Østergaard Iagttagelser og overvejelser, september 2003 v/ Knud Erik Jakobsen

Transkript

1 Østergaard Iagttagelser og overvejelser, september 2003 v/ Knud Erik Jakobsen Tredje fase af istandsættelsesarbejdet på Østergaard påbegyndtes i maj 2003 efter licitation den 25. april. Arbejdet omfatter istandsættelse af alle ydermure, vinduer, yderdøre og trapper. Arbejdet skal være afsluttet november Murerarbejdet indledtes med afbankning af puds og udskiftning af defekte mursten på de fire facader mod gården og på de fire fløjes yderfacader samt sandblæsning af de tjærede kampestenssokler. Principielt udskiftes sten med samme type, som allerede er benyttet ved tidligere byggerier og istandsættelser, således at det bygningshistoriske forløb kan følges. Tømrerarbejdet omfatter istandsættelse eller udskiftning af alle vinduer og yderdøre. Vinduerne på førstesalen og i stueetagen er i den nuværende form indsat ved tilmuring og karmpudsning i slutningen af 1800-tallet. Vinduerne er således mere end 100 år gamle, og på grund af manglende vedligeholdelse ikke i god stand. De fleste vinduer på første sal og stueplan er repareret på stedet ved udskiftning af defekte dele. Enkelte erstattes af nye vinduer. Havetrappen: Bortgravning ( ) af cementtrappen og terrassen på vestsiden afslører, hvad vi allerede har vidst, at en havedør på et sent tidspunkt har erstattet det midterste af de gennemhuggede vinduer, der ses på Fr. Richards billede fra På de ældste fotografier fra o.1900 ses havedøren over en smal terrasse med trappen langs muren mod nord. Senere (o.1920?) erstattet af den hidtidige, brede cementtrappe mod vest. På billede fra 1853 ses på vestfacaden ingen dør, men tre vinduer, hvoraf det norslige er forskellig fra de to andre. Under vinduerne ligger en jordbanke, stejl mod nord under det nordlige vindue (NB: Lige syd for en tilmuret kælderdør), og faldende under vinduerne mod syd og mod plænen (voldgraven), Rester af banken synes at falde sammen med underkanten af tjærelaget, der altså er ældre end terrassen Stensoklen under havedøren har ligesom resten af sokkelstenene været tjæret, her dog kun ned til ½- 1 m over jordplan I det fjernede fyld er ikke fundet væsentlige spor, kun en del tegl fra mur- og tagsten og to fragmenter af (ikke glaserede) gule 2 cm tykke teglklinker; samt en rusten, tung stegepande. Resten af fyldet mod muren indeholdt ren ler/sandholdig muld (fra banken?). Der blev ikke foretaget undersøgelse af underliggende jordlag. Den store cementtrappe vil blive afløst af en mindre havetrappe. (B 13368) 1

2 Hovedtrappen Også hovedtrappens sider skal ommures. Det nederste fundament består af 4 kirkekvadre i hver side. Disse kan muligvis have været dele af fundamenter til det oprindelige trappetårn, der formodes at have stået, hvor den nuværende hovedindgang og port findes. Der vil muligvis blive foretaget en mindre arkæologisk undersøgelse ved hovedtrappen. (B13388) Kældervinduer: Alle kældervinduer er udskiftet, isat ommurede åbninger. (B14425) Murerarbejdet (sept. 2003) har afdækket et stærkt buet murbånd af (tre bevarede) små, fladt liggende sten i højre hjørne af syd facadens vestlige kældervindue. De er rester af et oprindeligt, meget smalt, rundbuet vindue (20-30 cm). Et enkelt spor antyder et lignende bånd også over kældervinduet til højre herfor. De to oprindelige åbninger er senere gjort bredere (70 cm), medens kældervinduet nær sydhusets østgavl kun har bredden 50 cm. På billedet fra 1853 ses de to vinduer med brede, firkantede åbninger, medens det østlige vindue endnu synes at have sin oprindelige bredde og med stærkt buet overside til kanten af kampestenssoklen. Der er på billedet ikke kældervinduer under sydhusets vestgavl! Svalegang eller trappetårn? Sommerens arbejder har ligesom de forrige års påvist nye, spændende bygningsspor m.v. På gårdsiden afdækkedes, ud over de kendte spor af ældre døre og vinduer, spor i murværket ved svalegangen, der nu mere peger i retning af et egentligt trappetårn i hjørnet, der ved opførelsen af sydhuset kan have afløst den oprindelige adgang til vesthuset gennem en tidligt tilmuret dør fra gårdspladsen til stueetagen i højre side. Bygningssporene omfatter på sydhuset ud over den kendte, tilmurede dør mod riddersalen og den skråtstillede, afsavede bæring af egetræ, der endnu ses i murværket, også endnu mindst eet hul efter kraftigt, vandretliggende tømmer, hvoraf resterne endnu fandtes indmuret. Bjælken har siddet i samme højde, skråtstillet ud mod svalegangens ydre hjørne. På sydhuset er afdækket flere stolpehuller i to lodrette rækker, der antyder to bredder af svalegang/trappetårn. 2

3 Mindst et bjælkespor i samme højde som stolpehullet på sydhuset (til venstre), er skråtstillet i samme vinkel som dette ud mod gårdmidten! Ved ommuring af den tilmurede dør fra svalegangen til vesthuset kunne konstateres, at døren først er erstattet af et vindue; senere (o.1750?) er åbningen helt tilmuret. Dette er formodentlig sket samtidig med tilmuring af det store, østvendte vindue, der sandsynligvis allerede ved opførelsen af sydhuset (o.1530) ved udhugning har erstattet det lille, oprindelige vindue midt på vesthusets gårdfacade. I hjørnet under trappetårnet antyder et bredt murbånd en nedgang til sydhusets kælder. Det vil være uhyre vigtigt her at få foretaget en arkæologisk undersøgelse, der måske kunne afklare trappetårnets /svalegangens omfang, kældernedgang og oprindelig gårdniveau. (Se artiklen: Kældertrappen i sydvesthjørnet åbnes oktober 2006 (B 14412) Lufthuller, vesthusets loft: Under vesthusets tag, øverst mod murkronen er afdækket to tilmurede lufthuller, der synes at være oprindelige. Lufthullerne har givet cirkulation over loftet over førstesalen. Ved hævning af loftet i midten af 1700-tallet har den opmurede indermur, der ses afdækket på indersiden, dækket lufthullerne, der ved samme lejlighed er glat tilmurede. De afdækkede, tilmurede luftventiler bevares synlige. (B 14419) På vesthusets haveside antyder reparationsspor over førstesalens vinduer to tilsvarende ventiler, ret overfor gårdsidens. Disse er endnu ikke søgt afdækket. (Vedr. lofthævningen se også Nyt 2002 ) 3

4 Oprindelig dør til vesthus, gårdsiden: Sandblæsningen af vesthusets sokkel har på gårdsiden afsløret væsentlige reparationer af soklen. I højre side er nederst indmuret fire kirkekvadre, hvor tidligere trappen under den oprindelige dør har været. Tilmuring af dør og indmuring af kirkekvadre kan være sket allerede o En tilsvarende kirkekvadre ses (oprindelig) indmuret i yderhjørnet mod nordvest. Otte andre kirkekvadre ligger nu, som foran nævnt, som sokkel for hovedtrappen. Det ville også her være særdeles ønskeligt at få foretaget en arkæologisk undersøgelse af området ud fordøren og kvadrene. (B 14431) Nordhusets gårdside Nordhuset (o.1550) fik sænket taget o Øverst er på både nordsiden og sydside indhugget ventilations åbninger for korntørring på loftet. Under den lidt lavere dobbeltblænding til venstre var en dør, formodentlig opgang til fruer stuen på 1, salen. Døren i midten var oprindelig et vindue. Under døren til køkken-rummene var endnu i 1980-erne nu fjernet trappe. Diagonalt over gården fra døren i østhuset til trappen lå en cementeret gang over brostenene. (B14422) Gulv/loft i vesthuset (mellem stue og førstesal): Østergaard er opført på en holm, en lerbanke, et lille stykke syd for Hinnerup å. Engene er drænet ved to lejligheder, af Qvistgaard i 1780-erne og af Froberg o Voldgravene mod øst og syd er helt opfyldt inden 1800, mod vest og nord i slutningen af 1800-tallet. Derved ændredes grundvandstandens stabile niveau, nu svingende afhængig af regnmængde og årstid, hvilket vandstanden i sydhusets kælder er et synligt bevis på. Dette forhold har formodentlig været medvirkende til de sætninger især i vesthusets murværk, der i de seneste år har synliggjort voksende, gennemgående sprækker i alle sydhusets mure nogle steder fra kælder til loft. 4

5 For at sikre mod udskridning af især østmuren, har man bl.a. valgt at fastgøre murene til etageskillerummets loftbjælker mellem stueetage og førstesal med murankre. Ved optagelse af et par gulvbrædder langs hver af langsiderne mod vest og øst, fandtes nogle spor, der kan fortælle lidt om skillerumsinddelinger, tapetsering m.m. Loftbjælkerne af fyrretræ er ikke de oprindelige loftbjælker. Disse er på et tidspunkt udskiftet og muligvis hævet. Måske i forbindelse med lofthævningen på førstesalen o.1750 eller måske i begyndelsen af 1800-tallet. Bjælkeenderne var i indmuringerne omlagt med birkebark (som konservering). På det tidspunkt har stueetagen haft en tværgående mur. Der er i det nordøstre hjørne spor i stueloftets to nordligste bjælker af en trappe el.l. (det egentlige forhold er p.t. ikke afklaret). Det sydlige rum har på et tidspunkt haft kalket loft af tilhuggede brædder, først i en hvid-, senere i en gullig farve. I 1865 er loftet tapetseret, først med undertapet af svenske aviser fra sommeren 1865, derpå med et lag papir med egefiner, nærmest som parket. I 1865 var Brinch-Seidelin forpagter af Østergaard, der ejedes ( ) af svogeren, kultusminister Rosenørn. Brinch-Seidelin var ejer af Ø (B 13370) Inden det første tapetlag, er sprækker og hulrum mellem bjælker og loft kittet ud med sammenkrøllet og tilpudset papir, der ved opblødning og udglatning viser sig at være dokumenter/breve fra et ældre godsarkiv el.l. (B 12358) (B 12362) Brevene, der kan dateres til p.t. mellem 1797 og 1807, indeholder korrespondance vedr. regnskaber, hartkorn og et enkelt dokument: En anbefaling el.l. for en navngiven tidligere landsoldat (der formodentlig har søgt arbejde på gården) Nogle breve er forsynede med laksegl, alle adresseret til Kaptajn Thomas Thomsen, der ejede Østergaard Der kan formodentlig ved kommende udskiftning af loftets andre brædder findes flere dokumenter. 5

6 Det inderste finerlag er siden tapetseret over med endnu to lag finerpapir, det første birkefiner, det andet storåret egetræ. Til sidst er loftet dækket med krydsfinerplader mellem loftbjælkerne. Andre kombinationer af undermalinger m.m. antyder andre ruminddelinger, senest det nuværende med den syd/nord gående gang. Bræddelaget har tilsyneladende tjent som både loft og gulv. På førstesalen fortsatte gulvbrædderne ind langs muren, men er i vinduesnicherne erstattet af teglsten i samme niveau. Gulvet er senere i hele førstesalens udstrækning hævet med gennemgående brædder lagt på tynde lægter. Senere er rummet opdelt med en tværgående træskillevæg, og endnu senere er gulvet i det østligste rum hævet endnu en gang, måske for at komme i niveau med pigekamrene i nordhuset ( Fruer stuen ). Den simple trædør i skillerummets vestende var på sydsiden tapetseret med mindst fem- og på nordsiden med mindst syv lag tapet. Tapetprøver af hvert enkelt lagserie opbevares i Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, hvor også de nævnte dokumenter p.t. opbevares. 6

7 Indfyringsåbning eller trækåbning? på nordhusets vestgavl: Ved fjernelse af enkelte sten viser der sig cm inde i muren - en rundbuet ca. 50 cm bred meget gammel åbning, med sidevæggene pudsede skråt indefter. Åbningens dybde mod soklen kendes p.t. ikke. Umiddelbart kan åbningen tolkes som en indfyringsåbning for den bagvedliggende ovn i nordkælderen, Der har været fremført den tanke, at der langs vestgavlen på et tidspunkt kan have været en mindre, smal bygning, der i så fald kan have haft tilknytning til den senere tilmurede kælderdør lige nord for haveterrassen og den mystiske jordknold, der ses på det grafiske billede o.1850? Videre afklaring vedr. indfyringsåbningen og ildstedets fundament, der ses i kælderen, må afvente kommende undersøgelser. (B 13383) (Se artiklen om Ovnen på Østergaard ) Vandret bjælke, nordhuset mod vest: På nordhuset nordside ca. 1½ m fra hjørnet og nedhugget i kampestensmurens overkant fandtes en tilmuring med 3-4 mursten, der ved borthugning afdækkede et ca. 50 cm dybt stolpehul efter en indmuret stolpe. Målt på indersiden i køkkenet knap 50 cm over gulvhøjden og et lille stykke fra den tykke del af vestgavlen. Hvis stolpen, som det kan synes, har peget udad, kan der ikke p.t. gives nogen forklaring. Har den peget indad, skal den ses som en del af ildstedets konstruktion. (B 13380) (B 13381) Tegning af det tilmurede stolpehul fra Køkkensiden (B 13381A) 7

8 Sporene efter det (dobbelte) ildsted ses endnu i vestgavlen og på loftbjælkerne. Ildstedet er i slutningen af 1800-tallet nedbrudt og erstattet af et Morsø-komfur. Ildstedet har i sin bredde efterladt en meget tyndere ydermur i vestgavlen, der i øvrigt i århundredernes løb er ommuret adskillige gange, sidst i forbindelse med istandsættelsen i Vandret murbånd (rulleskifte) >>> på nordhusets vestgavl Fra nordvesthjørnet mod det nordligste vindue i stueplan (køkkenet) ses et 65 cm vandret murbånd af syv oprindelige kopper. Båndet er afbrudt af vinduet. Mellem de to vinduer i gavlen er munkesten, og der ses intet murbånd; men fra det sydlige vindues sydkarm ses endnu to lignende kopper i samme højde. Båndene har formodentlig haft funktion som overgang mellem kamp og teglmur. I hjørne en indnuret kirkekvadre. (B 13379) Til højre i kampestensmuren er en tilmuret åbning, hvori fandtes en muret bue, formodentlig en åbning fra den indenfor liggende ovn. (Se artiklen Ovnen på Østergaard) Åbning i vesthusets sokkel mellem tilmuret kælderdør og haveterrassen I soklen, lige under stueplanets gulvhøjde o til højre for den tilmurede kælderdør og op mod havetrappen, kunne iagttages enkelte indmurede munkesten (lodrette kopper) < (B 13391) 8

9 > (B 13392) Efter fjernelse af havetrappen blev hér afdækket en indmuring, foret med vandretliggende munkesten på højkant, hvoraf den yderste række sten i begge sider i begge sider skråvendt mod syd. Tilsyneladende uden muret bund og med en overliggende kampesten. Åbningen, der er 30 cm bred og 50 cm høj, er på indersiden tilsyneladende tilmuret uden spor. Der er p.t. ikke foreslået noget formål med indmuringen Nordhusets nordfacade, nyere ændringer: Reparationerne af nordfacaden viser, som ventet, omfattende, sene ændringer vedr. vinduer og døre. Forholdene vedr. kældervinduerne er ikke helt afklarede. Bl.a. mangler dele af kampestensmuren under vindurene. I stedet fandtes ret sene tilmuringer med teglsten. Den eksisterende kælderdør er sent indhugget og har måske erstattet den ældre dør fra bryggerset i nordøst hjørnet, der er tilmuret i 1900-tallet. Sporene på ydersiden af den meget ældre og med kampesten tidligt tilmurede dør ved siden af er p.t. ikke undersøgt. Et af de midterste vinduer viste at have været en tidligere dør, fra det bagved liggende køkkenrum mod nord. Døren har forudsat en trappe på ydersiden, der imidlertid ikke kan ses på noget kendt foto. Det indsatte vindue har en anden højde end de andre vinduer og sidder dørens gamle trækarm hvor den nederste del er savet bort. Indermuren under vinduet består af nyere teglsten, ydermuren var- og er igen opmuret i kampesten. Gennem teglstenene og ydermuren er tidligere ført to forskellige afløb fra en køkkenvask. I murværket findes i øvrigt flere bygningsspor efter tidligere afløb. 9

10 (B 13375) Afløbsrør fra køkkenet i nordhusets vestgavl På Kruses billede 1837, billedet 1853 og postkortfotos o.1900 ses et afløbslignende rør, stikkende ud og ned, hvor der senere ved flere lejligheder er sket en tilmuring med kamp- og teglsten. Der synes ikke i nuværende mur at være spor af røret, der har siddet tæt under køkkenvinduet Folkekøkkenet i nordhusets vestende er sandsynligvis indrettet i forbindelse med de store restaureringsarbejder i midten af 1700-tallet, hvor også køkkengulvets- og ildstedets bærende bjælker er udskiftet. 10

11 Port gennemgang i sydfløjen Port gennemgangen, der synes at være hævet, er belagt med gule gulvsten af forskellig størrelse og fabrikat. Dels gule mursten (21x10 og 23x10 cm), dels kvadratiske klinker på 22x22 cm, stemplet H.H. BYGHOLM TEGLVÆRK og 25x25 cm, stemplet DITHMER. Portens tilmuring ( ) er på gårdsiden fra nord indsænket 60 cm fra ydermuren, men klinkerne rækker ud under tilmuringen til flugt med facaden (Arkitekttegning 1918) Gårdspladsens pikstensbelægning m.m. Gårdspladsen er efter afsluttet murerarbejde afrenset for jord og muraffald. Overfladeniveauet falder en del diagonalt fra sydvesthjørnet mod gennemgangen i norsøsthjørnet. Langs vest- og nordsiden findes en afløbsrende i ca. 60 cm bredde, mod gården afgrænset af kantstillede marksten. Mod østfløjen en afløbsrende op mod de store kampesten, der står ca. 45 cm fra muren. Kampestenene er en gang fjernet på de sidste 2 m hen mod den tilmurede port (foran døren i sydøsthjørnet). Diagonalt over gårdspladsen fra denne dør til en trappe og dør midt på nordhuset var pikstenene belagt med en ca. 100 cm bred cementflade. Cementsporet blev fjernet ved rengøring af gårdspladsen. Afslutning af arbejdet 2003: Alle bygningsspor på gårdsider og yderfacader, såvel de hidtil kendte efter vinduer og døre, som nye spor er markeret med en synlig tilmuring eller med en lav udfalsning, hvorefter gårdsidens mure og dele af ydermurene kalkes. September 2003 mangler endnu istandsættelse af de udadvendte mure fra stilladshøjde til murkrone, kalkning af samme mure, genoførelse af havetrappen, istandsættelse af hovedtrappe og enkelte andre jordnære dele (trappetrin, gennemgang og gårdsplads). Det forventes, at vinduer og døre i løbet af sept.-okt. Gøres færdige. I forbindelse med arbejderne er i efteråret planlagt mindre arkæologiske undersøgelser på gårdspladsen og gennemgangen, under havetrappen og ved hovedtrappen. Dette arbejde er på nuværende tidspunkt ikke igangsat. Gårdspladsens fremtidige niveau og afløb, gennemgangen mod øst, gulvniveau i hjørnebryggers og østhus, evt. kældernedgang samt en evt. fremtidig genetablering af port gennemgangen vil forudsætte kendskab til gårdspladsens grundniveau og opfyldning. Der er løbende taget fotos af det igangværende arbejde og bygningssporene. Billederne registreres og arkiveres i Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, hvor de kan studeres af interesserede. Østergaard. Istandsættelser august-september

12 Vesthus B B B B B B B B B B B B B B B Hagestykker fra fyldlag under havetrappe Vesthus Tilmuret kælderdør nord for hovedtrappe. Murværk repareres Tilmuret kælderdør nord for havetrappe. Murværk er repareret Havetrappe er fjernet + pande Havetrappen fjernet Pande, nærbillede Hagestykkrer med stempel, fra havetrappen (tegning) Hagestykke med stempel, fra havetrappen Gården. Loftventil (nord) til gl. loft, åbnet Gården. Loftventil (nord) til gl. loft, åbnet Gården. Loftventil (syd) til gl. loft, åbnet. Tv. Stolpespor fra tårn /svalegang Gårdsiden med spor efter trappetårn / svalegang (tv.), lille og stort tilmuret vindue og luftventiler under tag (tilmurede) Gårdsiden med spor efter trappetårn / svalegang (tv.), lille og stort tilmuret vindue og luftventiler under tag (tilmurede) Vesthus. Hjørnet mod østhus Vesthus, havestue og 1. sal Bemærkninger: De yderste brædder langs begge ydersider blev taget op for at indsætte spændebolte i murværket. Dokumenterne er rensede og opbevares i Sundsøre Lokalarkiv B B B B B B B B A B B B B Tømret med dokument (o.1800), indskudt som fyld i sprække mellem gulvbrædder og bjælker Dokument fra gulv (o.1800) Sammenrullet dokument fra fulv Sammenrullet dokument gøres fugtig, rulles op, presses og tørres Sammenrullet dokument gøres fugtig, rulles op, presses og tørres Bjælkeenderne i muren er omlagt med birkebark Bjælkeenderne i muren er omlagt med birkebark Vinduesnicherne mod vest er udhugget i muren, i bunden belagt med teglsten Vinduesnicherne mod vest er udhugget i muren, i bunden belagt med teglsten Gulvbrædder, på undersiden beklædt med flere lag papir Gulvbrædder, på undersiden beklædt med flere lag papir Tømrer med tapetstykker fa gulvbræddernes underside (loft i østgang). Her med svensk avis Aftonbladet (1865) 12

13 B Aftonbladet (1865) B B B B B B B To gulvbrædder (loftbrædder i østgangen). Tapet er fjernet fra undersiden Havestuen. Skab indbygget i gl. skorstensrør i den gamle nordmur. Døren beklædt med tapet på inderog yderside Havestuen, skab indbygget i gl. skorstensrør i den gamle nordmue. Døren beklædt med tapet på indesiden Havestuen. Skab indbygget i gl. skorstensrør i den gamle nordmur. Tapet på indersiden Havestuen. Skab indbygget i gl. skorstensrør i den gamle nordmur. Tapet på indersiden Havestuen. Skab indbygget i gl. skorstensrør i den gamle nordmur. Tapet på ydersiden Havestuen. Skab indbygget i gl. skorstensrør i den gamle nordmur. Tapet på ydersiden Sydhus, facaden mod syd B B B Hovedtrappens østside fjernet over granitkvadre Hovedtrappen repareres. Fra syd Hovedtrappen repareres. Fra vest Nordhus B B B B B B B B B B B B 13380A B B B B B B B Bygningsspor nordsiden, med afløbsrør fra 1. sal i muren Bryggersdør / vindue tilmuret Murværk repareres ved de tilmurede bryggersdøre Bryggersdør / vindue med nyt murværk Murværk repareret mellem gl. og ny bryggersdør Bemærkninger: Den nye dør var vist en dobbeltdør (beskrivelsen 1906) Byggespor i mur. Afløb fra køkken, 1. sal Køkkendør fra 1. sal, ændret til vindue. Til venstre afløbshul Nordmur. Vinduesåbninger og dørkarme er repareret Arkitekter ved den reparerede nordmur. (tv. fra Holms Tegnestue, t.h. Bent Friis fra Kulturarvsstyrelsen) Gavlhjørnet mod nord. Kirkekvadre og rulleskifte over kampestenene Nordvesthjørnet. Byggespor. Over hjørnet et stolpehul. I forbindelse med ildstedet i køkken? Tegning af tilmuring, samme sted på indersiden Murspor på nordsiden nær vesthjørnet (stolpehul, til ildsted) (Se Bageovn i nordhusets kælder) (Se Bageovn i nordhusets kælder) Tilmuret kælderdør ved havetrappe + åbning i mur Åbning i mur ved kælderdør, bag havetrappe Nordhus. Bygningsspor nordsiden, med afløbsrør fra 1. sal i muren Nordhus. Mod gården 13

14 Bemærkninger: Tv. dør, ændret til vindue Th. vindue ændret til dør (trappen fjernet) Under tag: luftventiler til kornloft (o.1750) B Nordhusets hjørne mod østhus Østhus B B12350 B B B Sokkelsten under øst-udgangen Arkæolog Jesper Hjermind, Viborg Stidtsmuseum, på arbejde eglstensgulv. Bræddegulm og stolper fjernet Resengårdsten i stolperende Hjørnet mod nordhus, port gennemgang (bryggers) Østhus, 1. sal B B B Bue over tilmuret vindue (syd) Bue over tilmuret vindue (nord, mod hjørnet) Hemmelighed over trappen til 1. sal Borggården, august 2003 før istandsættelser B B B B B B B B14413 B B B B B B B tag (tilmurede) B tag (tilmured) Stolpehul, trappetårn / svalegang Bemærkninger: Skråtstillet, over repos og dør til 1. sal Kældervindue, vest Kældervindue, vest Kældervindue ved trappen (enkelt spor tv. af bue) Kældervindue, vest. Sammenbrudt bjælkebæring under gulv Spor i mur over port th. er åbnet. Rester af bikager Trappetårn / svalegang, sydvesthjørnet Vesthus. Stolpehuller fra trappetårn / svalegang Sydhus. Stolpespor fra trappetårn /svalegang Bemærkninger: Tv. Skråtstillet bjælke over trappe fra gården langs sydhus til repos Stolpehul, trappetårn / svalegang Bemærkninger: Skråtstillet, over repos og dør til 1. sal Stolpehul, trappetårn / svalegang Loftventil (nord til gl. loft åbnet Loftventil (nord) til gl. loft åbnet Loftventil (syd) til gl. loft åbnet. Til venstre. stolpespor fra tårn /svalegang Gårdsiden med spor af trappetårn / svalegang (tv.), lille og stort tilmuret vindue og ludtventiler under Gårdsiden med spor efter trappetårn / svalegang (tv.), lille og stort tilmuret vindue og luftventiler under 14

15 Borggården kalkes, september Vesthus B B B Gården kalkes, september Vesthus Vesthus kalkes. Sokkelsten (kirkekvadre) ved gl. døråbning Vesthus kalkes. Sokkelsten (kirkekvadre) ved gl. døråbning Udstilling. Fase , 2002 og 2003 B B B B B B Søn m.m. fra udskiftning af tagtømmer Tagtømmer, udskiftet fra vesthuset, med mærker Udskiftede håndsmedede murankre Udstilling i havestuen (2003). Tegl Udstilling i havestuen (2003). Tegl Udstilling i havestuen (2003). Tegl 15