HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Linjetab 02 Temperaturfaktor "b faktor" 05 VENTILATION 08 Ventilation 08 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 12 Kedelanlæg 12 VARMEFORDELINGSANLÆG 18 Varmerør 18 VARMT OG KOLDT VAND 24 Koldt vand 24

3 BYGNINGSDELE LINJETAB Registrering Hvis energikonsulenten beregner sine u værdier på bygningsdele ud fra DS 418, skal linjetab om vinduer og fundamenter bestemmes ud fra DS 418. Anvendes håndbogens u værdier for bygningsdele, registreres ved energimærkning af eksisterende bygninger alene linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk og kælderydervægsfundamenter. Infiltrationen som følge af luftskifte gennem utætte fuger og samlinger indgår i beregningen under ventilationsafsnittet. For at kunne beregne linjetab skal nedenstående forhold registreres: konstruktionsmåde for fundament og nederste del af ydervæg længde af kuldebroer Kuldebroslængde, m Kuldebroslængden, m, er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i meter. For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme som bygningens ydre omkreds. For kuldebroer hvor konstruktionsdetaljerne varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde. Tabeller Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk Beskrivelse ψ psi Note Betonvæg på betonfundamenter 0,80 Klinkegulv* Tegl, letbeton eller skeletvæg på betonfundament 0,70 Klinkegulv* Tegl, letbeton eller skeletvæg på letklinkerfunda? ment Tegl, letbeton eller skeletvæg på letklinkefunda? ment med midterisolering 0,24 Klinkegulv* 0,18 Klinkegulv * BR08 vægisolering 0,15 Klinkegulv* Højisoleret væg 0,12 Klinkegulv* Kælderydervægsfundament i letbeton 0,30 Klinkegulv* * Trægulv over betonpladen reducerer linjetabet med ca. 10 %. 2

4 b faktor er 1. Ud for gulve med gulvvarme er b faktoren 1,3 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton uopvarmet kælder. Jorddækning 2,0 meter Beskrivelse ψ psi Note Betongulv i niveau med betonfundament 0,42 Uisoleret 0,28 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 10 cm over betonfundament 0,40 Uisoleret 0,27 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 20 cm over betonfundament 0,37 Uisoleret 0,26 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 30 cm over betonfundament 0,36 Uisoleret 0,25 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 40 cm over betonfundament 0,34 Uisoleret 0,24 Isoleret 75 mm Uddrag fra DS 418 tabel a Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton uopvarmet kælder. Jorddækning 2,0 meter Beskrivelse ψ psi Note Betongulv i niveau med betonfundament 0,32 Uisoleret 0,29 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 10 cm over betonfundament 0,23 Uisoleret 3

5 0,20 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 20 cm over betonfundament 0,17 Uisoleret 0,15 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 30 cm over betonfundament 0,15 Uisoleret 0,13 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 40 cm over betonfundament 0,13 Uisoleret 0,13 Isoleret 75 mm Uddrag fra DS 418 tabel b I huse med opvarmet kælder bruges i princippet den samme systematik som i huse med terrændæk, men med den ændring at der i stedet beregnes transmissionstab gennem hhv. kældergulvet, kælderydervægsfundamentet og kældervæggen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele 4

6 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (fx terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (fx en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overensstemmelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (Uværdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. b faktoren mellem opvarmet og uopvarmet rum skal altid beregnes, se dog underafsnittet Undtagelser. For tekniske installationer anvendes "rummets b faktor. Registrering Såfremt transmissionskoefficienter for vægge og vinduer med uopvarmet rum er større end kravene i bygningsreglement 1982, kan tabellerne i dette afsnit anvendes. Er transmissionskoefficienten lig med eller mindre end kravene i BR 82 kan b faktor 0,7 anvendes. Det anbefales at udregne b faktoren, specielt hvis kælderen indeholder varmeproducerende og fordelende anlæg. Registreringer ved beregning af b faktor For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestemmes: hvilken type uopvarmet rum der er tale om arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås sammen) For bestemmelse af b faktoren, skal følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter: U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne ventilationsforhold og udluftningsforhold Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for Energimærkningen. Undtagelser Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standard b faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer. Se tabel med BR krav til bygningsdele gennem tiderne, i den elektroniske håndbog under Generelle. Eksempler på beregning af b faktor Eksempel 1 5

7 Bygning på 163 kvm, med fuld uopvarmet kælder. Etageadskillelse mod kælder er isoleret og vinduer i kælder er udskiftet til nye med lavenergiruder så ejendommen fremstår ensartet. Kælderens areal = 163 m². Ventilationstabet fra kælder er 0,5 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Uisoleret dør mod 2 3,2 6,40 kælder Isoleret bjælkelag 145 0,37 53,65 mod kælder Trappevæg mod kælder 45 2,1 94,50 Transmissionstab til omgivelserne Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) 30 cm beton 100 0,9 90,0 kældervæg Uisoleret yderdør 2 3,2 6,4 Betongulv mod jord 145 0,5 72,5 Vinduer lavenergi 20 1,5 30,0 B faktor for installationer i uopvarmet kælder, samt bygningsdele mod kælderen er beregnet til 0,56. Eksempel 2 Bygning på 226 kvm, 50 % opvarmet. Adskillelse imellem opvarmet og uopvarmet rum er en ny let skillevæg med 250 mm isolering og en ny isoleret dør. Uopvarmet rum = 113 m². Ventilationstabet fra uopvarmet rum er 0,3 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Væg mod lager ,26 20,28 mm isolering Isoleret dør mod lager 6 1,2 7,20 Transmissionstab til omgivelserne 6

8 Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Ydervæg i lager 78 0,6 46,80 Tag lager, letbeton ,47 53, mm isolering Gulv mod jord i lager ,00 Uisoleret yderdør 6 3,2 19,20 Termovinduer i lager ,00 B faktor for installationer i uopvarmet rum, samt bygningsdele mod uopvarmet rum er beregnet til 0,91. Tabeller Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen Bygningsdel Temperaturfaktor, b Terrændæk og kældergulve Terrændæk 0,7 Bygningsdele mod uopvarmet rum Etageadskillelse før BR82 skal beregnes Etageadskillelse efter BR82 0,7 Gulv mod krybekælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Gulvvarme Tillæg for gulve med gulvvarme + 0,3 Bygningsdele mod uopvarmet rum Garager og udhuse 1,0 Tag og loftrum 1,0 Udeliggende trappeopgange og lign. 0,7 Udestue 0,7 Kældervæg mod uopvarmet kælder Som for etageadskillelsen Kælderydervægge Kælderydervæg mod jord 0,7 Ydervægge og fundamenter Bag radiatorer i brystninger som er 2,0* dårligere isoleret end resten af ydervæggen Ved konvektorgrave 2,0 * Dog kun for den del af bygningen som radiatoren dækker. For resten benyttes den normale b faktor, d.v.s. 1,0. Hvis radiatoren fx dækker 60% af brystningen bliver b (for hele brystningen) = 2,0 x 60% + 1,0 x 40% = 1,6 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Temperaturfaktor "b faktor" 7

9 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad for varmegenvinding indblæsningstemperatur elvarmeflade ventilationskanaler SEL værdi og automatik Det skal altid undersøges om disse data foreligger som målte værdier, i form af rapport, der højst er 4 år gammel. Zoner En bygning opdeles i ventilationszoner. Ved en ventilationszone forstår man et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager. Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion og ved hvilken måde zonen ventileres på samt endelig ved benyttelsen af de rum den aktuelle ventilationsform betjener. Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i bygningen. Zoneareal Arealet af hver ventilationszone angives. Arealet opgøres på samme måde som for opvarmede etagearealer. Summen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal. Data, der benyttes ved beregningen findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen. Driftstid For hver ventilationszone angives driftstiden, F0, for ventilationsanlægget. F0 = 1 betyder at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider >1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere end bygningens brugstid. Ventilationen i boliger antages i konstant drift uafhængigt af om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul. Ventilationsformer Naturlig ventilation Bygningen kan være forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, 8

10 aftrækskanaler eller tilsvarende. Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation. Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte disse værdier. For bygninger, som vurderes at være normalt tætte, betyder det at luftskiftet q n er 0,3 l/s/m². I sommerperioden, hvor vinduer og døre oftere holdes åbne, kan man dog antage at q n s er 1,2 l/s*m². Der skal som hovedregel ikke regnes med overtemperaturer ved energimærkningen. Mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten, er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde om natten i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. Naturlig ventilation om natten om sommeren [qn,n] Den naturlige ventilation om sommeren om natten, er den naturlige ventilation, som i bedste fald kan opnås som gennemsnitsværdi i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Den samlede maksimale ventilation for den aktuelle ventilationszone er summen af infiltrationen og den naturlige ventilation for zonen. Normtal for naturlig ventilation Nr. Tilstand qn qn,s 1 Normalt tæt 0,3 1,2 2 Utætte bygninger med væsentlig ekstra luftskifte 0,4 0,5 1,2 3 Infiltrationstab ved mekanisk balanceret ventilationsanlæg 0,13 4 Rum med lukket brændeovn med røgrør gennem loft 0,1 5 Rum med åben pejs tilsluttet muret skorsten 0,15 Ventilationskanaler Ventilationskanaler og aggregater indenfor klimaskærmen indgår ikke i beregningen. Ventilationskanaler og aggregater udenfor klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm,idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur. I praksis indtastes længden af ventilationskalerne, samt tabet under linietab. Ventilationsaggregatet indtastes med areal og transmissionstab under bygningsdele, som den øvrige klimaskærm. Ventilationskanaler og aggregater indtastes med samme dimensionerende temperatursæt som for den øvrige energimærkning nemlig 20 grader inde og 12 grader ude. 9

11 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Ventilation Formler Beregning af temperaturvirkningsgrad: Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes ved at måle følgende temperaturer: t 1 = Udeluftens temperatur før veksleren i C. t 2 = Udeluftens temperatur efter veksleren i C. t 3 = Afkastluftens temperatur før veksleren i C. Herefter er? vgv = (t 2 t 1 ) / (t 3 t 1 ). Ved anlæg med recirkulering af luften kan temperaturvirkningsgraden findes på følgende måde: Det gennemsnitlige blandingsforhold mellem afkastluft (A) og udeluft (U) findes, således at summen af A + U = 1. Temperaturerne for henholdsvis afkastluft (t A ) og udeluft (t u ) bestemmes. Blandingstemperaturen bestemmes af følgende formel: t bl = A * t A + U * t U Temperaturvirkningsgrad kan herefter bestemmes ved:? vgv rec = t bl / t A Der henvises i øvrigt til E ståbi, hvor der findes endvidere et nyttigt beregningsskema. SEL kan beregnes med denne formel: Specifikt elforbrug = Optagen motoreffekt (kw) / Gennemsnitlig volumenstrøm (m 3 /s), hvor den optagne motoreffekt kan beregnes ved: Optagen motoreffekt = (P t * Q v ) / (VG vent *VG tr *VG mot *VG reg )*1000 og P t = Ventilatorens totaltryk i Pa, Q v = Volumenstrømmen i m 3 /s, VG vent = Ventilatorens virkningsgrad, VG tr = Transmissionens virkningsgrad, VG mot = Motorens virkningsgrad, VG reg = Reguleringens virkningsgrad. Data for virkningsgrader kan findes ved kontakt til fabrikanter og importører. Elforbrug til reguleringsudstyr mv. medregnes i den optagne motoreffekt. Tabeller Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse Vinter Sommer Note ,

12 Nr. Anlægstype F0 qm?vgv Ventilationen opgøres for hele huset samlet inklusiv trapperum også selv om der måtte være forskellige lejlighedsstørrelser. Særlige rum som opvarmede kældre og tørrelofter skal dog opgøres separat. Hvis der kan fremskaffes data for det aktuelle anlæg, skal de bruges i stedet for standardværdierne. Det samme gælder, hvis der ved besigtigelse kan konstateres afvigelser i forhold til standardværdierne fx særlig effektiv varmegenvinding med modstrømsveksler eller gamle ineffektive motorer på ventilatorerne. Note: Naturlig ventilation u. aftrækskanaler ²,4 Naturlig ventilation m. aftrækskanaler ³,4 Mekanisk udsugning <1995 Mekanisk udsugning Mekanisk udsugning >2006 Mekanisk ventilation <1995 Mekanisk ventilation Mekanisk ventilation > Naturlig ventilation uden aftrækskanaler forudsætter gode muligheder for at kunne åbne vinduer samt nogen utæthed i klimaskærmen fx i og omkring vinduer. 2. Naturlig ventilation med aftrækskanaler forudsætter udeluftventiler eller nogen utæthed i klimaskærmen fx en vis utæthed i og omkring vinduer. 4. Konsulenten må ikke foreslå tætning af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for lille ventilation, med mindre der samtidig foreslås andre foranstaltninger til at forbedre ventilationen og udtrykkeligt gøres opmærksom på problemstillingen i energimærkningsrapporten. 5. qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm fx utætte vinduer eller kalfatringsfuger. 6. I flerfamiliehuse med lejligheder under 100 m² forøges den mekaniske ventilation eller udsugning forholdsmæssigt. Hvis der fx i et flerfamiliehus med et samlet opvarmet etageareal på 800 m² er 10 lejligheder af varierende størrelse ganges den mekaniske ventilationen eller udsugning i tabellen med 1, Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget, markeres feltet til elvarme. 10. Standardværdi for indblæsningstemperatur på 18 C skal altid anvendes, med mindre varmegenvinder er ureguleret (angives som 18) ti C El VF qn qi,n SEL qm,s qn,s 1 0,30 1,2 1 0,3 1,2 1 0,3 2,0 0,3 1,2 1 0,3 1,5 0,3 1,2 1 0,3 1,0 0,3 1,2 1 0,3 0, ,13 2,5 0,3 1,2 1 0,3 0, ,13 2,0 0,3 1,2 1 0,3 0, ,13 1,2 0,3 1,2 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Ventilation 11

13 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber og skal i så fald ikke gennemføre målinger på kedlens driftsforhold. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Registrering Registreringen af kedelanlægget omfatter: beskrivelse af kedlerne brændsel varmeydelse(r) nominel(le) virkningsgrad(er) tomgangstab driftsforhold kedlens fremstillingsår Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Data til beregning Som data til brug for beregninger på kedelanlæg kan benyttes: måleresultater fra sidste energimåling eller energisyn af anlægget fabrikantens data data fra CE mærkningen data fra (kan benyttes til gaskedler) Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Anlægstyper brændsel Der skelnes mellem følgende typer: olie, herunder bioolie gas biobrændsel. Oliefyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad 12

14 støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type. I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehuse (er endnu ikke så almindelige). Kedlerne kan være kondenserende. I større anlæg er det: kedler med påmonteret brænder, et trin, to trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler Gasfyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende kedel med integreret brænder, typisk i enfamiliehuse. Kedler kan både være kondenserende og ikke kondenserende. I større anlæg kan der være tale om: kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift. fler kedelanlæg udformet som: flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind /udkobling) vil typisk være gaskedler i størrelsen kw 2 3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet. Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret på bygningen. Biobrændselskedler (fastbrændselskedler) Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel. Fastbrændselskedler registreres efter samme retningslinjer som oliekedler og opdeles i type efter det brændsel, der primært fyres med. De mest almindelige typer er: brændekedel med manuel fyring træpillekedel med automatisk fyring kedler til kul, koks, korn, halm m.m. 13

15 flisfyret kedel. Antal kedler Her angives antal kedler der er ens i hver linje. Der kan indsættes to eller flere forskellige kedler. Indsættes flere forskellige kedler, opfattes kedel 1 som den primære, kedel 2 som sekundær osv. Hvis en kedel forsyner mere end en bygning kan kedelantal være en decimal, f.eks. 0,5. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Varmeydelse Nominel effekt, kw Den nominelle effekt for kedlen kan registreres af typeskilt, CE mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der anvendes, også i de tilfælde, hvor det af for eksempel olie eller gasmontørens indreguleringsrapport fremgår, at der køres med en anden (typisk mindre) effekt. Andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes 1 som andel af nomineleffekt til varmtvandsproduktion. Nominel virkningsgrad Virkningsgrad for henholdsvis fuldlast og dellast defineres som: kedelvirkningsgraden (på studsene) ved 100% belastning kedelvirkningsgraden (på studsene) ved 30% belastning Disse værdier måles normalt ved en laboratorietest efter gældende EN standarder. Kedelbelastning Belastningen er givet i standarderne for laboratorieprøvning af kedlen, som nævnt ovenfor. Kedler afprøves ved fuldlast, det vil sige ved nominel effekt 100% indsat som 1 og dellast. Dellast er 30% indsat som 0,3 af nominel (afgivet)effekt. Kedelvirkningsgrad Kedelvirkningsgraden er forholdet mellem varmen afgivet fra kedlens studse og den indfyrede effekt beregnet efter nedre brændværdi. Nominel kedeltemperatur Den nominelle kedeltemperatur er her relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn for gamle kedler, som findes i bilagene. Kedlens eller kedlernes data kan findes som beskrevet ovenfor. 14

16 Temperaturkorrektion, tomgangstab og tabsfaktor Temperaturkorrektionsfaktor Korrektionen bruges til at beregne, hvor meget de tre kedeltab (Ved 0, 30 og 100%) ændrer sig med kedeltemperaturen. Tomgangstab Tomgangstabet angiver kedlens brændselsforbrug ved belastning på 0 kw. Belastning i tomgang Ved beregning af tomgangstab sættes belastningen altid til 0. Tabsfaktor Denne parameter udtrykker tomgangstabet som andel af kedlens nominelle effekt. Hvis der er monteret en mindre brænder på en større kedel, skal tabsfaktoren stadig beregnes på grundlag af kedlens, ikke brænderens, effekt. Andel til rum Andel til rum angiver den andel af tomgangstabet, der tilføres opstillingsrummet. Typisk tilføres 50 80% til fyrrummet. Tomgangstabet skyldes dels varmetabet til opstillingsrummet og dels det såkaldte gennemtrækstab. Normalt er gennemtrækstabet lille hvis kedlen er nogenlunde tæt. Temperaturdifferens Denne temperatur henfører til den oprindelige laboratorietest af kedlens tomgangstab og kan sættes til 30 C ved indtastning i Be10,jf. SBI anvisning 213. Driftsbetingelser og minimumkedeltemperatur Driftsforhold Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik registreres. Minimumkedeltemperatur Hvis kedlen kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen. Ellers benyttes fabrikantens anvisninger. Blæsereffekt og effekt til olieforvarmer Her angives den optagne effekt for blæser i kedelunit eller separat brænder. For biobrændselsanlæg kan også tænding mv. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som blæsereffekt. Kedlers kan forbruge el til tænding og automatik, brænderens blæser og til olieforvarmer. Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie. El til automatik 15

17 Effektbehov til automatik kan sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ikke findes. Fremstillingsår for kedel Kedlens fremstillingsår skal registreres, således at data fra energimærkningsordningen kan samkøres med data fra kedelmærkningens energimålinger. Formler Faktor til fordeling af kedler imellem flere bygninger: Faktoren kan beregnes efter følgende formel: Antal kedler x (Areal af bygning under beregning/samlet areal af bygninger, som betjenes af kedlerne). Eksempler Fordeling af kedel imellem flere bygninger: Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m 2 sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning. Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2, betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2. Forskellige kedeltyper sammenvejes efter installeret effekt til en ækvivalent kedel. Tabeller Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Etageadskillelse Før BR82 Beregnes Efter BR82 0,7 16

18 Krybekælder Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for klimaskærm Store olie og gasfyrede kedler Fuldlast Dellast Tomgangstab Type kw Vk Korr Vk Korr Tf Andel Ældre dårlig Ældre middel ,85 0,001 0,88 0,002 0,01 0, ,87 0,001 0,9 0,001 0,01 0,7 Ældre god ,89 0,001 0,92 0,001 0,005 0,7 Nyere god ,92 0,001 0,94 0,001 0,003 0,65 Nyere olie kondenserende Nyere gas kondenserende ,97 0,002 1,01 0,002 0,003 0, ,97 0,003 1,07 0,003 0,003 0,65 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeforproducerende anlæg 17

19 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede del af bygningen skal registreres, hvis der ikke er udetemperaturkompesering, eller hvis der ikke er sommerstop på centralvarmeanlæggets cirkulation. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, så fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. I de bygninger hvor der er udetemperaturkompensering, kan bygningerne som udgangspunkt forventes at have automatisk sommerstop, med mindre det er oplyst at der ikke er sommerstop. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Opmåling af rør Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Ved bestemmelse af rørlængderne kan der benyttes følgende, forenklede metoder: Rørlængden i et 1 strenget anlæg kan sættes til 2 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængden i et 2 strenget anlæg kan sættes til 4 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder, som f.eks. ventiler, flanger mm. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer, som samles i fordelerrør, skal ikke registreres. Forenklet metode til registrering af rørlængder for to strengs anlæg 18

20 Centralvarme: I uopvarmet kælder: 2x huslængde + ½ x husets bredde x 2 x antal stigestrengesæt (frem + retur) = 2 x (18,4+9,4) m + ½ x 8,4 x 2 x 8 m = 123 m Dimensionen er dn er 42 ved centralen og dn 25 ved stigestrenge. Gennemsnittet er dn 35. I opvarmede arealer: Afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x 2 x antal stigestrengssæt = 15 m x 2 x 8 stigestrengssæt = 240 m Gennemsnits rørdiameter er dn 20. Forenklet metode til registrering af rørlængder ved et strengs varmeanlæg 19

21 I uopvarmet kælder: (29,1 + 12,7)m x 10 x 8 = 82 meter I ord: Husets længde + ½ x husets bredde x antal stigestrenge. Gennemsnitlig rørdimension er dn 35. I opvarmede rum: Centralvarme frem: 20 m dn 20 (husets højde fra kælderloft til loftetages gulv). Centralvarme stigestrenge: 8 stk. af 20 m, gennemsnitsdimension dn 25.Varmt brugsvand: 4 x 16 m, dn 15 (2 køkkener og 2 badeværelser). De 16 meter er afstanden fra kælderetagen til afgreningspunkt fra cirkulationen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Varmetab 20

22 Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene. Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregnes. Rør placeret i det fri, eller i jord, har temperaturfaktor 1,0 Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK mm isolering/diameter ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra stålrør i W/m K mm isolering/ Diameter /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 21

23 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 Gns. varmetab mm mm W/m W/m W/m K DN 20 26, ,1 4,3 0,14 DN 25 33, ,4 5,2 0,17 DN 32 42, ,5 5,3 0,17 DN 40 48, ,5 6,1 0,20 DN 50 60, ,2 3,8 0,22 DN 65 76, ,4 8,0 0,26 DN 80 88, ,0 8,3 0,27 DN , ,0 8,8 0,29 DN , ,6 10,2 0,33 DN , ,5 12,1 0,40 Tab fra ventiler, flanger og pumper Komponent Ækvivalent rørlængde, m Lille ventil 0,2 Middel ventil 0,5 Stor ventil 1,0 Stor ventil med flanger 1,5 Pumpe 2,0 22

24 Korrektion af beregningsmæssig gennemsnitstemperatur Enfamiliehuse Termostatventiler Ingen termostatventiler Luftvarmeanlæg Indendørstemperatur korrektion 0 C +1 C +2 C Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Andre rum b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg 23

25 VARMT OG KOLDT VAND KOLDT VAND Registrering Koldt vands forbrug registreres ikke, og der registreres ikke enkelt komponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Der stilles ikke forslag til koldtvandsbesparelser. Pris på koldt vand skal registreres, hvis der er besparelser på det varme vand, da besparelsen på det varme vand er både energi og vandbesparelsen. Prisen pr. m³ koldt vand skal være inklusive afledningsafgifter. Tabel Standard vandforbrug lavt forbrug gennemsnits forbrug højt forbrug m3/m2år m3/m2år m3/m2år Butik m. fødevarer 0,7 0,8 1 Butik u. fødevarer 0,8 1 1,2 Butikscenter 0,2 0,4 0,5 Hotel, motel 0,8 1,1 1,4 Kontor 0,2 0,2 0,3 Undervisning 0,2 0,2 0,3 Sygehus 0,6 0,7 0,9 Børnehave 0,6 0,7 0,9 Sportshal 0,3 0,4 0,5 Svømmehal 1,5 3 4,3 Skøjtehal 0,6 0,7 0,9 24