Forskningsstrategi. Gentofte Hospital. HÅB Patient Forsker Kliniker. GENNEMBRUD Forskningsledelse Samarbejde Opdagelse

Transkript

1 Gentofte Hospital HÅB Patient Forsker Kliniker HANDLEKRAFT Implementering Uddannelse Karriereprogram GENNEMBRUD Forskningsledelse Samarbejde Opdagelse Forskningsstrategi Gentofte Hospital

2 Tekst : Forskningsrådet Hospitalsdirektionen, Gentofte Hospital Grafik & layout : RegionH Design Foto : Tobias Kiel Lauesen Helene Ryttersgaard Tryk : Damgaard-Jensen A/S Oplag : 200 2

3 INDHOLD 1. Indledning 4 2. Håb 5 3. Handlekraft 7 4. Gennembrud 9 5. Baggrund og definitioner Baggrundslitteratur 16 3

4 Gentofte Hospitals Forskningsstrategi er bundet sammen af tre ord : Håb, handlekraft og gennembrud. Ordene symboliserer tre forskellige temaer, som hver især bidrager til at komme hospitalets forskningsvision nærmere : At fremme patientperspektivet, at fremme god forskning, at sikre vores patienter evidensbaseret forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Strategien beskriver rammerne for udarbejdelse af forskningshandleplaner lokalt på Gentofte Hospitals Afdelinger og i forskningsmiljøer. Et uddybende baggrundsafsnit er placeret sidst i strategien. HÅB Patient Forsker Kliniker HANDLEKRAFT Implementering Uddannelse Karriereprogram GENNEMBRUD Forskningsledelse Samarbejde Opdagelse 4

5 HÅB Patientinddragelse er et af de centrale omdrejningspunkter i Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning 2020 og Gentofte Hospitals strategi Godt Behandlet. Patientinddragelse i forskningsprocessen kan bl.a. medvirke til øget klinisk- og samfundsmæssig relevans, sikre deltageres rettigheder, forbedre muligheden for projektgennemførelse og medvirke til implementering af resultaterne. Patientperspektivet er vigtigt i forhold til en demokratisk tilgang til forbrug af ressourcer, således at den fagligt argumenterede forskning suppleres med forskning relateret til de områder, der har størst betydning for den enkelte patient (Figur 1). Patientperspektivet forventes fremover at blive et krav til ansøgninger om økonomisk støtte hos mange eksterne fonde. Patient skal i relation til inddragelse af patient-perspektiv ikke forstås konkret, men kan omfatte patienter, potentielle patienter, tidligere patienter, pårørende eller repræsentanter fra patientorganisationer. Strategisk udvælges 3 tilgange til øget patientinddragelse, og i dem alle skal udvikles og gennemføres tværfaglig og tværvidenskabelig forskning : Forskning og patientinddragelse forstået som forskning relateret til patientologi, læren om det at være patient Forskning og patientinddragelse forstået som forskning i tilrettelæggelse og gennemførelse af patientcentrerede patient forløb. Forskning og patientinddragelse forstået som patientinvolvering i forskningsprocessen. Biomedicinsk forskning Klinisk forskning Sundhedsmedicinsk forskning Person-centreret tilgang og værdier Patientologi Forebyggelse Rehabilitering Viden og kompetencer Implementering af forskningsresultater Fysiske rammer Udstyr Organisatoriske muligheder Figur 1. Forskning der understøtter evidensbaseret praksis skal rette sig mod alle ovenstående elementer. 5

6 Patientinvolvering i den konkrete forskningsproces kan foregå og styrkes i spændet fra idé til implementering. Patienter kan involveres i prioritering af forskningsfokus, strategisk planlægning af rekruttering af deltagere, formidling af resultater til relevante persongrupper og medvirke til implementering (Figur 2). Gentofte Hospitals Brugerråd har peget på en række områder, hvor der overordnet ønskes en særlig indsats på forskningsområdet. Det gælder : Forskning i optimering af omsorg/patientkontakt Forskning i optimering af patientforløb Strategi for information og follow-up af patienter der deltager eller har deltaget som forsøgspersoner i videnskabelige forsøg Information til omverdenen om hospitalets forskningsaktiviteter og -strategier. Patientperspektivet kan indhentes ved hjælp af en bred vifte af dataindsamlingsmetoder, f.eks. oprettelse af specialeorienterede patientfokusgrupper, strategisk samarbejde med patientforeninger, spørgeskemaundersøgelser, patientinterviews, offentlige foredrag/oplæg, publiceringer af populær-videnskabelige artikler eller virtuelle interessegrupper. Mål og Indikatorer Udvikling af en bred vifte af forskningstyper fra grundforskning til patientnær forskning, der understøtter udvikling, synergi og gennembrud, herunder forskning i sygepleje Fokus på det gode, sammenhængende patientforløb, patientbehandlingen og patientinddragelse, samt videnskabelige projekter med patientinddragelse i forskningsprocessen Alle afdelinger har en strategi for inddragelse af patientperspektivet, herunder information og follow-up, som del af den lokale forskningsstrategi Patientperspektivet bliver et tema som jævnligt diskuteres i afdelingernes lokale forskningsudvalg At der gennem Forskningsrådet sker videndeling vedrørende erfaringer og muligheder for øget patientinddragelse centralt på hospitalet Mål og indikatorer følges ved audits og site visits Patientinddragelse i forskning en køreplan Rute1 : Patientinddragelsei forskningsledelse Hvorfor inddrage patienter Udvikling af forskningsstrategi Lav prioriteter i forskningen Undersøg fondsansøgninger Beslut finansiering Monitorèr projekterne Evaluèr forsknings projekter Udbredelse Rute2 : Infrastruktur til støtte af patientinddragelse Planlæg patientinddragelse Få accept og medspil Politik og procedurer Rekruttering og fastholdelse af patienter Træning af patienter Support til patienter Træning og support til personalet Evaluering af patientinddragelse Rute3 : Iganfsættelse og support af patientinddragelse i forskningsprojekter Rekruttering til forskningsprojekter Patient inddragelse i forskningsprojekter Figur 2 Oversigt over forskellige indgangsvinkler til patientinddragelse i forskning Forskningsenheden, januar 2013 Kilde : TwoCan Associates 6

7 HANDLEKRAFT Implementering af forskningsresultater i sundhedsvæsenet kan defineres som den proces, der ligger mellem vedtagelsen af (faglig konsensus om) en beslutning om en bestemt klinisk praksis og udmøntningen heraf, dvs. specificerede tiltag der iværksættes for at omsætte forskningsbaseret viden til praksis (Figur 3). Forskning Viden når ud til praksis på beslutningstagerniveau Beslutning om at omsætte viden til praksis Planlægning og arrangering Forandring Integration Evaluering og tilpasning Institutionalisering Vedligeholdelse Figur 3. Faser i en idealiseret implementeringsproces. (Fra : Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport. Sundhedsstyrelsen, 2012.) Forudsætningen for beslutningen bør altid være en stræben efter et evidensbaseret sundhedsvæsen på baggrund af kyndig videnskabelig vurdering af den bedste foreliggende viden på området. Beslutningen foretages ofte efter en langvarig og vanskelig vurdering af tiltagets nytteværdi og prioritering, der bl.a. kan involvere både sundhedspersonale, bureaukrater og politikere. Men selv efter beslutningen er taget, er der mange eksempler på, at forskningsresultater aldrig omsættes i praksis, og at den faktiske omsætning er for langsommelig. Disse forhold har ført til et stort såkaldt knowingdoing gap i sundhedsvæsenet, og der er derfor et indlysende behov for forskning i hele processen fra forskningsbaseret viden foreligger til klinisk praksis etableres ( knowledge to action, Translation II, Tabel 1). Dette indebærer, at der på systematisk (protokolleret) vis indsamles data om, hvorledes implementeringsprocessen gennemføres. Disse data kan være kontrollerede, numeriske og kvalitative. Dermed muliggøres konklusive analyser af, hvilke implementeringsformer der er effektive samt opbygges viden om, hvorledes organisationer kan transformeres, og hvordan klinisk adfærd skabes og påvirkes og dermed hvorledes klinisk praksis kan optimeres i overensstemmelse hermed. Gentofte Hospitals multifacetterede kliniske funktioner og effektive kvalitetsorganisationer giver rig mulighed for implementeringsforskning på højt niveau i vidt forskellige kliniske discipliner og patientforløb samt i relation til forskellige professionelle og organisatoriske kulturer og sektorer. Implementeringsforskning bør integreres som en naturlig del af hospitalets kvalitetsorganisation og af det daglige kliniske virke. 7

8 Mål og indikatorer Gentofte Hospital systematiserer personaleuddannelse i implementering af forskningsresultater i samarbejde med regionale aktører og understøtter effektiv og rettidig implementering af ny forskningsviden, evidensbaseret klinisk praksis og evidensbaseret kvalitetsudvikling Gentofte Hospital igangsætter og understøtter projekter, der omfatter implementeringsforskning indenfor flere specialer Gentofte Hospitals kliniske afdelinger tager ledelsesmæssige, kvalitetsorganisationsmæssige og forskningsorganisationsmæssige skridt til at etablere en lokal organisation, der sikrer at alle kliniske retningslinjer, vejledninger og instrukser er evidensbaserede Der er igangsættes tværfaglige og tværsektorielle forskningsprojekter med fokus bredt relateret til den evidensbaserede praksis og hele det personcentrerede patientforløb Gentofte Hospitals kvalitetsorganisation kvalificeres og styrkes til at kende evidensniveauet for påtænkte tiltag samt til at skitsere og deltage i forskningsprojekter vedr. implementering. Kvalitetsorganisationen medvirker aktivt i implementeringsforskningsprojekter og arbejder på et evidensbaseret grundlag Udvikling af nye excellente og stærke forskningsmiljøer. Sammenhængende forskerkarriereprogram fra studerende til professor gældende for alle forskningsaktive personalegrupper. Herunder en aktiv professorpolitik inden for alle væsentlige forskningsområder Forskningsplanlægning og målstyring på alle niveauer, herunder lokale tværfaglige forskningsstrategier på alle kliniske afdelinger Mål og indikatorer følges ved audits og site visits samt evalueringer ud fra hospitalets årlige forskningberetninger 8

9 GENNEMBRUD Samarbejde med erhversliv Forskningssamarbejde med erhvervslivet er afgørende for, at hospitalerne til stadighed har mulighed for at udvikle og implementere nye teknologier, lægemidler og medico-teknisk udstyr. Nationalt er fokus skærpet i forhold til sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser og for at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne. Region Hovedstaden og dermed Gentofte Hospital deltager i netværk, som skal smidiggøre samarbejdet mellem hospitaler og erhvervsliv, og som skal gavne begge parter i indfrielsen af de høje krav til sundhedsforskningen i Danmark. Det er afgørende, at innovationskulturen i så høj grad som muligt er forsknings- og evidensbaseret. Mange forskningsmiljøer på Gentofte Hospital har allerede veletablerede kontakter med erhvervslivet. Ofte tager samarbejdet form af kliniske lægemiddelafprøvninger, som adskillige miljøer er erfarne i. Dog er disse typer samarbejde trængt i disse år, da virksomhederne af økonomiske årsager stadig oftere tegner kontrakterne i udlandet. Med baggrund i den stedlige ekspertise i kliniske lægemiddelafprøvninger, anses det for muligt at tiltrække den type af kliniske forsøg og medicotekniske udviklingsopgaver, som er indbringende for hospitalet; det være sig økonomisk, i form af medforfatterskaber i anerkendte videnskabelige tidsskrifter eller ved deltagelse i større forskningsprojekter, som kræver både private og offentlige aktører (fx EU og NIH projekter). Mål og indikatorer Deleforskerstillinger mellem erhvervslivet og Gentofte Hospital både ph.d., postdocs og seniorforskere søges fremmet og etableret Gentofte Hospital anerkendes for forskningsmiljøernes styrker mhp. tiltrækning af bio- og medicoteknologiske projekter samt kliniske lægemiddelafprøvninger, der sikrer et højt videnskabeligt niveau og gensidige vækstmuligheder herunder patentmuligheder Effektivt og frugtbart samarbejde med, og synlighed overfor, patienter, uddannelsesinstitutioner, regioner, erhvervslivet samt udenlandske samarbejdspartnere Mål og indikatorer følges ved audits og site visits 9

10 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Det er et afgørende mål på Gentofte Hospital, at diagnostik og behandling skal være evidensbaseret. Det betyder, at ansatte skal uddannes til at forstå, fortolke, implementere og evt. frembringe forskningsbaseret viden. Derfor er det nødvendigt, at forskning får en endnu mere fremtrædende plads i hospitalets sundhedsfaglige uddannelser og kompetenceudviklingsprogrammer. Region Hovedstadens mål for 2020 er, at forskningsforståelse og forskningstræning er en integreret del af relevante uddannelser inden for hele sundhedsvæsenet, og at uddannelserne er udviklet i tæt samspil mellem regionens hospitaler, virksomheder og uddannelsesinstitutionerne. Gentofte Hospital vil også arbejde for en styrkelse af formelle forskningssamarbejder og delestillinger mellem hospitalet og uddannelsesinstitutioner. Herved øges koblingen mellem basal forskning og klinisk forskning til gavn for fremtidens patienter. Den stigende kompleksitet og det høje ambitionsniveau indenfor forskningsområdet medfører stærkt øgede krav til professionel forskningsledelse. Ledelsesudvikling indenfor dette område kan opdeles i forskellige niveauer efter organisatorisk placering. Således kan behovet for uddannelse af kommende forskningsledere skelnes fra uddannelse af erfarne forskningsledere (Fig. 5). Forskningsledelsesudvikling er vital for drift og udvikling af forskningsmiljøerne og skal sikre klare og attraktive karriérespor for alle forskningsaktive (Tabel 2). Gentofte Hospital har oprettet delestillinger mellem klinik og forskning på postdoc og seniorforsker niveau. Det er hensigtsmæssigt, at seniorforskere og postdocs etablerer en formaliseret universitetstilknytning via forskningslektorater, ph.d.- vejledningslektorater og eksterne lektorater. Disse stillinger understøtter hospitalets professorpolitik og udvikling som forskningshospital. Gentofte Hospital tilstræber, at alle kliniske specialer og relevante subspecialer har et aktivt forskningsmiljø under ledelse af en professor. Der eksisterer allerede omfattende nationale og internationale forskningsnetværk, som med fordel kan udbygges. Mål og indikatorer Alle vordende og nuværende forskningsledere gennemfører kursus i forskningsledelse på relevant niveau i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og regionale aktører Øget samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner vedrørende studerendes deltagelse i forskningsprojekter Oprettelse af postgraduate forskerdelestillinger med samfinansiering mellem relevante uddannelsesinstitutioner og Gentofte Hospital. Uddannelse i forskningsforståelse og forskningskompetence i alle relevante personalegrupper Ønsker om forskerkarriérespor beskrives og aftales ved alle nye ansættelser i klinisk funktion Effektiv støtte til spirende forskningsmiljøer og sundhedsfaglige forskningsområder med mulighed for gennembrud og helt ny indsigt. Mål og indikatorer følges ved audits og site visits samt evalueringer ud fra hospitalets årlige forskningberetninger. Den stadige videnskabelig progression måles på forskningens kvalitet, antal forskningsprojekter, involveret personale og patienter, publikationer og bredden af tværfaglig initiering, gennemførelse og rapportering samt på journal impact factor, antal peer reviewed videnskabelige artikler, citationsfrekvenser, videnskabelige præsentationer, lærebogskapitler samt antal videnskabeligt aktive personer i forhold til antal akademiske årsværk og i forhold til antal MVU er. 10

11 BAGGRUND OG DEFINITIONER Forskning og evidens Forskning på Gentofte Hospital er afgørende for at sikre, at hospitalet kan levere behandling i international klasse. Forskning er defineret overordnet i Figur 4. Excellent forskning skal karakterisere Gentofte Hospital som specialhospital, forskningshospital og som anerkendt akademisk sundhedsvirksomhed i Københavns Universitets Hospitaler og internationalt. Forskningen skal bidrage til at sikre, at brugere af sundhedsvæsenet tilbydes ydelser og behandlinger af højeste kvalitet og at nye og nyttige behandlingsmuligheder og teknologier udvikles og implementeres. Alle hospitalets ansatte skal derfor være i besiddelse af et vist mål af forskningsforståelse. Forskningskompetencer og forskningsmuligheder må stedse støttes, forbedres og udnyttes optimalt via ledelsesinitiativer på alle niveauer. Forskning er en del af hospitalets dagligdag og værdigrundlag. Gentofte Hospitals forskningsstrategiske målsætning er at fremme god forskning og på dette grundlag at udvikle, identificere og implementere evidensbaseret viden og evidensbaseret praksis. Traditionelt defineres evidensbaseret praksis som : Samvittighedsfuld og retfærdig brug af den bedste foreliggende evidens fra klinisk forskning vedrørende håndteringen af den enkelte patients problemer i alle daglige arbejdsprocesser og i organisationen af disse (Sackett 1996). Andre definitioner inkluderer kontekstafhængige patientpræferencer eller patientologisk viden, som ligeværdig faktor og med samme vægt som den viden de sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsenet medbringer (Haynes 2002, Rycroft-Malone 2004) Research and experimental development (R&D) 63. Research and experimental development (R&D) comprise creative work undertaken on a systematic basis in order to increase the stock of knowledge, including knowledge of man, culture and society, and the use of this stock of knowledge to devise new applications. Frascati Manual OECD 2002 Figur 4. Officielle definitioner af Forskning og Udviklingsarbejde er i dag baseret på OECD s retningslinjer, som de fremgår af ovenstående kopi fra Frascati-manualen (2002) : Skabende arbejde på et systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser Gentofte Hospitals sundhedsforskning kan defineres på dette grundlag. OECD : Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling. 11

12 Forskning organisering og ledelse Nærværende forskningsstrategi afspejler Gentofte Hospitals stærke forskningsmiljøer, strategisk prioriterede områder og spirende, evt. potentielt stærke forskningsmiljøer. Strategiens virkeliggørelse forudsætter et tæt samarbejde og gensidig sparring med forskningsorganisationen i Region Hovedstaden (Figur 5), Københavns Universitet, andre danske og udenlandske universiteter, andre uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Forskningsstrategien viderefører målsætningen om at støtte og opdyrke nye sundhedsfaglige forskningsområder, hvor gode idéer kan afprøves i en fri forskningstradition samtidig med, at de excellente forskningsmiljøer, hvor forskningen allerede er på højt internationalt niveau, fastholdes og udbygges. Denne målsætning kræver effektivt samarbejde, forskningsledelse og handlekraft på alle niveauer. Organisering af forskningsledelse i Region Hovedstaden og Gentofte Hospital Regionalt niveau Hospitalsniveau Regionsråd Forskningsansvarlig koncerndirektør VIF Forskningsansvarlig vicedirektørkreds Forskningsfagligt Advisory Board Forskningsansvarlig vicedirektør Forskningsenhed Forskningsråd Afdelings niveau Afdelingsledelse Lokalt forskningsudvalg Forskningsansvarlige Sundhedspersonale Forskningsledere Forskere og patienter Figur 5. Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning 2020 indebærer bl.a. at Det Regionale Strategiske Forskningsråd, erstattes af en vicedirektørkreds med særligt fokus på forskning i tæt sparring med et regionalt forskningsfagligt advisory board, med repræsentation af forskere fra Regionens hospitaler. VIF : Videncenter for Innovation og Forskning. 12

13 Forskning forskningstyper og karriéreprogram En bred metodologisk forskningsforankring er en forudsætning for videnskabelige gennembrud og for en vellykket translation af grundforskningsresultater til klinisk forskning og implementering af kliniske forskningsresultater til klinisk praksis. Synergien mellem forskellige metoder og forskningstyper skal udnyttes maksimalt og udmøntes i handlekraftige forskningsnetværk. Dette skal omfatte en levende, åben dialog og dynamisk brug af hospitalets forskningskompetencekatalog. Udvikling af en fælles forskningsbiobank omfattende alle patientforløb vil ligeledes styrke denne proces. Forskning af alle typer og paradigmer skal relateres til den daglige kontakt med patienterne og involvere patienterne. Fra mikroskop til sengekant, fra laboratorium til ambulatorium, fra forskningsforståelse og forskningskompetence til en akademisk styrkeposition også indenfor forskning i sygepleje. Gentofte Hospitals udvikling som forskningsinstitution hviler desuden på målsætningen om en fortsat udvikling af et forskerkarriéreprogram. Dette omfatter uddannelse i forskningsledelse og udbygning af forskerkarrierespor (tenure tracks) på alle niveauer fra sundhedspersoner under uddannelse til akademiske slutstillinger (Tabel 2). Biomedicinsk forskning Grundforskning (biologisk forskning) Fri (basal) Strategisk Biologisk sygdomsforståelse og præklinik (Translation I) Klinisk forskning Grundforskning, strategisk, empirisk, anvendelsesorienteret Diagnostik Behandling Pleje Rehabilitering Palliation Sundhedsmedicinsk forskning Basal, strategisk, anvendelsesorienteret, udviklingsarbejde Befolkningsorienteret Epidemiologisk forskning (registerforskning) Interventionel forebyggelsesog sundhedsfremmeforskning Systemorienteret Sundhedstjenesteforskning Implementeringsforskning (Translation II) Prægraduate Forskningsårsstuderende (prægraduat forskningsår, scholarstipendiater, bachelor- & kandidatopgave) Postgraduate START-stipendium Videnskabelig assistent (pre-ph.d.) Ph.d.-studium Hoveduddannelses-stipendium Postdoc (post ph.d., adjunktniveau) Seniorforsker/forskningslektor (lektorniveau) Professor, tidsbegrænset med særlige opgaver Professor, lærestol Tabel 2. Forskeransættelser der i løbet af et livs professionelt sundhedsvirke kan give mulighed for sammenhængende aktiv forskerkarriere samtidig med patientrelateret arbejde. Tabel 1. Definition af de forskellige typer sundhedsvidenskabelig forskning, andre opdelinger forekommer ofte. Translationel forskning kan være den del af forskningen der oversætter viden genereret ved grundforskning til brug i klinisk forskning (Translation I) eller den forskningsdel der oversætter kliniske forskningsresultater til sundhedspraksis (Translation II). 13

14 Sammenhængende karrierespor med brede forskningstalentudviklingsprogrammer skal skabe et frugtbart og produktivt forskningsmiljø sideløbende med et praktisk klinisk virke. Gode muligheder for en forskerkarriére vil gøre det attraktivt at være aktiv kliniker og forsker på Gentofte Hospital. Dette vil fremme rekruttering og fastholdelse af forskningstungt personale samt markere Gentofte Hospital som forsknings- og udviklings-specialhospital. Gentofte Hospital skal derfor understøtte og udvikle de to grundlæggende fødekæder bestående dels af en bred vifte af forskningstyper og dels af de videnskabelige karrierespor. Kombinationen heraf vil skabe rammerne for implementering og udvikling af innovative kliniske tiltag med patienten i centrum (Figur 6) og skal virkeliggøre målsætningen om videnskabelige gennembrud og ny indsigt. FORSKNINGSTYPER FORSKNINGSKARRIÉRESPOR PATIENTFORLØB Figur 6. En mangfoldighed af forskningstyper (Tabel 1) og forskningsmuligheder (Tabel 2) på alle niveauer relaterer sig innovativt til udvikling af bedre patientforløb. 14

15 BAGGRUNDSLITTERATUR Nærværende forskningsstrategi viderefører og udvikler visionerne i Forskningsstrategi Gentofte Hospital og i Strategi for sygeplejeforskning Gentofte Hospital Rammerne for udvikling af hospitalets forskningsområder er i samklang med Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning 2020 og med Gentofte Hospitals overordnede strategi, Godt behandlet. I strategien er benyttet elementer fra Forskningsenhedens forsknings-site visits og site audits på alle hospitalets kliniske afdelinger samt input fra hospitalets Brugerråd om forventninger og ønsker til hospitalets forskning. Herudover er hentet inspiration fra andre kilder. De væsentligste er listet nedenfor (i kronologisk rækkefølge). Sacket DL et al. Evidence based medicine : what it is and what it isn t. BMJ ; 71 Haynes RB et al. Clinical expertice in the era of evidence-based medicine and patient choice. ACP Journal Club ;A11-14 Rycroft-Malone J et al. What counts as evidence in Evidence-Based practice? JAN (1);81-90 Forskningsstrategi Gentofte Hospital Strategi for sygeplejeforskning Gentofte Hospital Present status and future potential for medical research in the nordic countries. Nordic white paper on medical research. The joint committee of the Nordic Medical Research Councils, Helsinki 2011 Viden udvikler sygeplejen. Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 Politik for Sundhedsforskning Region Hovedstaden januar 2012 Forsk Strategiske forskningshorisonter. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012 Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport. Sundhedsstyrelsen 2012 Forskning i kvalitet og patientsikkerhed i Danmark. KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2013 Godt behandlet. Strategi for Gentofte Hospital

16 godtbehandlet Gentofte Hospital Forskningsenheden i HR & Kvalitet Niels Andersens Vej Hellerup Telefon: Mail: forskningsenheden@geh.regionh.dk RegionH Design 17436