Sejs skoles læsepolitik 2. udgave september 2011

Transkript

1 Sejs skoles læsepolitik 2. udgave september 2011 De Nye Fælles Mål med læsning i alle fag - sammenholdt med det faktum, at der løbende sker en udskiftning af personalet, gør, at det er vigtigt at få nedskrevet, hvad der er Sejs Skoles politik på læseområdet. Den skal være en rød tråd i læseundervisningen. Overordnet er den nedskrevne læsepolitik vigtig, således at lærere, skolebestyrelse og andre ved, hvordan vi tænker læsning, skriftlig formulering og stavning på Sejs Skole. Læsepolitikken er en dynamisk politik. Den er blevet i en proces, hvor klasseteams, læsevejledere og ledelsen har bidraget til politikken. Det er hensigten, at politikken revideres løbende. Målene for læseundervisningen står beskrevet i Nye Fælles Mål, så hvorfor skal vi så have en læsepolitik på Sejs skole?? Det er især inden for området faglig læsning, der er sket ændringer i Nye Fælles Mål. Som noget nyt er det ikke længere kun dansklæreren, der skal varetage læseundervisningen. Det giver god mening. Det er nu sådan, at det er dansklærerne, samt lærerne i naturfagene (matematik, geografi, biologi, natur/teknik og fysik/kemi), der skal varetage læseundervisningen. Derimod er læsning ikke nævnt i de humanistiske fag, som historie, kristendomskundskab og samfundsfag. Det giver ikke så god mening. Desværre er det ikke alle udvalgene, der har udfærdiget Nye Fælles Mål, der har været opmærksomme på, at læsning er en del af deres fag. På Sejs skole skal læsning være en del af alle boglige fag vi følger de Nye Fælles Mål, men inkluderer også læsning i de humanistiske fag. Det skal ikke ses som en ekstra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen. Formålet med læseundervisningen er, at eleverne på Sejs Skole gennem hele skoleforløbet udvikler læselyst og læseglæde. Det skal danne grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Formålet er endvidere, at eleverne lærer at beherske kulturteknikken på et niveau, som gør dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Læsepolitikken indeholder: Betragtninger om læsning Overordnede mål for læsning i indskolingen, på mellemtrin og i overbygningen Betragtninger om børnestavning Anbefalinger til forældresamarbejde om læsning Anbefalinger til hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver årgang Retningslinier for test af læsefærdigheder gennem skoleforløbet 1

2 Betragtninger om læsning Læsning er en af de 5 kulturteknikker, som er af afgørende betydning, for at man kan klare sig i det videnssamfund, som er vores vilkår i begyndelsen af det 21. århundrede. De 5 kulturteknikker er: Læsning Skrivning Regning Engelsk IT En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstås som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navn og lyd, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord ord, vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Ovenstående er en rigtig, men lidt unuanceret betragtning om, hvad læsning er. På Sejs Skole vil vi derfor betragte det at være i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den Interaktive Læsemodel. I det efterfølgende vil vi kort gennemgå indholdet af modellen. Viden om sprog Viden om verden Viden om tekster Den centrale meningsskabende funktion Meta bevidsthed Bogstav - lyd kendskab Ordkendskab Hukommelse for tekst 2

3 Viden om Verden Vores Viden om Verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste. Efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret. Det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten. Viden om sprog Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære 3 og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. Viden om tekster Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i den

4 vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælle- forhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed stor betydning for den samlede forståelse. Bogstav, lyd og ordkendskab. Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, menings-skabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse og Metabevidsthed Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. Hanne Fabrin, Lissie Munk- Jensen og Birthe Post: Læs Med Super materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed, notater m.m. i faglig læsning på mellemtrinnet. Elisabeth Arnbak: Faglig Læsning er delt op i en teoretisk del om læsning og læring og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning. 4

5 Nye Fælles Mål og Sejs Skoles læsepolitik Nye Fælles Mål i dansk angiver trinmål for læsningen på alle klassetrin. I det følgende vil vi beskrive, hvordan vi arbejder med Nye Fælles Mål på Sejs skole på læseområdet. De grundlæggende tanker om begynderlæsning og børnestavning har fået et særligt afsnit - det er grundlaget for den videre læseundervisning. Vi ved fra undersøgelser at daglig læsning er afgørende for læsestandpunktet, og vi har belsuttet, at vi vil indføre en daglig læsetid i alle klasser: et læsebånd. Vi skal i skoleåret arbejde med skemaets opbygningen, så læsebåndet fra august 2011 kan placeres samtidigt for alle klasser. Fælles mål for IT og Sejs Skoles læsepolitik Fra Faghæfte 48 - Fælles Mål for IT-og mediekompetencer i folkeskolen. Digitalisering og brugen af informationsteknologi er et vilkår i vores moderne og globaliserede samfund. I industrisamfundet var det tidligere muligt at bestride job, selv hvis man havde begrænsede læse- og skrivefærdigheder. I dag er det anderledes. Her er det et ubetinget krav både at kunne læse og skrive. Samtidig forudsættes det, at borgerne er i besiddelse af visse færdigheder inden for it. Kravene er skærpede for den enkelte, og kravene er også skærpede for samfundet generelt. Det betyder, at alle har behov for at tilegne sig kompetencer, så de kan agere som medborgere og medarbejdere i videnssamfundet. Med internet, mobilteknologi og web 2.0. It kan ikke længere opfattes som et isoleret værktøj eller en teknologi, som står alene og rummer sin egen, afgrænsede faglighed. Tilsvarende kan vi ikke længere tænke på digitale færdigheder som udelukkende det at kunne betjene it. Informationsteknologien og it-relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet og derfor også i skolen. Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver it-brugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle itomverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye 5 udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0- omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse. Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning - således også i læseundervisning på alle klassetrin. Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag. Skolens IT-vejledere understøtter elevernes tilegnelse af digital dannelse

6 Begynderlæsning på Sejs Skole På Sejs Skole prioriterer vi ressourcer til begynderlæsningen meget højt med et ønske om, at så mange børn som muligt får en god, motiverende og effektiv start på deres læseundervisning. Allerede i 0. klasse deltager en dansklærer i nogle timer i hver børnehaveklasse, ligesom arbejdet med bogstaver, lyde, læsning og skrivning er omdrejningspunktet allerede fra 1. skoledag. I 1. klasse tildeles en af skolens læsevejledere ugentlige timer i klassen sammen med dansklæreren. Læsevejlederen indgår i det daglige arbejde omkring klassens læseundervisning som sparringspartner, vejleder og underviser af mindre grupper af elever. Ud over det kontinuerlige arbejde på klassen med bogstav- og lydtræning, grammatiske og sproglige samtaler samt diverse læse- og skriveaktiviteter, som dansklæreren varetager, bliver klassens timer med den tilknyttede læsevejleder ofte brugt til vejledt læsning og børnestavning. Klassen inddeles i faste læsegrupper bestående af max. 5 elever pr. gruppe, hvor alle børnene har omtrent de samme faglige forudsætninger og kompetencer. To gange om ugen vil alle grupperne enten sammen med dansklæreren eller læsevejlederen gennemgå en omgang vejledt læsning samt et tilhørende skrivearbejde med børnestavning. Den vejledte læsning vil fra skoleårets start tage udgangspunkt i Kiwi-bøgerne fra Alinea. Eleverne i de enkelte læsegrupper vil inden for gruppen arbejde med den samme Kiwi-bog og få to nye bøger udleveret hver uge. Den vejledte læsning er helt praktisk struktureret på følgende måde i de små læsegrupper: 1) Den gamle bog, som eleverne har haft med hjemme siden sidste vejledte læsning, læses højt enten i gruppen eller enkeltvis. 2) Hver elev i gruppen har hjemme skrevet en side i et tilhørende børnestavningshæfte, som ligeledes læses højt for gruppen. 3) Der afholdes en fælles sproglig / grammatisk samtale ud fra teksten i den læste bog. Læreren vurderer hvilke aspekter, der skal trækkes frem i de forskellige bøger alt afhængig af, hvor langt læsegruppen er rent fagligt. 4) Den nye Kiwi-bog introduceres efter principperne omkring vejledt læsning, og der lægges stor vægt på arbejdet med Læseuglerne fra AKEA. Elevere skal helt fra skoleårets start introduceres for de første Læseugler, der repræsenterer forskellige læsestrategier og efterhånden få kendskab til alle de forskellige strategier. De skal opmuntres til at bruge strategierne i deres individuelle læsning og gøres bevidste om, hvad det egentlig er, man gør, når man kommer til et ord eller en sætning, som man ikke umiddelbart kan læse. 5) Læseuglerne /læsestrategierne er bygget op omkring meningssøgning, syntaks og det visuelle og kan med fordel introduceres i nedenstående rækkefølge selvfølgelig alt afhængig af, hvordan det passer ind i den enkelte læsegruppe: Se på billederne Spring ordet over Gæt Gå tilbage læs igen Giver det mening 6

7 Spørg en anden Sig 1. lyd Lydér - sig alle lydene Glid ind i ordet Stav ordet Se efter kineserlydene Del ordet Se efter endelser 1) Efter endt fælles vejledt læsning af den nye bog skriver alle læsegruppens elever individuelt en side med børnestavning i relation til bogens indhold. Læsemakkerne har ligesom læsegrupperne skrevet en side med børnestavning i tilknytning til bogens indhold denne side læses ligeledes højt for makkeren. Den nye bog læses højt på skift (igen en side af gange), og der skrives om denne i børnestavningshæftet. Til den efterfølgende lektion med makkerlæsning er lektien derhjemme at skrive siden med børnestavning færdig samt at læse bogen højt for en voksen. 2) Lektien derhjemme bliver til efterfølgende lektion med vejledt læsning at skrive siden med børnestavning færdig samt at læse den lille Kiwi-bog højt for nogen derhjemme hver dag. I takt med at eleverne knækker læsekoden og bliver mere selvhjulpne, vil læsegrupperne på forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret blive opløst til fordel for læsemakker-systemet. Her sættes eleverne sammen to og to igen således, at de er på omtrent samme faglige niveau. Bøgerne skiftes ud og i stedet for en egentlig vejledt læsning, læses der nu sammen to og to efter samme principper som ved vejledt læsning. Den gamle bog, som eleverne har haft med hjemme siden sidste lektien, læses højt for hinanden (en side af gangen, mens den, der ikke læser højt, følger med og hjælper til med eventuelle vanskelige ord / sætninger). Eksempler på øvrige læse-og skrive-aktiviteter i indskolingen Arbejdet med de almindelige hyppigste og næsthyppigste ord i det danske sprog De 360 hyppigste ord udgør 70 % af det danske sprog. Derfor har vi som lærere klædt vores elever godt på, hvis vi underviser dem i brugen af disse ord, så de med sikkerhed kan dem, når de støder på dem ved læse- og skriveaktiviteter. Læsemæssigt set er det ofte småordene, eleverne ikke formår at læse, fordi de ikke er meningsdannende ord. Læser eleven ord forkert, betyder det, at meningen enten ændres eller går tabt med frustration til følge for eleven. Skrivemæssigt set skal eleverne alligevel lære at stave ordene korrekt på et tidspunkt, derfor kan de lige så godt lære det hurtigst muligt. Det giver 7

8 desuden eleven en sikkerhed og en god fornemmelse at vide, at der er ord som jeg bare kan. Målet med dette arbejde er, at eleverne hurtigt bliver sikre læsere og stavere af de hyppigste og næsthyppigste ord i det danske sprog netop for at lette deres egen individuelle læsning og skrivning. Det kan være svært at tage enkelte ord ud fra en helhed, da ca. 80 % af eleverne har en holistisk tilgang til læring, dvs. at de lærer i helheder. Det er derfor vigtigt, at eleverne oplever ordene brugt i en - Den ikke sproglige verden med ikke selvstændigt bærende enheder, hvor det er orddele, bogstaver og lyde, der arbejdes med. Eleverne har brug for det grammatiske dyp. Når der arbejdes med tekster, sættes der fokus på forskellige vigtige elementer i skriftsproget, som netop den tekst gør brug af. Følgende områder kan inddrages: 1. lydanalyse 2. lydsyntese 3. ortografiske regler. Det vigtigste er, at der arbejdes med sproglige problemer eller regler /strategier ud fra en helhed dvs. en tekst kort eller lang. Til arbejdet med de grammatiske dele af sproget kan der bl.a. hentes inspiration i AKEA-CD en Sprogets fif og fiduser, som er til rådighed på Sejs Skole. Heri findes der f.eks. ideer og fiduser til eleverne omkring: hvordan ord staves, hvordan bogstaverne vender / starter, hvordan man finder ud af, hvad der står i et ord, hvad man kan gøre, når lyden driller, hvordan man skal dele ord, hvordan man husker forskel på f.eks. ad og af osv. Arbejdet med efterbehandling af bøger og litterære tekster Formålet hermed er at læse en bog og via arbejdet med bogen at øge læselyst og forståelse af denne. Til dette arbejde anvendes f.eks. Merete Brudholms forskellige tanke- og oversigtskort fra bogen Læseforståelse samt CD-materialet fra AKEA under overskriften Efterbehandling af bøger på 100 forskellige måder. Heri sættes der bl.a. fokus på at tilgodese alle de forskellige læringsstile som sproglig, logisk/matematisk, musisk, kropslig/kinæstetisk, billedlig/spatial og naturalistisk. Både bog og CD findes til udlån på Sejs Skole. meningsfyldt sammenhæng. Arbejdet med disse ord tager bl.a. udgangspunkt i AKEA-produkterne materiale-cd er om de hyppigste og de næsthyppigste ord. Materialet findes på Sejs Skole. Arbejdet med grammatiske dele af sproget sprogets fif og fiduser Caroline Liberg beskriver de forskellige sprogniveauer i Sådan lærer børn at læse og skrive : - Den sproglige verden med selvstændigt bærende enheder, hvor det er teksten med dens sætninger og ord, der giver os oplevelser, indsigt og viden. Forældresamarbejde om læsning i indskolingen Folderen om forældresamarbejde fra læsematerialet Skolens opfordringer til hjemmet i overskriftsform Bibliotekbesøg godnatlæsning forældre/barn, sproglig opmærksomhed Læsefidusen udleveres til forældrene i børnehaveklassen. Skolens forventninger til hjemmet i overskriftsform læse med barnet hver dag 20 min. hyppig højtlæsning for barnet opbakning til børnestavning 8

9 Arbejdet med børnestavning Inden for danskfaget har der tidligere hersket den opfattelse, at den logiske rækkefølge for børnenes udvikling hed tale læse skrive. Denne opfattelse har bl.a. sprogforsker Jørgen Frost været med til at ændre gennem sit videnskabelige arbejde med børns skriftsproglige udvikling. Han har erfaret, at læse- og skrivearbejdet gensidigt påvirker hinanden i processen og fremmer børnenes danskudvikling. Derfor arbejder vi sideløbende med læsning og skrivning i begynderundervisningen. Når eleverne børnestaver og dermed hjernemæssigt aktivt forholder sig til det at danne skriftsprog, viser erfaringerne, at det også har en meget positiv effekt på børnenes læsning. Hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring støtter også op om børnestavning. Han påpeger bl.a., at stemningen og følelsen i en undervisningssituation er bestemmende for, hvordan og hvor godt, man husker det, man har tilegnet sig. Grundlæggende for al børnestavningspædagogik er netop stemningen! Børnene skal opmuntres og anerkendes for deres arbejde, og atmosfæren i klassen skal være præget af rummelighed, engagement og respekt for forskelligheder. Børnestavning tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og er i høj grad med til at give børnene selvværd/selvtillid. Når barnet børnestaver kan det ikke lave fejl! Derfor er der i 9

10 børnestavning ingen nederlag, men en hel masse sejre. Det giver god stemning! Forudsætning for børnestavning er det lyd- og sprogarbejde, der allerede er startet i hjemmet. Gennem fars og mors brug af skrift og tale, får børnene en forståelse for, at det skriftlige sprog har en funktion, og at vi kan udtrykke os på skrift. I 0. klasse arbejdes der helt fra starten med opmærksomhed på sprogets lyde. Eleverne lærer, at vores sprog kan opdeles i lyde og bliver opmærksomme på, at disse lyde kan relateres til bogstaver. Træningen i at høre og bestemme ordets lyde er helt afgørende for både barnets læsning og skrivning. Arbejdet med lydene i dansk er hele forudsætningen for at udvikle stærke læsere og skrivere. Alle børn, der kan høre lyde i sproget og kan relatere dem til bogstaver, kan børnestave. Det er dog slet ikke nødvendigt at kunne samtlige bogstavers lyde for at kunne skrive løs! forkert, for kun barnet selv ved, hvilke lyde, det kan høre! Hører et barn og en voksen forskellig lyd i et ord, er det blot et tegn på, at de er på forskellige trin i deres staveudvikling! Sprogforskning viser, at alle gennemgår stort set den samme staveudvikling. Vi kan støtte ved at opmuntre, rose og være gode rollemodeller. Det giver barnet de bedste muligheder for at udvikle sig i eget tempo. Vi kan sammenligne staveudviklingen med barnets taleudvikling. Når det lille barn begynder at pludre, retter vi jo heller ikke på barnet. Tværtimod smiler vi, roser og snakker mere med barnet. Dermed stimulerer vi og viser barnet vejen. Det giver barnet lyst til at prøve igen og igen! At børnestave betyder i praksis at skrive de lyde, som barnet hører i de ord, de ønsker at nedskrive. Der gælder en række spilleregler for børnestavningen. Disse er: at børnene ikke skal tænke på at stave rigtigt som voksne at børnene med det samme kan skrive alt, hvad de har lyst til at der ikke er noget, der hedder stavefejl at børnene bare skal skrive de lyde, de kan høre eller kender i forvejen at man ikke behøver at kunne læse det hele med det samme det kommer efterhånden at det er den hurtigste måde at lære at voksenstave på Det er altså barnets egen lyd- og sprogopfattelse, der er udgangspunkt for læringen. Det er derfor klart, at vi voksne ikke kan sige til barnet, at det har stavet Børnestavningen fremmer barnets staveudvikling. Det sidste årtis forskning i læsningen viser at børn lærer bedst ved at tænke en løsning frem selv i stedet for at kopiere andres løsninger. Det vil sige, at det er bedre, at barnet selv lytter sig frem til blot en enkelt lyd i et ord, det vil skrive, frem for at spørge den voksne: hvordan staves ordet? 10

11 at mennesket udvikler sig bedst gennem succeser og sejre(giv ros, opmuntring og støtte) - det giver større skriveglæde at børn skriver sig ind i læsningen at børn kommer nemmere og hurtigere i gang med at skrive og læse med børnestavning (bliver hurtige forfattere og dernæst sekretærer) at børn bliver bedre indholdslæsere (større forståelse af sproget som kommunikationsmiddel frem for en teknik, der bare skal læres, fordi læreren siger det) I praksis arbejdes der med børnestavning på følgende måde. I skolen kan udgangspunktet for børnestavning være en fælles oplevelse. Alle har altså noget at skrive om, for alle har oplevet det samme. Det er også meget ofte den bog, som er læst i vejledt læsning, der skal skrives løs om. Når børnene skal skrive løs med børnestavning, vil der være børn, som spørger: hvordan skriver man? Her er det så bedst at svare barnet: Hvad kan du høre af lyde? Den voksne kan støtte barnet ved at sige ordet langsomt og tydeligt. Hører barnet kun 1. lyd, er det fint til en start. Barnet må selvfølgelig også se, hvordan ordet voksenstaves, men det er vigtigt at pointere over for barnet, at det hurtigere lærer at voksenstave ved at øve sig i børnestavning. Ved børnestavning er der nemlig ikke tale om en staveundervisning, hvor læreren forsøger at overføre den rigtige stavning til barnet. Her bliver barnets egen lyd- og sprogopfattelse i stedet for udgangspunktet for barnets læring og staveudvikling. Barnet skal nemlig selv tænke og derefter handle, og på den måde lærer og tilegner barnet sig stavningen. Læreren hjælper børnene videre ved dagligt at være det gode eksempel for børnene. Der skal snakkes om sprog og lyde hver dag. Hvordan lyder endelsen er og e? Hvilke forskellige lyde kan bogstav d have? Hvordan lyder o et i og og kom? Lidt efter lidt lærer børnene nogle af de hyppigste ord som f.eks. jeg og de udenad. Det er jo ingen hemmelighed, at vi ved at børnestave skal lære at voksenstave! Det kræver daglig støtte fra læreren, så hver enkelt elev føres videre netop derfra, hvor det er i sin udvikling. Når forskellige forhold omkring stavning gennemgås, kan det ikke forventes, at de tager det til sig i deres børnestavning her og nu. Men hvis børnene udviklingsmæssigt er parate, tager de det straks med sig i deres videre stavning. Når børnene kommer omkring stavereglerne mange gange, tager de reglerne til sig efterhånden, uden at det virker dræbende på deres skrivelyst. Netop skrivelysten blomstrer ved børnestavningen. Endelig kan børnene få skrevet alle de historier, som de er så gode til at lave. Netop fordi børnene ikke behøver frygte stavefejl, men tvært imod hele tiden roses og opmuntres, bevarer de skriveglæden. Det bliver som regel meget hurtigt prestigefyldt at børnestave. Hvis et barn spørger læreren efter et ord, er det ofte børnene, der svarer, at man bare skal skrive de lyde, man hører! Det er ofte konsonanterne, børnene først kan høre. En typisk udvikling af børnestavning kan illustreres ved ordet katten: k, kn, ktn, katn, katen, katten. 11

12 Læsning i børnehaveklassen MÅL FOR LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN I FØLGE LUS - punkt 6 Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et kendskab til de 3 alfabeter - (navn, lyd og form). Eleven har lyst til at læse Eleven kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. Eleven har viden om bogstavlyden, specielt den første bogstavlyd i et ord. Elevens kendskab til teksten er den bærende strategi + kendte ordbilleder + fokus på begyndelsesbogstavet i ukendte ord. Eleven kan adskille ordene, en til en korrespondance. Eleven begynder at grave sig ned i teksten dvs. interessere sig for detaljer i teksten. Eleven læser billeder lige så meget som tekst. Er de usikre, vinder billedet. Begyndende selvkorrektion Eleven har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv. FASTE TILTAG Dagligt arbejde med bogstaver og deres lyde. Fokus på varieret bogstavgennemgang, der inddrager forskellige læringsstile. Gode læsevaner (læsesamarbejde mellem skole og hjem). Individuel vejledning Læsebånd: 20 min. Højtlæsning hver dag. Børnestavning. Makkerlæsning Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale der inspirerer til at legeskrive og - læse (magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.) Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen,og bør opfordres til at AKTIVITETER læse / billedlæse /stimulere / samtale med deres barn. Liste til forældrene med gode ideer til oplæsningsbøger. Sproglig opmærksomhed (Efter fastlagt program, hvor bl.a. bogstavlyd understøttes af håndfonemer). Kommende 1.klasses dansklærer arbejder bl.a. med den begyndende læseindlæring i 0. klasse i nogle timer om ugen. 12

13 Læsning i børnehaveklassen EVALUERING Børnehaveklasseleder og læsevejleder forestår sprogscreening og KTI. (Kontrolleret tegneiagttagelse) i starten af skoleåret september - oktober. Der er klassekonference i september - oktober med deltagelse af skolepsykolog, læsevejleder og skoleledelse. Børnehaveklasseleder foretager 4 læseevalueringsopgaver i april. (Materiale:Læseevaluering på begyndertrinnet). Elevplaner. Elevsamtaler. Bogstavtest. Eleverne i børnehaveklassen vurderes ud fra LUS Der er klassekonference i april - maj med deltagelse af læsevejleder, kommende 1. klasselærer og skoleledelsen inviteres ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER På vej til min første læsning Big Books Rim og remser Læse let bøger Div. sange Klippe + pynte bogstaver i eget navn Hentediktat Små AKEA letlæsningsbøger + læsefidusens læsebøger Her kommer jeg Stavetrappen Bogstavbingo Bogstav o-løb Forme bogstaver i trylledej, piberensere m.m. CL: Quis & byt (Forlydsopmærksomhed, små staveord, rimord) Div. Børnestavningsark 13

14 Læsning i 1. klasse MÅL FOR LÆSNING I 1. KLASSE I FØLGE LUS - punkt 10 Bruger forskellige strategier på en formålstjenlig måde for at få en funktionel læsning. Barnet har alle strategier. Koden er nu knækket. Læser enkle tekster med stort udbytte. Læser selv nye tekster i kendt sammenhæng, hvor der er god forforståelse. Lydering indarbejdet. Kan lydere alle bogstaver. Får ofte fat i ordet inden da. Læsningen stopper ofte, barnet har brug for at rette fokus mod afkodningen. Læser ordet meget nøje for at begribe. Stopper op efter en sætning for at tænke over indholdet giver det mening? Barnet styres mere af teksten end af billedet. Tror mest på teksten. Har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv. Gode læsevaner (læsesamarbejde mellem skole og hjem) Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov for det. Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag FASTE TILTAG Læsevejleder i klassen Vejledt læsning Børnestavning Makkerlæsning AKTIVITETER Der bør være bøger og materialer, der vækker elevernes interesse for bogens verden og giver dem lyst til at læse og skrive. ABC-sange Differentieret repetition af sproglig opmærksomhed det første halve år. Programmer og plakater. Hver dag: lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst og e- levens selvstændige læsning. Arbejde med angrebs- teknikker, lydglidning, prikke vokaler under og dele i stavelser. Medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning. Skrive breve til familie, syg kammerat, personer på rejse etc. Skrive huske- og ønskesedler. Kasser med indhold til læseog skriveaktiviteter f.eks. posthus, prisskilte, brevpapir, regninger, vareskilte, kuverter, billetter, 14

15 Læsning i 1. klasse EVALUERING Der arbejdes med at læseregistrere eleverne ud fra LUS I martstages den kommunale læseprøve OS64 af dansklærer. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme sammen med indskolingens læsevejleder. Klassekonference med deltagelse af kommunal læsekonsulent Elevplaner Elevsamtaler ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Skolen har følgende makkerlæsnings-bøger til rådighed ABE-se-bøgerne fra Dansklærerforeningen Tid til læsning fra Alinea Læsekasserne 1 og 2 fra Intervention Press Bo-bøgerne fra Special-pædagogisk Forlag Fri læsning kasse 1 og 2 fra Alinea Som fælles litteratur i 1. klasse på Sejs Skole til f.eks. generelle litteratursamtaler, sproglige- og grammatiske bade samt diverse læse- og skriveoplæg findes følgende samling i klassesæt: Nisserne i Ådal fra Gyldendal (beregnet til 1. halvdel af 1. klasse) Viggos verden fra Gyldendal (beregnet til 2. halvdel af 1. klasse) Den første læsning fra Alinea (beregnet fra start til slut i 1. klasse) 15

16 Læsning i 2. klasse MÅL FOR LÆSNING I 2. KLASSE I FØLGE LUS - luspunkt 12 Barnet har vænnet sig til de sværere tekster. Må endnu lægge megen energi i selve afkodningen. Læser 2-3 ord i træk. Stopper op. Læser videre. Stopper op osv. Det begynder at flyde. Stopper ved ord, de ikke forstår. Staver dem. Læser flere ord før pauser. Der kan være lange pauser imellem læsning af ordene. Langsom læsning. Har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv FASTE TILTAG Læsekursus for klasserne Gode læsevaner Begyndende litteraturarbejde Læsebånd: 20 minutters stillelæsning hver dag organiseret på årgangen Læsekontrakten Individuel vejledning Højtlæsning AKTIVITETER Klasseværelset bør være godt forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. Det er vigtigt, at læsning/ skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, evt. børnestavning. Ligeledes er det meget vigtigt altid at medtænke læsning i emne og værkstedsundervisning, på samme måde som en differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse og skriveudvikling. Tid og ro til fordybelse. Tidlig undervisning i faglig læsning Skønlitterært læsekursus for hele klassen. Træne læsestrategier. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og om det næste mål for læsningen. Udlevere lister med gode oplæsningsbøger til eleverne og forældrene. 16

17 Læsning i 2. klasse EVALUERING I starten af maj tages den kommunale læseprøve OS120 af dansklærer. Læsevejlederen følger op på denne test. Nationale test Læseudvikling: LUS-skemaet Dansklæreren tager ST2 i marts-april måned Klassekonference med deltagelse af kommunal læsekonsulent Teammøder Skole-hjemsamtaler ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Fællesmaterialer: Min første læsning: arbejdsbogen, opgavebogen og læsebogen. Sproget spræller Dagbogs skrivning En fælles romangennemgang Fandango 2 De små fagbøger Ignorabøgerne Vilde Veje Eventyrlæsning Individuelle opgavesæt: Mimi skattejagt Kryds og tværs På sporet af sproget 17

18 Læsning i 3. klasse MÅL FOR LÆSNING I 3. KLASSE I FØLGE LUS - luspunkt 15 Læser nu flydende med god forståelse. Har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Foretrækker typisk stillelæsning. Læser bøger, hvor indholdet udelukkende bæres frem ved hjælp af tekst. Korrigerer sig selv, hvilket betyder, at det forstår, hvad det læser. Kan læse lange tekster uden at give op Læser bedre stillelæsning end højtlæsning. Afkoder alle ord Læser med betoning, holder pause ved punktum mv. Læseraket, meget gerne med fokus på faglig læsning. FASTE TILTAG Der afholdes et afleveringsmøde i maj måned, med deltagelse af klassens dansklærer, klassens kommende dansk- og faglærere samt læsevejleder. Formålet er at sikre en god brobygning mellem indskoling og mellemtrin. Læsekontrakt Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag Læsekursus for hele klassen. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, præsentationer af læste bøger, etc. Lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse noget der har været læst op, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). AKTIVITETER Litteratursamtaler, sproglige samtaler. Læsning af fællestekst (for klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser. Selvstændig læsning (øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst). Bruge skolebiblioteket så meget som muligt. 18 Fortælleøvelser brug båndoptager læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. Fortæl derefter det samme med mimik og kropssprog. Hvordan bygger man en fortælling op, og hvordan bringer man den videre? Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager: (fx huskeseddel, fødselsdagskort, roman osv.). Faglig læsning

19 Læsning i 3. klasse Forfatterskabslæsning f.eks. Ole lund Kierkegaard Fabler Gyser Filmarbejde, filmanalyse, kortfilm Læseteater Skuespil stor teateropsætning f.eks. Gummitarzan Billedanalyse Billedromaner Procesorienteret skrivning Grammatikforløb EVALUERING Dansklærer tager SL 60 i december og ST 3 i februar/marts inden anden skole-hjem samtale. Læsevejleder følger op på klassens tests. Klassekonference. Elevhandleplaner. Elevsamtaler. Skole-hjemsamtaler. ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Fandango 3. klasse Over stok og sten De små fagbøger, første fakta Stavevejen Læsningens landskab Læse et forfatterskab, f.eks. Ole Lund Kierkegaard Kortfilm 19

20 Generelt om læsning på mellemtrinnet Formål at konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster at skabe læsere med en aktiv læsindstilling at bevare læselysten Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen, for langt de flestes vedkommende, er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. 20

21 Generelt om læsning på mellemtrinnet Forældresamarbejde om læsning Forældresamarbejdet på mellemtrinnet indledes med et forældremøde, hvor et hovedpunkt drejer sig om vigtigheden af læsning. Her skal det understreges, hvor vigtigt læsehastigheden er for elevernes fremtidige muligheder i Folkeskolen og i livet! Ambitionen for læsningen pr. år er mindst 1500 sider for fjerde klasse, 2500 sider for femte klasse og 3000 sider for sjette klasse. Ambitionerne er udtalt af lærerne, men skal anerkendes og være en fælles ansvarlighed med hjemmet. Derfor forventes det, at forældrene er medvirkende til at fastholde en konstant læsefrekvens i hjemmet. Fra mellemtrinet på Sejs Skole forventer vi ligesom i indskolingen, at der læses minimum 20 minutter hjemme om dagen. Faste tiltag på mellemtrinnet Læsebånd 20 minutter hver dag I perioder på 2 uger arrangeres læsekurser i læsebånd, hvor f.eks. forældre/bedsteforældre inddrages. Her læser eleverne højt for en voksen, som derefter sammen med eleverne aftaler læselektie til næstkommende dag. Her kommer der en anden/evt. den samme voksne, som der læses højt for. Hver voksen har i læsebåndet ansvaret for 3-4 elever, som enkeltvis skal læse højt for den voksne. Indholdet kan være skiftende mellem skønlitteratur og faglitteratur. Læsekontrakten på elevintra er et vigtigt redskaber i læsning på mellemtrinnet. Det kan være gunstigt at tænke i en lektiecafé/læsecafé. 21

22 Læsning i 4. klasse MÅL FOR LÆSNING I 4. KLASSE - luspunkt 16 Trinmål for 4. Klasse se Nye Fælles Mål Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Videreudvikling af læseforståelsen og læsehastigheden. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Læse en instruktion og udføre en ukendt arbejdsgang inden for sin erfaringsverden f.eks. spilleregler, bageopskrifter, instruktionerne i opgavebøgerne. Læse og udføre forsøgene i f.eks. N/T. Luspunktet kan ikke vurderes ved højtlæsning, men ved handling. Kende forskellige læseteknikker og tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Oplæsning En idé til, hvordan det kan gøres: hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende og med optimal articulation og betoning. Brug eventuelt Louis Jensens Firkantede historier; på den måde kan eleven også brillere med at fortolke teksten. Læsehastighed Ved afslutningen af 4. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. Læseforståelse En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 42ff. Vælg ud, hvilke strategier, der skal arbejdes med på dette klassetrin. En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug f.eks. kolonnenotat til arbejdet. 22

23 Læsning i 4. klasse Ved afslutningen af 4. klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst. Læsekontrakter Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav en læsekontrakt til hver enkelt elev. Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. I læsekontrakten noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsekontrakt (fx i bibliotekstimen). Matematik (fra Nye Fælles Mål) Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematik-faglige udtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitive tænkning, egne præsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Historie og kristendomskundskab (lokale mål) Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Matematik Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. Natur/teknik På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. Lav en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Pas på med at bruge det for ofte, det er ret tidskrævende. I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være: snelavine, mudderstrømme, hjertekammer og så videre. En god huskeregel for eleverne vil være, at sammen- 23

24 Læsning i 4. klasse satte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. Historie og kristendomskundskab Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé, at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. I nogle materialer f. eks: Ind i historien, er der store dele faktion. Formålet er naturligvis at gøre teksterne spændende at læse, men det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne. Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen: Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de Ved i forvejen om emnet og hvad de Ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har Lært. Lav en fagenes ordbog se under natur/teknik herover. EVALUERING Dansklærer tager SL 40 i november/december og ST4 i marts. Nationale tests Testene drøftes med læsevejlederen Elevplaner, elevsamtaler og skole/hjem-samtaler Klassekonference i november/december ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Romaner Krageungen Drengen med Sølvhjelmen Silke Kaskelotternes Sang Værelse uden Nøgle Spejlsøster Faglig læsning Skagen Grønland Tværfaglig Skatteøen Vikinger Min biografi Litteraturarbejde Fandango for fjerde - Læselog Fantastiske fortællinger genre-serien (4,5,6) Forfatterskab: Astrid Lindgren Læsningens Landskab 24

25 Læsning i 5. klasse MÅL FOR LÆSNING I 5. KLASSE - luspunkt 17 Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål. Det skrevne sprog læse: Anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Kende forskellige læseteknikker. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. Læse sig til danskfaglig viden. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. Læse lette norske og svenske tekster. Oplæsning Da der nu er fokus på en fortolkende betoning vil det være oplagt at en elev hver uge får til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Læsehastighed Ved afslutningen af 5. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være 200 ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Læseforståelse En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 42 ff. Vælg ud, hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. Fra 5. klasse vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog eller måske hvis nogle af forældrene har et gammelt leksikon, de vil donere til klassen. På computer vil eleverne ligeledes kunne benytte eller lignende online opslagsværk. 25 En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ud over at kunne nærlæse, som eleverne har lært tidligere, skal eleverne nu også lære at punktlæse og oversigtslæse. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tvprogrammerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om eller lad eleverne gøre det 2 og 2. Lad eleverne medbringe de gule fagbøger hjemmefra og led efter bestemte oplysninger i dem. Ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. Dette kan selvfølgelig godt gøres til genstand for formel indøvelse, men det fungerer måske nok bedst