Beskæftigelsesplan 2009 Jobcenter Vesthimmerland. Beskæftigelsesplan

Transkript

1 Beskæftigelsesplan

2 Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, dels for den samlede indsats i jobcentret, dels for henholdsvis den statslige og den kommunale del af indsatsen. Beskæftigelsesplan 2009 er således statens og kommunens fælles plan for, hvordan Jobcenter Vesthimmerland vil imødekomme det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer. Hensigten med beskæftigelsesplanen er: Sikre fokus på jobcentrets mål Sikre kobling mellem de politiske mål og den daglige ledelse og indsats i jobcentret Sikre en forventningsafstemning mellem politikere og det udførende led, dvs. at synliggøre statens og kommunalbestyrelsens krav til beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. De beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Vesthimmerland står overfor, tilrettelægges og fastsættes inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt målsætninger besluttet af kommunalbestyrelsen i Vesthimmerlands Kommune. Beskæftigelsesplanens prioriteringer og rammer er drøftet på en fælles temadag mellem beskæftigelsesudvalget og LBR. De to politiske foraer er derfor inddraget på et tidligt tidspunkt og i tæt dialog om prioriteringer og rammer for jobcentrets arbejde i Beskæftigelsesplan 2009 vil indeholde relativt få mål og resultatkrav som vil være omdrejningspunktet for indsatsen. Herudover vil beskæftigelsesplan 2009 ligesom tidligere år blive operationaliseret i en produktionsplan med meget konkrete delmål for de enkelte teams. I forlængelse heraf udarbejdes en opfølgningsmanual, så det sikres, at der via løbende opfølgning på mål og resultatkrav for de enkelte teams holdes ledelsesmæssig fokus samt derigennem skabe muligheden for at indsatsen løbende kan justeres og forbedringsinitiativer iværksættes, hvis der opstår behov herfor. Grundlaget for at udarbejde beskæftigelsesplan 2009 er resultatrevision 2007, analyserapport 2008 samt statistisk materiale fra jobindsats.dk. Kaj Schou Formand for det Lokale Beskæftigelsesråd i Vesthimmerland Kommune Søren P. Johansen Formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland Kommune 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Indholdsfortegnelse...3 Beskæftigelsesplanens opbygning Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer Ungeindsatsen Sygedagpengeområdet Nedbringelse af arbejdskraftreserven Udsatte grupper Strategi og mål for den borgerrettede indsats Kontakten med borgerne Ungeindsatsen Sygedagpengeområdet Nedbringelse af arbejdskraftreserven (Matchgruppe 1-3) Udsatte grupper af ledige Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet Jobformidling Markedsudvidelse Partnerskabsaftaler Virksomhedscentre International rekrutteringsenhed workindenmark Netværkssamarbejde Strategi og mål for at inddrage andre aktører Serviceudbud LVU udbud Hurtig i gang indsatsen Budget for beskæftigelsesindsatsen Den kommunale del af jobcentret Den statslige del af jobcentret

4 Beskæftigelsesplanens opbygning Beskæftigelsesplanen er disponeret som følgende på baggrund af den udmeldte skabelon: 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2. En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3. Strategi og mål for den borgerrettede indsats 4. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats 5. Strategi og mål for at inddrage andre aktører 6. Budget for beskæftigelsesindsatsen I forlængelse af ovennævnte disposition vil der indledningsvis være en kort læsevejledning til de enkelte afsnit. Beskæftigelsesplan 2009 vil i afsnit 1 blive indledt med en kort beskrivelse af ministerens mål. Disse mål er det centrale omdrejningspunkt for beskæftigelsesindsatsen og således retningsgivende for jobcentrets arbejde i det kommende år. I afsnit 2 gives nogle bud på de udfordringer, som vil være omdrejningspunktet for indsatsen i jobcentret i 2009 og årene fremover. I afsnit 3 beskrives jobcentrets mål og strategi for den borgerrettede indsats. I forhold til målene vil der være nogle bud på, hvordan jobcentret vil tilrettelægge indsatsen for at reducere korttidsledighed og nedbringe arbejdskraftreserven samt hvilken strategi der anvendes til at udmønte og tilrettelægge indsatsen for de svagere grupper af ledige - herunder en fortsat styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. I afsnit 4 beskrives jobcentrets mål og strategi for den virksomhedsvendte indsats samt hvordan den virksomhedsvendte indsats udmøntes og tilrettelægges så det sikres, at jobcentret medvirker til, at virksomhederne kan få den ønskede arbejdskraft. I afsnit 5 vil der når den økonomiske ramme bliver udmeldt - være en beskrivelse af de målgrupper der henvises til anden aktør. Dette afsnit vil ikke fremgå af dette udkast, jf. nedenstående. Budget for beskæftigelsesindsatsen vil først fremgå af den endelig plan ultimo 2008 idet det kommunale budget først bliver udmeldt medio oktober og finansieringen af den statslige indsats udmeldes via finansloven. Afsnit 6 vil således ikke fremgå af dette udkast. 4

5 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Ligesom de foregående år har beskæftigelsesministeren for 2009 valgt at udmelde tre landsdækkende indsatsområder og mål for derigennem at sikre, at jobcentrenes indsats bliver så fokuseret som muligt. På baggrund af udviklingen på arbejdsmarkedet og for at sikre kontinuiteten og fokus i jobcentrenes indsats i 2009 har beskæftigelsesministeren valgt at bibeholde de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål vedrørende nedbringelsen af arbejdskraftreserven og nedbringelse af antallet af unge dagpengeog kontanthjælpsmodtagere under 30 år, samt at udmelde et nyt beskæftigelsespolitisk indsatsområde og mål på sygedagpengeområdet. I det følgende laves en kort beskrivelse af de enkelte indsatsområder med tilhørende mål: Indsatsområde 1: Mål: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Den overordnede opgave i forhold til dette indsatsområde er at sikre, at ledige hurtigt finder arbejde og dermed bliver selvforsørgende. Jobcentret vil også i 2009 have megen fokus på, at de ledige, der er umiddelbart arbejdsmarkedsparate og som har kvalifikationer inden for områder med gode eller rigtige gode beskæftigelsesmuligheder kommer direkte i job. Jobcentret vil endvidere have fokus på de ledige i arbejdskraftreserven, der har været ledige i længere tid. For disse ledige kan der være behov for bistand til at søge bredere, hjælp til afklaring af egne kvalifikationer og evt. opkvalificering, der er målrettet beskæftigelse, hvor der er mangel på arbejdskraft. Indsatsområde 2: Mål: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Jobcentret skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. De mange personer på sygedagpenge udgør en potentiel arbejdskraftreserve, hvor en intensiv, hurtig og aktiv indsats i jobcentret vil kunne bidrage til, at flere borgere vender tilbage til arbejdsmarkedet. 5

6 Jobcentret vil således også i 2009 have fokus på den tidlige indsats overfor sygedagpengemodtagere og samtidig gøre en indsats for at få reduceret de langvarige sygedagpengeforløb. Samlet er en målrettet indsats nødvendig for at modvirke, at de syge ender på førtidspension eller på anden måde på kanten af arbejdsmarkedet. Regeringen har samtidig som målsætning, at sygefraværet på landplan skal nedbringes med 20% frem til Indsatsområde 3: Mål: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Vesthimmerlands Kommune har en stor andel af unge, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Og flere undersøgelser viser, at unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. Det er således en særlig udfordring for den beskæftigelsespolitiske indsats at reducere ledigheden blandt de unge, såvel forsikrede som ikke forsikrede. Dette ved bl.a. at sætte fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau. 6

7 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer Indledningsvis skal det konstateres, at ledigheden henover 2007 er faldet så meget, at ledigheden er på et historisk lavt niveau. Ifølge beskæftigelsesregionens prognose for, hvordan ledigheden vil udvikle sig i Nordjylland i 2008, ventes der et mere afdæmpet fald end i Det ventes, at Nordjylland vil have en andel af ledigheden i hele landet på ca. 12%. Det er noget lavere end andelen i 2006, som var på godt 14%. Det ventes også, at Nordjylland vil have en svagere udvikling i arbejdsstyrken end i resten af landet, hvilket vil være med til at påvirke ledigheden i nedadgående retning. Det er således en stor udfordring for jobcentrets indsats i de kommende år at fastholde denne positive udvikling og samtidig understøtte, at situationer, hvor der er risiko for mangel på arbejdskraft løses. I indsatsen fremover er det vigtigt at være opmærksom på, at en større andel af de ledige er længere væk fra arbejdsmarkedet, end det hidtil har været tilfældet. Det stiller jobcentret overfor nogle udfordringer, fordi det i forhold til en større del af de ledige vil være nødvendigt at målrette og differentiere indsatsen, så den passer til den lediges konkrete behov. Samtidig stiller denne situation virksomhederne over for flere udfordringer. Det drejer sig blandt andet om at løse behovet for arbejdskraft med personer, som måske ikke umiddelbart imødekommer virksomhedernes behov for kompetencer, om at fastholde ældre og syge på arbejdspladsen samt rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Den overordnede udfordring i de kommende år vil således være at øge arbejdsstyrken ved at understøtte tilgangen af arbejdsstyrken via forskellige tiltag i jobcentret. På baggrund af ministerens mål samt resultatrevisionen for 2007 gives der i nedenstående nogle bud på de udfordringer, som vil være omdrejningspunktet for indsatsen i Jobcenter Vesthimmerland i De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer vil være: Ungeindsatsen Sygedagpengeområdet Nedbringelse af arbejdskraftreserven Udsatte grupper Ungeindsatsen Vesthimmerlands Kommune har som tidligere nævnt en stor gruppe af unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. 7

8 Det er således en særlig udfordring for den beskæftigelsespolitiske indsats at reducere ledigheden blandt de unge, såvel forsikrede som ikke forsikrede ved bl.a. at sætte fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau. Der er en markant forskel i uddannelsesniveauet mellem de beskæftigede og de ledige og den gruppe, der er udenfor arbejdsstyrken. 1 Samlet set er det dem, der står udenfor arbejdsmarkedet, der har det laveste uddannelsesniveau, efterfulgt af de ledige. Uden for arbejdsstyrken er det helt op til 68 %, der kun har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse, blandt de ledige er det 57 % og blandt de beskæftigede er tallet nede på 28 %. Dette peger på at mere uddannelse, eller i det hele taget uddannelse, fører til en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet Nedenstående er vist to figurer, der illustrerer udviklingen i antal bruttoledige for henholdsvis de årige og de årige i Jobcenter Vesthimmerland fordelt på ydelse fra januar 2007 til maj Udvikling i antal fuldtidsbruttoledige under 25 år opgjort på ydelse Antal fuldtidspersoner jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 DP år DP år KT år KT år Kilde: Af ovenstående figur ses, at udviklingen i antal unge under 24 år på dagpenge over hele perioden har været faldende. I forhold til de årige kontanthjælpsmodtagere fremgår det af figuren, at der fra 2. kvartal 2007 til september 2007 har været et lille fald, hvorefter antallet igen er steget svagt. For gruppen af de årige kontanthjælpsmodtagere har det over hele perioden været et lille fald i antal. Det må således anføres, at antallet af dagpenge- og kontant- 1 f.eks. personer i kommunal aktivering, på sociale pensioner og med en lang række problemer der er alvorligere end almindelig arbejdsløshed, det betyder, at de i social- og arbejdsmarkedssystemet er blevet vurderet som ikke-arbejdsmarkedsparate, hvilket er ensbetydende med en vanskeligere vej tilbage til arbejdsmarkedet end ved almindelig ledighed. 8

9 hjælpsmodtager i aldersgruppen årige har været mere eller mindre konstant over hele perioden. For aldersgruppen de årige har der derimod været et tydeligere fald i antallet af både kontanthjælpsmodtagere, men især dagpengemodtagere. Udvikling i antal fuldtidsbruttoledige mellem år opgjort på ydelse Antal fuldtidsledige jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 DP år KT år Kilde: Det er således en særlig udfordring for den beskæftigelsespolitiske indsats at reducere ledigheden blandt de unge, såvel forsikrede som ikke forsikrede ved bl.a. at sætte fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau Sygedagpengeområdet Der er fortsat megen politisk og administrativ fokus på sygedagpenge-området. Opmærksomheden skyldes i særdeleshed, at udgifterne på området har været stigende gennem de sidste år, ligesom de sygemeldte udgør en væsentlig arbejdskraftreserve. Beskæftigelsesministeriet har som konsekvens af ovenstående udsendt en national handlingsplan på området. Omdrejningspunktet i handlingsplanen er centreret omkring 4 områder: Forebygge sygefravær Fremme en tidlig indsats Fokus på at syge skal være aktive under sygemeldingen Bedre samspil mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Ses der på Jobcenter Vesthimmerlands udvikling i antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed i perioden april 2008 i forhold til april, så har der været en stor stigning i nytilgangen ril sygedagpenge.udviklingen i antallet af sygedag- 9

10 pengemodtagere med et forløb fra 0 til 4 uger er steget med 29,1 % fra april 2007 til april I Nordjylland og hele landet har stigningen været henholdsvis 6,9 % og 5,7 %. Den store stigning i Vesthimmerland viser, at der er en forholdsvis større tilgang af nye sager i Vesthimmerland i forhold til Nordjylland og hele landet. Udvikling i antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed april 2008 i forhold til april ,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0 Vesthimme rland Assens Billund Brøndersle v Faaborg- Midtfyn Halsnæs Jammerbu gt Kertemind e Middelfart Morsø Nordfyns Tønder Nordjylland Danmark 0-4 uger 29,1 20,0-16,9 29,5 19,9 15,3 2,5-10,3-2,3 11,5-3,1-1,6 6,9 5, uger 1,2 2,8-7,9-16,0-12,1-7,1-2,1 7,0-6,5 10,5-6,1-1,5 1,2-1,2 o. 52 uger -27,0 15,1-31,1 21,6 13,0 38,0 14,7 56,4 5,2 90,0 102,8 37,3 27,1 21,9 Kilde: Udviklingen af sygedagpengesager med en varighed mellem 5 og 52 uger er steget med 1,2 % i Vesthimmerland. Det er på samme niveau som udviklingen i Nordjylland generelt. Tallene fra den øvrige del af klyngen viser, at der er meget stor forskel i udviklingen i de enkelte kommuner. Der er altid særlig politisk fokus på antallet af sygedagpengesager over 52 uger. Det skyldes både, at borgerne udgør en potentiel arbejdskraftreserve samt at der ikke er statslig refusion til udgifterne, hvorfor det er en ren kommunal udgift. Fra april 2007 til april 2008 er antallet af sygedagpengesager over 52 uger faldet med 27%. I den sammen periode er antallet i hele Nordjylland steget med 27%, mens stigningen på landsplan er på 21,9%. Tabellen vider desuden, at der er meget stor variation inden for klyngen. Billund har et fald på 31,1% mens Nordfyn har en stigning på 102,8% Nedbringelse af arbejdskraftreserven Jobcenter Vesthimmerland vil i 2009 fortsat have fokus på at nedbringe arbejdskraftreserven det vil sige antallet af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed. 10

11 Arbejdskraftreserven er særlig interessant, når der sættes fokus på mangel på arbejdskraft, og at arbejdsudbuddet skal øges. I nedenstående figur ses den løbende udviklingen i arbejdskraftreserven for Jobcenter Vesthimmerland fordelt på ydelsesgrupper fra december 2006 til marts Udvikling i arbejdskraftreserven opgjort på ydelse - Vesthimmerland December 2006 til marts Antal personer dec-06 mar-07 jun-07 sep-07 dec-07 mar-08 A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Af figuren ses, at der er sket et stort fald i antallet af personer i arbejdskraftreserven fra december 2006 til marts Det største fald ses i 2. kvartal 2007, hvorefter udviklingen stagnere. Udviklingen i 2. halvår 2007 og frem til februar 2008 har været lidt forskelligt for dagpengemodtagerne og kontant- og starthjælpsmodtagerne. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere er fortsat med at falde frem til januar 2008 hvorefter der har været en lille stigning. Antallet af dagpengemodtagere faldt fortsat i 3. kvartal 2007, hvorefter antallet steg i 4. kvartal Fra december til februar var antallet konstant på ca. 150 personer men fra februar til marts har der igen været et fald i arbejdskraftreserven. I nedenstående figur er dagpengemodtagerne i arbejdskraftreserven i februar 2008 i Jobcenter Vesthimmerland fordelt på køn, alder og a-kasse. Her ses det, at kvinderne, til trods for den særdeles positive udvikling, fortsat udgør den største del af arbejdskraftreserven, 60 procent. De over 50-årige udgør 35 procent af den samlede arbejdskraftreserve hvor langt størstedelen er mellem år. Vesthimmerland skiller sig desuden ud ved at have mange i aldersgruppen år. De udgør 33 procent af dagpengemodtagerne i arbejdskraftreserven. Endelig er 69 procent af dagpengemodtagerne arbejdskraftreserven medlemmer af 3F, HK, FOA eller Kristelig. A- kasser der er kendetegnet ved at have mange medlemmer med lidt eller slet ingen uddannelse. 11

12 Jobcenter Vesthimmerland har altså en særlig udfordring i forhold til de ufaglærte mænd og kvinder mellem år og år i den fremtidige nedbringelse af arbejdskraftreserven. Relativ fordeling af arbejdskraftreserven - Dagpenge - Februar 2008 Vesthimmerland 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vesthimmerland 60% 40% 11% 33% 21% 35% 30% 14% 12% 13% Kvinder Mænd Under år år Over 50 å3f HK FOA Kristelig Køn Alder A-kasse I nedenstående figur er kontant- og starthjælpsmodtagerne i arbejdskraftreserven i februar 2008 fordelt på køn, alder og matchkategorisering. Her viser der sig nogle andre udfordringer end for dagpengemodtagerne. Relativ fordeling af arbejdskraftreserven - Kontant- og starthjælp - Februar 2008 Vesthimmerland 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vesthimmerland 75% 25% 46% 29% 11% 14% 6% 26% 54% 14% Kvinder Mænd Under år år Over 50 åmatch 1 Match 2 Match 3 Straksmat Køn Alder Match Også her udgør kvinderne den største andel af arbejdskraftreserven, faktisk hele 75 procent. Men hvor det for dagpengemodtagerne var de over 50-årige, der udgjorde langt den største andel, så er det aldersgruppen under 30-årige for kontant- og starthjælpsmodtagerne, hele 46 procent. Af dem er størstedelen 12

13 mellem år. Desuden er hele 54 procent vurderet i matchkategori 3, hvilket vil sige, at de kun vurderes til delvis at matche arbejdsmarkedets behov. Jobcenter Vesthimmerland har således en særlig udfordring i forhold til unge kvinder på kontanthjælp, der kun vurderes til at matchet arbejdsmarkedets behov delvist. Ovenstående karakteristika af dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagerne i arbejdskraftreserven i Vesthimmerland indikerer, at der fortsat er grupper af arbejdsmarkedsparate ledige, hvor der er behov for at gøre en særlig indsats for at undgå, at de bliver berørt af længerevarende ledighed Udsatte grupper Den lave arbejdsløshed giver en historisk chance for at få de personer, der evt. har svært ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet til netop at komme ud på arbejdsmarkedet og få en fast tilknytning. De udsatte gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet er derfor en af jobcentrets udfordringer også i Definitionen på gruppen af udsatte ledige omfatter de følgende målgrupper: Ikke arbejdsmarkedsparate ledige, i matchgruppe 4 og 5. I denne gruppe vil der være særlig fokus på de personer, der er omfattet af målgruppen En ny chance, idet denne gruppe har været på passiv kontanthjælp i mere end et år. Personer på ledighedsydelse. Denne målgruppe afventer at finde et fleksjob. På trods af den lave ledighed og efterspørgslen efter arbejdskraft, kan det være svært at finde job til denne gruppe, da de ikke har den fulde arbejdsevne. Der findes også blandt forsikrede ledige en gruppe, der ikke ved egen hjælp kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan være personer, der er vurderet at tilhøre matchgruppe 3, eller personer, der er ved at falde ud af dagpengesystemet. Således defineres gruppen af udsatte grupper ledige meget bredt, hvilket betyder, at eksempelvis nogle af de seniorer, der har været ledig i mere end tre måneder og en del af arbejdskraftreserven, også er en del af denne gruppe. 13

14 Udviklingen i antallet i de udsatte grupper af ledige: Periode Arbejdskraftreserven (forsikrede og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, ledige mere end 3 mdr.) mar 07 mar Heraf forsikrede jan 07- jan Heraf arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere jan 07 jan Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) apr 07 apr Ledighedsydelse (fuldtidspersoner) apr 07 apr Som det fremgår af ovenstående tabel, er der sket et markant fald i antallet af ledige i de udsatte grupper fra 2007 til Men på trods af dette fald, er der stadig 535 ledige i målgruppen. Det er især vigtigt at bemærke, at antallet af personer på ledighedsydelse er steget med 10 personer i perioden. I den samme periode er antallet af borgere i fleksjob steget fra 372 til 398 fuldtidspersoner. Der er derfor fortsat nogle særlige udfordringer i at få personer på ledighedsydelse ud i fleksjob. 14

15 3. Strategi og mål for den borgerrettede indsats 3.1 Kontakten med borgerne. I kontakten med borgeren arbejder Jobcenter Vesthimmerland ud fra følgende holdninger: Der skal være en indgang for alle borgere til jobcentret uanset henvendelsesårsag. Borgeren vil normalt være i stand til selv at finde job osv. Arbejdet på jobcentret er derfor som hovedregel organiseret efter princippet om hjælp til selvhjælp. Specielt arbejdet i Jobbutikken, som betjener de arbejdsmarkedsparate ledige, er organiseret efter dette princip. Den enkelte borgeres situation og baggrund skal respekteres samtidig med, at der skal stilles målrettede og meningsfulde krav til den enkelte borger, så vedkommende hurtigst muligt kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Der skal ske en tidlig indsats, så borgeren hurtigst muligt kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Det kan evt. ske gennem virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller brug af voksenlærlingeordningen. Det skal undgås, at der sker en marginalisering af den enkelte eller af grupper af borgere. Jobcentret anvender bl.a. FVU-undervisning i indsatsen med henblik på kompetenceløft og dermed fremme den lediges mulighed for job. Det er vigtigt, at der er en helhed og sammenhæng i opgavevaretagelsen, så borgeren hele tiden kan se den røde tråd i indsatsen. Det tilstræbes, at borgerne oplever indsatsen både fagligt professionelt og individuelt tilpasset den enkeltes behov. I det følgende beskrives Jobcenter Vesthimmerlands mål og strategi for den borgerrettede indsats med udgangspunkt i de førnævnte udfordringer jf. afsnit Ungeindsatsen Vesthimmerland står overfor den udfordring, at der i velfærdsreformen fra 2006 er opsat de klare mål, at 85 % af de unge i 2010, samt 95 % i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det særlige ved denne udfordring er bl.a., at et stort antal af de unge i Vesthimmerland søger ind på en erhvervsuddannelse. Hvilket, sammenholdt med at der generelt på landsplan er et stort frafald fra erhvervsuddannelserne, kommer til at betyde, at der er færre unge under 25 år, der gennemfører en ungdomsuddannelse. På baggrund heraf har Vesthimmerland iværksat Projektet Ungdomsuddannelse til alle. Formålet med dette projekt er, at der initieres et samarbejde, som knytter de relevante lokale aktører sammen i et målrettet, forpligtende og udviklingsorienteret samarbejde med fokus på, at unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette være sig blandt andet gennem at udvikle nye samarbejdsmodeller mellem relevante aktører med henblik på at øge antallet af unge med en ungdomsuddannelse. 15

16 Projektet skal ligeledes ved at arbejde tværgående, inddragende og erfaringsbaseret initiere nye bud på, hvilke handlinger der kan medvirke til at nå målet om ungdomsuddannelse til alle. En analyse gennemført af Jobcenter Vesthimmerland viser, at det er vigtigt både at arbejde med fastholdelse af unge i ungdomsuddannelserne og samtidig sikre attraktive og spændende tilbud til de unge, der ikke umiddelbart har ressourcer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er på baggrund heraf valgt at fokusere på tre overordnede indsatsområder i projekt Ungdomsuddannelse til alle: Fastholdelse i uddannelse: Der skal gives konkrete bud på, hvordan Vesthimmerlands Kommune sammen med sine samarbejdspartnere kan udvikle indsatsen, så unge mellem år, der er i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse, fastholdes i den eller en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Jobs med uddannelsesperspektiv: Der skal gives konkrete bud på, hvordan Vesthimmerlands Kommune sammen med sine samarbejdspartnere kan arbejde med at indføre et uddannelsesperspektiv i de job, unge mellem år har. Udviklingsforløb frem mod kompetencegivende uddannelse: Der skal gives konkrete bud på, hvordan Vesthimmerlands Kommune sammen med sine samarbejdspartnere kan arbejde for, at unge mellem år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse, påbegynder et udviklingsforløb frem mod kompetencegivende uddannelse. Udviklingsforløbet har således til formål indledningsvis at hjælpe de unge til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvor det langsigtede mål med udviklingsforløbet er, at de unge med tiden skal kunne varetage et job med uddannelsesperspektiv eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er således gennem ovenstående tre indsatsområder, at Vesthimmerlands Kommune vil løfte gennemførelsesprocenten for de unge i Vesthimmerland. I 2009 vil jobcentret således prioritere at arbejde aktivt med de aktiviteter, som projektet Ungdomsuddannelse til alle anbefaler. 3.3 Sygedagpengeområdet Jobcentret fortsætter i 2009 med den tidlige indsats i forhold til nye sygemeldte. Dette indebærer afholdelse af informationsmøder og udfærdigelse af opfølgningsplaner så tidligt i sygeforløbet som muligt og gerne inden 4 6 uger fra første fraværsdag. Det er vigtigt så tidligt i forløbet som muligt at fokusere på muligheden for midlertidig eller permanent omplacering i virksomhederne, arbejdsplads- 16

17 indretning og 56-aftaler for at mindske varigheden i sygedagpengesagerne. Udover den tidlige og forebyggende indsats vil Jobcentret i 2009 sætte fokus på: At samarbejdet med A-kasserne skal forbedres. Det viser sig, at dagpengemodtagere fra A-kasserne udgør en uforholdsmæssig høj andel af kommunens sygedagpengesager. Tendensen er, at andelen er stigende i takt med varigheden. Fokus på øget brug af delvis raskmelding. Dette redskab er positivt dels i forhold til at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet og vil ligeledes nedbringe den gennemsnitlige udgift på den enkelte sygedagpengesag. Fokus på den høje andel af selvstændige erhvervsdrivende blandt kommunens sygedagpengesager og afklaring af hvilke initiativer der kan sættes i værk på området. Øget fokus på, at borgeren som sygemeldt er aktiv bl.a. i form af fysisk træning for at formindske sygeperioden. Målet for 2009 i forhold til sygedagpengeområdet vil være 72 helårspersoner over 52 uger og 375 helårspersoner under 52 uger. 3.4 Nedbringelse af arbejdskraftreserven (Matchgruppe 1-3) I forbindelse med nedbringelsen af arbejdskraftreserven vil Jobcenter Vesthimmerland i forhold til dagpengemodtagere have en særlig udfordring i forhold til ufaglærte mænd og kvinder mellem år samt ledige mellem år. I forhold til kontanthjælpsmodtagere vil den særlige udfordring være i forhold til unge kvinder på kontanthjælp, der kun vurderes til at matche arbejdsmarkedets behov delvist. Et mål for 2009 vil være, at nedbringe antallet at ledige, med mere end 3 måneders ledighed med 10 % i forhold til For at opnå dette vil indsatsen i forhold til de arbejdsmarkedsparate ledige være centreret omkring følgende: Hurtig og effektiv indsats Tilbud om opkvalificering Rettidighed i indsatsen Hurtig og effektiv indsats 17

18 Jobcenter Vesthimmerland vil prioritere en hurtig og effektiv rådgivning om arbejde eller uddannelse, for herigennem, at forebygge ledighed og derved også sikre at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed nedbringes. Den hurtige indsats vil finde sted i Jobbutikken, som er jobcentrets hjerte, der møder de ledige, når de kommer for at søge råd og vejledning eller for at tilmelde sig. I Jobbutikken vil der være fokus på at understøtte ledige i selv at finde et job. Således lægges der op til, at alle arbejdsmarkedsparate, så vidt muligt, skal vendes i døren med konkrete jobs i hånden. For ledige kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være arbejdsmarkedsparate, igangsættes via jobklub en hurtig erhvervsrettet indsats primært rettet mod job eller uddannelse på ordinære vilkår. For ledige dagpengemodtagere, der har kvalifikationer indenfor områder med flaskehalse eller andre områder med gode beskæftigelsesmuligheder henvises til konkrete job på det ordinære arbejdsmarked. Dette skal sikres gennem både et tæt og formaliseret samarbejde med a-kasserne, og ved at Jobcentret selv formidler ledige med efterspurgte kvalifikationer. I en situation med lav ledighed og øget fokus på arbejdskraftreserven vil Jobcenter Vesthimmerland iværksætte en ekstraordinær indsats for at understøtte, at flere af de delvis ledige får fuldtids arbejde. I regeringens jobplan bliver reglerne omkring retten til supplerende dagpenge strammet op. Denne stramning understøtter således jobcentrets fokus på formidling af fuldtidsarbejde til de deltidsbeskæftigede. Jobcentret vil i den forbindelse anvende de erfaringer, der kom ud af projekt Deltid til Heltid, der blev gennemført som en forsøgsprojekt i efteråret Tilbud om opkvalificering For de ledige, som efter de første tidlige indsatser, jf. ovenstående, ikke er kommet i beskæftigelse og som dermed er i risiko for langtidsledighed, vil Jobcenter Vesthimmerland tilbyde en målrettet opkvalificering i form af øget brug af de virksomhedsrettede redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud, idet det foruden opkvalificering ligeledes vil bidrage med netværk og kontakter, der kan understøtte den lediges vej tilbage i job. Alternativt vil der, hvis der vurderes behov herfor, blive tilbudt korte opkvalificerende forløb i form af uddannelse og kurser, herunder også særlige tilrettelagte forløb i samarbejde med virksomhederne indenfor brancher, hvor der efterspørges arbejdskraft. Dette vil blive givet enten via en fremrykket indsats tidligt i ledighedsforløbet eller som et ret og pligt tilbud. For andre vil der være behov for et brancheskift. Enten fordi kvalifikationerne ikke efterspørges eller fordi der er høj ledighed indenfor pågældendes fagområde. 18

19 Her vil Jobcenter Vesthimmerland benytte sig af en række indsatser, som vil bero på en vurdering i den konkrete sag. For nogle vil der være behov for at snuse til nye fagområder enten via løntilskud eller praktik. For andre vil uddannelse/opkvalificering indenfor områder med meget gode beskæftigelsesmuligheder eller flaskehalse være en mulighed. Rettidighed i indsatsen I forhold til rettidighed i indsatsen er der en række minimumskrav i lovgivningen der skal opfyldes, bl.a. hvor ofte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler samt tilbud om aktivering. Da rettidighed er meget centralt i jobcentrets arbejde er målet, at der skal være en rettidig kontakt samt rettidig iværksættelse af aktivitet til både forsikrede og ikke forsikrede ledige i 100% af sagerne. I forlængelse af ovenstående rettidighedsmåling skal det bemærkes, at der i forhold til de forsikrede ledige arbejdes ud fra et administrativt mål på 90%, idet målingen ikke tager højde for korte ledighedsforløb, sygdom og udeblivelse fra planlagte samtaler. 3.5 Udsatte grupper af ledige. I sommeren 2008 stopper tilskud fra Beskæftigelsesministeriet til jobcentrets aktiviteter til personer omfattet af Ny chance for alle. Jobcenter Vesthimmerland vil dog fortsat arbejde for at få denne gruppe ud på arbejdsmarkedet eller afklaret til pension. Resultaterne af den tidligere indsats over for denne målgruppe har været særdeles positiv i Vesthimmerland, hvorfor de samme redskaber og metoder fortsat vil blive anvendt fremover. Der skal fortsat være en målsætning om at aktivere 55% af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og 70% af de arbejdsmarkedsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Hvis denne meget høje aktiveringsgrad fortsat skal nås i 2009, er det nødvendig med en meget differentieret aktiveringsvifte. Det er vigtigt at selv mindre meget marginaliserede grupper kan tilbydes aktivering, der er relevant og er med til at flytte dem tættere på arbejdsmarkedet eller evt. afklare til pension. Det meget tætte samarbejde med virksomhederne, i forhold til at opkvalificere ikke arbejdsmarkedsparate ledige, skal fortsætte og udbygges i Som tidligere nævnt, er der nogle særlige udfordringer med at få personer på ledighedsydelse ud i fleksjob. Jobcentret har i 2008 iværksæt en række aktiviteter og nye tiltag for at få personer på ledighedsydelse ud i fleksjob. 19

20 Straks efter at en person er bevilget fleksjob, skal der sammen med borgeren iværksættes en række aktiviteter for at skaffe vedkommende et fleksjob. Hvis det ikke lykkedes at skaffe vedkommende et fleksjob inden for de første uger efter en bevilling om fleksjob, henvises personen til jobcentrets fleksjobklub. Lykkes det ikke ved hjælp af disse tiltag at finde et fleksjob til borgeren på ledighedsydelse, kan denne visiteres til anden aktør. Borgeren vil altid få tilbud om anden aktør efter 6 måneder på ledighedsydelse. Efter 12 måneder har kommunen pligt til at henvise til en anden aktør. Endelig mister kommunen den statslige refusion, hvis en person har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder indenfor 24 måneder. Det er derfor vigtigt både i forhold til den enkelte borger og kommunens økonomi, at personer på ledighedsydelse hurtigst muligt kommer i fleksjob eller får afklaret det videre forløb, hvis det af den ene eller anden grund ikke er muligt for borgeren at komme i fleksjob. I forhold til gruppen af forsikrede ledige, der har været ledig i mere end tre måneder, er strategien over for denne målgruppe beskrevet under afsnittet om nedbringelse af arbejdskraftreserven. Desuden er det vigtigt, at der etableres et meget tæt samarbejde mellem A-kasserne og jobcentret, så der så tidligt som muligt kan iværksættes aktiviteter, der forebygger og forhindrer, at ledige falder ud af dagpengesystemet, fordi de ikke matcher kravene på arbejdsmarkedet. 20

21 4. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats Samarbejdet mellem jobcentret og virksomhederne er et helt centralt omdrejningspunkt for beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vesthimmerland har siden opstart af jobcentret prioriteret indsatsen ud fra følgende strategi: At de virksomhedsrettede aktiveringstilbud- næst efter ordinær arbejde - er den hurtigste vej til selvforsørgelse i forhold til såvel arbejdsmarkedsparate som ikke arbejdsmarkedsparate ledige. Jobcentrets kontakt med virksomhederne er tilrettelagt ud fra en grundlæggende opfattelse af, at kontakten med virksomhederne skal være efter princippet hjælp til selvhjælp. Hvilket betyder, at jobcentret skal understøtte virksomhederne til i så høj grad som muligt selv at kunne håndtere rekrutteringen gennem Jobnet Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet En effektiv beskæftigelsesindsats forudsætter, at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er så gennemsigtig som overhovedet muligt. Jo flere jobannoncer, der lægges ind på Jobnet, jo større mulighed er der for at præsentere ledige for konkrete jobåbninger og på den måde øge muligheden for, at virksomhederne får et tilstrækkeligt antal ansøgere at vælge mellem. Jobcenter Vesthimmerland vil i 2009 prioritere en god og opsøgende virksomhedskontakt ved blandt andet at følge op på ledige ordrer på Jobnet samt tilbyde virksomhederne assistance til at besætte de job, som virksomhederne ikke kan klare selv. Jobcentret vil endvidere medvirke til, at størst mulig andel af de vakante job i Vesthimmerland annonceres i Jobnets jobbank. Jobcentret vil løbende overvåge virksomhedernes rekrutteringsbehov gennem virksomhedsbesøg og i jobannoncer i dagpressen, fagblade, jobbanker på Internettet, etc. og på den baggrund tilbyde virksomheder med rekrutteringsbehov hjælp til at annoncere de vakante job på Jobnet. Virksomhedernes anvendelse af Jobnet kan være en indikator på samspillet mellem jobcentret og virksomhederne. Målet er at den procentvise andel af jobannoncer fra Vesthimmerland på Jobnet skal svare til den procentvise andel af arbejdspladser i Vesthimmerland i forhold til hele regionen. 21

22 4.2. Jobformidling Når virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er eksponeret på Jobnet, er grundlaget for en offensiv jobformidling til stede. Jobcenter Vesthimmerland skelner mellem tre typer jobformidling: Åben formidling virksomhederne lægger selv deres jobannoncer ind i Jobnet evt. med bistand fra en virksomhedskonsulent Halvåben formidling det vil sige en kombination af åben formidling, og at en jobcentermedarbejder står som kontaktperson på jobannoncen. Ud over at være kontaktperson kan jobcentermedarbejderen foretage en sortering af ansøgningerne og aftale tidspunkter for jobsamtaler med jobsøgerne på virksomheden. Halvåben formidling er primært tænkt som en del af partnerskabsaftaler, jf. nedenstående. Lukket formidling jobcentret henviser ledige til en stilling. Lukket formidling tilbydes især virksomheder, som uden held har indrykket en jobannonce i Jobnet, og af samme grund forlænger ansøgningsfristen. Denne formidlingsform vil endvidere gøre det muligt at følge tæt op på, hvis en ledig ikke får jobbet. Jobcentret skal understøtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft ved at tilpasse jobformidlingen efter virksomhedernes ønsker og behov. Der vil blive fulgt op på alle job på Jobnet, der ikke er besat 14 dage efter annonceringen. Virksomhederne vil blive kontaktet for at afklare, hvilke indsats der bør iværksættes for at få jobbet besat. Samtidig skal det undersøges, om jobbet evt. kan besættes med personer, der ikke fuldt ud lever op til virksomhedens krav til kvalifikationer. Det kan evt. ske gennem virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller evt. brug af voksenlærlingeordningen Markedsudvidelse Det er afgørende, at Jobcenter Vesthimmerland løbende tilrettelægger den opsøgende virksomhedskontakt således, at der gennemføres mange førstegangsbesøg. Antal besøg er ikke et mål i sig selv, men et styringsredskab som anvendes til at understøtte målet om øget effekt og samarbejdsgrad. Den opsøgende virksomhedskontakt anvendes endvidere til at så nogle frø, således jobcentret efterfølgende har et grundlag for at kontakte virksomhederne med henblik på øget brug af omvendt formidling. Jobcentret skal opsøge ekspansive virksomheder eller andre interessante virksomheder set fra et beskæftigelsespolitisk synspunkt, som Jobcentret ikke allerede har et formaliseret samarbejde med. Førstegangsbesøg må aldrig blive rituelle, men skal have en reel anledning og et seriøst indhold. Forventningsafstemning er et nøgleord i førstegangsbesøgene. 22

23 Virksomhederne skal have klar besked om, hvad de kan forvente sig. De skal vide, at ikke alle ledige som udgangspunkt er lige motiverede og kvalificerede til jobbet. Jobcentret vil gøre det klart, at formålet med placeringen er at give den ledige en chance på arbejdsmarkedet. Målet for virksomhedsbesøgene er at der skal afholdes mindst 150 førstegangsbesøg i Partnerskabsaftaler Jobcenter Vesthimmerland har etableret et tæt samarbejde med en række udvalgte virksomheder gennem indgåelse af samarbejdsaftaler. Der er tale om samarbejdsaftaler, som skal være til gensidig fordel for henholdsvis virksomheden og jobcentret. Jobcenter Vesthimmerland indgår partnerskabsaftaler med virksomheder, hvor jobcentret tilbyder service i forhold til bl.a. rekruttering, mens virksomhederne til gengæld forpligter sig til at ansætte eksempelvis ledige med andre problemer end ledighed eller f.eks. forebyggelse af sygefravær. Partnerskabsaftalerne er modulopbygget, så de kan tilpasses de enkelte virksomheders behov. Et modul kan omhandle udvidet rekrutteringsservice, et andet kan være forebyggelse og håndtering af sygefravær og et tredje modul ansættelse af ledige med andre problemer end ledighed. Der skal løbende være en vurdering af indholdet af de enkelte partnerskabsaftaler. Således vil jobcentret og virksomheden løbende evaluere udbyttet og samarbejdsformen i partnerskabsaftalerne. Tilgangen til partnerskabsaftalen er fra Jobcentrets side, at aftalen som udgangspunkt skal have et element af hvad kan vi gøre for dig. Hermed bliver strategien, at den service som Jobcentret yder i forhold til den enkelte virksomheden gerne skulle udmunde i et godt funderet samarbejde med virksomheden. Som tidligere nævnt er nogle af de personer, der skal placeres på arbejdsmarkedet ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparat. Jobcentret vil derfor indgå aftale med enkelte virksomheder om et meget tæt samarbejde, hvor personer med behov for arbejdsprøvning eller afklaring kan arbejde i en periode. Disse virksomhedsaftaler er et meget vigtigt redskab i arbejdet på at få den svage gruppe af ledige ud på arbejdsmarkedet. Målet er at Jobcentret i 2009 skal have mindst 60 aktive partnerskabsaftaler og aftaler om virksomhed i virksomheden der modsvarer Jobcentrets aktuelle behov. 23

24 4.5. Virksomhedscentre Som førnævnt er Jobcenter Vesthimmerland af den overbevisning, at opkvalificering og afklaring af den enkelte borger skal ske så tæt på virksomhederne som overhovedet muligt. Jobcenter Vesthimmerland er således i 2008 blevet en del af arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprojekt omkring etablering af virksomhedscentre. Et virksomhedscenter består af en gruppe på mindst fire kontanthjælpsmodtagere, som løser arbejdsopgaver for virksomheden. Arbejdsopgaverne kan være mangeartede, men fælles for dem er, at det er opgaver, som har værdi for både den ledige og virksomheden. Jobcentret har lavet aftale med 6 konkrete virksomheder om i alt 24 faste pladser, hvor kontanthjælpsmodtagere fra matchkategori 3-5 udsluses til forskellige aktiviteter. Omdrejningspunktet er en rummelig virksomhed, hvor en af de ansatte vil indgå i en mentorrolle i forhold til borgeren. Forsøget er opstartet i 2007 og løber indtil august Jobcentret forventer at fortsætte indsatsen udover forsøgsperioden. Mentoruddannelse En af forudsætningerne for dette arbejde er, at jobcentret er i stand til at mobilisere gode ildsjæle på virksomhederne, der vil tage sig af de borgere, der i en kortere eller længere periode skal optrænes til at deltage på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi målrette udbygge og vedligeholde korpset af mentorer på virksomhederne samt udbygge erfaringsgrundlag mellem de allerede uddannede mentorer. Etablering af netværk mellem virksomhedernes mentorer er derfor en højtprioriteret del af indsatsen i International rekrutteringsenhed workindenmark I forbindelse med virksomhedskontakten i 2009 vil jobcentret udbrede kendskabet til de internationale rekrutteringsmuligheder. Det vil bl.a. ske i forhold til jobcenterets opfølgning på ubesatte stillinger. Hvis jobbet ikke kan besættes på ordinære eller særlige vilkår, og arbejdskraften med de pågældende kvalifikationer ikke findes i området, vil virksomheden blive vejledt i mulighederne for at søge arbejdskraften i et andet EU-land. Der åbner den 1. oktober 2008 i henholdsvis København, Odense og Århus internationale rekruteringsenheder. Etableringen af disse enheder er et af de centrale initiativer i Regeringens jobplan, hvor målet er at lette den internationale rekruttering for danske virksomheder, som mangler arbejdskraft. Udover de 3 enheder vil der blive etableret en jobbank, der er skræddersyet til internationale jobopslag samt en CV-bank, hvor virksomheder kan søge udenlandske jobsøgers CV er. Ovenstående initiativer ruller ud under navnet workindenmark. Det skal i den forbindelse bemærkes, at workindenmark er en udvidelse og ikke en erstatning for den indsats, der allerede finde sted i jobcentret. 24

25 4.7 Netværkssamarbejde Arbejdsmarkedet slutter ikke ved kommunen grænsen. Det er derfor nødvendigt at fastholde og udbygge samarbejdet med de omkringliggende jobcentre, for derigennem at skabe mulighed for at udveksle erfaringer vedrørende udviklingen på arbejdsmarkedet og samtidig lave fælles tiltag i forhold til f.eks. forebyggelse af flaskehalsproblemer. Jobcentret har i 2008 et tæt samarbejde mellem de 3 himmerlandske jobcentre. Det betyder bl.a. at jobcentercheferne mødes kvartalsvis for at træffe beslutninger om fælles tiltag. Senest har Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland lavet en fælles voksenlærlingekampagne. Desuden har der været en del idéudvikling vedrørende jobmesser, minijobmesser og speedjobdating. Jobcentret vil også i 2009 prioritere dette samarbejde samt udbygge samarbejdet med jobcentrene fra Aalborg, Jammerbugt, Viborg og Skive. Jobcentret vil også være aktiv i forhold til etablering af netværk med organisationer og andre samarbejdspartnere i Vesthimmerland. Det gælder både arbejdsmarkedets parter samt andre interessenter på beskæftigelsesområdet. Målet er, at jobcentret sammen med øvrige organisationer skal trække på samme hammel for at løse udfordringerne på beskæftigelsesområdet i årene fremover. 5. Strategi og mål for at inddrage andre aktører Målsætningen for den statslige del af Jobcentret i år 2009 er at fastholde det nuværende niveau i anvendelsen af andre aktører. Anvendelsen af andre aktører har været faldende i 2008 i takt med faldet i antallet af ledige. I fastsættelsen af målet for inddragelsen af andre aktører i den statslige del af Jobcenter Vesthimmerland forudsættes det, at de gældende rammeaftaler i forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens serviceudbud forlænges eller at en tilsvarende opgave udliciteres. Baggrunden herfor er, at hovedparten af de fuldtidsledige, der henvises til anden aktør er tilknyttet målgrupperne under serviceudbuddet og at der på nuværende tidspunkt ikke kan henvise flere ledige efter den 1. december På nuværende tidspunkt forventer den statslige del af Jobcenter Vesthimmerland at gøre brug af følgende udbud: Arbejdsmarkedsstyrelsen serviceudbud Beskæftigelsesregionernes LVU udbud Beskæftigelsesregionernes udbud af hurtigt i gang indsatsen 25

26 Jobcenter Vesthimmerland vil løbende i år 2009 føre tilsyn med de valgte aktører, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsynsmodel, med det formål, at: Sikre, at aktørerne leverer de ydelser, som er aftalt i kontrakterne og med den aftalte kvalitet Sikre, at aktørerne i deres beskæftigelsesindsats overholder gældende regler og retningslinjer Sikre, at aktørerne præsterer gode effekter og resultater, herunder kvalitet. 5.1 Serviceudbud Den statslige del af Jobcenter Vesthimmerland har indgået delaftaler med 2 aktører (IKU og Job4gruppen) i henhold til de gældende rammeaftaler i forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens serviceudbud, som løber frem til den 30. november Under serviceudbuddet henviser jobcentret følgende målgrupper: 1. Ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder ledige med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) 2. Ledige ledere, der er fyldt 55 år og andre ledige, der er fyldt 55 år Ledige tilknyttet begge målgrupper henvises til anden aktør i en periode på 52 uger. Ledige i målgruppe 1 henvises til anden aktør efter 6 måneders ledighed, mens ledige i målgruppe 2 henvises efter 4 måneders ledighed. 5.2 LVU udbud Den statslige del af Jobcenter Vesthimmerland har indgået delaftaler med 2 aktører (IKU og Job4gruppen) i henhold til de gældende rammeaftaler i forhold til Beskæftigelsesregionernes LVU udbud, som løber frem til den 28. februar Under LVU udbuddet henviser jobcentret følgende målgrupper: 1. Lvu ere med en særlig udsat arbejdsmarkedssituation, der har behov for en særlig tidlig indsats 2. Alle øvrige Lvu ere Ledige tilknyttet begge målgrupper kan henvises til anden aktør i en periode på 52 uger. Ledige i målgruppe 1 henvises til anden aktør efter 4 måneders ledighed, mens ledige i målgruppe 2 henvises efter 7 måneders ledighed. 5.3 Hurtig i gang indsatsen Beskæftigelsesregionerne har i april måned 2008 offentliggjort en udbudsforretning med Hurtig i gang indsatsen, hvor det forventes at der indgås rammeaftaler, som er gældende fra juni 2008 og frem til 31. juli