Ledelsesudfordringer i den m ultikulturelle multikulturelle skole

Transkript

1 Ledelsesudfordringer i den multikulturelle skole Lektor, ph.d. Dorthe Staunæs

2 Ledelse af mangfoldighed d og mangfoldig ledelse Mangfoldige vante ledelses- og administrationsopgaver (formulering, af årsplaner, virksomhedsplaner, læreplaner, organisering af hverdagen, skemalægning, mødekultur, dkl personalerekruttering, -allokering og - pleje) Ledelse foregår også andre steder end på kontoret (i klasserummet, i evalueringsværktøjer, på kolonien, mobbepolitikker )

3 Mangfoldige g krav og forventninger til ledelse og til ledelse i den multikulturelle skole Gennemførsel, dannelse, integrationstiltag, kriminalitetsforebyggelse, sundhedstiltag, nu også terrorbekæmpelse Skoleledelse i mellem performance management og værdi- og kulturledelse

4 En minimal definition på ledelse Refleksiv, strategisk og villet handling på og korrektion af andres adfærd

5 Hvad kunne refleksiv ledelsesudvikling være? At reflektere ledelse i praksis og at få øje på dets egne selvfølgeligheder og reflektere over hvordan det kunne være anderledes (effekterne) At vurdere hvad der sker i ledelse i praksis i forhold til feltets egne logikker og mål (Hvad virker og hvad forstyrrer? (effektivitet)) d83

6 Dias nummer 5 d83 Leadership and management take place at both a political level and in the daily life of school actors. Det er min overbevisning at leadership and management do make a difference in relation to quality and f.eks. gennemførelse, men leadership and management also imply risks and have unintended consequences on both political, organisational level and in lived life. Derfor er der brug for Knowledge about what works but also just as importantly what does not work, what disturbs and is even counterproductive to the fields own planned goals En sådan viden will make it possible to develop more efficient leadership and management practices. Men pga den complexity and ever changing nature of the current political and local school context the objective is to go beyond pre-established conceptions of management and instead formulate a reflexive theory of what strong and complexity-sensitive school leadership can be. A second order perspective in Luhmann s words, which here means observing how leadership is observed. This challenge commonplace assumptions, and takes self-reflexivity and the observed field s own presumptions strategically into the process of developing new knowledge. dost;

7 To udvalgte ledelsesredskaber Elevsamtaler og relationel emotionstrimmende ledelse Hvad er det to redskaber svar på? Hvilke effekter kan de få? Og hvilke nye ledelsesudfordringer giver de set i et multikulturelt perspektiv

8 Effekter af ledelsesredskaber Skolen sætter sine vante magtordner, hierarkier og modstandsformer i spil Skolet børnemagt (Caroline og Helene) Redskaber er ikke kun afhængige af konteksten. De er med til at skabe den på radikalt nye måder Når skoleledelse bliver til differentieret børnemagt

9 d86 Elevsamtaler Medarbejderudviklingssamtaler i børnehøjde Når ledelsesredskaber kobles med forventningsdiskurser om f.eks. køn og etnicitet

10 Dias nummer 8 d86 Det bliver fortsat en ledelsesudfordring at sørge for, at de lærere, der arbejder med selvledelsesteknologier som for eksempel elevsamtalerne, er trænede i denne samtalekunst med dens refleksionsinitierende spørgsmål. Samtidig bør også de trænes i at være refleksivt udfordrende i forhold til de narrativer, de lægger frem til eleverne og ikke mindst at være kategorisensitive på langt mere åbnende måder. For eksempel kunne man trænes sig til refleksivt at lægge de traditionelle asymmetrier og skoleautoriteter væk, når man taler med drengene - og måske undertiden tage dem frem når de taler med pigerne. For samtidig må man jo overveje, om den skole man har etableret som en lærende organisation, hvor aktører i børnekroppe gradvist skifter positioner og dermed hierarkisk status, er noget, man reelt ønsker og mener at kunne håndtere. dost;

11 Emotionstrimmende ledelse på relationer Hvad er det svar på? Hvilke effekter kan det få? Og hvilke nye ledelsesudfordringer giver det set i et multikulturelt perspektiv p Relationsledelse: Når ledelse ikke virker på det individuelle Etnisk og kønnede mønstre og faldgruber d84

12 Dias nummer 9 d84 I det empiriske materiale fra Havskolen finder man yngre mandlige lærere og vikarer, der fortæller om, hvordan de hacker sig ind på elevkulturen og opnår street credibility, og at det er en vej til at lede klasserummet. Ligesom man kan se en skoleleder, der headhunter unge mænd til jobs med særlige kvalifikationer og løntillæg og giver dem den opgave at leve sig ind i, holde øje med og transformere drengekulturen indefra. Med andre ord er der gang i en subtil form for class room management, dvs. klasserumsledelse, der ikke blot håndterer drengenes modstandskultur med dens forventninger om ornli syg humor - som det pt. hedder på ungdomslang - og hårdtslående maskulinitet som det kunne hedde på forskersprog. Snarere tapper denne class room management begærligt og direkte af selv samme kultur. Den ornli syg humor og den sprog, som vi kan få en fornemmelse af i citaterne ovenfor, udøves ikke kun af indvandrerdrengene fra fattige hjem. Det dyrkes også af drenge, det har den sociale og kulturelle kapital i orden og en hudfarve tættere på hvid. Men den har sine etniske konnotationer hentet fra film, musik og hverdagskultur. Det kan se ud til, at det er det, man på ungdomsslang vil genkende som en ornli syg adfærd og et ornli sygt sprog, der siver ind i det øvrige skolerum. Der tales om sex, om over- og underordning, om gangstas og perkere, og hænger man lidt ud i aulaen, kan man opleve elever, der er leveringsdygtige i en etnificeret og ganske mandehørmende bad talk, et perkerdansk og en humor, der abonnerer på ord som Wollah, din ornli syg gansta, bjergkurder, Inshallah, jeg boller din mor. Denne form for humor og sprog reserveres ikke til udfoldelse i den private drengegruppe, men foldes ud i fuldt flor foran de øvrige elever og lærere, og den skaber på den måde følelser af tilhør indadtil og distance til men også erobring af skolerummet. For lærere og ledere bliver det en ledelsesudfordring at holde hus med de følelser, den ornli syge adfærd og den sprog producerer i skolerummet (fx ubehag, sympati, antipati, hengivenhed, loyalitet, vrede). Lærerne prøver ad den psykotekniske vej med fx små kunstpauser at transformere drengenes morskab til flovhed eller tænksomhed. De prøver gennem elevsamtaler at nå eleverne helt inde i deres indre hoveder, som læreren Margrethe formulerer det, og få dem til at forstå, hvad det er for en produktion af følelser, de bidrager til. Men elevsamtaler, projekter og kunstpauser gør ikke eleverne mere styrbare på dette område. Teknologierne transformerer ikke nødvendigvis den følelsesmæssige skolemodstand til deltagelseslyst, og de dirigerer ikke hengivelsen i forhold til de andre elever om til at blive hengivelse til skolen. Snarere producerer disse form for styring nye og for skolen uhensigtsmæssige og afstandstagende følelser. Det får man en fornemmelse af, når drengene siger, at de bare siger noget for at slippe ud af elevsamtalerne, at de i elevsamtalerne bare føler sig grillet og står med ryggen mod muren og har fået en kniv for halsen. Eller, når de som Rasmus, oplever væmmelse over at skulle forlade det sprog og den adfærd, man har med vennerne. Når reguleringen af individer mislykkes, så er det jo, at man som skoleorganisation må prøve at håndtere sin ledelsesudfordring på nye måder. Og det kan jo være på grund af den udeblevne (ønskede) effekt, at, som vi skal se i det følgende, de næste styringsforsøg retter sig mod at kile sig ind i og blive en del af relationerne drengene imellem. I det empiriske materiale fortæller yngre mandlige lærere og vikarer om, hvordan det, de kalder street credibility kan være vejen til at blive accepteret af eleverne og vejen til at lede klasserummet. dost;

13 Produktion af væmmelse

14 Styrbarheden gennem følelse og erkendelse produceres ikke godt nok vha. f.eks. individuelle elevsamtaler Modstanden transformeres ikke til lyst eller hengivelse igennem disse redskaber De nye styringsforsøg retter sig derfor mod at kile sig ind i og blive en del af relationerne eleverne

15 Styring gennem kærlige følelser

16 Styring gennem respektfulde følelser

17 Lærervikaren som ledelsesredskab

18 Styring gennem følelsesmæssige bonding

19 Hå dt lå d iti it t f t d Hårdtslående, sensitivitetsfornægtende klasserumsledelse

20 Hvem læser ledelsen og hvorfra?

21 En ornli syg styring på en knivsæg

22 Relationsledelse Ledelse igennem hengivenhed, bonding og sammehed Kønnet og etnisk racial gennemfarvning og balanceringer Effekter: sætter organisationen på spil symmetriske opkoblinger på eksisterende elevpositioner og distancering til bestemte lærerpositioner Stabilisering/destabilisering af organisation og identiteter Tendenser til sort make over, brud i hvid make over

23 Bud på god integration Du kan nu stemme på det, du synes skal prioriteres, ved hjælp af din mobiltelefon (koster almindelig sms-takst): 1: Refleksiv skoleledelsesudvikling Hvis du vil prioritere dette punkt, send teksten puc a1 til 1231