Sejs skoles læsepolitik 2. udgave september 2011

Transkript

1 Sejs skoles læsepolitik 2. udgave september 2011 De Nye Fælles Mål med læsning i alle fag - sammenholdt med det faktum, at der løbende sker en udskiftning af personalet, gør, at det er vigtigt at få nedskrevet, hvad der er Sejs Skoles politik på læseområdet. Den skal være en rød tråd i læseundervisningen. Overordnet er den nedskrevne læsepolitik vigtig, således at lærere, skolebestyrelse og andre ved, hvordan vi tænker læsning, skriftlig formulering og stavning på Sejs Skole. Læsepolitikken er en dynamisk politik. Den er blevet i en proces, hvor klasseteams, læsevejledere og ledelsen har bidraget til politikken. Det er hensigten, at politikken revideres løbende. Målene for læseundervisningen står beskrevet i Nye Fælles Mål, så hvorfor skal vi så have en læsepolitik på Sejs skole?? Det er især inden for området faglig læsning, der er sket ændringer i Nye Fælles Mål. Som noget nyt er det ikke længere kun dansklæreren, der skal varetage læseundervisningen. Det giver god mening. Det er nu sådan, at det er dansklærerne, samt lærerne i naturfagene (matematik, geografi, biologi, natur/teknik og fysik/kemi), der skal varetage læseundervisningen. Derimod er læsning ikke nævnt i de humanistiske fag, som historie, kristendomskundskab og samfundsfag. Det giver ikke så god mening. Desværre er det ikke alle udvalgene, der har udfærdiget Nye Fælles Mål, der har været opmærksomme på, at læsning er en del af deres fag. På Sejs skole skal læsning være en del af alle boglige fag vi følger de Nye Fælles Mål, men inkluderer også læsning i de humanistiske fag. Det skal ikke ses som en ekstra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen. Formålet med læseundervisningen er, at eleverne på Sejs Skole gennem hele skoleforløbet udvikler læselyst og læseglæde. Det skal danne grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Formålet er endvidere, at eleverne lærer at beherske kulturteknikken på et niveau, som gør dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Læsepolitikken indeholder: Betragtninger om læsning Overordnede mål for læsning i indskolingen, på mellemtrin og i overbygningen Betragtninger om børnestavning Anbefalinger til forældresamarbejde om læsning Anbefalinger til hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver årgang Retningslinier for test af læsefærdigheder gennem skoleforløbet 1

2 Betragtninger om læsning Læsning er en af de 5 kulturteknikker, som er af afgørende betydning, for at man kan klare sig i det videnssamfund, som er vores vilkår i begyndelsen af det 21. århundrede. De 5 kulturteknikker er: Læsning Skrivning Regning Engelsk IT En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstås som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navn og lyd, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord ord, vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Ovenstående er en rigtig, men lidt unuanceret betragtning om, hvad læsning er. På Sejs Skole vil vi derfor betragte det at være i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den Interaktive Læsemodel. I det efterfølgende vil vi kort gennemgå indholdet af modellen. Viden om sprog Viden om verden Viden om tekster Den centrale meningsskabende funktion Meta bevidsthed Bogstav - lyd kendskab Ordkendskab Hukommelse for tekst 2

3 Viden om Verden Vores Viden om Verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste. Efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret. Det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten. Viden om sprog Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære 3 og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. Viden om tekster Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i den

4 vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælle- forhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed stor betydning for den samlede forståelse. Bogstav, lyd og ordkendskab. Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, menings-skabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse og Metabevidsthed Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. Hanne Fabrin, Lissie Munk- Jensen og Birthe Post: Læs Med Super materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed, notater m.m. i faglig læsning på mellemtrinnet. Elisabeth Arnbak: Faglig Læsning er delt op i en teoretisk del om læsning og læring og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning. 4

5 Nye Fælles Mål og Sejs Skoles læsepolitik Nye Fælles Mål i dansk angiver trinmål for læsningen på alle klassetrin. I det følgende vil vi beskrive, hvordan vi arbejder med Nye Fælles Mål på Sejs skole på læseområdet. De grundlæggende tanker om begynderlæsning og børnestavning har fået et særligt afsnit - det er grundlaget for den videre læseundervisning. Vi ved fra undersøgelser at daglig læsning er afgørende for læsestandpunktet, og vi har belsuttet, at vi vil indføre en daglig læsetid i alle klasser: et læsebånd. Vi skal i skoleåret arbejde med skemaets opbygningen, så læsebåndet fra august 2011 kan placeres samtidigt for alle klasser. Fælles mål for IT og Sejs Skoles læsepolitik Fra Faghæfte 48 - Fælles Mål for IT-og mediekompetencer i folkeskolen. Digitalisering og brugen af informationsteknologi er et vilkår i vores moderne og globaliserede samfund. I industrisamfundet var det tidligere muligt at bestride job, selv hvis man havde begrænsede læse- og skrivefærdigheder. I dag er det anderledes. Her er det et ubetinget krav både at kunne læse og skrive. Samtidig forudsættes det, at borgerne er i besiddelse af visse færdigheder inden for it. Kravene er skærpede for den enkelte, og kravene er også skærpede for samfundet generelt. Det betyder, at alle har behov for at tilegne sig kompetencer, så de kan agere som medborgere og medarbejdere i videnssamfundet. Med internet, mobilteknologi og web 2.0. It kan ikke længere opfattes som et isoleret værktøj eller en teknologi, som står alene og rummer sin egen, afgrænsede faglighed. Tilsvarende kan vi ikke længere tænke på digitale færdigheder som udelukkende det at kunne betjene it. Informationsteknologien og it-relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet og derfor også i skolen. Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver it-brugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle itomverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye 5 udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0- omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse. Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning - således også i læseundervisning på alle klassetrin. Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag. Skolens IT-vejledere understøtter elevernes tilegnelse af digital dannelse

6 Begynderlæsning på Sejs Skole På Sejs Skole prioriterer vi ressourcer til begynderlæsningen meget højt med et ønske om, at så mange børn som muligt får en god, motiverende og effektiv start på deres læseundervisning. Allerede i 0. klasse deltager en dansklærer i nogle timer i hver børnehaveklasse, ligesom arbejdet med bogstaver, lyde, læsning og skrivning er omdrejningspunktet allerede fra 1. skoledag. I 1. klasse tildeles en af skolens læsevejledere ugentlige timer i klassen sammen med dansklæreren. Læsevejlederen indgår i det daglige arbejde omkring klassens læseundervisning som sparringspartner, vejleder og underviser af mindre grupper af elever. Ud over det kontinuerlige arbejde på klassen med bogstav- og lydtræning, grammatiske og sproglige samtaler samt diverse læse- og skriveaktiviteter, som dansklæreren varetager, bliver klassens timer med den tilknyttede læsevejleder ofte brugt til vejledt læsning og børnestavning. Klassen inddeles i faste læsegrupper bestående af max. 5 elever pr. gruppe, hvor alle børnene har omtrent de samme faglige forudsætninger og kompetencer. To gange om ugen vil alle grupperne enten sammen med dansklæreren eller læsevejlederen gennemgå en omgang vejledt læsning samt et tilhørende skrivearbejde med børnestavning. Den vejledte læsning vil fra skoleårets start tage udgangspunkt i Kiwi-bøgerne fra Alinea. Eleverne i de enkelte læsegrupper vil inden for gruppen arbejde med den samme Kiwi-bog og få to nye bøger udleveret hver uge. Den vejledte læsning er helt praktisk struktureret på følgende måde i de små læsegrupper: 1) Den gamle bog, som eleverne har haft med hjemme siden sidste vejledte læsning, læses højt enten i gruppen eller enkeltvis. 2) Hver elev i gruppen har hjemme skrevet en side i et tilhørende børnestavningshæfte, som ligeledes læses højt for gruppen. 3) Der afholdes en fælles sproglig / grammatisk samtale ud fra teksten i den læste bog. Læreren vurderer hvilke aspekter, der skal trækkes frem i de forskellige bøger alt afhængig af, hvor langt læsegruppen er rent fagligt. 4) Den nye Kiwi-bog introduceres efter principperne omkring vejledt læsning, og der lægges stor vægt på arbejdet med Læseuglerne fra AKEA. Elevere skal helt fra skoleårets start introduceres for de første Læseugler, der repræsenterer forskellige læsestrategier og efterhånden få kendskab til alle de forskellige strategier. De skal opmuntres til at bruge strategierne i deres individuelle læsning og gøres bevidste om, hvad det egentlig er, man gør, når man kommer til et ord eller en sætning, som man ikke umiddelbart kan læse. 5) Læseuglerne /læsestrategierne er bygget op omkring meningssøgning, syntaks og det visuelle og kan med fordel introduceres i nedenstående rækkefølge selvfølgelig alt afhængig af, hvordan det passer ind i den enkelte læsegruppe: Se på billederne Spring ordet over Gæt Gå tilbage læs igen Giver det mening 6

7 Spørg en anden Sig 1. lyd Lydér - sig alle lydene Glid ind i ordet Stav ordet Se efter kineserlydene Del ordet Se efter endelser 1) Efter endt fælles vejledt læsning af den nye bog skriver alle læsegruppens elever individuelt en side med børnestavning i relation til bogens indhold. Læsemakkerne har ligesom læsegrupperne skrevet en side med børnestavning i tilknytning til bogens indhold denne side læses ligeledes højt for makkeren. Den nye bog læses højt på skift (igen en side af gange), og der skrives om denne i børnestavningshæftet. Til den efterfølgende lektion med makkerlæsning er lektien derhjemme at skrive siden med børnestavning færdig samt at læse bogen højt for en voksen. 2) Lektien derhjemme bliver til efterfølgende lektion med vejledt læsning at skrive siden med børnestavning færdig samt at læse den lille Kiwi-bog højt for nogen derhjemme hver dag. I takt med at eleverne knækker læsekoden og bliver mere selvhjulpne, vil læsegrupperne på forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret blive opløst til fordel for læsemakker-systemet. Her sættes eleverne sammen to og to igen således, at de er på omtrent samme faglige niveau. Bøgerne skiftes ud og i stedet for en egentlig vejledt læsning, læses der nu sammen to og to efter samme principper som ved vejledt læsning. Den gamle bog, som eleverne har haft med hjemme siden sidste lektien, læses højt for hinanden (en side af gangen, mens den, der ikke læser højt, følger med og hjælper til med eventuelle vanskelige ord / sætninger). Eksempler på øvrige læse-og skrive-aktiviteter i indskolingen Arbejdet med de almindelige hyppigste og næsthyppigste ord i det danske sprog De 360 hyppigste ord udgør 70 % af det danske sprog. Derfor har vi som lærere klædt vores elever godt på, hvis vi underviser dem i brugen af disse ord, så de med sikkerhed kan dem, når de støder på dem ved læse- og skriveaktiviteter. Læsemæssigt set er det ofte småordene, eleverne ikke formår at læse, fordi de ikke er meningsdannende ord. Læser eleven ord forkert, betyder det, at meningen enten ændres eller går tabt med frustration til følge for eleven. Skrivemæssigt set skal eleverne alligevel lære at stave ordene korrekt på et tidspunkt, derfor kan de lige så godt lære det hurtigst muligt. Det giver 7

8 desuden eleven en sikkerhed og en god fornemmelse at vide, at der er ord som jeg bare kan. Målet med dette arbejde er, at eleverne hurtigt bliver sikre læsere og stavere af de hyppigste og næsthyppigste ord i det danske sprog netop for at lette deres egen individuelle læsning og skrivning. Det kan være svært at tage enkelte ord ud fra en helhed, da ca. 80 % af eleverne har en holistisk tilgang til læring, dvs. at de lærer i helheder. Det er derfor vigtigt, at eleverne oplever ordene brugt i en - Den ikke sproglige verden med ikke selvstændigt bærende enheder, hvor det er orddele, bogstaver og lyde, der arbejdes med. Eleverne har brug for det grammatiske dyp. Når der arbejdes med tekster, sættes der fokus på forskellige vigtige elementer i skriftsproget, som netop den tekst gør brug af. Følgende områder kan inddrages: 1. lydanalyse 2. lydsyntese 3. ortografiske regler. Det vigtigste er, at der arbejdes med sproglige problemer eller regler /strategier ud fra en helhed dvs. en tekst kort eller lang. Til arbejdet med de grammatiske dele af sproget kan der bl.a. hentes inspiration i AKEA-CD en Sprogets fif og fiduser, som er til rådighed på Sejs Skole. Heri findes der f.eks. ideer og fiduser til eleverne omkring: hvordan ord staves, hvordan bogstaverne vender / starter, hvordan man finder ud af, hvad der står i et ord, hvad man kan gøre, når lyden driller, hvordan man skal dele ord, hvordan man husker forskel på f.eks. ad og af osv. Arbejdet med efterbehandling af bøger og litterære tekster Formålet hermed er at læse en bog og via arbejdet med bogen at øge læselyst og forståelse af denne. Til dette arbejde anvendes f.eks. Merete Brudholms forskellige tanke- og oversigtskort fra bogen Læseforståelse samt CD-materialet fra AKEA under overskriften Efterbehandling af bøger på 100 forskellige måder. Heri sættes der bl.a. fokus på at tilgodese alle de forskellige læringsstile som sproglig, logisk/matematisk, musisk, kropslig/kinæstetisk, billedlig/spatial og naturalistisk. Både bog og CD findes til udlån på Sejs Skole. meningsfyldt sammenhæng. Arbejdet med disse ord tager bl.a. udgangspunkt i AKEA-produkterne materiale-cd er om de hyppigste og de næsthyppigste ord. Materialet findes på Sejs Skole. Arbejdet med grammatiske dele af sproget sprogets fif og fiduser Caroline Liberg beskriver de forskellige sprogniveauer i Sådan lærer børn at læse og skrive : - Den sproglige verden med selvstændigt bærende enheder, hvor det er teksten med dens sætninger og ord, der giver os oplevelser, indsigt og viden. Forældresamarbejde om læsning i indskolingen Folderen om forældresamarbejde fra læsematerialet Skolens opfordringer til hjemmet i overskriftsform Bibliotekbesøg godnatlæsning forældre/barn, sproglig opmærksomhed Læsefidusen udleveres til forældrene i børnehaveklassen. Skolens forventninger til hjemmet i overskriftsform læse med barnet hver dag 20 min. hyppig højtlæsning for barnet opbakning til børnestavning 8

9 Arbejdet med børnestavning Inden for danskfaget har der tidligere hersket den opfattelse, at den logiske rækkefølge for børnenes udvikling hed tale læse skrive. Denne opfattelse har bl.a. sprogforsker Jørgen Frost været med til at ændre gennem sit videnskabelige arbejde med børns skriftsproglige udvikling. Han har erfaret, at læse- og skrivearbejdet gensidigt påvirker hinanden i processen og fremmer børnenes danskudvikling. Derfor arbejder vi sideløbende med læsning og skrivning i begynderundervisningen. Når eleverne børnestaver og dermed hjernemæssigt aktivt forholder sig til det at danne skriftsprog, viser erfaringerne, at det også har en meget positiv effekt på børnenes læsning. Hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring støtter også op om børnestavning. Han påpeger bl.a., at stemningen og følelsen i en undervisningssituation er bestemmende for, hvordan og hvor godt, man husker det, man har tilegnet sig. Grundlæggende for al børnestavningspædagogik er netop stemningen! Børnene skal opmuntres og anerkendes for deres arbejde, og atmosfæren i klassen skal være præget af rummelighed, engagement og respekt for forskelligheder. Børnestavning tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og er i høj grad med til at give børnene selvværd/selvtillid. Når barnet børnestaver kan det ikke lave fejl! Derfor er der i 9

10 børnestavning ingen nederlag, men en hel masse sejre. Det giver god stemning! Forudsætning for børnestavning er det lyd- og sprogarbejde, der allerede er startet i hjemmet. Gennem fars og mors brug af skrift og tale, får børnene en forståelse for, at det skriftlige sprog har en funktion, og at vi kan udtrykke os på skrift. I 0. klasse arbejdes der helt fra starten med opmærksomhed på sprogets lyde. Eleverne lærer, at vores sprog kan opdeles i lyde og bliver opmærksomme på, at disse lyde kan relateres til bogstaver. Træningen i at høre og bestemme ordets lyde er helt afgørende for både barnets læsning og skrivning. Arbejdet med lydene i dansk er hele forudsætningen for at udvikle stærke læsere og skrivere. Alle børn, der kan høre lyde i sproget og kan relatere dem til bogstaver, kan børnestave. Det er dog slet ikke nødvendigt at kunne samtlige bogstavers lyde for at kunne skrive løs! forkert, for kun barnet selv ved, hvilke lyde, det kan høre! Hører et barn og en voksen forskellig lyd i et ord, er det blot et tegn på, at de er på forskellige trin i deres staveudvikling! Sprogforskning viser, at alle gennemgår stort set den samme staveudvikling. Vi kan støtte ved at opmuntre, rose og være gode rollemodeller. Det giver barnet de bedste muligheder for at udvikle sig i eget tempo. Vi kan sammenligne staveudviklingen med barnets taleudvikling. Når det lille barn begynder at pludre, retter vi jo heller ikke på barnet. Tværtimod smiler vi, roser og snakker mere med barnet. Dermed stimulerer vi og viser barnet vejen. Det giver barnet lyst til at prøve igen og igen! At børnestave betyder i praksis at skrive de lyde, som barnet hører i de ord, de ønsker at nedskrive. Der gælder en række spilleregler for børnestavningen. Disse er: at børnene ikke skal tænke på at stave rigtigt som voksne at børnene med det samme kan skrive alt, hvad de har lyst til at der ikke er noget, der hedder stavefejl at børnene bare skal skrive de lyde, de kan høre eller kender i forvejen at man ikke behøver at kunne læse det hele med det samme det kommer efterhånden at det er den hurtigste måde at lære at voksenstave på Det er altså barnets egen lyd- og sprogopfattelse, der er udgangspunkt for læringen. Det er derfor klart, at vi voksne ikke kan sige til barnet, at det har stavet Børnestavningen fremmer barnets staveudvikling. Det sidste årtis forskning i læsningen viser at børn lærer bedst ved at tænke en løsning frem selv i stedet for at kopiere andres løsninger. Det vil sige, at det er bedre, at barnet selv lytter sig frem til blot en enkelt lyd i et ord, det vil skrive, frem for at spørge den voksne: hvordan staves ordet? 10

11 at mennesket udvikler sig bedst gennem succeser og sejre(giv ros, opmuntring og støtte) - det giver større skriveglæde at børn skriver sig ind i læsningen at børn kommer nemmere og hurtigere i gang med at skrive og læse med børnestavning (bliver hurtige forfattere og dernæst sekretærer) at børn bliver bedre indholdslæsere (større forståelse af sproget som kommunikationsmiddel frem for en teknik, der bare skal læres, fordi læreren siger det) I praksis arbejdes der med børnestavning på følgende måde. I skolen kan udgangspunktet for børnestavning være en fælles oplevelse. Alle har altså noget at skrive om, for alle har oplevet det samme. Det er også meget ofte den bog, som er læst i vejledt læsning, der skal skrives løs om. Når børnene skal skrive løs med børnestavning, vil der være børn, som spørger: hvordan skriver man? Her er det så bedst at svare barnet: Hvad kan du høre af lyde? Den voksne kan støtte barnet ved at sige ordet langsomt og tydeligt. Hører barnet kun 1. lyd, er det fint til en start. Barnet må selvfølgelig også se, hvordan ordet voksenstaves, men det er vigtigt at pointere over for barnet, at det hurtigere lærer at voksenstave ved at øve sig i børnestavning. Ved børnestavning er der nemlig ikke tale om en staveundervisning, hvor læreren forsøger at overføre den rigtige stavning til barnet. Her bliver barnets egen lyd- og sprogopfattelse i stedet for udgangspunktet for barnets læring og staveudvikling. Barnet skal nemlig selv tænke og derefter handle, og på den måde lærer og tilegner barnet sig stavningen. Læreren hjælper børnene videre ved dagligt at være det gode eksempel for børnene. Der skal snakkes om sprog og lyde hver dag. Hvordan lyder endelsen er og e? Hvilke forskellige lyde kan bogstav d have? Hvordan lyder o et i og og kom? Lidt efter lidt lærer børnene nogle af de hyppigste ord som f.eks. jeg og de udenad. Det er jo ingen hemmelighed, at vi ved at børnestave skal lære at voksenstave! Det kræver daglig støtte fra læreren, så hver enkelt elev føres videre netop derfra, hvor det er i sin udvikling. Når forskellige forhold omkring stavning gennemgås, kan det ikke forventes, at de tager det til sig i deres børnestavning her og nu. Men hvis børnene udviklingsmæssigt er parate, tager de det straks med sig i deres videre stavning. Når børnene kommer omkring stavereglerne mange gange, tager de reglerne til sig efterhånden, uden at det virker dræbende på deres skrivelyst. Netop skrivelysten blomstrer ved børnestavningen. Endelig kan børnene få skrevet alle de historier, som de er så gode til at lave. Netop fordi børnene ikke behøver frygte stavefejl, men tvært imod hele tiden roses og opmuntres, bevarer de skriveglæden. Det bliver som regel meget hurtigt prestigefyldt at børnestave. Hvis et barn spørger læreren efter et ord, er det ofte børnene, der svarer, at man bare skal skrive de lyde, man hører! Det er ofte konsonanterne, børnene først kan høre. En typisk udvikling af børnestavning kan illustreres ved ordet katten: k, kn, ktn, katn, katen, katten. 11

12 Læsning i børnehaveklassen MÅL FOR LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN I FØLGE LUS - punkt 6 Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et kendskab til de 3 alfabeter - (navn, lyd og form). Eleven har lyst til at læse Eleven kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. Eleven har viden om bogstavlyden, specielt den første bogstavlyd i et ord. Elevens kendskab til teksten er den bærende strategi + kendte ordbilleder + fokus på begyndelsesbogstavet i ukendte ord. Eleven kan adskille ordene, en til en korrespondance. Eleven begynder at grave sig ned i teksten dvs. interessere sig for detaljer i teksten. Eleven læser billeder lige så meget som tekst. Er de usikre, vinder billedet. Begyndende selvkorrektion Eleven har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv. FASTE TILTAG Dagligt arbejde med bogstaver og deres lyde. Fokus på varieret bogstavgennemgang, der inddrager forskellige læringsstile. Gode læsevaner (læsesamarbejde mellem skole og hjem). Individuel vejledning Læsebånd: 20 min. Højtlæsning hver dag. Børnestavning. Makkerlæsning Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale der inspirerer til at legeskrive og - læse (magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.) Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen,og bør opfordres til at AKTIVITETER læse / billedlæse /stimulere / samtale med deres barn. Liste til forældrene med gode ideer til oplæsningsbøger. Sproglig opmærksomhed (Efter fastlagt program, hvor bl.a. bogstavlyd understøttes af håndfonemer). Kommende 1.klasses dansklærer arbejder bl.a. med den begyndende læseindlæring i 0. klasse i nogle timer om ugen. 12

13 Læsning i børnehaveklassen EVALUERING Børnehaveklasseleder og læsevejleder forestår sprogscreening og KTI. (Kontrolleret tegneiagttagelse) i starten af skoleåret september - oktober. Der er klassekonference i september - oktober med deltagelse af skolepsykolog, læsevejleder og skoleledelse. Børnehaveklasseleder foretager 4 læseevalueringsopgaver i april. (Materiale:Læseevaluering på begyndertrinnet). Elevplaner. Elevsamtaler. Bogstavtest. Eleverne i børnehaveklassen vurderes ud fra LUS Der er klassekonference i april - maj med deltagelse af læsevejleder, kommende 1. klasselærer og skoleledelsen inviteres ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER På vej til min første læsning Big Books Rim og remser Læse let bøger Div. sange Klippe + pynte bogstaver i eget navn Hentediktat Små AKEA letlæsningsbøger + læsefidusens læsebøger Her kommer jeg Stavetrappen Bogstavbingo Bogstav o-løb Forme bogstaver i trylledej, piberensere m.m. CL: Quis & byt (Forlydsopmærksomhed, små staveord, rimord) Div. Børnestavningsark 13

14 Læsning i 1. klasse MÅL FOR LÆSNING I 1. KLASSE I FØLGE LUS - punkt 10 Bruger forskellige strategier på en formålstjenlig måde for at få en funktionel læsning. Barnet har alle strategier. Koden er nu knækket. Læser enkle tekster med stort udbytte. Læser selv nye tekster i kendt sammenhæng, hvor der er god forforståelse. Lydering indarbejdet. Kan lydere alle bogstaver. Får ofte fat i ordet inden da. Læsningen stopper ofte, barnet har brug for at rette fokus mod afkodningen. Læser ordet meget nøje for at begribe. Stopper op efter en sætning for at tænke over indholdet giver det mening? Barnet styres mere af teksten end af billedet. Tror mest på teksten. Har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv. Gode læsevaner (læsesamarbejde mellem skole og hjem) Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov for det. Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag FASTE TILTAG Læsevejleder i klassen Vejledt læsning Børnestavning Makkerlæsning AKTIVITETER Der bør være bøger og materialer, der vækker elevernes interesse for bogens verden og giver dem lyst til at læse og skrive. ABC-sange Differentieret repetition af sproglig opmærksomhed det første halve år. Programmer og plakater. Hver dag: lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst og e- levens selvstændige læsning. Arbejde med angrebs- teknikker, lydglidning, prikke vokaler under og dele i stavelser. Medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning. Skrive breve til familie, syg kammerat, personer på rejse etc. Skrive huske- og ønskesedler. Kasser med indhold til læseog skriveaktiviteter f.eks. posthus, prisskilte, brevpapir, regninger, vareskilte, kuverter, billetter, 14

15 Læsning i 1. klasse EVALUERING Der arbejdes med at læseregistrere eleverne ud fra LUS I martstages den kommunale læseprøve OS64 af dansklærer. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme sammen med indskolingens læsevejleder. Klassekonference med deltagelse af kommunal læsekonsulent Elevplaner Elevsamtaler ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Skolen har følgende makkerlæsnings-bøger til rådighed ABE-se-bøgerne fra Dansklærerforeningen Tid til læsning fra Alinea Læsekasserne 1 og 2 fra Intervention Press Bo-bøgerne fra Special-pædagogisk Forlag Fri læsning kasse 1 og 2 fra Alinea Som fælles litteratur i 1. klasse på Sejs Skole til f.eks. generelle litteratursamtaler, sproglige- og grammatiske bade samt diverse læse- og skriveoplæg findes følgende samling i klassesæt: Nisserne i Ådal fra Gyldendal (beregnet til 1. halvdel af 1. klasse) Viggos verden fra Gyldendal (beregnet til 2. halvdel af 1. klasse) Den første læsning fra Alinea (beregnet fra start til slut i 1. klasse) 15

16 Læsning i 2. klasse MÅL FOR LÆSNING I 2. KLASSE I FØLGE LUS - luspunkt 12 Barnet har vænnet sig til de sværere tekster. Må endnu lægge megen energi i selve afkodningen. Læser 2-3 ord i træk. Stopper op. Læser videre. Stopper op osv. Det begynder at flyde. Stopper ved ord, de ikke forstår. Staver dem. Læser flere ord før pauser. Der kan være lange pauser imellem læsning af ordene. Langsom læsning. Har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv FASTE TILTAG Læsekursus for klasserne Gode læsevaner Begyndende litteraturarbejde Læsebånd: 20 minutters stillelæsning hver dag organiseret på årgangen Læsekontrakten Individuel vejledning Højtlæsning AKTIVITETER Klasseværelset bør være godt forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. Det er vigtigt, at læsning/ skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, evt. børnestavning. Ligeledes er det meget vigtigt altid at medtænke læsning i emne og værkstedsundervisning, på samme måde som en differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse og skriveudvikling. Tid og ro til fordybelse. Tidlig undervisning i faglig læsning Skønlitterært læsekursus for hele klassen. Træne læsestrategier. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og om det næste mål for læsningen. Udlevere lister med gode oplæsningsbøger til eleverne og forældrene. 16

17 Læsning i 2. klasse EVALUERING I starten af maj tages den kommunale læseprøve OS120 af dansklærer. Læsevejlederen følger op på denne test. Nationale test Læseudvikling: LUS-skemaet Dansklæreren tager ST2 i marts-april måned Klassekonference med deltagelse af kommunal læsekonsulent Teammøder Skole-hjemsamtaler ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Fællesmaterialer: Min første læsning: arbejdsbogen, opgavebogen og læsebogen. Sproget spræller Dagbogs skrivning En fælles romangennemgang Fandango 2 De små fagbøger Ignorabøgerne Vilde Veje Eventyrlæsning Individuelle opgavesæt: Mimi skattejagt Kryds og tværs På sporet af sproget 17

18 Læsning i 3. klasse MÅL FOR LÆSNING I 3. KLASSE I FØLGE LUS - luspunkt 15 Læser nu flydende med god forståelse. Har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Foretrækker typisk stillelæsning. Læser bøger, hvor indholdet udelukkende bæres frem ved hjælp af tekst. Korrigerer sig selv, hvilket betyder, at det forstår, hvad det læser. Kan læse lange tekster uden at give op Læser bedre stillelæsning end højtlæsning. Afkoder alle ord Læser med betoning, holder pause ved punktum mv. Læseraket, meget gerne med fokus på faglig læsning. FASTE TILTAG Der afholdes et afleveringsmøde i maj måned, med deltagelse af klassens dansklærer, klassens kommende dansk- og faglærere samt læsevejleder. Formålet er at sikre en god brobygning mellem indskoling og mellemtrin. Læsekontrakt Læsebånd: 20 minutters læsning hver dag Læsekursus for hele klassen. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, præsentationer af læste bøger, etc. Lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse noget der har været læst op, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). AKTIVITETER Litteratursamtaler, sproglige samtaler. Læsning af fællestekst (for klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser. Selvstændig læsning (øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst). Bruge skolebiblioteket så meget som muligt. 18 Fortælleøvelser brug båndoptager læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. Fortæl derefter det samme med mimik og kropssprog. Hvordan bygger man en fortælling op, og hvordan bringer man den videre? Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager: (fx huskeseddel, fødselsdagskort, roman osv.). Faglig læsning

19 Læsning i 3. klasse Forfatterskabslæsning f.eks. Ole lund Kierkegaard Fabler Gyser Filmarbejde, filmanalyse, kortfilm Læseteater Skuespil stor teateropsætning f.eks. Gummitarzan Billedanalyse Billedromaner Procesorienteret skrivning Grammatikforløb EVALUERING Dansklærer tager SL 60 i december og ST 3 i februar/marts inden anden skole-hjem samtale. Læsevejleder følger op på klassens tests. Klassekonference. Elevhandleplaner. Elevsamtaler. Skole-hjemsamtaler. ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Fandango 3. klasse Over stok og sten De små fagbøger, første fakta Stavevejen Læsningens landskab Læse et forfatterskab, f.eks. Ole Lund Kierkegaard Kortfilm 19

20 Generelt om læsning på mellemtrinnet Formål at konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster at skabe læsere med en aktiv læsindstilling at bevare læselysten Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen, for langt de flestes vedkommende, er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. 20

21 Generelt om læsning på mellemtrinnet Forældresamarbejde om læsning Forældresamarbejdet på mellemtrinnet indledes med et forældremøde, hvor et hovedpunkt drejer sig om vigtigheden af læsning. Her skal det understreges, hvor vigtigt læsehastigheden er for elevernes fremtidige muligheder i Folkeskolen og i livet! Ambitionen for læsningen pr. år er mindst 1500 sider for fjerde klasse, 2500 sider for femte klasse og 3000 sider for sjette klasse. Ambitionerne er udtalt af lærerne, men skal anerkendes og være en fælles ansvarlighed med hjemmet. Derfor forventes det, at forældrene er medvirkende til at fastholde en konstant læsefrekvens i hjemmet. Fra mellemtrinet på Sejs Skole forventer vi ligesom i indskolingen, at der læses minimum 20 minutter hjemme om dagen. Faste tiltag på mellemtrinnet Læsebånd 20 minutter hver dag I perioder på 2 uger arrangeres læsekurser i læsebånd, hvor f.eks. forældre/bedsteforældre inddrages. Her læser eleverne højt for en voksen, som derefter sammen med eleverne aftaler læselektie til næstkommende dag. Her kommer der en anden/evt. den samme voksne, som der læses højt for. Hver voksen har i læsebåndet ansvaret for 3-4 elever, som enkeltvis skal læse højt for den voksne. Indholdet kan være skiftende mellem skønlitteratur og faglitteratur. Læsekontrakten på elevintra er et vigtigt redskaber i læsning på mellemtrinnet. Det kan være gunstigt at tænke i en lektiecafé/læsecafé. 21

22 Læsning i 4. klasse MÅL FOR LÆSNING I 4. KLASSE - luspunkt 16 Trinmål for 4. Klasse se Nye Fælles Mål Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Videreudvikling af læseforståelsen og læsehastigheden. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Læse en instruktion og udføre en ukendt arbejdsgang inden for sin erfaringsverden f.eks. spilleregler, bageopskrifter, instruktionerne i opgavebøgerne. Læse og udføre forsøgene i f.eks. N/T. Luspunktet kan ikke vurderes ved højtlæsning, men ved handling. Kende forskellige læseteknikker og tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Oplæsning En idé til, hvordan det kan gøres: hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende og med optimal articulation og betoning. Brug eventuelt Louis Jensens Firkantede historier; på den måde kan eleven også brillere med at fortolke teksten. Læsehastighed Ved afslutningen af 4. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. Læseforståelse En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 42ff. Vælg ud, hvilke strategier, der skal arbejdes med på dette klassetrin. En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug f.eks. kolonnenotat til arbejdet. 22

23 Læsning i 4. klasse Ved afslutningen af 4. klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst. Læsekontrakter Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav en læsekontrakt til hver enkelt elev. Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. I læsekontrakten noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsekontrakt (fx i bibliotekstimen). Matematik (fra Nye Fælles Mål) Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematik-faglige udtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitive tænkning, egne præsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Historie og kristendomskundskab (lokale mål) Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Matematik Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. Natur/teknik På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. Lav en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Pas på med at bruge det for ofte, det er ret tidskrævende. I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være: snelavine, mudderstrømme, hjertekammer og så videre. En god huskeregel for eleverne vil være, at sammen- 23

24 Læsning i 4. klasse satte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. Historie og kristendomskundskab Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé, at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. I nogle materialer f. eks: Ind i historien, er der store dele faktion. Formålet er naturligvis at gøre teksterne spændende at læse, men det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne. Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen: Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de Ved i forvejen om emnet og hvad de Ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har Lært. Lav en fagenes ordbog se under natur/teknik herover. EVALUERING Dansklærer tager SL 40 i november/december og ST4 i marts. Nationale tests Testene drøftes med læsevejlederen Elevplaner, elevsamtaler og skole/hjem-samtaler Klassekonference i november/december ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Romaner Krageungen Drengen med Sølvhjelmen Silke Kaskelotternes Sang Værelse uden Nøgle Spejlsøster Faglig læsning Skagen Grønland Tværfaglig Skatteøen Vikinger Min biografi Litteraturarbejde Fandango for fjerde - Læselog Fantastiske fortællinger genre-serien (4,5,6) Forfatterskab: Astrid Lindgren Læsningens Landskab 24

25 Læsning i 5. klasse MÅL FOR LÆSNING I 5. KLASSE - luspunkt 17 Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål. Det skrevne sprog læse: Anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Kende forskellige læseteknikker. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. Læse sig til danskfaglig viden. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. Læse lette norske og svenske tekster. Oplæsning Da der nu er fokus på en fortolkende betoning vil det være oplagt at en elev hver uge får til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Læsehastighed Ved afslutningen af 5. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være 200 ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Læseforståelse En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 42 ff. Vælg ud, hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. Fra 5. klasse vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog eller måske hvis nogle af forældrene har et gammelt leksikon, de vil donere til klassen. På computer vil eleverne ligeledes kunne benytte eller lignende online opslagsværk. 25 En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ud over at kunne nærlæse, som eleverne har lært tidligere, skal eleverne nu også lære at punktlæse og oversigtslæse. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tvprogrammerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om eller lad eleverne gøre det 2 og 2. Lad eleverne medbringe de gule fagbøger hjemmefra og led efter bestemte oplysninger i dem. Ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. Dette kan selvfølgelig godt gøres til genstand for formel indøvelse, men det fungerer måske nok bedst

26 Læsning i 5. klasse funktionelt i en situation, hvor eleverne har brug for at finde materialer til en bestemt opgave. Ved afslutningen af 5. klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. Læsekontrakt Det vil være en god idé stadig at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav en læsekontakt til hver enkelt elev. Stil krav om, at der som minimum læses minutter om dagen derhjemme.i læsekontrakten noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsekontrakt. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være sider i løbet af året. Matematik (fra Nye Fælles Mål) Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Historie og kristendomskundskab (lokale mål) Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Matematik Eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekst i matematik. De kan mange begreber. Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog: betegnelser for processer: Addere, multiplicere betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet betegnelser for funktioner: ligninger Kendte ord bruges på en ny måde: punkt ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer ikke at skære noget over, men to linjer der mødes 26 Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. klassetrin kunne en måde at øge elevernes forståelse af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekst-stykker til hinanden. Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning. Natur/teknik I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan

27 Læsning i 5. klasse det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Derudover vil der i mange Natur/ teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps. De skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. Historie og kristendomskundskab Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen (beskrevet i 4. klasse-afsnittet). Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet, og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne evt. begynde at finde svar andre steder - i bøger eller på internettet. Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. EVALUERING Dansklærer tager LÆS 5 i januar/februar måned. Dansklærer tager ST5 i marts. Testene drøftes med læsevejlederen Klassekonfence januar/februar Elevplaner, elevsamtaler og skole/hjem-samtaler ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Romaner Silke af Bent Haller Guldhjertet af Ulf Starck Troldtinden af Ida Jessen Kevin Kujon (novellesamling) Louis Jensens firkantede fortællinger Safran Den Grå Heks Faglig læsning Der var forskel på folk Mozart avisen (Musik) Danskhistorie.dk (Historie) Liv og Religion (Kristendom) 27 Litteraturarbejde Gid du brækker benene og andre fortællinger Fandango for femte klasse Hvem fanger fuglen? Hånden fuld af Digte

28 Læsning i 6. klasse MÅL FOR LÆSNING I 6. KLASSE - luspunkt 18a Det talte sprog Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål. Det skrevne sprog læse Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Kende forskellige læseteknikker. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. Læse sig til danskfaglig viden. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Oplæsning Målet er det samme, som for 6. Klassetrin. For at fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet for eksempel fortsættes ved at lade eleverne læse tekster op, som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen. For at variere genren kunne det på dette klassetrin måske være gyserhistorier, eleverne læste op for hinanden. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Selv om det ikke har ret meget med læsning at gøre kunne man også forsøge at skabe en progression i dét at fremlægge. Lad eventuelt eleverne få ansvar for at skulle tilpasse stemningen i lokalet til oplæsningen. Læsehastighed Ved afslutningen af 6. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 220 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. Læseforståelse En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter 28 læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 42ff. Vælg hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin Fra 6. Klasse bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår. Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. I materialet Læs

29 Læsning i 6. klasse man kalder for afpersonalisering af subjektet, hvilket betyder at sætningen gøres passiv. I slikboden sælges der både slik, is og popcorn. Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode omskrive disse tekster til aktiv, men i længden skal de vænne sig til passivkonstrukmed er dette område gennemgået. Hjemmesiden Danske dyr vil være oplagt at bruge til træningen. Ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. Læsekontrakt Bliv ved med at lade eleverne skrive læsekontrakt. Stil krav om, at der som minimum læses 30 minutter om dagen derhjemme. I læsekontrakten noteres det, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsekontrakt. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være mindst 3000 sider i løbet af året. Matematik (fra Nye Fælles Mål) Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Historie og kristendomskundskab (lokale mål) Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Matematik Fortsæt arbejdet med ordbogen. Udover de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på 5. Årgang, vil det på denne årgang være en god idé at fokusere på følgende yderligere kendetegn for sproget i matematik: I matematiksprog benyttes ofte bydeform. Aflæs, beregn, opgør,omregn, afmærk, indtegn Som øvelse til at tydeliggøre dette og for at alle elever forstår betydningen, kan man lade eleverne omformulere tekster til fx nutid. Det skal kun gøres i et begrænset omfang, da eleverne skal vænne sig til, at sådan er matematik-sprog bare! Ideen er udelukkende at tydeliggøre for eleverne, at det ikke har en særlig betydning, at der ofte bruges bydeform. Der vil også tit forekomme det, 29

30 tionerne. Formålet er at tydeliggøre for eleverne, at der ikke følger en helt ny betydning med de passive formuleringer. Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Natur/teknik I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. I arbejdet med taksonomierne kan eleverne på dette klassetrin selv begynde at finde dem i teksterne, og de kan få til opgave selv at skulle lave mindmaps over dem. Læsning i 6. klasse I naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominaliseringer. En nominalisering er som hovedregel egentlig bare et udsagnsord, der laves om til et begreb et navneord. Et eksempel: Bakterier omdanner ammoniak til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifikation. Nitrifikation er en nominalisering. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, men de kan italesættes og det kan anbefales eleverne at prøve at tilbagedanne ordet igen til et udsagnsord. Det kan ind imellem hjælpe på forståelsen. Historie og kristendomskundskab Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektie-læsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes EVALUERING Dansklærer kan tage TL1 i januar/februar måned Stav 6 i marts måned. Nationale tests Testene drøftes med læsevejlederen på en klassekonference Elevplaner, elevsamtaler og skole/hjem-samtaler ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Romaner Dødningemessen og Dødsfjender af Svend Erik Sørensen bog Middelalder Dværgen fra Normandiet bog middelalder Ørnens Øje - bog/film Middelalder Jordens Salt bog dannelsesrejser/identitet/barn til voksen Glasbørnene Tossernes Kærlighed Himmelherrerne I år er alting anderledes - bog identitet/barn til voksen Kærlighed ved 1. Kys bog identitet/barn til voksen Er du blød mand - bog identitet/barn til voksen Dødningedukken af Peter Mouritzen - gys Skammerens Datter og Skammertegnet 30 Fantasy bog historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor og hvad der så er mere troværdigt end andet. VØL modellen bør tilpasses på dette klassetrin. Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne noterer eleverne, hvad de lærer af nye ting, og i den tredje kolonne noterer eleverne ned, hvad de synes om det læste forsøg at lade dem problematisere emnet. Arbejdet med fagenes ordbog fortsætter. Faglig læsning Opskrifter (hjemkundskab) Fandango for sjette klasse Litteraturarbejde Billedromaner Louis Jensen Fandango for sjette Bent Haller Nordlys for 6. Fantastiske fortællinger af Trine May genre-serien (4,5,6)

31 Generelt om læsning i overbygningen Formål at konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster at skabe læsere med en selvstændig aktiv læseindstilling at bevare og udvide læselysten, således at flere genrer læses I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af faglige tekster omhandler følgende vedr. elevernes læsefærdigheder: Læserens faglige ordkendskab Læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper) Læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden. læserens evne til at drage følgeslutninger læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte) læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne Faste tiltag i overbygningen Læsebånd 20 minutter hver dag 31

32 Det talte sprog Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation. Det skrevne sprog læse: Beherske sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af alle tekster. Læse sprogligt udviklende tekster. Læsning i 7. klasse MÅL FOR LÆSNING I 7. KLASSE - luspunkt 18b Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. Anvende hensigtsmæssige læseteknikker. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert. Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. Læse norske og svenske tekster. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Oplæsning For at bevare progression i forhold til tidligere klassetrins arbejde på dette område, kunne man for eksempel i forbindelse med en periodelæsning over romantikken lade eleverne øve at læse ældre danske tekster op for hinanden. Man kunne også lave et hold en tale for klassen forløb. En elev om ugen holder en tale for resten af klassen med fokus på artikulation og betoning, gestik og mimik. Læsehastighed Ved afslutningen af 7. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 250 ord i minuttet eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. Læseforståelse Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. Ved afslutningen af 7. klasse bør eleven med hjælp fra læreren, ud over de tidligere indlærte teknikker, kunne anvende: kompositionsdiagram årsag-følge kort tekstproblemløsning venn diagram. Disse kan med fordel gennemgås af dansklæreren, men de skal primært anvendes ude i fagene! Aftal på årgangen, hvem der gør hvad. 32 Læsekontrakt Bliv ved med at lade eleverne skrive læsekontrakter. På dette klassetrin kan der med fordel fokuseres på både skønlitteratur og faglitteratur. Nogle eleve læser så meget skønlitteratur, så vi ikke er bekymrede for deres læsekultur. Stil krav til disse elever om, at der i stedet for eller som et supplement, også skal skrives i læsekontrakten, hvad de har læst af faglitteratur. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsekontrakt. I stedet for at fokusere på læsemængden for alle elever, kan man evt. begynde at fokusere på, hvad de læser. Meget dygtige læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, for eksempel novellesamlinger, digte eller ældre litteratur. Introducer eleverne for elevens

33 Læsning i 7. klasse læsehuskeliste i begyndelsen af skoleåret. Det kan dansklæreren eventuelt gøre. Vælg en god tekst til formålet. Det tager lang tid, og det må ikke gøres for tit, men gør det et par gange i begyndelsen af året i dansktimerne. På et tidspunkt i løbet af 2. halvår kan en af faglærerne eventuelt bede eleverne om at bruge læsehuskelisten igen. Mange elever vil have glemt, hvor meget der MÅL FOR LÆSNING I FAGENE kræves for at læse en fagtekst fuldt ud og det vil være godt at få genopfrisket, så den aktive læseindstilling bevares. Matematik (fra Nye Fælles Mål) Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. Skelne mellem definitioner og sætninger. Biologi, geografi og Fysik/ kemi (fra Nye Fælles Mål) Læse og forstå informationer i faglige tekster. Historie og kristendomskundskab (lokale mål) Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Matematik Fortsæt arbejdet med ordbogen og de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på tidligere årgange. Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Som noget nyt skal eleverne lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitioner er centrale i naturvidenskabelige tekster der er mange af dem! Definitioner kan kendes på, at verbet er optræder på en eller anden måde i sammenhængen. Lidt udvidet optræder følgende verber i en eller anden form næsten altid i forbindelse med en definition: Være, blive, have, kalde Et eksempel: En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har tre rette sider og en vinkelsum på 180 grader. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret. 33 Hvis eleverne kender til disse kendetegn for en definition, bør de kunne skelne mellem dem og andre sætninger. I arbejdet med ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren måske opfordres til at prøve at lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed. omkring, hvordan en definition er bygget op.

34 Læsning i 7. klasse Geografi, biologi og fysik Det må siges at være en meget upræcis formulering, man finder i de Nye Fælles Mål. Her følger en række tiltag, der præciserer opgaven: De tre nævnte fag kunne i samarbejde udarbejde en fælles fagenes ordbog (se tidligere årgange under natur/teknik). Lav en mappe til alle elever med en masse tomme ordkendskabskort. De absolut centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne være de begreber, der nævnes i trinmålene, som fx: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese, respiration, næringsstoffer Det må ikke blive for mange ord og begreber, da det er en tidskrævende proces. Eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først sammen på teksten, der skal læses, og bliv enige om teksttypen. Repeter for eleverne, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er. Når teksttypen er bestemt skal eleverne med lærerens hjælp kunne anvende notatteknikkerne: kompositionsdiagram og årsagfølge kort. Derudover bør eleverne selvstændigt kunne anvende notatteknikkerne mindmap, tidslinje, kolonnenotat, resumé, referat og tekstproblemløsning. Koordiner indbyrdes, hvem af jer der på et tidspunkt lader eleverne bruge elevens læsehuskeliste. Historie og kristendom Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Introducer eleverne for notatteknikken tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig egentlig bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på en almindelig berettende tekst, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er rigtig god træning for eleverne. Det sikrer at de forholder sig aktivt kritiske til det læste. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor og hvad der så er mere troværdigt end andet. Arbejdet med fagenes ordbog fortsætter. Læreren skal være opmærksom på altid at give eleverne et læseformål. EVALUERING Dansklærer tager TL2-prøven i januar/februar måned. Dansklærer tager ST7 i marts. Elevplaner, elevsamtaler og skole/hjem-samtaler 34

35 Læsning i 8. klasse MÅL FOR LÆSNING I 8. KLASSE - luspunkt 18c Det talte sprog Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Det skrevne sprog læse Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster. Læse sprogligt udviklende tekster. Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. Anvende hensigtsmæssige læseteknikker. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert. Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. Læse norske og svenske tekster. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Det talte sprog På 8. klassetrin bør eleverne trænes i at virke i eksamenslignende situationer. Eleverne kan eksempelvis på skift holde foredrag for hinanden med brug af hjælpemidler, som de selv arrangerer. Læsehastighed Ved afslutningen af 8. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 300 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med. Derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. Læseforståelse Ved afslutningen af 8. klasse bør eleven kunne anvende alle tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt. Bliv ved med at lade eleverne skrive læsekontrakter. På dette klassetrin fortsættes der med fokus på både skønlitteratur og faglitteratur. 35 Nogle elever læser så meget skønlitteratur, så vi ikke er bekymrede for deres læsekultur. Stil krav til disse elever om, at der i stedet for eller som et supplement, også skal skrives i læsekontrakten, hvad de har læst af faglitteratur. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsekontrakt. I stedet for at fokusere på læsemængden for alle elever, kan man evt. begynde at fokusere på, hvad de læser. Flere og flere læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, for eksempel novellesamlinger, digte eller ældre litteratur. Elevens læsehuskeliste kan evt. benyttes et par gange i løbet af skoleåret. På et tidspunkt i løbet af 2. halvår kan en af faglærerne eventuelt bede eleverne om at bruge læsehuskelisten igen.

36 Læsning i 8. klasse Matematik (fra Nye Fælles Mål) Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med MÅL FOR LÆSNING I FAGENE henblik på at generalisere resultater. Skelne mellem definitioner og sætninger. Biologi, geografi og Fysik/ kemi (fra Nye Fælles Mål) Læse og forstå informationer i faglige tekster. Historie og kristendomskundskab (lokale mål) Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik i forhold til teksttypen. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Matematik Fortsæt arbejdet med ordbogen og de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på tidligere årgange. Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. I arbejdet med ordbogen skal eleverne nu selvstændigt kunne lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise, som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op. Geografi, biologi og fysik/ kemi Det må siges at være en meget upræcis formulering, man finder i de Nye Fælles Mål. Her følger en række tiltag, der præciserer opgaven: Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. De absolut centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne være de begreber, der nævnes i trinmålene, som fx: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese, respiration, næringsstoffer Det må ikke blive for mange ord og begreber, da det er en tidskrævende proces. I stedet for at gøre denne disciplin lærerstyret, må eleverne på denne årgang selv vurdere, hvilke ord og begreber, der er de centrale evt. med efterfølgende 36

37 Læsning i 8. klasse vejledning af læreren. Eleverne skal selvstændigt kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Eleverne bør af sig selv tage hensigtsmæssige notater alt efter teksttype. Koordiner indbyrdes, hvem af jer der på et tidspunkt lader eleverne bruge elevens læsehuskeliste. Historie og samfundsfag Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere års historieundervisning suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster fra samfundsfag. Bliv ved med at minde om formålet med at læse de enkelte teksttyper. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til samtlige tekster, enten i form af tidslinjer, kolonnenotater, kompositionsdiagrammer, tekstproblemløsning, Venndiagram eller egne udviklede metoder. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. EVALUERING Dansklærer tager ST8 i februar/marts måned. Nationale tests. Elevplaner, elevsamtaler og skole/hjem-samtaler Merete Brudholm: Læseforståelse - hvorfor og hvordan. Både om læsning af skøn og faglitteratur. For mellemtrinnet og udskolingen. Vi har den på lærerbiblioteket.. Hanne Fabrin, Lissie Munk- Jensen og Birthe Post: Læs på! Super materiale til læseteknikker, hastighedstræning, notatteknikker m.m. - primært til overbygningen. 37

38 Læsning i 9. klasse MÅL FOR LÆSNING I 9. KLASSE - luspunkt 19 Det talte sprog Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Det skrevne sprog læse Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster. Læse sprogligt udviklende tekster. Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. Anvende hensigtsmæssige læseteknikker. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert. Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. Læse norske og svenske tekster. EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL - OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS... Eleverne skal trænes i forskellen på højtlæsning og oplæsning. I forbindelse med oplæsning af tekster kunne der arbejdes med at lade elever vælge centrale tekststykker/uddrag, som de finder særligt vigtige for tolkningen af teksten. På 9.årgang forudsætter vi, at eleverne mestrer de forskellige læsemetoder og har et bredt udvalg af forståelsesstrategier, de kan trække på. Det er lærerens opgave at fastholde eleverne i at være opmærksomme på, hvilke læsemetoder de anvender og hvornår. Læreren skal ligeledes fastholde og opmuntre eleverne til at bruge forståelsesstrategier, når de læser. 38

39 Læsning i 9. klasse MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik (fra Nye Fælles Mål) Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. Skelne mellem definitioner og sætninger. Biologi, geografi og Fysik/ kemi (fra Nye Fælles Mål) Læse og forstå informationer i faglige tekster. Historie og kristendomskundskab (lokale mål) Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat. EVALUERING Terminsprøver Folkeskolens afgangsprøve Elevplaner, elevsamtaler og skole/hjem-samtaler 39

40 Anbefalelsesværdige materialer til overbygningen Romanforslag, klasse 7. klasse John Boyne: Drengen i den stribede pyjamas (+ film) Martin Petersen: Med ilden i ryggen Henrik Nilaus: Det sorte vand Ina Bruhn: I år er alting anderledes Sanne Søndergaard: Kære Dødsbog Jens Peder Larsen: Olines sang Anders Johansen: Sølvbroen Bjarne Reuter: Zappa Susan Hinton: Outsideren Leif Esper Andersen: Fremmed 8. klasse Jan Guillou: Ondskaben Ina Bruhn: Den anden bror Kim Fupz Aakeson: Alting og Ulla Vilstrup 40 Cecilie Eken: Sikkas fortælling Kenneth Bøgh Andersen: De hvide mænd William Golding: Fluernes Herre Kirsten Holst: Min ven Thomas 9. klasse Martin Petersen: Adams fest Ronnie Andersen: Date med en engel Jesper Wung-Sung: En-to-tre-NU!! Jenny Downham: Før jeg dør Saint-Exupery: Den lille Prins Hans Scherfig: Det forsømte forår Nyere antologier og novellesamlinger: Stjernekikkerten og andre noveller om livsværdier Om tolerance (noveller)

41 Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. (Brudholm) Strategierne deles i 4 hovedkategorier: hukommelsesstrategier: bruges til at repetere dele af teksten for at huske den organisationsstrategier: bruges til at skabe overblik elaboreringsstrategier: bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevens baggrundsviden overvågningsstrategier: bruges til at evaluere egen forståelse I det efterfølgende er vist en række forslag til anvendelsen af sådanne strategier eller værktøjer, både før, under og efter læsning. Før læsning af en tekst Genre- og typekendskab Forfatterkendskab Emnekendskab Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte strukturer hjælper på læseforståelsen Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter lad dem fortælle. Fælles samtale om det emne, som teksten behandler. Periodekendskab Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i eller den tid, handlingen foregår i. Titlens betydning Svære ord Stil deres nysgerrighed VØL model Tip en tekst Lærers oplæsning Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning. Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten. Hvis det er meningen, at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse. Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet. Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten V=ved jeg, Ø=ønsker at vide, L=lært Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning eller samlet gennemgang efter endt læsning. Ind imellem kan det give en god forforståelse og sikre en god begyndelse for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt. Under læsning af en tekst FARAO læsning Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Bogstaverne i FARAO står for: Forudsige hvad teksten handler om, Afklare ord og begreber, Resumere teksten, Argumentere for sit resumé, Opsamle - få overblik over hele teksten Rollelæsning Meddigtning Sikrer at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller, en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at forholde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på 41 noget af det læste, men må gerne finde på nyt.

42 Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer - fortsat Under læsning af en tekst Moddigtning Skyg en person Citatmosaik Logskrivning Lav overskrifter til kapitler Synsvinkelskift Børn/voksne Stikord/overstregning/ understregning Biodigt Hvem er du? kort Dobbeltnotat Årsag-følge kort Kompositionsdiagram Mindmap Spændingskurve Sæt manglende oplysninger ind i teksten Tidslinje Kolonnenotat Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten. Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs. God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit eksempelvis gives en overskrift I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåder og så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb synsvinkel! Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema! Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig motiv og tema! Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: fornavn, linje 2: 3 tillægsord om personen, linje 3: slægtsforhold 3 eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler, linje 5: Føler 3 eksempler, linje 6: trænger til 3 eksempler, linje 7: frygter 3 eksempler, linje 8: giver 3 eksempler, linje 9: ønsker 3 eksempler, linje 10: efternavn Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre personkarakteristik. En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse! Skal kun laves for korte tekststykker! Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster. Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier. Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier. Fokus på komposition Øge opmærksomhed på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik! Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. 42

43 Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer - fortsat Efter læsning af en tekst Resumé Referat Opsummering Berettermodel Fortælleansigter Fortællingskort Eventyrbro Aktantmodel Kontraktmodel Procesnotat Tekstproblemløsning Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge. Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge. Meget kort sammenfatning af det væsentligste indhold i en tekst. God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en fortællende tekst fx noveller: Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktopbygning, klimaks/ konfliktløsning, udtoning. Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser (munden). Analyseværktøj for lidt større elever: personer, tid sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet. Kompositionsværktøj i de små klasser velegnet til eventyr Strukturalistisk tilgang til fx et eventyr: giver objekt modtager, hjælper - subjekt - modstander. Komposition i fortællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse, selvovervindelse, genetablering af kontrakt. Til tekststykker i matematik. Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende værktøj. 5 spørgsmål Læs teksten, find 5 spørgsmål som du synes det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes du har forstået teksten fuldt ud, formuler de fem ting som spørgsmål, diskuter de forskellige foreslåede spørgsmål med en eller flere kammerater svar på spørgsmålene. Spørgsmål til teksten Læreren lave spørgsmål-ene til eleverne eller eleverne laver spørgsmål til hinanden Det litterære klatretræ Find et vigtigt sted Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne) Led og tænk: Svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne) Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar: Vi må reflektere, bruge vores viden om verden og viden om andre temaer (ud over linjerne) De yderste blade (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø på linjerne Træets grene: motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer på og mellem linjerne. Træets stamme: tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition bag om linjerne, læser tolkende. Træets rodnet: tema, budskab, litterære principper og traditioner tolkende, reflekterende, perspektiverende. Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling. 43

44 Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer - fortsat Efter læsning af en tekst Dramatisering Tableau Lav tegneserie Omskriv til anden genre Den varme stol Paneldiskussion Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke. Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke. Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst. Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed og genrekendskab! Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev er en person fra teksten, resten stiller spørgsmåll. Som ovenfor, men med mulighed for at få flere elever involveret kan fx også bruges til at lade eleverne være personer fra flere forskellige tekster eller måske fra flere forskellige perioder. 44