Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for

Transkript

1 Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for Indledning Som en del af den igangværende proces med budgetlægningen for , er det forudsat at Økonomiudvalget på deres ordinære møde 20. maj modtager en status på det igangværende budgetarbejde, herunder en status på arbejdet med konkrete besparelsesforslag. Fagudvalgene vil på deres juni møde få en status på 2. handlingskatalog, som ligeledes vil blive præsenteret for det samlede byråd på budgetseminaret den juni. På samme møde vil der ligeledes blive udleveret et konkret budgetoplæg for (budgetmappen). NOTAT 13. maj 2015 Journal nr. Hovedsag Budget 2016 Sagsbehandler lrasm Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået en økonomiaftale mellem regeringen og KL for 2016, men i det følgende gives en kort sammenfatning af situationen på følgende centrale områder: Samspil med den Økonomiske politik Status på arbejdet med besparelsesforslag Status på budgetudvidelser drift og anlæg Overholdelse af servicevækstrammen Overførselsområdet Demografi Anlægsudgifter Skat, tilskud og udligning Låneoptagelse Status på tekniske rettelser Status på den finansielle udfordring i budget 2016 Det videre budgetarbejde Samspil med den Økonomiske politik Byrådet vedtog den 30. april 2014 en økonomisk politik, indeholdende en række vejledende økonomiske målsætninger for den kommende byrådsperiode Budgetoplægget som nu præsenteres er tro imod den økonomiske politik på følgende delområder: Skatten holdes i ro eller reduceres skatten er forudsat uændret i dette oplæg Kommunens anlægsbudgettering Forudsat et brutto anlægsniveau på ca. 120 mio. kr. årligt til politisk prioritering. Tilvejebringelse af råderum Status præsenteres i 2. handlingskatalog Nettogælden skal nedbringes afdrag overstiger forventet låneoptagelse. Disse samt øvrige delmål i den økonomiske politik omkring strukturelt overskud, likviditet m.v. må forventes at indgå aktivt i de videre politiske drøftelser omkring budget 2016.

2 Status på arbejdet med besparelsesforslag Det blev som en del af byrådets budgetaftale for 2015 besluttet, at administrationen i løbet af 1. halvår 2015 skulle fremkomme med yderligere forslag til effektiviseringer af kommunens drift til brug for partiernes prioritering. Administrationens arbejde har taget udgangspunkt i følgende 6 overordnede temaer, som er opstillet ud fra en drøftelse mellem fagchefer og direktionen: 1. Tilbudsviften (Bæredygtige tilbud) 2. Konkurrenceudsættelse 3. Indkøbsaftaler 4. Funktioner, der supplerer kerneydelsen, eksempelvis rengøring, IT, administration og bygningsvedligehold (Facility Management) 5. Udnyttelse og indretning af kvadratmeter (Space Management) 6. Ny teknologi. Målet er at driftsoverskuddet øges, således at kommunens strukturelle balance er på plads i 2017, med årlige anlægsinvesteringer på ca. 120 mio. kr. Det var en forudsætning for arbejdet, at borgere og medarbejdere blev inddraget i overvejelserne om, hvilke områder, der kan effektiviseres, og hvilke der kan friholdes. På denne baggrund har der været afholdt et medarbejder arrangement den 26. marts 2015, og et Borgerdialogmøde den 18. april 2015, hvor en række aktuelle budgettemaer har været drøftet. Disse 2 seancer, samt løbende budgetdrøftelser i direktion og fagchefgruppen, har resulteret i et 2. handlingskatalog, som vil blive præsenteret for fagudvalgene på deres juni møder. Før den egentlige politiske behandling, kan følgende status opgøres: Beløb i mio. kr Effektiviseringspotentiale i 2. handlingskatalog -20,8-35,2-44,8-52,3 Status på budgetudvidelser Der er siden 2015 budgetvedtagelsen fremsat et mindre antal administrative forslag til budgetudvidelser. Derudover har der været et antal politiske sager, hvor beslutningen indebærer at forslaget oversendes til budgetprocessen for /12

3 De enkelte ønsker fremgår af vedlagte BILAG 1, og nedenfor er oplistet den samlede økonomiske virkning af forslagene: Forslag til driftsudvidelser: i mio. kr Forslag specificeret i bilag A. 2,775 2,490 1,490 1,490 Forslag til konkrete anlæg: I mio. kr Forslag specificeret i bilag A. 1,950 Forslagene forventes at indgå i den videre prioriteringsdebat omkring budget Listen vil blive opdateret med eventuelle nye ønsker, og indgå i budgetmappen som udleveres på budgetseminaret den 25. og 26. juni. Overholdelse af servicevækstrammen Regeringen og KL har i de senere år, som led i forhandlingerne om kommunens økonomi, aftalt en ramme for de samlede kommunale serviceudgifter. Den nye budgetlov indeholder muligheden for at foretage en kollektiv/individuel sanktion overfor kommunerne, såfremt de samlede budgetter samt regnskaber ikke holdes inden for den udmeldte serviceramme. En eventuel sanktion vil ske ved modregning i det betingede bloktilskud på 3 mia. kr., hvilket for Frederikssund kommune betyder en potentiel usikkerhed på ca. 23 mio.kr. Status på servicerammen i forventet regnskab 2014: Kommunernes landsforening har primo april skønnet, at kommunernes samlede serviceudgifter i regnskab for 2014, forventes at være 2,4 mia. kr. under det vedtagne budget 2014, hvilket for Frederikssund Kommunes vedkommende svarer til ca. 19 mio. kr. Til sammenligning viser Frederikssund kommunes faktiske regnskab for 2014, et mindre forbrug på serviceudgifterne på ( ) -50 mio. kr. i forhold til sigtepunktet for Status på servicerammen i vedtaget budget 2015: Frederikssund kommunes senest vedtagne budget 2015 indeholder serviceudgifter for i alt mio. kr., hvor kommunens udmeldte sigtepunkt for budgetlægningen udgjorde mio. kr. Det kommunale sigtepunkt for de kommunale serviceudgifter i oprindeligt budget 2015 udgør derfor mio. I årets 1. budgetopfølgning pr. 31/3 2015, er der indarbejdet et administrativt skøn som bevirker, at de forventede serviceudgifter i 2015 reduceres med -25 mio. kr., svarende til den forventede overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra Det reviderede sigtepunkt for Kommunens serviceudgifter i 2015, udgør herefter ( ) mio. kr. 3/12

4 Forventet serviceramme til budget 2016: Rammen vil først blive endeligt opgjort i juni måned efter indgåelse af økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og KL. Nedenfor er imidlertid gjort et forsøg på at fastlægge den forventede ramme for Frederikssund Kommune, med baggrund i forventninger udmeldt fra KL: Tabel 4: Forventet servicevækstramme 2016 mio. kr. Frederikssund Kommunens serviceramme, svarende til det vedtagne budget Tilskudsmodellen forudsætter en vækst i den samlede serviceramme på 2,266 mia. kr., indeholdende nyt lavere Pris- og lønudviklingsskøn, lov- og cirkulæreprogram m.v. Frederikssund Kommunens forventede andel heraf kan opgøres til: 17 Forventet serviceramme 2016 i 2016 priser Et første bud på de forventede serviceudgifter i budgetoplægget for 2016, kan opgøres på følgende måde: Udgangspunktet er de opgjorte serviceudgifter i overslagsåret 2016, fra det senest vedtagne budget 2015 Ny prisregister G1-1 fra februar 2015 I lighed med budget 2015, er der indlagt en implementeringspulje i 2016 på 15 mio. Driftsoverførsler fra regnskab 2014, som frigives i budget 2016 i alt 20,227 mio. kr. Forventet virkning af den kommende budgetopfølgning pr. 31/ Diverse rettelser, med udgangspunkt i uændret serviceniveau, demografipuljer m.v. De forventede serviceudgifter i grundbudget 2016, kan på denne baggrund opgøres til mio. kr. Status på grundbudget 2016 indeholder derfor luft i forhold til det forventede sigtepunkt for de kommunale serviceudgifter på ( ) +18 mio. kr. luften i forhold til sigtepunktet kan primært forklares med den reviderede demografimodel, samt øget effekt af effektiviseringer fra 2015 budgetvedtagelsen, som begge bidrager til en nedjustering af de forventede serviceudgifter i Overførselsområdet Skønnet vedrørende de samlede kommunale overførselsudgifter er i 2016 opjusteret med +5,4 mia. kr., i forhold til det skøn som lå til grund for det vedtagne budget Omregnet til Frederikssund forhold, svarer det til en opjustering af forventningerne på +41,795 mio. kr. Hovedparten af ændringen vedrører den kommende refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. Det er endnu ikke muligt at beregne Frederikssund kommunes konkrete udgifter forbundet med reformen. Kom- 4/12

5 munernes Landsforening har imidlertid foretaget en kommuneopdelt beregning, hvor de skønner Kommunens merudgifter til 37,479 mio. kr. I samme opgørelse opgøres kommunens forventede kompensation som kan henføres til reformen, til -34,596 mio. kr., hvorfor kommunens umiddelbare tab ved ændringen udgør 2,883 mio. kr. i Ovenstående skøn er indarbejdet i grundbudgettet for 2016, og vil blive nærmere kvalificeret frem imod den endelige budgetvedtagelse. Demografi I budgettet indarbejdes der demografipuljer for en årrække frem, for på forhånd at tage højde for at der f.eks. vil være øgede udgifter til hjemmepleje som følge af et stigende antal ældre i de kommende år. Udgangspunktet for beregningerne er et uændret serviceniveau. Til budget 2016 er der beregnet nye demografireguleringer af kommunens budget på baggrund af den nye befolkningsprognose for 2016, der indeholder forventninger til antallet af borgere på alle alderstrin i de næste ca. 15 år. De nye beregninger medfører en nedjustering af de demografipuljer som blev indarbejdet i forbindelse med Budget Justeringen kan primært henføres til indførelsen af en demografimodel på skoleområdet fra 2016, der nedjusterer budgetterne på skoleområdet efter det forventede fald i børnetallet i de kommende år. I tabellen neden for fremgår budgetvirkningen af demografiberegningerne. Der henvises til et særskilt notat, der vil redegøre nærmere for demografireguleringerne på de enkelte udgiftsområder. Notatet vil blive forelagt i forbindelse med byrådsseminaret i juni. Justering af demografipuljer til budget 2016: (mio. kr.) Uddannelsesudvalget -5,3-13, ,8 -heraf ny model på skoleområdet -2,9-11,4-17,1-22,5 Velfærdsudvalget -0,4-0,8-1,1 2,3 Sundhedsudvalget -0,3-0,4-0,6-0,6 I alt -6-15,1-20,7-20,1 Anlægsudgifter Forhandlingerne mellem KL og regeringen vedrørende kommunernes anlægsudgifter i 2016 ventes i lighed med 2015, at munde ud i en aftale om et samlet anlægsloft for kommunerne under ét, hvor der ikke er tilknyttet en kollektiv budgetsanktion, som det gælder for serviceudgifterne. Regeringens udgangspunkt for forhandlingerne er et anlægsloft på 16,5 mia. kr. i 2016, en reduktion på 1 mia. kr. i forhold til det aftalte loft på 5/12

6 17,5 mia. kr., der gælder for Baggrunden for nedjusteringen er at regeringen i deres reviderede plan for de samlede offentlige investeringer forudsætter en reduktion i 2016 på knap 2,5 mia. kr. i forhold til I dette oplæg til kommunens anlægsbudget er det forudsat at anlægsloftet for kommunerne i den kommende økonomiaftale giver mulighed for at fastholde et fortsat højt anlægsniveau. Kommunens anlægsudgifter forudsættes at udgøre 120 mio. kr. om året med udgangspunkt i kommunens økonomiske politik. Anlægsbudgettet kan således afvige fra 120 mio. kr. i det enkelte år, men bør i gennemsnit over en årrække udgøre ca. 120 mio. kr. årligt. I budgetoplægget til er der indarbejdet en række ændringer i forhold til budgetoverslagsårene som indgik i det vedtagne Budget Ændringerne er alene af teknisk karakter og udgør følgende: 1. Fundet af asbest på Ådalens Skole har afstedkommet en forsinkelse af skolebyggeriets afslutning og merudgifter på ca. 22 mio. kr. De forventede anlægsudgifter i 2017 på 41,3 mio. kr. er indarbejdet i budgetoplægget, samtidig er den budgetlagte indtægt fra salget af Oppe Sundby Skole til byggegrunde flyttet fra 2016 til I forbindelse med overførselssagen fra 2014, er der indarbejdet budgetbeløb for 0,3 mio. kr. i Der er indarbejdet en forhøjelse på 1,1 mio. kr. af budgettet i 2016 til servicearealer vedr. byggeriet af etape II af Pedershave Omsorgscenter, jf. godkendt skema A og B for byggeriet. Forhøjelsen følger af beslutning om etablering af nyt køkken. I budgetoplægget er til 2019 videreført det årlige budget til Idrætsfacilitetspuljen under Fritidsudvalget og Teknisk Udvalgs Anlægspulje, jf. hidtidig praksis for budgetlægningen. De to anlægspuljer frigives af byrådet som en del af budgetvedtagelsen og udmøntes efterfølgende af de nævnte fagudvalg. Vinge Budgettet til Vinge, er ikke ændret i dette budgetoplæg, men der pågår et arbejde med videre konkretisering af indtægter og udgifter for projektet, der vil indgå i budgetoplægget til byrådets budgetseminar i juni I dette oplæg er der således ikke indarbejdet nye budgetbeløb for udgifter og indtægter i det nye overslagsår Samlet anlægsoversigt Af anlægsoversigten i tabel 1 fremgår for hvert år en uudmøntet pulje, der viser hvor meget budget til konkrete projekter som skal trækkes ud af budgettet for at fastholde et niveau på 120 mio. kr. om året, hvis den uudmøntede pulje er negativ eller hvor meget plads der er til at indarbejde yderligere projekter, såfremt den uudmøntede pulje er positiv. Af tabel 1 fremgår, at der er plads til at indarbejde projekter for i alt 120,6 mio. kr. i perioden , svarende til ca. 30 mio. kr. årligt. I 2016 indeholder budgetoplægget konkrete projekter for 168,8 mio. kr. inkl. Vinge, hvilket er ca. 14 mio. kr. højere end ifølge budgetoverslaget for 2016 som indgik i det vedtagne Budget /12

7 Anlægsoversigt (mio. kr.) B2015 BF2016 BO2017 BO2018 BO Udgifter - Vedtaget budget ,8 154, ,4 Udgifter - budgetoplæg ,2 120,0 120,0 120,0 120, konkrete projekter ekskl. Vinge 131,6 129,6 109,4 13,9 5,7 258,6 - Vinge 54,6 39,2 30,8 30,8 0,0 100,8 -uudmøntet pulje ,8-20,2 75,3 114,3 120,6 Indtægter - budgetoplæg 229,4-8,1-55,2-13,5 0-76,8 - Vinge -204,9-8,1-16,1-13,5 0-37,7 - Øvrige indtægter 24,5 0 39, ,1 Nettoudgifter - budgetoplæg -73,2 111,9 64,8 106,5 120,0 403,2 Budgetoplægget lægger op til en videre politisk stillingtagen i forhold til den uudmøntede pulje, men også i forhold til evt. indarbejdelse af konkrete projekter i det nye budgetoverslagsår I tabel 2 fremgår en oversigt, der viser de konkrete projekter i budgetoplæg 2016 samt størrelsen af den uudmøntede pulje i de enkelte år. Bemærk at det forudsatte anlægsniveau bør tilpasses til det økonomiske råderum og hensynet til kommunens likviditet som det fremgår af kommunens økonomiske politik. I forbindelse med det videre budgetarbejde kan det vise sig nødvendigt at reducere anlægsniveauet fra de 120 mio. kr. om året som er udgangspunktet i oplægget som følge af ovenstående hensyn. En specificeret investeringsoversigt, indeholdende de konkrete anlægsprojekter fremgår af bilag 2. Skat, tilskud og udligning Budgetoplægget er opdateret med de seneste skøn til skatter, tilskud og udligning. Det skal præciseres at tallene er forbundet med stor usikkerhed, men det er vurderet at den opdaterede prognose er mere retvisende end skønnene fra budget Omkring skatter indeholder denne første prognose kun nye skøn vedr. indkomstskat, hvorimod nyt skøn vedr. selskabsskat og grundskyld først vil blive opdateret til byrådets 1. budgetseminar i juni måned. Der er forudsat en uændret udskrivningsprocent for indkomstskat på 25,4 procent, uændret grundskyldspromille på 32,5 samt en dækningsafgift for forretningsejendomme på 2,5 promille. Prognosen er udarbejdet i KL s skatte- og tilskudsmodel, på baggrund af KL s forventninger til udfaldet af sommerens økonomiforhandlinger, de nyeste pris- og lønskøn, udviklingen i de budgetgaranterede områder m.v I KLs første skøn til prognosemodel, er det forudsat at det ekstraordinære balancetilskud på 3 mia. kr. ikke videreføres til Frederikssund kommunes andel heraf, er derfor ikke medtaget i denne første beregning, men afventer en endelig afklaring i kommende økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen. I det vedtagne budget var tilskuddet kun forudsat udbetalt i 2015, hvorfor ændringen ikke umiddelbart betyder en budgetforværring i perioden /12

8 De nye skøn indeholder en række korrektioner, hvor de største er kommenteret nedenfor. Forventet udvikling i indkomstskatter: KL forudsætter på landsplan en stigning i de kommunale skatteindtægter på 0,5 mia. kr., hvilket primært dækker over højere forventninger til den private beskæftigelse, hvorfor den forventede merindtægt modregnes i kommunernes balancetilskuddet. Nedenfor fremgår Frederikssund kommunes forventninger, sammenlignet med KLs prognose skøn: Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget i % I alt for perioden Nyeste KL Landsskøn Gl. KL Landsskøn Forskel KL landsskøn Frederikssund slutligning 2013 Frederikssund slutligning 2012 Forskel Frederikssund Forventet vækst ,2 2,5 3,2 2,5 12,4 5,5 4,2 2,6 3,2 2,0 12,0 4,3 0,0-0,1 0,0 0,5 0,4 1,2 3,6 2,1 3,0 2,5 11,2 5,9 4,2 2,9 3,2 2,2 12,5 3,9-0,6-0,8-0,2 0,3-1,3 2,0 Som det fremgår ovenfor bevirker den nyeste slutligningsstatistik for 2013 at kommunes vækst i udskrivningsgrundlaget nedjusteres med ca. -1,3 %, mens landet som helhed opjusteres med + 0,4 % i forhold til 2015 prognosen. Frederikssund kommune oplever derfor ikke den stigning i skatteprovenuet, som kommunerne modtager en negativ regulering for via balancetilskuddet. Dette sammenholdt med virkningen af den nye befolkningsprognose, som indeholder en langsommere befolkningstilvækst i forhold til 2014 prognosen, betyder at skatteprovenuet nedjusteres med ca. -23 mio. kr. i Det tabte forventes dog prognosemæssigt hentet ind i de kommende 2 budgetår, idet væksten her skønnes 2,0% højere end i sidste års prognose, grundet øgede vækst- og befolkningsskøn. I lighed med tidligere år vil kommunen som en del af den kommende økonomiaftale, blive tilbudt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for Kommunes eget skøn vil henover sommeren blive yderligere kvalificeret, blandt andet ved hjælp af den nyeste slutligningsstatistik for indkomståret Senest i forbindelse med 2. behandlingen skal byrådet beslutte, hvorvidt der skal vælges selvbudgettering eller statsgaranti for budgetåret Ændringer til tilskud og udligning: Kommunernes udgifter på overførselsområdet er hævet med baggrund i beskæftigelsesområdets finansieringsreform, hvor den isolerede nettovirkning for Frederikssund kommune kan opgøres til ca. -2,8 mio. kr. i Nettovirkningen dækker over afledte mindre korrektioner til udligningsordningen, øget balancetilskud, budgetgaranti, lov- og cirkulære- 8/12

9 program, forhøjet beskæftigelsestilskud, samt selvfølgelig de øgede overførselsudgifter grundet de lavere refusionsprocenter. Derudover er der sket en række øvrige ændringer til lov- og cirkulæreprogrammet, ændrede forventninger til den kommunale pris- og lønudvikling, som bevirker en tilsvarende nedskrivning af budgettets drift- og anlægsbevillinger m.v. Samlet virkning for budgettet: Den isolerede nettovirkning af den nye skatte- og tilskudsberegning kan opgøres til følgende: I kr. (positive tal = udgifter/mindreindtægter Indtægtssiden: Nettokonsekvenser på tilskud og udligning Nettokonsekvenser på skat Forhøjelse af beskæftigelsestilskuddet Udgiftssiden: Mindre pris- og lønfremskrivning Merudgifter refusionsreform Samlet nettovirkning i.f.t. tidligere skøn Der forventes medio juni at blive indgået en ny økonomiaftale mellem KL og regeringen. På denne baggrund vil der blive udarbejdet et nyt skøn over skatteindtægter samt tilskud og udligning, som vil indgå i det budgetoplæg som præsenteres på budgetseminaret den 25.- og 26. juni. Der vil ligeledes blive udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for 2016, som byrådet kan vælge at benytte, i stedet for selvbudgettering. Det bemærkes at der i det aktuelle budgetoplæg, ikke er indarbejdet en forventning om at kommunen modtager et tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune i Frederikssund Kommune blev i budget 2015 tildelt 11 mio. kr. Låneoptagelse Lånebekendtgørelsen giver mulighed for automatisk låneadgang til følgende områder, hvortil der er afsat budget i det nuværende grundbudget : Nettoudgiften ved at yde borgerne lån til betaling af ejendomsskat Udgifter til investering i energibesparende foranstaltninger Investeringer med optimeringspotentiale Herudover kan det forventes at økonomiaftalen i lighed med tidligere år, vil indeholde særlige lånepuljer, fx kvalitetsfondsområdet, som byrådet kan ansøge om at få del i. I vurderingen af hvorvidt en kommune kan tildeles en andel af de afsatte lånepuljer, indgår kommunens aktuelle likviditet som en vigtig parameter, hvilket var medvirkende til at Frederikssund kommunes ansøgninger til budget 2014 ikke blev imødekommet. 9/12

10 Der er i grundbudgettet for 2016 budgetteret med nedenstående forventninger til låneoptagelse. Låneoptagelsen foretages med et års forsinkelse, hvorfor låneoptagelsen i 2016 foretages med baggrund i afholdte udgifter i Tabel 8. Indarbejdet låneramme/afdrag Automatisk låneadgang: Lån til bet. af ejendomsskatter Investering i energibesparende foranstaltninger Udskiftning af lysarmaturer Modtagne lånedispensationer: Forventet ansøgning om del i generelle lånepuljer Tilbagekøb af vejbelysning fra DONG Samlet låneoptagelse Afdrag på gæld Status på tekniske rettelser: Grundbudget 2016 er tilrettet med en række tekniske rettelser, som alle tager udgangspunkt i et uændret politisk serviceniveau. De væsentligste ændringer vil blive gennemgået på budgetseminaret i juni måned. Status på den finansielle udfordring i budgetforslag 2016 Ved at tage udgangspunkt i den opgjorte kassebeholdning primo 2015, korrigeret budget 2015, samt den nuværende status på budgetforslag , kan likviditetsudviklingen opgøres til følgende. Det forventede budget for 2015 er korrigeret for den forventede nettovirkning af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015, samt frigivelse af overførsler fra 2014 i 2015/16. Graf 1. Likviditetsprognose 10/12

11 Opgørelse af foreløbigt råderum Vi er stadig meget tidligt i budgetprocessen, hvorfor en status på grundbudgettet er forbundet med megen usikkerhed. Med udgangspunkt i nuværende korrektioner, der alle er foretaget med udgangspunkt i et uændret politisk fastsat serviceniveau, kan der opgøres følgende foreløbige status på det økonomiske råderum. Tabel 9. I mio. kr. Opr./ Korr Strukturelt overskud (skatter, tilskud og udligning fratrukket driftsudgifter) Vedtaget budget Status budgetforslag Netto anlægsbudget Vedtaget budget Status budgetforslag Kasseforbrug/opsparing Vedtaget budget Status budgetforslag I forhold til budgetoverslagsårene fra det senest vedtagne budget 2015, bevirker de tekniske rettelser som nu er indregnet i grundbudget 2016, en budgetforværring/øget kasseforbrug på ( ) 44 mio. kr. Hvis der korrigeres for den indlagte implementeringspulje, som er budgetlagt med 15 mio. kr. i 2016, samt frigivelse af indefrosne driftsoverførsler fra 2014, som er budgetlagt med 20,227 mio. kr. i 2016, kan forskellen korrigeres til en forværring på kun 9,0 mio. kr. Det skal bemærkes at anlægsøkonomien omkring Vinge ikke er tilrettet i dette oplæg, og at ændringer hertil kan have stor betydning på den samlede økonomi, herunder likviditetstrækket i det enkelte budgetår. Det videre budgetarbejde Med baggrund i dette notats gennemgang må det konkluderes, at der ikke er sket en markant nettoændring i forhold til skønnet fra budget Det er vigtigt at pointere at overslagsårene i det seneste vedtagne budget 2015, allerede indeholdt en ubalance, og dermed et større kassetræk. En medvirkende årsag til ubalancen i overslagsårene, kan blandt andet forklares med følgende politiske beslutninger fra 2013/2014/2015 budgetvedtagelsen: Nedsættelse af indkomstskatten, hvor det tilkendte statstilskud løbende aftrappes. Nedsættelse af dækningsafgiften, hvor det tilkendte statstilskud løbende aftrappes. Driftsudgifter til nye ældreboliger og rehabiliteringspladser. Ekstraordinær opskrivning af budgettet til social service 11/12

12 Denne ubalance udgør fortsat en udfordring i budgetoplægget for Med den indlagte forudsætning om et årligt bruttoanlægsniveau på 120 mio. kr., kan kasseforbruget for perioden opgøres til 514 mio. kr., hvor det tilsvarende skøn for i forbindelse med budgetlægningen for 2015 kunne opgøres til 326 mio. kr. Den umiddelbart store forskel skyldes den ekstraordinære indtægt fra Vinge i budget Med en kassebeholdning primo 2016 på forventede 332 mio. kr., samt den skitserede likviditetsudvikling, er der åbenlyst behov for en række politiske initiativer, for at genetablere en fornuftig budgetbalance. Det skal bemærkes at den afledte effekt af den igangsatte optimeringsøvelse til budget 2016, ikke er indregnet i den skitserede økonomi, samt at de endelige indtægtsforudsætninger samt servicevækstrammen først kendes med sikkerhed, når der til juni indgås en økonomiaftale mellem regeringen og KL. Helt konkret er nøgledatoerne i den kommende budgetlægningsproces: juni: 1. Budgetseminar for Byrådet august: 2. budgetseminar for Byrådet 9. september: Byrådet 1. behandler budgetforslaget 7. oktober: Byrådets 2. behandling og vedtagelse af budget På seminaret den 25. og 26. juni, når der er pågået yderligere drøftelser i fagudvalgene, og resultatet af økonomiaftalen kendes, kan der bl.a. drøftes følgende, med udgangspunkt i den økonomiske politik: 1. Status på den samlede økonomi, økonomiaftale, revideret skatte- og tilskudsskøn opgørelse af revideret råderum. 2. Status og nærmere præsentation af indholdet i 2. handlingskatalog. 3. Prioritering af nye driftstiltag, som er afdækket i budgetprocessen. 4. Anlæg Prioritering indenfor den afsatte anlægsramme 5. Ændring i skattesatser hvad giver det samlede ramme af muligheder 6. Eventuel udnyttelse af lånemuligheder 12/12