Svarskrift. Til Vestre Landsret, 14. afd.

Transkript

1 J.nr.: SFS/ANL/MSH Svarskrift Til Vestre Landsret, 14. afd. I sagsnr. B : Landbrug & Fødevarer som mandatar for 1. Mellergård v/landmand Erik Gade 2. Skovlundegård I/S v/landmand Jeroen Hagting 3. Gammeleje v/landmand Carsten Høegh 4. Tokkerupgård I/S (adv. Håkun Djurhuus) mod Miljøministeriet (Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup) og Naturstyrelsen (Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup) Kammeradvokaten Telefon Vester Farimagsgade 23 Fax DK-1606 København V

2 Indholdsfortegnelse 1 SAGSØGTES PÅSTANDE Påstande overfor sagsøger 1 - Mellergård v/landmand Erik Gade Påstande overfor sagsøger 2 - Skovlundegård I/S v/landmand Jeroen Hagting Påstande overfor sagsøger 3 - Gammeleje v/landmand Carsten Høegh Påstande overfor sagsøger 4 - Tokkerupgård I/S AFGRÆSNING AF SAGENS GENSTAND Baggrunden for vandplanernes indsats for vandløb Denne retssag omhandler "et hjørne" af de statslige vandplaner Hvad denne retssag ikke omhandler OM AFVISNINGSPÅSTANDENE DE SAGSØGTE MYNDIGHEDER RETSGRUNDLAG SAGSFREMSTILLING De statslige vandplaner Der er 23 statslige vandplaner Miljømålet "god tilstand" Nærmere om hydromorfologiske kvalitetselementer, bl.a. fysiske forhold Nærmere om kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer De statslige vandplaners omfang Ikke alt grundvand og overfladevand skal opfylde miljømålet "god tilstand" Virkemidlerne i de statslige vandplaner Forberedelsesarbejdet forud for vedtagelsen af vandplanerne Kommuner og andre myndigheder er bundet af vandplanerne Særligt om tilretning af vandplanerne efter vedtagelsen Særligt om muligheden for udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb (herunder om dræning) Miljømålslovens 15 og vandrammedirektivets artikel 4, stk Manglende vedligeholdelse kan give forhøjet vandstand på marker Dyrket lavbundsjord sætter sig og kan dermed give forhøjet vandstand på marker Særligt om den supplerende høring i december Særligt om de 4 sagsøgers konkrete forhold i vandplanerne Sagsøger 1 - Mellergård v/landmand Erik Gade Udpegning af vandløbet - RyÅ Tilvejebringelse Sagsøger 2 - Skovlundgård I/S v/landmand Jeroen Hagting SIDE 2/67

3 Udpegning af vandløbene - Engebæk, Lindebjerg Bæk og Siger Bæk Tilvejebringelse Sagsøger 3 - Gammeleje v/landmand Carsten Høegh Udpegning af vandløb - Marrebæks Rende Tilvejebringelse Sagsøger 4 - Tokkerupgård I/S Udpegning af vandløb - Vivede Mølleå Tilvejebringelse ANBRINGENDER Om vandplaner og om ugyldighed Vandplaner er planer, der på nogle punkter adskiller sig fra andre planer Vandplaner er ikke forvaltningsretlige afgørelser Om domstolsprøvelse af ugyldighed Retssagens omdrejningspunkt Sagsøgernes første hovedanbringende - manglende udpegning som stærkt modificeret Afgrænsning af første hovedanbringende Udpegningen er i overensstemmelse med retsgrundlaget Naturstyrelsen har handlet i overensstemmelse med bemyndigelsen Sagsøgernes andet hovedanbringende - miljømålslovens 30, 3. pkt. - spørgsmål om "omfattende ændring" Sagsøgernes tredje hovedanbringende - miljømålslovens 30, 2. pkt. - høringsfristen i december Miljømålslovens 30, 2. pkt.: ministeren fastsætter fristen Vandrammedirektivets artikel Århuskonventionen De 4 sagsøgere havde lejlighed til at udtale sig Sagsøger 1 - Mellergård v/landmand Erik Gade Sagsøger 2 - Skovlundegård I/S v/landmand Jeroen Hagting Sagsøger 3 - Gammeleje v/landmand Carsten Høegh Sagsøger 4 - Tokkerupgård I/S Sagsøgernes fjerde hovedanbringende - aktindsigt Sagsøgernes femte hovedanbringende - official- og proportionalitetsprincip SAGSØGERNES OPFORDRINGER BEVISFØRELSE SAMMENFATNING PROCESSUELLE MEDDELELSER MOMSREGISTRERING DOKUMENTER SIDE 3/67

4 1 SAGSØGTES PÅSTANDE 1.1 Påstande overfor sagsøger 1 - Mellergård v/landmand Erik Gade Påstand 1: Frifindelse. Påstand 2: Principalt: Afvisning. Subsidiært: Frifindelse. 1.2 Påstande overfor sagsøger 2 - Skovlundegård I/S v/landmand Jeroen Hagting Påstand 1: Frifindelse. Påstand 2: Principalt: Afvisning. Subsidiært: Frifindelse. 1.3 Påstande overfor sagsøger 3 - Gammeleje v/landmand Carsten Høegh Påstand 1: Frifindelse. Påstand 2: Principalt: Afvisning. Subsidiært: Frifindelse. 1.4 Påstande overfor sagsøger 4 - Tokkerupgård I/S Påstand 1: Frifindelse. Påstand 2: Principalt: Afvisning. Subsidiært: Frifindelse. 2 AFGRÆSNING AF SAGENS GENSTAND 2.1 Baggrunden for vandplanernes indsats for vandløb Vand er en samfundsmæssig helt central ressource, som må værnes. Det er konstateret, at vandet i Danmarks søer, fjorde og åer ikke er tilstrækkeligt rent, og at de fysiske forhold i vandløbene ikke er tilstrækkeligt gode. SIDE 4/67

5 Man har fra politisk side fundet dette utilfredsstillende. Derfor har Folketinget vedtaget miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer) og deri bemyndiget Miljøministeriet og Naturstyrelsen til at rette op på forholdene via de statslige vandplaner. Vandplanerne skal sikre renere vand i grundvandet, vandløb, søer og kystnære del af havet i første planperiode ( ). Tilstanden i vandet skal forbedres, så miljømålet "god tilstand" opnås - i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv (direktiv 2000/60/EF). Politisk har man besluttet, at miljømålet "god tilstand" skal opnås ved, at udledningen af kvælstof skal reduceres med ca tons, at op til kilometer vandløb skal have ændret vedligeholdelse eller restaureres, og at op imod ejendomme skal have renset deres spildevand. For at nå målene skal der blandt andet etableres mange tusinde hektar vådområder og udlægges mange tusinde hektar randzoner. Denne retssag vedrører alene vandplanernes håndtering af de utilfredsstillende fysiske forhold i vandløb. Menneskelige aktiviteter har medført negativ påvirkning af natur- og miljøtilstanden i vandløb. Også dette har man fra politisk hold fundet utilfredsstillende. Mængden af organisk stof fra spildevand udgør et problem i vandløb, men også plante- og dyrelivet har det svært i vandløb. Det er menneskelige aktiviteter som vandindvinding, udledning af spildevand, udretning og hårdhændet grødeskæring af hensyn til afvanding, rørlægning og spærringer, der har skabt denne utilfredsstillede tilstand. Vandplanernes krav om, at vandløb skal opnå "god tilstand" vil blive opnået ved krav om ændret vandløbsvedligeholdelse og restaurering. Herved bliver variationen af planter og dyr større. De fire sagsøgere ønsker med retssagen, at deres vandløb som følge af landbrugsmæssig dræning skal udpeges som "stærkt modificeret". Sagsøgerne ønsker hermed at undgå, at deres vandløb skal opnå miljømålet "god tilstand", som gælder for naturlige vandløb, og som er det miljømål, man fra politisk side ønsker, at vandløbene skal opnå. Vestre Landsret skal tage stilling til, om Folketinget, Miljøministeriet og Naturstyrelsen har haft kompetence til at bestemme, at de pågældende fire sagsøgeres vandløb skal opnå "god tilstand" ved krav om særligt ændret vedligeholdelse. Det er Miljøministeriet og Naturstyrelsens vurdering, at Folketinget, ministeriet og styrelsen har haft kompetence til at bestemme dette inden for rammerne af miljømålsloven og vandrammedirektivet. SIDE 5/67

6 2.2 Denne retssag omhandler "et hjørne" af de statslige vandplaner Denne retssag handler i bund og grund alene om to spørgsmål vedrørende de statslige vandplaners forhold til de 4 sagsøgere, nemlig (1) spørgsmålet om, hvorvidt hele eller dele af de 6 vandløb med berøring til de 4 sagsøgeres jord skulle have været udpeget som "stærkt modificerede" efter miljømålslovens 15 (i stævningen behandlet som første hovedanbringende) og (2) spørgsmålet om, hvorvidt den supplerende høring, som Naturstyrelsen foretog i december 2011, var i overensstemmelse med miljømålslovens 30 (i stævningen behandlet som andet og tredje hovedanbringende). 2.3 Hvad denne retssag ikke omhandler Denne retssag omhandler ikke de i vandplanerne fastsatte miljømål for alle andre vandløb og øvrige omfattede vandforekomster (grundvand, søer og den kystnære del af havet), og de i indsatsprogrammet dertil knyttede virkemidler, der skal benyttes til at opnå miljømålene. Denne retssag omhandler heller ikke eventuelle konkrete økonomiske konsekvenser, som vandplanerne måtte få for de 4 sagsøgere. Stævningen synes flere steder at forudsætte, at de 4 sagsøgere, som denne retssag alene omhandler, vil lide meget store økonomiske tab som følge af de vandplaner, de hver især er omfattet af. Således fremgår det f.eks. af stævningens s. 88n, at det fra sagkyndig side har "været fremført, at reglerne meget vel kan indebære, at op mod 25 % af de danske dyrkbare landbrugsarealer er i fare for at blive vandlidende. Det er tale om et potentiel gigantisk værditab for de berørte landmænd og ikke mindst for den danske samfundsøkonomi." Den konkrete indsats fastlægges af kommunerne efter en konkret vurdering for hvert enkelt vandløb. Det sker i forbindelse med de kommunale handleplaner efter miljømålslovens kapitel 11 og navnlig de efterfølgende tilrettelser af de relevante kommunale vandløbsregulativer efter vandløbsloven. Der skal ikke gennemføres større indsats, end der er behov for. Før kommunerne igangsætter en vandløbsindsats, skal konsekvenserne vurderes for de nærliggende arealer. Her skal man blandt andet se på, om arealer bliver vådere på grund af forhøjet vandstand i dræn. Det følger således af lovforslaget til Grøn Vækst-loven (lov nr. 553 af 1. juni 2011), der bl.a. førte til ændringer af vandløbsloven, jf. lovforslag nr. L 165 af 4. marts 2011, de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3, at der for hver enkelt udpeget vandløbsstrækning, hvor indsatsen "ændret vandløbsvedligeholdelse", som ofte er tilstrækkelig som indsats overfor vandløbene, skal udarbejdes konkrete konsekvensvurderinger og konsekvenskort. Herved forstås vurderinger og kort, der konkret beskriver, hvilke arealer, der forventes at blive påvirket af den ændrede vedligeholdelse og i hvilken udstrækning. I disse vurderinger skal også indgå konsekvenser i forhold til omfanget af vådere arealer som følge af en eventuelt forhøjet vandstand i dræn mv. Miljøministeriet (Naturstyrelsen) SIDE 6/67

7 og Fødevareministeriet (NaturErhvervstyrelsen) udarbejder en landsdækkende metodebeskrivelse, et administrationsgrundlag, der skal anvendes ifm. disse konsekvensvurderinger, men det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der konsekvensvurderer, og gennemfører de nødvendige indsatser, så vandløbenes tilstand forbedres i henhold til vandplanerne. På baggrund af disse konsekvensvurderinger udbetales der kompensation til berørte landmænd inden for de økonomiske rammer af landdistriktsprogrammet, der udarbejdes i overensstemmelse med dels Rådets forordning nr af 20. september 2009 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med senere ændringer, dels lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne. Der vil kun blive gennemført indsatser, så længe der inden for disse økonomiske rammer er midler til udbetaling af kompensation. Det betyder også, at en kommunens indsats først kan iværksættes, når kommunen hos de nævnte statslige myndigheder har sikret sig, at der er økonomisk grundlag for at yde fuld kompensation til alle berørte arealer. Disse kommunale konsekvensvurderinger og efterfølgende spørgsmål om udbetaling af kompensation i den forbindelse er ikke en del af denne retssag, der som nævnt alene vedrører dels spørgsmål om vandplanernes hele eller delvise ugyldighed som følge af udpegning af de 6 vandløb med berøring til de 4 sagsøgere som stærkt modificerede, dels spørgsmål om den supplerende høring i december OM AFVISNINGSPÅSTANDENE Sagsøgerne skal hver især opfylde dansk rets almindelige krav til søgsmålskompetence i forhold til de nedlagte påstande. Der skal derfor foreligge en retstvist, som konkret og aktuelt berører sagsøgerne individuelt. Sagsøgerne kan på den baggrund hver især få prøvet deres påstand 1 ved domstolene, da denne påstand vedrører spørgsmål om, hvordan de konkret, aktuelt og individuelt er berørt af vandplanerne. Sagsøgernes påstand 2 kan til gengæld ikke prøves, da den vedrører gyldigheden generelt af den vandplan, som den pågældende sagsøger tilhører. Sagsøgerne kan således ikke have retlig interesse i f.eks. at få prøvet lovligheden af andre vandplaner eller den pågældende vandplans indsats over for søer eller brug af de forskelligartede indsatstyper i forhold til andre vandløb end dem, som retssagen omhandler. SIDE 7/67

8 4 DE SAGSØGTE MYNDIGHEDER Både Miljøministeriet og Naturstyrelsen er sagsøgt og baggrunden herfor har sagsøgerne nærmere beskrevet i stævningens afsnit 2.2 (side 10). Både Miljøministeriet og Naturstyrelsen accepterer at være sagsøgt i nærværende retssag. Miljøministeren har i vidt omfang delegeret sine beføjelser efter miljømålsloven til Naturstyrelsen, jf. 21 i bekendtgørelse nr af 8. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Nærværende svarskrift er da også et fælles svarskrift for begge de sagsøgte myndigheder. Dette fremhæves, fordi stævningen flere steder synes at forudsætte, at Naturstyrelsen er gået videre end Miljøministeriet har eller burde have været orienteret om, jf. stævningen s. 76, 3. afsnit ("På den ovenfor..") og s. 78, 5. afsnit ("Det er helt forståeligt.."), s. 78, 6. afsnit (" Den misvisende..") og 79ø (citatet fra et mødereferat). 5 RETSGRUNDLAG Miljømålsloven har efter lovens 1 til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Det følger af miljømålslovens 2, stk. 1, med tilhørende bilag 1 og 3, stk. 1, at Danmark er opdelt i 4 vanddistrikter, og for hvert af disse distrikter skal der foreligge en vandplan, der skal omfatte en periode på 6 år. Første planperiode løber dermed fra 2010 til Af miljømålslovens 3, stk. 2, fremgår det hvem, der er bundet af vandplanerne: "Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan." (fremhævet her) Forud for udarbejdelsen af vandplanerne skal der for hver planperiode udarbejdes en basisanalyse. Basisanalysen skal indeholde en analyse af overfladevandets og grundvandets karakteristika, en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand, og en økonomisk analyse af vandanvendelsen, jf. miljømålslovens 5, nr. 1, og 6. Udover basisanalysen skal der udarbejdes et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen indeholdende en tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen, ligesom der skal SIDE 8/67

9 udarbejdes en oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, jf. miljømålslovens 5, nr. 2 og 3. Den enkelte vandplan skal efter miljømålslovens 10 indeholde fastsættelsen af et miljømål for alle vandforekomster i vanddistriktet. Det generelle og overordnede miljømål for alle vandforekomster - omfattet af vandplanerne i 1. vandplanperiode ( ) - er miljømålet "god tilstand". Dette følger af miljømålslovens 12, stk. 1, der er sålydende: "Senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand, jf. dog " (understreget her) Miljømålet "god tilstand" er for overfladevand opnået, når både den "økologiske tilstand" og den "kemiske tilstand" i vandforekomsten er god, jf. miljømålslovens 12, stk. 2, 1. pkt. For grundvand er miljømålet opnået, når både den "kvantitative tilstand" og den "kemiske tilstand" i vandforekomsten er god, jf. miljømålslovens 12, stk. 2, 1. pkt. Særligt for overfladevandområder, såsom vandløb og søer, gælder efter miljømålslovens 15, at disse kan blive udpeget som kunstige eller stærkt modificerede med den konsekvens, at miljømålet alene er "godt økologisk potentiale" (og ikke "god økologisk tilstand", miljømålslovens 12, stk. 2, 1 pkt.), hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Af miljømålslovens 15 fremgår følgende: "Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på 1) miljøet generelt, 2) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter, 3) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, 4) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller 5) andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Stk.2. Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Stk.3. Udpegningen efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet. Stk.4. For områder udpeget efter stk. 1 skal der senest den 22. december 2015 være opnået et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand." (understreget her) SIDE 9/67

10 Miljømål kan i visse tilfælde fraviges. Efter miljømålslovens 16 og 17, kan således for bestemte vandforekomster fastsættes mindre strenge miljømål. Af miljømålslovens 16, stk. 1, fremgår følgende: "Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes mindre strenge mål end god overfladevandstilstand og god grundvandstilstand, hvis vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen, jf. 6, eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af kravet om god tilstand er umulig eller forbundet med uforholdsmæssig store omkostninger." Af miljømålslovens 17, stk. 1, fremgår følgende: "Nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske udformning eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau kan begrunde, at der fastsættes mindre strenge mål end god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale, eller kan begrunde manglende forebyggelse af forringelse af en vandforekomsts tilstand, hvis 1) den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand mindskes mest muligt, 2) ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af miljømålene er mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller forandringer, for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, og 3) de hensyn, der varetages ved de nye ændringer eller forandringer af vandforekomsten, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning." Efter miljømålslovens 18, kan der desuden også for bestemte vandforekomster fastsættes strengere mål end god overfladevandstilstand. Det fastsatte miljømål skal, som nævnt, efter 12, stk. 1, som udgangspunkt være opnået senest ved udgangen af 1. vandplanperiode den 22. december Efter miljømålslovens 19, stk. 1 og 2, kan denne tidsfrist for opnåelse af miljømål dog forlænges under nærmere omstændigheder: "Vurderes det, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand ikke af de grunde, der er nævnt i stk. 2, kan opnås inden for de fastsatte frister, kan fristerne forlænges med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålene. SIDE 10/67

11 Stk.2 En forlængelse af fristen kan kun begrundes med, at 1) der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider fristen, 2) der ville være uforholdsmæssig store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, eller 3) de naturlige forhold ikke muliggør en forbedring af vandforekomstens tilstand inden for fristen." For hvert vanddistrikt udarbejdes et indsatsprogram med henblik på at sikre den fastsatte målopfyldelse i vandplanen inden for den fastsatte tidsfrist, jf. miljømålslovens 23 og 24. Det følger af 28, stk. 1, nr. 5, at miljøministeren for hvert vanddistrikt udarbejder en et forslag til vandplan. Forslaget sendes i høring hos de relevante offentlige myndigheder, der efter 28, stk. 2, kan fremkomme med indsigelser mod forslag til prioriteringen af foranstaltninger i det samlede indsatsprogram. På baggrund af det oprindelige forslag og de fremkomne indsigelser vedtager ministeren herefter et endeligt forslag til vandplan, jf. 28, stk. 3. Efter vedtagelse af forslag til vandplan i henhold til 28, stk. 3, sørger miljøministeren for offentlig annoncering, ligesom ministeren fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod forslaget, jf. særligt 29, stk. 1 og 3. I det omfang denne 6 måneders høring giver anledning til ændringer, inden vandplanerne vedtages endeligt regulerer 30 spørgsmålet om, hvorvidt der skal høres på ny. Af miljømålslovens 30 fremgår følgende: "Hvis der i forbindelse med vedtagelsen af den endelige vandplan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af vandplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Miljøministeren fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til vandplan, skal proceduren i 28, 29 og 31 følges." (understreget her) Efter en supplerende høring på baggrund af 30, vedtager miljøministeren de endelige vandplaner, jf. lovens 29, stk. 5. Miljøministeren sørger efter miljømålslovens 31, stk. 1, for offentlig annoncering af de endeligt vedtagne vandplaner. SIDE 11/67

12 Efter vedtagelsen af de statslige vandplanerne er kommunerne forpligtede til at udarbejde såkaldte "vandhandleplaner" for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og dens indsatsprogram inden for kommunens geografiske område, jf. miljømålslovens 31 a, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal vedtage et forslag til handleplan senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse, og dette forslag skal annonceres. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser mod vandhandleplansforslaget, jf. i det hele miljømålslovens 31 b. Kommunerne har ansvaret for endeligt at vedtage de kommunale vandhandleplaner inden den 22. december 2012, jf. lovens 31 c, stk. 1, 31 a, stk. 2 og 25, stk SAGSFREMSTILLING 6.1 De statslige vandplaner Der er 23 statslige vandplaner Det følger som nævnt af miljømålsloven, at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer. Vandplanernes miljømål, indsatsprogrammer og prioriteringer mv. trådte i kraft den 22. december 2011, jf. bekendtgørelse nr af 15. december Danmark er efter miljømålslovens 2, stk. 1, med tilhørende bilag 1, opdelt i 4 vanddistrikter: (1) Sjælland/Lolland-Falster, (2) Bornholm, (3) Jylland/Fyn med øer med undtagelse af de grænseoverskridende vandløbsoplande i Sønderjylland, og (4) De grænseoverskridende vandløbsoplande i Sønderjylland. For hvert vanddistrikt skal der foreligger en vandplan, jf. miljømålslovens 3. De 4 vanddistrikter er af Naturstyrelsen opdelt i 23 hovedvandoplande, og for hver af disse er der udarbejdet en vandplan. De 23 vandplaner viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller såkaldt miljømål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets vandløb, søer, kystvande og grundvand. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, hvoraf fremgår hvilke redskaber, eller såkaldte virkemidler, der skal i brug for at nå de mål, der er opstillet i vandplanerne. Et eksempel på en af de 23 vandplaner er vandplanen for hovedvandopland 1.2, Vandplan Limfjorden, jf. bilag 10 (1) Miljømålet "god tilstand" Det følger af miljømålsloven, at forringelser i tilstanden af alle overfladevandområder og grundvandsforekomster skal forebygges, jf. lovens 11. Derudover fastsætter miljømålsloven krav om, at alt grundvand og overfladevand som udgangspunkt skal opfylde miljømålet god tilstand senest den 22. december 2015, jf. lovens 12, stk. 1. SIDE 12/67

13 Overfladevand, herunder vandløb, har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god, jf. lovens 12, stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt der er god økologisk tilstand i et vandløb bedømmes ud fra smådyrsfaunaen i vandløbet ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste, og 1 er den dårligste tilstand. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6, er kravet om god tilstand dog sat til denne faunaklasse. Herved ønskes sikret, at den eksisterende tilstand ikke forringes. Er den nuværende tilstand i stedet faunaklasse 7, er målet sat til denne faunaklasse (høj tilstand). For vandløb af en særlig type, den såkaldte "blødbundstype", er miljømålet god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4. Denne type af vandløb er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald, ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk. Vandløb af blødbundstypen er forholdsvis begrænset i sin udbredelse og omfatter primært vandløb i egne af landet, hvor terrænet naturligt er meget fladt, og hvor bunden er blød. Målfastættelse i form af DVFI-værdier fastsættes efter kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, samt såkaldte hydromorfologiske kvalitetselementer. Det er de biologiske kvalitetselementer, der fastlægger miljømålene, mens det er de hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske elementer, som skal anvendes til at understøtte disse mål gennem en eventuel indsats. Hydromorfologiske kvalitetselementer er (a) morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) (b) vandføring, dynamik og forbindelse til grundvandsforekomster og (c) vandløbets kontinuitet. Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer er (a) temperatur, iltforhold, salinitet, forsuringstilstand, næringsstofforhold og (b) koncentrationer af alle prioriterede stoffer og andre stoffer, som udledes i betydende mængder i vandområdet. Mange vandløb er i større eller mindre grad udsat for menneskeskabte, fysiske påvirkninger, der ikke er så omfattende, at der er grundlag for at udpege vandløbene som stærkt modificerede vandområder. Mere herom i senere i afsnit 6.2. SIDE 13/67

14 Nærmere om hydromorfologiske kvalitetselementer, bl.a. fysiske forhold Opfyldelse af miljømålet om god økologisk tilstand for faunaen forudsætter, at de hydromorfologiske kvalitetselementer har en tilstand, der sikrer denne opfyldelse. Hovedparten af de danske vandløb er fysisk ændrede som følge af udretning, nedgravning, hårdhændet vedligeholdelse, opstemning m.v. Forringede fysiske forhold er hovedårsagen til, at den biologiske tilstand er forringet i mange vandløb. I de tilfælde, hvor målsætningen i et vandløb ikke er opfyldt, vurderes det, hvorvidt årsagen til dette helt eller delvist beror på forringede fysiske forhold, og om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. God økologisk tilstand vil som udgangspunkt ikke være forenelig med en omfattende grødeskæring samt oprensning, der omfatter bortgravning af sten- og grusbund Nærmere om kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Nogle vandløbsstrækninger påvirkes af kemiske og fysisk-kemiske faktorer. Udledning af spildevand kan være et problem for vandløbenes kvalitet. Udledningen stammer fra spildevand fra bebyggelser i det åbne land, renseanlæg m.v. Ud over krav til DVFI værdierne er der i vandplanerne fastsat vejledende værdier for indholdet af de stoffer, der findes i spildevand. De nærmere krav for opfyldelse af god tilstand fastsættes på grundlag af bekendtgørelse nr af 23. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. For en gennemgang af den tekniske fastlæggelse af målet om god økologisk tilstand og god kemisk tilstand kan også henvises til vandplanen for hovedvandopland 1.2, Vandplan Limfjorden, jf. bilag 10 (1), side Der kan også henvises til bilag 9 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (bilag L) De statslige vandplaners omfang Vandplanerne omfatter i alt ca km vandløb, ca. 960 søer og ca. 160 fjorde og kystvande kystvande. Langt hoveddelen af de i vandplanerne omfattede vandløb, søer og kystvande skal opfylde miljømålet "god tilstand". SIDE 14/67

15 Cirka 30 % af Danmarks vandløb er omfattet af indsatsprogrammet i de statslige vandplaner. Havde de resterende 70 %. været inddraget i planerne, ville andelen af vandløb med miljømålet "god tilstand" have været markant lavere. Således er ca km af Danmarks ca km ikke er omfattet af vandplanerne, og af disse ca km udgøres den overvejende del af drængrøfter, som formodentligt ville have været klassificeret som kunstige (eller stærkt modificerede). For søerne kan oplyses at vandplanen kun omfatter få procent af det samlede antal søer i Danmark, idet der findes flere end hundrede tusind mindre søer som ikke har en specifik målsætning i vandplanerne. For de marine områder er alle fjorde og kystnære vande omfattet af planerne Ikke alt grundvand og overfladevand skal opfylde miljømålet "god tilstand" Alt grundvand og overfladevand skal i udgangspunktet, som nævnt, opfylde miljømålet god tilstand senest den 22. december Miljømålslovens 15 åbner mulighed for, at et overfladevandområde, f.eks. et vandløb, kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, jf. de nærmere skønsmæssige krav hertil i lovens 15, stk. 1, der er en implementering af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3. At et konkret overfladevandområde, f.eks. et vandløb, i en vandplan er udpeget som kunstigt eller stærkt modificeret betyder ikke, at der ikke længere er knyttet et miljømål til overfladevandområdet. Miljømålet er, at det pågældende vandløb eller lignende senest den 22. december 2015 skal have opnået et "godt økologisk potentiale" og en "god kemisk tilstand", jf. miljømålslovens 15, stk. 4. Om dette miljømål henvises til bekendtgørelse nr af 23. december 2009 og til vandplanen for hovedvandopland 1.2, Vandplan Limfjorden, jf. bilag 10 (1), side 17 og 19. Af 15, stk. 3 og 4, fremgår det endvidere, at udpegningen af stærkt modificerede vandområder ikke vedvarende må udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandområder inden for vanddistriktet. Godt økologisk potentiale fastsættes efter samme principper som god økologisk tilstand og tager udgangspunkt i værdierne for det vandområde (vandløb, sø eller kystvand), som det stærkt modificerede vandområde ligner mest. Det skal således ske ved, at der er svage ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale. Det maksimale og gode økologiske potentiale fastsættes individuelt for de biologiske kvalitetselementer afhængigt af hvor stor den biologiske effekt vil være, som følge af den fysiske ændring. I forhold til DVFI faunaklasserne betyder miljømålet godt potentiale, at vandløbet i de tilfælde, hvor der kan fastsættes en målsætningsklasse, ofte vil skulle opnå fanunaklasse 4. SIDE 15/67

16 Derudover gælder det også for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, at forringelser i tilstanden skal forebygges, jf. miljømålslovens 11. Der henvises i forlængelse heraf til afsnit 6.2 nedenfor vedrørende den konkrete procedure ved udpegning af vandløb som kunstige eller stærkt modificerede Virkemidlerne i de statslige vandplaner Som nævnt følger det af miljømålsloven, at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer. I vandplanerne fastsættes miljømål for alle vandforekomster, som er omfattet af vandplanlægningen, og i indsatsprogrammet angives de virkemidler, der skal benyttes til opnåelse af miljømålene. Indsatsprogrammet er reguleret i miljømålslovens kap. 8 med tilhørende bekendtgørelser. Som et eksempel på et indsatsprogram henvises til vandplanen for hovedvandopland 1.2, Vandplan Limfjorden, jf. bilag 10 (1), side I tabel (side 38) er indsatsprogrammet med de forskellige virkemidler opregnet for hovedoplandet Limfjorden. Virkemidlerne går igen i de forskellige vandplaner. Virkemidler er nærmere beskrevet i Naturstyrelsens virkemiddelkatalog (bilag A). Nogle af virkemidlerne er generelle og gælder uafhængigt af vedtagelsen af vandplanerne. Det drejer sig f.eks. om kravet om randzoner, der følger af lov nr. 591 af 14. juni 2011 som ændret ved lov nr af 18. juni 2012 og kravet om efterafgrøder, der følger af lovbekendtgørelse nr. 415 af 3. maj 2011 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Lovene henhører under Fødevareministeriets ressort. Andre virkemidler er specifikke og er alene fastsat i vandplanerne. Det fremgår således af de endelige vandplaner, at der skal gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger. Vandløbsindsatsen omfatter to hovedtyper, nemlig (1) ændret vandløbsvedligeholdelse og (2) vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer. Naturstyrelsen har udarbejdet Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer opdateret maj 2012 (bilag B). Retningslinjernes bilag 1-13 fremlægges som bilag C-P. Disse retningslinjer er benyttet af Naturstyrelsen selv ved udarbejdelse af vandplanerne, herunder indsatsprogrammerne. I forhold til indsatsen "ændret vandløbsvedligeholdelse" fremgår det af samtlige vandplaner at "vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt", jf. vandplanen for hovedvandopland 1.2, Vandplan Limfjorden, jf. bilag 10 (1), side 68 (vandplanernes retningslinje nr. 18 til kommunerne, jf. bilagets side 64). Dette er ikke ensbetydende med generel og ensartet be- SIDE 16/67

17 grænsning af vandløbsvedligeholdelsen, som ellers antydet i stævningen s. 30, 40, 42, 52 og 65. Vedligeholdelsen skal ikke nødvendigvis ophøre i vandløb, der i vandplanerne har fået tilknyttet indsatsen "ændret vandløbsvedligeholdelse". Vandløbsvedligeholdelsen skal ændres for at nå målet om, at vandløbet skal være i god tilstand. Af vandplanernes fremgår således også en række vejledende krav til, hvordan en miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse kan foretages. Hermed indikeres, at andre hensyn f.eks. dyrkningsinteresser, tekniske forhold, kulturhistorie m.v. ligeledes indgår i vurderingen af, hvordan den konkrete vedligeholdelse udføres og optegnes i vandløbsregulativet, der indeholder vedligeholdelsesforskrifterne. I hvor høj grad - og med hvilke tiltag - vedligeholdelsen skal ændres, skal kommunerne som nævnt ovenfor vurdere for hvert enkelt vandløb i forbindelse med de kommunale handleplaner og navnlig de efterfølgende tilrettelser af de relevante kommunale vandløbsregulativer. Der skal ikke gennemføres større indsats, end der er behov for Forberedelsesarbejdet forud for vedtagelsen af vandplanerne Forud for vandplanernes vedtagelse er gået et omfangsrigt forberedelsesarbejde, jf. den nærmere regulering er heraf i miljømålslovens 5-6. De daværende amter har på den baggrund udarbejdet en basisanalyse, jf. lovens 5, nr. 1. Basisanalysen har bestået i en opsamling af viden om vandområdernes tilstand og om de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne samt af en første vurdering af behovet for en indsats for at kunne opfylde vandrammedirektivet. Basisanalysen består af to dele. Basisanalyse del 1 var gennemført den 22. december 2004 og blev foretaget af amterne. Basisanalyse del 1 for HUR-området fremlægges som bilag Q. Analysen omfattede kategorisering af overfladevand og grundvand, samt en beskrivelse af menneskeskabte påvirkninger. Basisanalysens del 2 blev gennemført i foråret 2006 og blev ligeledes udarbejdet af amterne. Basisanalyse del 2 for HUR-området fremlægges som bilag R. Analysen omfattede bl.a. risikoen for, at de enkelte vandområder ikke skulle kunne opfylde deres målsætning Risikoanalysen (del 2) var en sortering af vandforekomsterne i to hovedkategorier de vandforekomster, der vurderedes at kunne opfylde målsætningerne ved udgangen af 2015 og de, der sikkert eller med en vis sandsynlighed ikke vil kunne opfylde målsætningerne i For sidstnævnte kategori blev det vurderet, hvilke typer af påvirkninger, der i 2015 måtte antages at være årsagen til den manglende målopfyldelse. Risikovurderingen var baseret på de målsætninger, der var fastlagt i det tidligere amts regionplan. SIDE 17/67

18 Basisanalysen skal indeholde en økonomisk analyse af vandanvendelsen, jf. lovens 6, stk. 1, nr. 3. Analysen fremlægges som bilag S. Efter udarbejdelse af en basisanalyse skulle der også udarbejdes et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen med tilhørende tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen, jf. miljømålslovens 5, nr. 2. Arbejdsprogrammet blev offentliggjort den 22. december 2006 (bilag T). Endelig skulle der i forberedelsesfasen efter lovens 5 udarbejdes en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, jf. 5, nr. 3. Oversigten blev sendt i offentlig høring i 6 måneder i perioden den 22. juni december Oversigten fremlægges som bilag U. Samtidigt indledtes en idéfase, som markerede, at den egentlige udarbejdelse af vandplanerne blev indledt. I løbet af idéfasen havde andre myndigheder og private i perioden 22. juni december 2007 mulighed for at komme med idéer og forslag til vandplanlægningen. Udkast til vandplaner blev herefter sendt i høring efter miljømålslovens 29, stk. 1. Forslag til vandplanerne var således i offentlig høring i perioden 4. oktober 2010 til 6. april Herudover gennemførte Naturstyrelsen en supplerende høring over ændring til forslag til vandplanerne i perioden 3. december 2011 til 10. december Sagsøger har fremlagt Naturstyrelsens høringsnotat af 22. december 2011 for vandplanerne (bilag 9). Heri forholder styrelsen sig til de indsigelser, der blev rejst under høringsprocedurerne. Forud for vandplanernes vedtagelse er der i øvrigt gennemført en række økonomiske analyser. To ministerielle virkemiddeludvalg har analyseret, hvordan man mest omkostningseffektivt kunne implementere vandrammedirektivet. Herunder blev der gennemført analyser af forskellige virkemidlers omkostningseffektivitet. I den forbindelse fremlægges rapport fra det såkaldte "Virkemiddeludvalg I" som bilag V og fra det såkaldte "Virkemiddeludvalg II" som bilag W Kommuner og andre myndigheder er bundet af vandplanerne Kommuner og andre myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanerne og har pligt til inden for deres respektive ansvarsområder at iværksætte de tiltag, som indsatsprogrammet foreskriver og sikre gennemførelsen af vandplanerne og efterfølgende kommunale vandhandleplaner, jf. nærmere miljømålslovens 3, stk. 2. Det betyder, at kommunale og statslige myndigheder ved udøvelsen af deres beføjelser inden for lovgivningens rammer skal lægge planerne til grund. SIDE 18/67

19 Kommunerne er forpligtede til at udarbejde en vandhandleplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område, jf. miljømålslovens kap 11. Kommunernes har ansvar for at vedtage de kommunale vandhandleplaner inden den 22. december 2012, jf. lovens 31 c, stk. 1, 31 a, stk. 2 og 25, stk. 2. Kommunerne har på den baggrund vedtaget forslag og offentliggjort disse senest den 22. juni 2012, svarende til senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse, jf. miljømålslovens 31 b, stk. 1. Som eksempel på en kommunal vandhandleplan kan der henvises til Odense Kommunes forslag til vandhandleplan offentliggjort i juni 2012 (bilag X). Der henvises i øvrigt til det anførte i afsnit nedenfor om vandplanernes placering i det planretlige rammestyringssystem Særligt om tilretning af vandplanerne efter vedtagelsen Som det er fremgået, er de statslige vandplaner er et stort og omfattende landsdækkende planlægningsprojekt. Der har efter planernes endelige vedtagelse i december 2011 vist sig behov for at fortage mindre ændringer af fejl og unøjagtigheder i vandplanerne. Naturstyrelsen er blevet opmærksom på, at nogle vandløb, der i vandplanerne er udpeget som "naturlige", skulle have været udpeget "kunstige", fordi vandløbene ikke findes på gamle kort (normalt kort fra 1870). Det betyder, at et par af de vandløb, der er omfattet af denne retssag, og som er udpeget som naturlige, vil blive berigtiget og få ændret deres status til at være kunstige i vandplanerne, jf. afsnit nedenfor. I øvrigt iværksætter Naturstyrelsen for en sikkerheds skyld en gennemgang af alle km vandløb i vandplanerne for at sikre, at der ikke er yderligere vandløb, der skulle have været udpeget som kunstige. 6.2 Særligt om muligheden for udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb (herunder om dræning) Miljømålslovens 15 og vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3 Som nævnt er der mulighed for, at et vandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret. En sådan udpegning kan ske, hvis det vurderes, at miljømålet "god tilstand" (lovens 12) ikke kan opnås uden ændringer af områdets fysiske udformning - f.eks. ved en ændret vandløbsvedligeholdelse - der vil have betydelige negative virkninger på de forhold, der er opregnet i 15, stk. 1, nr. 1-5, f.eks. miljøet generelt (nr. 1), havnefaciliteter (nr. 2) eller vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning (nr. 4), jf. også vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3. Udpegningen af vandløb mv. som kunstige eller stærkt modificerede efter miljømålslovens 15, stk. 1, kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniske SIDE 19/67

20 vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning, jf. 15. stk. 2. De sagsøgte myndigheders anvendelse af muligheden for at udpege vandløb mv. som kunstige eller stærkt modificerede er særligt beskrevet tre steder, hvortil der henvises. For det første i Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om vandløb om karakteriseringen af vandløb og indsatsprogrammet på vandløbsområdet fra december 2011 (bilag Y), for det andet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (bilag B), side (afsnit og 1.2.5), og for det tredje i bilag 12 til sidstnævnte retningslinjer (bilag O) Der kan henvises til arbejdspapiret fra december 2011 side 6-9 og 13-19, hvor Naturstyrelsens overvejelser beskrives vedrørende brugen af muligheden for at udpege vandløb mv. som kunstige eller stærkt modificerede. Det fremgår her, at i alt ca km. vandløb i vandplanerne er udpeget som kunstige, mens ca km. vandløb er udpeget som stærkt modificerede. Forholdet til og overensstemmelsen med den relevante vejledning fra EU- Kommissionen om identifikation og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder (Guidance Document no. 4) gennemgås også. Den nærmere to-delte procedure, der - jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3, litra a og litra b - skal følges og har været fulgt i forbindelse med udpegning af vandløb som stærkt modificerede og kunstige, beskrives i arbejdspapirets side 8-9. (Direktivets artikel 4, stk. 3, er næsten ordret gengivet i miljømålslovens 15.) Endelig beskrives i arbejdspapiret overvejelserne om den specifikke brug i vandplanerne af landbrugsmæssig dræning som begrundelse for udpegning af vandløb som stærkt modificerede i udkast til vandplaner, jf. arbejdspapirets side 15. Denne begrundelse er kun benyttet i begrænset omfang, og som det fremgår a.st. i arbejdspapiret skyldes det sagsøgtes vurdering af, at miljømålet god tilstand, jf. miljølovens 12, kan opnås enten ved ændret vedligeholdelse eller restaurering uden, at disse virkemidler vil have en betydelig negativ indvirkning på den landbrugsmæssige dræning eller miljøet, jf. lovens 15, stk. 1. At vandløbsstrækninger anvendes til landbrugsmæssig dræning betyder således ikke i sig selv, at strækningen skal udpeges som stærkt modificeret. Hvis der ved en rimelig indsats kan opnås god økologisk tilstand i vandløbet (f.eks. ved ændret vedligeholdelse), uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på f.eks. bebyggede arealer, miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning, har sagsøgte ikke udpeget en given strækning som stærkt modificeret. Hvis opnåelse af god tilstand er vurderet til at ville have meget betydelige konsekvenser, kan en strækning omvendt være udpeget som stærkt modificeret. De sagsøgte myndigheder har i forbindelse med forberedelsen af vandplanerne vurderet, at indsatsen om forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af op til km vandløb kan medføre en påvirkning af arealer langs vandløb svarende til ca ha ud- SIDE 20/67

21 over det pligtige randzoneareal. Vurderingen bygger på et fagligt skøn foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Grundlaget for den faglige vurdering fremgår af forskningsinstitutionernes Notat fra april 2009 vedrørende virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet (bilag W). Følgende fremgår i forlængelse heraf i notat af 22. februar 2011 fra Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet om konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse (bilag Z): det ikke kan udelukkes, at ophør/ændret vedligeholdelse kan nedsætte drænsystemers funktion enten ved overlejring (dræn dækkes af bundmateriale) eller ved, at dykkede udløb tætner til (tilstopning af drænrør). Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at kvantificere eller lokalisere denne problematik, da den i givet fald kan variere meget mellem forskellige vandløb og formentlig også mellem forskellige strækninger af et vandløb. Som nævnt i afsnit 2.3 er det i øvrigt en forudsætning for at kommunerne kan igangsætte en vandløbsindsats på baggrund af vandplanerne og de kommunale vandhandleplaner, at der gennemføres en konkret konsekvensvurdering, der viser hvilke arealer, der kan forventes at blive påvirket af indsatsen. I vurderingerne indgår også konsekvenser i forhold til drænede arealer. Det er først i forbindelse med de konkrete konsekvensvurderinger, at det vil være muligt at vurdere de faktiske konsekvenser, og om der er konkret grundlag for at gennemføre indsatsen. Viser det sig, at en indsats vil få vidtrækkende konsekvenser for arealerne langs vandløbet, vil indsatsen ikke blive gennemført i den påtænkte form. For et konkret eksempel i vandplanerne på udpegning af vandløb mv. som kunstige eller stærkt modificerede henvises til vandplanen for hovedvandopland 1.2, Vandplan Limfjorden, jf. bilag 10 (1), side og Manglende vedligeholdelse kan give forhøjet vandstand på marker Det synes at fremgå af stævningen, at vandplanernes indsatsprogram er den primære årsag til problemer med oversvømmede marker. Stævningen undlader dog at omtale, at ændringer over årtier i jord og dræn kan være endnu vigtigere for udbredelse og varighed af oversvømmelser. Der redegøres kort for sådanne ændringer nedenfor i dette afsnit. Drænede arealer har regelmæssigt behov for vedligeholdelse af drænrørene og omdræning for at sikre effektiv afvanding af markerne. Et nedgravet rørsystem fungerer således ikke optimalt til evig tid. Baggrunden er bl.a. mekanisk nedbrydning af rørene, langsom nedbrydning af tørv, nedbrydning af materialer om- SIDE 21/67

22 kring drænrørene og indtrængende rødder m.v. Afhængig af jordbunden forventes ældre drænsystemer at virke effektivt i ca år. Levetiden på lavbundsjord, som typisk findes tæt på vandløbene, er dog kun ca. 30 år. Drænene, der ligger i Danmarks landbrugsjord, er primært anlagt fra ca til ca Drænene er derfor dimensioneret ud fra erfaringer hos de personer, som oprindeligt anlagde dem. Drænene er typisk dimensioneret efter mindre årlig og mindre intens nedbør, end vi får i dag. F.eks. får vi nu mindst 10 procent mere årlig nedbør, end da drænsystemerne blev planlagt. Videncenter for Landbrug, der er en del af Landbrug & Fødevarer, har opgjort behovet for at omdræne til ca hektar om året. Så meget bliver der imidlertid slet ikke omdrænet, jf. bilag Æ. Manglende vedligeholdelse af dræn kan således være hovedårsag til at jorde langs vandløbene bliver påvirket af vand fra vandløbene Dyrket lavbundsjord sætter sig og kan dermed give forhøjet vandstand på marker Derudover forekommer det, at landbrugsjord langs vandløbene synker sammen eller sætter sig som følge af dræning og dyrkning, hvilket også kan have betydning for, om der kommer vand på markerne. Jordens niveau langs mange vandløb er således lavere i dag, end da opdyrkningen startede for årtier tilbage. Sænkninger af jordoverfladen på op til 1 til 2 meter som følge af dræning er ikke udsædvanlig. Jorden "sætter sig, fordi det organiske stof i jorden omsættes, når det udsættes for luftens ilt, som det sker ved f.eks. dræning og pløjning. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at flere hundredtusinder af hektar lavbundsjord langs danske vandløb har allerede sat sig, jf. bilag Ø. At jordens niveau langs vandløbene er faldende kan altså også være hovedårsag til at jorde langs vandløbene bliver påvirket af vand fra vandløbene. 6.3 Særligt om den supplerende høring i december 2011 Forslag til vandplanerne for de 23 hovedvandoplande blev af Naturstyrelsen i overensstemmelse med proceduren i miljømålslovens 28 og 29 sendt i en bred offentlig høring i perioden 4. oktober 2010 til den 6. april På vandløbsområdet omfattede de oprindelige vandplansforslag ca km vandløb omfattet af et miljømål, herunder ca km med indsatser i første planperiode ( ). SIDE 22/67

23 Efter udløber af høringsfristen den 6. april 2011 var der indkommet over høringssvar, herunder Landbrug og Fødevarers 88 sider lange svar af 6. april 2011 (bilag Å). De indkomne høringssvar medførte en række ændringer i de oprindelige forslag til vandplaner, og en del af ændringerne fandt Naturstyrelsen skulle sendes i supplerende høring i december 2011 hos de, der var væsentligt berørt heraf. Overordnet bestod de ændringer, der blev sendt i supplerende høring i december 2011, af følgende: Vandløbsstrækninger: der ikke længere indgik i planlægningen med ændret karakterisering med nye indsatser med indsatser, der var justeret i forhold til tidligere der var kommet ind i planlægningen der var saltvandspåvirkede med ændret indsats i forhold til vandindvinding Spærringer i vandløb: der udgik af planlægningen med justeret indsats i de kommende vandplaner med indsats undtaget i de kommende vandplaner Søer: hvor restaurering ikke længere indgik i planlægningen med nye eller ændrede restaureringsindsatser Mere konkret medførte disse ændringer i forhold til vandløb følgende mellem den oprindelige og supplerende høring: at at at at at der udgik km vandløb omfattet af et miljømål af vandplanerne, indsatsen bortfaldt for km vandløb omfattet af vandplanerne, km vandløb fik fastsat en ændret indsat. Dette tal omfatter både de vandløb, hvor indsatsen blev ændret fra restaurering til ændret vedligeholdelse, eller hvor indsatsen blev reduceret til enten ændret vedligeholdelse eller restaurering, 105 km vandløb blev omfattet af vandplanerne og for ca. 12 km af disse, blev der fastsat en indsats, samt 960 km vandløb omfattet af vandplanerne, hvor der ikke tidligere var planlagt en indsats, fik fastsat en indsats. SIDE 23/67

24 I forhold til søer medførte ændringerne, at virkemidlet restaurering udgik for 12 søer, mens det blev anvendt som nyt virkemiddel i 8 andre søer. Den supplerende høring blev annonceret på Naturstyrelsens hjemmeside fredag den 2. december 2011 (bilag AA), hvoraf det samtidig fremgik, at høringen ville vare fra lørdag den 3. december 2011 til og med lørdag den 10. december Videre blev den supplerende høring lørdag den 3. december 2012 meget bredt annonceret i følgende 20 aviser: Bornholms Tidende, Fyns Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Helsingør Dagblad, JydskeVestkysten, Nordjyske Stiftstidende, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Ringkøbing/Skjern, Morsø Folkeblad, Randers Amtsavis, Skive Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Århus Stiftstidende, Dagbladet Ringsted+Roskilde+Køge, Frederiksborg Amts Avis mandag-fredag, Holbæk Amts Venstreblad, Kalundborg Folkeblad, Lolland Falsters Folketidende, Sjællandske, Herning Folke Blad, Horsens Folkeblad, Midtjyllands Avis og Vejle Amts Folkeblad. Af dagbladsannoncen fremgik, at kort over ændringer var tilgængelig på (bilag AB). Desuden var følgende anført i annoncen: "Høringssvar afgives på Naturstyrelsens hjemmeside. På ligger link til høringsblanket og vejledning. Alternativt kan høringssvar sendes med brev til Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København. Såfremt man ikke har adgang til internettet, kan Miljøministeriets Informationscenter tlf oplyse om lokal enhed, hvor besigtigelse af kortmateriale kan ske. Naturstyrelsen skal opfordre til, at myndigheder og borgere i forbindelse med afgivelse af eventuelle bemærkninger angiver, på hvilken måde de anser sig for berørt af ændringen, herunder bl.a. ved angivelse af ejendomsnr. Høringssvar skal være modtaget hos Naturstyrelsen senest den 10. december 2011." Udover Naturstyrelsens egen omfangsrige annoncering, gjorde en del landbrugsrådgivere og organisationer, herunder landbrugsorganisationer, af egen drift i starten af december 2011 selv opmærksom på den supplerende høring og den tilhørende frist. Det drejede sig bl.a. om Nordsjællands Landboforening, LandboForeningen Midt Jylland, Landboforeningen Nordjylland, Østdansk LandbrugsRådgivning, Landbrugsrådgivning Syd, Jysk Landbrugsrådgivning og Bæredygtigt Landbrug. Desuden fremgik den supplerende høring også af Landbrugsavisen. SIDE 24/67

25 På Naturstyrelsens hjemmeside var der, som nævnt i styrelsens annonce, jf. ovenfor, en vejledning til, hvor den enkelte kunne se, om vedkommende var berørt af ændringerne, samt hvordan den pågældende elektronisk kunne afgive sit supplerende høringssvar. Som bilag AC fremlægges Naturstyrelsens notat af 17. september 2012 vedrørende baggrunden for den supplerende høring, hvortil hører de vejledninger, der fremgik på styrelsens hjemmeside i forbindelse med den supplerende høring. Såfremt den enkelte havde svært ved at forstå Naturstyrelsens elektroniske vejledning eller elektroniske kortmateriale på styrelsens hjemmeside, eller den enkelte ikke havde internetadgang, kunne Miljøministeriets Informationscenter kontaktes med henblik på fysisk at besigtige kortmaterialet hos den nærmeste lokale enhed, ligesom det altid var muligt at komme med sine bemærkninger pr. brev. Den tekniske del af den supplerende høring, der skete via Naturstyrelsens hjemmeside, stod Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) for. KMS har i den forbindelse oplyst, at indberetningssystemet eller høringssystemet teknisk set bestod af to websystemer (bilag AD): 1. En kortdel (MiljøGIS) til udpegning af det berørte geografisk område, og 2. En blanketdel (flere trin) til afgivelse af kommentarer, vedhæftning af dokumenter m.v. Videre har KMS oplyst, at begge websystemer var tilgængelige fra den 2. december 2011 kl. 13. Fra den 2. december 2011 kl. ca. 16 blev MiljøGIS imidlertid overbelastet, hvilket medførte meget lange svartsider. Fra lørdag aften den 3. december 2011 blev svartiderne noget kortere, da et forbedret MiljøGIS-system gik i luften. Fra mandag den 5. december 2011 kl. ca. 13 var systemet tilpasset den høje brugerbelastning, og fra dette tidspunkt fungerede systemet fint. I den resterende del af høringsperioden blev der ikke konstateret overbelastning af systemet, ud over en enkelt periode af 15 minutters varighed. Der henvises i det hele til KMS' notat af 12. januar 2012 (bilag AD). Muligheden for via Naturstyrelsens hjemmeside elektronisk at afgive supplerende høringssvar var åben indtil den 10. december 2011 kl Reelt modtog Naturstyrelsen både fysiske og elektroniske høringssvar til og med 13. december Høringssvar modtaget efter den 10. december 2012 blev behandlet på samme måde, som svar modtaget før fristens udløb. Der indkom i alt høringssvar i den supplerende høring, herunder elektroniske og 568 pr. brev. Til sammenligning var der som tidligere nævnt efter udløber af høringsfri- SIDE 25/67

26 sten den 6. april 2011 i forbindelse med den oprindelige høring indkommet ca høringssvar. De elektroniske svar var indsendt af 987 private grundejere, herunder landmænd, 50 kommuner, 21 organisationer og foreninger m.v. og 22 erhvervsvirksomheder. De 568 svar, der var modtaget pr. brev, kan ikke umiddelbart henføres til afsendertype. Samtlige 1648 svar blev gennemgået af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen foretog således ikke en nærmere vurdering af, om de afgivne høringssvar kom fra myndigheder eller borgere, der var væsentligt berørt. Ingen høringssvar blev derfor afskåret på forhånd med henvisning til, at vedkommende ikke var væsentligt berørt af en ændring. Af de indkomne høringssvar rejste 110 efter Naturstyrelsens opfattelse "væsentlige nye spørgsmål", hvorved menes spørgsmål, der ved en indledende "screenings-øvelse" blev vurderet til potentielt at kunne føre til en ændring. 82 af disse gav anledning til justeringer i de ændrede vandplaner, herunder i forhold til udpegning, målsætning og vandløbsindsats, mens de resterende 28 blev vurderet til ikke at give anledning til ændring i vandplanerne. Vandplanernes miljømål, indsatsprogrammer og prioriteringer mv. trådte i kraft den 22. december 2011, jf. bekendtgørelse nr af 15. december På vandløbsområdet omfattende de endelige vandplaner ca km vandløb, herunder ca km med indsatser i første planperiode ( ). 6.4 Særligt om de 4 sagsøgers konkrete forhold i vandplanerne Sagsøger 1 - Mellergård v/landmand Erik Gade Erik Gades bedrift (Mellergård) er beliggende i Jammerbugt Kommune, og er derved omfattet af vandplan 1.2 for Limfjorden. Vandplanen omfatter følgende specifikt målsatte overfladevande: km vandløb, 158 søer samt hele Limfjorden, hvis opland dækker ca. 1/6 af Danmark Udpegning af vandløbet - RyÅ Ifølge fra OIS (Offentlige InformationsServer - er Erik Gade umiddelbart ejer af en række ejendomme (marker), der tilgrænses af følgende fire vandløb: RyÅ, Albæk, Gråsten Rende og Rend Bæk. Vandløbet Landbækken tilgrænser ikke umiddelbart ejendom, som Erik Gade er ejer af. SIDE 26/67

27 Kort 1: Kortet viser de relevante vandløb på og omkring Erik Gades ejendom. De sorte pile på kortet illustrerer strømretningen i det enkelte vandløb. De orange vandløbsstrækninger har fået indsatsen "Ændret vandløbsvedligeholdelse". Kortet er udarbejdet af Naturstyrelsen. Som sagens bilag 11(1) har Erik Gade fremlagt en oversigt over Mellergårds marker. Denne oversigt stemmer ikke overens med angivelserne i kort 1 umiddelbart ovenfor. Oversigten indeholder således flere ejendomme (marker), end hvad der fremgår af kort 1. Erik Gade opfordres til at oplyse, hvad baggrunden er for denne diskrepans. Såfremt forskellen skyldes, at Erik Gade har forpagtet noget jord, opfordres han til at fremlægge dokumentation herfor i form af en forpagtningsaftale. Ud fra sagsfremstillingen i stævningen, er det centrale vandløb umiddelbart RyÅ. Ca. 0,42 km af dette vandløb tilgrænser Erik Gades ejendom. Til sammenligning er ca. 355 km af RyÅs vandsystem (dvs. inkl. såkaldt afledere) medtaget i vandplanerne. Erik Gade opfordres til at tilkendegive, hvorvidt han er enig heri. Ry Å er et vandløb, som er opstået naturligt i landskabet. Således fremgår vandløbet af målebordsblad ( ) (bilag AE og AF), ligesom også vandløbets størrelse gør, at der SIDE 27/67

28 ikke er tvivl om, at det er opstået naturligt. Vandløbet er et såkaldt typologi 3 vandløb af normaltypen. Type 3 omfatter de største vandløb. Om Ry Å's miljømål og indsatser i den endelige vandplan kan oplyses følgende: Ry Å er et naturligt vandløb, der kan opnå miljømålet "god tilstand". Ry Å er på nuværende tidspunkt kategoriseret i faunaklasse 4 svarende til en moderat økologisk tilstand. RyÅ skal derfor op i faunaklasse 5, for at opnå miljømålet "god tilstand". Årsagen til den manglende målopfyldelse skyldes dårlige fysiske forhold i vandløbet. " (bilag 22(1), 23 (1) og 24 (1)). Miljømålet skal opnås ved en "ændret vandløbsvedligeholdelse" (bilag 24(1)). Der er gennem årene foretaget reguleringer i form af udretning og i visse tilfælde flytning af Ry Å og vandløbet Albæk, som afleder til Ry Å. Der er dog ikke foretaget sådanne ændringer, at Ry Å ikke vil kunne opfylde miljømålet om "god tilstand". I forlængelse heraf bemærkes, at der netop er konstateret god økologisk tilstand (målopfyldelse) i forhold til en stor del af Ry Å opstrøms den omhandlende strækning, hvor der ligeledes er foretaget regulering. Der er ligeledes målopfyldelse i tilløbet Albæk på hele den nedre del Tilvejebringelse I oprindelige forslag til vandplan 1.2 for Limfjorden var der fastsat følgende for denne sag relevante indsatser (bilag AG): "Ændret vedligeholdelse" for at skabe mere varierede fysiske forhold (Ryå) og for at begrænse okkerbelastningen (Landbækken), "Vandløbsrestaurering" til forbedring af fysiske forhold (Landbækken), og kontinuitet ved genåbning af rørlagte vandløb (Rend Bæk) Fjernelse af spærringer (Rend Bæk) Spildevandsindsats (omkring Gråsten Rende) Fristen for målopfyldelse ("god tilstand") for Landbækken, Rend Bæk og Gråsten Rende blev allerede i det oprindelige vandplansforslag udskud til efter 1. planperiode som følge af manglende faglig viden, jf. miljømålslovens 19. Der var ingen fristudskydelse for Ryå. Erik Gade afgav i marts 2011 et høringssvar i forbindelse med den oprindelige høring, som Naturstyrelsen som nævnt i afsnit ovenfor gennemførte i perioden 4. oktober 2010 til den 6. april 2011 (bilag 25 (1)). I høringssvaret kom Erik Gade med følgende indsigelser: Indsigelser mod fjernelse af spærringen i Rend Bæk Indsigelser vedrørende efterafgrøder SIDE 28/67

29 Indsigelser vedrørende randzoner Erik Gade fremkom ikke i sit høringssvar med indsigelser mod, at der for den relevante strækning af Ryå (og Landbækken) var fastsat en indsats, nemlig indsatsen "ændret vedligeholdelse". I den reviderede vandplan udgik indsatsen "vandløbsrestaurering" for Landbækken og fjernelsen af spærringer ved Rend Bæk. Indsatsen for genåbning af rørlægning (ved Rend Bæk), spildevandsindsatsen (omkring Gråsten Rende) og indsatsen "ændret vedligeholdelse" (Ryå og Landbækken) blev opretholdt. (bilag AH) At "vandløbsrestaurering" udgik skyldtes, at man ønskede at afvente effekten af, om alene gennemførelsen af en "ændret vedligeholdelse" i 1. første planperioden ( ) var tilstrækkelig til at opnå miljømålet god økologisk tilstand. Endelig kom der i den reviderede vandplan en ny indsats ("ændret vedligeholdelse) ind på vandløbet Gråsten Rende. Ca. 0,4 km af dette vandløb tilgrænser sagsøgers ejendom. Baggrunden for den nye indsats var, at den oprindelige høring havde gjort det klart, at der var behov for indsats for både spildevandsrensning i det åbne land og ændret vandløbsvedligeholdelse. Som anført af sagsøger på stævningens side 31, medførte de indsigelser, der fremkom i den oprindelige høringsperiode, ikke, at der i forhold den for sagen relevante strækning af Ry Å blev foretaget ændringer i de oprindelige offentliggjorte høringsforslag til vandplan i forhold til miljømål og indsats. Det bemærkes, at den nedre del af Ry Å (Åbybro til udløb) i den reviderede vandplan fik indsats en indsats i form af "ændret vedligeholdelse". På stævningens side 31 har sagsøger videre anført, at han var høringsberettiget i forhold til vandløbet Landbækken, der i de reviderede vandplaner fik justeret en planlagt restaureringsindsat, således at denne udgik, mens indsatsen i form af "ændret vedligeholdelse" blev fastholdt. I den forbindelse anføres yderligere på stævningen side 31, at Erik Gade, ikke nåede at afgive høringssvar under den supplerende høring. Nærmere hedder det, at "Erik Gade blev ikke opmærksom på muligheden for at afgive høringssvar, før høringsfristen var sprunget". Dette er ikke korrekt. Erik Gade indsendte således den 9. december 2012, dvs. før den supplerende høringsfrist udløb den 10. december 2011, et elektronisk høringssvar til Naturstyrelsen via styrelsens hjemmeside (bilag AJ og AK). SIDE 29/67

30 Erik Gade valgte selv ikke at fremkomme med nogen bemærkninger i høringssvaret vedrørende Landbækken m.v. I stedet omhandlede høringssvaret alene den nedre del af RyÅ, hvor Erik Gade ikke er lodsejer. I den endelige vandplan blev indsatsen "ændret vedligeholdelse" opretholdt for Landbækken, Ryå og Gråsten Rende (bilag AL). Det samme gjaldt spildevandindsatsen omkring Gråsten Rende og indsatsen vedrørende genåbning af rørlagt vandløbsstrækning ved Rend Bæk. Udsættelsen af fristen for målopfyldelse ("god tilstand") for Gråsten Rende udgik som følge af beslutningen om både at gennemføre indsatsen "ændret vedligeholdelse" og indsatsen mod spildevand i 1. planperiode. Særligt i forhold til den (for denne sag) relevante strækning af Ryå blev der således ikke i forbindelse med vedtagelsen af den endelige vandplan foretaget ændringer af det oprindeligt offentliggjorde vandplansforslag, som på væsentlig måde berørte borgere og/eller myndigheder Sagsøger 2 - Skovlundgård I/S v/landmand Jeroen Hagting Skovlundgård drives i I/S form og blev etableret i Interessentskabet er et samarbejde mellem Jeroen Hagtings og Karin Hagting, der ejer ejendommen Tyndkærvej 4, 6823 Ansager og Lisbeth og Jan Hagting (Jeroen Hagtings forældre), der ejer ejendommen Gårdevej 25, 6323 Ansager. Skovlundegård I/S er beliggende i Varde Kommune og er reguleret af to vandplaner henholdsvis vandplan 1.10 for Vadehavet og vandplan 1.8 for Ringkøbing Fjord. Vandplan 1.10 for Vadehavet omfatter følgende specifikt målsatte overfladevande: km vandløb, 60 søer og 5 kystvande, herunder hele Vadehavet, mens vandplan 1.8 for Ringkøbing Fjord omfatter følgende specifikt målsatte overfladevande: km vandløb, 52 søer og 2 kystvande, herunder hele Ringkøbing Fjord Udpegning af vandløbene - Engebæk, Lindebjerg Bæk og Siger Bæk I forhold til Skovlundgård I/S, er der ifølge sagsøger 2 umiddelbart tre relevante vandløb, nemlig Siger Bæk, Engebæk og Lindbjerg Bæk. Disse vandløb er ifølge Miljøministeriets MiljøGIS henholdsvis 4,2 km, 6,5 km og 2 km lange. På baggrund af oplysninger fra Varde Kommune ejer interessenterne i Skovlundgård I/S en række ejendomme (marker), der tilgrænses af vandløbene Engebæk og Siger Bæk. Lindbjerg Bæk tilgrænser ikke umiddelbart ejendom, som sagsøger 2 er ejer af: SIDE 30/67

31 Kort 2: Kortet viser de relevante vandløb ved de matrikler (rødt skraveret), som ejes af sagsøger nr. 2, Skovlundgård I/S. De sorte pile på kortet illustrerer strømretningen i det enkelte vandløb. De orange vandløbsstrækninger har fået indsatsen "Ændret vandløbsvedligeholdelse". Kortet er udarbejdet af Naturstyrelsen. Som sagens bilag 29(2) har sagsøger fremlagt en oversigt over Skovlundgård I/S's ejendomme (marker). Denne oversigt stemmer over ens med angivelserne i ovenstående kort 2. Vandløbet Engebæk er oprindeligt opstået naturligt i landskabet, og vandløbet fremgår derved på målebordsblad fra 1870 (bilag AM). Vandløbet er et såkaldt typologi 1 vandløb, hvilket betyder, at der er tale om et lille vandløb. Vandløbet har normalbund og (modsat et vandløb med blød bund) og en bredde på ca. 1-2 meter. Om Engebæks miljømål og indsatser ved vedtagelsen af den endelige vandplan kan oplyses følgende: Engebæk er et naturligt vandløb, der kan opnå miljømålet "god tilstand". På nuværende tidspunkt er Engebæks nederste 2 km kategoriseret i faunaklasse 4 svarende til en moderat økologisk tilstand. Den mellemste ene kilometer er kategoriseret i faunaklasse 3 svarende til en ringe økologisk tilstand. På de øverste 2 kilometer er vandløbet kraftigt okkerbelastet, hvorfor tilstanden her er dårligere end "god tilstand". Engebæk skal have mindst faunaklasse 5 for at opnå miljømålet "god tilstand". SIDE 31/67

32 Miljømålet "god tilstand" skal opnås ved en ændret vandløbsvedligeholdelse til reduktion af okkerbelastning og forbedring af de fysiske forhold, jf. nedenfor. Frist for målopfyldelse er udskudt til efter 2015, jf. MML 19. Engebæk er, som nævnt, oprindeligt opstået naturligt i landskabet, men vandløbet bærer præg af efterfølgende regulering. Der er dog ikke foretaget sådanne ændringer, at vandløbet ikke vil kunne opfylde miljømålet om "god tilstand". Det har dog efter vedtagelsen af vandplanerne vist sig, at de øverste 700 meter af Engebæk er menneskeskabt et sted, hvor der ikke tidligere har været vand. På denne strækning er vandløbet dermed kunstigt, og miljømålet skal rettelig her være "godt økologisk potentiale". De 700 meter tilgrænser ikke direkte sagsøgers ejendom, men ligger i nærheden heraf (se kort 2 og bilag AN). Disse forhold vedrørende Engebæk vil blive berigtiget i vandplanen, jf. afsnit ovenfor. Hele Engebæk er kraftig påvirket af okker, hvilket udgør den primære årsag til den manglende målopfyldelse. Okker stammer fra pyrit, som et mineral, som er en kemisk forbindelse mellem jern og svovl. Pyritten findes i jordbunden og kan ligge uforandret i flere tusinde år. Okker kan både være giftigt, og det kan lægge sig som et lag på vandløbets bund og på de planter, der vokser i vandet. Desuden kvæler det fiskene og smådyrene, når det lægger sig som et uigennemtrængeligt lag på gællerne. Okker forekommer, fordi jernholdige lag i jorden tørlægges f.eks. ved dræning. Jernen udvaskes derefter i vandet som okker, som Fe2+ eller Fe3+ ioner. Påvirkningen kan sammenlignes med forurening fra f.eks. spildevand. Reduktion af belastningen kan ske ved at hæve vandstanden, så jorden igen er vandholdig, ligesom planter i vandløbet kan være med til at omsætte giftige jernforbindelser og filtrere vandet. Reduktion af okkerbelastningen tager tid. Der er tale om en øvre vandløbsstrækning og enhver reduktion af okker her vil øge muligheden for målopfyldelse længere nedstrøms i vandløbet. Vandløbet Lindbjerg Bæk er opstået naturligt i landskabet, og vandløbet fremgår derved på målebordsblad fra 1870 (bilag AO). Vandløbet er et såkaldt typologi 1 vandløb, hvilket betyder, at der er tale om et lille vandløb. Vandløbet har normal bund (modsat et vandløb med blød bund). Om Lindbjerg Bæks miljømål og indsatser i den endelige vandplan kan oplyses følgende: Lindbjerg Bæk er et naturligt vandløb, der kan opnå miljømålet "god tilstand". SIDE 32/67

33 Lindbjerg Bæk er på nuværende tidspunkt kategoriseret i faunaklasse 4 svarende til en moderat økologisk tilstand, og skal således op i faunaklasse 5 for at opnå miljømålet "god tilstand". Miljømålet skal opnås ved en ændret vandløbsvedligeholdelse til reduktion af okkerbelastning. Frist for målopfyldelse er udskudt til efter 2015, jf. MML 19. Hele Lindbjerg Bæk er kraftig påvirket af okker, hvilket udgør den primære årsag til den manglende målopfyldelse. Der henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende okker i Engebæk. Udover okkerbelastningen vurderes Lindbjerg Bæk også at være påvirket af organisk belastning/spildevand fra spredt bebyggelse. Lindbjerg Bæk er, som nævnt, opstået naturligt, men er efterfølgende blevet reguleret i form af udretning. Der er dog ikke foretaget sådanne ændringer, at vandløbet ikke vil kunne opfylde miljømålet om "god tilstand". Vandløbet Siger Bæk er et såkaldt typologi 1 vandløb, hvilket betyder, at der er tale om et lille vandløb. Vandløbet har normal bund (modsat et vandløb med blød bund). Vandløbet er ca. 4,2 km langt, og har en bredde på 0,6-0,75 meter. Om Siger Bæk miljømål og indsatser i de den endelige vandplan kan oplyses følgende: Siger Bæk er (oprindeligt) udpeget som et naturligt vandløb, der kan opnå miljømålet "god tilstand". Siger Bæk er kraftigt påvirket af okkerforurening, hvorfor tilstanden her er dårligere end "god tilstand". Faunaklassen kan ikke bestemmes. Siger Bæk skal op i faunaklasse 5 for derved at opnå miljømålet "god tilstand". Miljømålet "god tilstand" skal opnås ved en ændret vandløbsvedligeholdelse til reduktion af okkerbelastning. Frist for målopfyldelse er udskudt til efter 2015, jf. MML 19. Hele Siger Bæk er kraftig påvirket af okker, hvilket udgør den primære årsag til den manglende målopfyldelse. Der henvises til bemærkningerne herom ovenfor vedrørende okker i Engebæk. Udover okkerbelastningen vurderes Siger Bæk også at være påvirket af organisk belastning/spildevand fra spredt bebyggelse. SIDE 33/67

34 Det har efter vedtagelsen af de endelige vandplaner vist sig, at Siger Bæk er menneskeskabt på hovedparten af vandløbets forløb. Vandløbet skulle derfor i sin helhed have været udpeget som kunstigt med det tilsvarende miljømål "godt økologisk potentiale" (bilag AP). Dette forhold vedrørende Siger Bæk vil blive berigtiget i vandplanen, jf. afsnit ovenfor Tilvejebringelse I oprindelige forslag til vandplan 1.10 for Vadehavet og vandplan 1.8 for Ringkøbing Fjord var der fastsat følgende for denne sag relevante indsatser for Siger Bæk, Engebæk og Lindebjerg Bæk (bilag AQ): "Ændret vedligeholdelse" for at skabe mere varieret fauna (bilag 50(2)), "Vandløbsrestaurering" til forbedring af de fysiske forhold og til begrænsning af okker ved genslyngning/vandstandshævning (bilag 51(2) og 52(2)). Fristen for målopfyldelse ("god tilstand") blev allerede i det oprindelige vandplansforslag udskudt til efter 1. planperiode, jf. miljømålslovens 19. Dette skyldtes, at man ikke præcist kendte tidshorisonten for målopfyldelse for de okkebelastede vandløb. Det vides således ikke, om okkerudvaskningen reduceres i løbet af 2 år eller 10 år. Med genslyngning menes, at regulerede og dybt nedgravede vandløb restaureres således, at der reetableres et nyt slynget vandløbsprofil, hvor vandløbsbunden/vandstanden samtidigt hæves. Dermed sikres en permanent høj vandstand på de omkringliggende arealer, hvorved de pyritholdige arealer sættes under vand og okkerudvaskningen stoppes. I de reviderede vandplaner blev indsatsen "ændret vedligeholdelse" opretholdt, mens "vandløbsrestaurering" udgik (bilag 45(2) og bilag AR). At "vandløbsrestaurering" udgik skyldtes, at man ønskede at afvente effekten af, om alene gennemførelsen af en "ændret vedligeholdelse" i 1. første planperioden ( ) var tilstrækkelig til at opnå miljømålet god økologisk tilstand. På stævningens side 43 har sagsøger anført, at man hverken i forbindelse med den oprindelige høring eller den supplerende høring afgav et høringssvar "grundet afmagt overfor situationen". I de endelige vandplaner var der alene fastsat én indsats, nemlig "ændret vedligeholdelse" (til begrænsning af okker). Fristen for målopfyldelse ("god tilstand") var forsat udskudt til efter 1. planperiode, jf. miljømålslovens 19. (bilag AS) Sagsøger 3 - Gammeleje v/landmand Carsten Høegh Carsten Høeghs bedrift (Gammeleje) er beliggende i Lolland Kommune, og er reguleret af vandplan 2.5 for Smålandsfarvandet. SIDE 34/67

35 Denne vandplan omfatter km vandløb, 60 søer større end 5 ha søer og områderne omkring sydvestsjælland og den nordlige del af Lolland-Falster, i alt 18 kystafsnit Udpegning af vandløb - Marrebæks Rende I forhold til Gammeleje er det centrale vandløb Marrebæks Rende, som er et vandløb, der er opstået naturligt i landskabet, og vandløbet fremgår derved på målebordsblad fra 1870 (bilag AT). Vandløbet er på 14 km, hvoraf ca meter har fået en indsats. Marrebæks Rende er et såkaldt typologi 2 vandløb, hvilket betyder, at det er et mellemstort vandløb. Vandløbet har blød bund (modsat et vandløb med normal bund) og en bredde på 2 meter ved Lille Købelev. På baggrund af oplysninger fra OIS er Carsten Høegh umiddelbart ejer af følgende ejendomme (marker), der tilgrænser Marrebæks Rende: SIDE 35/67

36 Kort 3: Kortet viser de relevante vandløb ved de matrikler (rødt skraveret), som ejes af sagsøger nr. 3, Gammeleje v/landmand Carsten Høegh. Den sorte pil på kortet illustrerer strømretningen i vandløbet. Den orange vandløbsstrækning i Marrebæks Rende har fået indsatsen "Ændret vandløbsvedligeholdelse". Kortet er udarbejdet af Naturstyrelsen. Som sagens bilag 57(3) har Carsten Høgh fremlagt en oversigt over Gammellejes samlede areal. Denne oversigt stemmer ikke overens med angivelserne i kort 3 umiddelbart ovenfor, idet ejendommen Karlebybej 5 ifølge OIS umiddelbart har et større areal end angivet i bilag 57(3). Carsten Høgh opfordres til at oplyse, hvad baggrunden er for denne diskrepans, ligesom han opfordres til at angive om han forpagter jord. Om Marrebæks Rendes miljømål og indsatser i den endelige vandplan kan oplyses følgende: Marrebæks Rende er et naturligt vandløb, der kan opnå miljømålet "god tilstand". SIDE 36/67

37 Marrebæks Rendes tilstand er på nuværende tidspunkt kategoriseret i faunaklasse 1 svarende til en ringe økologisk tilstand, og skal således op i faunaklasse 4 (blød bund) for derved at opnå miljømålet "god tilstand". Miljømålet "god tilstand" skal opnås ved en ændret vandløbsvedligeholdelse til ændring af de fysiske forhold på ca meter af vandløbsstrækningen. Frist for målopfyldelse er udskudt til efter 2015, jf. MML 19. Marrebæks Rende vurderes i øvrigt at være påvirket af organisk belastning/spildevand fra spredt bebyggelse. Der henvises til bemærkningerne herom ovenfor vedrørende den tilsvarende påvirkning i Lindbjerg Bæk. Sagsøger anfører i stævningen på side 52, at Marrebæks Rendes kun skal opnå faunaklasse 2 i første planperiode. Dette er ikke korrekt. Den fremskrevne tilstand er vurderet til DVFI 2, når den indsats, som kommunen har planlagt på spildevandsområdet, er gennemført, men kravet til faunaklassen er 4. I stævningen på side 53 fremføres det også, at faunaklassen i Marrebæks Rende ikke vil kunne ændres, så længe vandløbet påvirkes af spildevand, og at enhver indsats dermed vil være forgæves. Heller ikke dette er korrekt. Den fjernelse af spildevand, der er planlagt, vurderes kun at kunne bringe faunaklassen op på 2, hvorfor det er helt nødvendigt med en forbedring af de fysiske forhold også for, at miljømålet "god tilstand" kan nås Tilvejebringelse I oprindelige forslag til vandplan 2.5 for Smålandsfarvandet var der fastsat følgende for denne sag relevante indsatser for Marrebæks Rende (bilag AU): "Ændret vedligeholdelse" for at skabe mere varieret fauna (bilag 77(3)) Vandløbsrestaurering" til forbedring af fysiske forhold (bilag 77 (4)) Fristen for målopfyldelse ("god tilstand") blev for den for denne sag relevante del af Marrebæks Rende ikke i forbindelse med det oprindelige forslag udsat miljømålslovens 19 (bilag AU). Carsten Høegh afgav på vegne af Marrebæks Rende Ålaug et høringssvar i forbindelse med den oprindelige høring, som Naturstyrelsen gennemførte i perioden 4. oktober 2010 til den 6. april 2011 (bilag 80 (3)). I dette høringssvar blev der ifølge stævningen (side 53), redegjort "grundigt for Marrebæks Rendes beliggenhed, forløb, historie, formål, morfologi, vedligeholdelse og konsekvenser ved vandplan 2.5's indsatskrav". Desuden afgav Carsten Høegh på egne vegne i april 2011 et høringssvar vedrørende Marrebæks Rende (bilag 81 (3)). SIDE 37/67

38 I høringssvarene kom Carsten Høegh bl.a. med følgende indsigelser: Marrebæks Rende er klassificeret forkert. Vandløbet kræves klassificeret som kunstigt eller stærk modificeret. Store dele af Marrebæks Rende har en forkert indsats i form af vandløbsrestaurering Store dele af Marrebæks Rende har en forkert indsats i form af ændret vedligeholdelse I den reviderede vandplan (bilag AV) udgik en mindre del af Marrebæks Rende af planen. Desuden udgik indsatsen "vandløbsrestaurering" for hele Marrebæks Rende. At "vandløbsrestaurering" udgik skyldtes, at man ønskede at afvente effekten af, om alene gennemførelsen af en "ændret vedligeholdelse" i 1. første planperioden ( ) var tilstrækkelig til at opnå miljømålet god økologisk tilstand. I forhold til indsatsen "ændret vedligeholdelse" udgik denne for en del af Marrebæks Rende, mens indsatsen blev opretholdt for den resterende del. På stævningens side 53 har sagsøger anført, at han var høringsberettiget i forhold til de reviderede vandplaner, fordi der er blevet "ændret i indsatserne for den del af Marrebæks Rende, som løber på Gammeleje". Ved den supplerende høring afgav Carsten Høegh den 8. december 2012 tre høringssvar vedrørende Marrebæks Rendes (bilag 83 (3), bilag 84 (3) og bilag 85 (3)). Desuden afgav han et høringssvar på vegne af Marrebæks Rendes Ålaug (bilag 86 (3)). Såvel ved den oprindelige høring som ved den supplerende høring henviste Carsten Høegh til en rapport fra marts 2011 udarbejdet af Casper Szilas. Rapporten er fremlagt som bilag 65 (3). Carsten Høeghs supplerende høringssvar blev gennemgået af Naturstyrelsen, men styrelsen fandt ikke, at høringssvarene rejste væsentlige nye spørgsmål, som kunne føre til ændringer i vandplanerne. I den endelige vandplan var der alene fastsat én indsats for Marrebæks Rende, nemlig "ændret vedligeholdelse". Fristen for målopfyldelse ("god tilstand") blev samtidig udskudt til efter 1. planperiode, jf. miljømålslovens 19. (bilag AW) Sagsøger 4 - Tokkerupgård I/S Tokkerupgård er beliggende i Faxe Kommune. Bedriften er derved reguleret af vandplan 2.6 for Østersøen. SIDE 38/67

39 Vandplan 2.6 for Østersøen omfatter 402 km vandløb, 23 søer og kystvande mod Østersøen, dels ved den sydøstlige del af Sjælland, dels ved den sydlige del af Lolland-Falster, i alt 6 kystafsnit Udpegning af vandløb - Vivede Mølleå I forhold til Tokkerupgård er det centrale vandløb Vivede Mølleå. Vandløb er opstået naturligt i landskabet, og vandløbet fremgår derved på målebordsblad fra 1870 (bilag AX). Vandløbet er på 13,1 km, hvoraf 940 meter (med insats) tilgrænser Tokkerupgård. Vandløbet er et såkaldt typologi 1 vandløb, hvilket betyder, at der er tale om et lille vandløb. Vandløbet har en bredde på ca. 1,5 2,5 meter ved jernbanen ved Tokkerup. På baggrund af oplysninger fra OIS omfatter Tokkerupgård I/S følgende ejendomme (marker), der tilgrænser Vivede Mølleå: Kort 4: Kortet viser de relevante vandløb på og omkring Tokkeruågård I/S. Den sorte pil på kortet illustrerer strømretningen i vandløbet. Strækninger med indsatsen "Ændret vandløbsvedligeholdelse" er angivet med orange farve. Kortet er udarbejdet af Naturstyrelsen. SIDE 39/67

40 Som sagens bilag 89(4) er fremlagt en oversigt over Tokkerupgårds marker. Denne oversigt stemmer ikke overens med angivelserne i kort 4. Ifølge OIS tilhører det med gult markerede område således ikke umiddelbart Tokkerupgård. Sagsøger opfordres til at oplyse, hvad baggrunden er for denne diskrepans. Såfremt forskellen skyldes, at sagsøger har forpagtet noget jord, opfordres han til at fremlægge dokumentation herfor i form af en forpagtningsaftale. På stævningens side 60 er det anført, at Vivede Mølleå er et udrettet vandløb med et snorlige forløb. Dette er ikke korrekt. Både nedstrøms Ganebro (1,6 km nedstrøms Tokkerup) og opstrøms Tokkerup har vandløbet et snoet forløb. Den omstændighed, at vandløbet over kortere strækninger har et udrettet forløb, medfører ikke, at vandløbet skal udpeges som stærkt modificeret, idet det ikke vurderes at være til hinder for at vandløbet vil kunne opfylde sin målsætning. Det samme gælder det forhold, at vandløbet er gravet ned. Vivede Mølleå er desuden også nævnt ved navns nævnelse på målebordsbade fra 1870 (bilag AX). Endvidere gives der på stævningens side 62 udtryk for, at det havde været mere korrekt, hvis Vivede Mølleå var blevet målsat som et vandløb med blød bund. Imidlertid bemærkes, at for at kunne udpeges til blødbundsvandløb, skal bundsubstratet naturligt være blødt og overvejende organisk. Dette er ikke i tilstrækkelig grad tilfældet for Vivede Mølleå, hvor bundsubstratet snarer består af grus og sten. Endelig anføres på stævningens side 59, at det landskab, hvor Tokkerupgård og Vivede Mølleå er beliggende, generelt kan karakteriseres som næsten fladt. Det er ikke korrekt, at karakterisere denne del af Sjælland som et fladt område. Kun ca. 1,5 km fra Vivede Mølleå ligger Horsebanke, der er 43 m høj. Desuden ligger vandløbsbunden i kote 21, og det fald skal udlignes på de ca. 10 km, der er til kysten. Om Vivede Mølleå miljømål og indsatser i den endelige vandplan kan oplyses følgende: Vivede Mølleå er et naturligt vandløb, der kan opnå miljømålet "god tilstand " Vivede Mølleå er på nuværende tidspunkt kategoriseret i faunaklasse 3 svarende til en ringe økologisk tilstand, og skal således op i faunaklasse 5 (normal bund) for derved at opnå miljømålet "god tilstand". Miljømålet "god tilstand" skal opnås ved en ændret vandløbsvedligeholdelse på 1316 meter af vandløbsstrækningen. Det fremgår af stævningens side 66, at Vivede Mølleå på nuværende tidspunkt skulle være kategoriseret i faunaklasse 2. Dette er ikke korrekt. Ved tilsyn den 29. juni 2004 blev vandløbet undersøgt og kategoriseret til faunaklasse 3 (bilag AY). SIDE 40/67

41 Vivede Mølleå vurderes i øvrigt at være påvirket af organisk belastning/spildevand fra spredt bebyggelse. Der henvises til bemærkningerne herom ovenfor vedrørende den tilsvarende påvirkning i Lindbjerg Bæk Tilvejebringelse I oprindelige forslag til vandplan for Østersøen var der fastsat følgende for denne sag relevante indsatser for Vivede Mølleå (bilag AZ): "Ændret vedligeholdelse" henblik på at sikre mere varierede fysiske forhold i vandløbet Vandløbsrestaurering" til forbedring af fysiske forhold og ved genåbning af rørlagte vandløb I det oprindelige forslag var der ikke angivet spærringer, der skulle fjernes, de prikker, der vises på Web-gis på stævningens side 66, er alle afslutningen af rør i sidevandløbene og disse rør skulle optages som følge af indsatsen "genåbning af rørlagte vandløb". Fristen for målopfyldelse ("god tilstand") blev for den for denne sag relevante del af Vivede Mølleå ikke i forbindelse med det oprindelige forslag udsat miljømålslovens 19 (bilag AZ). Svend Poulsen, der er dagligleder af Tokkerupgård, afgav høringssvar i forbindelse med den oprindelige høring, som Naturstyrelsen gennemførte i perioden 4. oktober 2010 til den 6. april 2011, jf. bilag 96(4) og 97(4). I høringssvarene kom Svend Poulsen bl.a. med følgende indsigelser: Vivede Mølleå er klassificeret forkert. Vandløbet bør klassificeres som stærk modificeret. En genåbning af det rørlagte vandløb vil medføre en stærkt forringet markform. Den omhandlede arealer er sårbare overfor ophør eller delvis ophør af vedligeholdelsen. Ønsker dialog med myndighederne om tiltagene i vandplanen, da vurderingen af sagsøgers ejendom bør ske på et andet grundlag end det grundlag Naturstyrelsen har lagt til grund. SIDE 41/67

42 I den reviderede vandplan udgik indsatsen "vandløbsrestaurering", herunder genåbning af rørlagte vandløb, mens indsatsen "ændret vedligeholdelse" blev opretholdt. Se i det hele bilag AÆ). At "vandløbsrestaurering" udgik skyldtes, at man ønskede at afvente effekten af, om alene gennemførelsen af en "ændret vedligeholdelse" i 1. første planperioden ( ) var tilstrækkelig til at opnå miljømålet god økologisk tilstand. Endelig kom der i den reviderede vandplan en ny indsats ("ændret vedligeholdelse) ind på en mindre strækning (54 meter) af Vivede Mølleå, der ved en fejl ikke tidligere havde haft en indsats. Disse 54 meter tilgrænser sagsøgers ejendom. Svend Poulsen afgav høringssvar i forbindelse med den supplerende høring over de reviderede vandplaner. Dette skete ved brev til Naturstyrelsen af 10. december 2012 (bilag 98(4)). Af stævningens side 68 fremgår, at der "ikke [blev] taget højde" for det supplerende høringssvar. Dette er ikke korrekt. Høringssvaret gennemgået af Naturstyrelsen, men styrelsen fandt ikke, at høringssvaret rejste væsentlige nye spørgsmål, som kunne føre til ændringer i vandplanen. I den endelige vandplan var der alene fastsat én indsats for Vivede Mølleå, nemlig "ændret vedligeholdelse". Fristen for målopfyldelse ("god tilstand") blev samtidig udskudt til efter 1. planperiode, jf. miljømålslovens 19. (bilag AØ) 7 ANBRINGENDER Som nærmere redegjort for tidligere i afsnit 2 ovenfor vedrører denne retssag alene de 4 sagsøgeres konkrete berøring med de vandplaner, som sagsøgerne er omfattet af. 7.1 Om vandplaner og om ugyldighed Vandplaner er planer, der på nogle punkter adskiller sig fra andre planer De statslige vandplaner har karakter af planer, som de kendes fra planloven. Vandplanerne gennemfører vandrammedirektivet og indgår således i det rammestyringssystem, der kendetegner lovgivningen om den fysiske planlægning. F.eks. fremgår det af rammestyringsbestemmelserne i planlovens 11, stk. 4, nr. 4, og 13, stk. 1, nr. 4, at kommuneplanen ikke må stride mod de statslige vandplaner. Samtidigt må det erkendes, at de statslige vandplaner adskiller sig fra andre planer i rammestyringssystemet. De statslige vandplaner er vedtaget endeligt af miljøministeren på baggrund af lovgivningsmagtens bemyndigelse til ministeren til at vedtage planerne. Vandplanernes miljømål, indsatsprogrammer og prioriteringer mv. trådte på den baggrund i kraft den 22. december 2011, jf. bekendtgørelse nr af 15. december SIDE 42/67

43 Når vandplanerne på den måde vedtages i bekendtgørelsesform direkte på baggrund af en bemyndigelse i lov med offentliggørelse i Lovtidende, tilhører vandplanerne det øverste lag i retskildehierarkiet og rangerer lige under love på samme måde, som det er tilfældet for bekendtgørelser Vandplaner er ikke forvaltningsretlige afgørelser Det forudsættes i stævningen s. 8, 3. afsnit, at der med vandplanerne er tale om konkrete forvaltningsretlige afgørelser. Denne forudsætning er forkert. Det er i miljømålsloven udtrykkeligt reguleret, hvem de statslige vandplaner henvender sig til. Følgende fremgår af miljømålslovens 3, stk. 2: "Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan." (fremhævet her) Det fremgår i forlængelse heraf af forarbejderne til miljømålslovens 29, at "vandplanen har en mere overordnet karakter og er rettet til kommunalbestyrelserne.", jf. de specielle bemærkninger til 29 i lovforslaget, der førte til lov nr. 570 af 24. juni Der ligger heri en lovgiverbestemt forudsætning om, at vandplanerne henvender sig til og forpligter de nævnte myndigheder. Det fremgår samtidigt forudsætningsvis, at vandplanerne ikke henvender sig til og forpligter de lodsejere, der har vandløb mv., der er omfattet af vandplanerne. Der henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. i Forvaltningsret, 2. udgave, 2003, side 41, hvor det beskrives, hvordan en sådan lovgiverforudsætning medfører, at der ikke er tale om forvaltningsretlige afgørelser. Lovgiverforudsætningen i miljømålslovens 3, stk. 2, om at de statslige vandplaner ikke er udtryk for konkrete forvaltningsretlige afgørelser, styrkes af og skal læses i lyset af den almindelige definition af forvaltningsretlige afgørelser. Af forarbejderne til forvaltningsloven fremgår det, at der med udtrykket truffet afgørelse i forvaltningsloven sigtes til udfærdigelse af retsakter, det vil sige udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde (Folketingstidende , tillæg A, sp. 115). De statslige vandplaner tilsigter ikke at fastlægge, hvad der er eller skal være ret i forhold til de berørte lodsejere. Vandplanerne pålægger ikke handlepligter for lodsejere. Pålæggelsen af handlepligter vil først foregå ude i kommunerne. De statslige handleplaner forudsætter SIDE 43/67

44 således en mellemkommende retsakt - de kommunale vandhandleplaner og afgørelserne i kommunerne - før lodsejeres retsstilling fastlægges. Når de statslige vandplaner ikke er udtryk for forvaltningsretlige afgørelser, finder forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse mv. ikke anvendelse. Den konkrete indsats - f.eks. indsatsen "ændret vandløbsvedligeholdelse" - i forhold til vandløb mv. skal som nævnt udmøntes konkret af kommunerne ved en vurdering af hvert enkelt vandløb mv. i forbindelse med de kommunale vandhandleplaner og navnlig de efterfølgende tilrettelser af de relevante kommunale vandløbsregulativer, jf. miljømålslovens kap. 11. Dette er et senere led i processen, som ikke indgår i denne retssag, jf. afsnit 2.3 ovenfor. Før kommunerne igangsætter en vandløbsindsats, skal konsekvenserne vurderes for de nærliggende arealer. Her skal man blandt andet se på, om arealer bliver vådere på grund af forhøjet vandstand i dræn. Der vil i forbindelse med den konkrete kommunale udmøntning blive truffet konkrete forvaltningsretlige afgørelser efter vandløbsloven. Det ville savne mening at tale om konkrete forvaltningsretlige afgørelser i "to lag" for samme passage af samme vandløb mv Om domstolsprøvelse af ugyldighed Vestre Landsrets prøvelse af vandplanerne under nærværende retssag skal på samme måde som i andre sager, hvori domstolene tager stilling til gyldigheden af bestemmelser i generelle regler/bekendtgørelser. Baggrunden herfor er, at vandplanerne hører til det øverste lag i retskildehierarkiet og rangerer lige under love på samme måde som bekendtgørelser. Hvis domstolene finder, at en bekendtgørelse er ugyldig, må udgangspunktet være, at alene den pågældende bestemmelse i bekendtgørelsen (paragraffen eller stykket) tilsidesættes som ugyldig, medmindre resten af bekendtgørelsen ikke kan stå alene tilbage. Et andet karakteristikon ved domstolsprøvelse af generelle regler er - ligesom ved domstolsprøvelse af konkrete forvaltningsafgørelser - at domstolene alene tager stilling til de konkrete sagsøgeres forhold, ikke andre personers forhold. Domstolsprøvelsen i nærværende sag er på den baggrund alene rettet mod en prøvelse af, om vandplanerne er gyldige i forhold til de 4 konkrete sagsøgere. SIDE 44/67

45 7.1.4 Retssagens omdrejningspunkt Som nævnt i afsnit 2 ovenfor omhandler denne retssag alene to spørgsmål vedrørende de statslige vandplaners forhold til de 4 sagsøgere; nemlig spørgsmålet om, hvorvidt hele eller dele af de 6 vandløb med berøring til de 4 sagsøgeres jord skulle have været udpeget som "stærkt modificerede" efter miljømålslovens 15 (afsnit 7.2 nedenfor) og spørgsmålet om, hvorvidt den supplerende høring, som Naturstyrelsen foretog i december 2011, var i overensstemmelse med miljømålslovens 30 (afsnit nedenfor). 7.2 Sagsøgernes første hovedanbringende - manglende udpegning som stærkt modificeret Som sit første hovedanbringende gør sagsøgerne til støtte for påstandene om hel eller delvis ugyldighed af vandplanerne gældende, at det er en væsentlig retlig mangel ved vandplanerne, at de sagsøgte myndigheder, uden demokratisk mandat i form af bemyndigelsesbestemmelser eller lignende, har såkaldt "overimplementeret" vandrammedirektivet ved at udarbejde vejledninger om bl.a. udpegning af vandløb, der alene muliggjorde udpegning af vandløb som stærkt modificerede eller kunstige vandløb for dræning i bynære områder, og ikke i landområderne, jf. stævningen s og s Det bestrides, at sagsøgernes første hovedanbringende kan føre til hel eller delvis ugyldighed de vandplaner, som sagsøgerne er omfattet af Afgrænsning af første hovedanbringende De sagsøgte myndigheder forstår anbringendet således, at følgende to forhold tilsammen skulle medføre, at der foreligger en retlig mangel ved vandplanerne, som fører til deres hele eller delvise ugyldighed. For det første skulle Naturstyrelsen ved en forkert anvendelse af retsgrundlaget have undladt at anvende landbrugsmæssig dræning som grundlag for at udpege vandløb som stærkt modificerede eller kunstige efter miljømålslovens 15, stk. 1, nr. 4. Den forkerte brug af retsgrundlaget mener sagsøgerne at kunne vise med henvisning til "Retningslinjer for definition og udpegning af stærkt modificerede vandområder'' fra marts 2008, som er fremlagt som bilag 99 (benævnt bilag 98 i stævningen, s. 76) og få andre bilag. Juridisk set må synspunktet forstås således, at det er i strid med vandrammedirektivet og miljømålsloven, når Naturstyrelsen ikke har udpeget de vandløb, der har tilknytning til de 4 sagsøgere, som stærkt modificerede eller kunstige, jf. også stævningens side 72, hvoraf det fremgår, at vandløbene "burde være klassificeret som henholdsvis stærkt modificerede eller kunstige vandløb." Se hertil afsnit nedenfor. For det andet skulle Naturstyrelsen fra centralt hold bevidst (stævningen s. 79ø) og uden demokratisk mandat have undladt at orientere Miljøministeriet og Folketinget om manglende brug af miljømålslovens 15, stk. 1, nr. 4, i forbindelse med landbrugsmæssig dræning. SIDE 45/67

46 Styrelsen skulle dermed egenhændigt være gået videre end et minimum i vandrammedirektivet. Juridisk set må synspunktet forstås således, at Naturstyrelsen har overskredet den bemyndigelse, som styrelsen som underordnet myndighed er blevet tillagt efter miljømålsloven i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne. Se hertil afsnit nedenfor Udpegningen er i overensstemmelse med retsgrundlaget Det er i fuld overensstemmelse med miljømålsloven og vandrammedirektivet (inkl. Kommissionens Guidance Document no. 4, (retssagens bilag 5)), når de vandløb, som denne retssag omhandler, ikke er udpeget som stærkt modificerede eller kunstige i de vandplaner, der endeligt blev vedtaget og trådte i kraft i december 2011, jf. bekendtgørelse nr af 15. december (Der erindres om det anførte i afsnit ovenfor om berigtigelse af fejl og unøjagtigheder i vandplanerne.) Begrebet "kunstigt vandområde" er defineret i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 8, som "forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet." Efter Naturstyrelsens praksis udpeges et vandløb som kunstigt, hvis gamle kort indikerer, at der ikke tidligere har ligget et vandløb på det pågældende sted, f.eks. hvor en nutidig vandløbsstrækning er opstået ved afvanding af et vådområde eller lignende. Med "gamle kort" bruges normalt kort fra 1870, jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer opdateret maj 2012 (bilag B), s. 27. Sagsøgerne synes ikke at stille spørgsmålstegn ved denne fortolkning af begrebet "kunstigt vandområde" under nærværende retssag. Begrebet "stærkt modificeret vandområde" er defineret i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 9, som "forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten i henhold til bestemmelserne [artikel 4, stk. 3] 1." Direktivets artikel 4, stk. 3, er næsten ordret gengivet i miljømålslovens 15. Herefter skal det have en betydelig negativ indvirkning på f.eks. dræning at opfylde målet om god tilstand, for at et vandløb kan udpeges som stærkt modificeret, jf. miljømålslovens 15. Landbrugsmæssig dræning medfører efter bestemmelsernes ordlyd ikke i sig selv, at et vandløb skal udpeges som stærkt modificeret. 1 Ved en fejl er direktivet ikke konsekvensrettet; derfor den skarpe parentes. SIDE 46/67

47 Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget, der førte til vedtagelse af miljømålsloven (hovedloven, lov nr af 17. december 2003), at begrebet stærkt modificeret vandområde er introduceret i vandrammedirektivet i erkendelse af, at mange overfladevandområder har været udsat for væsentlige menneskelige ændringer for at kunne tjene bestemte anvendelser, og at det kan betyde, at disse vandområder ikke vil kunne opfylde de generelle miljømål om god tilstand, fordi en genopretning til de oprindelige fysiske forhold vil have en negativ indvirkning på netop den anvendelse, som de fysiske ændringer skal tilgodese. Med andre ord, hvis et vandområde udpeges som stærkt modificeret, skal man ikke fjerne sluser, pumper, havneanlæg eller hvad der nu er årsag til, at det bliver udpeget som stærkt modificeret. Hvis vandområdet ikke udpeges som stærkt modificeret, er det fordi man har vurderet, at man kan og dermed skal genoprette området til en naturlig tilstand, dvs. at man skal ændre eller fjerne det, der fysisk forhindrer opfyldelsen af en god økologisk tilstand. Udpegningen af et vandområde som stærkt modificeret forudsætter, at der er tale om væsentlige fysiske ændringer, der har medført betydelige ændringer i vandområdets hydromorfologi, således at vandområdets karakter er ændret i væsentlig grad. Ændringerne af områdets hydromorfologiske karakteristika skal være langvarig og både omfatte morfologiske og hydrologiske ændringer. Såvel vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3, som miljømålslovens 15 overlader utvivlsomt miljøministeren (Naturstyrelsen) et betydeligt skøn ved vurderingen af, hvad "betydelige negative indvirkninger" er. Det er de sagsøgte myndigheders vurdering, at vandløb med tilknytning til landbrugsmæssig dræning som udgangspunkt ikke opfylder betingelserne for at blive udpeget som stærkt modificerede. Dette skyldes, at der kan opnås god økologisk tilstand enten ved indsatsen "ændret vedligeholdelse" eller ved indsatsen "restaurering" uden, at det vil have en betydelig negativ indvirkning på miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning. Sagsøgerne synes - uden at logikken heri fremstår helt klar - at kunne vise med henvisning til en vejledning fra 2008 (bilag 99, benævnt bilag 98 i stævningen), som den så ud på daværende tidspunkt, før vandplanernes endelige vedtagelse, at Naturstyrelsen har anvendt retsgrundlaget forkert, jf. stævningens s Til det anførte s. 76n kan anføres, at vejledningen på det pågældende sted opregner en ikkeudtømmende liste over bl.a. dræningsforhold som giver mulighed for at udpege vandløb SIDE 47/67

48 som stærkt modificerede, jf. ordet "mv." Derudover anfører sagsøgerne i stævningens s. 77, at "landbrugserhvervene ikke [nævnes] med et eneste ord i teksten". Hertil kan opmærksomheden blot henledes på, at følgende eksempel rent faktisk nævnes i samme vejledning s. 7 i forbindelse med muligheden for at udpege et vandløb som stærkt modificeret (eksemplet stammer fra de specielle bemærkninger til lovforslaget, der førte til vedtagelse af miljømålsloven (hovedloven, lov nr af 17. december 2003)): "..en vandløbsstrækning, der er stærkt reguleret for at sikre dræning af tilstødende jorder eller en vandløbsstrækning, der er påvirket af opstemning af vand, vil kunne udpeges som stærkt modificeret, hvis betingelserne i lovens 15, stk. 2 og 3 er opfyldt." Den udgave af vejledningen, som er lagt til grund ved den endelige vedtagelse af vandplaner, er fremlagt som bilag O (bilag 12 til Naturstyrelsens egne retningslinjer). Heraf fremgår følgende om emnet på side 11: "Vandløbsstrækninger, der anvendes til landbrugsmæssig dræning, skal som udgangspunkt ikke udpeges som stærkt modificerede. Dette skyldes at der kan opnås god økologisk tilstand enten ved ændret vedligeholdelse eller restaurering uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning." Det er på den baggrund helt i overensstemmelse med miljømålslovens 15 og vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3, når de sagsøgte myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne, der blev endeligt vedtaget i december 2011, har fundet, at vandløb med tilknytning til landbrugsmæssig dræning som udgangspunkt ikke opfylder betingelserne for at blive udpeget som stærkt modificerede. Der erindres i den forbindelse om det anførte i afsnit 2.3 ovenfor om bl.a. udbetaling af kompensation til berørte landmænd inden for de økonomiske rammer af landdistriktsprogrammet. Det er derfor ikke i strid med regelgrundlaget, når vandløbene med tilknytning til de 4 sagsøgere ikke er udpeget som stærkt modificerede i de endelige vandplaner Naturstyrelsen har handlet i overensstemmelse med bemyndigelsen Folketinget har i miljømålsloven implementeret vandrammedirektivet og bemyndiget miljøministeren til at forestå arbejdet med at forberede arbejdet med vandplanerne og vedtage planerne endeligt. Det er dels sket i bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler, f.eks. om indholdet af indsatsprogrammet (lovens 26), dels i bestemmelser, hvorefter ministeren skal foretage sig noget, f.eks. lovens 28, stk. 1, nr. 5, hvorefter miljøministeren skal udarbejde forslag til vandplanerne, jf. lovens 4, med alt hvad det indebærer. Miljøministeren har i vidt omfang delegeret sine beføjelser efter loven til Naturstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr af 8. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til SIDE 48/67

49 Naturstyrelsen. Således er det i praksis Naturstyrelsen, som skal udarbejde forslag til vandplanerne, jf. miljømålsloven 4, med alt hvad det indebærer, jf. delegationsbekendtgørelsens 21, nr. 7. Ministeren kan også overlade det til Naturstyrelsen at vedtage vandplanerne endeligt, jf. miljømålslovens 29, stk. 5 og delegationsbekendtgørelsens 21, nr. 12. Sidstnævnte bemyndigelse er ikke udnyttet, og ministeren vedtog selv vandplanerne endeligt, jf. bekendtgørelse nr af 15. december Naturstyrelsen har ikke overskredet sine beføjelser i forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af vandplanerne. Det er da også uklart i stævningen, hvad der mere konkret ligger i, at Naturstyrelsen handlede "uden demokratisk mandat". Specifikt vedrørende sagsøgernes synspunkt om såkaldt "overimplementering" fra Naturstyrelsens side bemærkes, at der intetsteds i f.eks. forarbejderne til miljømålsloven eller lignende steder er angivet et minimum i vandrammedirektivet, som Naturstyrelsen eller Miljøministeriet skal holde sig under i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af vandplanerne. Det er derfor vanskeligt at forstå, hvori en såkaldt "overimplementering" skulle bestå. Udover, at Naturstyrelsen har handlet inden for rammerne af sin den bemyndigelse, som Folketinget har tillagt miljøministeren, og som ministeren har delegeret til styrelsen, kan nævnes, at Folketinget (og miljøministeren) flere gange før vedtagelsen af vandplanerne er blevet inddraget i sagsøgernes synspunkt om, at landbrugsmæssig dræning skulle føre til, at vandløb udpeges som stærkt modificerede. Således argumenterede Landbrug & Fødevarer den 27. oktober 2012, dvs. før vandplanernes endelige vedtagelse, for synspunktet, jf. organisationens præsentation for Folketingets Miljøudvalget, som fremlægges som bilag AÅ. Ministeren kommenterede herpå i svar 24. november 2011 (Miljøudvalget , MIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 27). Der kan også henvises til miljøministeren besvarelse af 14. december 2011 på spørgsmål 53 (alm. del) fra Folketingets Miljøudvalg, stillet 18. november I øvrigt kan henvises til, at Landbrug & Fødevarer også redegjorde for synspunktet i sit høringssvar af 6. april 2011 i forbindelse med en oprindelige høring (bilag Å). Det må således afvises, at Naturstyrelsen eller Miljøministeriet har handlet uden demokratisk mandat eller overskredet den bemyndigelse, som styrelsen som underordnet myndighed er blevet tillagt efter miljømålsloven i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af vandplanerne. SIDE 49/67

50 7.3 Sagsøgernes andet hovedanbringende - miljømålslovens 30, 3. pkt. - spørgsmål om "omfattende ændring" Som sit andet hovedanbringende gør sagsøgerne til støtte for påstandene om hel eller delvis ugyldighed af vandplanerne gældende, at vandplanerne undergik omfattende ændringer mellem den første og den anden høring, og at der dermed reelt forelå et helt nyt forslag til vandplan med den konsekvens, at de sagsøgte myndigheder havde pligt til at gennemføre ny samlet høring i overensstemmelse med miljømålslovens 28, 29 og 31, jf. stævningen s. 13 og s Tanken i hovedanbringendet må være, at hvis ændringerne mellem den første og den anden høring var "så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til vandplan", jf. miljømålslovens 30, 3. pkt., skulle proceduren i lovens 28, 29 og 31 have været fulgt, herunder kravet om udarbejdelse af ny basisanalyse ( 28) og kravet om høring i 6 måneder ( 29, stk. 3). Det bestrides, at sagsøgernes andet hovedanbringende kan føre til helt eller delvis ugyldighed af de vandplaner, som sagsøgerne er omfattet af. Miljømålslovens 30 har følgende ordlyd: "Hvis der i forbindelse med vedtagelsen af den endelige vandplan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af vandplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Miljøministeren fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til vandplan, skal proceduren i 28, 29 og 31 følges." (understreget her) Høringsreglen i miljømålslovens 30 opererer reelt med tre former for ændringer af det offentliggjorte vandplansforslag i de endelige vandplaner: (1) uvæsentlige, (2) væsentlige og (3) omfattende. Er der tale om uvæsentlige ændringer, kan en sådan foretages uden en supplerende høring. Må ændringen derimod karakteriseres som væsentlig for de berørte, finder Miljømålslovens regler om supplerende høring i 30, 1. pkt. anvendelse. Er ændringen omfattende må hele vandplanen efter Miljømålslovens 30, 3. pkt., igennem en ny bred offentlig høring. Af forarbejderne til Miljømålslovens 30 fremgår følgende (jf. de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslaget, der førte til lov nr af 17. december 2003): "Såfremt ændringerne på væsentlig måde berører andre end de myndigheder eller borgere, hvis indsigelse har foranlediget ændringerne, skal disse høres forud for den SIDE 50/67

51 endelige vedtagelse af planen. Som væsentlige ændringer, der forudsætter høring, kan blandt andet nævnes inddragelse af nye områder og udtagning områder, der var omfattet af forslaget til indsatsprogrammet. Såfremt der i forbindelse med vandplanens vedtagelse sker så omfattende ændringer af planens indhold, at der reelt er tale om et nyt planforslag, vil procedurerne for vandplanens tilvejebringelse skulle følges. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis der i planen foretages omfattende omprioriteringer i forhold til den indsats, der var anført i forslaget." (understreget her) Opmærksomheden henledes på stævningen s. 80ø, hvor sagsøgerne alene citerer fra den del af de umiddelbart ovenfor citerede lovforarbejder, der vedrører "væsentlige ændringer" og altså ikke den del, der vedrører "omfattende ændringer", som ellers er den afgørende målestok for, om der i forbindelse med høringen i december 2011 reelt forelå et helt nyt forslag til vandplan med den konsekvens, at de sagsøgte myndigheder havde pligt til at gennemføre ny samlet høring overensstemmelse med miljømålslovens 28, 29 og 31. Ændringer, der blev foretaget i forbindelse med vedtagelsen af den endelige vandplan, var ikke så omfattende, at der reelt forelå et nyt forslag til vandplan, og det var derfor heller ikke påkrævet med en ny bred offentlig høring efter miljømålslovens 29, jf. 30, 3. pkt. Vurderingen af om ændringer er omfattende må i øvrigt skulle foretages i forhold til de 23 vandplaner hver for sig. Naturstyrelsen vurderede dog, at visse ændringer nok trods alt på en væsentlig måde ville berøre andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse havde foranlediget ændringerne, og styrelsen gennemførte derfor den supplerende høring i overensstemmelse med miljømålslovens 30, 1. og 2. pkt. i december Miljømålslovens 30 svarer ifølge forarbejderne til den gældende planlovs 27, stk. 2. Det er dog vigtigt at bemærke sig, at de statslige vandplaner adskiller sig fra andre planer, jf. ovenfor i afsnit Der er derfor helt oplagt grænser for, hvor langt en sammenligning mellem miljømålslovens 30 og planlovens 27, stk. 2, kan strækkes. Selv hvis man dykker ned i praksis efter planlovens 27, stk. 2, må man konstatere, at den i vidt omfang omhandler lokalplaner. Det er væsentligt at understrege, at lokalplaner - modsat vandplaner - er direkte bindende for borgerne. Der skal derfor mindre til, før en ændring i en lokalplan må betragtes som så omfattende, at der reelt foreligger et nyt lokalplansforslag, end hvis en ændring af samme størrelsesorden blev foretaget i en mere overordnet plan som f.eks. en regionplan eller en vandplan. Dette er også forsøgt udtrykt i planlovsvejledningen (vejledning nr. 187 af 14. november 1996) som at "vurderingen af ændringens væsentlighed og dens eventuelle betydning for SIDE 51/67

52 andre end dem der har foranlediget ændringen, må vurderes ud fra, hvad der er væsentligt for henholdsvis lokalplaner, kommuneplaner og regionplaner." Af kommentaren til planlovens 27 fremgår, at ændringer, der alene har bestået i, at et område blev udtaget af planen, ændringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser og ændringer i forbindelse med trafikregulering, vejlukning og støjafskærmning, som regel ikke er at karakterisere som omfattende, jf. Anne Birte Boeck, Den kommenterede planlov, 2. udgave, 2002, s Der henvises også til MAD NKN, MAD NKN. I modsætning hertil anses udvidelser eller reducering af selve planområdets afgrænsning typisk som omfattende, jf. bl.a. KFE NKN, MAD NKN, MAD NKN og Anne Birte Boeck, Den kommenterede planlov, 2. udgave, 2002, s med henvisning til praksis. De ændringer, der blev foretaget i forbindelse med vedtagelsen af de endelige vandplaner, medførte ikke ændringer af vandplanområdets afgrænsning. Som nævnt bestod ændringerne mellem den oprindelige og supplerende høring bl.a. i, at der udgik km målsatte vandløb af vandplanerne, og at 105 km vandløb blev omfattet af vandplanen. Der er ikke hermed tale om udvidelser eller reducering af selve planområdets afgrænsning, da vandplanernes fysiske/geografiske område som nævnt er fastlagt i miljømålsloven. Hele Danmarks areal er - uden udtagelse af noget areal - opdelt i vanddistrikter, jf. miljømålslovens 2, stk. 1. Som det fremgår af punkt 1 i underbilag 3 til Miljømålslovens bilag 2 udarbejder Miljøministeriets miljøcentre vandplaner for de hovedvandoplande, der ligger inden for de enkelte centres område. Danmark er på den baggrund opdelt i 23 hovedvandoplade. På den baggrund er der udarbejdet 23 vandplaner, der dækker hele Danmarks territorium. Der er således ikke tale om, at der mellem de to høringer er sket en udvidelse eller indskrænkning af områdets afgræsning ved de km målsatte vandløb, der udgik, eller de 105 km, der blev omfattet af vandplanen. Desuden medførte ændringerne heller ikke det, som i forarbejderne til miljømålslovens 30, jf. ovenfor, betegnes som omfattende omprioriteringer i forhold til den indsats, der var anført i det oprindelige forslag til vandplan. Ordlyden af 30 og forarbejderne hertil synes at forudsætte, at der skal meget til, før en ændring er "omfattende". Der skal reelt være tale om et nyt forslag til vandplan. Der skal således være tale om fundamentale ændringer i indsatsen. Dette gælder ikke mindst set i SIDE 52/67

53 lyset af, at vandplanerne har karakter af generel regulering, der ikke direkte pålægger borgerne pligter. Der var ikke tale om sådanne fundamentale ændringer. De samme 5 generelle virkemidler (krav om efterafgrøder, krav om randzoner mv.) og de samme 5 konkrete virkemidler (vandløb, søer mv.) blev således overordnet set benyttet i vandplanerne både i forbindelse med den oprindelige og supplerende høring. Ændringerne mellem den oprindelige og supplerende høring medførte alene, at ca. 27 % af de samlede antal vandløbsstrækninger på km omfattet af vandplanerne under den supplerende høring fik en ændret indsats, en ny indsats eller frataget en indsats. Det drejer sig om de km vandløb, der fik fastsat en ændret indsat, de 960 km vandløb omfattet af vandplanerne, hvor der ikke tidligere var planlagt en indsats, men hvor en sådan blev fastsat, og de km vandløb, hvor indsatsen bortfaldt. (Regnestykket er udregnet således: ((3.273 km km km) * 100) / km.) Denne ændring af vandløbsindsatsen fandt Naturstyrelsen udgjorde en "væsentlig" ændring, hvorfor styrelsen da også gennemførte den supplerende høring i december Det bemærkes endeligt, at ændringerne i de statslige vandplaner, der blev foretaget efter den oprindelige 6 måneders høring, ikke på nogen væsentlig måde medførte ændringer i de miljømæssige vurderinger for vandplanernes påvirkninger på miljøet, jf. bekendtgørelse nr. 639 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer, som er blevet foretaget for hvert enkelt af de 23 hovedvandoplande, og som blev sendt i høring i forbindelse med ovennævnte oprindelige høring over vandplanerne. 7.4 Sagsøgernes tredje hovedanbringende - miljømålslovens 30, 2. pkt. - høringsfristen i december 2011 Som sit tredje hovedanbringende gør sagsøgerne til støtte for påstandene om hel eller delvis ugyldighed af vandplanerne gældende, at den supplerende høring i december 2011 er gennemført i strid med Århuskonventionen, vandrammedirektivet og miljømålslovens 30, jf. stævningen s. 13 og s Det bestrides, at sagsøgernes tredje hovedanbringende kan føre til helt eller delvis ugyldighed af de vandplaner, som sagsøgerne er omfattet af Miljømålslovens 30, 2. pkt.: ministeren fastsætter fristen Den supplerende høringsperiode blev den 2. december 2012 officielt meldt ud til at vare fra lørdag den 3. december 2011 til lørdag den 10. december 2011, i alt 8 dage. Det bemærkes, at KMS' websystemer dog allerede var tilgængelige fra den 2. december 2011 kl. 13, og at systemet af nogle allerede blev benyttet fra denne dato, hvilket medførte den af KMS omtalte overbelastning, jf. KMS' notat af 12. januar 2012 (bilag AD). Desuden SIDE 53/67

54 pointeres det, at alle høringssvar, der er indkommet til og med den 13. december 2011, er indgået i den supplerende høring. Det fremgår af miljømålslovens 30, 1. og 2. pkt., at de, der er væsentlig berørt af ændringer i det oprindelige vandplansforslag, skal have "lejlighed til at udtale sig", og at miljøministeren, hvis beføjelser er delegeret til Naturstyrelsen, har kompetence til at "fastsætte[r] en frist" for den supplerende høring. Hverken den øvrige ordlyd af miljømålslovens 30, eller forarbejderne til bestemmelsen giver nogen vejledning om længden af den tid, som de berørte skal have til at kommentere på en påtænkt ændring. Det samme gælder lovens øvrige bestemmelser og forarbejderne til disse. I den forbindelse kan som fortolkningsbidrag overvejes planlovens 27, stk. 2, idet Miljømålslovens 30, ifølge forarbejderne svarer planlovsbestemmelsen (selvom der som nævnt er grænser for, hvor langt en sammenligning mellem de to bestemmelser kan strækkes). Imidlertid giver heller ikke ordlyden af planlovens 27, stk. 2 eller forarbejderne hertil nogen vejledning til længden af høringsfristen. Det samme gælder den trykte praksis vedrørende planlovens 27, stk. 2 (tidligere stk. 3), idet der dog henvises til Natur- og Miljøklagenævnets formandsafgørelse nævnt i KFE Efter lovgivningsmagtens bemyndigelse har Naturstyrelsen efter miljømålslovens 30, 2. pkt., således en vid skønsbeføjelse ved fastsættelse længden af fristen for den supplerende høring. Denne bemyndigelse kan vel alene anses for at være overskredet, hvis høringsfristen har været så kort, at det i realiteten er umuligt at nå at forholde sig til vandplansforslaget. Under alle omstændigheder må der skulle sikre holdepunkter til at hævde, at ministeren og Naturstyrelsen har overskredet denne brede bemyndigelse fra lovgivningsmagten. Sådanne sikre holdepunkter ses ikke at være til stede. Tværtimod tyder de indkomne høringssvar i december 2011 på, at det var muligt at forholde sig til ændringerne til vandplansforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at forholdet dermed blot er ca. 1:2,5, når der ses forholdsmæssigt på antallet af afgivne høringssvar i den oprindelige høring (4.200) og antallet af indkomne høringssvar i den supplerende høring (1.648). Høringsperioden i december 2011 levede op til miljømålslovens 30, 2. pkt. Det ændrer generelt set ikke herved, at der fra den 2. til den 4. december 2011 var visse problemer med overbelastning af KMS' websystem, da selv en periode fra den 5. december 2012 til lørdag SIDE 54/67

55 den 10. december 2011, i alt 6 dage, må siges at leve op til kravene i miljømålslovens 30, 2. pkt. Høringssvar kunne i øvrigt altid sendes med fysisk post. Høringsperioden gav den nødvendige mulighed for, at de, der var væsentligt berørt af de ændringer, der blev foretaget i det oprindelige vandplansforlag, fik "lejlighed til at udtale sig", inden vandplanerne endeligt blev vedtaget. Naturstyrelsen havde bredt oplyst om den supplerende høring både på styrelsens egen hjemmeside og via annoncer i 20 dagblade. Derudover belyses situationen af, at en række landbrugsrådgivere og organisationer, herunder landbrugsorganisationer, af egen drift havde oplyst om den supplerende høring på deres hjemmesider. Der var ikke tale om en bred offentlig høring over de samlede reviderede udkast til vandplaner, men alene en fokuseret høring med det formål, at enkelte myndigheder og borgere fik lejlighed til at udtale sig om ændringer, i det omfang de blev væsentligt berørt heraf. Det vil i praksis sige, at den enkelte lodsejer skulle have lejlighed til at udtale sig om ændringer, der fik indvirkning på den pågældendes ejendom, men som udgangspunkt ikke andre ændringer. KMS, som stod for den tekniske del af den supplerende høring, havde oprettet et it-system, hvor den enkelte borger eller myndighed kunne se, om man var berørt af ændringerne, ligesom it-systemet indeholdt en høringsblanket, hvorved man kunne afgive sit supplerende høringssvar elektronisk. Til dette system havde Naturstyrelsen udarbejdet en udførlig vejledning. Naturstyrelsen havde desuden sikret sig, at de, som enten havde svært ved at forstå styrelsens elektroniske vejledning eller elektroniske kortmateriale på eller de, som ikke havde internetadgang, kunne kontakte Miljøministeriets Informationscenter med henblik på fysisk at besigtige kortmaterialet hos den nærmeste lokale enhed, ligesom det altid var muligt at komme med sine bemærkninger pr. brev. Det gøres derfor gældende, at den supplerende høringsperiode levede op til kravene i miljømålslovens 30, 2 pkt., og at de, der var væsentligt berørt, således fik tilstrækkelig "lejlighed til at udtale sig" Vandrammedirektivets artikel 14 Efter vandrammedirektivets artikel 14, skal medlemsstaterne tilskynde til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af direktivet, navnlig i forbindelse med udarbejdelse, revision og ajourføring. Medlemsstaterne skal derfor gives en frist på mindst 6 SIDE 55/67

56 måneder til fremsættelse af skriftlige kommentarer til disse dokumenter (vandplanerne) for at muliggøre en aktiv deltagelse og høring. Der er ikke i direktivet fastsat mere konkrete krav til høring forud for den endelige vedtagelse af vandplanerne, ligesom der ikke er fastsat krav om fornyet høring ved ændringer af planerne efter den første høring. Naturstyrelsen har, jf. ovenfor i afsnit 7.5.2, handlet i overensstemmelse med miljømålslovens 30, 2. pkt. Styrelsen har også handlet inden for rammerne af den mere generelt formuleret bestemmelse i vandrammedirektivets artikel Århuskonventionen Århuskonventionen består af tre søjler. Den første søjle giver offentligheden ret til at få adgang til miljøoplysninger. Den anden søjle giver offentligheden ret til at deltage i beslutningsprocesser. Endelig giver den tredje søjle offentligheden adgang til klage og domstolsprøvelse. Den anden søjle, der vedrører offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesser, er inddelt i tre dele med henblik på at dække alle relevante myndighedsbeslutningsprocesser. Artikel 6 dækker "public participation in decisions on specific activities with a potential significant effect on the environment". Artikel 7 dækker "public participation in the development of plans, programmes and policies relating to the environment". Artikel 8 dækker "public participation in the preparation by public authorities of laws and regulations". Der henvises i det hele til side 86 i UNECE Implementation Guide fra Artikel 6 omhandler offentlig deltagelse i "afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter", herunder særligt forurenende aktiviteter og andre aktiviteter med væsentlig indvirkning på miljøet. Det betyder hovedsageligt "specific administrative decisions in other words, decisions made to permit a particular proposed project, activity or action to go forward", jf. side 90 i UNECE Implementation Guide fra Artikel 6, stk. 2, beskriver en offentlighedsprocedure, hvorefter den "berørte offentlighed", skal informeres om oplysninger, der er nødvendige for effektivt at kunne deltage i en beslutningsproces på miljøområdet. Efter artikel 6, stk. 3, skal "offentlighedsprocedurerne omfatte rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der tillader rimelig tid til at informere offentligheden i overensstemmelse med stk. 2, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse under hele miljøbeslutningsprocessen." SIDE 56/67

57 De statslige vandplaner har ikke karakter af "afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter", og konventionens artikel 6, finder derfor ikke direkte anvendelse på beslutningsprocessen vedrørende disse. Artikel 7 omhandler imidlertid offentlig deltagelse i bl.a. "planer vedrørende miljøet", og er sålydende: "Offentlig deltagelse i planer, programmer og politikker vedrørende miljøet Hver part fastsætter passende praktiske og/eller andre foranstaltninger med henblik på offentlighedens deltagelse ved udarbejdelsen af planer og programmer, der vedrører miljøet på en gennemsigtig og retfærdig måde, efter at have stillet de nødvendige oplysninger til rådighed for offentligheden. Inden for rammerne heraf finder artikel 6, stk. 3, 4 og 8 anvendelse. Den relevante offentlige myndighed udpeger den del af offentligheden, der kan deltage i beslutningsprocessen, under hensyntagen til formålet med denne konvention. Hver part bestræber sig på i passende omfang at muliggøre offentlighedens deltagelse ved udarbejdelse af politikker vedrørende miljøet." Århuskonventionen definerer ikke begrebet "planer". Som eksempel på planer, der kan være omfattet af artikel 7, nævnes på side 115 i UNECE Implementation Guide fra 2000: "Integrated planning based on river basins or other geographical features". Artikel 7, 1. pkt., lægger op til, at offentligheden inddrages ved myndighedernes "udarbejdelse" af planer og programmer. Videre lægger artikel 7, 1. pkt., op til at offentlighedens inddragelse skal ske på en "gennemsigtig og retfærdig måde" (within a transparent and fair framework). Efter ordlyden af artikel 7, har landene dog ved planer og programmer større frihed i forhold til intensiteten af borgenes inddragelse, end hvad der gælder for konkrete aktiviteter efter artikel 6, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der førte til lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionen). Artikel 7 henviser dog i bestemmelsens 2. pkt. til, at artikel 6, stk. 3 "inden for rammerne" ("within this framework") af artikel 7, 1 pkt. skal finde anvendelse. Dette betyder, at for at offentligheden kan deltage ved myndighedernes udarbejdelse af planer og programmer på en "gennemsigtig og retfærdig måde", må borgerne have en rimelig tidsramme. Dette er udtrykt således på side 117 i UNECE Implementation Guide fra 2000: "The words 'within this framework' refer back to the transparent and fair framework for public participation established under the previous sentence. The implication is that paragraphs 3, 4 and 8 of article 6 are elements of such a framework." SIDE 57/67

58 Videre er følgende anført i guiden på side 117: "The different nature of proceedings under article 7 should be taken in to account in the application of article 6, para graphs 3, 2 (incorporated through article 6, paragraph 3), 4 and 8 to proceedings under article 7." Naturstyrelsen har på en fuldt ud gennemsigtig og retfærdig måde, herunder med mere end rimelige tidsrammer, inddraget offentligheden i udarbejdelsen af de statslige vandplaner. Naturstyrelsen gennemførte således i overensstemmelse med miljømålslovens 29 og vandrammedirektivets artikel 14 i perioden 4. oktober 2010 til den 6. april 2011, en bred offentlig høring af forslagene til de 23 vandplaner. Herudover gennemførte Naturstyrelsen en supplerende offentlig høring i perioden fra den 3. december 2011 til den 10. december 2011, hvor de, der var væsentligt berørt af de ændringer i de offentliggjorte vandplansforslag, som allerede havde været i høring i 6 måneder, kunne komme med yderligere bemærkninger. Den supplerende høring i miljømålslovens 30, er en national fastsat regel, der ikke bygger på forpligtelser efter vandrammedirektivet. Høringen kunne således reelt set være udeladt af miljømålsloven, uden at dette ville have været i strid med direktivet. Bestemmelsen blev imidlertid indsat som en ekstra høring af berørte borgere ud over den brede offentlige høring i lovens 29. Der henvises i øvrigt til Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 92 af 10. januar 2012 til Folketingets Miljøudvalg. Den supplerende høringsperiode på de 8 dage, herunder 5 hverdage, i december 2011 levede op til Århuskonventionens artikel 7, idet det bemærkes, at de ændringer, der blev foretaget, i de oprindelige planforslag ikke var så omfattende, at der var tale om et nyt forslag, at offentligheden allerede, som nævnt, havde været intenst inddraget i forbindelse med den oprindelige høring, der affødte mere end 4200 høringssvar, at de berørte således allerede var bekendt med sagen, at de berørte alene skulle forholde sig til et begrænset nyt materiale, og at annonceringen af den supplerende høring var massiv. Endelig skal nævnes, at afgørelsen fra Compliance Commitee nævnt i MAD 2009, side 606, som Landbrug & Fødevarer henviser til i stævningen, ikke ligner denne sag. Sagen vedrørte godkendelsen af opførelsen af et stort affaldsdeponeringsanlæg i Litauen med en kapacitet på 6.8 millioner ton (over en 20 årig periode). Forud for godkendelse var vedtaget to affaldsplaner, herunder en detaljeret affaldsplan, som "offentligheden" i henhold til litauensk lov havde fået 10 arbejdsdage til at forholde sig til. Dette fandt Compliance Commitee ikke var i overensstemmelse med Århuskonventionens artikel 6, stk. 2 og 3. SIDE 58/67

59 Sagen fra Litauen er fuldstændig usammenlignelig med vedtagelsen af de statslige vandplaner, idet følgende forhold fra denne sag særligt skal fremdrages: Sagen vedrørte en direkte anvendelse af artikel 6 (Compliance Commitee fandt, at den detaljerede affaldsplan måtte anses for direkte omfattet konventionens artikel 6). Sagen vedrørte ikke en supplerende høring, og de 10 arbejdsdage var derfor den eneste mulighed, offentligheden havde haft for at deltage. Information om muligheden for at deltage var alene annonceret i en lokal ugeavis, og ikke et populært dagblad. Sagen vedrørte et meget komplekst projekt (a major complex project) vedrørende et stort affladsdeponeringsanæg ("a major landfill"). Det kan i øvrigt generelt nævnes, at Århuskonventionens Compliance Committee ikke ensidigt lægger vægt på længden af høringsfristen, når spørgsmålet om "rimelige tidsrammer" vurderes. Compliance Committee foretager en samlet vurdering, hvor længden af fristen selvfølgelig indgår, men i vurderingen indgår i lige så høj grad, om offentligheden har haft adgang til de relevante oplysninger, om offentligheden har haft en reel mulighed for at påvirke beslutningsprocessen, om der er foretaget en effektiv orientering vedrørende den offentlige deltagelse, og om hvor omfangsrigt det relevante materiale er. Endelig bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at Århuskonventionens artikel 8, er den relevante bestemmelse i forhold til offentlig deltagelse ved udarbejdelsen af de statslige vandplaner. Artikel 8 omhandler "Offentlig deltagelse ved udarbejdelse af ministerielle bestemmelser og/eller generelt anvendelige, juridisk bindende, normative instrumenter". Om artikel 8 fremgår bl.a. følgende på side 119 i UNECE Implementation Guide fra 2000: "This area of activity is covered by a comparatively soft obligation to use best efforts, and uses indicative rather than mandatory wording for the steps to be taken. Nonetheless, article 8 should be interpreted as obliging the Parties to take concrete measures in order to fulfil the objectives of the Convention." I artikel 8, litra a, fremgår, at der bør fastsættes tidsfrister, der er tilstrækkelige til effektiv offentlig deltagelse. Anvendelse af artikel 8 i forhold til de statslige vandplaner ændrer ikke ved, at Naturstyrelsen på en tilstrækkelig måde inddrog offentligheden i udarbejdelsen af vandplanerne, idet der henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende artikel 7. SIDE 59/67

60 7.4.4 De 4 sagsøgere havde lejlighed til at udtale sig Sagsøger 1 - Mellergård v/landmand Erik Gade Det gøres i første række gældende, at Erik Gade ikke var væsentligt berørt af de ændringer, der blev foretaget i det oprindelige forslag til vandplan 1.2 for Limfjorden. Erik Gade var derfor ikke høringsberettiget i forbindelse med den supplerende høring, jf. miljømålslovens 30, 1. pkt. Ud fra sagsfremstillingen i stævningen er det centrale vandløb den del af RyÅ, der tilstøder sagsøgers ejendom. Imidlertid blev der ikke - i forhold til den for denne sag relevante strækning af RyÅ - foretaget ændringer i det oprindelige vandplansforslag, hvorfor Erik Gade allerede af denne grund ikke var væsentligt berørt. Erik Gade har på stævningens side 31 også anført, at han var høringsberettiget i forhold til vandløbet Landbækken, der i de reviderede vandplaner fik justeret en planlagt restaureringsindsat, således at denne udgik, mens indsatsen i form af "ændret vedligeholdelse" blev fastholdt. På baggrund af det fremlagte bilag 11(1) bemærkes, at Erik Gades ejendom ikke at støder op til Landbækken. Erik Gade opfordres til at oplyse, om han er enig heri. Videre opfordres Erik Gade til at oplyse, om han er uenig i, at den oprindeligt planlagte restaureringsindsats for Landbækken skulle udgå. Endelig opfordres han til at uddybe, hvorfor han mener, at han var væsentligt berørt af justeringen af den oprindeligt planlagte restaureringsindsats af Landbækken. Selvom det lægges til grund, at Landbækken støder op til Erik Gade ejendommen, eller at vandløbet på anden måde har betydning for andre vandløb, der løber på ejendommen, ændrer dette ikke ved, at Erik Gade ikke var væsentligt berørt. Den omstændighed, at restaureringsindsatsen for Landbækken udgik, var således umiddelbart til gunst for Erik Gade. Det gøres i anden række gældende, at Erik Gade - i det omfang han var høringsberettiget - havde lejlighed til at udtale sig i forbindelse med den supplerende høring, jf. miljømålslovens 30, 1. pkt. Som nævnt, havde Naturstyrelsen både på sin egen hjemmeside og i dagbladspressen oplyst om den supplerende høring. SIDE 60/67

61 Ifølge stævningens side 31 "nåede Erik Gade ikke at afgive høringssvar" under den supplerende høring, fordi han "ikke blev opmærksom på muligheden". Hertil skal for det første bemærkes, at dette ikke ændrer ved, at Erik Gade havde lejlighed til at udtalelse sig. For det andet bemærkes, er det ikke er korrekt, at Erik Gade ikke nåede at udtale sig. Som det fremgår af bilag AJ og AK, fremkom Erik Gade således den 9. december 2012 med indsigelser i forhold til en vandløbsstrækning, der ligger ca. 9 km nedstrøms udløbet af Albæk, hvilket med al tydelighed viser, at han havde rig lejlighed til at udtale sig Sagsøger 2 - Skovlundegård I/S v/landmand Jeroen Hagting Det gøres i første række gældende, at Skovlunde I/S v/jeroen Hagting ikke var væsentligt berørt af de ændringer, der blev foretaget i det oprindelige forslag til vandplan 1.10 for Vadehavet og vandplan 1.8 for Ringkøbing Fjord. Sagsøger 2 var derfor ikke høringsberettiget i forbindelse med den supplerende høring, jf. miljømålslovens 30, 1. pkt. I de reviderede vandplaner blev indsatsen "ændret vedligeholdelse" opretholdt, mens "vandløbsrestaurering" udgik (bilag 45(2) og bilag AR). Sagsøger 2 opfordres til at oplyse, om man er uenig i, at den oprindeligt planlagte restaureringsindsats for Lindbjerg Bæk, Engebæk og Sigerbæk skulle udgå. Endelig opfordres han til at uddybe, hvorfor han mener, at han var væsentligt berørt af justeringen af den oprindeligt planlagte restaureringsindsats, da denne umiddelbart var sagsøger 2 til gunst, samt hvorfor han mener, at han er væsetnlig berørt i forhold til Landbækken, som ikke umiddelbart tilgrænser hans ejendom. Det gøres i anden række gældende, at Skovlunde I/S v/ Jeroen Hagting - i det omfang man var høringsberettiget - havde lejlighed til at udtale sig i forbindelse med den supplerende høring, jf. miljømålslovens 30, 1. pkt. Som nævnt, havde Naturstyrelsen både på sin egen hjemmeside og i dagbladspressen oplyst om den supplerende høring. I stævningen på side 43 har sagsøger 2 anført, at man hverken i forbindelse med den oprindelige høring eller den supplerende høring afgav et høringssvar "grundet afmagt overfor situationen". Sagsøger 2 var med andre ord bekendt med såvel den oprindelige som den supplerende høringsperiode, og havde derved også lejlighed til at udtale sig. SIDE 61/67

62 Sagsøger 3 - Gammeleje v/landmand Carsten Høegh Det gøres i første række gældende, at Carsten Høegh ikke var væsentligt berørt af de ændringer, der blev foretaget i det oprindelige forslag til vandplan 2.5 for Smålandsfarvandet, Carsten Høegh var derfor ikke høringsberettiget i forbindelse med den supplerende høring, jf. miljømålslovens 30, 1. pkt. I den reviderede vandplan udgik en mindre del af Marrebæks Rende af planen. Desuden udgik indsatsen "vandløbsrestaurering" for hele Marrebæks Rende, mens indsatsen "ændret vedligeholdelse" udgik denne for en del af Marrebæks Rende (bilag AV). Dette synes at være i overensstemmelse med Carsten Høeghs egne indsigelser, som han fremkom med i sine høringssvar i april 2011, jf. bilag 80 (3) og bilag 81 (3). Desuden var udsættelsen af indsatsen "vandløbsrestaurering" umiddelbart til gunst for Carsten Høegh. Carsten Høegh opfordres til at oplyse, om han er uenig i ovenstående. I benægtende fald opfordres han til at uddybe, hvorfor han mener, at han var væsentligt berørt af ændringerne i den reviderede vandplan. Det gøres i anden række gældende, at Carsten Høegh - i det omfang han var høringsberettiget - havde lejlighed til at udtale sig i forbindelse med den supplerende høring, jf. miljømålslovens 30, 1. pkt. Som nævnt, havde Naturstyrelsen både på sin egen hjemmeside og i dagbladspressen oplyst om den supplerende høring. Carsten Høegh afgav da også fire høringssvar i den supplerende høringsperiode. Tre høringssvar på egne vegne og ét høringssvar på vegne af Marrebæks Rendes Ålaug, jf. bilag 83 (3), bilag 84 (3), bilag 85 (3) og bilag 86 (3) Sagsøger 4 - Tokkerupgård I/S I den reviderede vandplan 2.6 for Østersøen kom der en ny indsats ("ændret vedligeholdelse) ind på en mindre strækning (54 meter) af Vivede Mølleå, der ved en fejl ikke tidligere havde haft en indsats. Disse 54 meter tilgrænser Tokkerupgård I/S's ejendom (bilag AÆ). Tokkerupgård I/S må derfor umiddelbart anses for at være væsentligt berørt og dermed høringsberettiget i forbindelse med den supplerende høring, jf. miljømålslovens 30, 1. pkt. Det gøres gældende, at Tokkerupgård I/S havde lejlighed til at udtale sig i forbindelse med den supplerende høring, jf. miljømålslovens 30, 1. pkt. Som nævnt, havde Naturstyrelsen både på sin egen hjemmeside og i dagbladspressen oplyst om den supplerende høring. SIDE 62/67

63 Svend Poulsen afgav da også, på vegne af Tokkerupgård I/S, høringssvar i den supplerende høringsperiode, jf. (bilag 98(4)). Høringssvaret blev gennemgået af Naturstyrelsen, men styrelsen fandt ikke, at høringssvaret rejste væsentlige nye spørgsmål, som kunne føre til ændringer i vandplanen. 7.5 Sagsøgernes fjerde hovedanbringende - aktindsigt Som sit fjerde hovedanbringende gør sagsøgerne til støtte for påstandene om hel eller delvis ugyldighed af vandplanerne gældende, at de sagsøgte i væsentlig grad har hindret sagsøgernes muligheder for at iværksætte klagesagsbehandling og søgsmål, ved tilsidesættelse af regler om aktindsigt i bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven, jf. stævningen s. 13 og s Det bestrides, at sagsøgernes fjerde hovedanbringende kan føre til helt eller delvis ugyldighed af de vandplaner, som sagsøgerne er omfattet af. De 4 sagsøgere har ikke søgt om aktindsigt hos Naturstyrelsen eller Miljøministeriet. Landbrug & Fødevarers aktindsigtsanmodninger er for størstedelens vedkommende imødekommet efter, at stævningen blev indgivet. Naturstyrelsen vil snarest kunne afslutte arbejdet med de resterende aktindsigtsanmodninger. Sagsøgte går på den baggrund ud fra, at sagsøgernes fjerde hovedanbringende frafaldes. 7.6 Sagsøgernes femte hovedanbringende - official- og proportionalitetsprincip Som sit femte hovedanbringende gør sagsøgerne til støtte for hel eller delvis ugyldighed af vandplanerne gældende, at der foreligger en række forvaltningsretlige fejl og mangler, idet de sagsøgte har undladt at gennemføre konkrete konsekvensvurderinger i overensstemmelse med bl.a. officialprincippet med den virkning, at de sagsøgte ikke har kunnet påse overholdelsen af det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, jf. stævningen s. 13 og s. 87. Det bestrides, at sagsøgernes femte hovedanbringende kan føre til helt eller delvis ugyldighed af de vandplaner, som sagsøgerne er omfattet af. Som tidligere nævnt i afsnit er der ikke med vandplanerne tale om forvaltningsretlige afgørelser. At officialprincippet skulle føre til vandplanernes hele eller delvise ugyldighed må således afvises. Derudover kan der henvises til det anførte i afsnit 2.3 hvoraf det fremgår, at det klart er en lovgivningsforudsætning, at den konkrete konsekvensvurdering først foretages i kommunalt regi. I øvrigt er der i stævningen ikke redegjort nærmere for eller fremlagt dokumentation for, hvordan de 4 sagsøgere er blevet uproportionalt ramt af vandplanerne. SIDE 63/67

64 8 SAGSØGERNES OPFORDRINGER Til opfyldelse af sagsøgernes opfordring (1) fremlægges Miljøcenter Odenses notat af 17. april 2007 (bilag BA). I forhold til sagsøgers opfordring (2) henvises til særligt til afsnit 6.3, der bl.a. vedrører de ændringer, der skete i vandplanerne mellem den oprindelige og supplerende høring. 9 BEVISFØRELSE Sagsøgte påberåber sig de fremlagte bilag. Herudover vil der blive afgivet vidneforklaring fra 1-3 medarbejdere fra Naturstyrelsen om udarbejdelsen af vandplanerne. Det fremgår af stævningens afsnit 2.3 (side 10-11), at sagsøgerne i forbindelse med sagen vil begære udmeldt syn og skøn, jf. herefter retsplejelovens 196, stk. 1. Det fremgår også a.st, at sagsøgerne snarest muligt vil fremkomme med forslag vedrørende valg af syns- og skønsmænd, og at sagsøgerne herudover snarest muligt vil fremlægge et udkast til syns- og skønstema i sagen. Sagsøgte har ikke modtaget forslag til valg af syns- og skønsmænd eller udkast til syns- og skønstema fra sagsøgerne. 10 SAMMENFATNING Denne retssag omhandler alene to spørgsmål vedrørende de statslige vandplaners forhold til de 4 sagsøgere, nemlig (1) spørgsmålet om, hvorvidt hele eller dele af de vandløb, der har berøring med de 4 sagsøgeres jord, skulle have været udpeget som "stærkt modificerede" efter miljømålslovens 15 og (2) spørgsmålet om, hvorvidt den supplerende høring, som Naturstyrelsen foretog i december 2011, var i overensstemmelse med miljømålslovens 30. Denne retssag omhandler ikke de i vandplanerne fastsatte miljømål for alle andre vandløb og øvrige omfattede vandforekomster (grundvand, søer og den kystnære del af havet), og de i indsatsprogrammet dertil knyttede virkemidler, der skal benyttes til at opnå af miljømålene. Domstolsprøvelsen i nærværende sag er alene rettet mod en prøvelse af, om vandplanerne er gyldige i forhold til de 4 konkrete sagsøgere - ikke vandplanernes gyldighed i forhold til alle andre berørte. Det er i fuld overensstemmelse med miljømålsloven og vandrammedirektivet (inkl. Kommissionens Guidance Document no. 4), når de vandløb, som denne retssag omhandler, ikke er udpeget som stærkt modificerede i vandplanerne. Det må afvises, at Naturstyrelsen har handlet uden demokratisk mandat eller overskredet den bemyndigelse, som styrelsen er SIDE 64/67

65 blevet tillagt efter miljømålsloven. Der er ikke tale om dét, sagsøgerne kalder "overimplementering". Derudover var der i forbindelse med den supplerende høring i december 2011 ikke tale om så omfattende ændringer af forslaget til vandplan, at der reelt forelå et nyt forslag. Det betyder, at der f.eks. ikke var krav om en ny høring i 6 måneder. Endelig havde de 4 sagsøgere tilstrækkelig lejlighed til at udtale sig i forbindelse med den supplerende høring i december Det er konklusionen, at der ikke er grundlag for at anse vandplanerne for helt eller delvist ugyldige. 11 PROCESSUELLE MEDDELELSER til sagsøgte kan stiles til Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V (j.nr SFS/ANL/MSH). 12 MOMSREGISTRERING Miljøministeriet og Naturstyrelsen er ikke momsregistreret. 13 DOKUMENTER som påberåbes: Bilag A: Bilag B: Bilag C: Bilag D: Bilag E: Bilag F: Bilag G: Bilag H: Bilag J: Naturstyrelsens virkemiddelkatalog Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj 2012 Bilag 1 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Stoftilførsler til overfladevand fra punktkilder Bilag 2 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Nitratfølsomme områder Bilag 3 og 3a til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Miljømålslovens bilag 1 samt oversigt over hovedvandoplande Bilag 4 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Vurderingskriterier for MFS i overfladevand Bilag 5 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Fastsættelse af referenceforhold og miljømål Bilag 6 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj belastningsopgørelser Bilag 7 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Virkemidler i relation til landbrug SIDE 65/67

66 Bilag K: Bilag 8 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Resultatet af den økonomiske analyse i virkemiddeludvalget fase I Bilag L: Bilag 9 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Vandløb, Vejledning. Bilag M: Bilag 10 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Anvendelse af punktkildedata i indsatsprogrammet Bilag N: Bilag 11 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Notat baseline 2015 Bilag O: Bilag 12 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Stærkt modificerede vandområder Bilag P: Bilag 13 til Naturstyrelsens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj Vejledning i anvendelse af sørestaurering Bilag Q: Basisanalyse del 1 for HUR-området Bilag R: Basisanalyse del 2 for HUR-området Bilag S: Økonomisk analyse af vandanvendelsen Bilag T: Arbejdsprogram af 22. december 2006 for tilvejebringelse af vandplanen Bilag U: Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver Bilag V: Rapport "Virkemiddeludvalg I" Bilag W: Rapport "Virkemiddeludvalg II" Bilag X: Odense Kommunes forslag til vandhandleplan, fra juni 2012 Bilag Y: Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om vandløb om karakteriseringen af vandløb og indsatsprogrammet på vandløbsområdet, december 2011 Bilag Z: Notat af 22. februar 2011 fra bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser Bilag Æ Udskrift fra Videncenter for Landbrugs hjemmeside - Dræning af marker er dyrt, men nødvendigt Bilag Ø: Artikel i Aktuel Naturvidenskab, nr. 2, Mange Bække Små Bilag Å: Landbrug & Fødevarers høringssvar af 6. april 2011 Bilag AA: Annonce på Naturstyrelsens hjemmeside fredag den 2. december 2011 vedrørende den supplerende høring Bilag AB: Dagbladsannonce vedrørende den supplerende høring Bilag AC: Naturstyrelsens notat af 17. september 2012 om baggrunden for den supplerende høring Bilag AD: Kort- og Matrikelstyrelsens notat af 12. januar 2012 vedrørende den supplerende høring Bilag AE Målebordsblade ( ) for Ryå Bilag AF Kort over Ryås nutidige forløb Bilag AG: Kort - Oprindeligt forslag til vandplan - Sagsøger 1 Bilag AH: Kort - Supplerende høring - Sagsøger 1 Bilag AJ: Skærmprint vedrørende Erik Gades supplerende høringssvar af 9. december 2012 SIDE 66/67

67