvoter Kvotekøb løser ikke klimaproblemet. Det er derfor vigtigt, at man prøver at reducere sine egne udledninger først. Når en virksomhed har en ambitiøs målsætning om at være helt CO 2 -neutral, vil køb af kvoter eller kreditter såkaldt off setting dog sikkert være uundgåeligt. De fleste virksomheder vil forårsage CO 2 -udledninger, som det ikke er muligt at undgå eller mindske, hverken via alternative teknologier eller ændret adfærd. WWF anbefaler at virksomheder først og fremmest benytter andre muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser, inden man overvejer at købe kvoter. at virksomheder ved kvotekøb vælger udenlandske kvoter fra Gold Standard-projekter. 17

18 I Danske Bank vedtog vi i november 2007 et mål om, at koncernen skal være CO 2 -neutral inden udgangen af Vi ønskede at give os selv et mål med en relativt kort tidshorisont for at drive organisationen fremad. Samtidig betyder den korte tid, at vi ikke selv kan nå at gennemføre de helt store reduktioner inden 2009, så vi starter med at købe CO 2 -kvoter, der svarer til det meste af vores udledninger. Men ambitionen er, at vi med tiden skal øge vores egen reduktion af CO 2. Vi er netop nu ved at kortlægge besparelsespotentialet, så vi kan sætte et reduktionsmål inden udgangen af Tonny Thierry Andersen, bankdirektør og medlem af direktionen i Danske Bank 18

19 4.fase Hvordan prioriterer man? Økonomi og prioritering af reduktionsmuligheder For at kunne prioritere mellem de forskellige CO 2 - reduktionstiltag, der er mulige for virksomheden, skal man lave et overslag over de nødvendige investeringer, ændringer i energikøb og et estimat over den årlige reduktion af CO 2 for hvert tiltag. På den måde kan virksomheden beregne prisen pr. reduceret ton CO 2. Grundlaget for at prioritere de forskellige reduktionsideer er det samme, som virksomheder normalt bruger, når man skal prioritere mellem forskellige investeringer. Virksomheder skal i denne fase tænke i mere strategiske baner for den fremtidige ønskede udvikling, og det er nødvendigt at skelne mellem kortsigtede og langsigtede projekter. Opdelingen er vigtig, da kortsigtede løsninger kan risikere at stå i vejen for et langsigtet projekt, der rummer større reduktionsmuligheder. Fx kan det på kort sigt være godt for en given virksomhed at lave en mere optimal styring af dens gamle ventilationsanlæg. Imidlertid kan det samtidig betyde, at udskiftning af ventilationsanlægget, som før var lønsomt, ikke længere kan tilbagebetale sig. I et sådan tilfælde havde det været en bedre idé at udskifte det gamle ventilationsanlæg fra starten. Da vi skulle finde ud af, hvor vi kunne spare CO 2, holdt vi en workshop, hvor de ansatte kunne komme med ideer. Vi endte med en lang liste af forslag, og vi brugte trappekurven til at få et overblik over, hvor stort besparelsespotentialet var, og hvor meget det ville koste. På den måde kunne vi bedre prioritere imellem ideerne. Birgitte Holm Christensen, miljø og klimaspecialist i Coloplast. 19

20 Af de reduktionsprojekter man overvejer at indføre, vil nogle give en økonomisk gevinst for virksomheden (eksempelvis energibesparelser), mens andre vil betyde omkostninger for virksomheden. For at man kan sammensætte en fornuftig klimastrategi, der både tager hensyn til de langsigtede og de kortsigtede projekter, skal projekterne prioriteres. Det kan være en fordel at lave prioriteringen ud fra kriterierne: - Hvad koster tiltaget at gennemføre for virksom heden? - Hvad tjener virksomheden på grund af energibesparelser? - Hvor meget CO 2 vil tiltaget reducere med? - Hvad bliver prisen pr. reduceret ton CO 2? - Hvilke positive sidegevinster vil virksomheden opnå ved tiltaget, fx mindre lokal forurening eller en moderniseret maskinpark Når man kategoriserer projekterne ud fra de samme kriterier, kan man bedre se de enkelte projekters investeringsomkostninger og reduktionspotentiale. Som hjælpemiddel i denne prioritering kan man lave en såkaldt trappekurve, der grafisk viser sammenhængen. Figur 3: Eksempel på en trappekurve kr./ton CO CO 2 reducerende projekter CDM Gold Standard kvoter Solceller Brændselsskift Transportoptimering Fjernvarme Energibesparelser Reduktionspotentiale i ton CO 2 Reduktionspotentialet er opgjort i ton CO 2 vist på X-aksen, og indtægten/udgiften er vist på Y-aksen. Den gule kurve viser, hvor mange ton CO 2 man kan spare ved hvert enkelt projekt, fx vil energibesparelser i dette eksempel kunne spare omkring 100 ton CO 2 og give en indtægt på ca. 500 kr./ton CO 2. Ved et projekt som brændselsskift vil reduktionspotentialet her være omkring 200 ton CO 2 og udgiften være ca. 100 kr./ton CO 2. Hvilke reduktionspotentialer, man kan identificere og hvad det vil koste at implementere, vil være helt afhængig af den enkelte virksomhed. 20

21 5.fase Hvor meget kan ud ledningerne reduceres med? Fastsæt et mål For at målrette klimaarbejdet og arbejde effektivt med løsningerne skal man sætte sig et mål for CO 2 - reduktioner. Målet kan fastsættes, når virksomheden har kortlagt sine drivhusgasudledninger, vurderet mulige tiltag og valgt et basisår. Basisåret fungerer som målepunkt for den klimamålsætning, man har besluttet sig for. Trappekurven kan være god at se på i overvejelserne omkring, hvad de forskellige tiltag koster, og hvilken CO 2 -reducerende effekt tiltagene hver især har. Når man fastlægger et mål, vil man skulle tage stilling til følgende spørgsmål: - Hvor mange procent eller ton CO 2 vil man spare? - Hvor hurtigt vil man nå sit mål? WWF anbefaler at virksomheder fastsætter et absolut mål for reduktioner. Absolut eller relativ målsætning En målsætning, der er formuleret som et absolut mål, betyder, at man sætter et konkret mål for, hvor meget virksomhedens udledninger skal reduceres i forhold til det basisår, som man har valgt at tage udgangspunkt i. En målsætning, der er formuleret som et relativt mål, betyder, at virksomheden vil reducere udledningerne set i forhold til hver produceret enhed. Et relativt mål kan derfor også være en betydelig klimaindsats, men for virksomheder med stor forventet vækst vil et absolut mål som oftest være mest ambitiøst. I Novo Nordisk har vi lavet en målsætning om at reducere virksomhedens samlede udslip med 10 procent i 2014 i forhold til Det er et ambitiøst mål, da vi uden disse reduktionstiltag ville have oplevet en vækst i udledningerne på 65 procent på grund af økonomisk vækst. Vi er en energitung virksomhed og har derfor et ønske om at tage ansvar for det fodaftryk, som vi sætter i den globale verden. Samtidig fremtidssikrer vi vores forretning. Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk 21

22 Processen med at indarbejde et ambitiøst CO2-reduktionsmål for Novo Nordisk har været en øjenåbner i forhold til potentialet for energibesparelser. Selvom vi har arbejdet med energiledelse i flere år, har det nye mål sat spot på mange lavthængende frugter med meget korte tilbagebetalingstider. Flere under et år. Anne Gadegaard Larsen, advisor i Novo Nordisk Den periode, strategien skal løbe over, vil både afhænge af målets størrelse og hvilke slags reduktionstiltag, virksomheden vælger at indføre. Det er vigtigt at tænke både strategisk og langsigtet i denne fase, så man både kan tage højde for, at nogle projekter måske vil tage længere tid at indføre, ligesom den egentlige CO 2 -reduktion måske først viser sig efter et stykke tid. Det samme gælder for de økonomiske overvejelser. Fx kan investeringer på energiområdet umiddelbart virke som en økonomisk barriere for mange virksomheder, men så snart man taler om energibesparelser, er det vigtigt at huske på, at investeringerne vil tjene sig ind igen på langt sigt. WWF anbefaler at virksomheder sætter mere ambitiøse reduktionsmål end de nuværende politisk fastsatte mål. at man i det lange løb stræber efter at blive helt klimaneutrale. Samtidig er der også andre ting, der er relevante at tage højde for, udover det tidsmæssige og det økonomiske råderum, fx de åbenlyse fordele der ligger i at være på forkant med kommende lovgivning på området. Globale målsætninger og anbefalinger Når der skal fastsættes mål, er det relevant at se på de politiske målsætninger og faglige undersøgelser, der allerede er på området, da de højst sandsynligt kommer til at få indflydelse på danske virksomheders råderum i forhold til CO 2 -udledninger i fremtiden: EU har som samlet mål at ville reducere udledningerne af drivhusgasser med 20 procent i 2020 i forhold til, hvad vi udledte i Hvis en international klimaaftale indgås, forventes det, at målet bliver op justeret til 30 procent. Det internationale klimapanel (IPCC) har beregnet, at hvis alvorlige klimaændringer skal undgås, skal de rige lande reducere deres udledninger med procent i 2050 i forhold til CO 2 -udledningen i

23 Vi har sat som mål at reducere med 25 procent inden for områderne fødevareproduktion, transport og emballage inden Målet er sat højt, men Arla er nødt til at gøre sit til at begrænse klimaforandringerne. Som andelsselskab har Arla mulighed for at se på hele kæden fra jord-til-bord. Derfor vil selskabet også aktivt støtte og samarbejde med landbrugets brancheorganisationer på virksomhedens tre hovedmarkeder i Sverige, Danmark og Storbritannien. Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods Basisfremskrivning Virksomheder i vækst vil måske opleve, at deres CO 2 -udledninger stiger, selvom de indfører CO 2 - reducerende projekter. Derfor er det nyttigt at lave en basisfremskrivning, dels for løbende at følge udviklingen, og dels for at holde øje med om virksomheden når det fastlagte reduktionsmål. Basisfremskrivningen laves over den årrække, som klimastrategien løber over, og er et estimat over, hvor meget CO 2 virksomheden årligt vil udlede set i forhold til den forventede vækst og eller udvikling i produktionen. Dette tal skal man sammenligne med den fremskrivning, som ville være sket uden særlige investeringer i CO 2 -besparende projekter. Figur 4 viser et eksempel på en basisfremskrivning, hvor en virksomhed i vækst i en årrække forventer at have en stigende CO 2 -udledning (den gule kurve). De første år følger udledningerne selv med en CO 2 -reducerende indsats (den grønne kurve) udviklingen i produktionen. Men efter de planlagte tiltag er implementeret, vil man begynde at se en effekt af tiltagene, i eksemplet efter En basisfremskrivning er et godt værktøj, som virksomheder kan bruge til at se, om de følger den planlagte klimastrategi. Figur 4: CO 2 -udledninger ved klimaindsats og business as usual. Udledning (ton CO 2 ) Basisfremskrivning Business as usual CO 2 indsats Årstal 23

24 6.fase Hvordan følger man tiltagene til dørs? Opfølgning og verifikation af indsatsen Når klimastrategien er blevet en realitet, er der flere gode grunde til løbende at følge op på de forskellige tiltag for at få et overblik over, hvor langt man er kommet, og hvad der skal ske i de kommende år for at nå de opstillede mål. For mindre virksomheder med begrænsede udledninger er denne fase i strategien ikke nødvendigvis relevant. Det er vigtigere at bruge kræfter på at få overblik over, hvor meget man udleder og dernæst, hvordan udslippene kan reduceres. Men især for større virksomheder kan arbejdet i denne fase være en måde at vurdere, om de enkelte tiltag fungerer, eller om der er noget, der skal justeres i strategien. WWF anbefaler at virksomheder får de årlige udledningsopgørelser verificeret af en uafhængig tredjepart. Samtidig kan opfølgningen bruges til at synliggøre virksomhedens engagement og konkrete resultater på klimafronten, både internt og eksternt. Hele arbejdet med at gennemføre klimastrategien vil opnå ekstra troværdighed og tyngde, fx hvis man enten får virksomhedens revisor eller en ekstern konsulent til at løfte opgaven med at verificere fremdriften. Har virksomheden allerede indført miljøledelsessystemer? Hvis der allerede er implementeret ledelsessystemer som fx ISO 14001, ISO 9001 eller DS 2403 (energiledelse) i virksomheden, vil man relativt enkelt kunne indarbejde klimastrategien i systemerne i forbindelse med den årlige rapportering. ISO standard giver grundlag for at opgøre og verificere virksomhedens udledninger og reduktioner. Tager man udgangspunkt i denne standard, får virksomheden en sikkerhed for opgørelsens validitet. For os har det været et afgørende led i processen med klimastrategien også at få lavet en plan for, hvordan vi verificerer, at vi har nået målet om CO 2 -neutralitet. Vi har derfor valgt at få en ekstern verifikation af opgørelsen af vores CO 2 -udledninger, så vi har dokumentation til at underbygge vores kommunikation og klimaprofil. Anne Søgaard Melchiorsen, Group CSR Manager i Danske Bank. 24