Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Transkript

1 Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at jeg virkelig har glædet mig til at skulle have dansk. Men det gør jeg nu. Ida 7x Ida har nemlig fået ny dansklærer 11. august Men hvad er det, der gør forskellen? Betyder det noget for Idas resultater senere hen? Afhænger lærernes motivation af styringen og af skolelederens ledelsespraksis? 2

3 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation som begreb Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål. Hvad er målet: At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation 3

4 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Public service motivation Individers orientation mod at levere service til folk med det formål at gøre det godt for andre og for samfundet (Perry/Hondeghem) Et opgør med, at producenter af offentlig service alene er motiveret af egennytte Altruistisk motivationsform knyttet til levering af public service Et kald? Ingen påstand om, at det kun handler om public service motivation A A R H U S U N I V E R S ITY Department of Political Science

5 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB MOTIVATION OG RESULTATER Betyder lærernes motivation noget for fx elevernes prøvekarakterer?

6 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Vores undersøgelse: Hvordan? Kvalitative interviews som udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål Spørgeskemaundersøgelse til 3,230 lærere fordelt på 85 skoler i foråret 2011 Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skoleledere kunne kobles til lærerne og havde været ansat før elevplansimplementeringen) Oplysninger fra skolerne, så vi ved præcist, hvilke lærere, der har undervist hvilke elever i klasse i alle eksamensfagene Registeroplysninger om elevernes karakterer i afgangsprøverne samt standpunktskarakterer ( )

7 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hovedresultatet Positiv sammenhæng mellem lærerens public service motivation og de eksamenskarakterer, eleverne opnår Kontrolleret for samme elevs karakterer i andre fag (med lærere med andre niveauer af public service motivation) Sammenhængen er stærkere, jo længere eleverne er blevet undervist af en lærer med høj public service motivation Andersen, Heinesen og Pedersen (2014): How does public service motivation among teachers affect student performance in schools? JPART

8 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Resultaterne fra folkeskoleundersøgelsen vist i model Public service motivation Kvindelig lærer Eleven er en pige Læreruddannet lærer Erfaren lærer (+ fire år) Linjefag Afgangsprøvekarakterer N=24.360

9 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation og styring: Hvornår demotiverer styring lærerne?

10 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvordan kan styring have betydning for motivation og resultater? Styringstiltag Indre opgavemotivation Public service motivation Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende

11 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Er lærerne ikke bare motiverede uanset styringen? Mens vi venter på resultaterne fra undersøgelserne efter arbejdstidsændringen Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner. Jacobsen, Hvitved og Pedersen (2013): Command and motivation: How the perception of external interventions relates to intrinsic motivation and public service Opfattelse af elevplaner Indre motivationsformer (både public service motivation og indre opgavemotivation) motivation Online before print in Public Administration 11

12 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?? Kontrollerende opfattelse af elevplaner Motivation

13 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Betydningen af ledelse Skoleledernes implementering forventes at være afgørende Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen) Resultat: Implementering via dialog: Understøttende opfattelse Implementering via kæft, trit og retning: Kontrollerende opfattelse Jacobsen, Mikkelsen & Andersen (2014) Managing employees perceptions of command systems: School principals regulatory style, teachers perception and intrinsic motivation

14 LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCE LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE Igangværende projekt: LEAP Ledelsesadfærd og performance Hvordan motiverer ledere medarbejderne til at opnå organisationens mål? Et eksperimentelt studium af grundskoler, daginstitutioner, gymnasier, skattekontorer og bankfilialer Se også

15 LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCE LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE Eksempler det allerførste forskning fra LEAP projektet på folkeskoleområdet

16

17

18

19

20 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hovedargument: Styring, motivation og ledelse Styringstiltag Indre opgavemotivation Public service motivation Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Ledelse lokalt

21 Hvis man vil læse mere Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så medarbejderne ser den som understøttende. Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne styring på mange måder. Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse motivationsformer hænger positivt sammen med den offentlige sektors performance og negativt sammen med sygefravær. Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så medarbejdermotivationen understøttes. Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for samfundet og andre mennesker. Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om styringen, ligesom vi diskuterer

22 Self-sacrifice Det er vigtigere for mig at gøre en forskel i forhold til samfundet end at opnå personlig vinding. Jeg mener, at man skal bidrage med mere til samfundet, end man modtager. Jeg er villig til at risikere at skulle tilsidesætte mine personlige behov for samfundets skyld. Jeg er klar til at lide afsavn for samfundets skyld. Jeg sætter samfundsmæssige forpligtigelser over hensynet til mig selv. Compassion Jeg bliver følelsesmæssigt berørt, når jeg ser mennesker i nød. For mig er hensyntagen til andres velfærd meget vigtig. Jeg bliver meget berørt, når jeg ser andre mennesker blive behandlet uretfærdigt. Jeg føler sympati overfor mindre privilegerede mennesker med problemer. Attraction to policy making Jeg forbinder generelt politik med noget positivt. Jeg bryder mig ikke om politiske studehandler. Jeg har ikke særligt høje tanker om politikere (vendt) Commitment to the public interest Det er vigtigt for mig, at offentlige ydelser gavner samfundet som helhed. Jeg så helst, at offentligt ansatte gør det, der er bedst for hele samfundet, selvom det skulle gå ud over mine egne interesser. Det er vigtigt for mig at bidrage til det fælles bedste.

23 Lidt om de nyeste folkeskoleresultater 1) #

24 Nationalt niveau Kommunalt niveau Skoleniveau De nye arbejdstidsregler vil understøtte lærerne i at udnyttearbejdstiden bedst De nye arbejdstidregler handler om at kontrollere medarbejdernes arbejdstid (r) De nye arbejdstidsregler vil give lærerne gode muligheder for at levere god undervisning De nye arbejdstidsregler signalerer mistillid til det arbejde, jeg udfører (r) Kommunens brug af de nye arbejdstidsregler understøtter lærerne i at udnytte arbejdstiden bedst muligt Kommunen bruger de nye arbejdstidsregler til at kontrollere medarbejdernes arbejdstid (r) Kommunens implementering af de nye arbejdstidsregler giver lærerne mulighed for at levere god undervisning Den måde, kommunen implementerer de nye arbejdstidsregler på, signalerer mistillid til det arbejde, jeg udfører (r) Skolelederens brug af de nye arbejdstidsregler understøtter lærerne i at udnytte arbejdstiden bedst muligt Min skoleleder bruger de nye arbejdstidsregler til at kontrollere medarbejdernes arbejdstid (r) Skolelederens implementering af de nye arbejdstidsregler giver lærerne mulighed for at levere god undervisning Den måde, min skoleleder implementerer de nye arbejdstidsregler på, signalerer mistillid til det arbejde, jeg udfører (r)

25 Den måde, min skoleleder implementerer de nye arbejdstidsregler på, signalerer mistillid til det arbejde, jeg udfører (r) Freq. Percent Cum. Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Total Min skoleleder bruger de nye arbejdsregler til at kontrollere medarbejdernes arbejdstid (r) Freq. Percent Cum. Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Total

26 Skolelederens brug af de nye arbejdstidsregler understøtter lærerne i at udnytte arbejdstiden bedst muligt Freq. Percent Cum. Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Total Skolelederens implementering af de nye arbejdstidsregler giver lærerne mulighed for at levere god undervisning Freq. Percent Cum. Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Total