Vejldening til om opbygning og udformning af facetteret søgning

Transkript

1 Vejldening til om opbygning og udformning af facetteret søgning Steffen Voldfrom 14 jan 2010 Formål 2 Navngivning og Kategorier som indgang til Artsregisteret 2 -- Latinske navne (navngivning) 2 -- Kategorier 3 Facetter og oplysninger i akvarievidens artsartikler 3 --Facetter til facetteret søgning 4 --De to facetter hvor en værdi skal tilføjes tekstfeltet 4 --Resterende facetter i artsbeskrivelserne 4 --Systematink i artsartikler og artsprofiler er akvarievidens stærkeste kort. 5 Kategorier 5 Lavere prioriteringer 6 Visuelt forslag til udformning af søgemuligheder 7 1

2 Formål Det er godt at have en masse viden registreret om hver enkelt fiskeart, men har for mange arter i sit register til at det er realistisk at kigge dem igennem for at finde den fisk man leder efter. Specielt hvis brugeren ikke kender fisken i forvejen, kan det være svært at navigere i arterne. Formålet med dette produkt er derfor, at give et redskab til, at forbedre søgning i artsartiklerne ved at gøre de registrerede oplysninger i disse søgbare. Til dette foreslår jeg et facetteret søgesystem opbygget omkring de oplysninger der allerede er registreret om hver enkelt art. Jeg vil også se på kategorierne vi bruger på Akvarieviden, men er dog ikke sikker på dette er muligt grundet omstændighederne. Jeg foreslår at vi kan ordne kategorierne så alt indhold på siden kan kategoriseres ud fra et sæt af kategorier. På den måde kan vi bedre skabe forbindelse mellem de forskellige dele af AV s indhold, så som artsartikler, biotopsbeskrivelser og sidens almindelige artikler. For de fleste almindelige akvarister, handler behovet for søgning i arterne om, at vælge den rette fisk, eller fravælge den forkerte. Deres behov går altså i retning af informationsindhentning om den enkelte art, uden hensyntagen til denne arts taksonomiske placering og tilhørsforhold. Her er det vigtige, at brugere får at værktøj til at bistå dem i at vælg den rigtige fisk, uden at kende dens navn. Dette kan gøres på to måder, et facetteret system samt et kategori opdelt system, men en kombination af de to er det bedste. Jeg vil derfor anbefale en kombination af begge tilgange (facetteret og kategorier), som indgang til artsbeskrivelserne, hvis vi skal tilbyde akvarister det mest funktionelle søgesystem på en dansk akvarieside. Min drøm er at vi udarbejder et sådan søgesystem, og der er her jeg ser det største potentiale for udvikling på Akvarieviden. For at dette skal kunne fungerer, er der nogle vigtige punkter der skal adresseres. Der skal blandt andet strammes op omkring godkendelse af artsprofiler og artsbeskrivelser, da jeg oplever at flere brugere på det sidste, tager sig for meget frihed i forhold til de oplysninger der indføres i artsprofiler og artsbeskrivelser. Navngivning og Kategorier som indgang til Artsregisteret Både det akademiske navnginings princip og den brugsorienterede kategorisering har og skal have sin plads på akvarieviden. På den måde kan vi tilbyde indgange til artsregisteret, for både de meget øvede akvarister og de helt grønne nybegyndere. I artsregisteret bliver arterne registreret og ordnet efter deres videnskabelige navn i familier og slægter. For de øvede akvarister er denne taksonomiske ordning af arterne, indgangen til fremfinding af artsartikler. For begynderne kan den videnskabelige navngivning være uoverskuelig, og her kommer kategorierne ind i billedet. Den brugerorienterede kategorisering af akvariefiskene fungerer nemlig både som en forsimplet efterligning af den taksonomisk navngivning, og som en form for emne indgang. Det der mangler på Akvarieviden er efter min mening, at tilbyde en indgang til registeret der går på indholdet i de artsartikler som artsregisteret indeholder. Med et facetteret søgesystem, kan akvarieviden tilbyde deres brugerene dette. En facetteret søgning giver derudover, mulighed for et søgeresultat på tværs af kategorier og taksonomi. Latinske navne (navngivning): Som bekendt benyttes inden for zoologien, binominal nomenklatur til angivelse af artsnavne. Det er vigtigt at holde fast ved denne tilgang, da de videnskabelige navne er unikke og giver akvarister et redskab der kan bruges til at kommunikere om den enkelte art, og tale med andre akvarister i hele verden, uden der er tvivl om hvilken fisk vi snakker om. Dette gælder også når vi skal finde informationer om fiskene, både i litteraturen og på nettet. På Akvarieviden registreres alle arter med videnskabeligt navn når arten oprettes og indføres i artsregisteret. Ud over det binominale navn (slægtsnavn og artsnavn) registreres på Akvarieviden også 2

3 hvilken familie arterne tilhøre. Arternes unikke navne, bruges som en slags titel på de dokumenter jeg omtaler som artsprofiler og artsartikler. Det binominale navn hjælper på den måde til, at vi kan adskille de enkelte dokumenter i artsdatabasen, ved at bruge det unikke videnskabelige navn som titel på artsprofiler og artsartikler. Jeg vil ikke foreslå ændringer i forbindelse med registrering af videnskabelige navne, men bare konstatere at det er uhyre vigtigt at anføre navnene korrekt. Det vil sige, stort begyndelses bogstav ved familie og slægtsnavn, samt lille begyndelsesbogstav ved artsnavn. Hvis en art ikke hat er gyldigt artsnavn, anføres slægten og sp. eller spec. for at gøre det klart at denne art endnu ikke har et artsnavn. Når brugerne på Akvarieviden laver artsartikler skal de godkendes før de lægges online. Jeg savner mere opmærksomhed omkring denne godkendelse. Der er flere eksempler på arter hvor der angives alt muligt i felterne for videnskabelige navn. Forskellige populærnavne anføres som videnskabelige latinske navne og der påføres geografiske stednavne under den latinske navngivning, hvilket selvfølget ikke er meningen. Felterne Slægt og Art skal kun indeholde et navn, det videnskabelige latinske navn for henholdsvis slægtsnavn og artsnavn. Navngivning af fiskene efter det Phylogenetisk klassifikationssystem i form af Binominal navngivning (et slægtsnavn og et artsnavn) til videnskabelige navne skal derfor forbedres på AV. Tylomelania sp. Neon Yellow Dwarf er et eksempel dårlig registrering af det videnskabelige navn. Neon Yellow Dwarf skal selvfølgelig ikke registreres som videnskabeligt navn, men angives i den dertil beregnede facet, Trivial navn (dansk eller engelsk). Epiplatys dageti monroviae er et andet eksepel. Monrovia er et stednavn der angiver hvor netop denne variant af Epiplatys dageti kommer fra. Monrovia er ikke en del af det videnskabelige latinske artsnavn og skal selvfølgelig ikke angives i dette felt. Kategorier: Kategorier i artsregisteret, for eksempel Levendefødende tandkarper eller Havedamsfisk kan deles over i to hovedfunktioner. Den første gruppe er de kategorier der fungerer som en forsimplet efterligning af den taksonomisk navngivning. Disse kategorier må ikke overlappe hinanden og en fisk må/skal kun tildeles en af disse kategorier da den jo ikke være for eksempel en cichlide (kategorien cichlider) og en regnbuefisk (kategorien regnbuefisk) samtidig. Den anden gruppe af kategorier har funktion som en slags brugsorienteret emneindgange til arterne. En sådan er for eksempel kategorien havedam, en kategori hvor fisk der egner sig til brug i havedamme eller andre udendørs anlæg registreres. Et andet eksempel er koldtvand, en kategori hvor arter der ikke egner sig til det tropiske akvarium placeres. Disse arter skal have en et køligere akvarium, end det akvarium hvor vores tropiske fisk holdes. Disse emnerkategorier kan sagtens overlappe hinanden uden problemer. Faktisk er det kun en fordel hvis en art har tilføjet flere af disse emnekategorier. Guld Emden (Leuciscus idus) er et eksempel på en fisk der både passer ind i Havedamskategorien og Koldtvandskategorien. Til læsere der ikke forstår sig på akvarier og fisk, giver jeg lige et andet eksempel. Tegneseriefiguren Lucky Luke, kan både beskrives som cowboy og tegneseriefigur, derfor skal han både kunne findes i kategorien Cowboys og i kategorien tegneseriefigurer. FACETTER OG OPLYSNINGER I AKVARIEVIDEN s ARTSARTIKKEL Facetterne i selve artsbeskrivelserne, er de felter hvor oplysninger om den enkelte fisk angives. Disse facetter er for eksempel fødesøgning, størrelse eller ynglestrategi, hvor hver facet har et antal fastsatte værdier. For facetten ynglestrategi kan værdierne være mundruger, substratleger, fritlegende osv. Her må værdierne ikke overlappe hvis de skal bruges som søgeredskab. 3

4 Af hensyn til sidens medarbejdere og begrænsede resurser, har jeg valgt at tage udgangspunkt i at så meget som muligt af di registrerede oplysninger om hver enkelt art skal genbruges. Der er i skrivende stund oprettet næsten 1600 artsprofiler og knap 200 artsartikler i Akvarievidens artsregister. Det er derfor urealistisk at ændre i standarten for artsprofiler, da 1600 artsprofiler så skal gennemgås og omarbejdes. De ændringer jeg foreslår, går derfor kun på de 200 udvidede artsartikler, og vi snakker faktisk ikke engang om ændringer, kun små tilføjelser til to af de allerede eksisterende facetter nemlig Foder og Formering. Disse to facetter indeholder et beskrivende tekstfelt som ikke kan benyttes i et facetteret system, derfor skal vi have tilføjet en værdi som supplere dette tekstfelt og derved gøre disse to facetter søgbare. Facetter til facetteret søgning De facetter der kan fungere i et facetteret søgesystem er listet alfabetisk herunder. Nogle af facetterne kan bruges direkte uden at rette i eksisterende artsartikler, da disse allerede har fungerende værdier. Andre facetter har beskrivende tekst og kræver derfor, at de indførte tekster suppleres med en værdi. Det er disse 10 facetter jeg foreslår gøres søgbare via et facetteret søgesystem, hvor de 2 understregede (foder og formering) altså kræver en mindre tilføjelse i de eksisterende 200 artsartikler. Cirkulation i akvariet: Foder: Formering: Minimum akvariestørrelse: Niveau (størst opholdstid i akvariet): ph præference: Præference for vandets hårdhed: Størrelse: Temperatur præference: Verdensdel: De to facetter hvor en værdi skal tilføjes tekstfeltet Det er disse to facetter hvor en værdi skal tilføjes tekstfeltet. Der er ingen grund til at ændre eller slette i selve teksten, der er meget god information at hente i disse tekstfelter, men indholdet skal suppleres med en værdi. Egentligt kan man sige at det der skal gøres er, at koge teksten ned til et enkelt ord og tilføje dette ord som en værdi i facetten. Foder: ved at tilføje en af følgende værdier, kan dette tekstfelt gøres søgbart: Herbivore, Omnivore eller Carnivore, eller tilsvarende danske oversættelser. Ifølge de svar jeg fik til mit spørgeskema, svarede 59% af deltagerne, at de gerne så denne facet gjort søgbar. Formering: ved at tilføje en af følgende værdier, kan dette tekstfelt også gøres søgbart: Substratleger, Fritleger/ægspræder, Mundruger eller Huleleger, Ungeføder. Ifølge de svar jeg fik til mit spørgeskema, svarede 66% af deltagerne, at de gerne så denne facet gjort søgbar. Resterende facetter i artsbeskrivelserne De resterende facetter i artsartiklerne, kan ikke fungere i et facetteret søgesystem er, da disse facetter indeholder oplysninger der ikke kan angives ved en værdi. Jeg lister disse facetter alfabetisk herunder, sådan at læsere der ikke er brugere på AV, kan få et billede af artsartiklernes reelle indhold. Et par af facetterne er dog meget interessante for sidens brugere, da de har funktioner i forhold til AV s andre funktioner og indhold. Den Latinsk navngivning har en taksonomisk funktion, og Kategorierne har en funktion i forhold til at koble mellem artsartikler, biotopsbeskrivelser, almindelige artikler og andet indhold på AV. 4

5 Adfærd: Akvariets indretning: Andre informationer: Dansk førstegangsopdræt: Kategori: Kønsforskelle: Latinsk navn: Naturlig forekomst: Opdager (Beskrevet af): Særlige kendetegn: Taksonomi Trivial navn (dansk og/eller engelsk) Systematink i artsartikler og artsprofiler er akvarievidens stærkeste kort. Selve grundformen i artsprofiler og artsartikler på akvarieviden, er meget flot og systematisk opbygget. Det giver ikke bare et godt indtryk af siden, men det giver også mulighed for at bruge artsbeskrivelserne systematisk til for eksempel at bygge et søgesystem ovenpå. Derfor er det så uendeligt vigtigt at individuelle ønsker og meninger, ikke forstyrer den orden der er skabt. Der er tilsammen næsten 2000 artsprofiler og artsbeskrivelser i akvarievidens artsregister, hvor informationerne er givet ensartet og systematisk, altså en virkelig flot ensartethed. Derfor er det simpelthend så ærgerligt at se enkelte beskrivelser der ikke overholder denne systematik. For nyligt blev der oprettet en art med størrelsen angivet i millimeter, hvilket jeg i forumet oponerede stærkt imod. Når nu akvarieviden har lagt sig fast på at størrelse angives i centimeter, hvilket har resulteret i næsten 2000 beskrivelser med størrelsen angivet med samme enhed (cm), hvorfor så lave en enkelt beskrivelse der afviger fra denne standart. Ingen anden dansk akvarieside, har så systematisk opbyggede artsprofiler/artikler og register som Akvarieviden. Derfor vælger jeg at tage dette op, inden en ellers flot systematik sættes over styr. Jeg ser dette som virkelig vigtigt, da en fravigelse af de fastlagte standarter ikke tjener andet formål end at besværliggøre eller måske endda umuliggøre videre arbejde imod facetteret søgning. Jeg kan ikke understrege nok, hor vigtigt dette er! Akvarieviden skal fortsætte og forbedre den systematik der er opbygget. Det er netop på dette punkt at Akvarieviden skiller sig ud fra andre danske akvariesider. Rodede akvariesider er der nok af i Danmark, vi behøver ikke eftergøre de fejl, der gør konkurerende sider til en rodet samling af forskelligartet indhold. Kategorier: Kategorierne som akvarieviden benytter i artsregisteret, fungere som en slags brugerorienteret emneindgang til kategorisering af arterne. Altså til forskeld fra den taksonomiske ordning ar arterne som den videnskabelige navngivning varetager. Nogle af kategorierne på Akvarieviden afspejler en vis form for efterligning af den taksonomiske afgrænsning, mens andre kategorier ingen relation har til dette. Jeg snakkede tidligere i forløbet med Bo Christensen om forbedring af kategorierne. Vi var enige om at der er for mange og for snævre kategorier. Problemerne i forhold til dette er, at der kan opstå tvivl om i hvilken kategori en nyoprettet art skal placeres, samt at nogle af kategorierne kun indeholder meget få arter. Bo foreslog at have færre og bredere kategorier hvilket jeg er enig i. Jeg har tænkt lidt frem og tilbage over hvordan vi kan forbedre brugbarheden af disse kategorier. Løsningen som jeg ser det er, at en del af kategorierne bruges som en slags simplificeret taksonomisk indgang, mens andre fungere som brugsorienterede emner. På den måde kan kategorierne også bruges som emneord til 5

6 alt andet indhold på akvarieviden ( alm. artikler, biotobsbeskrivelser osv.). Et sæt af kategorier for den simplificerede taksonomiske indgang (Fks. cichlider eller ungefødende tandkarper) og at andet sæt som er mere brugs orienteret (Fks. havedamsfisk eller koldvandsfisk). Ved at tilbyde en kombination af begge typer kategorier, for eksempel de to kategorier ungefødende tandkarper og havedam kan en søgning der vil fremfinde de artsartikler om ungefødende tandkarper der kan brugers/egner sig til havedammen, udføres. Som beskrevet foreslår jeg at vi skære ned i antallet af kategorier. Specielt antallet af de kategorier der fungerer som siplificerede taksonomiskte kategorier, kan med fordel gøres mindre. Nedenunder er mit forslag til disse kategorier. Cichlider Gobier, kutlinge o.lign. Karpefisk, barber, smerlinger o.lign. Karpelaks, tetra o.lign. Labyrintfisk o.lign. Maller Regnbuefisk o.lign. Rejer, krabber, snegle o.lign. Saltvand Ungefødende tandkarper o.lign. Æglæggende tandkarper (Killi) Øvrige fisk De kategorier der fungere som brugsorienterede emner (uden relation til taksonomisk inddeling) har en bredere funktion end bare at opdele arterne i artsregisteret. For flere af disse kategorier er det gældende, at de går igen og bruges både i artsregisteret for fisk, artsregisteret for planter, registeret for biotobsbeskrivelser og sidens almindelige artikler. Ved hjælp af disse emnekategorier, er det altså muligt at skabe forbindelse mellem sidens forskellige registre. Et eksempel på en sådan emnekategori er Havedam, som både bruges om fisk, planter og de almindelige artikler. Disse emnekategorier falder lidt uden for fokusområdet for denne opgave, der jo går på artsregisteret for fisk, så jeg vil ikke komme med et endeligt forslag til hvilke og hvor mange emnekategorier Akvarieviden skal benytte. Jeg vil blot give et par eksempler på de almindeligste og mest brugte af sådanne emnekategorier. Havedam, Koldtvand, Stimefisk, Algeædere Lavere prioriteringer Princippet om at nå til målet/artsbeskrivelsen via flere forskellige veje, handler om siden som helhed, ikke kun artsregisteret. Noget er der allerede, men der kan komme meget mere til. Under mine oprettede akvarier kan jeg klikke på en tilføjet fisk/plante, og komme til artsbeskrivelsen. Det samme kan jeg gøre under biotopbeskrivelserne. Når en biotopsbeskrivelse eller et oprettet akvarium, påføres en fisk eller plante som hyperlink, er der oprettet endnu en vej gennem systemet, men prøv at vend det rundt. Biotoperne og brugernes akvarier linker til fisk/planter, men hvorfor ikke den anden vej. En artsbeskrivelse kan også linke tilbage til de biotobsbeskrivelser og bruger akvarier hvor arten er anført. På den måde kan brugerne hurtigt få et indtryk af hvordan denne art holdes af andre brugere, hvordan disse brugere har indrettet akvariet og hvilke andre arter sidens brugere har som selskab til denne art. At falde over noget man ikke ledte efter at finde uden at søge, og på den måde blive inspireret eller lære noget nyt, kaldes serendipitet. Dette er noget der allerede er at finde på AV, men det er svært bevidst at forbedre. Det kommer stille og roligt af sig selv hvis vi skaber rammerne og mulighederne for dette. 6

7 Visuelt forslag til udformning af søgemuligheder Nedenunder ses mit forslag til hvordan søgefaciliteterne kan præsenteres. Til venstre ses kategorierne i de to omtalte sektioner, en for efterligning af den videnskabelige kategorisering, den anden for brugsorienterede emnekategorier. Til højre herfor ses muligheden for facetteret søgning i udvalgte facetter. Helt til højre er der mulighed for at benytte den ægte videnskabelige taksonomiske systematik som indgang til visning af arter i specifikke familier eller slægter. 7