Gudenådalens friskole

Transkript

1 1 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Gudenådalens friskole Rapport Dialogisk tænketank 21. september 2013 Vi ser fremad

2 2 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Indhold Introduktion... 3 Deltagere:... 3 Hovedopgaven:... 5 Spilleregler:... 5 Opgave: Tidslinje... 6 Se bilag 1:... 6 Første Dialogkreds:... 7 Opsummering 1 runde: Eksisterer der en splittelse?... 7 Opsummerende 2 runde: ideer til at reducere de negative konsekvenser?... 9 Anden dialogkreds: Udsmidning af familie Notater fra Brainstorm: Cafedialog Vores respektive roller Opsamling Skolekreds (udover forældrekreds) Opsamling Friskoleforening Opsamling Bestyrelse Opsamling Forældre Opsamling Ansatte Temaer som deltagerne tænker der med fordel kan arbejdes videre med: Rapportfremlæggelse Evaluering... 18

3 3 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Introduktion Deltagere: Michael Søndergaard (forældre) Thomas Johansen (Bestyrelse) Hans de Neergaard (forældre) Peter Owen (bestyrelsesmedlem) Annie Wolff (forældre) Tove Nydam (lærer) Henrik Kaagaard Hansen (forældre) Allan Eskildsen (forældre) Karin Schjødt Nielsen(forældre) Susanne (skolekreds) Lene Knudsen (forældre) Jette Pedersen (TAP teknisk, administrativt personale) Per Sørensen (forældre) Majbrit Vingborg (forældre) Signe Lorentzen (SFO)

4 4 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank

5 5 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Hovedopgaven: At drive friskole der bygger på N.F.S. Grundtvig og Christen Kolds ideer og tanker om menneskelivet og undervisningen i børneskolen. Nøgleord i denne grundholdning er: Ligeværdighed, åbenhed, respekten for forskellighed, ansvarlighed, og frihed for den enkelte under hensyntagen til fællesskabet. Spilleregler: I den dialogiske tænketank udgør følgende to elementer paraplyen over processen: 1. Dialog = samtale 2. Friskolens hovedopgave Deltagerne skal: - Være advokater for andre og tale på egne vegne - Kan melde pas - Kommentere og spørge ind til andre, når det bliver ens tur. Proceskonsulenternes rolle: - Lede dialogen - Bevare den røde tråd - Holde temaet - Nå det vi skal - Beskrive afklare - ideudvikle Deltagernes rolle: - At bidrage til en god dialog

6 6 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Opgave: Tidslinje Se bilag 1: Tidslinjen er et resultat af arbejdet i den dialogiske tænketank på Gudenådalens friskole 21. september Formålet har været at skabe et fælles afsæt for dialogen i den dialogiske tænketank. Deltagerne er alene blevet bedt om at forholde sig til væsentlige milepæle/begivenheder i forhold til den spænding, der har været i samarbejdet. Tidslinjen er derfor ikke en perfekt kronologisk fremstilling af hændelsesforløbet. Under punktet oplevelser er noteret de oplevelser, der knytter sig til hændelsesforløbet, det bør her anføres, at deltagerne er bevidste om, at der kan knytte sig andre oplevelser/synsvinkler til de enkelte begivenheder. Deltagerne fandt fælles ud af, at der ikke er behov for konkrete eksempler på, hvad tidligere skoleleder og udsmidte forældres handlinger har været. Derfor er der ikke nævnt konkret eksempler på dette.

7 7 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Første Dialogkreds: Opsummering 1 runde: Eksisterer der en splittelse? Holdningerne kan deles op i tre kategorier, som vist i tabellen med kommentarer fra de enkelte deltagere. Holdning Der eksisterer en splittelse Kommentarer: Der eksisterer en lille splittelse. Der eksisterer en splittelse fylder meget for nogen. Det handler om: - De der føler sig ramt af tidligere leders handlinger, og dem der ikke føler sig ramte. - De der syntes, at håndteringen af tidligere leder havde været ok, og dem der ikke syntes det var ok. - De der syntes, at udsmidningen af familie var ok, og dem der ikke syntes, det var ok. Nogle forældre ser kun bagud nogen dvæler ved det, der er sket. Folk der ikke hilser på hinanden. Dem der er ramte, oplever sig ikke respekteret og forstået af de andre. Splittelsen er der, problemerne (sårene) vil eksisterer for livet.

8 8 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Risiko for at skolens eksistensgrundlag smuldrer. Nogle melder fra i forhold til fælles arrangementer, fordi det er for træls at tale om det, som ikke fungerer. Man kan ikke vide, hvilken reaktion man får siger jeg det rigtige? risikerer jeg at såre? hvad får jeg tilbage i hovedet osv. Orker det ikke. Usikkerheden om hvad man kan tillade sig som forældre sag med forældre, der blev smidt ud. Hvor går grænserne for, hvad man som forældre kan blande sig i? (hvad er min rolle?) Det har været skadeligt for skolens ellers gode ry. Vi ser ikke splittelsen Ansatte oplever det ikke i dagligdagen. De fleste siger: nu ser vi fremad. Ser ikke en splittelse. Ikke splittelse, men forskellige holdninger til at drive skole (ånd / faglighed / fællesskab /prioritering af tid) Der er forskellige forventninger til skolen. Forskellige dagsordener. Forskellige vinkler: - Samfundet har ændret sig, som forældre er man nød til at prioritere sin og familiens tid. Der er mange flere aktiviteter og ting, der skal gøres som familie og forældre. - Vi skal ville det forpligtende fællesskab, det Grundtvig/Koldske, fokus på ånd. Vi havde også travlt før i tiden, det handler om at prioritere skolen. Der er ikke samhørighed. Det bevidste valg af skole (Grundtvig/Kold) er ikke så tydelig blandt forældrene længere nogen vælger, fordi andet vælges fra. Samhørigheden går fløjten, vi vil vores egne børn, ikke andres. Bekymring for om ånden (Grundtvig/Kold) kan blive på skolen. Problemstillingen eksisterer også på samfundsniveau. Opsummerende er der fire spørgsmål: 1) Hvad skal den her skole, og hvem skal lægge retningen? behov for forventningsafstemning. 2) Hvad er konsekvensen for skolen, hvis stridighederne ikke bilægges, og alle ikke ser fremad (eksistensgrundlaget). 3) Hvilken rolle har man om forældre? hvad må man, og hvad må man ikke? 4) Hvordan håndterer vi de spændinger, der måtte være?

9 9 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Opsummerende 2 runde: ideer til at reducere de negative konsekvenser? - Den enkelte: o Stille mig selv spørgsmålet: Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at deltage i fællesskabet? (både i forhold til at bidrage til det sociale og for at komme over de spændinger, der har været). o Hvis jeg kan se, at mine børn har det godt her på skolen, hvad skal der så til for, at jeg kan være i det og have det godt. o Kunne give mig og give slip på personlige synspunkter for at få helheden til at fungere / sluge kamel. o Sløjfe nogle ting, så jeg kan være med. o Se fremad forsøge at lægge følelser til side. o Overveje hvad niveau (forældre, leder, bestyrelse, ansatte) mit problem hører til på og tage dialogen her (dialogtrappe). o Indstille mig på fællesskabet. o Lav en pyt-kasse. o Kommunikation: Sprogbrug brug den rette måde at sige tingene på, så de røde lamper ikke bliver aktiveret hele tiden (ikke kritiske forældre, men derimod ramte forældre, ikke venskabelige men derimod ikke professionelle ). Konstruktiv kommunikation, overveje hvad modparten mener stop op og spørg ind til, hvad folk mener /hvad der ligger til grund, i stedet for blot at vente på at komme til at ytre egne holdninger. o Se ind i vores hjerter, er vi afklarede, kan vi lægge de følelser på hylden, eller er det nu vi skal være villige til at sluge nogle kameler. o Anerkend de mennesker, der er blevet ramt, anerkend følelserne lyt til, hvad de egentlig siger. o Rum at folk har sår på forskellige niveauer, accepter det og kom videre i stedet for at hænge fast i det, der har været. o Man skal forholde sig til, at man ikke kan ændre på andre end sig selv. o På et tidspunkt skal det lukkes, så vi kan komme videre. o Brug ikke sår til at undskylde, at man ikke vil deltage i ting, det må ikke blive en sovepude håndter dig selv.

10 10 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank - Leder: - Forældre o En professionel måde omkring beslutninger og referater og andre rammer/systemer / strukturer. o Fokus på tillid, respekt, ro respekt om ledelsen vil give tillid. o Arbejde på at have tillid til, hvad de ansatte kan fagligt. - Organisation o Fællesskabet: Er der andre måder at lave aktiviteter end fællesaktiviteter end dem hvor hele skolen deltager. Eksempelvis aktiviteter for forældre med børn i samme aldersgruppe. Vi er en del af et forpligtende fællesskab. Bevare måden at lave udvalgsarbejde skal videreføres vi kan ikke tvinge nogen. Understreg de ting, der er virkelig vigtige, man deltager i (de obligatoriske) så ingen er i tvivl hvilke aktiviteter er fællesskabsbærende her på skolen? Påpeg, at arbejdsdage kan bruges til at møde dem, man ikke taler med så tit, søg dem du ikke kender. Skolen skal være bedre til at markedsføre arrangementer og vigtigheden af disse for det sociale fællesskab. o Afklare vores værdigrundlag evt. arbejde med børnene om værdigrundlaget. o Procedurer for håndtering af konflikter. o Et udvalg der kan se på hvor skolen skal hen i fremtiden.

11 11 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Anden dialogkreds: Udsmidning af familie Forudgående refleksion: Det bør afklares, om udsmidning i det hele taget skal være en mulighed Den dialogiske tænketank har ikke forholdt sig til, hvad svaret er på ovenstående spørgsmål. Kommentarerne er fra de gennemførte interviews. Kommentarer: Måske behov for at få punktet på en generalforsamling? Der skal være plads til at være uenige. Hele punktet er under lavmålet. Notater fra Brainstorm: Proces for udsmidning (hvis det skulle blive besluttet at forældre kan smides ud): 1 Vedkend, at man har værktøjet i værktøjskassen. 2 Går man med overvejelserne, nedskriv hvilke konkrete handlinger, der ligger til grund for overvejelserne (overvej herefter om yderligere overhovedet skal iværksættes). 3 Bed en neutral part om at forholde sig til overvejelserne og begrundelserne (overvej herefter om yderligere overhovedet skal iværksættes). 4 Informer familien om, at man alvorligt overvejer familiens fremtid på skolen, og inviter til en samtale (overvej herefter om yderligere overhovedet skal iværksættes).

12 12 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank 5 drøft udfaldet af samtalen i bestyrelsen (overvej herefter om yderligere overhovedet skal iværksættes). 6 Bortvisning. Tillid til bestyrelsen, så holder man mund som forældre. Hvis man mener, at bestyrelsen har handlet forkert, så stil et mistillidsvotum. Procedure for x-antal advarsler inden udsmidning. Juridisk legitimt / korrekt at gøre det? Advarsel skal gives, mere end én gang. Brug af synlig konflikttrappe, evt. brug af neutral mægler. Forældrene skal være klar over risikoen for udsmidning? Lytte til forældre og bestyrelse begge veje. Positiv interesse i at lytte til, og høre/forstå hinanden. Bestyrelsen bør bakkes op, uanset rigtigt eller forkert. Der skal være åbenhed omkring evt. drøftelser. Det skal altid være børnenes tarv, der er i centrum, uanset forældrenes holdninger. Møder er ok under forudsætning af, at disse afholdes for åbne døre. Bestyrelsen skal overholde love og regler. Forskellige holdninger bør gå dialogens vej, altså gå til hovedet, og ikke røven. Vedrørende udsmidning, bør der udarbejdes en konflikttrappe med fx 2 skriftlige advarsler med klar besked, med åbenhed og varetagelse af, først og fremmest børnenes tarv. Der skal være forudsigelighed. Ideer: synlige paragraffer synlige guidelines for advarsler Guidelines for konfliktløsning på GUFS. Hvilke parter skal involveres? Konflikter skal refereres. Information om dette skal også tilgås nye forældre. Ens procedurer hver gang der er konflikter (mellemstore) Advarsel skriftlig mundtlig. Minimum to bestyrelsesmedlemmer giver beskeden, der må ikke være tvivl. Mulighed for bisidder. Der skal være plads til uenighed uenighed er uundgåeligt. Tillid er vigtigt i processen.

13 13 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Direkte udsmidning kan kun ske, hvis der er sket noget ulovligt, (slået et barn/voksen, økonomisk kriminalitet osv.) Ellers skal det som min. være forud gået af 1 skriftlig advarsel. Altid forsøge med dialog først. Hvis man er utilfreds: Følge kommandovej. Respekter fællesskabet. Konstruktiv dialog mellem parterne. Hvis fortsat ingen løsning respekter fællesskabet. Hvis advarsel! - Hvad forstås ved en advarsel? (telefonisk, brev, fysisk møde) Ryger man ud efter 2 advarsler. Hvilke rettigheder har man som forældre i løbet af hele processen? Hvornår kan man få en advarsel? Hvis man ligger inde med oplysninger som man har fået under tavshedspligt, og derefter oplyser den til dele eller hele forældreflokken. Hvis man går ud med fortrolige oplysninger til offentligheden (eks avisen). Hvis man skaber splid i forældregruppen uden at have gået til bestyrelsen og ledelsen. Hvis man modtager 3 advarsler, bliver man udmeldt. Udsmidning af familier skal være en mulighed, hvis gældende regler for skolen bliver overtrådt gentagende gange. Dog skal der først indkaldes til samtale omkring situationen, fortsætter familien med overtrædelser, skal man have en advarsel, og skulle man derefter fortsætte overtrædelserne, træder muligheden for udsmidning i kraft. I fremtiden kunne det være optimalt at bede nye familier om at læse forretningsorden/vedtægter, inden tilsagn á la lidt kontrakt. Kunne man lave en slags ombudsmand, som forældre, som føler sig svage i situationen, kan henvende sig til. Så alle tør sige det højt. En uvildig. En instans. En udsmidning skal ske efter en indstilling fra bestyrelsen og vedtages på en generalforsamling.

14 14 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Der skal have været en dialog, og som min. en skriftlig advarsel inden. Familien skal som minimum have haft én chance til at ændre på forholdene Eller Udsmidningen vedtages alene af bestyrelsen Der skal have været en dialog, og som min. en skriftlig advarsel inden. Familien skal som minimum have haft én chance til at ændre på forholdene Cafedialog Vores respektive roller Opsamling Skolekreds (udover forældrekreds) Se kompetenceplanen. Videregive historik og erfaringer (holde sig fra at gå ind i det praktiske (driften)). Mennesker, der mener, at det er vigtigt, at der er en skole i området, der bygger på et bestemt grundlag/værdisæt, så forældrene har den valgmulighed => stemmeret til generalforsamlingen. Har interesse for skolen. Hvad betyder skolekredsen egentlig for skolen? Ambassadører. Lige så loyale overfor bestyrelsen / skolen, som alle andre. Rødvin og ost. Kommunikationsvej: Skolekredsen har ordet ved bestyrelsesmøder. forældre passer skolen + andre konkrete opgaver kan være et tilbud til skolekredsens medlemmer.

15 15 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Børnehaveforældre er også i skolekredsen Opsamling Friskoleforening Rådgivning af bestyrelsen (i stil med fagforening, Dansk Industri, (ny) lovgivning (tolkning, vejledning)) Kurser/uddannelse til bestyrelsen og ledelsen. Budgetlægning + administrationskurser. Talerør for frie skoler politisk lobbyvirksomhed. Mægling i arbejdsretslige spørgsmål. Opsamling Bestyrelse Skal varetage skolens interesser indenfor de nedskrevne vedtægter /regler. Bestyrelsen er via punkt på dagsordenen skolekredsen har ordet forældrenes talerør. Der arbejdes ud fra den eksisterende kompetenceplan skal kompetenceplanen rettes? Bestyrelsen skal være ydmyg overfor bestyrelsesposten, hermed menes respekt og ansvar overfor sin tillidspost. At alle forældre bliver hørt på lige vilkår. At bestyrelsen tænker over, hvordan de kommunikerer via mail og verbalt. Der er en klar forventning om, at bestyrelsen arbejder efter de regler, der er for en bestyrelse, vigtigt at klarlægge, hvordan reglerne kan/skal fortolkes. Det er vigtigt at have tillid til bestyrelsen, så de kan arbejde uforstyrret. Vigtigt, at der både informeres og kommunikeres omkring det, som bestyrelsen arbejder med, især når det gælder følsomme ting (som eks. ledelsesmæssige problemstillinger), ellers er der risiko for misforståelser og mytedannelse. (selvfølgelig under hensynstagen til den tavshedspligt, der måtte være) Vigtigt at understrege at bestyrelsens tavshedspligt skal overholdes, og at der drages konsekvenser, hvis dette ikke overholdes. Dette gælder også, når man ikke er medlem mere. Skal lytte til input fra såvel forældre, børn og ansatte og såfremt det findes hensigtsmæssigt, bør det behandles fx via udvalg eller som forslag til generalforsamling Opfordring om at bestyrelsen ved henvendelser enten; - giver spørger svar på, hvor henvendelsen hører hjemme (bestyrelse, skoleleder, ansatte etc.), eller fortæller hvornår spørgsmålet bliver/kan besvares. Det er vigtigt, at der kommer en respons på henvendelser til bestyrelsen, også selv om det bliver et nej eller det tager vi os ikke af. Hvilket niveau og hvor. Udvalg til opgaver, som ikke er højt på prioriteringslisten for bestyrelsens arbejde. Alt er ikke bestyrelsens opgaver set i forhold til tid det er ikke fair med en 60 timers uge udover alm arbejde. Lav prioriteringslister. Bestyrelsen skal kontrollere, at skolelederen passer sit arbejde, og at lovgivningen bliver overholdt, men den daglige ledelse skal udføres af lederen. En bestyrelse bør bakke skolelederen op til det sidste. Kan den ikke det, skal vejene skilles. Der er ingen skam i det, bare man følger processen. Som udgangspunkt skal bestyrelsen ikke holde aftrædelsessamtaler. Også en effektiv leder vil altid skabe enkelte utilfredse medarbejdere, og det er et tab, man må leve med. Generalforsamlinger: Det kunne være godt med foredrag om vedtægterne op til et valg både om ansvar og opgaver. Dygtig ordstyrer peg den rigtige ud. Tid på punkter struktur. Der skal kobles en bestyrelsesrepræsentant, som en direkte kontaktperson til alle forældrene i en klasse. Dvs. et bestyrelsesmedlem, som har børn i store-mellem, er kontakt for f.eks. lille-mellem, eller blot for 3. klasses forældre.

16 16 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Man kan maksimalt være i bestyrelsen i 4 år, dvs. 2 på hinanden følgende valgperioder. Efter 1-2 år, kan man så stille op igen. Formanden kan maks. være formand i 4 år, jf. ovenfor Lytte til indlæg/input fra såvel forældre, børn og ansatte i en positiv indgangsvinkel. Gøre sig umage med at forstå det, der siges og menes Bestyrelsens/Skolelederens klumme /briefing er en vigtig, uformel måde at binde skolen sammen på Alle skal arbejde ud fra det fastsatte regelsæt (vedtægter), evt. midlertidige regler Opsamling Forældre Rolle: Man har sagt ja til at indgå i et forpligtende fællesskab, og det skal prioriteres højt. Vi er alle ligeværdige, men vi har hver vores rolle. Man er ikke kun forpligtet overfor sit eget barn/børn, men overfor alle børn (og skolen). Gensidig respekt og accept af hinanden. Vi kan godt være uenige uden at være uvenner. Ansatte, børn og forældre er et team. Forskellen på et team og en gruppe er, at et team har fælles mål. Forældre kommunikerer via kommandovejen, og ellers direkte til bestyrelsen. Ansvar: Betale sine skolepenge til tiden. Deltage og involvere sig i sit barns undervisning i samarbejde med lærerne, så man kan støtte op om undervisningen. Tillid til kommandovejene. Tillid til skolen, og den pædagogiske rolle. Proaktiv involvering i trivsel i sit barns klasse. For loyalitet i forhold til ansatte og skolen generelt (især overfor sine børn). Værne om skolen, bestyrelsen, ansatte, forældre og børn. Opsamling Ansatte Ansatte har ansvar for at gennemføre/udarbejde læreplaner og undervisning. De ansatte udfylder de rammer, som er i henhold til skolens vedtægter, undervisningsloven samt har det pædagogiske ansvar. Pædagogerne giver de sociale kompetencer, relationer i forhold til andre voksne og børn. Skaber trygge rammer for social udvikling og trivsel. Skoleleder, lærer, pædagoger og andre ansatte på skolen er med til at tegne skolens ånd i dagligdagen. Ansatte har ansvar for trivslen i gruppen. Ansatte skal fortsat kommunikere til bestyrelsen via MIO-udvalget. De ansatte har forpligtigelse til at have en god /rettidig kommunikation med alle forældre. Velfungerende tværfagligt samarbejde. Rollerne er beskrevet i kompetenceplanen, som skal være tydelig og opdateres jævnligt. Brug MIO udvalg som talerør til lederen og bestyrelsen. Skolelederen er krumtappen for skolens virke og hverdag. Hjælper i en dannelsesproces (opdragelse). Klart råderum og tryghed for de ansatte. Bedre definition /kommunikation om fagligheden i de kreative fag (emne, værksted). Temaer som deltagerne tænker, der med fordel kan arbejdes videre med: Professionalisme kontra venskab: ansatte, forældre, ledelse og skolekreds hvor går grænsen? (hvad er privat, personligt, og professionelt) Cafedialog for alle med tilknytning til skolen, omkring de forskellige samarbejdsflader:

17 17 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Forældre ansatte Forældre bestyrelse Forældre skolekreds Ansatte bestyrelse Ansatte skolekreds Bestyrelse skolekreds Der opfordres til, at bestyrelsen er opmærksom på følgende risikofaktorer: At nogle ansøgninger om optagelse af familier/børn vil kunne give uhensigtsmæssige reaktioner, risiko for at personer, der har følt sig ramte, vil opleve det som grænseoverskridende. Hvad sker der efter domsafsigelse i sag om udsmidte forældre Rapportfremlæggelse Michael Kamstrup og Lene Knudsen blev valgt til at fremlægge, hvilken proces deltagerne har været igennem.

18 18 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank Evaluering Deltagernes feedback til konsulenterne om processen, metoden og håndtering af proceskonsulentrollen (bemærk at flere af kommentarerne efterfølgende er kommet pr. mail) Hvad der kunne havde været anderledes: - Mere sikker opdeling af forældrene i forskellige grupper, gav en del usikkerhed (hvilken gruppe hører jeg til som forældre?) - Mere oplæring og instruktion ifht. det at lave interviews. Hvad var godt: - Godt at komme i dialog, men også hårdt at høre på alle synsvinklerne. - Det gav både luft samt input til at se fremad. - Syntes det var en rigtig god dag, som stort set hele vejen foregik i en god og ordentlig tone, det var rigtig rart.

19 19 Gudenådalens friskole dialogisk tænketank - Tak for en rigtig god dag og hård dag, mine tanker rumsterer over alle oplevelser/indtryk, som er kommet frem i dag. Men det er på den gode måde! - Tak i øvrigt for en god og konstruktiv proces, hvis vi kan fortsætte på denne måde blandt alle forældre, så når vi i mål som en langt bedre skole, det er jeg sikker på. Proceskonsulenternes rolle: - Fungerede fint, blev ikke oplevet som partiske - Også stor ros til dig og din kollega, for den måde i styrede "slagets gang" på - Tak fordi du forholdt dig neutral Feedback til deltagerne i den dialogiske tænketank fra proceskonsulenterne. Proceskonsulenterne var imponeret af deltagernes indsats, de var gode til at holde formen, de var fokuserede og var loyale overfor opgaven. Deltagerne turde gå ind i opgaverne og spille med, de var gode til at fremsætte meninger og holdninger på en ligefrem og respektfuld måde. Undervejs i processen har dynamikken udviklet sig positivt. Deltagerne fremstår som gode repræsentanter, som er blevet valgt godt.