FORFATTEREN. Minitema: Læsning ud af huset! En illustrator bliver selvudgiver 50 Shades hvorfor fik den hug?

Transkript

1 FORFATTEREN Minitema: Læsning ud af huset! En illustrator bliver selvudgiver 50 Shades hvorfor fik den hug?

2 leder Bibliotekerne og e-bøgerne Det sidste års tid har bibliotekerne som forsøg udlånt e-bøger via ereolen.dk, og det har været en gedigen succes. I juli måned, hvor der blev reklameret på togstationerne, nåede udlånet op på Der er en væsentlig forskel på p-bøger og e-bøger, nemlig at e- bogen altid er ny. Den bliver ikke nusset, den kommer ikke i en særlig biblioteksindbinding, og den kan ikke slides op. Derfor er der ikke helt samme incitament til at købe en e-bog, når den kan lånes gratis. I hvert fald kan ereolens succes mærkes på forlagenes salg. I juli måned blev der solgt e-bøger, dvs. under en syvendedel af, hvad der blev udlånt. Ingen kan sige, hvor mange lånere der ville have købt e-bogen, hvis den ikke kunne lånes, og derfor kan man ikke sætte lighedstegn mellem udlånstal og mistet salg. Men salget af e-bøger er stagneret, og det har vakt bekymring hos både forlag, boghandlere og forfattere. For selv om e-bøgerne stadig kun tegner sig for et par procent af salget såvel som udlånet, er det uheldigt at vænne læserne til, at e-bøger er gratis. Gratis er det nu ikke for bibliotekerne. De betaler pr. udlån, og derfor har de fleste kommuner lagt et loft over, hvor mange e-bøger en borger kan låne, typisk tre eller fem pr. måned. Så alle er enige om, at udlånet skal begrænses, der er bare ikke enighed om hvordan: Bibliotekerne har ønsket at fortsætte med en justeret version af den nuværende model, hvor lånerne kan vælge frit, og hvor der ikke er nogen venteliste på e-bøgerne. Forlagene har derimod ønsket en licensordning, så en e-bog kun kan udlånes et begrænset antal gange. Det ville give ventelister på populære bøger, men sikre mod, at udlånet udhuler salget. Forfatterforeningen har bakket op om licensordning, fordi vi så ville kunne overføre modellen for biblioteksafgift fra p-bøger til e-bøger. Der ville være en bogbestand at tælle, mens man efter den nuværende model kun kan regne på udlånet. I skrivende stund er forhandlingerne ikke afsluttet. Under alle omstændigheder er Danskernes Digitale Bibliotek på vej som en central platform, som også ereolen skal lægges ind under, og til da ventes ereolen at fortsætte som forsøg i en eller anden form, med eller uden Gyldendal, L&R og andre store forlag. I mellemtiden har kulturministeren nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan der kan indføres biblioteksafgift på e-bøger. Selv uden en ny aftale om ereolen er der nok at diskutere, både hvad angår teknik og fordeling af afgiften. Det betyder også, at Forfatterforeningens interne biblioteksafgiftsudvalg bliver vakt til live igen, med nye repræsentanter for grupperne. Det bliver ikke let at finde en model for digital biblioteksafgift, som alle kan blive enige om, men lad os nu tage diskussionen i fordragelighed. I øjeblikket er der nemlig ingen biblioteksafgift på e-bøger, og det er i hvert fald ikke nogen holdbar løsning. Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand indhold Kakkelbordsbogen Når flere læser sammen 5 skarpe om 50 Shades Opdigtet onsdag Penge til interaktive lærebøger Kæphesten: En optimistisk bogsælger Et kanonår for kurser Kurser Legater Kalender Kristiane Hauers poesibog Forsiden er skabt af Bente Bech, som er uddannet på Danmarks Designskole på linjen for tegning og grafik i Efter nogle år som reklametegner, bl.a. for Lego, kastede hun sig over illustrationer til bøger, magasiner og plakater. Bente har også vundet flere priser for sit arbejde. 2 FORFATTEREN

3 Pris til Niels Brunse Oversætter og forfatter Niels Brunse får Modersmål-Prisen Brunses indsats medvirker til stadighed til at gøre den danske offentlighed klogere både på tanker tænkt uden for Danmark og på mulighederne i det danske sprogs udtryksformer. Sådan lød det i Modersmål- Selskabets begrundelse for at tildele oversætteren Niels Brunse årets pris. Niels Brunse er måske bedst kendt som oversætter af bl.a. Shakespeare og Thomas Manns Buddenbrooks, men han har også skrevet tre sange i højskolesangbogen og en tekst til en kantate til Dronning Margrethes regeringsjubilæum i januar AB Romaner gør klogere når fiktionen potenteres til litteratur, bliver den alligevel det helt nødvendige sted, den helt uundværlige institution i vores verden, hvor sandheder kan siges i løgnens form. Tænk, hvad vi ikke vidste om hinanden, hvis ikke vi havde romanerne. Bjørn Bredals i sin anmeldelse af Klaus Rifbjergs nye roman, Nøleren, i Politiken 3. september Jeg vidste ikke, at jeg kunne drømme sex. Er det mon noget, jeg har spist? Han viser mig listen. Mit underbevidste løber hen og gemmer sig bag sofaen. Min indre gudinde er gået i gulvet eller i det mindste er hun stille. Han svirper med pisken, så den flettede spids rammer mit søde punkt med et skarpt smæld, og jeg skriger højt og forløsende og vidunderligt, da jeg kommer. Bibliofilin är diktens och lärdomens ständige följeslagare. Anita Anckarcrona, dr. fil., præsident for det svenske Bellmannselskab og debattør Citater fra 50 Shades of Grey, af E.L. James, foreløbig trykt på dansk i mere end eksemplarer, siden den udkom 31. august Prisen for en e-bog Forholder det sig virkelig så enkelt, at hvis bare e-bøgerne bliver billigere, så kommer læserne strømmende til? Er der nogen, der for alvor tror, at der vil indtræffe et helt afgørende større salg af e-bøger, hvis bare de bliver billigere? Mig bekendt er der ingen praktiske erfaringer, der tyder på, at prissætningen har afgørende betydning for læselysten, og jeg har min tvivl om, at det kun er lavere priser, der er vejen frem for e-bøgerne. Og når den første benovelse over skærmens muligheder har lagt sig, mon det så ikke nok så meget bliver indholdets kvalitet, der bliver afgørende for læselysten akkurat ligesom det er tilfældet med papirbøgerne? Johannes Riis, litterær direktør for Gyldendal, i sin tale ved forlagets efterårsreception 30. august 2012 siden sidst Til kamp mod pirateri 1 Kulturministeren tager i hvert fald ingen initiativer til at finde en model, der understøtter den lovgivning, som allerede findes. Uffe Elbæk lancerede i juni en såkaldt syvpunktsplan for at bekæmpe illegal kopiering - en plan med stort set samme visioner og effekt som... absolut ingenting. I bedste fald. I værste fald kommer den til at bekræfte folk, som bryder loven, i, at det et eller andet sted er i orden. Lars Boesgaard, administrerende direktør, Lindhardt og Ringhof, i kronik i Berlingske Tidende, 31. august 2012 Til kamp mod pirateri 2 Hvis det er derfra, at bogforlagene ser verden, så er det ikke underligt, at de har problemer. Og lad os så lige tage den en gang til: Selvfølgelig skal vi stå op for kunstnernes intellektuelle rettigheder. Det gør vi allerede ved at have en meget præcis lovgivning på området. Så der er Illus: Eva Wulff ikke brug for mere politi på nettet. Hvad vi derimod har brug for, er flere legale tjenester, der udbyder musik, film, litteratur etc., der er lette og billige at bruge. Alle tal viser nemlig, at når disse legale tjenester kommer på markedet, bevæger borgerne sig væk fra ulovlig download til legal download. Reaktion fra kulturminister Uffe Elbæk på Facebook 31. august 2012 FORFATTEREN

4 artikel Kakkelbords-bog fra en selvudgiver Forlagene udgiver færre billedbøger end tidligere, der bliver færre opgaver til de klassiske illustratorer, og børnebøger læses som ebøger. Men Helle Vibeke Jensen har udgivet sin egen trykt, illustreret bog, som er skabt til at se godt ud på et sofabord. Af Anna Bridgwater 4 FORFATTEREN det er Helle Vibeke Jensen, der selv foreslår begrebet kakkelbordsbog til at beskrive de bøger, der på engelsk kaldes coffee table books. Bøger, som skal være en visuel oplevelse, og hvis format ikke lige passer ind i en gennemsnitlig reol. Nu har Helle Vibeke selv udgivet en af slagsen på sit eget forlag Hebiinu, som betyder slangehund på japansk. Bogen hedder Bog nr. 1. Eller Book No. 1, for den er på både engelsk og dansk, og Helle Vibeke har tænkt både traditionelt og innovativt i dens tilblivelse: Traditionelt, fordi det er en trykt bog, som bliver præsenteret på BogForum. Innovativt, fordi hun gør det selv og bruger moderne teknologi i sin markedsføring. Bogen er en billedbog, der samler en række af de temaer, som Helle Vibeke tidligere har arbejdet med som illustrator, fx skilte, alfabetet og illustrationer fra billedbogen Slangehunden. Bagerst er der et register, der forklarer billederne, og hvert kapitel har en titel. Bogen er trykt i 500 eksemplarer og skal være den første bog i en planlagt trilogi. Produktionsprisen for en enkelt bog er 200 kr., og udsalgsprisen er 445 kr., inkl. moms. Jeg har allerede solgt 20 bøger i forsalg, forklarer Helle Vibeke. De kunder, der køber i forsalg, får muligheden for at vælge nummeret på det eksemplar, de modtager. Hvis deres lykketal er 27, kan de vælge bog nr. 27. Initiativet er helt Helle Vibekes eget: Jeg tror ikke, der er andre illustratorer, der er selvudgivere. Men jeg har altid lavet nicheprægede ting, som den ordløse billedbog Slangehunden. Med billedbøger er der formater og målgrupper, man skal forholde sig til. Jeg ville gerne gøre det anderledes. Jeg vil gerne bestemme det hele selv: Udgivelsesdato, papirtype, trykkeri, det hele. Helle Vibeke har finansieret udgivelsen med penge fra Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat samt sine efterlønspenge, som hun hævede og har brugt på grafikere, trykkeri og papir. Eget forlag Mens flere forfattere får deres e-bogsrettigheder tilbage fra forlagene og begynder at udgive deres egne værker digitalt, så er digitale udgivelser stadig et mørkt kontinent for de fleste illustratorer. Men det er et kontinent, som skal erobres af Helle Vibeke: Næste projekt er e-bogsudgivelser af mine gamle værker. Jeg har fået en praktikant, som kan hjælpe mig med det tekniske, og jeg glæder mig til at eksperimentere med at animere dele af Slangehunden. I Helle Vibekes øjne udelukker hendes eget forlag hende ikke fra samarbejde med andre, traditionelle forlag: Jeg har et fantastisk forhold til mit forlag (Høst & Søn). Men de sagde nej til to eren af Slangehunden, da jeg ville lave den. Min redaktør syntes ikke, at det, jeg ville lave, egnede sig til de bøger, som et forlag skal udgive. Mine projekter nærmede sig for meget kunstbøger, og vi matchede bare ikke. Men det møde, hvor hun fortalte mig det, er det bedste møde, jeg nogensinde har haft, fordi det gav mig startskuddet til at lave det, jeg selv gerne ville lave. Nye veje Fremtiden for illustratorer ser måske lidt dunkel ud, og det erkender Helle Vibeke Jensen: Der er ikke ret mange penge i børne- og ungdomsbøger. Økonomien hænger slet ikke sammen. Derfor er det vigtigt selv at komme med ideer og opfinde noget. På den måde udvikler man sig også fagligt. Og når forlagene spiller på de sikre heste og ikke fornyer sig på børnebogsområdet, så man illustratorer tænke bredt: Man skal satse på flere heste. Og så skal man netværke, orientere sig, tænke nyt og sørge for at komme ud med sine ting. Helle Vibeke nævner ibook-udgivelsen The Magic of Reality som eksempel på en nytænkende bog til børn, som illustratorer godt kan blive inspireret af: Det er en fagbog for lidt ældre børn, som kombinerer traditionelle tekster og illustrationer med animation. Det nytter ikke at læne sig tilbage og sige jeg kan ikke finde ud af det tekniske, så jeg melder mig ud. Jeg kan ikke selv finde ud af at programmere, hvis jeg skal animere mine billedbøger, men

5 det er der andre, der kan. Og de tilfører mit arbejde en anden dimension. For Helle Vibeke er det også vigtigt, at der er sammenhæng mellem de ting, hun arbejder med. På den måde kan de forhåbentlig smitte af på hinanden. Hun har for nylig udsmykket et mere end 30 meter langt hegn foran metrobyggeriet på Københavns Rådhusplads. På udsmykningen er der QR-koder, og når forbipasserende scanner QR-koden med deres Smartphone, bliver de ført ind på Helle Vibekes hjemmeside. Sådan noget er slet ikke indviklet. Det er bare en app, man downloader. Så får man mailet koden i en ret høj opløsning. Som led i sin markedsføring har Helle Vibeke Jensen valgt at leje stand nr. D40 på BogForum til november, for det skal ikke være nogen begrænsning, at ingen forlag tager hendes værk med på deres stand på bogmessen. For selvom man omfavner den nye teknik, så er det en fysisk bog, hun har udgivet, og hun vil gerne møde sit publikum, også fysisk. Eller IRL, som det hedder. Bog Nr. 1 udkom 4. oktober Helle Vibeke Jensen (BU) er født i Hun er uddannet i beklædning fra Danmarks Designskole, men har arbejdet med illustrationer siden Helle Vibeke Jensen repræsenterer Dansk Forfatterforenings i BogForum-udvalget. Se mere på artikel Fakta QR-koder er de sort / hvide koder, som kan scannes med en Smartphone, og som derefter fører læseren videre til en hjemmeside med ekstramateriale: En stump video, fotos, uddybende oplysninger eller andet. Man skal satse på flere heste. Og så skal man netværke, orientere sig, tænke nyt og sørge for at komme ud med sine ting. BOG NR.1 / BOOK NO.1 fra kapitlet ALFABET Foto: Hanne Fuglbjerg FORFATTEREN

6 artikel Når læsning bliver Læserne sidder i lænestole eller ligger i sofaer med bøger i hænderne og læselamperne tændt. Med blikket rettet mod siderne oplever de fjerne tider og steder. De underholdes, forundres og erkender. For de fleste læsere ophører læseoplevelsen, når de med trætte øjne og tusindfold af nye tanker lægger bogen fra sig. Men nogle læsere har en særlig appetit på mere. Af Marie Louise Christensen R igtige læsere har aldrig spillet nogen stor rolle i litteraturteorien, selvom der er masse af opdagelser at gøre om læsere og læsningens natur af at tale med virkelige læsere af kød og blod. Litteraturteoretikere har som regel opfattet læsning som et gådefuldt fænomen, og selv i receptionsteorien ser man ikke skyggen af virkelige læsere. Læseren optræder i litteraturteorien som tekstens underforståede publikum, en skare, et felt, en udtænkt ideallæser eller en implicit læser med andre ord en teoretisk udtænkt læser, der som fortolkende ånd svæver over tekstens vande. Resultatet har været, at forfatteren og selve teksten historisk set har haft forrang frem for læseren som værkets meningsgivende udsigelsespunkter, og at læsere oftest bliver betragtet som isolerede individer. Men læsning er ikke kun en abstrakt åndelig aktivitet. Det er også en fysisk aktivitet eller et fysisk engagement i den forstand, at man ikke eller kun dårligt kan foretage sig andet, mens man læser. Samtidig gør læsning ikke noget væsen af sig for andre end læseren selv, der gennem komplekse, kognitive processer afkoder og opfatter indholdet af tegnene på siderne. At læsning ikke er noget, der foregår synligt eller i fællesskab, kan derfor være en del af forklaringen på, hvorfor læsere, læsning og læseoplevelser er et så uudforsket felt. Man kan alligevel undre sig over, hvorfor hverken receptionsteoretikere, litteratursociologer, boghistorikere eller for den sags skyld forlag og boghandlere ikke har gennemført større undersøgelser af rigtige læseres vaner og præferencer. Selvom forlag og boghandlere naturligvis går mest op i salgstal og bestsellerlisterne, kunne det jo være, at markedsføringen kunne målrettes bedre, hvis de vidste noget mere om læsernes praksis. Når man taler med læsere, der deltager i læsekredse, opdager man hurtigt, at de er alt andet end isolerede individer. Selve læsningen foregår naturligvis stadigvæk hver for sig i læselampernes skær, men læsekredsdiskussionerne og læsernes oplevelsessøgende adfærd vidner om, at læsere ikke kun kan opfattes som isolerede og verdensfjerne individer. Gennem empiriske undersøgelser af læseres praksis kan man således nærme sig et mere nuanceret læserbegreb, der tager højde for, at nogle læsere ønsker flere oplevelser, end de kan få i selve læsningen. Udenoms-værkslige oplevelser Læsere, der vil mere, begynder at interessere sig for dét, man med en samlet betegnelse kan kalde udenomsværkslige oplevelser. Nogle læser anmeldelser for at kunne sammenligne deres mening om de læste værker med anmelderens, mens andre går til forfattermøder for at høre forfatteren læse op og fortælle om værkets tilblivelse. Og så er der de læsere, der systematisk begynder at diskutere deres læseoplevelse med andre. Der er ikke tale om flygtige meningsudvekslinger med kollegaerne eller en veninde, der vist nok også læste samme bog for et halvt år siden. Nej, i læsekredsene stikker diskussionerne 6 FORFATTEREN

7 artikel fælles dybere. Her føler man en særlig forpligtelse over for bøgerne og hinanden. Bøgerne bliver grundigt læst, så man kan argumentere ordentligt for sin mening, og mange læsere kæmper sig også igennem bøger, de ikke umiddelbart bryder sig om, fordi de ikke vil svigte læsekredsen. Bevidstheden om, at romanen skal diskuteres med andre, påvirker på denne måde læserens adfærd allerede i læsningen. Læsning er mange ting Men hvad sker der egentlig i læsningen? Og hvorfor har vi lyst til at læse? På baggrund af den eksisterende litteraturteori kan læsning defineres bredt som en betydningsdannelsesproces, der finder sted mellem tekst og læser. Betydningsdannelsen påvirkes af tekstens bibliografiske og sproglige koder samt af de fysiske, sociale og historiske omstændigheder, læseren befinder sig i. Denne teoretiske definition er meget god at have med sig, men problemet er, at den jo ikke besvarer spørgsmålene. Det kan kun læsere gøre. Selvom læsere er forskellige individer og på trods af, at læseoplevelser altid er selvoplevede, findes der en række fællestræk i deres forklaringer på, hvorfor de læser skønlitteratur. Motivationen til at læse skønlitteratur kan ifølge læsernes forklaringer findes i de oplevelsesorienterede og umiddelbart mærkbare gevinster som afslapning og underholdning. Men også de mere erkendelses-relaterede idéer om, at man kan få udvidet sin horisont og blive klogere på verden spiller tilsyneladende en rolle for læselysten. Der hersker blandt læsere en udbredt (og sikkert ganske rigtig) forestilling om, at man bliver klogere på livet og mennesker eller klogere på sig selv af at læse skønlitteratur. Denne forestilling har de seneste par år også været fremherskende i flere af mediernes litteraturprogrammer. Et godt eksempel er Mads Brügger og Mikael Bertelsens DR-program Læsegruppen Sundholm, hvor seeren følger fire hjemløses samtaler om bøger og livet og efterlades med indtrykket af, at læsning har et livsforandrende potentiale og måske endog har reddet de hjemløses liv. Læsernes udbytte af læsningen betinges naturligvis af, at læseren rent faktisk har lyst til at læse, og her er forestillingen om en opnåelse af større eksistentiel erkendelse ikke nok; vi er tilbage ved det oplevelsesorienterede i læsningen. For at læseren bliver ved med at læse, skal der nemlig være tale om en god læseoplevelse, som ifølge læserne kræver en god historie, der er skrevet godt i et sprog, så teksten flyder ved gennemlæsning. Historien skal ikke kun være billedskabende og underholdende, men også befolket med troværdige personer. De fleste læsere fremhæver troværdige romankarakterer som en væsentlig del af læseoplevelsen, og læsernes fokus på karaktererne synes netop at pege på, man i læsningen søger en form for social interaktion eller oplevelse med karaktererne og derigennem erkender sig som menneske. Læsningens sociale potentialer Når læserne læser om troværdige romankarakterer, føler de nemlig, at de lærer karaktererne at kende. Der er tale om en indlevelse i karakterernes liv og verden, som varierer i styrke alt efter, hvem der læser. På trods af, at graden af indlevelse varierer, giver det mening at tale om, at læserne får en pseudo-social oplevelse i læsningen, fordi de følelser, der fremkaldes hos læseren, er ægte, selvom der er tale om fiktive karakterer. Læsning har således i sig selv et socialt potentiale, der dog kommer tydeligst til udtryk i læsekredsene, som tilfører læseoplevelsen en decideret social dimension. Her sætter den enkelte læser sig selv og sine meninger på spil, og der bliver tale om en konkret socialisering med de andre læsere. FORFATTEREN

8 artikel Scene fra en læsekredsdiskussion på Harlev Bibliotek. I læsekredsdiskussionen sker der samtidig en udveksling af holdninger og fortolkninger, der tales om symboler og sprogbrug, og læserne giver udtryk for, at de får flere nuancer, mere dybde eller flere perspektiver på det læste af at deltage i en læsekredsdiskussion. Flere læsere fortæller desuden, at diskussionerne om bøgerne ofte leder dem ud i eksistentielle og meget personlige samtaler, hvor de føler sig trygge ved at fortælle historier fra deres eget liv. Læsekredsdiskussionen kan derfor føre til, at den enkelte læser genvurderer sin læseoplevelse. På denne måde kan læsekredsen påvirke læseoplevelsens evaluerende niveau samtidig med, at den tilfører læseoplevelsen en egentlig social dimension. Flere læsere fortæller desuden, at diskussionerne om bøgerne ofte leder dem ud i eksistentielle og meget personlige samtaler, hvor de føler sig trygge ved at fortælle historier fra deres eget liv, som de hidtil har hemmeligholdt. Læsekredsens diskussioner tilfører således ikke kun flere lag til selve læseoplevelsen, der har potentiale til at påvirke læsernes syn på både det læste og sig selv, de giver også læseoplevelsen en decideret social dimension. Den udvidede læseoplevelse I forhold til læsekredsdiskussioner og læsning af anmeldelser, hvor læserne på en meget direkte måde beskæftiger sig med værket, betragtes fattermøder mere som en slags bonusoplevelse, der ikke i samme grad kan påvirke læseoplevelsen. Alligevel har læserne en række specifikke ønsker til og forestillinger om, hvordan et forfattermøde forløber. Forfatteren skal gerne læse op og fortælle om værkets tilblivelse, og samtidig skal han eller hun også kunne svare på læsernes spørgsmål. Læserne vil gerne blive klogere på værket og lidt klogere på forfatteren, som dog også gerne må være særlig interessant. De vil netop gerne føle, at de har mødt en rigtig forfatter. Interessen for forfattere kan på den ene side betragtes som et resultat af den kendis-kultur, vi lever i. På den anden side kan den også ses som et udtryk for, at læserne føler et slægtskab med forfatterne. Med den amerikanske forfatter Jonathan Franzens ord kan man sige, at læsere og forfattere forenes i behovet for ensomhed i en søgen efter substans i det flygtige mediesamfund. I det lys kan forfattermøder, læsekredse og andre litterære aktiviteter ses som læseres og forfatteres aktive forsøg på at forsikre sig selv og hinanden om, at der findes et fællesskab omkring det skrevne og læste ord. Desuden oplever både biblioteker og litteraturfestivaler, at læsernes interesse for at møde forfattere og deltage i litterære arrangementer er voksende. Analysen af læseres deltagelse i udenoms-værkslige aktiviteter lige fra læsning af anmeldelser over vellykkede forfattermøder til læsekredsdiskussioner viser, at aktiviteterne påvirker det evaluerende niveau i læseoplevelsens struktur og giver læserne en øget selvindsigt. Med baggrund i den empiriske undersøgelse samt i teoretiske tilgange til oplevelsers struktur er det derfor muligt at tale om, at inklusionen af udenoms-værkslige aktiviteter tilfører flere lag til læsernes læseoplevelse. Der bliver med andre ord tale om en udvidet læseoplevelse. Maria Louise Christensen er cand.mag. i litteraturhistorie og har skrevet specialet Den udvidede læseoplevelse. En undersøgelse af hvordan paratekster, læsekredse og forfattermøder påvirker læseres læseoplevelser. Specialet er baseret på en empirisk undersøgelse, der består af 271 læserbesvarelser af et online-spørgeskema og tre interviews med to forskellige læsekredse. 8 FORFATTEREN

9 interview 5skarpe til Anne Matthiesen Hvordan reagerede du på de hårde danske anmeldelser af bogen? Vi har købt rettighederne til Fifty Shades, fordi vi kunne se, at det er en vanvittig god historie inden for romance-genren, endda med saftige sexscener fra en kvindes synsvinkel. Dermed også sagt, at vi ikke havde nogen forventninger om at høste litterær anerkendelse. Fifty Shades er genrelitteratur og fungerer godt som sådan. Men ja, reaktionerne fra de litterære anmeldere var nogenlunde, som vi kunne forudse. Hvad synes du om den rolle, anmelderne tager på sig i deres anmeldelser? Stort set alle anmeldere har fokuseret næsten udelukkende på romanens sprog, at der er for mange gentagelser, klicheer osv. Ingen har interesseret sig for, hvad der rent faktisk virker i den her roman: Hvad er det, der har fået over 40 millioner kvinder til at elske den? Det kunne have været virkelig interessant at høre nogle overvejelser om de er så kommet efterfølgende i kommentarer og kronikker, som har haft langt flere nuancer end anmeldelserne. Er de danske anmeldere hårdere end de udenlandske? De er nogenlunde enslydende. Måske med en lidt større tendens til sarkasme i de danske. Hvordan har de danske læsere taget imod bogen? Helt anderledes favnende. På de første to uger købte over bogen, og efterspørgslen fra boghandlerne fortsætter i hastig fart: Vi har lige sat gang i femte oplag, har dermed trykt , og vi sælger mellem 1000 og 2000 bøger om dagen. Desuden er Facebook og diverse blogs spækket med lange, spændende diskussioner mellem læsere og der er altid nogen, der spørger: Hvornår kommer bind 2? Så læserne har modtaget bogen med en begejstring, der langt har overgået vores vildeste forventninger. I modsætning til de fleste af anmelderne har læserne taget kærligt imod romanen som det fantasi-univers, den er. Anne Matthiesen er 45 år og forlagsredaktør på Pretty Ink/ Rosinante&Co, hvor hun er redaktør på den danske udgave af E.L. James erotiske romanserie 50 Shades Er dagbladsanmeldere ved at have udspillet deres rolle, når deres smag er så langt fra læsernes? Måske er der snarere tale om, at for visse boggenrer befinder dagbladsanmelderne sig et helt andet sted end læserne. Med bøger som Fifty Shades, som har fået et så stærkt greb om kvinder, er det langt stærkere kræfter, der får dem til at købe bogen, nemlig når de ser, at andre læsere river bogen ned fra hylderne. Læseren kan selv mærke, at hun kan få glæde af bogen, der hvor hun står. Og så har en negativ dom fra litterære anmeldere ikke så stor betydning. FORFATTEREN

10 artikel April Lauring er født i Farum i 1985 og sproglig student fra Allerød Gymnasium. Hun har 15 års privatundervisning i opera og en grunduddannelse som skiltetekniker. I dag har hun et kunstmalerfirma med veninde, hvor de laver vægmalerier i restaurationer. Leverer illustrationer til magasiner og bøger og har på Opdigtet Onsdag illustreret samtlige plakater, et utal af portrætter og 11 bogomslag. 1 Da én litteraturklub blev til Litteraturklubben Opdigtet Onsdag har i mere end to år bragt god mad og litterære oplæsninger til københavnske bogelskere. Men i dag foregår Opdigtet Onsdag også på 50 skoler over hele landet. Af Kristian Engberg 10 FORFATTEREN O 50 plæsning og god mad. Sådan startede Opdigtet Onsdag, som en gang om måneden siden februar 2010 har haft besøg af både etablerede og nye danske forfattere. Ib Michael, Benny Andersen, Pia Tafdrup, Ursula Andkær Olsen og Søren Ulrik Thomsen har læst op sammen med nye talenter som Julia Butschkow, Mathilde Walter Clark, Harald Voetmann og Josefine Klougart i en rar, afslappet stemning. Digteren, illustratoren og ildsjælen April Lauring satte det hele i gang med støtte fra Statens Kunstfond, og klubben præsenterer stadig, med April Laurings ord, det bedste dansk litteratur har at byde på. Men hun ville bringe litteratur ud til nye læsere: Da jeg fik mailen fra Dansk Ungdoms Fællesråd, som bekræftede, at de ville støtte Opdigtet Onsdags skoleprojekt, blev en sjov ide og et fedt drømmeprojekt lige pludselig muligt. Så blev der travlt. Nye læsere Opdigtet Onsdags skoleprojekt handler om at skabe litteraturcaféer på landets skoler, hvor elever og lærer behandler en bog uden for undervisningen på en eftermiddagscafé. At tage bøgerne ud af danskundervisningsrammen har været vigtigt for April: Oftest har skolens tovholder sørget for kage og kaffe, så stemningen bliver så lidt skoleagtig som muligt. Så lærere og elever mødes i øjenhøjde uden analysemodeller, men kan snakke ud fra, hvad de føler. Det virker enormt stærkt, og på flere skoler er debatten fortsat langt ud over den oprindelige tidsplan. Unge vil rigtigt gerne læse og involvere sig i litteratur, så længe det sker på deres egne præmisser, fortæller April Lauring. Nogle uger før skolens Opdigtede Onsdag finder sted, får deltagerne udleveret en særudgave af månedens bog. I læseperioden op til dagen stiller eleverne spørgsmål via internettet til forfatteren. De spørgsmål stiller April Lauring så forfatteren i et video-interview, som vises i løbet af skolens Opdigtet Onsdagsarrangement. Den særlige Opdigtet Onsdags-udgave af månedens bog producerer April Lauring selv fra bunden på sit lille forlag. Alt fra omslagsdesign over ombrydning til det tegnede forfatterportræt udfører April selv. Populære læseklubber Skolernes første Opdigtede Onsdag åbnede i februar 2012 med Rygsvømmeren af Leonora Christina Skov, der skabte debat på skolerne. Dansklærer Katja Holm fra Gladsaxe Gymnasium svarer begejstret på spørgsmålet om eleverne gad diskutere bøger: Virkelig! På den vis var Rygsvømmeren velegnet som første bog. Selvom nogle af eleverne var generte og lige skulle lure, hvordan man deltager i sådan noget som en bogcafe, endte det med, at de alle havde noget på hjerte. Rygtet i skolekredse løb, og i foråret 2012 nåede Opdigtet Onsdag ud på mere end 50 gymnasier og efterskoler landet over. Elever og lærere diskuterede Lars Frosts Allermest undrer det mig at vi kan glemme, Pablo Lambias Hun har en altan og Helle Helles Rødby-Puttgarten. Jørgen Jørgensen fra Vesthimmerlands Gymnasium i Års supplerer: Ja! Eleverne var meget optagede og roste konceptet til skyerne. Der er stor elevtilslutning. Og endelig kommer der en aktivitet, som taler til alle dem, der ikke drømmer om floorball og bigband eller kor. Ros fra forfattere I disse dage lige før skolestart i august 2012 knokler April Lauring for at få færdiggjort bogkollektionen til skoleåret På plakaten er Asger Schnack, Dy Plambeck, Josefine Klougart, Ursula Andkær Olsen, Harald Voetmann og d herrer Søren Fauli og Bo Hr. Hansen, der lukker sæsonen af med De Skrigende Halse. En af dansk litteraturs grand old men Asger Schnack åbner sæsonen, og trods en lang kar-

11 artikel Magien i Opdigtet Onsdags arrangementer ligger i sammensætningen af forfattere den enkelte aften: De skal supplere hinanden uden at blive for ens. Selv optrådte jeg med så forskellige navne som Jonas T. Bengtson ( Et eventyr ) og Peder Frederik Jensen ( Læretid ), og det var en stor oplevelse pludselig at mærke, hvordan min egen tekst gik i samspil med de to andres. Og så er der jo en særlig gevinst i at nå ud til nogle af hinandens fans. Anna Grue er en af de forfattere, der har læst op på et af Opdigtet Onsdags arrangementer. riere bag skrivemaskinen og i redaktørstolen har han ikke oplevet et koncept som Opdigtet Onsdag før: Jeg betragter Opdigtet Onsdags skoleprojekt som noget af det mest originale, jeg nogensinde har hørt om inden for litteraturformidling, siger Asger Schnack og fortsætter. Vigtigt er det, at eleverne får en bog, ikke til låns, men som de kan beholde. Det kan blive starten på den enkelte elevs eget bibliotek. Bøgerne er i en særlig udgave, udformet af April Lauring selv, hvilket understreger projektets karakter af lukket forum, af en direkte kontakt med forfatteren uden om markedet. Det er ualmindelig godt tænkt. Asger Schnack retter særligt fokus på forfatternes muligheder for at nå en ny læserskare:. For eleverne er det en chance for at stifte bekendtskab med tidens forfatterskaber, og for forfatterne er det en mulighed for at få feedback fra helt unge læsere: Fremtidens læsere. Det er fremragende litteraturformidling, ja, litteraturkommunikation, og i det nære miljø giver det mulighed for socialt samvær og diskussion. Det er mere end almindeligt meningsfuldt. Asger Schnack ser frem til, at det bliver hans tur til at svare på de indsendte spørgsmål og på den måde få lejlighed til at kommunikere med læserne, og slutter af med en besked til sine kolleger: Jeg vil absolut anbefale andre forfattere at deltage. Aprils knokleri I Opdigtet Onsdags redaktionslokale i en kælder på Islands Brygge har April Lauring justeret de sidste småting og er så småt ved at være parat til at sende PDF-filerne til trykkeriet Scandinavian Book i Århus, der fra første færd har været usædvanligt hjælpsomme. Om en lille uge sendes seks paperbacks ud til omkring tusind forventningsfulde unge litteraturelskere, og April Lauring er træt ind til benet. Det er superhårdt arbejde, men det er hele sliddet værd, når jeg modtager mails fra teenagere, der takker mig for at have introduceret dem til en forfatter, som deres dansklærer aldrig selv ville hive frem i undervisningen. Vi har så meget god dansk litteratur at byde på, både helt nye og de mere klassiske værker. Massevis af unge elsker det, de skal blot præsenteres for det i de rigtige rammer, og de rammer håber jeg, at Opdigtet Onsdag kan blive ved med at sætte i mange år endnu, slutter April Lauring før hun lukker computeren og låser redaktionslokalet af. Om nogle få timer venter lønarbejdet i en vuggestue. Om 15 år, med lidt held, får vuggestuens børn en Opdigtet Onsdags-bog stukket i hånden og kan kaste sig ind i endnu en hed debat til skolens litteraturklub. Kristian Engberg er født i Har siden 1998 arbejdet som tekstforfatter, rentegner, fotograf, grafiker, fidus- og konceptmager samt produktionsansvarlig for alverdens tryksager. Antologi fejrer Opdigtet Onsdag Til Opdigtet Onsdags toårs fødselsdag fik alle gæsterne deres egen fødselsdagsgave med hjem, nemlig antologien Det Bedste Af Det Bedste På En Opdigtet Onsdag. Antologiens 284 sider er fyldt med noveller, romanuddrag, digte, sonetter, skuespil, drømme, essays og alt derimellem fra 36 danske forfattere, der alle har optrådt på en Opdigtet Onsdag. Teksterne er ledsaget af April Laurings håndtegnede portrætter af samtlige forfattere. Nogle måneder efter udgivelsen dumpede ned i postkassen en lektørudtalelse, der mere end blot skamroste udgivelsen og så gik det stærkt. Ordrerne begyndte at strømme ind til det lille forlag, og bogen, der blot var tænkt som en fejring af et jubilæum er nu landet på biblioteker landet over. Årets talent Antologien er nu blevet trykt i andet oplag og giver April Lauring mulighed for at realisere endnu et drømmeprojekt: Årets Talent, som skal findes blandt forfatterspirerne på landets gymnasieskoler og udvælges af April Lauring sammen med skoleprojektets tovholdere på skolerne. Ingen af antologiens 36 bidragsydere har ønsket at modtage deres del af forfatterhonoraret, hvilket naturligvis gør det meget nemmere at rejse pengene til udgivelsen, fortæller April Lauring, der allerede har spottet de første skrivetalenter ude i landet. Det Bedste Af Det Bedste På En Opdigtet Onsdag koster 135,- plus forsendelse og kan bestilles på FORFATTEREN

12 artikel Opsving for digitale læremidler Forlagene søger med lys og lygte efter forfattere, der vil og kan lægge sig i den digitale sele. Overalt i Danmark indtager de digitale læremidler grundskolens klasseværelser. Landets grundskoler kan nemlig få tilskud til indkøb af læremidler, så lærere og elever kan få større glæde af de mange nye, elektroniske muligheder. Derfor har både forlag og forfattere travlt med at producere tilskudsberettigede digitale læremidler, og der er gode muligheder for forfattere, som har mod på at producere digitale læremidler til en række forskellige fag. Tanken er, at grundskolen skal bugne med digitale tilbud til elever og lærere, og derfor har regeringen afsat i alt 500 millioner kroner over tre år. Skolernes efterspørgsel på materiale er stor, og forlagene har vanskeligt ved at følge med. Der mangler simpelthen kvalificerede forfattere, der kan skrive til de digitale medier. En central pose penge Fordelen for skolerne er indlysende: Hvis en skole bruger statens centrale pulje på 500 millioner kroner til indkøb af digitale læremidler, belastes skolens budget ikke af indkøbene, og til gengæld opgraderes skolens undervisningsmateriale. I 2012 går tilskudskronerne til: natur/teknik på klassetrin biologi, geografi og fysik/kemi på klasse naturfag og fysik/kemi i 10. klasse dansk matematik engelsk Når året er omme, får skolen/kommunen refunderet halvdelen af beløbet for de indkøbte læremidler, der alle skal være online-baserede, produceret til at anvende i undervisning og interaktive, så eleverne selv kan gøre noget. Det er endnu ikke afgjort, hvilke fag og fagområder, der får glæde af puljen i de kommende år. Men erfaringerne fra dette første år skal bruges til at udstikke rammerne for tilskudsberettigede læremidler i 2013 og Skolerne og kommunerne skal være med til at evaluere de digitale læremidler. Ikke alt er interaktivt Det er op til forlagene at vælge hvilke titler, de umiddelbart mener, er berettiget til tilskud, og derefter indstille titlerne til Materialeplatformen. Derefter vurderes det enkelte læremiddel i forhold til an række kriterier og bliver så enten godkendt eller afvist. Fx er en pdf-version af en trykt bog, der lægges på nettet ikke tilskudsberettiget, og den betragtes ikke som et interaktivt læremiddel. Ved interaktivitet forstås, at eleven skal have mulighed for at give input til læremidlet og elevens input skal kunne påvirke læremidlets udtryk og indhold. Den interaktive dimension skal være med til at støtte elevens aktive læreproces og tilegnelse af faglig viden og færdigheder. Forlagene har travlt med at forsyne skolerne med de nye læremidler. Derfor gøres der naturligvis også mange krumspring for at ophøje et eksisterende læremiddel til at være interaktivt og dermed tilskudsberettiget. Men spændende bliver det først, når vi som forfattere går i gang med at udarbejde titler direkte målrettet de digitale medier og muligheder. Få inspiration fra de læremidler, der allerede er godkendt som tilskudsberettigede. De kan ses på materialeplatformen hos UNI C, Danmarks IT-center for uddannelse og forskning. Så er det bare med at komme i gang med at skrive og tænke digitalt. Tilskudsberettigede læremidler For at blive tilskudsberettiget skal det digitale læremiddel være målrettet fagene dansk, matematik, naturfaglige fag eller engelsk (2012). Læremidlet skal være registreret i UNI C s online-katalog over digitale læremidler. Se listen over de mange læremidler, der allerede er godkendt som tilskudsberettigede på: materialeplatformen.dk. Kaare Øster er forfatter til en lang række traditionelle bøger og webudgivelser med fokus på udviklingslandene. Se også i kalenderen, hvor der indbydes til fyraftensmøde om digitale læremidler 30. oktober. 12 FORFATTEREN

13 Kæphesten S om Martin Luther King sagde i sin berømte tale fra 1963: I have a dream. Min drøm var at blive selvstændig antikvarboghandler. Da jeg første gang åbnede, var det en meget ung udgave af undertegnede der stod bag disken i Roskilde Antikvariat, og dåbsattesten viste ikke mere end 24 år. I de første år var det virkelig op af bakke, men jeg elskede det. Da jeg efter godt og vel ni år solgte butikken videre, var det med det i baghovedet, at det ikke var sidste gang, jeg havde været selvstændig antikvarboghandler. Der gik ca. 10 år, før det igen blev aktuelt. Det er absolut ikke hverdagskost at et nyt antikvariat eller boghandel for den sags skyld, ser dagens lys, men troen på papirbogen samt min lidenskab for den trykte bog fik mig til (igen) at hoppe ud som selvstændig antikvarboghandler. For ca. et år siden åbnede jeg et antikvariat helt fra scratch, Antikvariatet i Næstved. Selvom man skulle tro, at antikvarboghandler branchen er en branche, hvor tiden står stille, så har den digitale tidsalder på den gode måde gjort det nemmere at finde sine kunder. Jeg bruger jævnlige opdateringer på Facebook til markedsføring, og det er en helt klar gevinst, at vi i et trods alt lille land som Danmark har to portaler, hvor antikvariater kan have deres bøger liggende på nettet. Antikvariat.net er den store, og lillebror er bogtorvet.net, hvor Antikvariatet i Næstved kan findes. Det gør det meget nemmere at afsætte smalle bøger, når man har hele verdens befolkning som potentielle kunder. En anden god ting ved nettet er, at da jeg havde taget beslutningen om at starte op som antikvarboghandler igen, kunne jeg starte op hjemmefra, indtil jeg havde en omsætning, der var stor nok til at kunne bære udgifterne til et butikslokale. Jeg var i gang ca. et år fra hjemmeadressen, inden jeg fandt det rigtige lokale i hjertet af Næstved. På det tidspunkt var der omkring bøger stablet op hjemme i privaten, og da bøgerne også begyndte at stå i kasser i vores køkken, syntes min kære hustru efterhånden, jeg godt kunne finde et lokale. Der var nogle krav til lokalet. Placeringen skulle placeringen være den rigtige, altså central. Det er alfa og omega som nystartet at der kommer mange kunder forbi (og gerne ind i) butikken, så man hurtigt kommer godt fra start og byen får kendskab til byens antikvariat. Antikvariaternes kunder er svære at sætte i bås. Det er en skøn blanding af den danske befolkning. Her finder man en bedstemor der er på jagt efter en børnebog til barnebarnet, den unge studerende, der søger bøger til sit studium, eller familien, der efter at have været en tur på kunstmuseum, vil have en bog om en bestemt kunstner. Handel med antikvariske bøger er ingen eksakt videnskab. Pludselig er en bog, der i årevis har været usælgelig, et hit. K. E. Løgstrup og James Joyce har kunnet sælges i årevis, men andre forfattere får en kortvarig opblomstring og bliver glemt igen. En serie i TV kan pludselig tømme lagrene af Solsjenitsyns Gulag Øhavet eller Achton Friis De danskes øer. Så kan vi som antikvarboghandlere ikke bare bestille efterårskollektionen hos mening & debat En fremtid med brugte bøger Selv i en digital tid tror Steffen Jensen tror, han kan leve af at sælge antikvariske bøger til danskerne. Derfor åbnede han for et år siden et antikvariat i Næstved og kan i dag glæde sig over en stødt stigende omsætning. Jeg tror bestemt, at det fysiske antikvariat har en fremtid... leverandører af antikvariske bøger. Det er desuden stort set meningsløst for os at have et udvalg af Ib Michael, Klaus Rifbjerg og Johannes Møllehave stående, når den lokale Blå Kors har en meter af hver til 10 kr. stykket. Vi må koncentrere os om Henrik Nordbrandt, Erwin Neutzsky- Wulff, Per Højholt, Dan Turell og førnævnte Løgstrup, som kun meget, meget sjældent kan findes i en genbrugsforretning. Desuden har flere antikvarboghandlere også specialer: Bøger om kunst, teologi, skibsfart, børnebøger, førsteudgaver eller andet. E-bøger er en udfordring for en antikvarboghandler. Jeg håber, at vi i fremtiden får en både-og situation, hvor e-bøger og trykte bøger eksisterer side om side. I dag en stor del af mit sortiment, som slet ikke findes som e-bog, og det kan være, at fremtiden ligger i de værker, som kun findes i trykte udgaver. Jeg tror bestemt, at det fysiske antikvariat har en fremtid. Jeg tror på ingen måde, at antikvariater helt vil forsvinde fra gadebillede. Til gengæld kommer der nok ikke ret mange flere, end er i dag. Men det ville være træls, hvis branchen i fremtiden kun er at finde på nettet. Nettet er godt, når du ved helt præcist, hvad du søger, men hvis du, som jeg, elsker at blive inspireret til at købe, når du går og kigger på antikvariatets bugnende hylder, så vil du ikke kunne undvære det fysiske antikvariat. Foto: Anette Ernst-Karlsen Steffen Jensen er uddannet boghandler og 43 år gammel. Han har arbejdet i bogbranchen siden 1990 og været selvstændig antikvar i 11 af de år. FORFATTEREN BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN

14 artikel 2013 Et kanonår for kurser Af Mai Misfeldt, kursussekretær i Dansk Forfatterforening G ode og gratis kurser er en af de helt store gevinster ved at være medlem i af Dansk Forfatterforening. Og allerede, mens der stadig er en række spændende kurser tilbage i 2012, har kursusudvalget afsluttet arbejdet med at planlægge kursusåret Man er nødt til at arbejde med en lang tidshorisont, når der skal søges penge hos Kulturstyrelsen. Men nu har kursussekretæren sendt den af sted i håb om, at foreningen igen får midler til kursusdrift. Og på næste møde går vi rask videre mod Nye tanker Hvad er det så, der venter medlemmerne i 2013? Kursusudvalget har arbejdet tæt sammen om at skabe en række kurser, hvor faggrupperne kan mødes. Det kunne være på workshoppen Book Art, hvor vi håber at få grafisk designer Åse Eg Jørgensen og billedkunstner Jesper Fabricius, begge redaktører af kunsttidskriftet Pist Protta, til at undervise os i andre måder at tænke skrift og billede på. I 2012 lagde vi meget vægt på performance, altså på hvordan man som forfatter, oversætter, illustrator præsenterer sig selv og sine værker. I 2013 er der mere fokus på, hvordan man konkret får værkerne ud i verden. Vi har et kursus om bogagenter, et kursus om international formidling, samt et kursus om fagforfatterens samarbejde med redaktøren. Litteraturteknisk byder vi på en hel dag om novellen, som forhåbentligt både BU- og S-forfattere vil kunne nyde godt af. Vi får en aften om at skrive seriebøger, et 14 FORFATTEREN dagskursus om at skrive til læsesvage voksne, og endelig et dagskursus om filmtekniske virkemidler omsat til litterær praksis. Til illustratorerne venter et kursus på højt niveau om tryk og farver, og oversætterne skal i år vide alt om våbenterminologi! Mindre Hald I 2013 planlægger vi kun to Haldkurser. Kurserne fylder meget i budgettet, og det er stramt i Til gengæld har vi forsøgt at nytænke disse kurser, sådan at de henvender sig til alle foreningens medlemmer. På kurset Stedet handler det om stedets betydning, konkret og i litteratur, tænkning og kunst. Kurset Den digitale verden er tænkt som en aktiv workshop, hvor vi skal have hands on på det digitale. Jeg glæder mig til kursusåret Til at se det kursusprogram, som udvalget har arbejdet helhjertet på, folde sig ud sammen med medlemmerne. Ovenstående er skrevet på et tidligt tidspunkt. Det er først nu, arbejdet med at planlægge tiden og finde oplægsholdere går i gang. Så alt er naturligvis med forbehold for ændringer, men det bliver en kanonår for kurser alligevel. Kursusudvalget består af 8 personer, en fra hver faggruppe, samt udvalgsformand og kursussekretær. Pt. udgøres udvalget af. Nana Torp fra Ill, Sanne Bertram fra DOF, Nanna Gyldenkærne fra BU, Bo Lille fra L, Cecilie Rosdahl fra S, Lise Bostrup fra F, samt Flemming Madsen Poulsen og Mai Misfeldt. Medlemmer, der har forslag til oplægsholdere eller andre gode ideer, er velkomne til at kontakte kursussekretær Mai Misfeldt på mail: kursus@danskforfatterforening.dk Støt tårnbiblioteket En rigtig greve skal have sig et tårn. Derfor fik Frederik Schinkel opført et tårn, dengang Hald Hovedgaard blev til i årene Frederik Schinkel gik under det meget lidt flatterende tilnavn Den gale grev Schinkel fra Hald. Gennem tiden har værelserne i tårnet været brugt til lidt af hvert: Bolig til tjenestefolk og opbevaring af syltetøj. Og i Forlaget Arenas storhedstid har flere forfattere boet og skrevet i tårnet. Med tiden var forfaldet imidlertid ikke til at overse: Har man set Lotte Svendsens film Max Pinlig på højskole, vil man i hvert fald ikke ønske en nat der! Folkene på Hald har længe drømt om at forvandle det faldefærdige tårn til et ægte tårnbibliotek. Tegningerne er færdige, men pengene fra fondene lader vente på sig. Derfor har bestyrelsen besluttet, at man må starte arbejdet på anden vis. Således er der nu trykt 1000 folkeaktier á 100 kr., så alle kan være med til at støtte op om det litterære tårn. Aktierne er i sig selv et smukt stykke håndværk, trykt på Vingaards Officin på god gammeldags maner. Mange i Forfatterforeningen sætter stor pris på Hald, både som kursussted og som arbejdsrefugium, og hermed opfordres medlemmerne til at bakke op om sagen. Det gøres let ved at sende en mail til: joan@haldhovedgaard.dk MM

15 KURSER Dræb din indre kancellist det gode fagsprog 24. oktober 2012 fra Godsbanen, Aarhus Primært for F Underviser: Peter Bejder Kursus Enhver fagforfatters ømme punkt! Hvordan formidler man på en læsevenlig måde, uden at give køb på fagligheden? Med andre ord: Hvordan skrives det gode fagsprog? På kurset vil Peter Bejder (se mere på introducere 13 råd til det gode og læsevenlige fagsprog, der blandt andet har fokus på, hvordan man kommer fra videnssprog til talesprog, og hvordan man rammer plet, når man formidler. Kurset vil være en blanding af oplæg, øvelser og drøftelse af øvelserne Da bladet gik i trykken, var der endnu ledige pladser. Skriv til kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,- Naturvidenskab hvad kommer det os forfattere ved? 22. november 2012 fra Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K. Primært for F Underviser: Annette K. Nielsen. Kursus Naturvidenskab er blevet in. Efter i mange år at være ude af forfatternes øjne og sind, er det naturvidenskabelige blevet så synligt i de danske medier, at det er svært for selv en hardcore haikunørd at overse dens eksistens. Men spiller neurovidenskaben og astrofysikken nogen rolle for os forfattere eller burde den gøre det? Kan vi få vendt op og ned på vores forestillinger om historiens gang og individets udvikling ved at lytte til evolutionspsykologerne og ville det betyde noget for vores måde at opbygge vores værker på? Kurset vil berøre, hvordan man skriver engageret uden at kompromittere det faglige indhold. Hvor er de gode kilder og baggrundsartikler? Og ikke mindst: hvordan kan man formidle det vanskelige stof uden at kede læseren? Annette K. Nielsen er videnskabsjournalist ved Weekendavisen, men hun har en fortid som magister i litteraturvidenskab, og på dette kursus vil hun prøve at åbne en lille dør til naturvidenskaben for alle os forfattere. Skriftlig tilmelding senest 6. september til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr. Da bladet gik i trykken, var der endnu ledige pladser. Skriv til kursus@danskforfatterforening.dk Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Knaldgode historier 6. januar 2013 fra Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K. Primært for S Underviser: Lea Thau Max deltagere: 10 Kursus fra foreningen Kursus i storytelling/personal narrative. Lea Thau var i 10 år leder af den amerikanske storytelling organization The Moth ( ) i New York, hvor forfattere og andre fortæller historier fra deres liv foran et publikum. I denne workshop gennemgår de grundlæggende principper for god storytelling, som gør sig gældende både i mundtlig fortælling og i alle former for personal narrative Derefter bliver hver deltager bedt om at forberede og fortælle en fem minutters historie fra sit eget liv. Der hersker en stram økonomi i mundtlig storytelling, som hjælper fortælleren/forfatteren med at få styr på forløb og spændingsforhold. Du skal ikke skrive en historie, men derimod fortælle den, hvilket vil tvinge dig til for en kort stund at droppe overvejelser om sproglig finesse og rette opmærksomheden på historien: Hvad er det for en historie, der fortælles her, hvordan bør den forløbe, hvor er spændingspunkterne, hvad kan udelades, hvordan gøres den gribende? Workshoppen henvender sig især til folk, der arbejder autobiografisk, men alle er velkomne, såfremt de er med på at fortælle en historie. De principper, der gennemgås, vil kunne anvendes på de fleste former for prosa. Skriftlig tilmelding senest 1. november 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500,- Sidste betalingsfrist 1. november Ved afbud efter 1. november refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Frister for ansøgning om manuskriptstøtte Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at ansøge kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges mellem 4-8 timer à 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript. For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister: 22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus, omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med. Når vi har modtaget din ansøgning, får du svar på, at den er modtaget, og hvornår du kan forvente, at udvalget har behandlet den. Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Optagelse på DFF s kurser: Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke skal være først til mølle-princippet, der afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioriteringer: Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at finde plads til nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god måde at komme ind i foreningen på. AB FORFATTEREN