Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret

Transkript

1 Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret Indhold: 1. Læsning og læseforståelse. Ehris interaktive model. Læsning i alle fag. Specialklasser. 2. Specialcenter. 3. Funktionsbeskrivelse læsevejleder. 4. Funktionsbeskrivelse testlærer. 5. Førskole i Dragen. 6. Læseplan: Årgangsopdelt. 1

2 1. Læsning og læseforståelse. Ehris interaktive model. En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter læseren i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker læseren måske i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; læseren mestrer afkodningen. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når læseren opnår en forståelse af det, han afkoder, er der tale om egentlig læsning. Læsning = afkodning x forståelse. Gangetegnet indikerer, at begge faktorer skal være til stede, ellers er resultatet 0. Ovenstående er en rigtig, men lidt unuanceret betragtning om, hvad læsning er. Det bliver tydeligt, når der i stedet tages udgangspunkt i den interaktive læsemodel. Den interaktive læsemodel illustrerer godt, hvor mange delelementer der har betydning for læserens udbytte af det læste. Læserens viden om verden har betydning for hans udbytte af en læst tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig læserens viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til 2

3 læseren om at aktivere en række skemaer. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste, og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, læseren allerede er i besiddelse af i forvejen, aktiveres mange skemaer det vil være let for læseren at forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst derimod er helt nyt for læseren, og måske tillige beskrevet i et sprog, læseren ikke er vant til, kan han komme i en situation, hvor næsten ingen skemaer aktiveres. I et sådant tilfælde får læseren et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen, den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af læsningen. Læserens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget, om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er ligeledes sværere at læse tekster med lange sætninger, end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end sætninger med få indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at man som underviser helt skal undgå sådanne tekster i sin undervisning, men det betyder, at man skal være opmærksom på disse forhold og tage højde for dem i sin undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører læserens evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og læserens evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange og svære ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil eksempelvis for de fleste være noget, man sætter i forbindelse med en flot gammel bygning, men for en matematiker er søjlen måske en del af et diagram. 3

4 Læserens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige, inden for hvilken ramme teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang, så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er kendt og forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forforståelse. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende, skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare processer. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed stor betydning for den samlede forståelse af det læste. Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på at afkode, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt anvendte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Læserens hukommelse for tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at trække paralleller til andre tekster af samme type eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. 4

5 Læsning i alle fag med udgangspunkt i Ehris interaktive model. Når vi tager udgangspunkt i Ehris interaktive læsemodel i læseplanen, er det fordi den dækker hele læseområdet. Alle delkompetencerne i modellen, har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, og man er som underviser nødt til at tage højde for i undervisningen. Det er derfor absolut nødvendigt, at der undervises i læsning i alle boglige fag. Ehris interaktive læsemodel er fundamentet for vores forståelse af, hvad læsning er. Som modellen illustrerer, er læsning en kompleks færdighed. Derfor er det også nødvendigt, at alle fag giver en hånd med. Alle fag må bidrage til udviklingen af elevernes læsekompetence. Vores læseplan tager udgangspunkt i trinmålene for læsning på de enkelte klassetrin. Vi opfordrer til, at man som dansklærer inddrager klassens øvrige lærer, så læseudvikling bliver en tværfaglig opgave. Det kunne være en mulighed ved et årgangsteammøde, at gennemgå læseplanen og Ehris interaktive model og se på, hvordan de enkelte fag bidrager eller kan bidrage. Læs meget mere på denne hjemmeside : Specialklasser. Vi har på flere årgange specialklasser med elever, der af forskellige årsager ikke kan rummes i almindelige klasser. Ehris interaktive model kan være en god måde at læse disse elever, da en del af dem netop har skader, der gør, at nogle af delfunktionerne ikke fungerer optimalt. Udgangspunktet er til en hver tid, at finde kompetencerne der hvor de er og styrke dem. Det gælder for disse elever, at de som hovedregel følger alderssvarende mål og tests. Da der er tale om specielle børn, er vores udgangspunkt, at elever med store faglige vanskeligheder, som følge af fysiske eller neurologiske handicaps, testes individuelt af testlæreren en gang om året. Disse tests bliver udvalgt, så de ligger indenfor barnets nærmeste udviklingszone. De vurderes efterfølgende af læsevejlederen og danner grundlag for en læsekonference. Specialklasser deltager i Nationale tests, så vidt det er muligt. 2. Specialcenter. Specialcenteret arbejder årligt med 3 perioder. Før en ny periodes opstart afholdes et koordinationsmøde, hvor leder, læsevejleder, speciallærere og testlærer deltager. Her vurderes de enkelte elevers udbytte af den forgangne periode og det besluttes, om de skal have en pause eller 5

6 en periode mere eller alternative tiltag. Før mødet har specialunderviseren talt med elevens klasselærer og evt. øvrige lærere og forældre, hvis dette skønnes at være nødvendigt. Elever kan indstilles til specialundervisning på to måder. Det kan på specialcentermøde, hvor skolepsykolog, skoleleder, læsevejleder og elevens lærer(e) deltager, besluttes at eleven skal tilbydes specialundervisning. Desuden kan elevens lærer(e), gennem skriftlig henvendelse til læsevejlederen før et kommende koordinationsmøde, få en elev indstillet. I nogle tilfælde testes eleven før mødet. Koordinationsudvalget for specialundervisning der vurderer elevens behov. I nogle tilfælde kan læsevejleder vejlede elev og lærer i mulige tiltag for eleven på klassen i stedet. Alle henvendelser om elever bør følges op, for at sikre deres fortsatte udvikling. Specialundervisning har primært til opgave at styrke elever med store faglige vanskeligheder og at fungere som kickstarter for elever i de små klasser. Specialundervisningslærere eller læsevejleder kan efter ønske fra klasselærer og eller forældre inviteres til at deltage i forældresamtaler. Desuden kan specialundervisningslærere efter aftale med klasselærer vurdere, at det er nødvendigt, at de selv tager personlig kontakt til elevens forældre. Hjemmets primære kontaktperson vil altid være klasselæreren. De fleste elever udstyres med en logbog, når de starter. Her noteres lektier, gode råd til hjemmet, specielle ord mv. Forældre opfordres kraftigt til at følge med i logbogen og sørge for, at den altid er med. Henover året planlægger specialcenteret nogle kurser for en gruppe børn. Primært VAKS-kursus i starten af 3. klasse og sidst på efteråret bogstavkursus/fonologisk træning for elever i 1. klasse. 3. Funktionsbeskrivelse læsevejleder. Læsevejlederen er skolens faglige resurseperson vedrørende den almene læseundervisning i hele skoleforløbet med kompetence som rådgiver/vejleder. Læsevejlederen skal bl.a.: vejlede lærere i folkeskolen om indhold, metoder og materialevalg inden for læsning og skrivning fortolke og formidle testresultater 6

7 udvikle-, koordinere og evaluere skolens læseundervisning. Herunder udbredelse af læsning i alle fag. Læsevejlederen indgår i samarbejdsrelationer med: Skoleledelse Klasselærere / faglærere Specialcenterlærere / testlærere Skolebibliotekarer Forældre, elever Kommunens konsulenter på skoleområdet pædagogiske IT medarbejder Læsevejlederen er skolens sparringspartner i forbindelse med testresultater og opfølgning via individuelt tilpasset indsats i læseundervisningen i samarbejde med skolens øvrige (danskfaglige) resursepersoner tilknyttet læseundervisningen. Læsevejlederen bistår ved de årgangsvise klassekonferencer med opfølgning på nationale tests i læsning og er behjælpelig med den årlige indsamling af klassernes læseresultater, i samspil med skolens resursecenterteam, med efterfølgende fokus på børns specifikke, skriftsprogsrelaterede vanskeligheder og indsatsen for at afhjælpe disse. 4. Funktionsbeskrivelse Testlærer. Individuel testning og retestning af elever med læse-/skrivevanskeligheder. Analyserer og handler, i samarbejde med læsevejleder og øvrige samarbejdspartnere, i forhold til testresultater og indsats. Samarbejde med det kommunale netværk i form af div. Kurser og netværksmøder og forberedelse af kommunale tiltag i forhold til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Deltagelse i specialcentermøder 7

8 5. Førskole i Dragen. Samarbejde med børnehaverne Inden førskolens opstart i maj aftaler vi med de forskellige børnehaver at de hver kommer på 2 besøg hvor børnene får mulighed for at se vores områder og voksne og børn kan møde hinanden. Disse besøg varer ca. 2-3 timer pr. besøg. Børnehaverne overlevere til os i det omfang, de finder nødvendigt, og som forældrene har givet tilladelse til. Der bliver ligeledes afholdt et møde mellem skolen børnehaverne og SFH inden børnene starter, hvor der videregives de informationer, som det er tilladt at videregive. Opstart på forældresamarbejde Inden førskolestart bliver forældre og børn indbudt til en informations aften. Der får børn og forældre en rundvisning og vi fortæller hvad vores planer for førskoleperioden er og udlevere skemaer/planer for de første uger. Derudover bliver der udfyldt stamkort og fortalt om andre praktiske ting såsom frugtordning, forældreintra m.m. Børn og forældre inviteres ligeledes til at besøge os en eftermiddag inden opstart. Samarbejde med børnehaveklaselederne Der finder en mundtlig overlevering til børnehaveklasselederne sted ved afslutningen af forløbet. Læseplan førskole Dragen: Skoleklar Vente på tur Håndsoprækning At lytte til andre Opgaver: Mig og min familie Farver Former Udvikling af fin og grov motorik Idrætsaktiviteter (Svømning, cykelture, gymnastik) Kreative aktiviteter (Tegne, male, klippe) Evaluering Evaluering 8

9 Udvikling af læsefærdigheder Ord på begreber Rim og remser Højtlæsning Lære bogstaver i elevernes navne og skrive den Bruger sproget for med henblik på at øge ordforrådet Talforståelse Evaluering Sociale færdigheder Lære sociale spilleregler i leg og i omgang med hinanden. Skabe relationer Løse konflikter Evaluering Evaluering ved slutning af forløbet. Hvor langt er eleverne nået m.h.t. udvikling rent følelsesmæssigt, socialt, intellektuelt, sprogligt og sansemotorisk. Eksempel på ugeplan: Mandag 20/6 Tirsdag 21/6 Onsdag 22/6 Torsdag 23/6 Fredag 24/6 Gymnastik: Smølferne: Opgave frugt: Form og farve Madpakker: Alle: Vi går på legepladsen: Alle: Opgave frugt: Alle: Find vej, rim og farve. Gymnastik: Flunkerne: Vi går på legepladsen: Alle: Frugt: Alle: Svømning: Alle: Madpakker: Alle: Vi går på legepladsen: Alle: Ude/ Ud af huset: Alle: Vi tager på en kort cykeltur rundt på stierne. Husk cykelhjelm, drikkedunk. Madpakker: Smølferne: Vi går på legepladsen: Smølferne: Sidste dag i førskole. Vi hygger os med at lave vores egen pizza og stjerneløb. Tak for lån af jeres dejlige børn. 9

10 6. Læseplan årgangsopdelt. Læsning på børnehaveklassen I tabellen herunder fremgår det indledningsvis, hvilke faste tiltag, vi ønsker at gennemføre på læseområdet i 1. klasse. Det fremgår ligeledes indledningsvis, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres - og hvornår. Herefter følger en gennemgang af arbejdet med læsning. I kolonnen til venstre har vi skrevet vores mål. I kolonnen til højre for denne kommer vi med vores ideer til, hvilke aktiviteter, man kunne gennemføre i arbejdet med læsning. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem, vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom! Læsning i Generelt Faste tiltag Evaluering Før skolestart afholdes overleveringsmøde med børnehaven. Bh.kl.leder, skoleleder samt pædagog fra børnehaven. Børnehaveklasseleder foretager i aug/sep. sprogvurdering samt en KTI-test.(Kontrolleret tegneiagttagelse). - Gode læsevaner (læsesamarbejde mellem skole og hjem) - Læsebånd: Periodevis læsebånd i starten med lærers oplæsning fokus på bøger og det skrevne sprogs udtryksformer. Senere legelæsning billedlæsning. - Læsevenner I april laves bogstavprøve 1, der danner grundlag for læsekonference i maj, hvor skoleleder, bh-klasseleder, læsevejleder samt kommende dansklærer deltager. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og på det næste mål for læsningen. LUSskemaet anbefales. (se link under anbefalede materialer) - Computervenner - Legeskrivning / børnestavning - Fonologisk opmærksomhed daglig dosis. - Rim og remser. Læsning Mål for læsning Ideer til aktiviteter i arbejdet for læsning 1 er sproglig parat til at lære at læse Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale der inspirerer til at lege, skrive og - læse (magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, 2 har et rimeligt ord - og begrebsforråd postkasse, postkort, huskesedler osv.) Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen, og bør opfordres til at læse / billedlæse / stimulere / samtale med deres barn. Læsevejleder kan evt. inviteres med til det første forældremøde. 10

11 Kendetegn Anbefalede materialer 3 sætter pris på en god historie/ Elever i 0. klasse kan låne bøger med hjem fra skolens eventyr bibliotek. 4 er fonologisk opmærksom Liste til forældrene med gode ideer til oplæsningsbøger 5 kan lege og læse Læsebånd påbegyndes i bh. klassen. 6 kan læse sit eget navn Sproglig opmærksomhed (Efter fastlagt program, hvor bl.a. bogstav-lyd understøttes af håndfonemer) 7 kender den korrekte læseretning LUS pkt kender bogstavernes navne og Gennemgang / repetition af de 3 alfabeter på mange lyde forskellige måder. 9 kan høre et ords begyndelseslyd Gennemgang / repetition af de 3 alfabeter på mange forskellige måder. 10 kan skrive sit eget navn LUS pkt kan lege og skrive til egne Børnestavning. tegninger 12 forstår at skrift kan bruges til noget For den typiske læser på dette klassetrin Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Lus pkt. 3. Læse egenproducerede børnestavningshistorier op. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan lege, skrive og lidt Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. senere børnestave. Eleven kan genfortælle og selv Eleven kan indgå i samtale og dialog. fortælle historier. Eleven forstår sammenhængen Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 mellem skriftens tegn og talens alfabeter. lyd. Kaptajn Karlsen, genvej til alt om lus og undervisningsforløb., L:\Scan\lissi s læsetrolde (lærerdrev) Formålet med arbejdet med læsning i børnehaveklassen er, at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder, samt at gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og skriveindlæring. Læsning på 1. klassetrin I tabellen herunder fremgår det indledningsvis, hvilke faste tiltag, vi ønsker at gennemføre på læseområdet i 1. klasse. Det fremgår ligeledes indledningsvis, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres - og hvornår. Herefter følger en gennemgang af arbejdet med læsning. I kolonnen til venstre har vi skrevet vores mål. I kolonnen til højre for denne kommer vi med vores ideer til, hvilke aktiviteter, man kunne gennemføre i arbejdet med læsning. 11

12 Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem, vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom! Læsning i 1. klasse Generelt Faste tiltag Evaluering Gode læsevaner (læsesamarbejde Efter endt bogstavgennemgang tager klasselærer mellem skole og hjem) bogstavprøve i november. Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov for det. Læsebånd: Periodevis læsebånd med fokus på automatisering og hastighed let læste bøger. Behovselever indstilles til bogstavkursus I marts tages den kommunale læseprøve OS64 af dansklærer. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme på læsekonference. Pædagogisk leder, dansklærer og læsevejleder deltager. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og på det næste mål for læsningen. LUSskemaet anbefales. (se link under anbefalede materialer) Klassetrinsmøder Elevplaner Elevsamtaler Læsning Mål for læsning Ideer til aktiviteter i arbejdet for læsning 1 Fortælle et hændelsesforløb uden hjælp Bøger og materiale, der vækker elevernes interesse for bogens verden og giver dem lyst til at læse og skrive 2 Samtale om tekster, eleven har hørt eller set 3 Erstatte lytte-/talesituationen med læse/skrivesituation 4 Anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn, form) 5 Skelne mellem vokaler og konsonanter 6 Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser 7 Finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord ABC sange, rim og remser Differentieret repetition af sproglig opmærksomhed det første halve år. Udvidelse af elevernes ordforråd og sproglige kendskab Hver dag: lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst og elevens selvstændige læsning. Arbejde med angrebsteknikker, lydglidning, prikke vokaler og dele i stavelser, børnestavning Kasser med indhold til læse- og skriveaktiviteter f.eks. posthus, prisskilte, brevpapir, regninger, vareskilte, kuverter, billetter, programmer og plakater. Medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning. 12

13 8 Læse enkle tekster med forståelse (LIX 5-10), som fx Ib er i skole 9 Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre, eventuelt ved hjælp af børnestavning 10 Kunne anvende stavning svarende til trin 1 viden om ord og bogstaver Skrive breve til familie, syg kammerat, personer på rejse etc. Skrive huske- og ønskesedler. Meddele om læse- og skriveaktiviteter i klassen Kendetegn Anbefalede materialer For den typiske læser på dette klassetrin Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. Det vil være en god ide at arbejde med de første læsestrategier se Lissi s trolde. (Se link under anbefalede materialer). Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Nisserne i Ådal, Den første læsning, læselandet.dk, superbog.dk. genvej til alt om lus og undervisningsforløb., L:\Scan\lissi s læsetrolde (lærerdrev) Læsning på 2. klassetrin I tabellen herunder fremgår det indledningsvis, hvilke faste tiltag, vi ønsker at gennemføre på læseområdet i 2. klasse. Det fremgår ligeledes indledningsvis, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres - og hvornår. Herefter følger en gennemgang af arbejdet med læsning. I kolonnen til venstre har vi skrevet vores mål. I kolonnen til højre for denne kommer vi med vores ideer til, hvilke aktiviteter, man kunne gennemføre i arbejdet med læsning. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem, vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom! 13

14 Læsning i 2. klasse Generelt Faste tiltag Evaluering Skønlitterært og fagligt læsekursus for OBS-elever retestes i OS64 i oktober klasserne Gode læsevaner Læsebånd: Periodevis læsebånd med fokus på automatisering og hastighed let læste bøger. I marts tages den kommunale læseprøve OS120 af dansklærer. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme på læsekonference. Pædagogisk leder, dansklærer og læsevejleder deltager. Nationale test i februar april. Læsekonference i april / maj Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og på det næste mål for læsningen. LUSskemaet anbefales. (Se link under anbefalede materialer). Klassetrinsmøde med læsning i alle fag på dagsorden. Elevplan Elevsamtaler Læsning Mål for læsning Ideer til aktiviteter i arbejdet for læsning 1 skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord Klasseværelset har frilæsningskasser med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. 2 læse lette tekster uden hjælp (lix 10 15) fx Det er bedst, at du får gjort noget ved de ører, Maria. 3 anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) 4 anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) 5 at eleven kan gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst Det er vigtigt, at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster. Børnestavning er stadig en højt prioriteret aktivitet. Nye ord, fremmedord, udvidelse af ordforråd og elevens evne til gennem kontekst at finde betydningen af nye ord. Gamle udtryk og faste vendinger. Synlige ord: ordkort, ordlege, evt. cooperativ learning. Ligeledes er det meget vigtigt altid at medtænke læsning i emne og værkstedsundervisning, på samme måde som en differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skrive udvikling. Tid og ro til fordybelse. Tidlig undervisning i faglig læsning, fagligt læsekursus. 14

15 6 vide, at der er forskel på det talte og skrevne sprog 7 vide, at sproget består af forskellige ordklasser 8 udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama 9 finde informationer i forskellige medier Skønlitterært læsekursus for hele klassen. Træne læsestrategier. Løbende indfører flere trolde. (Se link under anbefalede materialer). Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og på det næste mål for læsningen. LUS (Se link under anbefalede materialer). Udlevere lister med gode oplæsningsbøger til eleverne og forældrene. Læsekontrakt på intra anmeldelser. Kendetegn 10 skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse 11 skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr 12 skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift 13 anvende computer børneskrive 14 udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2 15 være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel For den typiske læser på dette klassetrin Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Anbefalede materialer Nisserne i Ådal, Den første læsning, læselandet.dk, superbog.dk. genvej til alt om lus og undervisningsforløb. 15

16 L:\Scan\lissi s læsetrolde (lærerdrev) Læsning på 3. klassetrin I tabellen herunder fremgår det indledningsvis, hvilke faste tiltag, vi ønsker at gennemføre på læseområdet i 3. klasse. Det fremgår ligeledes indledningsvis, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres - og hvornår. Herefter følger en gennemgang af arbejdet med læsning. I kolonnen til venstre har vi skrevet vores mål. I kolonnen til højre for denne kommer vi med vores ideer til, hvilke aktiviteter, man kunne gennemføre i arbejdet med læsning. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem, vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom! Læsning i 3. klasse Generelt Faste tiltag Evaluering Begyndelsen af 3. kl. fagligt læsekursus, evt. Vild med dyr 1 og 2, suppleret med små faktabøger, boganmeldelse og opgaver i bogkassen på intra. Et skønlitterært læsekursus. Læsebånd: Periodevis læsebånd med fokus på automatisering og hastighed let læste bøger. DVO screening i august. Behovselever tilbydes så vidt muligt et VAKS-forløb. Dansklærer tager SL 60 i marts. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme på læsekonference. Pædagogisk leder, dansklærer og læsevejleder deltager. Evt. ST 3 i april. Nuværende dansklærer indkalder kommende dansklærer til overleveringsmøde i maj/juni. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og på det næste mål for læsningen. LUSskemaet anbefales. (Se link under anbefalede materialer). Klassetrinsmøder Elevplaner. Elevsamtaler. Læsning Mål for læsning Ideer til aktiviteter i arbejdet for læsning 1 Lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte Læsekursus for hele klassen. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, præsentationer, anmeldelser eller fremlæggelser af læste bøger, etc. 16

17 2 formulere egne synspunkter og forholde sig til andres Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, præsentationer af læste bøger, etc. 3 fortælle og oplæse egne tekster Fokus på førlæsningsaktiviteter. (Se link under anbefalede materialer om læseforståelsesstrategier). Lærerens oplæsning (giver gode lyttevaner, det bliver lettere at læse svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning) 4 reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper 5 beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning 6 læse ukendte tekster med stigende hastighed 7 lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt 8 begynde at skelne mellem fiktion og fakta 9 forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen Læsning af fællestekst (for klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser). Selvstændig læsning (øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst) Undervisning i faglig læsning. Bruge læringscentret så meget som muligt. Fortælleøvelser brug båndoptager læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. Fortæl derefter det samme med mimik og kropssprog. Hvordan bygger man en fortælling op, og hvordan bringer man den videre? Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager: (fx huskeseddel, fødselsdagskort, roman osv.) 10 læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20). 11 omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst 12 begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort og idéliste 13 nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære 14 bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform 15 anvende punktum korrekt, lave 17

18 en overskrift og markere samtale i egne tekster 16 kende anvendelsen af små og store bogstaver 17 udnytte det fonematiske princip lydret stavning svarende til trin 2 18 stave de almindeligste ord korrekt 120 ord 19 stavelsesdele 20 arbejde med bøjningsendelser Kendetegn Anbefalede materialer 21 Videreudvikle allerede lærte og nye læsestrategier. For den typiske læser på dette klassetrin Læseren læser nu flydende med god forståelse. (Se link under anbefalede materialer). Lissi s trolde og læseforståelsesstrategier. Læseren foretrækker typisk stillelæsning Superbog,. genvej til alt om lus og undervisningsforløb. L:\Scan\lissi s læsetrolde (lærerdrev) Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med at væsentligt større omfang end tidligere. Læsning på 4. klassetrin I tabellen herunder fremgår det indledningsvis, hvilke faste tiltag, vi ønsker at gennemføre på læseområdet i 4. klasse. Det fremgår ligeledes indledningsvis, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres - og hvornår. Herefter følger en gennemgang af arbejdet med læsning. I kolonnen til venstre har vi skrevet vores mål. I kolonnen til højre for denne kommer vi med vores ideer til, hvilke aktiviteter, man kunne gennemføre i arbejdet med læsning. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem, vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom! Læsning i 4. klasse 18

19 Generelt Faste tiltag Evaluering Et fagligt læsekursus, De små fagbøger, findes i special. Bogkassen på intranettet. ST 4 iapril. Nationale test i februar april. Et skønlitterært læsekursus. Evt. Dingoserie fra læringscentret opgaver i Bogkassen. Periodevis læsebånd med fokus på automatisering og hastighed letlæste bøger. Stavekursus i foråret med udgangspunkt i ST 4. Dansklærer tager SL 40 i marts. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme på læsekonference. Pædagogisk leder, dansklærer og læsevejleder deltager. Nuværende dansklærer indkalder kommende dansklærer til overleveringsmøde i maj/juni. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og på det næste mål for læsningen. LUSskemaet anbefales. (Se link under anbefalede materialer). Klassetrinsmøder, Elevplaner. Elevsamtaler. Læsning Mål for læsning Ideer til aktiviteter i arbejdet for læsning 1 Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel 2 anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster En idé til, hvordan det kan gøres: hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og betoning. Brug eventuelt Louis Jensens Firkantede historier; på den måde kan eleven også brillere med at fortolke teksten. Ved afslutningen af 4. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne.. Evt. Bogkassen. Yderligere materialer: spørg læsevejleder. 3 læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. (Se link under anbefalede materialer om læseforståelsesstrategier). 4 søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk På dette klassetrin kan eleverne rådføre sig med kammeraterne eller med læreren. Det vigtigste er, at eleven aktivt gør noget, når hun læser noget, hun ikke 19

20 forstår. 5 kende forskellige læseteknikker En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Øve brug af notatteknikker / læselog. 6 tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 7 udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt Ved afslutningen af 4. Klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst 8 læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9 læse sig til danskfaglig viden 10 Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 11 udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev. Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen) 12 søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 13 læse lette og korte norske og svenske tekster Kendetegn Anbefalede For den typiske læser på dette klassetrin Genreserien: Eventyrlige fortællinger.. genvej til alt om lus og undervisningsforløb. 20

21 materialer L:\Scan\lissi s læsetrolde (lærerdrev) Læsning på 5. klassetrin I tabellen herunder fremgår det indledningsvis, hvilke faste tiltag, vi ønsker at gennemføre på læseområdet i 5. klasse. Det fremgår ligeledes indledningsvis, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres - og hvornår. Herefter følger en gennemgang af arbejdet med læsning. I kolonnen til venstre har vi skrevet vores mål. I kolonnen til højre for denne kommer vi med vores ideer til, hvilke aktiviteter, man kunne gennemføre i arbejdet med læsning. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem, vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom! Læsning i 5. klasse Generelt Faste tiltag Evaluering -Læsebånd: Periodevis læsebånd med fokus på automatisering og hastighed let læste bøger og udvidet fokus på læseforståelsesstrategier. Se bilag b og c -Et fagligt læsekursus. Find evt. inspiration i Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak (findes i specialundervisning) Dansklærer tager LÆS 5 i februar og testlærer ST 5 på bekymringselever i maj måned. (Dansklærer kan dog vælge at tage ST 5 på alle elever i december / januar.) Læs 5 skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme på læsekonference. Pædagogisk leder, dansklærer og læsevejleder deltager. -Et skønlitterært læsekursus. Brug evt. opgaver i Bogkassen. (intra) Bøger med opgaver i specialundervisning) Spørg Mette. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og på det næste mål for læsningen. LUSskemaet anbefales. (Se link under anbefalede materialer). Læsning Mål for læsning Ideer til aktiviteter i arbejdet for læsning 1 Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Da der nu er fokus på en fortolkende betoning vil det være oplagt at eleverne jævnligt får til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. 2 anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Ved afslutningen af 5. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. Søg titler på elevintras bogkassen suppler med 21

22 læsekontrakt på elevintra. 3 læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4 søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. (Se link under anbefalede materialer.) Udvælg evt., hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. (Læsedetektiven 1) Fra 5. Klasse vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog. Introduktion i online opslagsværker. 5 kende forskellige læseteknikker En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. 6 udvikle læsehastighed, og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Ud over nærlæsning nu også punktlæsning, oversigtslæsning. - ved punktlæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tv-programmerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om eller lad eleverne gøre det 2 og 2 sammen. Lad eleverne medbringe de gule fagbøger hjemmefra og led efter bestemte oplysninger i dem. - ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. 7 fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Ved afslutningen af 5. klasse bør eleven med hjælp af notatteknikker kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. 8 læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9 læse sig til danskfaglig viden 10 Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11 udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Det vil være en god idé igen at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Evt. læsekontrakt på elevintra eller et læsebarometer til hver enkelt elev. Stil krav om, at der som minimum læses

23 minutter om dagen derhjemme. Fastsæt læsemål i samarbejde med eleven. Et godt udgangspunkt vil være sider i løbet af året. 12 søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning 13 læse lette norske og svenske tekster Kendetegn Anbefalede materialer For den typiske læser på dette klassetrin Genreserien, Læsedetektiven.. genvej til alt om lus og undervisningsforløb. L:\Scan\lissi s læsetrolde (lærerdrev) Læsning på 6. klassetrin I tabellen herunder fremgår det indledningsvis, hvilke faste tiltag, vi ønsker at gennemføre på læseområdet i 6. klasse. Det fremgår ligeledes indledningsvis, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres - og hvornår. Herefter følger en gennemgang af arbejdet med læsning. I kolonnen til venstre har vi skrevet vores mål. I kolonnen til højre for denne kommer vi med vores ideer til, hvilke aktiviteter, man kunne gennemføre i arbejdet med læsning. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem, vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom! Læsning i 6. klasse Generelt Faste tiltag Evaluering -Læsebånd: Periodevis læsebånd med fokus på automatisering og hastighed let læste bøger og udvidet fokus på læseforståelsesstrategier. Se bilag b og c -Et fagligt læsekursus. Find evt. inspiration i Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak (findes i specialundervisning) -Et skønlitterært læsekursus. Brug evt. opgaver i Bogkassen. (intra) Dansklærer tager TL 1 i august / september. (resultat indrapporteres senest 1. okt. Nationale test i februar april Testlærer tager ST 6 på bekymringselever i maj måned. (Dansklærer kan dog vælge at tage ST 6 på alle elever i december / januar.) TL1 skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme på læsekonference. Pædagogisk leder, dansklærer og læsevejleder deltager. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og på det næste mål for læsningen. LUSskemaet anbefales. (Se link under anbefalede 23

24 materialer). Læsning Mål for læsning Ideer til aktiviteter i arbejdet for læsning 1 Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål 2 anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 2 / 6 Fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse forskellige tekster op for andre med fokus på artikulation og betoning. Ved afslutningen af 6. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 175 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. 3 læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4 søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i (Se link under anbefalede materialer). Vælg hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. (Læsedetektiven 2 og 3) Fra 6. Klasse bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår. 5 kende forskellige læseteknikker Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. Færdighederne bør også trænes på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning / skimming. Hjemmesiden Danske dyr vil være oplagt at bruge kende forskellige læseteknikker til træningen. 6 udvikle læsehastighed, og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7 fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8 læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst 24

25 9 læse sig til danskfaglig viden 10 Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11 udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Det vil fortsat være en god idé igen at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Evt. læsekontrakt på elevintra eller et læsebarometer til hver enkelt elev. Stil krav om, at der som minimum læses minutter om dagen derhjemme. Fastsæt læsemål i samarbejde med eleven. Et godt udgangspunkt vil være 3000 sider i løbet af året. 12 søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning Kendetegn Anbefalede materialer 13 læse lette norske og svenske tekster For den typiske læser på dette klassetrin Genreserien, læsedetektiven 2 og 3,. genvej til alt om lus og undervisningsforløb. L:\Scan\lissi s læsetrolde (lærerdrev) Læsning på 7. klassetrin I tabellen herunder fremgår det indledningsvis, hvilke faste tiltag, vi ønsker at gennemføre på læseområdet i 7. klasse. Det fremgår ligeledes indledningsvis, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres - og hvornår. Herefter følger en gennemgang af arbejdet med læsning. I kolonnen til venstre har vi skrevet vores mål. I kolonnen til højre for denne kommer vi med vores ideer til, hvilke aktiviteter, man kunne gennemføre i arbejdet med læsning. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem, vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom! Læsning i 7. klasse Generelt Faste tiltag Evaluering -Læsebånd: Periodevis læsebånd med fokus på automatisering og hastighed let læste bøger og udvidet fokus på læseforståelsesstrategier. Se bilag b og c Dansklærer tager kommunal test TL2 i september måned. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme på læsekonference. 25

26 -Et fagligt læsekursus. Find evt. inspiration i Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak (findes i specialundervisning) -Et skønlitterært læsekursus. Brug evt. opgaver i Bogkassen. (intra) Pædagogisk leder, dansklærer og læsevejleder deltager. Testlærer tager ST 7 på bekymringselever i april måned. (Dansklærer kan dog vælge at tage ST 7 på alle elever i december / januar.) Diverse testresultater medbringes på overleveringsmødet med Realskolen i maj. Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og på det næste mål for læsningen. LUSskemaet anbefales. (Se link under anbefalede materialer). Læsning Mål for læsning Ideer til aktiviteter i arbejdet for læsning 1 Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation For at bevare progression i forhold til tidligere klassetrins arbejde på dette område, kunne man for eksempel i forbindelse med en periodelæsning over romantikken lade eleverne øve at læse ældre danske tekster op for hinanden. (Kanongode fortællinger). Man kunne også lave et hold en tale for klassen forløb. En elev om ugen holder en tale for resten af klassen med fokus på artikulation og betoning, gestik og mimik. 2 beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 3 læse sprogligt udviklende tekster 4 bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 5 anvende hensigtsmæssige læseteknikker 6 fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 2 7 Ved afslutningen af 7. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 200 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. (Læsedetektiven 3) Ved afslutningen af 7. klasse bør eleven med hjælp fra lærerne, ud over de tidligere indlærte teknikker, kende og kunne anvende et udvalg af teknikker og værktøjer til før- under- og efterlæsningsaktiviteter. 26