Bilag A: - Budgetproces 2017:

Transkript

1 Bilag A: - Budgetproces 2017: Indhold Indledning... 3 Finansieringsbehov og risikofaktorer Budget Omprioriteringsbidrag... 3 Ekstraordinært finansieringstilskud... 4 Kommunalt særtilskud efter ansøgning... 4 Flygtninge... 4 Refusionsreform... 5 Vinge... 5 Finansloven 2016 kommunale effekter... 5 Nyt langsigtet balancemål sikring af strukturel balance... 6 Udvikling i likviditeten... 7 Økonomisk politik delmål for Indledning... 8 Delmål for budget Kommunens anlægsbudgettering Ufinansierede tillægsbevillinger begrænses mest muligt Budgetlægningsproces Politisk tidsplan Det tekniske budgetoplæg uændret serviceniveau Nøgletal Befolkningsprognose og demografi Økonomiaftale Arbejdet med handlingskatalog Dialog og høring Budgetseminar Beslutningsproces Budgetopfølgningsproces Politisk tidsplan

2 Overførsler fra De 3 årlige budgetopfølgninger Opfølgning på budgetaftale Løbende likviditetsudvikling

3 Indledning Dette notat indeholder en samlet strategi for arbejdet med budget i Frederikssund kommune, indeholdende følgende delelementer: Finansieringsbehov og risikofaktorer Budget 2017 Nyt langsigtet balancemål sikring af strukturel balance Økonomisk politik delmål for arbejdet med budget 2017 Budgetlægningsproces Budgetopfølgningsproces 2016 Frederikssund kommunes økonomiske politik forudsætter, at der skabes en langsigtet strukturel balance, hvilket betyder at den løbende drift (skatter, tilskud og udligning fratrukket de løbende driftsudgifter) skal kunne finansiere et ønsket anlægsniveau samt betaling af renter/afdrag på optagne lån. I budgetaftalen for 2015, samt i delmålene for budgetlægningen 2016, blev det på denne baggrund besluttet, at tilvejebringe effektiviseringer for samlet -90 mio. kr. inden udgangen af Den endelige budgetaftale for 2016 indeholdt imidlertid kun samlede effektiviseringer på driften for ca. -66 mio. kr. fuldt implementeret i 2019, svarende til ca. 24 mio. kr. mindre end det oprindelige mål. Kommunerne er efterfølgende pålagt et omprioriteringsbidrag på -1 % årligt, hvilket bevirker at der er behov for yderligere effektiviseringer i den kommende 4 årlige budgetperiode for at sikre en langsigtet strukturel balance. Der vil i dette notat blive redegjort nærmere for dette reviderede balancemål, som tager udgangspunkt i et revideret teknisk udgangspunkt, samt et anlægsniveau på gennemsnitligt 100 mio. kr. årligt, i stedet for det tidligere mål på 120 mio. kr. årligt. Forvaltningen anbefaler på denne baggrund at der igangsættes en proces, med henblik på at tilvejebringe samlede optimeringer for i alt -70 mio. kr. fuldt implementeret i 2019, svarende til ca. 3,5% af serviceudgifterne. Den foreslåede budgetlægningsproces for sikrer, at der allerede fra januar måned vil blive arbejdet intensivt med et handlingskatalog indeholdende det ønskede optimeringspotentiale. Fagudvalg og det samlede byråd vil løbende blive involveret i arbejdet, hvor der blandt andet i februar måned vil ske en politisk orientering/godkendelse af de tværgående fokusområder, som vil blive lagt til grund for arbejdet med handlingskataloget. Finansieringsbehov og risikofaktorer Budget 2017 I det følgende er oplistet en række nye økonomiske forudsætninger, som er medvirkende til at forklare hvorfor der er behov for yderligere optimeringer. Omprioriteringsbidrag I Økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og KL, blev der indført et nyt krav til kommunerne, som betyder at der i den kommende 4 årige budgetperiode skal afleveres et samlet omprioriteringsbidrag på -4 %, svarende til -1% årligt. 3

4 For at honorere dette nye optimeringsmål vil det være nødvendigt at foretage samlede optimeringer i Frederikssund Kommune i perioden for i alt (4x18) 72 mio. kr. Det blev samtidig forudsat at regeringen i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger/finansloven, vil beslutte hvor disse midler skal prioriteres. I 2016 blev der helt ekstraordinært tilbageført 1,9 mia. til kommunerne, til prioritering af de borgernære serviceområder, hvoraf Frederikssund kommunes andel kan opgøres til ca. 14 mio. kr. Det kan ikke forventes at kommunerne vil modtage en lignende andel fremadrettet, og hvis kommunerne tilgodeses, må det forventes at midlerne vil skulle benyttes til at løfte nye områder/serviceniveauer. Ekstraordinært finansieringstilskud I Økonomiaftalen for 2014, 2015 og 2016 er kommunerne blevet ydet et ekstraordinært finansieringstilskud. Tilskuddet udgør 3,5 mia. kr. i 2016, hvor fordelingen er foretaget på følgende måde: 1 mia. kr. på baggrund af strukturelt underskud 1 mia. kr. på baggrund af beskatningsgrundlag 1,5 mia. kr. på baggrund af folketal Der er tale om et engangstilskud hvorfor der ikke er udstedt nogen garanti for at der vil blive udbetalt et lignende tilskud i de kommende år. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 er det imidlertid administrativt forudsat, at vi forventes at modtage et tilsvarende tilskud på -12 mio. kr. årligt i hvert af i budgetoverslagsårene Kommunalt særtilskud efter ansøgning Hovedstadsudligningen indeholder en ordning, hvor kommuner med særlige økonomiske vanskeligheder kan ansøge om et særtilskud. Det drejer sig om 19 puljen til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. Puljen fordeles efter ansøgning, med en ansøgningsfrist primo august. På baggrund af en konkret ansøgning modtager Frederikssund kommune i 2016 et engangstilskud på -11,7 mio. kr. efter 19. Idet det også tidligere år er lykkes med at opnå et tilskud efter 19, blev det i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016 besluttet, at indlægge en budgetmæssig forventning om et årligt tilskud på -5 mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene Flygtninge Det fortsatte store stigning i tilgangen af flygtninge har medført et behov for at øge Frederikssund Kommunes strategiske indsats på området, hvorfor der arbejdes på at få udarbejdet en integrationsstrategi. Formålet med integrationsstrategien at derfor at skabe en overordnet ramme for Frederikssund Kommunes integrationsindsats, således at kommunes nuværende indsatser og initiativer bindes sammen. Og det er samtidig vigtigt for Frederikssund Kommune, at flygtninge føler sig godt modtaget, og at de hurtigt integreres i lokalsamfundet og deltager i arbejds- og samfundslivet på lige vilkår med de øvrige borgere i Frederikssund. Regeringen har netop i december 2015 opjusteret landstallet for flygtninge fra til Det betyder, at Frederikssund Kommunes kvote opjusteres fra 130 til 176 flygtninge, hvilket vil sætte kommunens budget på området under yderligere pres. 4

5 I den seneste økonomiaftale for 2016 er der kun sket en mindre opjustering af det kommunale bloktilskud, som kompensation for de stigende kommunale udgifter til området. I Finanslovsaftalen for 2016 er der imidlertid indarbejdet en forventning om, at tilstrømningen af flygtninge vil stige i 2016, og kan komme til at ligge på et væsentligt højere niveau end hidtil forventet. Regeringen vil på den baggrund følge situationen tæt, herunder økonomien på området. Aftaleparterne understreger i den forbindelse, at kernevelfærden fortsat skal sikres. Området vil blive fulgt tæt i den kommende budgetopfølgning, og det forventes at et øget bloktilskud til kommunerne vil indgå som et vigtigt element i de kommende økonomiaftaleforhandlinger for 2017, mellem regeringen og KL. Refusionsreform Der er med virkning fra budget 2016 vedtaget en refusionsreform, hvor kommunerne gradvist overtager et større økonomisk ansvar for en række overførselsudgifter. Ændringen påvirker den kommunale økonomi ganske betragteligt, idet de samlede overførselsudgifter på denne baggrund forventes at stige med over 30 mio. kr. årligt i de kommende år. Kommunerne kompenseres dog for denne merudgift via budgetgarantien, tilretninger i udligningsmodellen, DUT midler m.v. De indlagte budgetforudsætninger vil blive fulgt tæt, idet et skred i de indlagte forudsætninger kan bevirke en budgetmæssig udfordring. Vinge Budgettets indtægtsside bygger på en realistisk skatte, tilskud og udligningsberegning, som baserer sig på den seneste vedtagne befolkningsprognose samt økonomiaftale. Dette indebærer blandt andet at der i takt med udbygningen af Vinge, er medtaget indtægter (indkomstskatter, grundskyld samt tilskud og udligning) fra de 926 borgere, som forventes at være indflyttet i Vinge medio Udbygninger som Vinge påvirker imidlertid også den øvrige statusbefolkning, hvorfor nettotilvæksten fra medio 2015 til medio 2019 kun forventes at udgøre 672 borgere, svarende til samlede indtægter for ca. 33 mio. kr. i Budgettet udgiftsside tager delvist højde for disse nye borgere via demografimodellen. Der må dog forventes yderligere udgifter til eksempelvis, busdrift, vedligeholdelse af veje- og grønne områder, samt kommunale udgiftsområder som ikke er omfattet af demografimodellerne. Disse udgifter vil blive nærmere belyst i takt med den løbende udbygning, og løbende inddraget i budgetarbejde. Finansloven 2016 kommunale effekter Fastfrysning af grundskylden: Der vil som en del af finansloven ske en fastfrysning af den kommunale grundskyld i 2016, hvilket betyder at boligejerne maximalt kan komme til at betale det samme i 2016 (i kroner), som de betalte i Skatteministeriet har oplyst, at regeringen har truffet beslutning om at kommunerne vil blive kompenseret individuelt for deres tab i Fra 2017 og frem vil virkningen af fastfrysningen indgå i de provenueskøn over grundskylden, der ligger til grund for fastsættelsen af kommunernes bloktilskud. Valget af kompensationsmodel har stor betydning for Frederikssund kommune, idet vi opkræver en grundskyldspromille på 32,5, hvor landsgennemsnittet til sammenligning kun udgør ca. 26 promille. Ifølge skatteministeriets tal forventes Frederikssund kommune at få et provenuetab på ca. 5,7 mio. kr. i 2016, som dog vil blive fuldt kompenseret grundet den valgte kompensationsmodel for

6 Anderledes forholder det sig fra 2017 og frem, idet Frederikssund her må forventes at blive underkompenseret, idet vi opkræver en højere grundskyldspromille i forhold til landsgennemsnittet. Et endeligt tab vil dog blive aftrappet frem imod 2020, hvor det skønsmæssigt vil udgøre ca. 1,4 mio. kr. Den endelige virkning for 2017 og frem vil først kunne beregnes i løbet af juni måned, når der foreligger en ny kommunal beregning af den kommunale grundskyld, samt udmelding af den endelige bloktilskudskompensation. Værdighedsmilliard: Et andet element i finansloven er den nye værdighedsmilliard. Midlerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet, og Frederikssund kommunes andel er i 2016 opgjort til 8,664 mio. kr. Midlerne ligger ud over kommunens vedtagne budget for 2016 og skal derfor gå til nye initiativer eller en udvidelse af eksisterende. Kommunerne skal udarbejde en redegørelse for anvendelsen af midlerne. Redegørelsen for 2016 skal senest være offentliggjort den 1. juli 2016 i forbindelse med vedtagelsen af værdighedspolitikken. Redegørelsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside med henblik på at skabe åbenhed om anvendelsen af de nye midler, der afsættes til at understøtte kommunens værdighedspolitik. Der er tilrettelagt en politisk proces omkring vedtagelsen af en sådan politik samt den konkrete udmøntning. Nyt langsigtet balancemål sikring af strukturel balance Det oprindelige optimeringsmål til budget 2016 på -90 mio. kr. blev ikke fuldt indfriet i budgetaftalen for Derudover blev det nye omprioriteringsbidrag først præsenteret for kommunerne i juli måneds økonomiaftale, og endeligt vedtaget som en del af finansloven for Dette nye krav til den kommunale økonomi, samt en række nye forudsætninger bevirker derfor, at det er nødvendigt at revurdere optimeringskravet til den kommende budgetlægning for 2017, med henblik på opnå den ønskede langsigtede strukturelle balance. I beregningen af det nye optimeringsmål indgår følgende forudsætninger: Tabel 1: Ændrede forudsætninger nyt langsigtet optimeringsbehov Note (i mio. kr.) Manglende optimeringskrav fra budgetaftalen for Omprioriteringsbidrag -1% årligt Prioriterede midler til borgernære serviceområder (økonomiaftalen 2016) Forventede tilbageløbsmidler i kommende økonomiaftaler særtilskud efter ansøgning Ekstraordinært tilskud til kommunerne styrkelse af likviditeten Budgetlægning med en permanent implementeringspulje Har hidtil kun været budgetlagt i selve budgetåret. 6. Forventning om et lavere fremadrettet anlægsniveau for kommunerne under et, hvilket betyder et tilsvarende lavere 6

7 balancetilskud i 2017 budgetaftalen I alt Noter: 1+2: Er budgetlagt som en del af det vedtagne budget for , men forudsætningen var ikke indeholdt i det beregnede optimeringsmål på 90 mio. kr. til 2016 budgetlægningen. 3: Det er administrativt forudsat, at kommunerne ikke tilgodeses i de kommende økonomiaftaler, og hvis de gør, er det forudsat at midlerne vil skulle bruges til nye udgiftsområder/serviceniveauer, som ikke allerede er budgetlagt. 4+5: De pågældende tilskud har hidtil kun været budgetlagt for et år af gangen, men er som noget nyt med virkning fra budget 2016, budgetlagt med de anførte forudsætninger. Indtægterne indgik derfor ikke i fastsættelsen af det langsigtede optimeringsmål, til arbejdet med budget Finansloven for 2016 indeholder en hensigtserklæring om at regeringen ønsker det planlagte offentlige anlægsniveau nedbragt i de kommende år. Det kan bemærkes at der er foretaget en rundspørge hos Hillerød, Fredensborg, Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner omkring hvorledes de har valgt at håndtere ovenstående elementer (1, 3, 4 og 5) i deres fremadrettede budgetlægning. Resultatet viser mindre variationer mellem kommunerne, men at Frederikssunds metode ikke afviger væsentligt fra de andre kommuner. Sammenholdt med en administrativ anbefaling om at man fremadrettet justerer den økonomisk politik, så den årlige anlægsramme kun udgør 100 mio. kr. i forhold til de tidligere 120 mio. kr., kan det nødvendige fremadrettede effektiviseringsmål opgøres til: Samlet behov for effektiviseringer i. h.t. tabel 1-90 Ændret anlægsniveau - fra 120 til 100 mio. kr. årligt +20 Langsigtet effektiseringsmål -70 Udvikling i likviditeten I nedenstående likviditetsprognose er forudsat at de nødvendige optimeringer implementeres med -20 mio. kr. i 2017, -45 mio. kr. i 2018, og -70 mio. kr. i Som en sidste forudsætning er indlagt en uspecificeret anlægsramme i 2019 på +19 mio. kr., hvorefter anlægsniveauet i 2019 svarer til det nye anbefalede anlægsniveau på 100 mio. kr. Af likviditetsprognosen fremgår det herefter, at den gennemsnitlige likviditet medio 2019 stabiliserer sig på ca. 130 mio. kr., hvilket indikerer at der med implementeringen af samlede optimeringer for i alt -70 mio. kr. er tilvejebragt den ønskede balance. 7

8 Likviditetsprognose Optimeringer for 70 mio. kr. implementeret i 2019 Løbende likviditet Gns. likviditet Minimum ifølge øk. politik dec-14 mar-15 jun-15 sep-15 dec-15 mar-16 jun-16 sep-16 dec-16 mar-17 jun-17 sep-17 dec-17 mar-18 jun-18 sep-18 dec-18 mar-19 jun-19 sep-19 dec-19 Økonomisk politik delmål for 2017 Indledning Den økonomiske politik fastsætter de økonomiske målsætninger for byrådsperioden 2014 til og med 2017 og er godkendt af Byrådet 30. april Politikken består af følgende 9 målsætninger, som danner rammerne om udarbejdelsen af de årlige budgetter. 1. Skatten holdes i ro eller reduceres 2. Strukturelt overskud til finansiering af anlæg, afdrag og renter 3. Kommunens anlægsbudgettering 4. Tilvejebringelse af råderum 5. Nettogælden skal nedbringes 6. Likviditeten må ikke komme under 100 mio. kr. 7. Ufinansierede tillægsbevillinger begrænses mest muligt 8. Budgetlægning i henhold til økonomiaftalerne 9. God kommunal service Ud over de lokale politiske målsætninger vil det enkelte års budgetlægning være tilpasset de nationale budgetvilkår, eksempelvis vil omprioriteringsbidraget være indarbejdet i budget Budgetlægningen startes med en drøftelse i Økonomiudvalget, hvor de konkrete delmål for det kommende års budgetlægning fastlægges. 8

9 Den overordnede rammesætning er fortsat, at Frederikssund Kommune til enhver tid skal drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder hvilket kræver løbende omstillinger og effektiviseringer. I budgetproces 2017 fortsættes arbejdet derfor med at fokusere på tværgående tiltag, løbende omstillinger og effektiviseringer. De gode omstillinger skabes i fællesskab og der er fokus på løbende at inddrage interessenterne på de forskellige områder til at beskrive forslagene i Handlingskataloget. Delmål for budget 2017 Strukturelt overskud til finansiering af anlæg, afdrag og renter I byrådsperioden ønskes strukturel balance. Målet er at driftsoverskuddet øges så kommunens strukturelle balance er forhandlet på plads, senest i forbindelse med vedtagelsen af budget I forbindelse med realiseringen af budgetaftalen for 2017 igangsættes derfor en proces, som skal munde i effektiviseringer der svarer til en samlet reduktion på 70 mio. kr., hvilket udgør ca. -3,5 % af de kommunale serviceudgifter. Byrådet ønsker at have mulighed for at bruge alle økonomiske instrumenter, herunder også at træffe det politiske valg at sænke serviceniveauet for at prioritere anderledes. I forbindelse med arbejdet omkring realiseringen af budgetaftalen for 2016 blev der udarbejdet 5 politiske principper. Principper er nedenfor justeret og tilpasset de aktuelle budgetmæssige udfordringer i budgetproces Følgende principper vil være styrende for prioriteringen og arbejdet med at realisere en budgetreduktion på i alt 70 mio. kr., i forbindelse med arbejdet med budget 2017: 1. Det økonomiske rationale er det bærende princip for alle vurderinger Dette indebærer, at der skal være en netto effektiviseringsgevinst ved at gennemføre en ændring. Effektiviseringsgevinsten skal kunne realiseres indenfor overslagsårene. 2. Sammenhængende borgerforløb: Der gennemføres en analyse af de tungeste/ dyreste sager, som skal afdække hvor der er potentiale for effektivisering og forenkling. Analysen skal samtidig afdække om der er overlap i tilbudsviften. Fokus for arbejdet skal være borgerne og det samlede borgerforløb. Der skal arbejdes på at forenkle og målrette det samlede forløb på tværs af lovgivninger og styringsmekanismer på de forskellige områder. 3. Digitalisering: Gennem drøftelser med de enkelte fagområder arbejdes der fokuseret på at få en teknologivurdering af relevante projekter og få beskrevet en realistisk implementering af projekterne. Baseret på en vurdering af det økonomiske rationale, skal der i størst muligt omfang, benyttes ny teknologi i løsningen af de fremadrettede velfærdsopgaver. 9

10 4. Space Management Kloge kvm. Endvidere vil der i hele budgetperioden fortsat være fokus på arbejdet med Space Management gennem optimering af de fysiske rammer (optimal udnyttelse af alle kvadratmeter). Det bærende princip er, at alle kvadratmeter er fælles kvadratmeter, og at den maksimale udnyttelse af kvadratmeterne skal sikres i alle timer af døgnet. 5. Indkøb og Service Der er fortsat fokus på, at kommunens indkøb og service udføres så effektivt som muligt, herunder skal markedsprøvning som redskab altid vurderes på relevante områder. Dette for at sikre, at der altid er god sammenhæng mellem pris og kvalitet samt fokus på effekt og værdiskabelse i kerneopgaven. 6. Relevante snitflader skal belyses I alle forslag om tilpasning skal indgå en vurdering af sammenhæng til øvrige områder/relevante snitflader. Opgaverne skal organiseres ud fra en vurdering af den mest optimale økonomiske og kvalitetsmæssige løsning frem for styret af traditionelle faggrænser og fagområder. Kommunens anlægsbudgettering De samlede anlægsudgifter - dels til vedligeholdelse og dels til nye investeringer - tilpasses det aktuelle råderum svarende til et gennemsnitligt anlægsniveau på ca. 100 mio. kr. årligt mod tidligere 120 mio. kr. årligt. I Finansloven for 2016 har regeringen tilkendegivet et ønske om at nedbringe de planlagte offentlige anlægsinvesteringer i de kommende år. Regeringen vil senest i foråret 2016 fremlægge konkrete forslag til tilpasninger, hvor alle offentlige investeringer vil blive berørt. Ufinansierede tillægsbevillinger begrænses mest muligt Ufinansierede tillægsbevillinger er uforudsete kassefinansierede tillægsbevillinger. Den budgetmæssige reserve på 15 mio. kr. fastholdes til uforudsete udgifter og indarbejdes endvidere som en fast årlig ramme. Frigivelse af midler herfra eller yderligere kassefinansiering besluttes af Økonomiudvalg og Byråd på baggrund af tilknyttet forklaring. Budgetlægningsproces Politisk tidsplan Vedlagte bilag A indeholder den samlede politisk tidsplan for arbejdet med budget De enkelte delelementer i tidsplanen er nærmere gennemgået nedenfor. Det tekniske budgetoplæg uændret serviceniveau Budgetlægningen for 2017 vil tage udgangspunkt i overslagsåret 2017, fra det seneste vedtagne budget Det tekniske budgetgrundlag vil blive opdateret med udgangspunkt i et uændret serviceniveau, hvilket blandt andet indebærer: Nyt pris- og lønskøn Korrektion for ny lovgivning 10

11 Demografiregulering med udgangspunkt i ny befolkningsprognose Konsekvenser af politiske beslutninger, herunder afledte konsekvenser af de løbende budgetopfølgninger. Afledte konsekvenser af ny økonomiaftale, nye indtægtsskøn m.v. Økonomiudvalget vil den 18. maj blive præsenteret for et revideret teknisk budget. Nøgletal Der udarbejdes årligt et nøgletalsnotat, hvor Frederikssunds udgiftsniveau på en række områder sammenlignes med udgiftsniveauet i andre kommuner. Sådanne sammenligninger er en indikator for hvilke områder, der har det største effektiviseringspotentiale og dermed med fordel kan blive gjort til genstand for en nærmere budgetanalyse med henblik på at realisere effektiviseringer. Nøgletalsnotatet vil blive præsenteret på økonomiudvalgsmøde onsdag den 15. juni Befolkningsprognose og demografi I samarbejde med COWI udarbejdes der årligt en befolkningsprognose. Udover at udgøre nyttig information i mange forskellige sammenhænge, udgør befolkningsprognosen et vigtigt input i udarbejdelsen af budgettet, idet den udgør grundlaget for demografireguleringen (teknisk korrektion) på følgende områder: Skoler og SFO er Dagtilbud Tandpleje Hjemmepleje og hjælpemidler Befolkningsprognosen vil blive præsenteret på økonomiudvalgsmøde onsdag den 16. marts 2016, mens demografireguleringsnotatet, hvori de konkret budgetmæssige konsekvenser af befolkningsprognosen fremgår, vil blive forelagt Økonomiudvalget onsdag den 18. maj Økonomiaftale 2017 Et vigtigt element i den kommunale budgetlægning er vedtagelsen af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Aftalen for 2017 forventes vedtaget ultimo juni, og vil blandt andet indeholde: Nye skøn over den forventede pris- og lønudvikling Ramme for de kommunale serviceudgifter pejlepunkt pr. kommune. En samlet anlægsramme for kommunerne under eet Der må forventes at være fokus på størrelsen af den samlede kommunale anlægsramme, idet finansloven for 2016 indeholder en hensigtserklæring om at regeringen i foråret 2016 vil fremsætte konkrete forslag til nedbringelse af de offentlige investeringer i de kommende år. Tilbud om en statsgaranti, som kommunalbestyrelsen senest i forbindelse med 2. behandlingen kan vælge at benytte, i stedet for en selvbudgettering af indkomstskatter, tilskud og udligning. Ny lovgivning samt fornyet skøn over udviklingen i overførselsindkomsterne. Udmelding omkring hvorvidt kommunerne får andel i omprioriteringsbidraget sker evt. først i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Arbejdet med handlingskatalog Af hensyn til at skabe en langsigtet strukturel balance, er det ifølge afsnittet nyt langsigtet balancemål nødvendigt at finde samlede optimeringer i arbejdet med budget 2017 for i alt -70 mio. kr. 11

12 De samlede forslag vil blive præsenteret i et handlingskatalog til endelig politisk prioritering. Den politiske behandling af handlingskataloget vil ske efter følgende tidsplan: Politisk tidsplan for arbejdet med handlingskataloget: Januar ØU og byråd Præsentation af forslag til tværgående fokusområder, som vil indgå i arbejdet med handlingskataloget. Februar Fagudvalg, ØU og byråd Drøftelse / godkendelse af tværgående fokusområder, som vil indgå i arbejdet med handlingskataloget herunder kommissorier, organisering og forventet potentiale Juni Fagudvalgene, ØU og byråd Drøfter status på forslag som indgår i handlingskataloget 22. juni Byrådet Temadrøftelse for det samlede byråd August Fagudvalgene Drøfter status på forslag som indgår i handlingskataloget august Byrådet Budgetseminar hvor status på handlingskataloget drøftes 1. og 2. behandling Byrådet Endelig vedtagelse af hvilke forslag fra handlingskataloget som skal indgå i den endelige budgetvedtagelse. Dialog og høring Byrådet lægger vægt på den løbende medarbejder- og borgerinddragelse. Relevante interessenter vil løbende blive inddraget i de enkelte optimeringsprojekter, som vil indgå i handlingskataloget. Budgettet vil desuden blive udsendt i høring i perioden september. Derudover vil der blive afholdt et borgermøde den 15. september, hvor de enkelte delelementer i budgetforslaget vil blive nærmere præsenteret med mulighed for dialog med politikerne. Budgetseminar Der er planlagt en temadrøftelse forud for byrådets juni møde. Budgetseminaret er planlagt til fredag den 26. og lørdag 27. august. Beslutningsproces Den endelige budgetvedtagelse vil i 2017 foregå via følgende tidsplan: Tabel 2. Tidsplan for den politiske beslutningsproces: 1. september og 6. oktober Økonomiudvalget Økonomiudvalgets 1. og 2. behandling 12

13 30. september kl. 18:00 Byrådet Sidste frist for fremsættelse af politiske ændringsforslag 8. september og 12. oktober Byrådet Byrådet 1. behandling, samt endelig vedtagelse af budget november Byrådet Endelig vedtagelse af takster for 2017 Budgetopfølgningsproces 2016 Oven for redegøres der for den proces, der skal føre frem til vedtagelse af et budget for i oktober. I det følgende redegøres for processen i forhold til opfølgning på det besluttede budget for Politisk tidsplan Dato Hvem Aktivitet Alle måneder ØU Status på likviditet 4. april 20. april Fagudvalg, ØU og Byråd Forelæggelse af overførsler fra 2015 til 2016 og og 20. april ØU og Byråd Forelæggelse af årsregnskab maj 25. maj Fagudvalg, ØU og Byråd Forelæggelse af forventet regnskab pr. 31. marts Opfølgning på budgetaftale september 28. september Fagudvalg, ØU og Byråd Forelæggelse af forventet regnskab pr. 30. juni Opfølgning på budgetaftale oktober 23. november Fagudvalg, ØU og Byråd Forelæggelse af forventet regnskab pr. 30. september Opfølgning på budgetaftale 2016 Overførsler fra 2015 I samarbejde med fagområderne opgøres overførsler fra 2015 til 2016 og primært 2017 på de forskellige områder på såvel drift som anlæg. Den del af overførslen, der overføres til 2016 vil optræde som en tillægsbevilling til det oprindelige budget for De 3 årlige budgetopfølgninger Der udarbejdes tre årlig budgetopfølgninger: Budgetopfølgning pr. 31. marts Budgetopfølgning pr. 30. juni Budgetopfølgning pr. 30. september 13

14 I samarbejde med fagområderne udarbejdes ved hver budgetopfølgning et estimat for det forventede forbrug på de respektive fagområder. Formålet hermed er at frembringe så præcise prognoser som muligt således, at der løbende er et godt og retvisende overblik over udfordringer, økonomisk råderum samt forventet regnskab De løbende budgetopfølgninger omfatter kommunens samlede økonomi dvs. drift, anlæg og finansiering. Opfølgning på budgetaftale 2016 Sideløbende med de løbende budgetopfølgninger vil der blive foretaget en opfølgning på de initiativer, der er blevet igangsat som følge af aftalen om budget Såfremt der i denne opfølgning identificeres afvigelser i forhold til det aftalte, vil disse afvigelser indgå i arbejdet med budgettet for 2017 eller 2018 (hvis afvigelsen først identificeres sent på året). Løbende likviditetsudvikling Hver måned forelægges til orientering en status på kommunens likviditet for Økonomiudvalget. 14