HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011"

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENFAMILIEHUSE beregnet forbrug Revideret den 1. juni 2011

2 Indhold 1 Vægge, gulve og lofter Registrering af vægge, gulve og lofter Beskrivelser af flader med varmetab Transmissionskoefficient, U-værdi Måltagning arealer, m Linietab Registrering Kuldebrolængde, m Vinduer og yderdøre Registrering Beskrivelse af vinduer og døre Orientering Hældning Måltagning Transmissionskoefficient, U-værdi Glasandel, Ff Solafskærmning, Fc Skygger Registrering Undtagelser Temperaturfaktor b-faktor Generelt Undtagelser Registrering Eksempler på beregning af b-faktorer Ventilation Registrering Areal Driftstid Ventilationsform(er) Formler Ventilationskanaler Kedelanlæg Generelt Registrering Data til beregning Anlægstyper - brændsel Varmeydelse Opstillingsår for kedel Formler Eksempler Fjernvarmeinstallationen Registrering Anlægsbeskrivelse Fjernvarmeunit Varmt brugsvand Minimums vekslertemperatur ºC Automatik, standby [W] Anden rumopvarmning Andel af etageareal Direkte el til rumopvarmning Brændeovn og pejseindsats Varmefordelingsanlæg Registrering...26 HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 1

3 10.2 Tabeller for varmefordelingsanlæg Undtagelser Automatik Sommerstop Varmerør Registrering Opmåling af rør Varmetab Temperaturfaktor for rørplacering Cirkulationspumper varme Registrering Anlægsbeskrivelse Driftstyper Reduktionsfaktor, Fp Koldt vand Enfamiliehuse < 100 m Enfamiliehuse >= 100 m 2 og < 150 m Enfamiliehuse > 150 m Registrering Varmt vand Registrering Forbrug af varmt vand, m³ pr. år Varmt brugsvand temperatur Varmtvandsbeholder Beholdervolumen Fremløbstemperatur fra centralvarme/fjernvarme El-opvarmning af centrale varmtvandsbeholder Solvarmebeholder Varmetab fra tilslutningsrør Varmtvands rør Solvarme Registrering Anlægsbeskrivelse Energianvendelse Solfangertype Effektiviteter Varmetabskoefficient Varmerør til solfanger, W/K pr. m Elforbrug Beholdere og akkumuleringstanke Varmepumpe Registrering Anlægsbeskrivelse Stand by Testtemperaturer Arealandel Nominel effekt, nominel COP Relativ COP Særligt hjælpeudstyr, automatik Varmepumper tilknyttet ventilationen Luftstrømsbehov Formler EL Solceller Normalforbrug for enfamiliehuse...42 HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 2

4 Andet elforbrugende udstyr Vægge, gulve og lofter 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse af flader med varmetab, transmissionsareal, transmissionskoefficient, U. 1.2 Beskrivelser af flader med varmetab Alle flader med varmetab i bygningens konstruktion identificeres. Flader inddeles I følgende undergrupper: vægge, gulve, lofter. Fladernes opbygning beskrives, herunder hvorledes fladerne varierer i opbygning, såvel inden for samme etageplan som mellem forskellige etageplaner. Det angives på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktiv undersøgelse af lukkede bygningsdele, for eksempel ydermur eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale eller skøn ud fra gældende bygningsskikke på opførelsestidspunktet. Bygningsdele mod uopvarmede arealer registreres. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 3

5 Konstruktionsdele med indlagt varme (for eksempel gulvvarme og varme vægge) registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10% af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme angives en bemærkning. For eksempel at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv. 1.3 Transmissionskoefficient, U-værdi Men henblik på at angive konstruktionernes transmissionskoefficient, kan der som udgangspunkt bruges en visuel undersøgelsesmetode. Hvis det er påkrævet, kan der foretages en destruktiv undersøgelse af bygningsdele for at fastlægge type, tykkelse og tilstand af isolering i hulrum. standardtekst Det bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien. 1.4 Måltagning arealer, m2 For alle de beskrevne overflader registreres transmissionsarealerne. Disse opmåles efter reglerne i DS 418. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 4

6 2 Linietab 2.1 Registrering Et fundaments linietab bestemmes udfra DS 418, anneks D. Ved energimærkning af eksisterende bygninger registreres alene linjetab for ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter. Infiltrationen som følge af luftskifte gennem utætte fuger og samlinger indgår i beregningen under ventilationsafsnittet For at kunne beregne linietab skal nedenstående forhold registreres: konstruktionsmåde for fundament og nederste del af ydervæg, længde af kuldebroer. 2.2 Kuldebrolængde, m Kuldebroslængden m er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i meter. For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme som bygningens ydre omkreds. For kuldebroer hvor konstruktionsdetaljerne varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 5

7 3 Vinduer og yderdøre 3.1 Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald gennem vinduerne. Desuden kan der tages hensyn til vinduernes størrelse, type og skyggeforhold mv. Vinduesflader kan herefter registreres således: Der defineres et typisk vindue for hver facade (referencevinduer). Referencevindue kan repræsentere vinduer i samme plan, orientering samt element- og glastype. Vinduet opmåles og registreres, og skyggefaktorer for det pågældende vindue angives. Herefter optælles det samlede antal vinduer på facaden, og det totale vinduesareal angives. Vinduer, der er placeret I andre planer end referancevinduerne skal registreres individuelt. En facade kan have flere referencevinduer. Under hensyntagen til grupperingen af vinduerne i henholdsvis referencevinduer og individuelle glaspartier registreres følgende oplysninger for hver gruppering: vinduesareal i overensstemmelse med retningslinjerne, elementtype, størrelse og solvarmetransmittans for referencevinduet / glaspartiet, orientering og hældning. Til beregning af varmetab og forslag til besparelser angives følgende data for referencevinduerne: beskrivelse af vinduer og døre, areal af murhuller, transmissionskoefficient, U-værdi, glasandel, Ff, rudens solvarmetransmittans, g, solafskærmning, Fc. 3.2 Beskrivelse af vinduer og døre Beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at gøre kunden i stand til at identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag til, samt med basis i referencevinduerne og individuelle vinduer at kunne genkende bygningens vinduer. Referencevinduer beskrives med element- og glastype, for eksempel om det er et dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal glas og glastype, for eksempel om det er en 2-lags energirude. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 6

8 3.3 Orientering Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne registreres. Nord er 0 grader og syd er 180 grader. Orienteringen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 125 grader). 3.4 Hældning Vinduernes hældning i forhold til vandret registreres. Et lodret vindue har hældningen 90 grader og et vandret vindue har hældningen 0 grader. Hældningen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35 grader). 3.5 Måltagning Areal af murhul for vindue angives. Data kan tilvejebringes ved opmåling eller ud fra tegningsmateriale. Når der arbejdes I referancevinduer kan der anvendes en gennemsnitsstørrelse, men det samlede vinduesareal skal svare til det faktiske areal. 3.6 Transmissionskoefficient, U-værdi Baseret på registreringen af referancevinduerne vinduernes transmissionskoefficient, U- værdien, bestemmes ud fra tabellerne. Linietab fra kuldebroer i vindueskonstruktionen indregnes i den samlede U-værdi for vinduet. Bemærk dog at U-værdier i tabellerne inkluderer typiske linietab i de angivne vindueskonstruktioner. 3.7 Glasandel, Ff Glasandelen, Ff, for et vindue eller en dør bestemmes ved opmåling, fabrikantinformationer eller beregning. Som udgangspunkt kan standardværdierne i tabellerne anvendes. Såfremt der forekommer vinduer, ovenlys eller døre, hvis mål afgiver fra tabellernes anvendelsesområde, skal glasandelen Ff beregnes. Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal. 3.8 Solafskærmning, Fc Solafskærmningsfaktoren Fc bestemmes ved tabelopslag. Hvis der ikke er solafskærmning eller hvis solafskærmningen ikke er automatisk, sættes Fc til 1,0. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 7

9 Solafskærmningsfaktor Placering Dobbeltrude Energiruder og -glas Type Lys Mørk Lys Mørk Indvendigt Persienne 0,60 0,80 0,70 0,85 Rullegardin 0,30 0,70 0,45 0,80 Gardin 0,60 0,80 0,70 0,85 Mellem glas * Persienne 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Gardin (screen) 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Udvendigt Persienne 0,10-0,20 0,10-0,20 Gardin (screen) 0,10-0,20 0,10-0,20 For solafskærmning mellem glaslag afhænger solafskærmningsfaktoren af placering. Hvis energibelægningen er på inderste glaslag gælder de lavere værdier, ellers gælder de høje værdier. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 8

10 4 Skygger 4.1 Registrering I dette afsnit gennemgås, hvordan skygger for vinduer, døre, ovenlys, solfangere og solceller registreres. De efterfølgende skyggeforhold skal registreres til brug for beregningen: horisont, udhæng, venstre skygge, højre skygge, vindueshul. Disse skyggeforhold registreres normalt samlet pr. facade. Hvis facaden har vinkler, fremspring eller andre skyggegivende faconer, der rager mere end 100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse særskilt. Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i forhold til skov og blivende større beplantning Horisont Horisontvinklen er vinklen mellem vandret plan og skyggende genstande foran vinduet for eksempel andre bygninger og beplantning målt fra midten af vinduet Udhæng Udhænget i procent er vinklen til forkanten af udhænget målt fra midten af vinduet. Vinklen måles til vinduets plan. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 9

11 4.1.3 Sideskygge Ved vinkelbygninger beregnes facadens sideskygge efter følgende formel: V/F = Vinkelbygningens fremspring i meter/facadelængden. Skala eller bilag? Når V/F er bestemt kan facadens sideskygge i grader kan beregnes på baggrund af de faktiske forhold på stedet. Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke Vindueshulprocent Som standard kan benyttes en vindueshulprocent på 10. Såfremt der ønskes en mere nøjagtig beregningregistreres vindueshulprocenten som falsens dybde i forhold til det mindste mål af enten vinduets bredde eller højde. Falsdybden er afstanden fra facadens yderside til yderside af rudens plan som illustreret herunder. 4.2 Undtagelser Beplantning Enkeltstående træer i villahaver og lignende er ikke omfattet. Vinkelformede bygninger For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan skyggeforholdene bestemmes for et gennemsnitsvindue tænkt placeret midt i facadens rudeareal målt vandret fra hjørnet. Ikke plane facader For ikke plane facader med fremspring større end 100 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig orientering i samme facade, foretages der separat registrering af skyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facadens hovedretning. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 10

12 5 Temperaturfaktor b-faktor 5.1 Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (for eksempel en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overensstemmelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (Uværdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. For tekniske installationer anvendes "rummets b-faktor. 5.2 Undtagelser Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standdard b-faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer. 5.3 Registrering For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestemmes hvilken type uopvarmet rum der er tale om, arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås sammen). For bestemmelse af b-faktoren, skal følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter: U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum, U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne, Ventilationsforhold og udluftningsforhold. Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for Energimærkningen. 5.4 Eksempler på beregning af b-faktorer B-faktor mod uopvarmet kælder. B-faktor mod lagerrum. B-faktor mod udestue med passiv solindfald. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 11

13 6 Ventilation 6.1 Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er), areal af ventilerede lokaler, driftstid, luftskifte-værdier virkningsgrad for varmegenvinding, indblæsningstemperatur, elvarmeflade, ventilationskanaler SEL-værdi og automatik. Det skal altid undersøges om disse data foreligger som målte værdier, i form af rapport fra lovpligtigt ventilationseftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, der højst er 4 år gammel. 6.2 Areal Et enfamiliehus regnes normalt som en ventilationszone. Hvis der er et eller flere mekaniske anlæg, som hver for sig ventilerer en del af bygningen, betragtes de dog som selvstændige ventilationszoner. En zones areal opgøres efter samme retningslinjer som opvarmet etageareal. 6.3 Driftstid Ventilationen i boliger antages i konstant drift uafhængigt af om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul. 6.4 Ventilationsform(er) Der skelnes mellem tre former for ventilation: naturlig ventilation, mekanisk udsugning, mekanisk ventilation. Naturlig ventilation Bygningen kan være forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende. Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation. Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte disse værdierne. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 12

14 For bygninger, som vurderes at være normalt tætte, betyder det et luftskifte på 0,3 l/s*m 2 det meste af året. sommerperioden, hvor vinduer og døre oftere holdes åbne, kan man dog antage at q n-s er 1,2 l/s*m²,. boliger med store glasarealer og overtemperatur om sommeren bestemmes den naturlige ventilationen om sommeren efter reglerne i SBi-anvisning Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n] I zoner med naturlig ventilation angives den samlede naturlige ventilation inklusive infiltrationen. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen. I boliger, som er naturligt ventilerede og som opfylder tæthedskravet til klimaskærmen, jf. SBi-anvisning 213, antages værdien 0,3 l/s*m² Mekanisk udsugning Mekanisk udsugning indebærer at indeluften suges ud, for eksempel fra baderum, toiletrum og køkken, ved hjælp af ventilator(er), som er i konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af vinduer og døre. Mindre ventilatorer, som for at opretholde et bestemt indeklima er i konstant drift, skal medregnes som mekanisk udsugning Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte tabelværdierne. Det bør undersøges, om der findes: målte værdier, som er højst 4 år gamle, projekterede værdier. Det skal vurderes om værdierne kan benyttes som grundlag for beregningerne Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n] I zoner med mekanisk udsugning angives normalt værdien 0, idet hele ventilationen antages at ske ved den mekaniske udsugning. I zoner med mekanisk indblæsning og mekanisk udsugning, hvor udsugningen er større end indblæsningen, antages at forskellen i luftstrømmene dækkes via infiltration. I disse tilfælde kan infiltrationen ikke være mindre end forskellen mellem udsuget og indblæst luftstrøm. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen Mekanisk ventilation Mekanisk ventilation indebærer, at der benyttes ventilatorer både til udsugning og indblæsning. Den mekaniske ventilation kan være forsynet med varmegenvinding, normalt i form af en kryds- eller modstrøms-varmeveksler. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 13

15 6.4.6 Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte tabelværdierne. Det bør undersøges, om der findes: målte værdier, som er højst 4 år gamle, projekterede værdier. Det skal vurderes om værdierne kan benyttes som grundlag for beregningerne. Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding *η vgv ] Hvis bygningen har ventilationsanlæg med varmegenvinding, skal temperaturvirkningsgrad for genvindingen registreres. Der kan benyttes målt, projekteret eller vurderet værdi. Det afgørende er, at værdien er repræsentativ Mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten, er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde om natten i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Den mekaniske ventilation om natten om sommeren skal registreres, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationsanlægget er i stand til at fjerne overskudsvarme, således at bygningen efter varme sommerdage kan nedkøles til en forudsat indetemperatur i løbet af natten. Data fra nedennævnte kilder kan benyttes: servicerapporter eller VENT-rapporter,, data til indberetningsprogrammer angives i l/s*m2. Værdien findes ved at dividere ventilationsanlæggets luftmængde udtrykt i l/s med ventilationszonens areal i m2. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal Naturlig ventilation om natten om sommeren [qn,n] Den naturlige ventilation om sommeren om natten, er den naturlige ventilation, som i bedste fald kan opnås som gennemsnitsværdi i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Værdien skal angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde normalt også kræver enten køling eller opvarmning. Dette varmebehov skal, uanset om det tilføres fra udeluften eller indefra, - indgå i beregningerne på samme måde som naturlig ventilation om sommeren i brugstiden. Data fra nedennævnte kilder kan benyttes: data fra servicerapporter eller VENT-rapporter, data fra driftsinstruktioner eller anden dokumentation for anlægget, herunder projekterede værdier. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 14

16 Den samlede maksimale ventilation for den aktuelle ventilationszone er summen af infiltrationen og den naturlige ventilation for zonen Specifikt elforbrug til lufttransport [ SEL ] SEL-værdien aflæses på mærkepladen Indblæsningstemperatur [ti] Ventilationsanlæggets indblæsningstemperatur bestemmes som angivet tabellerne Elvarmeflade [EL-VF] Det angives om ventilationsanlægget har elvarmeflade Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n] I zoner med balanceret mekanisk ventilation angives alene infiltrationen. I zoner med mekanisk indblæsning og mekanisk udsugning, hvor udsugningen er større end indblæsningen, antages at forskellen i luftstrømmene dækkes via infiltration. I disse tilfælde kan infiltrationen ikke være mindre end forskellen mellem udsuget og indblæst luftstrøm. 6.5 Formler Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes på stedet ved at måle følgende temperaturer: t 1 = udeluftens temperatur før varmeveksleren i o C t 2 = udeluftens temperatur efter varmeveksleren i o C t 3 = afkastluftens temperatur før varmeveksler i o C Herefter kan η vgv findes af følgende formel: t 2 t 1 η vgv = t 3 t 1 Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes ved at måle følgende temperaturer: t1 = Udeluftens temperatur før veksleren i C t2 = Udeluftens temperatur efter veksleren i C t3 = Afkastluftens temperatur før veksleren i C Herefter er ηvgv = (t2-t1) / (t3-t1). Ved anlæg med recirkulering af luften kan temperaturvirkningsgraden findes på følgende måde: Det gennemsnitlige blandingsforhold mellem afkastluft (A) og udeluft (U) findes, således at summen af A + U = 1. Temperaturerne for henholdsvis afkastluft (ta) og udeluft (tu) bestemmes. Blandingstemperaturen bestemmes af følgende formel: tbl = A * ta + U * tu Temperaturvirkningsgrad kan herefter bestemmes ved: ηvgv-rec = tbl / ta Der henvises i øvrigt til E-ståbi, hvor der findes endvidere et nyttigt beregningsskema. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 15

17 6.6 Ventilationskanaler Ventilationskanaler og aggregater indenfor klimaskærmen indgår ikke i beregningen. Ventilationskanaler og -aggregater udenfor klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm,idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur. I praksis indtastes længden af ventilationskalerne, samt dimensionen under linietab. Ventilationsaggregatet indtastes med areal og transmissionstab under bygningsdele, som den øvrige klimaskærm. Ventilationskanaler og aggregater indtastes med samme dimensionerende temperatursæt som for den øvrige energimærkning nemlig 20 grader inde og -12 grader ude. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 16

18 7 Kedelanlæg 7.1 Generelt Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber og skal i så fald ikke gennemføre målinger på kedlens driftsforhold. Energikonsulenten kan henvise til andre ordninger som omfatter målinger af kedlens driftsforhold, herunder røggastabet, for olie og kokskedler. Det muliggør en mere nøjagtig vurdering af anlæggets tilstand. Der findes ikke på dansk en fuldstændig fastlagt nomenklatur for kedler. Det skyldes forskellig tradition for forskellige brændsler. Energikonsulenten skal særligt være opmærksomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved: udskiftning af kedel, installation af kedel til biobrændsel, installation af solvarme eller varmepumpe, andre ændringer af varmeanlægget, tilslutning til kollektiv forsyning. 7.2 Registrering Registreringen af kedelanlægget omfatter: beskrivelse af kedlerne og fordelingen af den leverede varme, brændsel, varmeydelse(r), nominel(le) virkningsgrad(er), tomgangstab, driftsforhold. Kedlens fremstililngsår 7.3 Data til beregning Som inddata til Be10-beregning kan benyttes: fabrikantens data, data fra CE-mærkning, data fra og (kan benyttes til nye olie- og gaskedler). 7.4 Anlægstyper - brændsel Der skelnes mellem følgende typer: olie, herunder bioolie, gas, biobrændsel eller andet brændsel, herunder koks. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 17

19 7.4.1 Oliefyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval), isoleringsgrad, støbejerns eller pladejernskedel, kedelanlæggets type. I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende, kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehuse (er endnu ikke så almindelige). Kedlerne kan være kondenserende. I større anlæg er det: kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler Gasfyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval), isoleringsgrad, støbejerns eller pladejernskedel, kedelanlæggets type, I større anlæg kan der være tale om: Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift. Fler-kedelanlæg udformet som: flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind-/udkobling) - vil typisk være gaskedler i størrelsen kw 2-3 kedler, evt. forskellig størrelse - anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind- og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet. Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret på bygningen Biobrændelseskedler (fastbrændselskedler) Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel. Fastbrændselskedler registreres efter samme retningslinjer som oliekedler og opdeles i type efter det brændsel, der primært fyres med. De mest almindelige typer er: brændekedler med manuel fyring, træpillekedler med automatisk fyring, andet brændsel som kul, koks, korn, halm m.m., flisfyret kedel. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 18

20 7.5 Varmeydelse Nominel effekt Den nominelle effekt for kedlen kan registreres af typeskilt, CE-mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der anvendes, også i de tilfælde, hvor det fra for eksempel olie- eller gasmontørens indreguleringsrapport vides, at der køres med en anden (typisk mindre) effekt. Beregningsprogrammerne giver mulighed for at angive flere forskellige kedler og sætte en faktor (antal kedler) på hver kedeltype. Faktoren kan enten bruges til at angive, at der er flere ens kedler eller til at angive at én kedel betjener flere bygninger Andel af nominel effekt til varmtvandsbeholder I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes 1 som andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion. I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk gaskedelenheder op til ca. 60 kw) hvor vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, sættes andelen til 1 for én kedel, når der er fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre kedler, sættes andel til 1 for den mindste kedel og til 0 for de øvrige. Det bemærkes, at der er sammenhæng til Be06-data for ladepumpen til varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun betydning, når der angives styring af ladepumpen Nominel virkningsgrad Virkningsgrad for henholdsvis fuldlast og dellast defineres som: kedelvirkningsgraden (på studsene) ved 100% belastning, kedelvirkningsgraden (på studsene) ved 30% belastning. Disse værdier måles normalt ved en laboratorietest efter gældende EN standarder Kedelbelastning Belastningen er givet i standarderne for laboratorieprøvning af kedlen, som nævnt ovenfor. Kedler afprøves ved fuldlast, det vil sige ved nominel effekt 100% indsat som 1 og dellast. Dellast er 30% indsat som 0,3 af nominel (afgivet)effekt Kedelvirkningsgrad Kedelvirkningsgraden er forholdet mellem varmen afgivet fra kedlens studse og den indfyrede effekt beregnet efter nedre brændværdi Nominel kedeltemperatur Den nominelle kedeltemperatur er her relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn for gamle kedler, som findes i bilagene. Kedlens eller kedlernes data kan findes som beskrevet ovenfor. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 19

21 7.5.7 Temperaturkorrektions, tomgangstab og tabsfaktor Temperaturkorrektionsfaktor Korrektionen bruges til at beregne, hvor meget de tre kedeltab (Ved 0, 30 og 100%) ændrer sig med kedeltemperaturen. Tomgangstab Tomgangstabet angiver kedlens brændselsforbrug ved belastning på 0 kw. Belastning i tomgang Ved beregning af tomgangstab sættes belastningen altid til 0. Tabsfaktor Denne parameter udtrykker tomgangstabet som andel af kedlens nominelle effekt. Hvis der er monteret en mindre brænder på en større kedel, skal tabsfaktoren stadig beregnes på grundlag af kedlens, ikke brænderens, effekt Andel til rum Andel til rum angiver den andel af tomgangstabet, der tilføres opstillingsrummet. Typisk tilføres 50-80% til fyrrummet. Tomgangstabet skyldes dels varmetabet til opstillingsrummet og dels det såkaldte gennemtrækstab. Normalt er gennemtrækstabet lille hvis kedlen er nogenlunde tæt Temperaturdifferens Denne temperatur henfører til den oprindelige laboratorietest af kedlens tomgangstab og kan sættes til 30 C ved indtastning i Be10, jf. SBi-anvisning Driftsbetingelser og minimumkedeltemperatur Driftsforhold Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik registreres. Minimumkedeltemperatur Hvis kedlen kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen. Ellers benyttes fabrikantens anvisninger Blæsereffekt og effekt til olieforvarmer Her angives den optagne effekt for blæser i kedelunit eller separat brænder. For biobrændselsanlæg kan også tænding mv. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som blæsereffekt. Kedlers kan forbruge el til tænding og automatik, brænderens blæser og til olieforvarmer. Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie El til automatik Effektbehov til automatik kan sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ikke findes. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 20

22 7.6 Opstillingsår for kedel Kedlens fremstillingsår skal registreres, således at data fra energimærkningsordningen kan samkøres med data fra kedelordningen. 7.7 Formler Faktor til fordeling af kedler imellem flere bygninger: Faktoren kan beregnes efter følgende formel: Antal kedler x (Areal af bygning under beregning/samlet areal af bygninger, som betjenes af kedlerne). 7.8 Eksempler Fordeling af kedel imellem flere bygninger Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m 2 sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning. Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2, betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2. Forskellige kedeltyper sammenvejes efter installeret effekt til en ækvivalent kedel. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 21

23 8 Fjernvarmeinstallationen I dette afsnit betragtes fjernvarmeinstallationen, som anlæggets primærside. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra installationen, men alle rørlængder for varme rør indenfor klimaskærmen medtages i varmetabsberegningen under fordelingssystemet. Der gøres opmærksom på, at de enkelte fjernvarmeselskaber kan have krav til bygningens driftsforhold. For eksempel kan der være forbud mod natsænkning eller krav til afkøling. Forslag til energiforbedring skal tage hensyn til sådanne krav. 8.1 Registrering Registrering af fjernvarmeinstallationen omfatter: anlægstype, fjernvarmeunit, nominel varmeeffekt, varmt brugsvand, minimum vekslertemperatur, automatik, standby. 8.2 Anlægsbeskrivelse Beskrivelsen skal omfatte: type/navn/fabrikat ifølge mærkeskilt, alder ifølge mærkningsskilt, pbygning (sommer/vinter veksler, reserve, kaskadekobling), hvis der er flere vekslere, angivelse af om veksleren er forsynet med isoleringskappe, angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand, isoleringstykkelse mv. 8.3 Fjernvarmeunit Hvis installationen er en fjernvarmeunit, skal varmetab fra unitten angives Nominel varmeeffekt, kw Den nominelle effekt angives. Værdien svarer til bygningens dimensionerende varmebehov, inklusive behov til varmt brugsvand, hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af bygningen opvarmes på anden vis, tages der hensyn til det ved fastsættelse af den nominelle effekt. Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gennem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til varmtvandsbeholderen, Hvis det dimensionerende varmebehov ikke kendes, kan det antages ækvivalent med transmissions- og ventilationstab ifølge Be06 tillagt varmebehov til rørtab og opvarmning af brugsvand. 8.4 Varmt brugsvand HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 22

24 Det registreres, om der er tale om et direkte eller indirekte fjernvarmeanlæg. Ved indirekte anlæg registreres det om opvarmning af brugsvand sker på primær- eller sekundærsiden af anlæggets fjernvarmeunit. Hvis anlægget har brugsvandsvarmeveksler, registreres vekslerens afkølingsevne (typisk 60/40 eller 60/20). På baggrund af ovenstående registrering kan effektbehovet til opvarmning af brugsvand vurderes. 8.5 Minimums vekslertemperatur ºC Det registreres, om der er automatik, som styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. For centralvarmevekslere med udetemperaturkompensering, angives en minimums vekslertemperatur på 20 C, med mindre anlægget kræver en højere værdi for at sikre tilstrækkelig opvarmning af varmt brugsvand. Hvis veksleren kører med fast temperatur, angives den fast indstillede vekslertemperatur som minimumstemperaturen. Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres, antages 65 C. 8.6 Automatik, standby [W] Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik angives. Hvis oplysningen mangler, kan værdien 5 W anvendes. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 23

25 9 Anden rumopvarmning Hvis bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem eller opvarmning via forvarmeflader på ventilationsanlæg skal dette registreres. Der skelnes mellem: Direkte el til rumopvarmning: - Elradiatorer - Elvarmeslanger - Elopvarmet olieradiatorer - Elstrålevarmere. Andre opvarmningskilder som: - Brændeovne (pejse, konvektorovne, træpilleovne) - Gasstrålevarmere - Gasovne - Koksovne (kakkelovne) - Petroleumsovne - Oliekaminer og kaloriferebrændere. Det registreres om der er supplerende varmekilder i bygningen. Der skelnes mellem: - Direkte el til rumopvarmning - Brændeovne, gasstrålevarmere og lignende. 9.1 Andel af etageareal Det angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede, opvarmede etageareal. Der tages hensyn til om isolerings- og ventilationsniveau i det dækkede område er anderledes end i resten af bygningen. Areal-andelen angives som et decimaltal i intervallet Direkte el til rumopvarmning Installation og type beskrives, så ejeren kan genkende installationen. Det skal beregnes hvor stor en andel af det opvarmede etageareal der opvarmes med direkte el. Data fremskaffes ved: opmåling på stedet, opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold, Areal-andelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1. Ved direkte el forstås fastmonterede el-radiatorer og el-paneler. Såfremt der er direkte el - til opvarmning skal husets oplyste EL-forbrug fratrækkes normaltforbruget. Se under El Brændeovn og pejseindsats Anlægs/typebeskrivelse Installationen beskrives, så ejer kan genkende forholdene. I de områder, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse: HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 24

26 virkningsgrad, luftstrømsbehov, andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde Andel af energibehov, som dækkes med den supplerende varmekilde I bygninger med vandbåren centralvarme indgår bidrag fra brændeovn, eller pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug. I bygninger med elvarme, som også har brændeovn eller pejseindsats skal bidrag herfra indgå som supplerende varme med 15 % af det beregnede energibehov til varme og varmt vand Virkningsgrad Data til beregning af virkningsgrad kan findes: i varmekildens driftsvejledning, via fabrikant/leverandør. På denne side findes også standardværdier for virkningsgrad for ovne Luftstrømsbehov Luftstrømsbehovet i det etageareal som opvarmningsformen dækker registreres. For en traditionel ovn eller pejs vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. For en gasstrålevarmer vil der være behov for aftræk af forbrændingsluft. Hvis ikke der foreligger data herfor, kan der antages et luftstrømsbehov på 0,5 l/s m² i det etageareal som opvarmningsformen dækker. Hvis dette dominerer ventilationen i zonen, korrigeres ventilationsværdierne svarende til luftstrømsbehovet til brændeovnen eller gasstrålevarmeren. Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel udsugning i mekaniske udsugnings- eller ventilationsanlæg Undtagelser I lokaler med radiatorer til centralvarme ses der bort fra andre opvarmningskilder. I bygninger med flere forskellige varmekilder beregnes etagearealandelen for hver type. Ovne må kun anvendes som supplerende varme i bygninger hvor el er primær varmekilde. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 25

27 10 Varmefordelingsanlæg 10.1 Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg, pumper, varmerør. Det varmefordelende anlæg beskrives, så det er genkendeligt for ejeren Anlægbeskrivelse Det registreres, om anlægget er et 1-strengsanlæg eller 2-strengsanlæg. Eksempel 1-strengsanlæg Eksempel 2-strengsanlæg. Hvis kun dele af anlægget er 1-strengsanlæg og disse er forsynet med lokale blandesløjfer, angives anlægget som 2-strengs. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 26

28 Dimensionerende temperatursæt Det dimensionerende temperatursæt er fremløbs og returtemperaturen ved en udetemperatur på -12 C Dimensionerende fremløbstemperatur. Den dimensionerende fremløbstemperatur er kun nødvendig under dimensionerende forhold. Reduktionen i fremløbstemperatur ved højere udetemperatur har især betydning for varmetabet fra rørene, se Varmerør. For fjernvarmetilsluttede anlæg vil fjernvarmeselskabet ofte have egne regler gældende på opførelsestidspunktet, som skal anvendes i stedet for standardværdierne. Fra 1995 stiller Bygningsreglementet, BR 95 krav til begrænsning af fremløbstemperaturen til højst 70 C i større bygninger. Det samme gælder for småhuse opført efter 1998 jfr. BR-S 98. Hvis der eventuelt er lavere dimensionerende fremløbstemperatur i en del af varmefordelingsanlægget, angives den højeste af de dimensionerende temperaturer, som den dimensionerende fremløbstemperatur Dimensionerende returtemperatur. For den dimensionerende returløbstemperatur gælder samme forhold som for den dimensionerende fremløbstemperatur. Her stiller Bygningsreglementet krav om en dimensionerende returløbstemperatur på højst 40 C, for fjernvarmetilsluttede anlæg dog i stedet en afkøling på mindst 30 C. Den dimensionerende afkøling er forskellen mellem dimensionerende fremøbstemperatur og dimensionerende returløbstemperatur Andre forhold Hvis bygningen er efterisoleret, bør det vurderes, om der til beregningen skal anvendes lavere temperaturer. I bygninger, hvor det er indlysende, at frem- og returløbstemperaturer afviger fra ovenstående, for eksempel hvis der er dampvarme, hedtvand eller blandesløjfer, fastsættes temperaturerne efter forholdene. Hvis der ikke gælder samme temperatursæt overalt, angives det vægtede gennemsnit af værdierne i de forskellige dele af anlægget. For bygninger med gulvvarmeanlæg angives temperaturer for rørstrækningen fra opvarmningsenhed til blandesløjfe Tabeller for varmefordelingsanlæg For bygninger med radiatoranlæg opført eller ombygget efter bygningsreglement 1982 kan det antages at dimensionerende fremløbstemperatur er 70 C, og dimensionerende returtemperatur 40 C. For bygninger med 2-strenget radiatoranlæg opført før bygningsreglement 1982, kan det antages at dimensionerende fremløbstemperatur er 80 C, og dimensionerende returtemperatur 60 C For bygninger med 1-strenget radiatoranlæg opført før bygningsreglement 1982 kan det antages at dimensionerende fremløbstemperatur er 80 C, og dimensionerende returtemperatur 70 C. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 27

29 10.3 Undtagelser Hvis anlægget er 1-strengsanlæg og dele er forsynet med lokale blandesløjfer, angives anlægget som 2-strengs Automatik Udetemperaturkompensering/vejrkompensering. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rum-varmebehovet, når udetemperaturen stiger. Udetemperaturkompenseringen kan være i form af en blandesløjfe eller indbygget som en del af styringen i for eksempel en kedel eller en fjernvarmeveksler. Mindre justeringer i fremløbstemperaturen i for eksempel fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til for eksempel brugsvandsopvarmning, anses ikke som udetemperaturkompensering. Rørtilslutninger til for eksempel gulvvarme, som konstant er holdt på lavere temperatur end resten af varmefordelingssystemet, angives som havende udetemperaturkompensering Sommerstop Det angives, om opvarmningen af rørstrækningen stoppes om sommeren dvs. uden for opvarmningssæsonen. Stikrør, som kun forbinder en enkelt radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvarmeflade eller lignende, hvor varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres automatisk efter rum- eller indblæsningstemperaturen, således at vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rum- eller indblæsningstemperatur, anses altid som havende sommerstop. Tilsvarende gælder dele af det overordnede varmefordelingssystem, som alene forsyner stikrør med sommerstop. Sommerstoppets længde afhænger af opvarmningssæsonen længde i den pågældende bygning. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 28

30 11 Varmerør 11.1 Registrering Registreringen skal omfatte rør, der ligger udenfor den opvarmede del af bygningen. Varmetab fra rør, som ligger i den opvarmede del af bygningen skal ikke registreres. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum, indenfor klimaskærmen, og skal ikke registreres. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension Opmåling af rør Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Ved bestemmelse af rørlængderne kan der benyttes følgende, forenklede metoder: Rørlængden i et 1-strenget anlæg kan sættes til 2 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængden i et 2-strenget anlæg kan sættes til 4 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer, som samles i fordelerrør, skal ikke registreres Varmetab Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene Temperaturfaktor for rørplacering Rør placeret i det fri, eller i jord, har temperaturfaktor 1,0. Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 29

31 12 Cirkulationspumper varme 12.1 Registrering Samtlige pumper i varmefordelingssystemet beskrives og registreres, inklusive pumper på kedler Anlægsbeskrivelse Pumpens nominelle effekt som er den optagne el-effekt på højeste trin, registreres. Værdien kan normalt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes). Kombipumper er ofte indbygget i kedelunits til enfamiliehuse, det vil sige pumper som fungerer som både centralvarmepumper og pumper til brugsvandscirkulation Driftstyper Cirkulationspumper registreres i følgende typer konstant drift året rundt, konstant drift i opvarmningssæsonen, tidsstyret drift i opvarmningssæsonen, kombi-pumpe. Kombipumper antages at være i konstant drift Reduktionsfaktor, Fp Reduktionsfaktoren angiver forholdet mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et helt år) og nominel (se definition ovenfor) optagen effekt. Hvis der ikke er termostatiske cirkulationsventiler på anlægget er Fp altid 1. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 30

32 13 Koldt vand Vandforbrug indgår ikke i energirammen. Danskerne bruger i gennemsnit 44 m 3 koldt vand pr. person. Til vurdering af bygningens koldtvandsforbrug anvendes følgende kategorier Enfamiliehuse < 100 m 2 Her forudsættes at huset bebos af 2 person svarende til 88 m 3 koldt vand pr. år Enfamiliehuse >= 100 m 2 og < 150 m 2 Forudsættes beboet af 3 personer svarende til 132 m 3 koldt vand pr. år Enfamiliehuse > 150 m 2 Forudsættes beboet af 4 personer, svarende til 176 m 2 koldt vand pr. år. Ved beregning benyttes aktuelle priser for vand og vandafledning. Danskernes koldtvandsforbrug fordeler sig således: Typisk fordeling af vandforbrug 7% 6% personlig hygiejne Toiletskyl 13% 34% Tøjvask 15% 25% Opvask/rengøring Mad/drikke 13.4 Registrering Der registreres ikke enkelt komponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Bygningens beregnede vandforbrug bemærkes under statusbeskrivelsen i energimærket. Samtidig stilles et standard forslag Det anbefales at der ved renovering udskiftes til toiletter med lav skyllemængde, at brusearmaturer har termostatisk funktion, samt at der er vandmængdebegrænsere på f.eks. håndvaskarmaturer. Husk at 1/3 af denne besparelse er varmt vand og derfor skal beregnes som sådanne. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 31

33 14 Varmt vand 14.1 Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug, at potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt. Anlægget skal registreres entydigt. Registreringen af anlæg til produktion, opbevaring og fordeling af varmt brugsvand omfatter: varmtvandsforbrug, varmt brugsvandstemperatur, varmtvandsbeholder, varmetab fra tilslutningsrør, ladepumpekreds, cirkulationspumpe til varmt brugsvand, varme brugsvandrør i uopvarmede rum Forbrug af varmt vand, m³ pr. år Varmtvandsforbruget skønnes, som 1/3 af det beregnede koldtvandsforbrug se punkt Varmt brugsvand temperatur Varmt brugsvand antages opvarmet til 55 C Varmtvandsbeholder Centrale varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere registreres på samme måde, ved angivelse af følgende data: beholdervolumen i liter, isoleringstype og -tykkelse samt isoleringens tilstand, placering i bygningen, Ved beskrivelse og beregning skelnes der mellem følgende 4 typer: præisolerede beholdere, traditionelt isolerede varmtvandsbeholdere, varmeveksler og beholder (system med ladekreds),. gennemstrømningsveksler (uden beholder) Beholdervolumen Hvis volumen ikke fremgår af mærkeplade på beholderen, kan de ydre mål registreres og benyttes til at estimere det indvendige volumen. Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 liter. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 32

34 Hvis en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende eller der, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen Fremløbstemperatur fra centralvarme/fjernvarme Fremløbstemperaturen fastsættes som minimum til 65 C El-opvarmning af centrale varmtvandsbeholder Det registreres om varmtvandsbeholderen er elopvarmet. Hvis det er tilfældet, registreres desuden om el altid benyttes eller kun i perioder Solvarmebeholder Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det, om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme- og/eller varmepumpe-system. Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. På findes data til beregning af energiforbrug for de fleste varmtvandsbeholdere som kan benyttes med solvarme Varmetab fra varmtvandsbeholdere Beholderens isolering registreres. Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne Varmetab fra tilslutningsrør Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter: rørlængde, gennemsnitlig dimension, antal ventiler, målere og andre komponenter som giver øget varmetab, gennemsnitlig isoleringsstand. Rørlængderne kan opgøres samlet for frem- og returløb. I så fald benyttes middelværdien for fremløbs- og returtemperatur ved varmetabsberegningen. Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Tabellerne angiver også hvordan uisolerede komponenter kan omregnes til meter rør, således at varmetabsberegningen forenkles. Betegnelserne lille, middel og stor, som benyttes i bilaget, henviser til komponenternes overflade-areal og ikke til deres dimensioner i øvrigt Varmtvands rør Varme brugsvandsrør, dvs. rørstrækninger med cirkulation eller el-tracing. opgøres på samme måde som varmerør. HB Enfamiliehuse teknisk del juni 2011 side 33

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b-faktor" 03

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMEFORDELINGSANLÆG Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg pumper varmerør Det varmefordelende anlæg beskrives, så

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ERHVERV beregnet forbrug Revideret den 1. juni 2011 Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 4 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter...4 1.2 Måltagning arealer,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. Beregnet forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. Beregnet forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER Version 2011 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linietab 14 Vinduer og yderdøre

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Anden rumopvarmning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Anden rumopvarmning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Anden rumopvarmning 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG ANDEN RUMOPVARMNING Registrering Hvis bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem

Læs mere

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser 1 af 10 04-02-2008 14:58 Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57 Finsensvej 16 BBR-nr Ejer Adresse Annie og Steen Jensen Mølletoften 32, 8700 Horsens Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Anden rumopvarmning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Anden rumopvarmning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Anden rumopvarmning 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG ANDEN RUMOPVARMNING Registrering Hvis bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m² Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato 13.04.2011 14.13 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1 Varmefordelingsanlæg 0 1 PRÆCISERINGER VARMEFORDELINGSANLÆG Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Tabeller Redigeret: 16.07.2013 Ikrafttræden: 01.09.2013 Korrektion

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Den nye håndbog HB2016

Den nye håndbog HB2016 Følgende gennemgang skal ses som et udpluk af de mest betydende ændringer fra HB2014 til HB2016. Der kan nemt være andre ordlyde, betydninger mv. som kan være ændrede mellem de to håndbogsversioner. Vi

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 06

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Revideret den 1. juni 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Revideret den 1. juni 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 FLERFAMILIEHUSE oplyst forbrug Revideret den 1. juni 2011 Indhold 1 Driftmærke... 4 1.1 Energimærkning efter beregnet og oplyst forbrug...4 1.2 Standardbygninger...5

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Høring 24. januar 2011.

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Høring 24. januar 2011. HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 FLERFAMILIEHUSE oplyst forbrug Høring 24. januar 2011. Indhold 1. Driftmærke... 4 1.1. Energimærkning efter beregnet og oplyst forbrug...4 1.2. Standardbygninger...5

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version beregnet forbrug. Høring 24. januar 2011.

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version beregnet forbrug. Høring 24. januar 2011. HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENFAMILIEHUSE beregnet forbrug Høring 24. januar 2011. Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 3 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter...3 1.2 Beskrivelser

Læs mere

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt NIBE SPLIT 3-12

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt NIBE SPLIT 3-12 ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Kedelanlæg 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 08 Varmerør 08 VARMT

Læs mere

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1255-12, uden ekstern cirkulationspumpe

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1255-12, uden ekstern cirkulationspumpe ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Anden rumopvarmning 02 Solvarme 06 VARMT OG KOLDT

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Kedelanlæg 02 Solvarme 10 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Vægge, gulve og lofter 03 Linjetab

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Linjetab 02 Temperaturfaktor "b faktor" 05 VENTILATION

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Tekniske spørgsmål og svar - SOS

Tekniske spørgsmål og svar - SOS Tekniske spørgsmål og svar - SOS "Spørgsmål og svar om energimærkning iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3 og tidligere bekendtgørelser." - klik på linket herunder for at gå til artiklen.

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Solvarme 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion

Læs mere

Checkliste klimaskærm:

Checkliste klimaskærm: Udarbejdet af Anette Strøyer. Checkliste klimaskærm: Ydervægge: Murværk massiv Hulmur: er der tegn på hulmursisolering? Træ Udvendig efterisolering Isolering af vægge/loft mod portgennemgang Facade længde

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Manual 2. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. Energibehov Step by step. 4. udgave, oktober 2007. Side 1 af 39

Manual 2. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. Energibehov Step by step. 4. udgave, oktober 2007. Side 1 af 39 Manual 2 Beregningsprogrammet ISOVER Energi Energibehov Step by step 4. udgave, oktober 2007 Side 1 af 39 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Godt at viden inden du starter 4 Startbilledet 7 Bygningen 8 Beskrivelse

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1155-12, med ekstern cirkulationspumpe

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1155-12, med ekstern cirkulationspumpe ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hyldeengen 13 2791 Dragør 155-000000-000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Linjetab 02 Vinduer og yderdøre 05 Skygger 11 VARMEPRODUCERENDE

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

A B C D C E F G Kontroludskrift Side 1 af 5 Kontroludskrift Indberettet d. 02-04-2012 Energimærke-nr. 100263473 Bygningsdata Navn Hovedbygning Opførelsesår 1978 BBR-bygningsnummer 001 Renoveringsår

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version beregnet forbrug. Revideret 1. juni 2011.

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version beregnet forbrug. Revideret 1. juni 2011. HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 FLERFAMILIEHUSE beregnet forbrug Revideret 1. juni 2011. Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 1 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter... 1 1.2 Måltagning

Læs mere

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åløkken 35 Postnr./by: 5792 Årslev BBR-nr.: 430-023734 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld.

Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Flerfamiliehus, beregnet forbrug - generel del. Generelt: Da store dele af den generelle del af håndbogen for flerfamiliehuse er identisk med den generelle del af håndbogen for enfamiliehuse, er kommentarer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Erik Ilsøe Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 02 Koldt vand 02 Varmt vand 03 EL 16 Belysning 16 Andet elforbrugende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan

Læs mere

Standardværdier Indhold

Standardværdier Indhold Standardværdier Indhold Belysning... 2 Cirkulationspumper... 4 Kontorudstyr... 5 El diverse... 6 Klimaskærm... 7 Tagkonstruktioner... 7 Ydervægge... 9 Kælderydervægge...13 Vinduer...15 Dæk mod uopvarmet

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 100115820 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 100115820 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 1 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Snoghøjvej 43 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-098611 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Blomstervænget 60 Postnr./by: 4550 Asnæs BBR-nr.: 306-010756-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere