FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

Transkript

1 September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats

2 Indhold Forord 3 Metode 4 1. Modelkommuner Ballerup Kommune Skive Kommune Århus Kommune Andre aktørers funktion i de tre kommuner Fælles erfaringer for andre aktører...18 Aktører med en praktisk funktion...20 Aktører med en politisk funktion Førtidspensionister som medarbejdere 33 Om de interviewede virksomheder og førtidspensionister i skånejob Virksomhedernes erfaringer Initiativ og motivation til etablering af jobbet...38 Afklaring forud for og i begyndelsen af skånejobbet...41 Justering af skånejobbet undervejs...46 Virksomhedernes udbytte Førtidspensionisternes erfaringer Motivation...50 Etablering af skånejob...54 Afklaring når jobbet er fundet...56 Justering og opfølgning...59 Udbytte af skånejobbet Anbefalinger Det overordnede, politiske niveau Politisk tilskyndelse, prioritering og strategi Det praktiske niveau

3 FORORD Målsætningen for regeringens handicapstrategi er, at der hvert år er flere personer med et handicap, der kommer i arbejde en stigning på 1 % i andelen af virksomheder, der har personer med handicap ansat. Denne målsætning skal nås bl.a. ved at udbygge mulighederne for, at flere førtidspensionister kommer i beskæftigelse. Enten i ordinær beskæftigelse eller i løntilskudsjob (skånejob). Gennem en årrække har det samlede antal skånejob ligget på ca skånejob, trods en voksende arbejdskraftefterspørgsel. En faldende andel af førtidspensionister er ansat i skånejob, fordi antallet af førtidspensionister er stigende. Årsagen er, at de fleste kommuner aktuelt ikke har en målrettet jobindsats for førtidspensionister. Landsdækkende undersøgelse Førtidspensionister i løntilskudsjob DISCUS, 2006 afdækker førtidspensionisternes erfaringer. Denne undersøgelse tager udgangspunkt i tre kommuner, der alle har gjort en særlig indsats vedrørende skånejob, med gode resultater til følge. Rapporten: beskriver de tre kommuners politiske målsætninger og konkrete initiativer for at fremme jobmulighederne for førtidspensionister. belyser virksomhedernes udbytte af at etablere job til førtidspensionister samt hvilke barrierer, der kan være undervejs og hvordan virksomhederne har overkommet disse. kortlægger processer samt samarbejds- og kontaktflader mellem kommunale myndigheder, private aktører, virksomheder og førtidspensionister, der fører til etablering af skånejobbet, og hvordan disse influerer på etableringen og bevarelsen af skånejobbet. anbefaler tiltag til landets kommuner, der kan fremme jobmulighederne for førtidspensionister. Anbefalingerne retter sig mod hhv. det politiske og det praktiske niveau i kommunerne og kan læses uafhængigt af resten af rapporten, som en form for resumé. Undersøgelsen viser klart, at der er al mulig grund til øge jobmulighederne for førtidspensionister. Etablering af skånejob medvirker til, at der løses vigtige arbejdsopgaver på virksomhederne, at øge førtidspensionisternes livskvalitet og fjerne fokus fra sygdom og funktionsevnenedsættelse - samt at bevare menneskelige og faglige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi vil gerne takke de tre kommuner Århus, Skive og Ballerup samt virksomheder, ansatte i skånejob og andre aktører for deres medvirken i undersøgelsen

4 METODE Undersøgelsesdesign Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med en række parter: Tre kommuner, der har eller har taget særlige initiativer for at etablere skånejob med henblik på at videreformidle deres erfaringer Andre aktører, som har spillet en rolle i etableringen af skånejob eller på anden vis haft indflydelse på initiativer i kommunerne. Virksomheder, hvor der er etableret skånejob Førtidspensionister, der er ansat i skånejob. Undersøgelsen er gennemført ved sneboldmetoden, hvor et interview giver informationer om en anden relevant aktør, som derefter kontaktes for interview. Som udgangspunkt er snebolden startet ved interview med kommunale medarbejdere og ved, at kommunerne har formidlet kontakten til virksomheder og førtidspensionister i skånejob. Så vidt muligt er ledelsen i virksomheden og den førtidspensionist, virksomheden har ansat i skånejob interviewet. Deltagelse har været frivillig, og derfor er der ikke i alle tilfælde overlap mellem virksomhed og førtidspensionist, men alle parter har været orienteret om den anden parts deltagelse. Informationerne fra virksomheder og førtidspensionister er anonymiserede. Snebolden er derefter rullet videre, ved at kommunerne har formidlet kontakten til de andre aktører, de har samarbejdet med i forbindelse med etablering af skånejob. Eller til de aktører, som har søgt indflydelse på kommunens politik på området. Eller ved at virksomheder og førtidspensionister har henvist til andre aktører, som har medvirket ved etablering af skånejobbet, eller som førtidspensionisterne har haft berøring med på anden vis. Udvælgelse af kommuner Der er udvalgt tre kommuner i samråd med Arbejdsmarkedsstyrelsen, der alle har gode resultater med at få borgere i skånejob inden for de seneste år, og hvor der er en vis volumen. Kommunerne er også udvalgt under hensyn til, at de har taget initiativer, der har kunnet bidrage til udvikling af anbefalinger for den lokale indsats. Kommunerne er ikke ideelle kommuner i den forstand, at de hele tiden har gjort alt det rigtige. Kommunerne har også fået erfaringer på området gennem tiltag, som ikke virkede efter hensigten og har desuden af forskellige årsager indstillet eller ændret på initiativer, som faktisk virkede. Flere af kommunerne har også pga. af organisatoriske ændringer i forbindelse med strukturreformen oplevet at stå midt i et vadested, hvilket også har haft indflydelse på indsatsen på området

5 Kommunerne er Århus, der er den kommune i Danmark, som har det højeste antal borgere i skånejob. (412 førtidspensionister i skånejob medio september 2006). Der er i Århus politisk fastlagt måltal for antallet af borgere i skånejob inklusiv en årlig stigningstakst. Der er udvalgt faste samarbejdspartnere (andre aktører samt frivillige organisationer), og der annonceres med job til førtidspensionister. Skive, som har haft en flerårig jobkonsulentindsats målrettet førtidspensionister. Det har resulteret i den største andel førtidspensionister i skånejob i Danmark knapt 8 %. Indsatsen har betydet, at førtidspensionister i Skive Kommune er bekendt med mulighederne for skånejob. Ballerup, som er den kommune i det storkøbenhavnske område med den højeste andel af førtidspensionister i skånejob. I øvrigt den eneste kommune i Storkøbenhavn, der ligger over landsgennemsnittet vedr. andelen af førtidspensionister i skånejob. Her har man bl.a. etableret en pulje til kommunale skånejob med godt resultat DSI er inddraget i undersøgelsen, idet der er afholdt et møde ved undersøgelsens start, hvor problemfelter og synsvinkler er diskuteret. Dataindsamling Dataindsamling er sket på virksomheder (hos ledere og ansatte førtidspensionister), blandt private jobformidlere og rådgivere (frivillige organisationer og andre aktører) samt kommunale aktører i de tre udvalgte kommuner. Der er i alt tale om 67 interview: 12 interview med kommunale aktører. 25 interview på virksomheder primært med ledelsen 20 interview med førtidspensionister i skånejob 10 interview med andre aktører Interview med kommunale aktører Der er foretaget i alt 12 interview i de tre udvalgte kommuner - med beskæftigelsesdelen (herunder de nye jobcentre) samt forvaltninger, der selv arbejder med etablering af skånejob (eksempelvis social-/handicapforvaltninger). Der er foretaget interview på såvel ledende som udførende niveau. Der er desuden interviewet tidligere amtslige, nu kommunale eller regionale aktører, der formidler job. Interview med virksomheder og medarbejdere i skånejob Her interviewes førtidspensionisten i job og personalelederen/driftsleder. Der er interviewet både små og store såvel som private og offentlige virksomheder, virksomheder med sideproduktion samt frivillige organisationer og interesseorganisationer, der har førtidspensionister ansat. Fordelingen af de medvirkende virksomheder stemmer i store træk overens med resultatet af undersøgelsen Førtidspensionister i løntilskudsjob fra Vedr

6 fordeling på hhv. offentlige, private og foreninger mv., er der i denne undersøgelse en lille overvægt af private virksomheder. Dette skyldes, at vi har bedt kommunerne om de nyeste tilkendelser af skånejob, når kommunerne har fundet frem til de medvirkende virksomheder/borgere. Jf. undersøgelsen fra 2006, er der en forholdsvis større del af de nye skånejob, der etableres i private virksomheder. Dette forhold viser sig således også i denne undersøgelse. Interview med andre aktører (rådgivere og jobformidlere) Der er foretaget 10 interview med aktører, der rådgiver om og jobformidler skånejob. En række af aktørerne er som nævnt fundet i løbet af interviewrunden med kommunale medarbejdere, virksomheder og førtidspensionister i skånejob. To af de deltagende andre aktører er også interviewet om deres erfaringer som arbejdsgivere for førtidspensionister i skånejob. Interviewene er bearbejdet og analyseret, og hvor det skønnes relevant, er resultater fra undersøgelse Førtidspensionister i løntilskudsjob fra 2006 inddraget. Udvikling af anbefalinger I rapporten indgår anbefalinger til det lokale arbejde med at øge jobmulighederne for førtidspensionister herunder bl.a. informationsindsats for kommende og nuværende førtidspensionister, kommunalt jobberedskab (i jobcentre og evt. handicapforvaltning o.a.), lokal politisk prioritering (byråd, de nye LBR), samarbejdet med virksomheder, med organisationer, med andre aktører o.a. Om førtidspension og job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob) personer modtager førtidspension, heraf efter Ny lov om førtidspension 1 alder under 30 år år år år år antal På landsplan er knap førtidspensionister ansat i skånejob. 2 Den kommune, hvor førtidspensionisten bor, har ansvaret for oprettelsen af skånejob, men er ikke forpligtet til at anvise skånejob. Kommunens løntilskud til arbejdsgiveren udgør p.t. ca. 22 kr. i timen. I særlige tilfælde kan tilskuddet dog udgøre op til godt 38 kr. i timen. Staten refunderer kommunens udgifter til løntilskud med 50 % Danmarks Statistik , 4. kvartal. Danmarks statistik. 3 Job med løntilskud til førtidspensionister, 3. udgave udgivet af Center for ligebehandling af handicappede

7 1. MODELKOMMUNER De tre modelkommuner er udvalgt blandt de kommuner, som har gjort en særlig indsats på området, og hvor andelen af førtidspensionister i skånejob ligger noget over landsgennemsnittet som medio september 2006 er 2,56 %. 4 Der er ved udvælgelsen desuden taget hensyn til geografisk spredning, kommunestørrelse o.a. For hver af de tre kommuner præsenteres status på skånejobområdet kommunens særlige indsats daglig drift på skånejobområdet brug af andre aktører kommende initiativer kommunens erfaringer. 4 Status for antallet af skånejob og førtidspensionister på landsplan og i de tre kommuner, bygger på kørsler fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase medio september 2006 (DREAM-kørsler) - 7 -

8 1.1 Ballerup Kommune Status 75 førtidspensionister er medio september 2006 i skånejob, hvilket svarer til 3,14 % af alle førtidspensionister i kommunen. Ballerup er den eneste kommune i Storkøbenhavn, som ligger over landsgennemsnittet, hvad angår andelen af førtidspensionister i skånejob af kommunens borgere er førtidspensionister, som dermed udgør 5,59 % af hele befolkningen. 6 Særlig indsats Jobbank Ballerup Kommune har som et frikommuneprojekt haft en jobbank, hvor både virksomheder og førtidspensionister kunne tilmelde sig. De forholdsvis få førtidspensionister, der fandt job via denne bank, var typisk førtidspensionister med en fysisk betinget funktionsnedsættelse og/eller tidligere erfaring fra arbejdsmarkedet. Puljejob Kommunen har tidligere haft en pulje, der sikrede, at kommunale arbejdspladser ikke havde lønudgifter til skånejob de første 3 år af ansættelsesperioden. Socialfondsprojekt vedr. beskæftigelse af sindslidende Ballerup har tidligere i samarbejde med Jobcenter Øst gennemført et projekt, der var målrettet sindslidende. Projektet blev bl.a. finansieret via statslige puljer fra Socialministeriet. Projektet havde flere faser; afklaring af jobønsker sat i forhold til personlige ressourcer og kompetencer/læring i jobsøgning, afsøgning af praktiksteder, praktikplacering og videre til ansættelse i skånejob eller ordinært job. For flere af deltagerne løb antallet af ansøgninger på praktikplads op på ansøgninger. Således lå der et stort formidlingsarbejde i kontakten til praktikstederne, og erfaringen var, at der var megen utryghed og usikkerhed omkring sindslidende. fået midler fra Socialfonden til et projekt, som sigtede på at få sindslidende i beskæftigelse. Erfaringer fra projektet viste, at der var et stort forberedende arbejde for at få denne gruppe ud på arbejdsmarkedet, men at det kan lade sig gøre også i ordinær beskæftigelse. Der var også førtidspensionister med i projektet. 5 DREAM-kørsler i de tre modelkommuner, medio september For alle tre kommuner er der benyttet tal fra Danmarks Statistik,

9 Komjob en tværkommunal formidlingsenhed I 2003 blev Komjob oprettet i et samarbejde mellem 3 kommuner. Komjob var en forsøgsordning etableret under de tre kommuners tværgående koordinationsudvalg som en formidlingsenhed. Projektet havde til formål at samle og specialisere den udadvendte og virksomhedsrettede indsats for bl.a. førtidspensionister, som blev visiteret fra kommunens pensionsafdeling. Komjob informerede om skånejob og afklarede den enkelte førtidspensionist og foretog herunder en vurdering af, hvorvidt den enkelte var i stand til at bestride et skånejob. Komjob har ikke haft en egentlig virksomhedsdatabase, men har foretaget en specifik matchning mellem borger og virksomhed ud fra afklaringssamtalen. Meget få førtidspensionister er blevet visiteret/har fået arbejde via Komjob og projektet har således haft begrænset succes med formidling af skånejob. Komjob er i dag nedlagt som enhed og overflyttet til jobcentret. Uddannelse for udviklingshæmmede unge Udviklingshæmmede tilbydes en 3-årig uddannelse på ungdomsuddannelsescentret Maglemosen. Uddannelsen omfatter teori, forskellige praktikforløb samt generel opkvalificering og fører for langt de fleste kursister til beskæftigelse på beskyttet værksted, men også i enkelte tilfælde til skånejob. Kommunen undersøger i øjeblikket muligheder for uddannelsestilbud til unge med særlige behov jf. ny lov på området. Daglig drift Rollefordeling Tidligere, da pensionsnævnet tildelte førtidspension, blev informationer om, hvilke pensionister, der havde en restarbejdsevne videregivet til sagsbehandlergruppen, som også efterfølgende fandt eventuelle job. Denne praksis er i nogen grad videreført i dag, hvor sagsbehandlere i pensionsafdelingen også matcher førtidspensionister, der ønsker job med mulige arbejdspladser. Det er typisk job på kommunale arbejdspladser, fx gartner- eller pedelopgaver. Snitfladerne mellem pensionsafdelingen og jobcentret, hvor medarbejderne fra Komjob sidder i dag, er endnu ikke fastlagt. Både virksomheder og førtidspensionister kan dog henvende sig på jobcentret vedr. skånejob. Jobkonsulenter afholder informationssamtale med de arbejdsgivere, der er interesserede i at ansætte en førtidspensionist i skånejob og mægler også, hvis der opstår konflikter. Desuden følges der skriftligt op på de eksisterende skånejob en gang om året

10 Brug af andre aktører Ballerup Kommune henviser førtidspensionister til Nextjob, som tilbyder unge og voksne udviklingshæmmede og mennesker med indlæringsvanskeligheder erhvervsafklaring, kompetenceudvikling og jobformidling på det ordinære arbejdsmarked. Nextjob hørte tidligere under Københavns amt, men er i dag en del af Job- & Aktivitetscentret i Gentofte Kommune. Antallet af visiterede fra Ballerup Kommune er faldende, da finansieringen er ændret efter strukturreformen. Kommende initiativer Kommunen har primo 2007 ansøgt Socialministeriet om puljemidler til ansættelse af en medarbejder, der kan yde en målrettet indsats på handicapområdet. Kommunen er i færd med at udarbejde en ny handicappolitik, der skal give større fokus på uddannelse og beskæftigelse af bl.a. førtidspensionister. En del indsatsområder skal udvikles og evt. have tilført flere ressourcer. Bl.a. skal der etableres et tættere samarbejde mellem pensionsafdelingen og jobcentret og aftales forretningsgange på området. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på hele dagtilbudsområdet, herunder uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Projektet er målrettet yngre borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og skal munde ud i tilbud, som kan være supplerende eller alternative til de traditionelle beskyttende værksteder. Tilbudene skal i højere grad relatere sig til det ordinære arbejdsmarked. Kommunen arbejder med et udviklingsprojekt på oprettelse af en bibliotekscafé, der betjenes af udviklingshæmmede unge i skånejob. Kommunens erfaringer På virksomhederne er man ofte reserveret over for at ansætte førtidspensionister med psykiske lidelser, og her er derfor brug for en særlig informationsindsats, da der er mange fordomme og uvidenhed om disse funktionsnedsættelser. Etablering af skånejob til denne gruppe kræver ekstra ressourcer til afklaring, matchning, tæt opfølgning samt en meget god løbende kontakt til virksomhederne. Der er en stigende, men stadig ikke særlig stor, efterspørgsel på job fra førtidspensionister. Økonomien afholder mange førtidspensionister fra at søge støttet beskæftigelse, så der er også førtidspensionister, der på egen hånd søger job uden offentlig støtte, men det er sagsbehandlernes vurdering, at førtidspensionisterne har svært ved at finde den type job

11 1.2 Skive Kommune Status 169 førtidspensionister var medio september 2006 i skånejob, hvilket svarer til 7,95 % af alle førtidspensionister i kommunen. Skive er den kommune i landet, der har den største andel af førtidspensionister i skånejob. Der er 1445 førtidspensionister i kommunen, hvilket svarer til 2,99 % af alle kommunens indbyggere. Særlig indsats Jobkonsulent for skånejobområdet I 1999 iværksatte Skive Kommune projekt Rigtigt arbejde. Projektet var hovedsageligt rettet mod førtidspensionister, for hvem sagsbehandlerne umiddelbart vurderede, at skånejob var en realistisk mulighed. Dvs. førtidspensionister, der kort før eller i projektperioden fik tilkendt pension samt gamle førtidspensionister med en mulig restarbejdsevne. Initiativet til projektet kom fra embedsmandsniveau, idet man oplevede et behov for at forbedre livskvaliteten hvad angår bolig, netværk og arbejde for borgere på førtidspension. Der blev afsat en pulje til at løbe projektet i gang, så virksomhederne det første år ingen lønudgifter havde. En kommunal medarbejder, en skånejobkonsulent, blev frikøbt 30 timer ugentligt til afklaring af førtidspensionister og etablering af skånejob. Borgere blev ved tilkendelse af pension orienteret om muligheden for skånejob og fik tilbud om en samtale med skånejobkonsulenten, som var placeret i pensionsafdelingen og dermed fik bredt kendskab til målgruppen og baggrundsviden om den enkelte førtidspensionist. Efter en eller flere afklaringssamtaler tog skånejobkonsulenten telefonisk kontakt til virksomheder, hvis ikke førtidspensionisten selv havde en virksomhed på hånden. Skånejobkonsulenten tog som regel med på virksomhedsbesøg og til jobsamtale. Desuden adviserede skånejobkonsulenten de relevante fagforeninger om etableringen for at imødegå eventuel modstand fra denne side. Opfølgningen bestod af et årligt besøg på virksomheden og desuden blev både virksomhed og medarbejder informeret om, at de altid kunne henvende sig, hvis der opstod problemer. Denne mulighed havde primært en psykologisk effekt ved at skabe tryghed hos begge parter. I praksis viste det sig at være en overkommelig opgave, da der ikke var mange henvendelser om det. Projektet medvirkede stærkt til, at mængden af skånejob i kommunen på relativt kort tid blev løftet fra 30 til omkring

12 Pulje til fleks- og skånejob på kommunale arbejdspladser En årlig pulje på 1,2 mio. til skånejob og fleksjob på kommunale arbejdspladser blev etableret i forbindelse med projekt Rigtigt arbejde. Den eksisterer fortsat og dækker 100 % af arbejdsgiverandelen i indtil 6 måneder, der regnes for oplæringstid. Den største del af puljen går til fleksjob, men puljen har betydet, at der er oprettet forholdsvis mange skånejob på kommunale arbejdspladser. Daglig drift Rollefordeling I dag er Skive Kommune gået bort fra modellen fra Rigtigt arbejde. I dag ligger opgaven med etablering af skånejob i jobcentret, der er inddelt i 4 teams, der hver især er specialiserede i relation til en bestemt målgruppe, men i øvrigt behandler alle sager fra start til slut. Indsatsen i forbindelse med skånejob er primært responderende, idet ca. 80 % af de førtidspensionister, der i dag henvender sig til kommunen om skånejob, allerede selv har fundet jobbet. Hvis en førtidspensionist henvender sig for at få hjælp til at finde et skånejob, indkalder jobkonsulenten til en samtale om jobinteresser og skånehensyn. Hvis en virksomhed henvender sig, noterer jobkonsulenten forespørgslen på en ordreseddel. Derefter sendes sagerne videre til Virksomhedsteamet, som derefter matcher virksomheder og førtidspensionister. Når førtidspensionist og virksomhed har fundet hinanden enten på egen hånd eller via Virksomhedsteamet tager jobkonsulenten med ud på virksomheden for en endelig aftale om tilskud mm. Typisk har virksomheden allerede fået de relevante oplysninger fra Virksomhedsteamet og meget er aftalt på forhånd. Jobkonsulenten oplyser desuden førtidspensionisten og virksomheden om, at de altid kan henvende sig, hvis der skulle opstå problemer. Samarbejde med andre aktører Andre aktører som Bomi (revacenter), Huset (dagtilbud til mennesker med psykiske lidelser) og Idavang (institution for unge, psykisk handicappede, primært med autisme og Aspergers syndrom) har medvirket til etablering af mange skånejob i kommunen, men der er ikke etableret noget formelt samarbejde udover løbende vidensdeling og erfaringsudveksling. Bomi er med strukturreformen gået fra at være en amtslig til en kommunal institution. Kommende initiativer Der er et nyt embedsmandsinitiativ på vej for at løfte indsatsen med etablering af skånejob i Ny Skive Kommune, evt. i samarbejde med LBR for at inddrage virksomhederne ad den vej. Bl.a. arbejdes der i initiativet med tydeligere at illustrere de økonomiske fordele for kommunen, fordi etableringen af skånejob efter traditionelle økonomiske beregninger kommer til at fremstå som udelukkende en udgift for kommunen til borgere, som allerede er forsørgede (via førtidspensionen)

13 Kommunens erfaringer Når fokus på området formindskes pga. af ændrede økonomiske prioriteringer, stopper eller falder antallet af skånejob. Med andre ord kræver det en kontinuerlig indsats og et ledelsesmæssigt fokus på området blot at fastholde antallet af skånejob. Der er nødvendigt at tænke økonomisk langsigtet, idet etablering af skånejob i første omgang er en udgift for kommunen. Gevinster i form af en øget livskvalitet og dermed færre udgifter til sociale og behandlingsrelaterede udgifter til førtidspensionisterne og deres familier kan først registreres på lang sigt. Ildsjæle, som brænder for sagen og har et godt kendskab til målgruppen, har stor betydning for etablering af skånejob. Det er vigtigt at synliggøre, hvor førtidspensionisterne kan henvende sig på et selvvalgt tidspunkt efter tilkendelsen, hvis de ønsker et skånejob. Efter nogen tid bliver et sådant sted almindeligt kendt blandt førtidspensionister og virksomheder, så de ikke skal bruge ressourcer på at finde frem til den rette enhed

14 1.3 Århus Kommune Status 412 førtidspensionister var medio september 2006 i skånejob, hvilket svarer til 3,42 % af alle førtidspensionister i kommunen. Århus er den af landets kommuner, der har det største antal skånejob. Der er i alt førtidspensionister i kommunen, hvilket svarer til 4,30 % af kommunens borgere. Særlige initiativer Byrådsbeslutning om kvoteskånejob I 1998 blev der indgået aftale om en kvote af skånejob primært til psykisk handicappede. Forslaget kom fra en overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov, som medvirkede ved etablering af Gallo-bevægelsen, og blev støttet af den daværende socialchef. Kvoten betyder, at arbejdsgiverne ingen lønudgifter har. Der afsættes midler til 92 fuldtidsstillinger på årsbasis, hvilket betyder, at der oprettes en del flere skånejob. Kriterierne for at oprette kvoteskånejob er: Oprettelse på kulturelle eller sociale organisationer Virksomheden har intet personalebudget, dvs. drives primært med frivillig arbejdskraft Virksomheden har ingen indtægt Skånejobbene er hovedsageligt til førtidspensionister med psykiske lidelser. Kvoteskånejobs oprettes fx i Gallo-gruppen, i kulturelle organisationer, i Blå Kors samt på div. museer og væresteder. Gallo har den største kvote på 35 fuldtidsskånejob, som de selv administrerer, dvs. udbyder og besætter. Kvoten blev meldt ud ved oprettelsen, og der oplyses løbende om den i 3. halvleg, en kvartalslig informationsavis til alle kommunens borgere over 60 år samt til førtidspensionister i kommunen. Kvoten er almindelig kendt hos de relevante organisationer, og der er løbende forespørgsler fra organisationer, om de kan komme i betragtning til at oprette et kvoteskånejob. Et varierende antal organisationer har kvoteskånejob, p.t organisationer. Nogle af disse har haft kvoteskånejob lige fra starten, mens andre er forholdsvis nye. En kommunal medarbejder rådgiver/vejleder nye organisationer, hvis de har administrative spørgsmål fx vedr. refusionsbegæring. Som regel rækker en kort telefonisk vejledning

15 Budgetmål for forvaltningen Fra ca til 2007 var et af de årlige budgetmål en årlig stigning i antallet af skånejob med 5 % om året. Målet var et ud af mål i beskæftigelsesindsatsen. Dette budgetmål blev finansieret via en pulje på 3-4 mill. kr. til den kommunale udgift ved etablering af skånejob (lønrefusionen til arbejdsgiverne). Midlerne er overflyttet fra puljen til særlig social indsats fx til herberger o.a. Målene var kendt af chefgruppen, og der blev årligt fulgt op på målene. Andre initiativer i kommunen Koordinationsudvalget støttede i projekt Nyt liv vedr. jobskabelse for ledige med særlige problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet. Målgruppen var personer med tilknytning til institutioner for sent udviklede o.lign. Heraf kom enkelte i skånejob. Kantinedrift på SoSu-Skolen samt i Lokalpsykiatri Syd med næsten udelukkende medarbejdere i fleks- eller skånejob. Der er planer om at overføre dette koncept til flere kantiner i lokalpsykiatrien. Daglig drift Løbende status på skånejob Kommunen har siden 1998 udarbejdet en ugentlig status på skånejobsområdet på grundlag af en database med informationer om alle skånejob. Databasen er blevet udviklet efterhånden som administrativt personale og politiske beslutningstagere har efterspurgt data for at kvalificere beslutningsgrundlag. Status bruges bl.a. til at følge udviklingen på området, til budgetlægning og fordeling af ressourcer. Informationerne i databasen skal på sigt indarbejdes i en overordnet registrering. Rollefordeling Tidligere har sagsbehandlere i hhv. pensions- og revalideringsafdelingerne på hvert af de fire arbejdsmarkedscentre i kommunen samt jobkonsulenter i kommunens jobenhed Arbejdsmarkedsnetværk stået for etableringen af skånejob. Sagsbehandlerne i arbejdsmarkedscentrene udførte de administrative opgaver i forbindelse med etablering af skånejob, når førtidspensionister selv havde fundet et muligt job. Bl.a. blev der udarbejdet opgavebeskrivelser, fastsat løn mv. De førtidspensionister, som henvendte sig for at få hjælp til at finde et skånejob, blev henvist til andre aktører - Jobcenter Marselisborg eller Gallojob. Sagsbehandlerne tog sig i øvrigt af henvendelser fra førtidspensionister og virksomheder vedr. fx hjælpemidler, kursusdeltagelse og justeringer i arbejdstid. I enkelte tilfælde tog sagsbehandlerne med ud på virksomhederne, men kun, hvis medarbejderen i skånejob eller virksomheden selv ønskede det ved den årlige skriftlige opfølgning. I dag tager sagsbehandlerne en første afklarende samtale med førtidspensionisterne på de lokale centre, hvorefter alle førtidspensionister både de, der selv har fundet skånejob og de, som ønsker hjælp til at finde job - visiteres videre til kommunens centrale jobcenter, hvor en enkelt medarbejder tager sig af alt vedr

16 etablering og godkendelse af evt. senere justeringer. Sagsbehandlerne på de lokale jobcentre administrerer fremover alene refusionen og tager sig af den årlige opfølgning. Information til førtidspensionister I hvert nummer af avisen til alle pensionister og førtidspensionister i Århus, 3. halvleg, informeres og annonceres skånejob via kvoten, ligesom der også er artikler, som beskriver konkrete skånejob og portrætterer førtidspensionister i skånejob. Brug af andre aktører Aftale med Jobcenter Marselisborg I 2004 og 2005 havde kommunen en aftale med en statslig formidlingsenhed JCMB. Aftalen var delvis finansieret af kommunen og delvist medfinansieret af statslige projektmidler til JCMB. Aftalen var, at JCMB kunne etablere op til 60 skånejob årligt. Sagsbehandlere på arbejdsmarkedscentrene henviste førtidspensionister, der ønskede skånejob til JCMB. Afklaring Der har været forsøg med afklaring, fx via kurser for førtidspensionister hos Huset Venture (selvejende virksomhed, der hovedsageligt beskæftiger medarbejdere med funktionsnedsættelser og bl.a. har kursusvirksomhed) og NBTV (medie- og kursusvirksomhed). Gallojob har i et forsøgsprojekt etableret fleks- og skånejob til psykiatribrugere. Kommende initiativer Kommunen udgiver en ny informationspjece til førtidspensionisterne om skånejob. Pjecen skal tydeliggøre mulighederne for førtidspensionisterne for at få hjælp til afklaring af økonomi, jobmuligheder mm. Kommunen har i 2007 indgået en rammekontrakt med 2 leverandører om etablering af job med løntilskud til førtidspensionister. Den forventes at omhandle i alt ca. 40 førtidspensionister i løbet af 1½ år. Kommunens erfaringer Intern information og opfølgning overfor chefgruppen på målsætningen om etablering af skånejob, samt til sagsbehandlerniveauet om mål og midler medvirker til bedre resultater. Informationer til førtidspensionister vedr. muligheden for skånejob kan med fordel ske i samarbejde med socialforvaltningen, hjemmeplejen, lokalpsykiatriens bostøtter, kommunens aktivitetscentre og andre, der i forvejen er i kontakt med førtidspensionisterne. Flere af lokalpsykiatriens bostøtter støtter psykiatribrugere i at finde job og giver efterfølgende sparring, hvis der opstår problemer på arbejdspladsen eller i hverdagen, som havde indflydelse på jobbet

17 Et stigende antal førtidspensionister, som har fået bevilget pension efter den nye ordning pr. 1. januar 2003 henvender sig til deres sagsbehandler for at få information om, hvor meget de må arbejde i ordinære deltidsjob

18 1.4 Andre aktørers funktion i de tre kommuner I dette afsnit præsenteres ti centrale aktører, der i forskellige sammenhænge og på forskellige måder spiller en væsentlig rolle i de tre udvalgte kommuners indsats med at etablere løntilskudsjob til førtidspensionister. Syv af disse aktører har en praktisk funktion, idet de medvirker ved etableringen af skånejob. Blandt disse er både officielle aktører, der har modtaget bevillinger fra den respektive kommune, men også aktører med en mere uofficiel funktion, hvortil kommunen fx fra tid til anden henviser førtidspensionister i forbindelse med løntilskudsjob. To af aktørerne har betydning for skånejobetableringen i Ballerup Kommune, to i Skive Kommune og tre i Århus Kommune. Flere af aktørerne knytter sig ikke til en bestemt kommune, men spreder sig ud over et større område. De tre øvrige aktører, har en politisk funktion, idet de ad forskellige politiske veje søger at påvirke kommunernes aktiviteter på området. Fælles erfaringer for andre aktører Først beskrives kort aktørernes fælles erfaringer med etablering af skånejob inden for emnerne: Motivation Afklaring Etablering Justering/opfølgning Gevinster. Motivation Motivationen til et skånejob er sjældent udelukkende økonomisk betinget, hverken hos virksomheden eller førtidspensionisten. Virksomhederne viser stor interesse for at tage et socialt ansvar, og de strækker sig ofte langt for at bevare et skånejob, når de først har sagt ja til, at det etableres hos dem (se senere i afsnittet Virksomhedernes erfaringer). Der er flest jobåbninger på små og mellemstore virksomheder. Virksomhedernes interesse for at etablere skånejob er stigende og hænger sandsynligvis sammen med en stigende mangel på arbejdskraft. Førtidspensionisterne motivation er varierende, men er oftest et ønske om at være aktiv og indgå i en normal arbejdssammenhæng (se senere i afsnittet Førtidspensionisternes erfaringer)

19 Afklaring Det er essentielt med en grundig afklaringsproces: Førtidspensionisterne skal være afklarede, når det gælder egen arbejdsevne, mulige opgaver og arbejdstid o.a. Generelt set har førtidspensionisterne realistiske forventninger til egen arbejdsevne, og til hvad det indebærer at være i et skånejob. Dog overvurderer en del af dem den realistiske arbejdstid. Intensiveringen og graden af afklaring afhænger helt og holdent af den enkelte førtidspensionist, og hvad årsagen til førtidspensionen er. Virksomhederne skal bl.a. være afklarede i forhold til mulige arbejdsopgaver, opbakning fra medarbejdere og afsætning af ressourcer til oplæring. Det er vigtigt, at kollegerne er orienterede om og indforståede med, at der ansættes en førtidspensionist i skånejob på arbejdspladsen. En grundig afklaring sparer tid og ressourcer for begge parter og giver basis for et holdbart skånejob. Udarbejdelsen af en konkret og detaljeret arbejdsbeskrivelse indgår ofte i afklaringsprocessen for begge parter. Der skal være tale om reelle arbejdsopgaver, ellers giver skånejobbet ikke mening, hverken for virksomheden eller førtidspensionisten. Etablering Førtidspensionister med psykiske lidelser og/eller yngre førtidspensionister uden arbejdserfaring er dem, der oftest har brug for hjælp til at etablere et skånejob. Førtidspensionister med uddannelseserfaring, eller som har arbejdserfaring fra før de fik pension, er i højere grad i stand til selv at finde et skånejob. De har ofte større fokus på de faglige udfordringer og økonomiske vilkår i skånejobbet end de førtidspensionister, som ikke har erfaring fra ordinære job. Det er vigtigt at begynde forsigtigt ud i skånejobbet. Hellere et lidt for lavt timeantal og lidt for lette arbejdsopgaver i begyndelsen og så senere justere op, hvis det viser sig at være en mulighed. Justering og opfølgning De tre første måneder i skånejobbet er den kritiske fase, hvor en hotline eller tæt opfølgning for at justere skånejobbet kan være nødvendig for at bevare jobbet. Dette giver også en tryghed både hos førtidspensionisten og arbejdsgiveren. Det er vigtigt, at eventuelle problemer bliver løst, før de vokser sig store. Gevinster Generelt oplever førtidspensionister i skånejob, at jobbet forøger deres livskvalitet. De fleste førtidspensionister bliver længe i jobbet, når det er etableret. Ellers skifter de til et andet skånejob

20 Når en virksomhed har haft positive erfaringer med at have en medarbejder i skånejob, ønsker de langt oftest en ny medarbejder til skånejobbet, hvis det bliver ledigt. Aktører med en praktisk funktion I dette afsnit beskrives syv aktører, der på forskellig vis er tilknyttet de tre kommuner. Aktørerne er beliggende i de tre kommuner og/eller har en eller anden form for driftsaftale med den respektive kommune om etablering af skånejobs. Fælles for aktørerne er, at de besidder specialekspertise omkring førtidspensionister i beskæftigelse, og at de har et stort netværk inden for området. Flere af dem beskæftiger også selv medarbejdere i fleks- eller skånejobs. De syv medvirkende aktører er ikke de eneste aktører i de tre kommuner, der beskæftiger sig med etablering af skånejobs; men de er valgt, da de på forskellig vis har en væsentlig rolle i de tre kommuner med etablering af skånejobs. De syv aktører beskæftiger sig også med andre målgrupper end førtidspensionister som fx personer godkendt til fleksjob samt forskellige typer uddannelses- og afklaringsforløb for forskellige grupper. For hver aktør beskrives: Tilknytning til kommunen Formål og funktion Særlige erfaringer. Det gode arbejdsliv beliggende på Frederiksberg Tilknytning til Ballerup kommune Det gode arbejdsliv har en samarbejdsaftale med Ballerup om henvisning af førtidspensionister. Aftalen omfatter ikke et fast antal borgere. De henviste er som oftest borgere med psykiske lidelser eller udviklingshæmmede borgere, der ønsker skånejob. Der sker også henvisninger fra andre københavnske kommuner. Formål og funktion Det gode arbejdsliv er et privatejet firma, der blev etableret for 5-6 år siden med det formål at servicere amt og kommuner med etablering af skåne- og fleksjob. På årsbasis bliver der henvist omkring i alt førtidspensionister fra de københavnske kommuner. Det sker både fra jobcentre og pensionsafdelinger alt afhængigt af, hvorledes strukturen omkring førtidspensionister er skruet sammen i de respektive kommuner. Der foretages en individuel matchning mellem borger og virksomhed. Det gode arbejdsliv har ikke en jobdatabase, men via de mange kontakter til virksomhederne kan der forholdsvis hurtigt findes et skånejob til en borger, når behovet opstår. Virksomheder henvender sig også selv, når de ønsker en person ansat i skånejob

21 Skånejobbet indledes oftest med 1-3 måneders praktik, så borger og virksomhed kan se hinanden an. Herefter begynder selve ansættelsesforholdet. I samarbejde med borger og virksomheden aftales løn- og ansættelsesvilkår, så der er fuld afklaring omkring de betingelser, den enkelte førtidspensionist skal arbejde under. Der udarbejdes en detaljeret arbejdsbeskrivelse med det formål, at borgernes skånebehov bliver tilgodeset og beskrevet. Typisk er der tale om daglige, faste serviceprægede rutineopgaver, men dette afhænger af borgerens eventuelle tidligere erhvervserfaring og uddannelse. Arbejdstiden ligger fra 7 timer om ugen og op til fuld tid, oftest omkring timer om ugen. Opfølgning på den enkelte borger er ligeledes meget individuel. Oftest er der jævnlig opfølgning de første 1-3 måneder efter ansættelsen, men opfølgning gennem længere tid kan også forekomme. Dette aftales med kommunen fra sag til sag. Borgere og arbejdsgivere kontakter selv Det gode arbejdsliv fra tid til anden vedrørende råd og vejledning. Der er jævnlig kontakt mellem Det gode arbejdsliv og kommunen under etablering af skånejobbet. Efter etableringen rapporteres der hver 3. måned tilbage til kommunen om skånejobbets forløb. Ved større ændringer i skånejobbets arbejdsopgaver og timeantal sker dette i samarbejde mellem Det gode arbejdsliv og kommunen. Særlige erfaringer Det er essentielt med den individuelle matchning mellem førtidspensionist og virksomhed. Førtidspensionisterne har oftest realistiske ønsker og forventninger til det at komme i skånejob. Men der er behov for en intensiv afklaring hen mod etablering af skånejobbet, og dette kræver en god portion psykosocial indsigt i den enkelte situation og historie. Når borgerne er blevet ansat i skånejob, bliver de fleste i jobbene i lang tid. Virksomhederne har ofte mest brug for at få udført opgaver, der ikke er råd til at ansætte en ordinært beskæftiget til, hvorfor et skånejob er en oplagt mulighed. Virksomhederne vil gerne være sociale og rummelige, men det skal kunne betale sig. Gennem ansættelsen sker der gradvist en læringsproces hos virksomheden om det at have en person ansat uden fuld arbejdsevne, og hvilke krav det stiller til arbejdsplads og medarbejdere. Denne læring har vist sig at være gavnlig for virksomheden ifht. de øvrige ansattes behov. NextJob beliggende i Gentofte Tilknytning til Ballerup kommune Nextjob har, gennem de 7 år projektet har kørt, haft rigtig mange førtidspensionister visiteret fra Ballerup Kommune - i afklaring, praktik og løntilskudsjob

22 Formål og funktion Nextjob er et projekt, der tidligere hørte under Københavns Amt, men nu er administrativt underlagt Gentofte Kommune. Projektet blev etableret i 2000 som et tilbud til unge og voksne udviklingshæmmede samt mennesker med indlæringsvanskeligheder om erhvervsafklaring, kompetenceudvikling og jobformidling på det ordinære arbejdsmarked. Målet er, at kursisterne, om muligt, bliver ansat i fleksjob eller skånejob på det ordinære arbejdsmarked. I praksis fungerer projektet sådan, at den enkelte førtidspensionist selv vælger at søge en plads hos Nextjob evt. efter opfordring fra sagsbehandler, hjemmevejleder, netværk eller andet. Herefter foretages der en afklarende samtale, hvor der vurderes på ansøgers motivation, muligheder og forventninger. Udfaldet kan enten være anbefaling til beskyttet værksted eller afklaringsforløb mhp. efterfølgende fleksjob eller skånejob. Projektet har indtil videre haft kursister hvert år. Hvor Amtet tidligere har betalt halvdelen af projektydelsen, skal kommunerne i dag betale hele ydelsen. Det vides endnu ikke, hvilken betydning dette får for projektet i det lange løb, og specifikt hvor mange kommuner, der vil benytte Nextjob til etablering af løntilskudsjob for førtidspensionister. Kursisterne på Nextjob gennemgår et intensivt forløb med afklaring til arbejdsmarkedet bl.a. i samarbejde med Teknisk Skole og et specialundervisningscenter for voksne. I forløbet indgår virksomhedsbesøg, virksomhedspraktik i to omgange samt efterfølgende etablering af job med løntilskud. Nextjob følger tæt op på hver enkelt kursist i job, og virksomhederne kan kontakte Nextjob når som helst, hvis der opstår problemer. Særlige erfaringer For denne målgruppe er det vigtigt, at førtidspensionisterne er reelt motiverede for et løntilskudsjob. Nextjob anbefaler dem at arbejde højst 4-5 timer om dagen med en ugentlig fridag. Erfaringen er, at dette for de fleste er den højest overkommelige arbejdstid, hvis der også skal være plads til private anliggender og aktiviteter. Nextjob har mærket en større villighed fra virksomhederne til at tage førtidspensionister ind, dels begrundet i ønsket om at tage et socialt ansvar samt manglen på arbejdskraft. For virksomhederne er det vigtigt, at Nextjob informerer grundigt og laver tæt opfølgning under hele processen, og at konsulenterne i Nextjob er til rådighed, hvis der skulle opstå problemer. Dette er med til at give en tryghed for nye virksomheder til at forsøge med en ansættelse. Virksomhederne giver god plads og er meget rummelige, når de går ind i en ansættelse. Det er meget vigtigt, at førtidspensionisterne overholder aftaler om mødetid samt er mødestabile. Ligeledes finder Nextjob det vigtigt, at der er enighed blandt medarbejderne om at få en person fra denne målgruppe ind i virksomheden

23 Huset - beliggende i Skive Tilknytning til Skive Kommune Efter gode resultater med projekt Udslusning til Job i perioden blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Huset og en række kommuner bl.a. om jobskabelse for førtidspensionister med psykiske lidelser. 1. januar 2007 er Huset overgået fra Viborg Amt til Skive Kommune. Jobkonsulenten på Huset finder fortsat job til de tungeste brugere. Formål og funktion Huset er et dagtilbud til mennesker med psykiske lidelser. Der er primo 2007 tilknyttet 23 brugere, heraf 7 førtidspensionister. Selvom mange af brugerne er meget skrøbelige og kræver opbakning og støtte, kommer en del af dem i flekseller skånejob. Jobkonsulenten, der er ansat i Huset, har mange års erfaring inden for behandlingspsykiatrien som plejehjemsassistent og som merkonom i personaleadministration. Han har arbejdet med etablering af job til førtidspensionister siden midten af 90 erne og har et stort kontaktnet på de lokale virksomheder. Etableringen af skånejob kom i gang, da Huset oplevede, at mange brugere ikke fik tilstrækkelig hjælp fra de kommunale jobkonsulenter til at finde job og til at løse de problemer, der opstod undervejs. Jobkonsulenten arbejder tæt sammen med behandlingssystemet, sine kolleger i Huset, kommunens sagsbehandlere og virksomhederne. Han deltager bl.a. i møder med behandlere, tager på besøg hos førtidspensionisterne og hjælper også med problemer, der omhandler førtidspensionisternes dagligdag. Problemer, som ligger ud over selve etableringen af skånejob (fx styring af førtidspensionistens økonomi, korrekt medicinering, samtaler med psykiater etc.), men som alligevel har betydning for, om førtidspensionisten kommer i job. Desuden tager han med førtidspensionisten til samtale på virksomheden og har på forhånd aftalt med vedkommende, hvilke informationer, virksomheden skal have under samtalen, og hvem der giver informationen. Dette kan forberedes med imaginære ansættelsessamtaler mellem førtidspensionisten og jobkonsulenten. Efter etableringen af skånejobbet er jobkonsulenten altid til disposition for både medarbejderen i skånejob og virksomheden og kan rykke ud inden for 24 timer, hvis der opstår problemer. Han har et indgående kendskab til de forskellige psykiske lidelser og ved, hvilke vanskeligheder, der kan opstå. Særlige erfaringer 7 Det er en fordel, at jobkonsulenten har specialviden om målgruppen og om psykiske lidelser. Det letter afklaringen af den enkelte førtidspensionist og virksomheden samt samarbejdet med psykiatrifagligt personale, som kan være nødvendigt ved afklaringen. 7 Se desuden Sindslidende og arbejdsmarkedet

24 Der er stor interesse blandt førtidspensionister med psykiske lidelser for at komme i job, men mange af dem har svært ved at sælge sig selv til en arbejdsgiver. Et job har stor positiv indflydelse på førtidspensionisternes helbred og kan i mange tilfælde ses som en del af behandlingen for førtidspensionister med psykiske lidelser. Der er brug for løbende, tæt opfølgning, så både problemer på jobbet og i andre sammenhænge i medarbejderens tilværelse løses, før de vokser sig store. Det giver både medarbejderen i skånejob og virksomheden tryghed. Jobkonsulenten skal oftest fungere som en tovholder på det enkelte skånejob og stå til rådighed til akut problemløsning. Idavang - beliggende i Skive Tilknytning til Skive Kommune Idavang ligger i Skive Kommune, og der visiteres løbende borgere fra kommunen til institutionen. Formål og funktion Idavang er en regional, tidligere amtslig, institution for unge psykisk handicappede, primært med autisme og Aspergers syndrom. Institutionen har til formål at give brugerne træning i sociale og faglige færdigheder og eventuelt finde egnede skånejobs efterfølgende. Der er omkring 66 brugere, hvoraf 20 er i skånejob og 5 andre i praktik. Det første skånejob blev etableret tilbage i 1993 af den jobkonsulent, som stadig etablerer og følger op på alle skånejob. Jobkonsulenten har en bred faglig erfaring og et stort kontaktnet blandt de lokale virksomheder. Første skridt mod et skånejob er en intensiv afklaringsproces både på det faglige og personlige plan med de unge, som ønsker job. Når jobkonsulenten har lært den enkelte bruger godt at kende, foretager konsulenten et uanmeldt besøg til en virksomhed, hvor han altid ser hele virksomheden. Jobkonsulenten præsenterer i første omgang hele brugergruppen, ikke den enkelte unge og tilbyder altid at deltage i et møde med kollegerne for at forberede dem og besvare deres eventuelle spørgsmål. Derefter iværksættes i første omgang en 3 måneders praktik. Jobkonsulenten er med på jobbet de første dage eller uger, så længe det skønnes nødvendigt - og trækker sig så gradvist tilbage. Derefter følger jobkonsulenten op mindst en gang om ugen, oftest ved et uanmeldt besøg på virksomheden. Ved opfølgningen er der fokus på selve ansættelsesforholdet, men konsulentens rolle er også at se, hvordan medarbejderen i skånejob klarer sig socialt på arbejdspladsen. Jobkonsulenten opfatter sig selv som de unges talsmand på virksomheden, fordi de ikke kan selv og i det hele taget har svært ved at begå sig socialt. Han er desuden mellemmand, når der skal gives besked fra virksomheden til medarbejderens familie eller bosted om fx ferier

25 Skånejobbene består oftest af ufaglært arbejde som fx rengøring, kantineopgaver, gartneropgaver o. lign. Timetallet ligger omkring timer pr. uge. Særlige erfaringer Det er vigtigt, at jobkonsulenten har et indgående kendskab og en stor viden om målgruppen. Dermed er det muligt at undgå vanskeligheder ved at forberede både virksomheden og førtidspensionisten. Den tid, der bruges i starten på afklaring, er godt givet ud, fordi der ikke er noget tilbageløb. Enkelte af brugerne har haft deres skånejob i over 10 år. Jobkonsulenten kontakter virksomheden ved at møde op uanmeldt, se hele virksomheden og prøve arbejdsprocesserne igennem, inden jobbet etableres for at kunne ruste brugerne bedst muligt til skånejobbet. I starten tager jobkonsulenten med på job, så længe det er nødvendigt, og altid hele dagen den første dag/uge - men står ikke nødvendigvis ved siden af hele tiden - og trækker sig derefter gradvist tilbage. Jobkonsulenten besøger alle førtidspensionisterne i skånejob mindst en gang om ugen og kommer uanmeldt for bedre at kunne lodde stemningen i virksomheden, som den reelt er. Den hyppige og tætte opfølgning medvirker til, at misforståelser undgås. Hvis de alligevel opstår, så opklares de, inden de vokser sig store. Der er store sociale og menneskelige gevinster for brugere, der kommer i job. De får større livskvalitet, bliver mere selvhjulpne og klarer sig også bedre i andre sammenhænge. Huset Venture (beliggende i Viby J. ved Århus, men med aktiviteter og samarbejdspartnere flere steder i hele landet) Tilknytning til Århus Kommune Der foreligger ikke en driftsaftale mellem Huset Venture og Århus Kommune om etablering af skånejobs, men Huset Venture har en afdeling, der arrangerer forløbet Vejen tilbage, der omhandler personlig coaching, EDB, afklaring og praktik for bl.a. førtidspensionister. Grundlæggende er Vejen tilbage -forløbet et tilbud til alle med arbejdsmæssig funktionsnedsættelse. Formål og funktion Huset Venture er en selvejende virksomhed, der officielt startede i 1999 med 5 ansatte. I virksomheden arbejdes der med tanker om en såkaldt socialøkonomisk virksomhed en organisationsform, som ikke er så udbredt i Danmark endnu. Formålet med etableringen af virksomheden var at virkeliggøre idéen om et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle. I dag er der 84 ansatte, hvoraf 72 er ansat på særlige vilkår, 11 er i fleksjob og 12 er ordinært ansatte. Virksomheden fungerer på almindelige markedsvilkår og drives på professionel vis med ledelse og bestyrelse. Huset er opdelt i vidt forskellige afdelinger såsom

26 grafisk afdeling, regnskab, IT service, call-center, skilteafdeling, der alle sælger ydelser ud af huset på almindelige markedsvilkår. Alle afdelinger har snitflader til hinanden, men ledes hver især af teamleder og de har separate regnskaber. Derudover har Huset Venture også en uddannelsesafdeling, hvor bl.a. førtidspensionister kan deltage i et 10 ugers afklaringskursus (Vejen tilbage). Kurset fører i første omgang til, at kursisterne kommer i praktik på en arbejdsplads - enten i huset selv eller hos en anden virksomhed. Som oftest er resultatet af forløbet, at kursisterne kommer ud i beskæftigelse eller eventuelt i frivilligt arbejde. Virksomheden har et omfattende netværk herunder også til andre kommuner, hvor man på sigt vil prøve at sælge ydelser som fx kursusforløb og arbejdsprøvning. Særlige erfaringer De førtidspensionister, der er ansat i Huset Venture, har selv henvendt sig og er meget motiverede for at komme i job. Der stilles krav til medarbejderne om at yde en indsats, da der er tale om reelle jobs, og der er efterspørgsel på de ydelser, virksomheden leverer. Derfor er det også i ganske enkelte tilfælde sket, at Huset Venture efter lange og grundige overvejelser har været nødt til at afskedige medarbejdere, som enten ikke ville eller kunne yde en reel arbejdsindsats. Kursisternes praktikforløb i Huset Ventures egne afdelinger giver dem mulighed for at se, hvilke muligheder, der er for at arbejde på trods af en funktionsnedsættelse: Ved at se andre førtidspensionister arbejde, får de rollemodeller for, hvordan de som handicappede kan håndtere en arbejdssituation. Kurserne får mere og mere karakter af selvaktivering for dermed at spejle det ordinære arbejdsmarked. Man har erfaring for, at kursusdeltagerne ofte selv kan finde skånejob og på egen hånd efterspørge den hjælp, de evt. har brug for hos deres hjemkommune, når først de er blevet opmærksomme på mulighederne. Sker det ikke, eller opstår der problemer med opfølgningen i skånejobbet, skubber Huset Venture på. Gallojob - beliggende i Århus Tilknytning til Århus kommune Der har ikke været nogen formel driftsaftale med Århus Kommune om visitering af førtidspensionister til Gallo, men mange førtidspensionister er i tidens løb blevet henvist af kommunale medarbejdere. Borgere henvender sig også til Gallo uden en henvisning fra kommunen. Alt i alt er der 200 henvendelser om året. Gallo melder i 2007 ind på Århus Kommunes udbud som anden aktør (se afsnittet Modelkommunerne, Århus Kommune). De seneste tre år har man modtaget midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til huset. Gallojob har i efteråret 2007 vundet udbud fra Århus kommune på gruppen af førtidspensionister som én af to aktører

27 Formål og funktion Gallojob er en afdeling af Gallohuset, der har en lang række aktiviteter for personer med fysiske og psykiske problemer/psykiske sygdomme. Gallohuset har, som en del af et projekt under Arbejdsmarkedsstyrelsen, primært selv haft personer i skåne- og fleksjob ansat - bl.a. som konsulenter til formidling af skånejobs. Herved bruges medarbejdernes egne erfaringer, når der rådgives til andre førtidspensionister om løntilskudsjob. En del af projektet har også været at gøre Gallo til en rummelig virksomhed, der kan bidrage til den enkelte ansattes recovery/rehabilitering. I den henseende har ledelsen en psykiatrifaglig vinkel på det daglige arbejde. Huset besidder en stor kontaktflade til virksomhederne, bl.a. gennem et stort informationsarbejde om løntilskudsjob og har en jobdatabase med ledige stillinger. Ved henvisning indkaldes borgeren til informationsmøde, og der visiteres herefter til individuel samtale om ønsker og behov i relation til beskæftigelse, og hvorvidt der kan matches til allerede eksisterende job i databasen. Gallo vurderer ved samtalen, hvem der egner sig til at komme ud på arbejdsmarkedet, og hvem der måske ville have bedre af skole, frivilligt arbejde eller behandlingstilbud. Et skånejob indledes næsten altid med en praktikperiode. Før en praktik afklares ønsker, behov og kompetencer med både førtidspensionist og virksomhed. Løbende kontakt og opfølgning er en essentiel del af jobformidlingen både til den enkelte førtidspensionist og til virksomheden. Udover den løbende kontakt, fungerer Gallo også som mægler i eventuelle konflikter mellem arbejdsgiver og førtidspensionist, hvis dette skulle være nødvendigt. Gallo advokerer også for, at der på arbejdspladsen afsættes tid og ressourcer til, at en medarbejder kan fungere som mentor, når der skal ansættes førtidspensionister. Dette letter opstartsfasen betydeligt. Særlige erfaringer For den enkelte førtidspensionist har det stor betydning at få et arbejde: at tjene egne penge, stå op til noget om morgenen og indgå i et socialt netværk. Førtidspensionister ønsker ikke at indgå som billig arbejdskraft, og lønnens størrelse betyder derfor noget, selvom den økonomiske gevinst af arbejdet ikke er det vigtigste. Navnlig for sindslidende førtidspensionister er det en vigtig del af rehabiliteringsprocessen at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Nyere psykofarmaka uden de samme bivirkninger som tidligere har også betydet, at flere sindslidende førtidspensionister kan fungere ude på arbejdsmarkedet, og at flere ligeledes ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet. Førtidspensionister med erhvervserfaring er som regel gode til at skaffe sig et job selv og bruger i den henseende kun Gallo i begrænset omfang. Det er i mange tilfælde nemmest for ufaglærte at finde skånejob, da disse i større grad har realistiske forventninger og ambitioner end førtidspensionister med uddannelse

28 Erfaringen er, at virksomhederne generelt er meget socialt bevidste, omsorgsfulde og opmærksomme over for de ansatte førtidspensionister. Det, at have en person i skånejob, er et ansvar, der tages alvorligt. Og det er meget vigtigt, at der er generel opbakning og forståelse blandt kollegerne for at få en førtidspensionist i skånejob. Jobcenter Marselisborg beliggende i Århus Tilknytning til Århus kommune Jobcenter Marselisborg skiftede medio 2007 navn til Marselisborg Center for Beskæftigelse, Kompetence og Viden. Der er afdelinger i Århus, Roskilde og Horsens. JCMB indgik i 2003 aftale med Århus Kommune om etablering af 60 skånejobs om året. Jobcentret var resultathonoreret, således at der blev udbetalt et grundbeløb, et beløb ved etablering af praktik samt et beløb, når borgeren havde været ansat i 3 måneder. Denne aftale løb frem til Primo 2007 er ca. 65 % af førtidspensionisterne fra dengang stadig i skånejob. JCMB har i efteråret 2007 vundet udbud fra Århus kommune på gruppen af førtidspensionister som én af to aktører. Formål og funktion I JCMB har man siden 2002 afklaret den enkelte førtidspensionists jobønsker og etableret skånejob. Aktiviteterne kom oprindeligt i gang, fordi brugerne af Marselisborg Centret efterspurgte hjælp til at finde job. En del førtidspensionister henvender sig selv, mens andre visiteres fra kommuner. Afklaringen sker ved individuelle samtaler. Typisk 3 samtaler i løbet af 1 1½ måned. Når mulighederne for beskæftigelse er til stede, kontakter JCMB en mulig virksomhed, og i nogle tilfælde kommer borgeren ud i virksomheden et par dage. Men ellers opererer JCMB ikke med længere praktikperioder, da erfaringen er, at borgeren helst skal ud i det rigtige job så hurtigt som mulig. Ved etablering af job er der tæt opfølgning fra centrets i 3 måneder, da dette erfaringsmæssigt er den kritiske fase, hvor det viser sig, om ansættelsesforholdet er stabilt, og hvor der eventuelt skal foretages justeringer. Ikke alle førtidspensionister har realistiske muligheder for at få deres ønskejob eller i det hele taget bestride et skånejob. I den periode, hvor aftalen med Århus Kommune løb, blev der årligt afklaret en del flere end de 60 førtidspensionister, men resultatet ikke blev et skånejob. Men selv om førtidspensionisternes drømme om job måske ikke holdt, gav afklaringen i sig selv klarhed til at komme videre, fx ved at prøve frivilligt arbejde. Særlige erfaringer For førtidspensionisten er det vigtigt at få afklaret, hvad det betyder at få et arbejde økonomisk, i forhold til pension og socialt. Informationsarbejdet er derfor essentielt og med til at afdramatisere konsekvenserne ved at komme i beskæftigelse. (Fx at det ikke er så vanskeligt at finde job og at pensionen er sikret,

29 selvom førtidspensionisten arbejder). Selve økonomiberegningen bliver dog foretaget hos kommunen af en sagsbehandler. JCMB opsøger løbende nye, små og mellemstore virksomheder, da de virksomheder, som allerede har etableret skånejob, sjældent er store nok til at rumme mere end en medarbejder i skånejob. Det er vigtigt, at skånejobbet etableres så hurtigt som muligt - mens førtidspensionisten er motiveret - og at prøvetiden er så kort som muligt. De fleste førtidspensionister har dårlige erfaringer med langvarige arbejdsprøvninger, før de fik tilkendt pension. Aktører med en politisk funktion De tre politiske aktører er landsdækkende og har kontakter til mange flere end de tre undersøgelseskommuner. Der er interviewet repræsentanter fra de tre organisationer fra hhv. DSI fra Skive, Førtids- og skånejobforeningen fra Århus samt fra Landsforeningen af fleksog skånejobbere, som har en lokalafdeling i Ballerup. For hver aktør beskrives: Formål og funktion Særlige erfaringer Landsforeningen af fleks- og skånejob (LAFS) 40 afdelinger på landsplan herunder også Ballerup, Skive og Århus. Formål og funktion LAFS er stiftet som en frivillig forening tilbage i 2001, og der er p.t. omkring medlemmer. LAFS er primært en rådgivende forening. Gennem årene er der oprettet lokalafdelinger, der tager sig af de lokale medlemmer og deres interesser (p.t. omkring 25 afdelinger). Der blev oprettet et hovedsekretariat omkring 1. januar 2007, hvis opgaver er lovgivning, praktiske råd og ansættelsesforhold for medlemmer og lokalafdelinger. Derudover gennemføres bisidderuddannelse for de lokale afdelinger, og der laves 8 ugers afklaringskurser og 10 ugers jobkurser i rollen som anden aktør på fleksjobområdet. LAFS påtager sig forskellige roller alt afhængig af hvad der ønskes hos såvel kommuner som medlemmer. For medlemmerne kan det både være som almindelig rådgivende instans og som partsrepræsentant i en given jobsituation, når et medlem ønsker dette. I sådanne tilfælde diskuteres der fx ansættelsesforhold og arbejdsopgaver med arbejdsgiver, og der følges op på ansættelsesforholdet alt efter medlemmets behov og ønsker. Nogle kommuner bruger LAFS uofficielt som rådgivere eller sparringspartnere (fx i specifikke sager), men der er ingen formaliserede samarbejdsprocedurer med kommunerne endnu

30 LAFS planlægger p.t. et omfattende informationsmateriale til virksomhederne om løntilskudsordningen for førtidspensionister. Dette er tidligere gjort på fleksjobområdet. Særlige erfaringer Det er LAFS s erfaring, at der er meget stor forskel på kommunerne, hvad angår deres engagement og politik mht. beskæftigelse af førtidspensionister. Engagement er generelt ikke så stort, kommunerne har mere fokus på fleksjobområdet. Nogle kommuner gør dog ganske meget ud af at få førtidspensionister i beskæftigelse og har jobkonsulenter ansat specielt til denne opgave. Mange førtidspensionister vil gerne ud på arbejdsmarkedet, men ved ikke hvilke konsekvenser det kan få økonomisk, socialt og arbejdsmæssigt. Der er ligeledes mange førtidspensionister, der har urealistiske forventninger om egen arbejdskapacitet. I den rådgivende funktion beder LAFS førtidspensionisterne gøre sig overvejelser om, hvad de kan og ikke kan. Hellere for lave end for høje forventninger. Flere og flere med psykiske lidelser henvender sig til LAFS med ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er blevet mere legitimt, at denne gruppe også ønsker beskæftigelse. Virksomhederne er dog stadig forbeholdne over for førtidspensionister med psykiske lidelser, og det kræver et vist informationsarbejde at få denne gruppe i beskæftigelse. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Formål og funktion DSI har repræsentanter i alle Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Begge DSI repræsentanter i Skive Kommunes LBR har været medlemmer i flere år (tidligere i koordinationsudvalget). De har arbejdet for at forbedre handicappedes beskæftigelsesmuligheder generelt og især for at påvirke kommunen til at gøre en større indsats for etablering af fleks- og skånejob og bl.a. lette administrationen for virksomhederne. Særlige erfaringer Handicapområdet har efter DSI-repræsentanternes vurdering gennem længere tid været overskygget af indsatsen for flygtninge og indvandrere i arbejdsmarkedssammenhæng. Det har været svært og er stadig en udfordring at få vendt opfattelsen af, at førtidspensionister ikke rigtigt hører til arbejdsmarkedsområdet, da de jo er forsørgede. Samtidig oplever DSI-repræsentanterne modstand fra nogle af deres egne medlemmer, som frygter at miste pensionen, hvis de får deltidsjob eller skånejob og dermed bliver tvunget til at tage et arbejde, som deres helbred ikke kan holde til. De vurderer, at der er brug for skriftlige garantier for, at førtidspensionisternes pension er garanteret, da der sjældent sker forbedringer af førtidspensionisternes helbred, med mindre pensionen er bevilget af sociale årsager. Desuden

31 efterlyser de mere klare og let gennemskuelige regler for, hvor meget førtidspensionister kan arbejde - uden at det går ud over pensionen. DSI-repræsentanterne oplever desuden, at mange af deres medlemmer egentlig gerne vil, men har svært ved at tage sig sammen til at komme i gang med selv at søge job eller skånejob, og at de har brug for et skub for at komme i gang. Førtids- og Skånejobforeningen Formål og funktion Foreningen er stiftet i 1997 af dens nuværende formand, som også er medlem af Det sociale brugerråd. Foreningens formand har bopæl i Århus Kommune og har løbende dialog med kommunale medarbejdere inden for pensionsområdet. Foreningen har primo medlemmer, men har tidligere haft 400 medlemmer. Foreningen ser sig selv som en vagthund, der giver sit besyv med i debatten omkring førtidspensionister og job og aktivt forsøger at påvirke såvel lokalpolitikere som landspolitikere fx ved læserbreve og direkte henvendelser til politikerne. Desuden rådgiver foreningen førtidspensionister, som oplever, at reglerne på området ikke er blevet overholdt, og som fører klagesager eller oplever at være faldet uden for sikkerhedsnettet. Særlige erfaringer Karakteren af funktionsnedsættelsen har indflydelse på, hvordan førtidspensionisten agerer i forhold til job. Det er derfor vigtigt at differentiere indsatsen og forventningerne til førtidspensionisterne som arbejdskraft: psykiske lidelser - ofte yngre som er fysisk ok, jobbet kan være en form for behandling fysisk lidelse - ikke sygdom, men et handicap, jobbet skal derfor tilpasses, så folk ikke bliver mere syge uhelbredelige/dødelige sygdomme, som udvikler sig hurtigt i negativ retning ej interesse/mulighed for arbejde. De førtidspensionister, der har fået funktionsnedsættelsen sent, fx som følge af en ulykke eller arbejdsskade, oplever ofte at skulle kæmpe mod systemet for at få tilkendt deres pension og derudover et fald i både status, indtægt og selvværd. I modsætning hertil er de førtidspensionister, der har været handicappede hele livet og derfor ikke i samme grad været igennem lange sagsforløb forud for deres pensionstilkendelse. Disse førtidspensionister har desuden ofte stærke handicaporganisationer i ryggen. Foreningen ser følgende muligheder for at gøre skånejob mere attraktive: Garanti for uændret pension, både ved skånejob og ordinære deltidsjob. Alene tillæg formindskes ved lønindtægt. Tillæggene formindskes først, når førtidspensionisten har en lønindkomst på mere end fx kr årligt

32 Forbedring af tilbud om økonomisk afklaring forud for etablering af jobbet. Muligheden for lønindkomst uden fradrag i tillæg gøres uafhængigt af, om førtidspensionisten er gift/samboende eller bor alene

33 2. FØRTIDSPENSIONISTER SOM MEDARBEJDERE Om de interviewede virksomheder og førtidspensionister i skånejob Her præsenteres de deltagende virksomheder og de deltagende førtidspensionister samt de skånejob, de bestrider. I alt har 25 virksomheder og 20 medarbejdere i skånejob medvirket i undersøgelsen. I 19 tilfælde er ledelsen og medarbejderen fra samme virksomhed interviewet. I de øvrige tilfælde har enten virksomheden eller førtidspensionisten i skånejob ikke ønsket eller haft mulighed for at deltage, men har accepteret, at den anden deltog. I præsentationen refereres til en række landstal for førtidspensionister i skånejob, de stammer alle fra DISCUS undersøgelsen Førtidspensionister i løntilskudsjob fra Om virksomhederne De medvirkende virksomheder ligger i de tre medvirkende kommuner, bortset fra en enkelt, som er medtaget for at kunne afdække særlige forhold, der gjorde sig gældende netop der. Over halvdelen af interviewene er gennemført på private virksomheder. De medvirkende kommuner har formidlet kontakt til førtidspensionister, der er kommet i skånejob for relativt kort tid siden. Da skånejob i stigende grad også på landsplan etableres på private virksomheder, er der overensstemmelse mellem landstendensen og denne interviewundersøgelse. Private 13 Offentlige 6 Interesseorganisationer/foreninger 6 Langt den overvejende del af interviewene er gennemført på mindre virksomheder. Da skånejob i stigende grad også på landsplan etableres på mindre virksomheder med under 50 ansatte, er der overensstemmelse mellem landstendensen og denne interviewundersøgelse. På de få store arbejdspladser er skånejobbet i alle tilfælde etableret i en mindre enhed i virksomheden, hvor alle kolleger kender til baggrunden for skånejobbet. Under medarbejdere medarbejdere 1 Over 100 medarbejdere

34 Jo mindre virksomhederne er, jo færre medarbejdere er der i skånejob. 1 medarbejder i skånejob medarbejdere i skånejob 5 Mere end 3 medarbejdere i skånejob 4 Ukendt 1 Langt hovedparten af interviewene er gennemført på ordinære virksomheder. 21 af de medvirkende virksomheder er såkaldte ordinære virksomheder. Heraf har 2 virksomheder ansat medarbejdere i puljejob, dvs. kommunen betaler lønudgiften. De ordinære virksomheder har oftest kun en medarbejder ansat i skånejob. Medarbejderen i skånejob har en særlig stilling i kraft af de skånehensyn, der er forbundet med ansættelsen, men indgår i øvrigt på lige fod med de øvrige medarbejdere. Flere arbejdsgivere udtrykker, at virksomheden ikke kan bære mere end en enkelt medarbejder i skånejob, da der ikke er passende opgaver til flere, eller at det ville betyde for stor usikkerhed for virksomheden at have flere medarbejdere i løntilskudsjob. Man kan i nogen grad sige, at medarbejderne i skånejob er ansat på trods af deres funktionsnedsættelse. De øvrige 4 særlige virksomheder, som har mere end 3 og helt op til 40 medarbejdere ansat i skånejob, har hovedsageligt medarbejdere ansat på særlige vilkår, men fungerer derudover på så normale vilkår som muligt. Bl.a. konkurrerer virksomheden på prisen for deres ydelser og stiller krav til medarbejdernes arbejdsindsats. Virksomhederne kan i nogle tilfælde fungere som sluse ud i et fleksjob eller evt. et ordinært deltidsjob, uden at det dog er et mål i sig selv. Virksomhederne udspringer af eller har tæt tilknytning til fx handicap- eller brugerorganisationer eller behandlingstilbud til førtidspensionister og er opstået på grund af vanskeligheder med at finde job til førtidspensionister ad eksisterende kanaler. De specielle virksomheder, hvor arbejdet er specielt tilrettelagt med hensyntagen til medarbejdernes funktionsnedsættelse, er blevet set som den eneste mulighed for at få førtidspensionisten i job. Her er medarbejderne i skånejob ofte ansat på grund af deres funktionsnedsættelse. De deltagende virksomheder ligger inden for en lang række forskellige brancher: 8 fra Handel (fx bilforhandler, dagligvarehus) 6 fra Service (fx kantine, ejendomsservice) 5 fra Offentlig myndighed eller institution (fx vuggestue, administration) 3 fra Produktion (fx metalvirksomhed, gartneri) 2 fra kulturelle institutioner (teater og lokal TV) 1 fra en interesseorganisation

35 Om førtidspensionisterne Førtidspensionisterne er primært tilfældigt valgt blandt de førtidspensionister, der senest er startet i skånejob i de tre kommuner. (5 fra Skive, 8 fra Århus, 6 fra Ballerup og en borger fra en fjerde kommune). Førtidspensionisterne er fra først i 20 erne til sidst i 50 erne. Gruppen af førtidspensionister under 30 år er overrepræsenterede blandt de interviewede, mens gruppen mellem 30 og 40 år er underrepræsenterede ifht. landstallene. under 30 år 5 Mellem 30 og 40 år 1 Mellem 40 og 50 år 7 Over 50 år 7 Der er interviewet 12 mænd og 8 kvinder med en bred vifte af funktionsnedsættelser. Heraf 5, hvis funktionsnedsættelse enten er medfødt eller erhvervet i barndommen. Psykiske lidelser, fx depression, skizofreni 7 Kroniske eller fremadskridende sygdomme, fx sklerose 6 Udviklingshæmmede 3 Mobilitetsproblemer, fx efter trafikskader, gigt 3 Problemer med sanser og kommunikation, fx blinde og døve 1 I forhold til, hvor stor en del borgere med en psykisk lidelse og udviklingshæmmede udgør af funktionsnedsættelser i den danske befolkning 8, er de overrepræsenterede blandt de interviewede. Disse grupper er dog også overrepræsenterede blandt førtidspensionister i skånejob og interviewpersonerne vurderes dermed at være repræsentative for førtidspensionister i skånejob. Flertallet af de interviewede er ufaglærte og deres uddannelsesniveau svarer i store træk til uddannelsesniveauet blandt førtidspensionister i skånejob på landsplan. Ufaglærte 11 Fagligt uddannede 5 Videregående uddannelse 4 8 Handicap og beskæftigelse et forhindringsløb. SFI

36 Hovedparten af de interviewede har erfaring fra ordinære jobs. 15 af de 20 interviewede har før været på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, før de fik tilkendt førtidspension, heraf har 2 drevet selvstændig virksomhed og en enkelt arbejdet som freelancer. De 5, som ikke har haft erhvervserfaring før pensionen, er enten under 30 eller udviklingshæmmede. Halvdelen af de interviewede fik tilkendt pension for mere end 10 år siden. De har typisk haft mere end et job eller et længerevarende skånejob. 6 fik tilkendt pension for 3-5 år siden, en enkelt fik pension for 1 år siden. De er typisk i gang med deres første skånejob. Resten af de interviewede husker ikke, hvornår de fik tilkendt pension. Alle deltagerne er interviewet om deres seneste skånejob. Om skånejobbene Arbejdsopgaverne, der løses af førtidspensionisterne i skånejob, kan opdeles i tre typer. Løsning af servicerelaterede opgaver, som fx lettere rengøring gå på posthuset pakning af varer til forsendelse Delopgaver af de øvrige medarbejderes arbejdsopgaver som fx klargøring af biler i et autoværksted rensning af grøntsager mm. i restaurantkøkken arkivering af sagsakter Opgaver af samme karakter som medarbejdere ansat på ordinære vilkår som fx konsulent i handicaporganisation informationsmedarbejder på teater sygehjælper i ældreplejen Der er en ligelig fordeling mellem de interviewede på hver af de tre typer arbejdsopgaver. Arbejdstiden er for flertallet af de interviewede er på mellem 10 og 20 timer om ugen, men varierer dog fra 6 timer ugentligt for de, der arbejder mindst til ca. 35 timer ugentligt for de, der arbejder mest. De interviewede arbejder hyppigst 3 4 dage om ugen og arbejdstiden er ofte fleksibel, så der er mulighed for at tage en fridag, hvis der er behov for det og så arbejde en anden dag i stedet - eller møde en time tidligere og så også gå en time tidligere. Det er sjældent muligt for førtidspensionisten i skånejob at arbejde

37 ekstra i en periode, da det ofte har for store helbredsmæssige omkostninger og virksomhederne opfordrer heller ikke medarbejderne i skånejob til det. Skånehensynene afhænger af førtidspensionistens funktionsnedsættelse og af skånejobbets karakter. Således er ensidigt gentaget arbejde for nogle førtidspensionister en forudsætning, for at de overhovedet kan løse arbejdsopgaverne i skånejobbet, mens andre førtidspensionister absolut skal undgå den type opgaver. Tilsvarende har nogle førtidspensionister brug for, at deres arbejdsopgaver er tilrettelagt i mindste detalje, eller at de har en mentor, som hele tiden sætter dem i gang eller strukturerer deres arbejdsdag. Andre løser selvstændigt opgaver og finder endda selv opgaver, som de påtager sig ansvaret for. Atter andre arbejder på samme vilkår som ordinært ansatte blot med kort arbejdstid og har ingen skånehensyn i den tid, de er på jobbet. De mest almindelige skånehensyn er ingen fysisk krævende opgaver ingen stressende arbejdssituationer pauser i løbet af dagen Derudover har flere brug for en fast kontaktperson til at strukturere arbejdsdagen. Endelig er der flere, som har brug for hjælpemidler eller mindre arbejdspladsindretninger som fx en rampe til en kørestol, arbejdsborde, som kan indstilles i højden, IT-software o. lign

38 2.1 Virksomhedernes erfaringer I dette afsnit præsenteres virksomhedernes erfaringer vedr. Initiativ og motivation til etablering af skånejobbet Afklaring forud for og i begyndelsen af skånejobbet Justering af skånejobbet undervejs Udbytte af skånejobbet Erfaringerne hos hhv. de ordinære og de særlige virksomheder er i mange henseender forskellige og behandles derfor hver for sig. Initiativ og motivation til etablering af jobbet De ordinære virksomheder har sjældent etableret skånejob på eget initiativ. Virksomheden er ofte først blevet opmærksom på muligheden for skånejob, da de modtog en henvendelse udefra. Der er i enkelte tilfælde tale om, at medarbejderen tidligere har været ansat i et ordinært job i virksomheden. Virksomhederne fremhæver følgende faktorer som medvirkende til, at de er gået ind på at etablere skånejobbet: kendt og/eller motiveret førtidspensionist kompetent og engageret jobkonsulent ønske om at udvise social ansvarlighed økonomi. Disse faktorer behandles enkeltvis nedenfor. De særlige virksomheder, hvor en stor del af medarbejderne er i skånejob, er oprettet for at finde nye veje til job til førtidspensionister, som ellers har haft svært ved at finde job på ordinære virksomheder. Motivationen til selve virksomhedsetableringen er således at finde veje til at skabe økonomisk rentable skånejob med et reelt jobindhold. Kendt og/eller aktiv førtidspensionist Ofte er det den personlige kontakt til førtidspensionisten, der motiverer virksomheden til etablering af et skånejob. På flere af de mindre ordinære virksomheder med under 50 medarbejdere har arbejdsgiver og medarbejderen i skånejob ofte kendt hinanden privat, før etableringen af skånejobbet er kommet på tale. Virksomheden har derfor som udgangspunkt haft et godt kendskab til førtidspensionisten som person og til baggrunden for vedkommendes funktionsnedsættelse. Andre ordinære virksomheder er blevet opsøgt af førtidspensionisten selv, som har været meget motiveret for jobbet. Disse virksomheder oplever det som positivt at være blevet valgt til. De ser det som et tegn på en stor jobmotivation

39 hos førtidspensionisten og værdsætter, at vedkommende selv gør en indsats og ofte har sat sig ind i forholdene på virksomheden inden henvendelsen. I begge tilfælde har virksomheden og førtidspensionisten som oftest drøftet, hvilke skånehensyn, der var nødvendige, samt hvilke arbejdsopgaver førtidspensionisten kunne løse i et skånejob, før kommunen blev involveret. Passende arbejdsopgaver kombineret med et ønske om at hjælpe en kendt person til et job, har motiveret virksomheden til at etablere netop dette skånejob. I disse tilfælde har virksomheden blot den ene medarbejder i skånejob, og virksomheden har sjældent haft noget forudgående kendskab til skånejob. De særlige virksomheder er ikke i samme grad fokuserede på det personlige kendskab til førtidspensionisten. Også de får uopfordrede ansøgninger, men bruger også tit gængse rekrutteringskanaler for at finde ledige medarbejdere til skånejob, på samme måde som når ordinære virksomheder søger ordinær arbejdskraft. Nogle af disse virksomheder slår skånejob op, fx i publikationer rettet til målgruppen, hvorefter førtidspensionisterne søger skånejobbet på gængs måde, mens andre af de særlige virksomheder tager praktikanter ind. Kompetent og engageret jobkonsulent Også forholdet til jobkonsulenter fra enten kommune, jobcenter eller andre aktører spiller en rolle for virksomhedernes motivation. Flere af de ordinære virksomheder er blevet opsøgt af en ofte meget engageret jobkonsulent, som har præsenteret en førtidspensionist, der var interesseret i et skånejob. Virksomhederne vægter, at jobkonsulenten hurtigt har kunnet give dem de relevante oplysninger dels om førtidspensionisten dels om, hvad etableringen ville indebære for virksomheden. Virksomhederne værdsætter desuden, at jobkonsulenten har et indgående kendskab til både førtidspensionisten og virksomheden og derfor kan komme med forslag til relevante arbejdsopgaver mm. Det virker desuden motiverende på virksomhederne, når jobkonsulenten påtager sig administrativt bøvl i forbindelse med etableringen, som fx ansøgninger om mindre arbejdspladsindretninger og kontakten til andre kommunale instanser. Endelig er et tilbud om tæt opfølgning i starten, yderligere information om funktionsnedsættelsen til kollegerne, hvis der er behov for det eller hotline i tilfælde af problemer i skånejobbet med til at lette virksomhedens beslutning om etablering af skånejobbet. Ikke mindst, når der er tale om førtidspensionister med psykiske lidelser. I de tilfælde, hvor jobkonsulenten først inddrages, når virksomheden og førtidspensionisten allerede har fundet hinanden, har virksomheden også påskønnet, at jobkonsulenten har påtaget sig opgaven som forbindelsesled til kommunen og problemknuser inden for de samme områder som nævnt ovenfor, når der var behov for det. De særlige virksomheder har ikke i samme grad behov for en jobkonsulent til at bane vejen. Da de har mange medarbejdere ansat på særlige vilkår, har de alle et godt kendskab til området og til relevante aktører samt til lovgivningen på

40 området. De har derfor sjældent haft brug for kommunens indsats udover en formel godkendelse af skånejobbet. Socialt ansvar Langt de fleste af de ordinære virksomheder lægger vægt på, at de ved at etablere skånejobbet udviser social ansvarlighed. De er opmærksomme på det positive signal dette sender både udadtil og indadtil. Socialt ansvar spiller således en rolle for virksomhedernes motivation, men kan aldrig stå alene. Hvis skånejobbet etableres udelukkende for at signalere social ansvarlighed, får jobbet karakter af velgørenhed, hvilket ifølge virksomhederne er uholdbart i længden. Både for virksomheden, de øvrige medarbejdere og medarbejderen i skånejob. Citater fra virksomheder: Vi vil også gerne bidrage til, at medmennesker får noget at lave. Vi kender jo alle sammen nogen, der har en funktionsnedsættelse, derfor vil vi gerne hjælpe med det. Det er en stor glæde at se dem ranke ryggen, efterhånden som de finder ud af, at der er et arbejde, de kan klare. Vi vil gerne gøre en social indsats og er glade for at kunne medvirke til, at vedkommende er kommet ind på arbejdsmarkedet. Vi ser det som en sund udvikling af arbejdsmarkedet, at der bliver gjort plads til alle. For flere af virksomhederne ligger der ikke nødvendigvis et bevidst socialt engagement bag etableringen af et skånejob. Men er skånejobbet først etableret, bliver der taget store hensyn til de skånebehov, medarbejderen måtte have. Ligeledes bliver der gjort meget for at inddrage medarbejderen i skånejob i det sociale netværk på arbejdspladsen. Det sociale ansvar opstår, med andre ord hen ad vejen, hvilket også illustreres ved, at virksomheder, der én gang har haft førtidspensionister i skånejob, overvejende ønsker at fortsætte med denne ordning. Det sociale ansvar hos de særlige virksomheder ligger allerede i etableringen af selve virksomheden. Virksomhederne ser det desuden som en del af deres sociale ansvar at vise vejen for ordinære virksomheder til at ansætte førtidspensionister og ved at give førtidspensionister en mulighed for at være en del af et arbejdsfællesskab og dermed normalisere deres tilværelse så meget som muligt på trods af nedsat arbejdsevne. På de arbejdspladser, hvor de fleste medarbejdere har en psykisk lidelse, består ansvaret desuden i, at arbejdet i sig selv er en form for behandling, som giver medarbejderne i skånejob en stabilitet i tilværelsen og sociale kvalifikationer, som hjælper dem til så normalt et liv som muligt

41 Økonomi som motivationsfaktor For flere af især de mindre ordinære virksomheder har muligheden for at ansætte en medarbejder med en minimal (eller slet ingen) lønudgift været en stærk motivationsfaktor til at give skånejobbet en chance. Flere siger direkte, at hvis ikke udgiften til medarbejderen i skånejob var så minimal som tilfældet er, ville jobbet aldrig være blevet etableret. Arbejdsopgaverne ville enten ikke blive løst, eller de øvrige medarbejdere ville skulle løbe hurtigere for at løse dem. Men pga. en lønfri praktikperiode og/eller evt. et kvotejob, hvor kommunen betaler lønudgiften, har virksomheden været villig til at gøre et forsøg (mere i afsnittet om virksomhedernes udbytte). Her skal man være opmærksom på de nyere EU-regler om, at løntilskud til private virksomheder max. må udgøre 60 % af den samlede lønudgift. 9 Afklaring forud for og i begyndelsen af skånejobbet Negative forventninger En del af de ordinære virksomheder, som ikke på forhånd havde personligt kendskab til førtidspensionisten, har i flere tilfælde haft en række negative forventninger til at ansætte førtidspensionister i skånejob, når de første gang blev præsenteret for muligheden. At overkomme disse negative forventninger har i nogle tilfælde været første skridt til afklaring. Virksomhederne er mest usikre over for medarbejdere med psykiske lidelser og frygter ikke at kunne håndtere det, hvis medarbejdernes psykiske lidelser viser sig i arbejdssammenhænge, fx over for kunder eller kolleger. Andre virksomheder frygter, at en medarbejder i skånejob vil have mange sygedage, da der jo er tale om medarbejdere, der har en alvorlig funktionsnedsættelse. Det vil gøre det svært at planlægge arbejdet, hvis der er stort fravær og det vil resultere i utilfredshed hos kollegerne. Der kan også være frygt for, at skånejobbet vil få negativ indflydelse på førtidspensionistens helbred, fordi det ikke umiddelbart er muligt at se, hvordan man kan tage hensyn til medarbejderen i skånejob i travle perioder. De negative forventninger får virksomhederne til at frygte at love for meget. Fx at forsøge at sluse en førtidspensionist ind, som de ikke er sikre på passer ind i helheden på arbejdspladsen, og som måske vil give vanskeligheder for de øvrige medarbejdere, medføre økonomisk tab for virksomheden eller kræve en ledelsesindsats, som man ikke føler sig klædt på til. En jobkonsulent, som dels informerer om funktionsnedsættelsen og den indflydelse, det kan have på førtidspensionistens arbejdsevne og som påtager sig at løse eventuelle problemer eller en førtidspensionist, der på overbevisende måde 9 Vejledning om bekendtgørelse nr af 29. oktober 2004 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere)

42 formår at sælge sig som arbejdskraft, har ofte fået virksomheden til at komme over de negative forventninger. De særlige virksomheder har som et af deres formål at modbevise negative forventninger til førtidspensionisters arbejdsevne. De er derfor af princip indstillede på at se muligheder frem for begrænsninger og evt. forsøge sig frem for at afprøve muligheder, selvom førtidspensionistens arbejdsevne ikke umiddelbart ser ud til at række til et skånejob. De lægger således også vægt på afklaring og afstemning af forventninger, og da de i forvejen har stor erfaring på området og kendskab til diverse funktionsnedsættelser, er de i vid udstrækning i stand til selv at stå for afklaringen. Kontakten til kommunen/jobkonsulenten fra anden aktør De ordinære virksomheder skelner sjældent mellem, om jobkonsulenten er kommunal eller fra anden aktør. Størst tilfredshed er der hos de virksomheder, der har haft kontakt til en jobkonsulent, som har samlet de administrative tråde og bidraget med relevant information ved afklaring (som beskrevet ovenfor). Virksomhederne har desuden i flere tilfælde haft gode erfaringer med et opfølgende besøg fra jobkonsulenten fx 3 måneder efter etableringen af skånejobbet samt ved prøve- eller praktikperiodens afslutning, så der kunne træffes endelige aftaler ved en rundbordssamtale. Det er dog ikke alle virksomheder, der har haft behov for dette. De virksomheder, som har oplevet problemer i forhold til kommunen er ofte de mindre ordinære virksomheder. Fx har et par af virksomhederne været nødt til at sige fra over for jobkonsulenter, som tog for meget af virksomhedernes tid ved at komme på (for) mange opfølgningsbesøg på virksomheden. En enkelt virksomhed har oplevet, at manglende koordinering mellem forskellige kommunale instanser, der var involveret ved etableringen af skånejobbet, har tvunget virksomheden til at bruge uforholdsmæssig meget tid på at løse et problem vedr. arbejdspladsindretning. Da der efter flere måneder stadig ikke er fundet en holdbar løsning, er skånejobbet i fare for at blive afbrudt. De tilfælde, hvor der er flere afdelinger eller aktører på banen, har virksomhederne i nogle tilfælde oplevet, at det har været bureaukratisk at få et job etableret, fordi der ikke har været en klar opgavefordeling, og virksomheden har skullet forholde sig til flere forskellige afdelinger eller sagsbehandlere. Desuden har små virksomheder med et mindre personalebudget ofte ejerledede oplevet, at det kan være administrativt tungt at skulle søge om refusion mm. Som tidligere nævnt er de særlige virksomheder ikke i samme grad afhængige af kontakten til kommuner og andre aktører. Fastlæggelse af arbejdsopgaver Både de ordinære og de særlige virksomheder lægger vægt på, at arbejdsopgaverne er reelle og ikke nogle, virksomheden har fundet på for at kunne give en førtidspensionist et socialt tilbud. Alle virksomhederne understreger desuden,

43 at det ikke er holdbart, hvis en medarbejder ikke reelt bidrager til at løse arbejdsopgaver. De ordinære virksomheder har ofte været i tænkeboks. De kommende kolleger og/eller nærmeste leder har fundet frem til de opgaver, som de ønskede løst og mente kunne passe til førtidspensionisten. Det er i mange tilfælde sket med afsæt i førtidspensionistens egne ideer om, hvilke arbejdsopgaver vedkommende var i stand til og kunne tænke sig at løse. Som tidligere nævnet har virksomheden og førtidspensionisten i nogle tilfælde selv afklaret, hvilke vilkår, der skulle gælde for skånejobbet og først inddraget kommunen til en afsluttende godkendelse af jobbet. Dette er typisk tilfældet, når virksomheden har haft et personligt kendskab til førtidspensionisten i forvejen, eller når førtidspensionisten har været meget aktiv og udfarende med jobsøgningen. I andre tilfælde har jobkonsulenten været meget involveret i afklaringen. Det er især, når virksomheden ikke på forhånd har haft personligt kendskab til førtidspensionisten og/eller muligheden for skånejob. Der har ofte som udgangspunkt været forskellige forventninger hos virksomheden og førtidspensionisten til, hvordan arbejdsopgaverne skulle løses og hvordan medarbejderen skulle agere på arbejdspladsen over for kolleger. Her har drøftelsen og udarbejdelsen af en opgavebeskrivelse været et led i afklaringen af både virksomheden og førtidspensionisten med jobkonsulenten som facilitator. Flere virksomheder lægger vægt på, at arbejdsopgaverne defineres meget konkret, så hverken arbejdsgiver eller den ansatte i skånejob oplever at have købt katten i sækken, når jobbet er etableret. Andre virksomheder foretrækker, at arbejdsopgaverne aftales nærmere hen ad vejen og oplever, at medarbejderen i skånejob selv har fundet og påtaget sig arbejdsopgaver, som passer ind i helheden. I de tilfælde har arbejdsopgaverne med tiden bevæget sig temmelig langt væk fra den oprindelige opgavebeskrivelse, men til begge parters tilfredshed. På flere af de særlige virksomheder er arbejdsopgaverne givet på forhånd. Fx når medarbejderne er ansat som eksperter, da deres funktionsnedsættelse gør dem i stand til at rådgive andre om netop de problemstillinger, der kan være forbundet hermed. I andre tilfælde, hvor virksomheden har en bestemt produktion, er der også forholdsvis fastlagte opgaver, men på den anden side er man også parat til at tænke nyt, fordi virksomheden har som formål at skabe beskæftigelse for førtidspensionister. Fx har en af de særlige virksomheder, som har kantinedrift som hovedproduktion også fundet job til en informationsmedarbejder, der producerer informationsmateriale om virksomheden. Fastlæggelse af arbejdstid Både de ordinære og særlige virksomheder er i høj grad fleksible i tilrettelæggelsen af førtidspensionisternes arbejdstid. Dog er det vigtigt, at de aftaler, der så indgås, også overholdes. Det betyder ikke så meget, at medarbejderen i skånejob kun arbejder få timer, når bare det er aftalt på forhånd

44 Ledelsen på de ordinære virksomheder, hvor medarbejderne i skånejob har meget kort arbejdstid, har ofte påtaget sig at informere medarbejderen i skånejob om bl.a. de beslutninger, der tages uden for deres arbejdstid. De påpeger dog også, at det kræver en indsats fra medarbejdere i skånejob selv at holde sig ajour, da ledelsen sjældent er til stede i frokostpausen eller til alle medarbejdermøder. Desuden har flere af virksomhederne måttet gøre en særlig indsats for at tilrettelægge arbejdstiden, så medarbejderen i skånejob ikke bliver nødt til enten at gå midt i et arbejdsforløb eller føler sig tvunget til at arbejde over. På et par af de særlige virksomheder er medarbejdermøder mm. tilrettelagt, så alle medarbejdere deltager. Der stilles desuden strengere krav til medarbejderne i skånejob om at deltage i møder, i kurser mm. end på de ordinære virksomheder, hvilket ledelsen finder nødvendigt for at virksomheden skal kunne fungere på så normal vis som muligt. Information til øvrige medarbejdere På nogle af de ordinære virksomheder var ledelsen i starten usikre på de øvrige medarbejderes holdning til, at der ansættes kolleger på særlige vilkår. Ledelsen har fx frygtet, at de ordinært ansatte medarbejdere vil kræve ligeså mange pauser som medarbejderen i skånejob, eller at de vil protestere mod, at de letteste opgaver går til kollegaen i skånejob - og i sidste ende vise sig som dårlige kolleger for kollegaen i skånejob, fordi de ikke accepterer ansættelsesforholdet. I nogle virksomheder har det i starten krævet en særlig indsats fra ledelsen at få de ordinært ansatte medarbejdere til at forstå og acceptere kollegaen i skånejob. I flere tilfælde er ledelsen gået foran og har tydeligt signaleret et ønske om, at skånejobbet skulle etableres, men samtidig vist sig parat til at tage de evt. gener alvorligt, det måtte give de øvrige medarbejdere og løse de problemer, det eventuelt ville skabe. Det tydelige signal har efter ledelsens opfattelse været med til, at de øvrige medarbejdere har accepteret kollegaen i skånejob. Virksomhederne har i nogle tilfælde, hvor man ikke på forhånd havde erfaringer med etablering af skånejob, fået hjælp eller input fra jobkonsulenterne, som fx har deltaget i møder på virksomheden og besvaret spørgsmål fra kolleger. Det er virksomhedernes erfaring, at det i længden er det mest holdbare, at alle kollegers spørgsmål besvares fra begyndelsen, så evt. fordomme og uvidenhed ryddes af vejen. På de særlige virksomheder er der ikke i samme grad behov for at informere de øvrige medarbejdere, der jo selv kender til skånejob og de forskellige typer af skånebehov. Her informerer medarbejderen i skånejob ofte selv kollegerne. Tilrettelæggelse af arbejdsopgaver Ved tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver er det på både de ordinære og de særlige virksomheder vigtigt at tage højde for, at medarbejdere i skånejob ikke har opgaver, der skaber flaskehalsproblemer, hvis de ikke løses. Alle virksomheder har gode erfaringer med, at der som udgangspunkt aftales forholdsvis få arbejdsopgaver, som medarbejderen helt sikkert kan klare. Så kan man altid senere aftale flere og evt. mere komplicerede arbejdsopgaver

45 På ordinære virksomheder er det uholdbart, når medarbejderen i skånejob står alene med ansvaret for, at bestemte arbejdsopgaver løses. Det er ikke foreneligt med, at medarbejderen i skånejob ofte har mere fravær og næsten altid har en relativ kort arbejdstid, Derfor skal der altid være mindst en anden medarbejder, som kan løse disse opgaver. Det er paradoksalt, at skånejobbene skal være reelle jobs, men samtidig skal medarbejderen i skånejob kunne undværes. Det løses tilsyneladende bedst ved, at virksomheden har en plan B, hvis medarbejderen i skånejob er fraværende. Den plan kan fx indbefatte, at en af de øvrige medarbejdere kan tage over, eller at medarbejderen i skånejob oparbejder en buffer. Som eksempel kan nævnes medarbejdere i skånejob, der pakker varer til forsendelse og som i stille perioder pakker ekstra af de varer, der forventes, der bliver efterspørgsel på senere. Når medarbejderen i skånejob ikke har nogen erhvervserfaring fra tidligere job, har virksomhederne ofte været nødt til at være meget omhyggelige i deres tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og på en meget enkel og tydelig måde informere medarbejderen i skånejob om arbejdsgangen. Nogle medarbejdere i skånejob har desuden i en periode brug for dagligt og løbende i løbet af en dag at få at vide, hvilke opgaver de skal løse og hvordan. Det kræver i nogle tilfælde en midlertidig sidemandsoplæring, i andre tilfælde en permanent ordning, hvor en kollega konstant fungerer som en form for personlig assistent for medarbejderen i skånejob. I de tilfælde, hvor for mange arbejdsopgaver ligger hos medarbejderen ansat i skånejob eller hvor for mange af kollegerne har sat medarbejderen i skånejob i gang med forskellige opgaver, er det ofte resulteret i stresssymptomer og hyppige sygemeldinger hos medarbejderen i skånejob. Det ustabile fremmøde har så igen haft indflydelse på medarbejderne i ordinært job, som så har måttet yde en ekstra indsats. Flere virksomheder har oplevet sådanne negative spiraler, hvorefter de så har strammet op på tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver til alles tilfredshed. Fx har en virksomhed oplevet, at en medarbejder i skånejob blev stresset, fordi ingen helt havde overblik over hvem, der gav vedkommende hvilke opgaver, og ingen havde fortalt vedkommende, hvordan de mange opgaver skulle prioriteres. En klar kommandovej blev meldt ud til de øvrige medarbejdere, og den gentages af ledelsen med jævne mellemrum, når de øvrige medarbejdere glemmer det, eller når der er kommet nye medarbejdere. Dette har løst problemerne. Virksomhederne har også erfaring for, at medarbejderne i skånejob sjældent kan yde en ekstra indsats i travle perioder. I de tilfælde, hvor man har forsøgt det, har prisen ofte været, at medarbejderen i skånejob efterfølgende er blevet syg og haft mere fravær - også selv om medarbejderen i skånejob selv har sagt ja til arbejde lidt ekstra

46 Justering af skånejobbet undervejs Virksomhederne har oplevet, at selv en grundig afklaring ikke kan tage højde for og besvare alle spørgsmål. Flere af de ordinære virksomheder har oplevet, at det er meget tidskrævende eller praktisk talt umuligt at afklare alle spørgsmål før etablering af skånejobbet. De har derfor haft god brug for en prøve- eller praktikperiode, hvor arbejdsopgaver og arbejdstid kunne fastlægges mere detaljeret. Virksomhederne lægger også stor vægt på, at der er en jobkonsulent, de kan henvende sig til, hvis der skulle dukke vanskeligheder op, som de ikke selv kan klare sammen med medarbejderen i skånejob. Det er vigtigt, at jobkonsulenten kan tage hånd om eventuelle problemer med meget kort varsel, så problemerne bliver løst, før de når at vokse sig store. I de tilfælde, hvor det har vist sig nødvendigt at justere arbejdsopgaver og arbejdstid, er nogle virksomheder selv i stand til at finde frem til mere holdbare løsninger sammen med medarbejderen i skånejob. Men hvis medarbejderen i skånejob kun har meget lidt eller slet ingen arbejdserfaring og måske heller ingen uddannelse, og hvis virksomheden samtidig ikke har ret meget viden om medarbejderens funktionsnedsættelse eller erfaring med at have medarbejdere ansat på særlige vilkår, har mangelfuld afklaring og manglende hjælp til justering betydet, at jobbet afbrydes. I de særlige virksomheder er justering af arbejdsopgaverne en del af dagligdagen, og virksomhederne aftaler selv i næsten alle tilfælde eventuelle justeringer med medarbejderen selv. Virksomhedernes udbytte Opgaveløsning Som vist i en landsdækkende undersøgelse 10, kan de arbejdsopgaver, som medarbejderne i skånejob udfører, inddeles i tre typer. Denne undersøgelse fortsætter denne inddeling: Servicerelaterede opgaver Delopgaver af de øvrige ordinært ansatte medarbejderes arbejdsopgaver Arbejdsopgaver af samme karakter som medarbejdere ansat på ordinære vilkår, blot på deltid. De interviewede virksomheder vurderer, at der på alle virksomheder er opgaver, som med fordel kan løses af medarbejdere i skånejob. De vurderer også, at der kan findes løsninger på de fleste problemer, der måtte være på virksomheden, hvis man finder den rette medarbejder, som passer ind i sammenhængen fagligt og socialt. 10 Førtidspensionister i løntilskudsjob,

47 Servicerelaterede arbejdsopgaver Små ordinære virksomheder har mulighed for fleksibelt at få løst arbejdsopgaver, som alene rækker til deltidsjob, og som de ville få svært ved at få udfyldt med deltidsansatte på ordinære vilkår. Det betyder, at medarbejderne i skånejob letter arbejdet for de ordinært ansatte, som så enten ikke skal løbe så hurtigt de dage, hvor medarbejderen i skånejob er på arbejde, eller slet ikke behøver bruge ressourcer på de opgaver, som medarbejderen i skånejob løser. Hun har sin helt egen rolle her. Hun er praktisk medhjælp og derfor aflaster og servicerer hun os. Det er opgaver, som vi ellers selv skulle have løst indimellem de daglige opgaver, og som ikke rigtig passer ind i arbejdsrytmen. Hun er flødeskummet på kakaoen. Når man først har prøvet det, så kan man næsten ikke undvære en til de opgaver. Delopgaver af de øvrige ordinært ansatte medarbejderes arbejdsopgaver De medarbejdere i skånejob, der udfører delopgaver af de ordinært ansatte medarbejderes arbejdsopgaver, udgør en fleksibel arbejdskraft, og arbejdsgiveren kan efter aftale lægge arbejdstiden i perioder, hvor det passer ind i arbejdsgangen i øvrigt. Fx i dagligvarebutikker, hvor der i forvejen er en del deltidsansatte ungarbejdere, og hvor der er lang åbningstid. Her kan skånejobbene forholdsvis let passes ind i den øvrige tilrettelæggelse af arbejdet. Her vil der også ofte være flere ordinært ansatte medarbejdere til at tage over, hvis den ansatte i skånejob er fraværende, og konstruktionen er ikke så sårbar. Hvis vi skulle betale en fuld mindsteløn, så havde vi ikke jobbet. De andre medarbejdere ville skulle løbe hurtigere. Arbejdsopgaver af samme karakter som medarbejdere ansat på ordinære vilkår De medarbejdere, som har skånejob inden for deres oprindelige fagområde eller uddannelse og joberfaringer, der på anden måde er relevante i deres skånejob, giver deres arbejdsplads fordelen af en faglig kvalificeret medarbejder til en billig penge. Især for små ordinære virksomheder med et begrænset personalebudget, giver det et stort fagligt løft

48 I starten var jeg lidt i tvivl, men da jeg så hendes cv, kunne jeg se, at det kunne vi simpelthen ikke sige nej til. Når hun er her, er hun her jo 100 %. Jeg ville simpelthen have hende, for jeg vidste jo, hvor stor erfaring hun havde. I nogle tilfælde er en medarbejder i skånejob på særlige virksomheder særligt kvalificeret til at løse opgaverne i kraft af sin funktionsnedsættelse. Det gælder fx rådgivningsvirksomhed vedr. funktionsnedsættelsen, hvor den ansatte i skånejob qua sit eget handicap har et førstehåndskendskab til de forhold, der rådgives om. Argumentet for at oprette sådanne stillinger som skånejob er, at interesseorganisationen ikke har haft økonomi til at ansætte ordinært, og at medarbejdere i skånejob er mere stabile end frivillig arbejdskraft. Endelig kræves der også i nogle tilfælde en særlig indsats fra arbejdspladsens side, fx særlig og kontinuerlig vejledning/støtte til medarbejderne i skånejob, som gør løntilskuddet nødvendigt. Økonomi - lønsomhed Nogle af virksomhederne har ingen lønudgift til medarbejderen i skånejob. Det gælder fx de såkaldte kvotejob i Århus Kommune og nogle af de skånejob, der er oprettet på kommunale virksomheder i Skive. Motivationen har da også hos nogle af de ordinære virksomheder, som har et begrænset personalebudget, som udgangspunkt også været at få billig eller undertiden gratis arbejdskraft. Deres forventninger modificeres ofte senere, når skånejobbet først er etableret. Enten til den positive side, fordi medarbejderen i skånejobbet har vist sig at have kompetencer, som virksomheden ikke havde forventet, og der er derfor tale om meget billig og velkvalificeret arbejdskraft. Eller negativt, fordi arbejdsindsatsen fra medarbejderen i skånejob har vist sig at svare til eller ligge under den lønudgift, som virksomheden har til medarbejderen i skånejob. Alle virksomhederne understreger, at virksomheder, der etablerer skånejob, ikke skal forvente billig arbejdskraft. Selvom virksomhederne har en forholdsvis begrænset lønudgift til medarbejderne i skånejob, er der ikke tale om en billig eller gratis arbejdskraft i gængs forstand. Virksomhederne understreger, at refusionen giver økonomisk plads til, at medarbejderne i skånejob ikke altid er der på fuld kraft. Løntilskuddet er dermed afgørende for, at det overhovedet er økonomisk muligt at oprette jobbet. Havde løntilskuddet ikke været der, er det ikke sandsynligt, at jobbet var blevet oprettet på ordinære vilkår på deltid. Løntilskuddet er en medvirkende årsag til, at flere virksomheder har strakt sig meget langt, hvis medarbejderen i skånejob har haft lange perioder med sygefravær

49 Der er en opfattelse af, at fordi medarbejderen i skånejob ikke kan forventes fx at yde en ekstra indsats i travle perioder og kan have ustabilt fremmøde, er der også en form for risiko for virksomheden forbundet med oprettelsen af jobbet. Nogle virksomheder oplever, at medarbejderens arbejdsindsats matcher den faktiske lønudgift og vurderer, at de ikke har noget egentligt udbytte af at have medarbejderen ansat i skånejob. Ud over lønudgifter har virksomhederne nemlig også udgifter til fx forsikringer og feriedagpenge, arbejde med administration i forbindelse med refusion. Derudover kan der være en kollega, som skal bruge en del af sin arbejdstid på at hjælpe den ansatte i skånejob tilrette, give information til kolleger om medarbejderen i skånejobs skånehensyn mv., lige som nogle af de ansatte i skånejob har en del sygefravær. På den måde kræver skånejobbet ressourcer af virksomheden, hvilket i sidste ende udligner fordelen ved at have en medarbejder ansat med løntilskud. Andre virksomheder oplever, at de med ansættelsen af medarbejderen i skånejob har vundet i lotteriet. Medarbejderen udfører sine arbejdsopgaver som aftalt og kan endda i enkelte tilfælde også yde mere end forventet, er vellidt af kolleger og har stabilt fremmøde. Her har man i enkelte tilfælde forhandlet løn, så den ansatte i skånejob får mere end de godt 40 kr. i timen som oprindelig aftalt med kommunen. Flere af de ordinære virksomheder har oplevet, at medarbejderen i skånejob ikke har skullet have flere udfordringer hen ad vejen. I modsætning til ordinært ansatte medarbejdere, der jo som regel efterhånden tildeles flere og mere ansvarsfulde opgaver. Mens andre virksomheder har oplevet, at medarbejderen i skånejob selv har efterspurgt eller simpelthen påtaget sig flere opgaver end oprindeligt aftalt. Det er derfor ved etableringen af skånejobbet vigtigt, at virksomhederne ikke forventer mere end netop, hvad der er aftalt. Alt andet er sidegevinster, som de virksomheder, der får dem, i høj grad værdsætter. Når en virksomhed først har prøvet at have en medarbejder ansat i et skånejob, der fungerer, vil mange hvis deres nuværende medarbejder i skånejob skulle trække sig tilbage henvende sig til kommunen for at få formidlet kontakten til en førtidspensionist, der ønsker et skånejob

50 2.2 Førtidspensionisternes erfaringer I dette afsnit præsenteres førtidspensionisternes erfaringer vedr. Motivation til at ønske skånejob herunder personlig afklaring før skånejobbet Etablering af skånejobbet herunder førtidspensionisternes egenaktivitet samt kontakten til kommunen og andre aktører ved etablering af skånejobbet Afklaring når jobbet er fundet herunder praktik/prøvetid Justering og opfølgning på skånejobbet undervejs Udbytte af skånejobbet. Da erfaringerne i nogle sammenhænge er afhængige af, om førtidspensionisten har erhvervserfaring i ordinære job før pensionstilkendelsen eller ej, behandles de to grupper hver for sig, når der er nævneværdige forskelle på deres erfaringer og behov. Motivation Barrierer for skånejob De interviewede førtidspensionister i skånejob har for manges vedkommende været igennem en proces efter pensionstilkendelsen, der har strakt sig over flere år, ofte mellem 1-2 år, før lysten til at arbejde meldte sig. De angiver tre hovedårsager hertil: Deres pensionssag har været en langstrakt, bureaukratisk og ofte hård affære, og de har derefter blot ønsket at være i fred. De har været i tvivl om, hvilke økonomiske konsekvenser et løntilskudsjob kunne få for deres pension, og om de ville blive frakendt pensionen, hvis de arbejdede eller tjente for meget. De har været usikre på, om de kunne klare et skånejob uden, at det fik negative konsekvenser for deres helbred. Tilkendelsen af førtidspension Den endelige tilkendelse af førtidspensionen har haft både gode og dårlige sider for førtidspensionisterne: På den ene side har mange af de interviewede følt, at de med pensionen blev socialt rubriceret og i visse tilfælde endda stigmatiseret for resten af tilværelsen. Flere af de interviewede giver udtryk for, at hverken de selv eller deres omgivelser finder, at der er særlig høj status i at være førtidspensionist. Bl.a. derfor har enkelte modsat sig at blive indstillet til pension og kun modstræbende accepteret, at de ikke længere var en del af det ordinære arbejdsmarked

51 Det har taget mig nogle år at vænne mig til en identitet som førtidspensionist. Mødte man nye folk, var det i starten meget svært at sige, at man var førtidspensionist. Så blev det jo altid fulgt op af spørgsmål om, hvorfor man var det. På den anden side har det også været en lettelse endelig at få tilkendt førtidspensionen, fordi deres funktionsnedsættelse dermed blev anerkendt af systemet, og deres fremtidige forsørgelsesgrundlag endelig sikret. Den ro har givet dem overskud til at begynde at interessere sig for arbejde i en eller anden form, fordi de ressourcer, de før brugte på pensionssagen, nu blev frigjort. Pensionssagens forløb har betydning for motivationen for senere at ønske skånejob. En positiv oplevelse af sagsbehandlingen med forståelse fra kommunens medarbejdere øger motivationen. Ligesom en rigtig timing om muligheden for et skånejob på et tidspunkt, hvor skånejob kan ses som et lys for enden af tunnelen, giver mere tryghed ifht. at gå i gang med processen med at skaffe sig et skånejob. Modsat betyder en negativ oplevelse, at kommunen ses som en modstander. Førtidspensionisten bliver mindre tilbøjelig til at henvende sig for at få yderligere informationer om fx de økonomiske konsekvenser ved et skånejob. Blandt disse førtidspensionister, som tillige har en negativ opfattelse af rollen som førtidspensionist, er der dog også eksempler på, at et negativt udgangspunkt har været en drivkraft til at finde et skånejob på egen hånd. Økonomi Uafklarede spørgsmål vedr. bl.a. økonomi lægger en dæmper på førtidspensionisternes motivation til at søge skånejob. Således har de fleste gjort sig overvejelser om, hvilke konsekvenser et skånejob ville have for fradrag i eller frakendelse af pensionen, eller om det overhovedet kunne betale sig for dem at tage et skånejob. De fleste har haft behov for at afklare disse spørgsmål, inden de aktivt begyndte at søge skånejob. Førtidspensionister, som ikke tidligere har haft ordinært arbejde, gør sig generelt færre overvejelser om de økonomiske konsekvenser ved at tage et skånejob. De har kun oplevet at være på offentlig forsørgelse, og indtægtsniveauet har været uden for deres egen indflydelse. Helbred Mange af de interviewede førtidspensionister har haft store overvejelser om, hvilke typer opgaver de kunne klare, uden det gik ud over deres helbred. Usikkerheden om, hvad deres helbred kunne holde til, har ofte betydet, at førtidspensionisterne først har været parate til at søge skånejob efter en vis tid, hvor det blev klart om deres funktionsnedsættelse eller sygdom var stationær og hvor

52 de i deres eget tempo vænnede sig til fx at bruge nye hjælpemidler og fik deres hverdag til at fungere. Andre har haft en god ide om det, enten fordi de under pensionssagen har været igennem en eller flere arbejdsprøvninger, eller fordi de har haft funktionsnedsættelsen siden, de var børn eller helt unge. De har haft behov for kortere betænkningstid. Positive motivationsfaktorer En række faktorer har trukket førtidspensionisterne i retning af arbejdsmarkedet, uanset om de har erhvervserfaring, før de fik tilkendt pension eller ej. Ønske om socialt netværk Arbejdsidentitet/anerkendelse Struktur i hverdagen Bedre økonomi. Ønsket om et socialt netværk Langt de fleste af de interviewede førtidspensionister har primært ønsket et skånejob for at få kolleger og dermed indgå i et større socialt og fagligt fællesskab, som ikke handlede om deres funktionsnedsættelse eller sygdom. Nogle har ønsket at møde andre, der ikke var førtidspensionister. Dette gælder især for de førtidspensionister, der arbejder i de ordinære virksomheder (se afsnittet om Virksomhedernes erfaringer). Andre har ønsket at møde andre førtidspensionister i en arbejdsmæssig sammenhæng. Det er især førtidspensionister med psykiske lidelser, som ønsker at være på virksomheder, hvor de ikke er den eneste medarbejder med en funktionsnedsættelse. Det er vigtigt at komme hjemmefra. Ud og bruge sig selv til noget. Socialt og psykisk betyder det meget. Arbejdsidentitet/anerkendelse Ønsket om anerkendelse via et arbejde, og det, at få sig en (ny) arbejdsidentitet er en anden vigtig motivationsfaktor. De førtidspensionister, som tidligere har været på arbejdsmarkedet, har ofte en stærk arbejdsidentitet, som en, der yder noget til samfundet. Arbejdet og det, at få faglige udfordringer og løse meningsfulde arbejdsopgaver i et fagligt fællesskab har altid haft stor betydning for deres selvværd, og sådan ønsker de det fortsat. Men også de førtidspensionister, som ikke tidligere har haft job, ønsker anerkendelse og arbejdsidentitet via et job, selvom de har et mindre klart billede af, hvordan det kan ske i praksis. Struktur i hverdagen Førtidspensionisterne har næsten alle oplevet, at de havde svært ved at strukturere deres hverdag, når omverdenen ikke stillede krav til dem om at være aktive. Flere har oplevet personlige kriser med begyndende misbrug, problemer med

53 familien og isolation. De har derfor ønsket et job for at have noget at stå op til, så deres funktionsnedsættelse fik mindre plads i deres dagligdag. Bedre økonomi Nogle førtidspensionister har ønsket at forbedre deres økonomi eller blot få lidt ekstra fx til ferier. Det, at tjene egne penge uanset hvor mange har en vigtig symbolværdi for de fleste af de interviewede førtidspensionister. Det økonomiske incitament gælder især for førtidspensionister, som har fået tilkendt en af de lavere pensionsydelser før Det vigtigste er, at man kan finde noget at komme ud til. Det er lysten, der driver værket, ikke pengene. Personlig afklaring før jobbet En del af de interviewede førtidspensionisterne har fået information fra deres kommune om muligheden for et skånejob ved tilkendelse af pensionen. På dette tidspunkt har de blot ikke været parate til et skånejob. Flertallet af de interviewede understreger, at den personlige afklaring har stor betydning for en vellykket etablering af skånejobbet. De førtidspensionister, som har været uafklarede om egen arbejdsevne har ofte haft behov for sparring. Det er ret forskelligt og i nogle tilfælde meget tilfældigt, hvem, der har hjulpet de interviewede førtidspensionister på vej. Nogle af førtidspensionisterne har haft en klar ide om, hvad de ønskede at beskæftige sig med. De har som regel haft erfaringer fra tidligere ordinære job og er ofte blevet afklarede gennem en dialog med en arbejdsgiver eller via personer i deres private netværk. Andre har kun haft vage forestillinger om, hvad skånejobbet kunne indeholde, og hvor de kunne finde et. De har gennem dialoger med jobkonsulenter hos andre aktører, kommunale sagsbehandlere, bostøtter fra psykiatrien o.a. fået inspiration og feedback på, hvad et skånejob kunne være for dem. Det er især førtidspensionister uden erfaringer fra ordinære job, en lang periode væk fra arbejdsmarkedet eller de, der har behov for et brancheskift, der har brug for en sparring omkring fremtidige arbejdsopgaver og jobindhold

54 Etablering af skånejob Ganske få er blevet ansat i skånejob på en arbejdsplads, hvor de før var ansat i et ordinært job. De øvrige førtidspensionister har fundet deres skånejob på en af følgende måder: På eget initiativ Via kommunen Via anden aktør. På eget initiativ 11 De fleste af de interviewede førtidspensionister har selv fundet deres nuværende skånejob. De har for størstedelens vedkommende erhvervserfaring på det ordinære arbejdsmarked igennem en længere årrække og/eller har erfaringer fra andre skånejob. Det gælder såvel for førtidspensionister med ufaglært baggrund, faglært baggrund som med videregående uddannelse. De har ofte selv aftalt arbejdsopgaver og -vilkår med virksomheden og først derefter kontaktet kommunen for en formel godkendelse af skånejobbet. Førtidspensionister, der tidligere har haft skånejob har ofte haft skånejob inden for samme branche. Få har skiftet branche undervejs i ønsket om at prøve noget nyt. Alle har fortrolighed med hele etableringsprocessen og en god fornemmelse for, hvilke arbejdsopgaver, de kan og vil udføre. De har i dialog med virksomhederne selv stået for afklaring, ansættelsesvilkår og vurdering af opgaver i forhold til deres egne skånehensyn og har kun haft kontakt til kommunen for godkendelse af skånejobbet. Førtidspensionister, der selv har fundet deres første skånejob, har haft behov for nogen rådgivning fra en kommunal jobkonsulent eller sagsbehandler til selve etableringen, efter de har fundet jobbet. Typisk angående ansættelsesvilkår, antal arbejdstimer, arbejdsopgaver samt arbejdsbeskrivelse. Måske har jobkonsulenten også haft et møde med virksomheden i forbindelse med etableringen, men ellers har førtidspensionisten selv fungeret som den aktive part; dvs. fundet og aftalt jobbet med virksomheden. Enkelte af disse har selv valgt at finde sig et skånejob, fordi de oplevede, at kommunen som de først havde kontaktet om et job ikke gjorde noget ved sagen. Derfor tog de selv affære og gik i gang med at kontakte virksomheder. Førtidspensionisterne vurderer, at kommunens godkendelse er sket forholdsvis hurtigt og ukompliceret, fordi forarbejdet var gjort af førtidspensionisten selv og virksomhederne. Et par af førtidspensionisterne har dog oplevet en langsommelig % af førtidspensionister i skånejob har selv fundet jobbet, men denne andel er stigende. Førtidspensionister i løntilskudsjob

55 sagsbehandling, og i et enkelt tilfælde har kommunen været kritisk over for vurderingen af restarbejdsevnen. Via kommunen 12 De førtidspensionister, som har fundet deres skånejob via deres kommune, er for flertallets vedkommende ufaglærte med nogen erhvervserfaring i et ordinært arbejde bag sig. Det drejer sig for langt de flestes vedkommende om deres første skånejob. Engagementet og interessen for et skånejob er den samme som hos de førtidspensionister, der selv har fundet deres skånejob, men de har enten ikke haft private kontakter til en virksomhed, været i tvivl om hvilke job, de kunne klare eller haft svært ved at sælge sig selv til en arbejdsgiver. I enkelte tilfælde har førtidspensionisten fået tilbud om kommunal jobkonsulenthjælp af sin kommunale sagsbehandler allerede ved pensionstilkendelsen. Oftest har førtidspensionisten efter en periode på pension selv henvendt sig til kommunen med ønske om beskæftigelse fx på opfordring af bekendte og netværk. Matchningen mellem en arbejdsgiver og førtidspensionisten er sket efter en afklarende samtale med en kommunal jobkonsulent eller sagsbehandler. I nogle tilfælde har førtidspensionisten overtaget et ledigt skånejob på en kommunal arbejdsplads. Udarbejdelse af arbejdsbeskrivelse, ansættelses- og lønvilkår samt aftale om timetal er foregået i dialog mellem førtidspensionisten, den kommunale sagsbehandler og arbejdspladsen. Undertiden har en fagforening været involveret på sidelinjen i ansættelsesforløbet. Sammenfattende værdsætter førtidspensionisterne især, at jobkonsulenten har formidlet kontakten til arbejdsgiveren, og de er generelt tilfredse med kommunens indsats. Enkelte finder, at de har ventet for længe på et skånejob, og at det har været svært at bevare motivationen under hele forløbet. Værst har det været, når flere kommunale sagsbehandlere og evt. flere afdelinger har været involveret i etableringen af skånejobbet. Både for dem selv og arbejdsgiveren. Via andre aktører Flere af de interviewede er blevet henvist af kommunen til andre aktører eller de har selv kontaktet en anden aktør, der har forestået opgaven med at afklare, matche og etablere skånejobbet. Det gælder førtidspensionister, hvis funktionsnedsættelse ikke er almindelig kendt eller er tabubelagt, som fx en række psykisk betingede funktionsnedsættelser. Eller førtidspensionister med særlige behov for afklaring omkring jobønsker, skånehensyn og hjælp til at finde skånejobbet % af førtidspensionister i skånejob har fundet jobbet alene ved kommunens hjælp. Førtidspensionister i løntilskudsjob

56 Førtidspensionisterne har haft et tæt samspil med anden aktør, som har formidlet kontakten til virksomheden og fulgt etableringen meget tæt i en længere periode. Anden aktør har haft en vigtig rolle som koordinator og facilitator vedr. forventningsafstemning, udarbejdelse af arbejdsbeskrivelse, aftale af løn, ansættelsesvilkår og skånehensyn. Førtidspensionisterne vurderer, at deres afklarende samtaler med anden aktør har givet dem mere realistiske forventninger til, hvilke opgaver de kunne løse samt hvilke skånehensyn, der skulle tages på arbejdspladsen. Denne afklaring samt anden aktørs tilstedeværelse gennem hele etableringsfasen har givet dem en tryghed, som har haft stor betydning for det videre forløb i skånejobbet. De interviewede førtidspensionister lægger særlig vægt på, at anden aktør har haft stor viden om deres funktionsnedsættelse og har kunnet informere virksomheden herom. At de har været administrative tovholdere. Og at de har kunnet informere førtidspensionisten om, hvad de selv kunne gøre eller burde være opmærksomme på i skånejobbet. Processen har som regel været forholdsvis ukompliceret for førtidspensionisterne. Afklaring når jobbet er fundet En række forhold kan først endeligt afklares i samarbejde med arbejdsgiveren, når det konkrete skånejob er fundet. Stort set alle de interviewede førtidspensionister har haft en prøvetid/praktik, hvor de og arbejdsgiveren kunne se hinanden an. Praktikperiodens længde varierer fra 2 uger til 3 måneder alt afhængigt af, hvad der er blevet aftalt mellem virksomhed, jobkonsulent og førtidspensionisten. I flere tilfælde har førtidspensionisterne allerede i god tid før praktikperiodens udløb fået at vide, at de efterfølgende kunne ansættes i skånejob. De fleste førtidspensionister finder, at praktikken har været en god mulighed for at prøve jobbet af og for at se, hvordan de gik i spænd med de andre kolleger. Blandt førtidspensionister med lang erfaring i ordinære job eller med erfaring fra flere skånejob, påpeges det, at praktikken er en mulighed for virksomhederne til at få gratis arbejdskraft i en periode. Og at det er utilfredsstillende for selvværdet at arbejde uden løn. De punkter, som især skal afklares i praktikperioden, før jobbet endeligt etableres, er arbejdsopgaver timetal skånehensyn information til kollegerne løn

57 Arbejdsopgaver I nogle tilfælde har førtidspensionisten selv et forslag til arbejdsopgaver, i andre tilfælde er det arbejdsgiveren eller de kommende kolleger, der har defineret arbejdsopgaverne i skånejobbet. Uanset hvad, er det vigtigt, at de konkrete aftaler om arbejdsopgaver bliver til i en dialog mellem førtidspensionisten og arbejdsgiveren. Og at jobkonsulenten blot bidrager med særlig viden eller erfaringer fra lignende skånejob. Førtidspensionister med erfaringer fra tidligere skånejob har en klar fornemmelse af deres arbejdsevne. Flere af dem fremhæver, at der ligger en stor psykologisk fordel i efterhånden at få flere opgaver, da det symboliserer en personlig og arbejdsmæssig udvikling, og at det afspejler, at de kan mere på arbejdsmarkedet, end de selv troede i udgangspunktet. Derfor anbefaler de, at man starter forsigtigt ud med nogle arbejdsopgaver, som man er sikker på at kunne klare. Jeg var den første i skånejob derude. Vi havde begge (arbejdsgiver og førtidspensionist) en ide om, hvad det kunne være, jeg skulle lave. Vi slog nok begge lidt for stort et brød op i forhold til, hvad det er blevet til. Men nu er vi begge glade for, hvordan det er blevet. Næsten alle førtidspensionisterne har fra starten haft en opgavebeskrivelse, men det varierer, hvor meget de bruger den. Opgaverne ændrer sig undervejs, og det er derfor vigtigt at få fastlagt hvem, der tilrettelægger og koordinerer arbejdsopgaverne i skånejobbet. Mange foretrækker, at opgaverne kun gives af én bestemt person, og at opgaverne kan udføres i eget tempo uden bestemte tidsfrister. Det giver mest ro og overblik i hverdagen. Enkelte har udtalt, at de har det fint med at få uddelegeret arbejdsopgaver fra forskellige kolleger/chefer. Endelig er der en del, som selv definerer arbejdsopgaverne i deres skånejob og som undervejs på eget initiativ har påtaget sig flere opgaver end oprindeligt aftalt. Timeantal Flere af de interviewede har i begyndelsen haft for høje og urealistiske forventninger til, hvad de reelt kunne klare. Førtidspensionister, der stod foran deres første skånejob, lægger meget vægt på jobkonsulentens vejledning omkring timetallet. Den har betydet, at antallet af arbejdstimer er blevet mere realistisk og har dermed reddet skånejobbet. Ved fastlæggelsen af antal arbejdstimer og dage anbefaler ansatte i skånejob, at der indlægges en eller flere ugentlige fridage. Det giver tid til at passe eventuel behandling, til at hvile ud og til at passe andre gøremål. Ved det første skånejob har førtidspensionisterne ikke altid været opmærksomme på nødvendigheden af en sådan fridag. Igen har jobkonsulenten haft en vigtig rolle

58 Skånehensyn De mest almindeligt forekommende skånehensyn er fritagelse for tunge fysiske eller stressende arbejdsopgaver. Ansatte med psykisk betinget funktionsnedsættelse har desuden ofte en særlig tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne af en bestemt leder eller kollega. Udover de formelle skånehensyn har det været vigtigt for førtidspensionisterne at lære at sige fra, hvis arbejdspresset blev for stort. Denne erkendelse er for nogle kommet undervejs i forløbet eller i tidligere skånejob, som netop er blevet afbrudt, fordi førtidspensionistens skånehensyn ikke blev respekteret. Information til kollegerne Nogle førtidspensionister har uden vanskeligheder selv fortalt deres kolleger om deres funktionsnedsættelse. Andre har haft brug for jobkonsulenten, enten til at finde ud af, hvad der var nødvendigt for dem at sige eller til information til kolleger om funktionsnedsættelsen og/eller skånejobbet. Alle lægger vægt på, at også deres kolleger informeres. Og at det er vigtigt at være åben omkring funktionsnedsættelsen og sige fra, hvis man ikke kan klare opgaverne, eller hvis kollegerne ikke respekterer skånehensynene. De interviewede ønsker således både at se sig selv som værende på lige fod med de andre medarbejdere og indgå som en naturlig del af arbejdspladsen og at der bliver taget hensyn til deres skånebehov. For at opnå begge dele, er informationen internt i virksomheden meget vigtig. Løn Hovedparten af de ansatte i skånejob får kroner i timen. Det mest almindelige er, at kommune og arbejdsgiver betaler hver 50 % af lønnen, og at der ikke finder nogen egentlig lønforhandling sted ved etableringen af skånejobbet. Enkelte med erfaring fra ordinære job har dog selv forhandlet sig frem til en overenskomstmæssig løn. Da der sker fradrag i pensionen, når indtægten når over en vis grænse, har timelønnen ikke den store betydning for deres samlede indtægt. Det er da rart med lidt ekstra lommepenge, men det med løn er svært at forholde sig til. Jeg har tidligere tjent kroner om året og nu går jeg for 50 kroner i timen. Det joker jeg lidt med

59 Justering og opfølgning Som i alle andre job sker der også udvikling i skånejob, som gør, at de oprindelige aftaler må tilpasses undervejs. Mange har selv aftalt diverse mindre ændringer med deres arbejdsgiver uden problemer. Andre har haft brug for, at en jobkonsulent medvirkede som mellemmand eller som deres bisidder, når aftalen skulle ændres. Det gælder for førtidspensionister uden erhvervserfaring fra tidligere job, sent udviklede unge eller ansatte med langvarigt sygefravær i deres skånejob. De lægger vægt på, at både de selv og deres arbejdsgiver har kunnet henvende sig til en jobkonsulent, når som helst der var behov for det. De ansatte i skånejob har oplevet flere former for formel opfølgning, bl.a. afhængigt af om opfølgningen er sket i kommunalt regi eller via anden aktør. I kommunalt regi sker der typisk opfølgning efter de første 3 måneder og derefter én gang årligt. Førtidspensionisten har kun i ganske enkelte tilfælde haft kontakt til kommunen efterfølgende, men er vidende om muligheden for at kontakte den kommunale jobkonsulent/ sagsbehandler, hvis der opstår et behov. Det har der sjældent været hidtil, fordi de ansatte i skånejob selv har klaret de justeringer, der har været brug for i samarbejde med arbejdsgiveren. Flere fortæller, at de helst er fri for at blive kikket over skulderen af kommunen, og finder at den årlige skriftlige henvendelse fra kommunen er lidt overflødig. Arbejdsopgaverne er blevet til meget mere end det, jeg blev ansat til. Jeg er ansat til 2 timer om dagen, og da der ikke var arbejde nok til det, bad jeg om, at de fandt flere opgaver til mig. Jeg gad ikke sidde der og blomstre. Nu er jobbet, som det skal være. I anden aktør regi har opfølgningen ofte været mere tæt og intensiv end hos kommunerne. Som nævnt har de førtidspensionister, som fandt deres skånejob via andre aktører ofte haft mere behov for støtte til at finde og etablere skånejobbet og har også efterfølgende haft brug løbende vejledning. Især førtidspensionister med en psykisk betinget funktionsnedsættelse har haft behov for en snak og tæt opfølgning med jobkonsulenten hos anden aktør, hvis det brændte på på jobbet, og problemerne ikke lige kunne håndteres af hverken arbejdsgiver eller den ansatte selv. De pågældende giver udtryk for, at de er meget glade for og trygge ved den tætte opfølgning og ved, at jobkonsulenten af og til har kikket ind på virksomheden for at se, hvordan det gik. Et flertal af førtidspensionisterne er tilfredse med deres skånejob, som det er nu og ønsker ikke ændringer. Flere har forsøgt at gå op i tid og påtaget sig nye opgaver, som de har haft lyst til eller er blevet opfordrede til at påtage sig

60 I nogle tilfælde er det gået godt, og de ansatte er glade for at have fået mere indhold i deres skånejob. I andre tilfælde har de måttet nedjustere deres forventninger og gå tilbage til udgangspunktet. På trods af negative erfaringer har især de lidt yngre førtidspensionister en drøm om at prøve andre job med fx lidt flere udfordringer eller lidt større økonomisk udbytte. Udbytte af skånejobbet Generelt har de interviewede førtidspensionister fået opfyldt deres forventninger til skånejobbet. Mange har haft stort udbytte af deres skånejob på flere felter og ville ikke undvære denne del i deres tilværelse. Derfor er der også eksempler på, at førtidspensionister, som tidligere har oplevet et uheldigt skånejobforløb, har søgt et nyt skånejob. Mest markant er det personlige udbytte. Fordelene ved skånejobbet opvejer langt de ulemper og problemer, der eventuelt har været i forbindelse med etableringen af jobbet og ansættelsesforholdet i det hele taget. Flere giver udtryk for, at skånejobbet især har påvirket deres tilværelse i positiv retning hvad angår følgende: Socialt netværk Noget at lave/ mere fast struktur i hverdagen Arbejdsidentitet/Anerkendelse Bedre økonomi Socialt netværk En af de vigtigste gevinster er muligheden for et større socialt fællesskab med kolleger. Det er essentielt at være på en arbejdsplads og opleve at blive accepteret som den person, man er, og hvor skånebehovene respekteres. Langt de fleste af de ansatte i skånejob indgår i fællesskabet på arbejdspladsen på lige fod med de andre ansatte og deltager i sociale arrangementer, medarbejdersamtaler mv. Enkelte deltager ikke nødvendigvis i alle de sociale aktiviteter, som arbejdspladsen tilbyder, men er glade for at have muligheden for at vælge til og fra. For nogle er det rart at have en hverdag blandt andre ikke-førtidspensionister en grad af normalisering og nye input fra arbejdspladsen, som også kan bruges i andre sociale sammenhænge. For andre har det, at være på en arbejdsplads, hvor der også er andre ansat i skånejob, givet en form for tryghed, så de ikke føler, de er de eneste med behov for skånehensyn. Noget at lave/mere fast struktur i hverdagen De ansatte i skånejob oplever, at skånejobbet giver dem noget at stå op til, en struktur og rytme i hverdagen, og at der er brug for dem

61 Sygdommen fik skyld for meget. Jeg brugte den som undskyldning for rigtig meget. Jeg er lykkelig for, at jeg ikke stadig bare sidder derinde i sofaen eller oppe på grillen og river i den enarmede tyveknægt. Skånejobbet betyder, at det er lettere at strukturere hverdagen, og at man kan skelne arbejdsdage fra fridage som fx at holde weekend med god samvittighed, fordi man har rigtigt fri. Flere af de adspurgte har fortalt, at de vokser med skånejobbet personligt og socialt, at de får udvidet deres horisont og ser både deres omverden og sig selv med nye øjne. Arbejdsidentitet/anerkendelse En (ny) arbejdsidentitet giver de ansatte i skånejob øget selvværd og selvtillid. Mange oplever anerkendelse fra kolleger og familie, fordi de yder en indsats, selvom de ikke behøver at arbejde og endda er i stand til at overvinde endog meget alvorlige funktionsnedsættelser for at passe deres skånejob. Andre vurderer, at havde det ikke været for skånejobbet, ville de være faldet hen og måske blevet mere syge. De første år kravlede jeg rundt langs panelerne og var meget stille. Det gør jeg ikke mere. Nu har jeg det som blommen i et æg. Det har betydet alt at komme i skånejob. Det betyder, at jeg ikke længere har behov for den samme mængde medicin som før. Det har vendt op og ned på min livsstil. Enkelte af de adspurgte har søgt og fået et fagligt udbytte i deres skånejob. Dette gælder især førtidspensionister med en uddannelse eller en faglig erfaring, som de ønsker at bruge. De har søgt og fået job, hvor opgavernes karakter og udvikling så vidt muligt - sker på lige fod med de andre ansatte på arbejdspladsen, og som giver dem en vis faglig stimulans. Ønsket om kurser og videreuddannelse er også mest fremtrædende hos disse førtidspensionister. Bedre økonomi Med en løn på kroner i timen er skånejobbet primært et økonomisk supplement til førtidspensionen, og det økonomiske udbytte er som nævnt sjældent den primære motivationsfaktor for de ansatte i skånejob. Stort set alle vurderer, at lønnen i skånejobbet giver lidt lommepenge og ikke andet. Man skal abstrahere fra lønnen. Hvis man tager det her job, gør man det for at have noget at stå op til og komme ud blandt kolleger

62 De fleste har accepteret, at lønnen er lav og at det er svært at ændre. De har generelt den opfattelse, at mange virksomheder ikke ville ansætte førtidspensionister, hvis ikke der fulgte et løntilskud med i ryggen, og hvis der skulle betales overenskomstmæssig løn. Omvendt gør løntilskuddet og den lave løn også, at førtidspensionisterne ikke føler ubehag ved, at der skal tages hensyn til deres skånebehov. For de fleste er lønnen ikke den afgørende årsag til, at de har et skånejob. Nogle af de mere ressourcestærke førtidspensionister med uddannelse eller tidligere ordinær erhvervserfaring, fortæller, at de har haft svært ved at kapere den lave løn især hvis de tidligere har fået en god løn. Nogle føler, at deres erfaring og kompetencer er mere værd på arbejdsmarkedet end den aktuelle løn i skånejobbet - enkelte mener endog, at nogle virksomheder decideret udnytter ansatte i skånejob som billig arbejdskraft. Enkelte ansatte i skånejob er steget en smule i løn på arbejdsgiverens initiativ, efter at de har været ansat på den samme arbejdsplads igennem længere tid. Andre fortæller, at de selv efter ret hårde forhandlinger har forhandlet sig til en lidt højere løn og/eller diverse frynsegoder. Det gælder især ansatte, som kan argumentere for det på baggrund af erfaring eller uddannelse

63 3. ANBEFALINGER I dette afsnit sammenfattes erfaringer på tværs af de deltagende kommuner, andre aktører, virksomheder og medarbejdere i skånejob i en række anbefalinger rettet mod kommunerne og deres jobindsats for førtidspensionister. Der er to sæt anbefalinger; et sæt til det overordnede niveau, politiske og et sæt til det praktiske niveau. det overordnede, politiske niveau vedr. beslutninger på politisk niveau og på overordnet ledelsesniveau centralt i kommunen om prioritering og organisering af opgaven det praktiske niveau vedr. de kommunale medarbejderes opgaver ved etablering, afklaring, administration og opfølgning på skånejobområdet. Anbefalingerne målrettet det politiske niveau indledes med et afsnit om politisk tilskyndelse, prioritering og strategi. Ellers er begge de to sæt anbefalinger bygget op omkring de fire hovedtemaer i forbindelse med etablering af skånejob: motivation o på politisk niveau om afsættelse af ressourcer til informationsindsats over for førtidspensionisterne o på praktisk niveau om motivation for skånejob hos førtidspensionister afklaring o på politisk niveau om afsættelse af ressourcer til afklaring af førtidspensionister og virksomheder o på praktisk niveau om metoder til afklaring af førtidspensionister og virksomheder etablering og drift o på politisk niveau om organisering af indsatsen o på praktisk niveau om aftaler i det enkelte skånejob justering og opfølgning af skånejobbet o på politisk niveau om omfanget af opfølgningen o på praktisk niveau om metoder til opfølgning. Anbefalingerne skal ses som elementer i en model for en jobindsats for førtidspensionister. En jobindsats kan rette sig både mod ordinære jobs og skånejobs. Her er anbefalingerne målrettet en forøgelse i antallet af skånejob, men vil også være gældende ved en indsats for ordinære deltidsjob til førtidspensionister. Ikke alle tiltag vil være hensigtsmæssige i alle kommuner, ikke alle tiltag vil være praktisk mulige i alle kommuner. Men i alle kommuner vil det være muligt på baggrund af anbefalingerne at sammensætte en hensigtsmæssig og operationel skånejobindsats under hensyn til særlige forhold i den enkelte kommune. Det kræver naturligvis, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til det praktiske niveau til at gennemføre de beslutninger, der bliver truffet på det politiske niveau

64 3.1 Det overordnede, politiske niveau Politisk tilskyndelse, prioritering og strategi 1. Tag en politisk beslutning om en jobindsats for førtidspensionister, fx at øge antallet af skånejob. Evt. i sammenhæng med kommunens handicappolitik og i samarbejde med LBR. 2. Betragt etablering af jobindsatsen som en investering på sigt frem for en udgift her og nu. 3. Fastsæt måltal for forøgelsen af skånejob. Synliggør prioritering og indsats ved at formidle de fastsætte måltal på skånejobområdet i den kommunale organisation. 4. Følg op på beslutningen ved at afsætte ressourcer til at udføre den i praksis. 5. Afsæt som minimum midler til et beredskab, som kan støtte de førtidspensionister, der selv henvender sig til kommunen om skånejob. 6. Inddrag evt. andre aktører, og beslut hvilke målgrupper, de andre aktører specielt skal tage sig af. Afsæt midler til denne brug. 7. Opret pulje til løndelen af skånejobbene fx ved skånejob på kommunale arbejdspladser og/eller på kulturelle/ almennyttige institutioner. Motivation 1. Afsæt ressourcer til information om muligheden for job (herunder skånejob) til førtidspensionisterne a. mens pensionssagen behandles b. ved tilkendelsen af pension c. løbende. Afklaring 1. Afklar rollefordeling, vidensdeling og ansvarsprocedurer internt i den kommunale organisation. 2. Tilbyd førtidspensionister beregning af økonomiske konsekvenser af et job - afsæt ressourcer til dette. 3. Tilbyd afklarende samtale om ressourcer og jobmuligheder og evt. afklaringsforløb hos andre aktører med særlig viden på området afsæt ressourcer til dette. 4. Foreslå beskyttende værksteder eller frivilligt arbejde som alternativ til førtidspensionister, hvor skånejob viser sig ikke at være en realistisk mulighed. Etablering og drift 1. Informér om kommunens politik og indsats på området for at lette opstartsfasen og skabe klarhed omkring kommunens målsætning på området. 2. Organiser indsatsen a. Placer indsatsen for etablering af skånejob i jobcentrene b. Etablér et team/udpeg en medarbejder med særlig viden og kompetencer på området, som har til opgave at etablere skånejob og kan opnå særlige kompetencer på området. c. Informér de relevante medarbejdere om indsatsen. d. Sørg for klar intern kommunikation og tydelig ansvarsfordeling mellem pensionsafdeling og jobcenter. 3. Etablér eventuelt samarbejde med andre aktører om skånejobbet. Justering og opfølgning 1. Bestem omfanget af kommunens opfølgning og justering og afsæt tilsvarende ressourcer

65 Politisk tilskyndelse, prioritering og strategi De tre modelkommuner har erfaringer for, at en forøgelse i antallet af skånejob kræver en målrettet indsats, da etableringen bygger på et stort element af frivillighed. Både hos kommunen, idet der ikke er økonomiske incitamenter til at etablere skånejob, eller lovkrav til kommunerne om et beredskab til at tage sig af etablering af skånejob eller afklaring af førtidspensionister, der ønsker job mv. førtidspensionisten, der med tilkendelsen af førtidspension er forsørget. virksomheden, der sjældent er opmærksom på muligheden for at ansætte en medarbejder i skånejob, eller ved, hvilke krav etableringen af et skånejob vil stille til virksomheden. Det er nødvendigt med en fortsat kontinuerlig indsats for blot at opretholde et vist antal skånejob. Det skyldes, at skånejob som alle andre typer job i nogle tilfælde afbrydes. Desuden kommer der hele tiden nye førtidspensionister til, som har brug for informationer om skånejob, hjælp til afklaring og etablering osv. 1. Tag en politisk beslutning om at gøre en indsats. Evt. i sammenhæng med kommunens handicappolitik og i samarbejde med LBR. Fastsæt måltal. Etablering af skånejob er i første omgang en ren udgift for en kommune, fordi kommunen i forvejen har udgifter til borgernes forsørgelsesgrundlag. Der er ingen lovkrav til kommunerne om et beredskab til etablering af skånejob eller afklaring af førtidspensionister, der ønsker job m.m. Da førtidspensionisterne allerede er forsørgede, prioriterer kommunerne ofte de grupper af borgere, hvor der er lovkrav om, at kommunen står for afklaring og udslusning på arbejdsmarkedet. Fx borgere godkendt til fleksjob, der modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp. I de tre modelkommuner, hvor man har valgt at gøre en indsats for at øge antallet af skånejob, har man været motiveret af: et ønske, om at forbedre førtidspensionisternes livskvalitet via et tilbud om at deltage i arbejdslivet. en tro på at det kunne betale sig ud fra et bredere økonomisk sigte end de aktuelle udgifter til etablering af skånejob. krav/henvendelser fra førtidspensionisterne selv eller deres interesseorganisationer. Udarbejdelsen af en ny handicappolitik eller revidering af en eksisterende handicappolitik kan være udgangspunkt for en drøftelse af skånejobindsatsen på linje med fx uddannelse, bolig, kommunikation, fritids- og kulturtilbud. Også Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) kan inddrages og høres i drøftelserne forud for beslutningen om omfang og indhold af indsatsen. Ligesom koordinationsudvalgene tidligere har iværksat undersøgelser og pilotprojekter på området, har også LBR midler til rådighed og er desuden et forum, hvor arbejdsmarkedets parter og handicaporganisationerne kan drøfte og informere hinanden om beskæftigelsesrelaterede tiltag

66 2. Betragt etablering af skånejob som en investering på sigt frem for en udgift her og nu. Hvor tilkendelsen af en førtidspension kan opleves ekskluderende for en borger, kan et skånejob opleves inkluderende med alt hvad det indebærer af øget livskvalitet. Ikke blot for den enkelte førtidspensionist i skånejob, men også deres familier. Det, at være ansat i skånejob medvirker i følge førtidspensionisterne selv og en række kommunale medarbejdere til færre brudte familier, færre misbrugsproblemer, større trivsel for eventuelle børn, mere stabilitet i dagligdagen med deraf følgende mindre udgifter til fx sociale foranstaltninger, medicin, indlæggelser m.v. Desuden kan førtidspensionisterne i en tid med mangel på arbejdskraft være en ekstra ressource for virksomhederne til løsning af især de opgaver, som ikke egner sig til ordinær ansættelse på fuld tid. Ingen af de tre modelkommuner har opstillet et regnskab, der tager højde for både de faktiske udgifter og de afledte gevinster ved skånejob, da det er en kompliceret beregning. Den skal dels ses over tid, dels omfatte en række bløde værdier og endelig medregne udgifter fra flere forskellige offentlige kasser, som fx sundhedsvæsen, børn og unge mv. Man er dog på embedsmandsniveau hos stab og frontmedarbejdere i de tre modelkommuner overbeviste om, at etablering af skånejob til de førtidspensionister, der selv er motiverede for det, på lidt længere sigt er en gevinst for alle parter. 3. Fastsæt måltal for forøgelsen. Synliggør indsatsen ved at formidle de fastsætte måltal på skånejobområdet i den kommunale organisation. Måltal medvirker til at holde fokus på indsatsen. Måltallet kan fx indgå i budgetmål og mål for beskæftigelsesindsatsen generelt og dermed synliggøre indsatsen både over for lederniveauet og frontpersonalet. Måltallene kan være antal af førtidspensionister i skånejob i kommunen vækst i antal af skånejob (i % per år) i kommunen andelen af førtidspensionister i kommunen i skånejob vækst i andelen af førtidspensionister i kommunen i skånejob. Vanskeligheden ved at nå et måltal er, at skånejob er frivillige. Hvor stor en del af kommunens førtidspensionister, der er i (skåne)job, afhænger i høj grad af motivationen hos de enkelte førtidspensionister, da ingen kan tvinges i skånejob. Måltallet bør naturligt følges op af en informationsindsats over for kommunens førtidspensionister. Også en løbende status på udviklingen i forhold til måltallet vil være med til at synliggøre indsatsen og eventuelt evaluere og justere den. For at gøre måltallet til andet end en politisk udmelding bør det følges op af øremærkede midler til etablering, afklaring, opfølgning mm., så indsatsen kan blive operationel for de kommunale medarbejdere, der er involverede i afklaring, etablering og opfølgning

67 4. Følg op på beslutningen ved at afsætte ressourcer til at udføre den i praksis. Det er afgørende, at der er overensstemmelse mellem de politiske beslutninger og de midler, der stilles til rådighed. Kun derved kan kommunens medarbejdere yde en service, der lever op til kommunens politik. De tre modelkommuner har over tid valgt at afsætte ressourcer i varierende størrelse til fx puljer, særlige projekter og organisering af skånejobindsatsen. Indsatsen har i perioder været meget fokuseret, mens den i andre perioder har kørt på lavt blus med et minimumsberedskab, hvor der alene er etableret skånejob, når førtidspensionisten selv fandt et job eller insisterede på, at kommunen fandt et skånejob. Selv om der også etableres skånejob i perioder med en nedjusteret indsats, er det modelkommunernes entydige erfaring, at det kræver ressourcer både i form af tid, økonomiske midler og faglig viden at etablere skånejob. Både til at kickstarte en indsats på området og opretholde en løbende indsats og et tilstrækkeligt fagligt niveau på området. Nedprioritering af området kan betyde forlænget sagsbehandlingstid, så førtidspensionisten og/eller virksomheden mister motivationen at skånejobbene ikke forberedes tilstrækkeligt og kræver ressourcer til justering at skånejobbene ikke justeres, når førtidspensionisten og/eller virksomheden har behov for det at viden og erfaringer på området ikke udnyttes fuldt ud manglende engagement hos de kommunale medarbejdere, der møder de førtidspensionister og virksomheder, som henvender sig. Skånejob, der pga. utilstrækkelige ressourcer afbrydes eller går dårligt, giver nederlag til førtidspensionisten. Og ofte vil virksomheden senere frabede sig etablering af job på særlige vilkår. 5. Afsæt som minimum midler til et beredskab, som kan støtte de førtidspensionister, der henvender sig til kommunen om skånejob. En minimumsløsning kan være et beredskab, som træder i kraft, når en førtidspensionist henvender sig til kommunen for at få etableret et skånejob på en virksomhed, som vedkommende allerede selv har fundet. Organisationen bør her være gearet til, at alle kommunale medarbejdere som minimum kan henvise førtidspensionisten/virksomheden til en medarbejder/et team, der har kompetencer til at vejlede og besvare eventuelle spørgsmål vedrørende etableringen og til at godkende skånejobbet

68 6. Inddrag evt. andre aktører og beslut hvilke målgrupper, de andre aktører navnlig skal tage sig af. Afsæt ressourcer til brug af andre aktører. En række førtidspensionister har behov for særlig støtte ved etableringen af et skånejob. Det kan fx være pga. en psykisk betinget funktionsnedsættelse, manglende erhvervserfaring eller andet, som gør, at de har særligt vanskeligt ved selv at finde skånejob. En række andre aktører har specialiseret sig i denne indsats og har særlige erfaringer samt et grundigt kendskab til virksomheder i lokalområdet, hvilket gør dem i stand til at yde en målrettet indsats. De andre aktører er ofte ildsjæle, der brænder for opgaven. Dette engagement giver tryghed hos både førtidspensionister og virksomheder, fordi de er sikre på, at der tages højde for eventuelle vanskeligheder og behov for opfølgning. Andre aktører kan inddrages via en fast samarbejdsaftale med et fastsat antal henvisninger per år eller ved løbende ad-hoc henvisninger. De økonomiske modeller for brug af andre aktører kan variere. En af modelkommunerne har haft en udbudsrunde vedr. skånejob sammen med udbuddet vedr. fleksjob, og der er indgået aftale med to andre aktører på skånejobområdet med et fastsat antal henvisninger per år. 7. Opret pulje til finansiering af løndelen af skånejobbene på kommunale arbejdspladser og/eller på kulturelle/almennyttige institutioner. De deltagende kommuner har alle gode erfaringer med en pulje til at sparke indsatsen i gang. Puljen kan senere medvirke til at holde antallet af skånejob på et vist niveau. Puljer i modelkommunerne er brugt til skånejob på kommunale arbejdspladser, så arbejdspladsen ikke selv har udgifter til løndelen. Derved indgår skånejobbet ikke i normeringen. Og/eller puljerne er brugt til skånejob på kulturelle/almennyttige institutioner med et begrænset eller slet intet personalebudget, som primært bygger på frivilligt arbejde, og som ikke har midler til at finansiere løndelen selv. Herved slår kommunen så at sige to fluer med et smæk; der ydes støtte til diverse kulturelle eller almennyttige aktiviteter, som fx museer, væresteder, teatre, Kræftens Bekæmpelse, Blå Kors o.a. samtidig med, at førtidspensionister får mulighed for et skånejob. En pulje kan administreres centralt i kommunen som et fastsat beløb svarende til x antal fuldtidsskånejob. Der kan så bevilges støtte til løndelen af det antal skånejob, der i samlet timetal/løndel svarer til puljen. Kvotejobbene kan fordeles på godkendte arbejdspladser efter en aftalt fordelingsnøgle, så kvoten fordeles retfærdigt blandt de kommunale arbejdspladser eller kulturelle institutioner, som kan komme i betragtning til puljen. Vær opmærksom på, at løntilskuddet til private virksomheder er begrænset til max. 60 % af den samlede lønsum Vejledning om bekendtgørelse nr af 29. oktober 2004 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere)

69 Motivation Hvis kommunen ikke har haft noget særligt beredskab på området tidligere, er det især vigtigt at informere om, at skånejob er helt frivilligt. Og om hvad de konkrete muligheder i kommunen er for at få hjælp til at finde et skånejob. De to undersøgelser af førtidspensionister i skånejob 14 viser, at førtidspensionister, der har været igennem en lang og vanskelig proces forud for tilkendelsen af pension, ofte har svært ved igen at opfatte sig selv som en del af arbejdsmarkedet. Den lange proces kan fx skyldes lang tids sygemelding, langvarig arbejdsprøvning og ventetid i behandlingssystemet. Hertil kommer fx usikkerhed mht. helbred, funktionsnedsættelsens forløb og forsørgelsesgrundlag og i nogle tilfælde en oplevelse af kommunen som modstander i pensionssagen. Hvis tilkendelsen af pension længe har været det altoverskyggende mål, kræver det tid, før førtidspensionisten kan orientere sig mod nye mål. Og hvis der er usikkerhed om, hvilke konsekvenser et skånejob kan få for førtidspensionistens forsørgelsesgrundlag, kan det afholde førtidspensionisten fra at søge et skånejob. Ved at informere alle førtidspensionister om muligheden og de overordnede regler på området, afmystificeres det at have et skånejob. Det er usikkert, hvor mange førtidspensionister, der ønsker at arbejde, men en undersøgelse blandt alle førtidspensionister i en enkelt kommune peger i retning af, at det er langt flere end de ca. 2,5 %, der p.t. er i skånejob på landsplan. Undersøgelsen viser, at det snarere er % af alle førtidspensionister, der er interesserede i job Afsæt ressourcer til information om muligheden for skånejob til førtidspensionisterne a. mens pensionssagen behandles Ikke alle førtidspensionister ønsker at arbejde eller har mulighed for det. For andre er muligheden for (igen) at arbejde et lys for enden af tunnellen, med en tilværelse, der i nogen grad minder om tilværelsen før pensionen. Derfor bør skånejobbet allerede under pensionssagen præsenteres som en mulighed. b. ved tilkendelsen af pension Selvom førtidspensionisten ikke ved pensionstilkendelsen har lyst eller mulighed for et skånejob, er det vigtigt at informere om muligheden, så vedkommende senere selv kan kontakte kommunen med ønske om afklaring eller hjælp til at finde et skånejob. Kommunen kunne evt. udarbejde et standardbrev og/eller en pjece med de vigtigste regler og med en henvisning til, hvor man som førtidspensionist kan henvende sig, hvis interessen opstår for et job. 14 Førtidspensionister i job 2006 og samt kap. 2.2 ovenfor 15 Upubliceret undersøgelse af førtidspensionister i Gentofte Kommune

70 c. løbende Typisk har førtidspensionisterne brug for ro til at finde deres egne ben i forbindelse med deres funktionsnedsættelse/pensionssag, indtil de eventuelt bliver parate til at prøve kræfter med et skånejob. Den løbende information kan medvirke til at afdramatisere det at have job som førtidspensionist og understrege, at det ikke indebærer en risiko for, at førtidspensionisten mister sin pension. Igen kan der udarbejdes et standardbrev og/eller en pjece, som udsendes fx en gang om året til alle førtidspensionister. Ligesom der kan fortælles om muligheden i andet materiale, der udgår fra kommunen til borgerne. I en af modelkommunerne udgives fx en kvartalsavis til alle borgere på pension (folkepension og førtidspension)., Her informeres hver gang om skånejobmuligheden via artikler, gode eksempler, ledige skånejob o.a. Afklaring Den tid og de ressourcer, der investeres i afklaringen, er givet godt ud. Skånejobbene holder i længere tid. Der bliver større tilfredshed med ansættelsen i skånejob hos både virksomhed og førtidspensionist og derfor brug for færre ressourcer til justeringer og opfølgning. Her præsenteres de politiske eller overordnede ledelsesmæssige beslutninger, der skal tages vedr. valg af tilbud til kommunens førtidspensionister om afklaring, afgrænsning af målgrupper, fordeling af ressourcer og organisering af afklaringsindsatsen. 1. Afklar rollefordeling, vidensdeling og ansvarsprocedurer. De kommunale medarbejdere, der dagligt er i kontakt med førtidspensionister i fx pensionsafdelingen, på jobcentret mm, spiller en central rolle som informationskilde for førtidspensionister, der ønsker et skånejob. Og for virksomheder, der står over for at skulle etablere et skånejob. Det er i den forbindelse vigtigt, at der er aftalt procedurer for overlevering af relevant information om førtidspensionistens restarbejdsevne, skånehensyn m.m. fra pensionsafdelingen til jobcentret. Afklaringsformerne, der omtales i nedenstående afsnit, er langt fra nødvendige for alle førtidspensionister, der er interesserede i et skånejob. De mest almindelige afklaringsmuligheder præsenteres først, mens de sidste er de muligheder/tilbud, der kan være nødvendige for at få de svageste førtidspensionister afklaret. 2. Tilbyd førtidspensionister beregning af økonomiske konsekvenser af et skånejob afsæt ressourcer til dette tilbud Mange førtidspensionister har brug for at få beregnet, hvilke økonomiske konsekvenser det kan have for præcis den enkelte pensionist at tage et job, og hvordan reglerne på området influerer på deres situation

71 3. Tilbyd afklarende samtaler om ressourcer, jobmuligheder o.a. - eller evt. afklaringsforløb hos andre aktører med særlig viden på området. Afsæt ressourcer til dette Det er individuelt, hvor meget afklaring af ressourcer og jobmuligheder, der er behov for. Nogle førtidspensionister har et klart billede af, hvad de kan og vil - og de søger selv (skåne)job. Andre førtidspensionister har alene brug for en samtale med en jobkonsulent/socialrådgiver, som kender området godt eller som eventuelt kan lede førtidspensionisten videre. Atter andre har brug for et decideret afklaringsforløb. Det kan fx være unge udviklingshæmmede, førtidspensionister med psykiske lidelser eller førtidspensionister med en funktionsnedsættelse, som har medført en voldsom ændring i deres arbejdsevne i forhold til deres tidligere erhverv eller uddannelse. Afklaringsforløbet kan ske i kommunen eller hos andre aktører (se senere). Udover afklaring af førtidspensionisten, kan den anden aktørs særlige viden om funktionsnedsættelsen også komme i spil ved afklaring af virksomheden og selve etableringen af skånejobbet. 4. Foreslå beskyttende værksteder eller frivilligt arbejde som alternativ til de førtidspensionister, hvis skånejob viser sig ikke at være en realistisk mulighed. I afklaringsprocessen kan resultatet blive, at den enkelte førtidspensionist ikke er velegnet til at komme ud på arbejdsmarkedet af forskellige årsager. Det er ikke sikkert, at førtidspensionisten har erkendt dette, men en grundig afklaringsproces skal have øje for denne mulighed. I så fald kan et alternativ være et beskyttet værksted eller eventuelt et frivilligt arbejde. Etablering og drift Det er vigtigt med koordinering og en klar ansvarsfordeling mellem de medarbejdere/enheder, der arbejder med etablering af skånejob, når den enkelte kommune planlægger sin indsats på skånejobområdet. Processen i forbindelse med pensionsbevilling, tilbud om afklaring af førtidspensionisterne, kendskab til de lokale virksomheder samt jobmatchning spiller en rolle for etableringen af skånejob. Det er derfor vigtigt, at der er en fælles målsætning hos de medarbejdere, der arbejder med disse områder. Det er desuden vigtigt, at den viden, der allerede er i kommunen om etablering af skånejobs, bliver formidlet videre til alle de relevante medarbejdere, og at erfaringer på området udbredes i organisationen. 1. Informér om kommunens politik og indsats på området for at lette opstartsfasen og skabe klarhed omkring kommunens målsætning på området. Hvis en kommune ikke tidligere har haft en praksis på området eller der har været forskellig praksis i kommuner, der nu er lagt sammen kan en målrettet informationsindsats være nødvendig. Dels internt til kommunens egne medarbejdere vedr. organisering af indsatsen, dels til førtidspensionister og evt. også til

72 kommunens samarbejdsvirksomheder om, hvor de kan henvende sig vedr. skånejob. 2. Organisér indsatsen a. Placer indsatsen for etablering af skånejob i jobcentrene Med strukturreformen og etablering af jobcentrene som hovedindgangen ved beskæftigelsesspørgsmål for virksomheder såvel som førtidspensionister, er tiden sandsynligvis løbet fra konstruktionen med en særlig skånejobkonsulent i forbindelse med pensionsafdelingen eller tiden er løbet fra, at sagsbehandlere i pensionsafdelingen formidler job. b. Etablér et team / udpeg en medarbejder med særlig viden og kompetencer på området, som har til opgave at etablere skånejob og kan opnå særlige kompetencer på området. Når opgaven med at etablere skånejob er placeret et sted, er der ikke så stor risiko for, at den drukner mellem alle mulige andre opgaver og tiltag. For at oparbejde en kompetence på området, er der gode erfaringer med, at opgaven hovedsageligt ligger på en eller et begrænset antal medarbejdere. Det gør det også lettere for både virksomhed og førtidspensionist at forholde sig til og for andre kommunale medarbejdere at henvise til, hvis der er sat ansigt eller navn på det sted, hvor skånejob primært etableres. c. Informér de relevante medarbejdere om indsatsen Medarbejderne skal informeres af ledelsen om, hvad deres opgaver består i, hvordan indsatsen er organiseret, hvilke snitflader der er mv. Desuden kan der gøres brug af den viden, der måtte være i organisationen ved at lade fx jobkonsulenter, der har erfaringer med og viden om førtidspensionister, med etablering af løntilskudsjob og med afklaring mv. udveksle erfaringer. d. Sørg for klar intern kommunikation og tydelig ansvarsfordeling mellem pensionsafdeling og jobcenter Typisk er en førtidspensionist i forbindelse med flere afdelinger i kommunen. Kommunens indsats kan have indflydelse på skånejobbet på flere forskellige områder. Derfor er det afgørende, at der aftalt klare snitflader mellem på den ene side pensionsafdelingen, der tager sig af tildelingen af pension hjælpemiddelafdelingen, der bevilger hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger handicapafdelingen, der organiserer hjemmevejledere, bostøtter o. lign. Og på den anden side jobcentret, hvor skånejobbet etableres. Dermed sikres overførelse af viden fx ressourceprofil og arbejdsevnevurdering - fra pensionsafdelingen til jobcentermedarbejderen. Justering og opfølgning Formelt skal kommunen løbende sikre sig, at betingelserne for et job med løntilskud er opfyldt. Dog senest 6 måneder efter den endelige etablering og derefter en gang årligt

73 Justering og opfølgning kan medvirke til at forhindre, at potentielle konflikter udvikler sig, så kommunen i sidste ende kan undgå at bruge ekstra ressourcer til at håndtere konflikter, der kunne være taget hånd om ved opfølgningen. 1. Bestem omfanget af kommunens opfølgning og justering og afsæt tilsvarende ressourcer. Allerede ved etablering af skånejobbet bør det aftales, hvordan opfølgningen organiseres, og hvor mange ressourcer den kommunale medarbejder kan/skal lægge i opgaven. Den formelle opfølgning bestemmes af lovkrav på området. Når et skånejob forløber uden problemer, kræver opfølgningen kun få ressourcer fx en årlig henvendelse til virksomheden med oplysninger til virksomheden og medarbejderen i skånejob om, hvor de kan henvende sig for hjælp til justering/meddelelser til kommunen om ændringer i timetal o.a. I de skånejob, hvor enten førtidspensionisten eller virksomheden har særlige behov for opfølgning, kan en aftale om tæt opfølgning i prøveperioden eller så længe der er behov, være et effektivt redskab til at løse de problemer, som virksomheden og medarbejderen i skånejob ikke umiddelbart selv er i stand til at håndtere. Det kan fx være en hotline, hvor parterne kan henvende sig, hvis der er problemer et tilbud om, at jobkonsulenten kan deltage i et møde mellem virksomheden og medarbejderen i skånejob og evt. lave en ny aftale om arbejdsopgaver, arbejdstid eller andet, der har vist sig at volde problemer at jobkonsulenten møder jævnligt op på arbejdspladsen i opstartsperioden eller kontinuerligt alt efter behov for at høre, hvordan det går. et tilbud om at finde et nyt skånejob til førtidspensionisten, hvis skånejobbet ikke fungerer

74 3.2 Det praktiske niveau Motivation 1. Informér alle nuværende førtidspensionister i kommunen om skånejobmuligheden 2. Informér fremover generelt og overordnet om skånejob, allerede mens pensionssagen behandles 3. Informér alle førtidspensionister skriftligt såvel som mundtligt ved tilkendelsen af pensionen om a) hvad de selv kan gøre for at finde job b) de sociale gevinster ved et skånejob c) hvor de kan henvende sig for at få yderligere information og hjælp til at finde skånejob 4. Informér løbende alle førtidspensionister i kommunen om muligheden for skånejob. Afklaring 1. Tilbyd alle førtidspensionister en beregning af de økonomiske konsekvenser ved at komme i job 2. Tilbyd alle førtidspensionister en uforpligtende samtale med en jobkonsulent eller erhvervsvejleder, hvis de har brug for at afklare jobmuligheder 3. Tilbyd afklaringsforløb til førtidspensionister med særlige behov for afklaring 4. Kontakt især mindre og mellemstore virksomheder direkte, når en førtidspensionist har et konkret jobønske 5. Tag kontakt til virksomheden så højt oppe i hierarkiet som muligt, men aftal detaljerne og sørg for at forankre skånejobbet hos den daglige leder 6. Informér virksomhederne om, hvad det indebærer for virksomheden at etablere et skånejob (fx omkring skånebehov) 7. Informér virksomhederne om den førtidspensionist, der aktuelt ønsker skånejob på virksomheden 8. Oplys virksomheden om, hvad de skal overveje inden skånejobbet 9. Vær opmærksom på, at der ikke kan etableres skånejob på alle virksomheder. Etablering 1. Koordinér indsatsen mellem de forskellige instanser, der er involveret ved etableringen af skånejobbet 2. Vær førtidspensionistens bisidder, hvis der er behov for det, når der aftales arbejdsopgaver og ansættelsesvilkår mv. 3. Råd førtidspensionisten og virksomheden til at lægge forsigtigt ud (fx arbejdsopgave) 4. Aftal, hvor længe prøveperioden skal vare, og hvad der skal prøves af. Opfølgning 1. Oplys virksomheden og medarbejderen i skånejob om, at de kan få hjælp, hvis de har behov for det, men at de selv skal bede om det 2. Tilbyd Hotline til løsning af de problemer, virksomheden og medarbejderen i skånejob ikke selv kan klare 3. Lav evt. aftaler om særlig tæt opfølgning i en periode eller permanent for særlig sårbare medarbejdere 4. Giv plads til udvikling i skånejobbet

75 Motivation Undersøgelsen viser, at initiativet til at finde et skånejob i vid udstrækning kommer fra førtidspensionisterne selv eller fra deres nærmeste, personlige netværk. Motivationen hos førtidspensionisten bunder som regel i et ønske om at være en del af en arbejdsplads med de primært sociale og til dels også økonomiske fordele, det kan give. Usikkerhed om hvilke konsekvenser et skånejob vil have for såvel deres pension som deres helbred kan afholde førtidspensionister fra at søge skånejob. Andre faktorer, der afholder førtidspensionister fra at søge skånejob er bl.a. at de finder, at det økonomiske udbytte ved et skånejob er utilfredsstillende at de ikke kan eller har lyst til at leve op til de krav, der ofte er om stabilt fremmøde. De vælger derfor frivilligt arbejde eller at deltage i fritidsaktiviteter. Motivation hos virksomhederne opstår i mødet med en konkret førtidspensionist, eller når en jobkonsulent kontakter dem med en konkret førtidspensionist i tankerne. En generel bred information til virksomhederne om skånejob kan derfor ikke aktuelt anbefales. 1. Informér alle nuværende førtidspensionister i kommunen om skånejob. En del af de interviewede førtidspensionister har brugt mange kræfter på at lede efter generelle oplysninger om skånejob. Andre er helt tilfældigt blevet opmærksomme på muligheden. Den usikkerhed, der måtte være, kan afhjælpes ved klar og kortfattet information (fx et brev og en medfølgende pjece) om at skånejob er frivilligt de økonomiske konsekvenser af et skånejob. de sociale gevinster ved et skånejob skånejob som en del af normalisering ( inkludering efter at funktionsnedsættelsen måske har ekskluderet dem fra deres tidligere tilværelse) hvor førtidspensionisterne kan henvende sig for yderligere informationer. 2. Informér generelt og overordnet om muligheden for skånejob, allerede mens pensionssagen behandles. Førtidspensionisterne skal gøres opmærksomme på, at skånejob er frivilligt og at de kun vil få skånejob, hvis de selv aktivt gør en indsats. Enten ved at opsøge en virksomhed eller ved at henvende sig til kommunen for at få hjælp til at finde skånejobbet. Derved får de ro til finde deres egne ben i forbindelse med deres funktionsnedsættelse/pensionssag, indtil de eventuelt bliver parate til at prøve kræfter med et skånejob

76 3. Informér alle førtidspensionister skriftligt såvel som mundtligt ved tilkendelsen af pension om. a) De sociale gevinster ved et skånejob Generelt vurderer førtidspensionisterne i skånejob, at jobbet forøger deres livskvalitet, fordi de via jobbet bl.a. får kolleger og sociale kontakter noget at stå op til anerkendelse øget selvværd et andet livsindhold end funktionsnedsættelsen. Borgere med psykiske lidelser understreger alle, at jobbet er med til at holde deres sygdom på afstand ved at give dem mere struktur i hverdagen og anerkendelse. Nogle af de strategier, de anvender for at kunne passe deres arbejde, bruger de også i andre sammenhænge i deres dagligdag. Skånejob kan være med til at forhale sygdomsforløbet og forøge livskvaliteten hos førtidspensionister, der tilkendes pension pga. af kroniske og fremadskridende sygdomme som fx sklerose eller gigt. Også selvom arbejdsevnen gradvist formindskes, og at det ikke kan forudsiges præcist, hvordan sygdommen vil udvikle sig b) Hvad førtidspensionisterne selv kan gøre for at finde job Følgende overvejelser kan den enkelte førtidspensionist selv gøre sig: Overvej, hvad du har lyst til at arbejde med, hvor mange timer, du kan arbejde og hvilke skånehensyn, du har brug for Overvej hvilke af dine erhvervserfaringer, uddannelse, personlige kompetencer mv. der eventuelt kan udnytte i et skånejob. Overvej hvilke af dine kompetencer, der stadig er relevante og evt. se dem på nye måder Søg hjælp og informationer i eget netværk ligesom når man søger ordinære job kontakte virksomheder i deres eget netværk Afprøv evt. dine jobønsker i et frivilligt arbejde Opsøg evt. din handicap- eller brugerorganisation for informationer Se Jobværkstedet på for skånejob. c) Hvor de kan henvende sig for at få yderligere information og hjælp til at finde skånejob En del førtidspensionister har selv søgt og fundet deres skånejob på samme måde, som de før har søgt ordinære job. Men der vil også være førtidspensionister, som har behov for hjælp til at søge job herunder afklaring af jobønsker og kontakt til virksomhederne. Informationerne, om hvor man kan få hjælp, kan fx gives i en pjece. Pjecen kan også uddeles af andre end de kommunale medarbejdere, fx i sundhedssektoren, af bostøtter og hjemmevejledere i lokalpsykiatrien og handicaporganisationernes rådgivere. Det kan i nogle tilfælde være en fordel, at informationen kommer fra

77 aktører, som ikke har haft nogen rolle ved pensionstilkendelsen. Og derfor ikke kan opleves som kontrollant eller modstander. Informationen kan fx omfatte henvisning til den medarbejder/det team i jobcentret, der arbejder med at etablere skånejob en jobkonsulent eller erhvervsvejleder, som kan tilbyde en afklarende samtale pensionsafdelingen, som kan beregne de økonomiske konsekvenser ved et skånejob en anden aktør, hvis kommunen har indgået aftaler om afklaring/etablering af skånejob 4. Informér løbende alle førtidspensionister i kommunen om muligheden for skånejob. Informationen ved tilkendelsen skal ikke være særligt omfattende. Den kan let drukne i alle de andre informationer, der gives ved tilkendelse af pensionen. De kan også forældes ved ændringer i organiseringen af kommunens indsats o.a. Endelig er de fleste førtidspensionister erfaringsmæssigt først parate til seriøst at overveje job efter en vis tid. En løbende information kan fx ske ved årligt at genudsende brev/pjece til alle førtidspensionister med de samme generelle informationer, som førtidspensionisten modtager ved pensionstilkendelsen at omtale skånejob i de medier, kommunen i forvejen benytter ved kommunikation med kommunens førtidspensionister, fx en avis specielt til pensionisterne at afholde uforpligtende informationsmøder for alle kommunens førtidspensionister. Dette kan især være relevant, hvis kommunen overvejer at udvide sin indsats på skånejobområdet, da fremmødet kan give et fingerpeg om størrelsen af behovet for informationer, afklaring og hjælp til at finde job. Informationerne kan udover de ovennævnte bl.a. omfatte portrætter af førtidspensionister i skånejob for dermed at give andre førtidspensionister et billede af vejen til et skånejob, og hvad et skånejob kan indebære. Afklaring Afklaringen er tæt forbundet med motivationen, idet motivation forudsætter afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål. Ud over den generelle afklaring af tvivlspørgsmål, som er behandlet i det foregående afsnit, har en del førtidspensionister behov for individuel afklaring. Før et skånejob kan etableres, skal virksomheden have afklaret, hvad etablering af et skånejob vil betyde hos dem. 1. Tilbyd alle førtidspensionister beregning af de økonomiske konsekvenser ved at komme i job. Afklaring af de økonomiske konsekvenser ved et skånejob vil være relevant for langt de fleste førtidspensionister. Personlige pensionsordninger og personlige

78 tillæg til pensionen (hvis den er tildelt inden reformen i 2003) kræver en individuel, men ikke særlig kompliceret beregning, for at der kan gives et præcist svar på de økonomiske konsekvenser. Den økonomiske afklaring vil kunne ske i pensionsafdelingen. Gør evt. førtidspensionisten opmærksom på, at der også kan være udgifter forbundet med at gå på arbejde som fx udgifter til arbejdstøj, kaffe- og gavekasse o. lign. 2. Tilbyd alle førtidspensionister en uforpligtende samtale med en jobkonsulent eller erhvervsvejleder, hvis de har brug for at afklare jobmuligheder. Behovet for afklaring er individuelt og afhænger af førtidspensionistens ressourcer på andre områder, fx arbejdsidentitet personlige netværk uddannelsesbaggrund gå-på-mod selverkendelse erhvervserfaring udvikling i funktionsnedsættelsen fx om lidelsen forværres eller er stationær. Eller hvis helbredet forbedres, hvad mange førtidspensionister oplever, når pensionen tilkendes og der kommer ro på. Der er især motivation for og efterspørgsel på skånejob blandt følgende førtidspensionister: yngre førtidspensionister førtidspensionister med psykiske lidelser førtidspensionister med funktionshæmning, som ønsker at komme ud over beskyttet beskæftigelse førtidspensionister med arbejdserfaring eller uddannelse, som de ønsker at bruge i praksis. De førtidspensionister, der oplever de største behov for afklaring og vanskeligheder ved at finde job: har ingen eller kun meget lidt arbejds- og erhvervserfaring har ingen uddannelse har en funktionsnedsættelse, der gør det nødvendigt at skifte branche. har skånebehov, der kræver særlig viden og dermed en større informationsindsats over for virksomheden (fx ved psykiske lidelser). Vær opmærksom på, at afklaringen også kan føre til, at der ikke kan etableres skånejob, selvom førtidspensionisten selv ønsker det. I de tilfælde kan frivilligt arbejde eller beskyttet beskæftigelse måske være en mulighed

79 Tilbuddet om afklaring bør følges op af tilbud om hjælp til at finde et skånejob, da en del førtidspensionister har behov for hjælp til jobsøgning de er usikre på kontakten til virksomhederne. 3. Tilbyd afklaringsforløb til førtidspensionister med særlige behov for afklaring Undersøgelsen viser, at jo yngre førtidspensionisten er (mindre sandsynlighed for at have gennemført en uddannelse og opnået erhvervserfaring), jo mindre kendt/jo mere tabubelagt vedkommendes funktionsnedsættelse er (og førtidspensionisten derfor måske har større barrierer i forbindelse med at få kontakt til virksomheder), jo større brug har førtidspensionisten for at få hjælp til at finde et skånejob. Hvis skånejob ikke er umiddelbart muligt, kan et afklaringsforløb hos anden aktør med en specialiseret viden på området medvirke til afklaring og bringe førtidspensionisten tættere på arbejdsmarkedet enten i skånejob eller beskyttet beskæftigelse. Forløbene kan være af kortere eller længere varighed fra få timers samtaler til forløb af et års varighed inkl. praktikforløb. Det afgørende er, at afklaringen ikke bare er parkering på ubestemt tid, men at der er et klart perspektiv og mål. Forløbene må ikke være for langvarige, da mange førtidspensionister har dårlige erfaringer arbejdsprøvninger forud for deres pensionstilkendelse. Herfra har førtidspensionisterne dog også ofte selv hentet erfaringer, som har givet dem en ide om, hvilke job de kan klare, hvor mange timer mm. 4. Kontakt virksomheder direkte, når en førtidspensionist har et konkret jobønske. Især mindre og mellemstore har jobåbninger. Flere jobkonsulenter har gode erfaringer med at henvende sig om skånejob personligt - på især små og mellemstore virksomheder, hvor der erfaringsmæssigt er flest jobåbninger. Virksomhederne er som regel imødekommende, når jobkonsulenten først er kommet inden for døren. Ved et besøg har jobkonsulenten også lettere ved hurtigt at vurdere mulighederne for jobmatch mellem virksomheden og førtidspensionist. Nogle førtidspensionisters funktionsnedsættelse kræver en specialviden for at kunne informere virksomhederne tilstrækkeligt. Her kan det være mest hensigtsmæssigt, at den opsøgende virksomhedskontakt sker via disse andre aktører med specialviden. Både jobkonsulenter og virksomheder vurderer, at der på de allerfleste virksomheder er arbejdsopgaver, som med fordel kan løses af førtidspensionister i skånejob. Arbejdsopgaverne kan opdeles i tre typer. Servicerelaterede opgaver, som fx lettere rengøring gå på posthuset pakning af varer til forsendelse sørge for frokost til alle

80 Delopgaver af de øvrige medarbejderes arbejdsopgaver som fx klargøring af biler i et autoværksted rensning af grøntsager mm. i restaurantkøkken arkivering af sagsakter. Opgaver af samme karakter som medarbejdere ansat på ordinære vilkår som fx informationsmedarbejder på teater sygehjælper i ældreplejen. Jobkonsulenter i både kommuner og hos andre aktører fortæller om stigende interesse blandt virksomhederne for at etablere skånejob. Interessen opstår, når der enten er en konkret førtidspensionist, der er interesseret i et skånejob på virksomheden - eller når virksomheden allerede har gode erfaringer med at have en medarbejder i skånejob. Der vil sandsynligvis de næste år være stigende efterspørgsel på ledige førtidspensionister fra især små og mellemstore virksomheder. Men da skånejob må tage udgangspunkt i den enkelte førtidspensionist, kan kommunen/jobcentret ikke påtage sig at levere ledige førtidspensionister, men alene at matche interesserede førtidspensionister med ledige skånejob. 5. Tag kontakt så højt oppe i virksomhedens hierarki som muligt, men aftal detaljerne og sørg for at forankre skånejobbet hos den daglige leder. Ved virksomhedskontakt angående skånejob gælder de samme hensyn som ved anden opsøgende virksomhedskontakt angående ledige: På mindre virksomheder skal kontakten ske til ejerne/den daglige leder, som samtidig er den, der uddelegerer arbejdsopgaverne. På lidt større virksomheder er det den øverste leder, som skal kontaktes og senere indgås aftale med vedr. de mere formelle og overordnede aftaler omkring skånejobbet, mens det er den daglige leder eller kollegerne, der skal medvirke til at få skånejobbet til at fungere i praksis. Det er derfor vigtigt, at jobkonsulenten sikrer, at både den daglige og den øverste leder er fortrolige med skånejobbets karakter, og at der sker en koordinering mellem dem. Informationer til virksomheder Fakta om førtidspensionistens funktionsnedsættelse angående de oplysninger, der er relevante for varetagelsen af jobbet og for forholdet til de øvrige medarbejdere på virksomheden. Aftaler om back-up fra jobkonsulenten i opstarten - eller så længe det er nødvendigt. (afhængigt af funktionsnedsættelsen og førtidspensionistens egne ressourcer til at aftale eventuelle justeringer af skånejobbet, de sociale kompetencer mv.) Økonomiske rammer som tilskuddets størrelse og evt. særordninger finansieret af puljer o.a. Andre informationer, som virksomheden efterspørger for selv at kunne håndtere skånejobbet, herunder relevante informationer til de øvrige medarbejdere

81 6. Informér virksomhederne om, hvad det konkret indebærer for virksomheden at etablere et skånejob Virksomhederne har som udgangspunkt ikke nogen viden om skånejob. Der kan derfor være behov for at give virksomheden en generel information om området, hvor forskellen mellem skånejob og andre løntilskudsjob bliver klar. Usikkerhed kan afhjælpes ved en dialog om fordele og ulemper ved at ansætte en medarbejder i skånejob; om hvilke opgaver der konkret kan løses af medarbejderen i skånejob; samt om hvilke skånehensyn der er nødvendige, og hvordan de kan passes ind i den daglige drift. Nogle virksomheder er motiverede af det økonomisk fordelagtige ved at ansætte en medarbejder i skånejob, men denne satsning er langt fra sikker. Selv om lønudgifterne er lave, er der også mange usikkerhedsmomenter forbundet med skånejobbet. Fx ekstra hensyn ved tilrettelæggelse af arbejdet, evt. ustabilt fremmøde, manglende fleksibilitet ved spidsbelastning mv. En virksomhed kan også være motiveret af ønsket om at hjælpe en allerede kendt førtidspensionist i job fx en tidligere medarbejder, en nabo, et familiemedlem til en ansat o.a.. Virksomhederne er i mange tilfælde villige til at strække sig langt i deres sociale ansvar. Det er hele tiden en balancegang, fordi alt hvad man gør ekstra for medarbejderen i skånejob skal kunne forsvares over for de ordinært ansatte medarbejdere. Social ansvarlighed skal basere sig på, at virksomheden drives økonomisk og organisatorisk forsvarligt, og at et skånejob passer ind i helheden. Ellers holder det ikke i det lange løb. Oplys virksomheden om refusionsregler, administrationsgange mm. Refusionen og evt. andre administrative forhold tilrettelægges med så lidt bureaukrati som muligt, så det ikke kommer til at betyde for stor arbejdsbyrde på virksomheder, der i forvejen har et lille personaleberedskab. 7. Informér virksomhederne om den førtidspensionist, der aktuelt ønsker skånejob på virksomheden. Virksomhederne lægger vægt på, at førtidspensionisten matcher virksomheden og har derfor brug for oplysninger, så de selv kan vurdere dette. Nogle førtidspensionister kan selv informere virksomheden om funktionsnedsættelse og skånebehov. Andre har brug for sparring og hjælp til at finde frem til hvilke oplysninger, der er nødvendige at videregive. For at opnå et ligeværdigt forhold mellem førtidspensionisten, den kommende medarbejder og virksomheden, bør førtidspensionisten så vidt muligt selv afgøre, hvilke oplysninger virksomheden skal have. Jobkonsulentens bedste fremgangsmåde vil oftest være at fortælle generelt om typen af funktionsnedsættelse og være opmærksom på at imødegå eventuelle fordomme og afhjælpe manglende viden

82 8. Oplys virksomheden om, hvad de skal overveje før etablering af et skånejob Overvejelserne er: Er der meningsfulde arbejdsopgaver, der passer til et skånejob? Er det muligt at organisere arbejdsopgaverne i skånejobbet, så der ikke opstår flaskehalse, hvis medarbejderen i skånejob er fraværende i en periode eller kun arbejder få timer om ugen? Er der opbakning blandt de øvrige medarbejdere til skånejobbet? Mangler der oplysninger om førtidspensionisten og vedkommendes funktionsnedsættelse? Mangler der oplysninger om skånehensyn, hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger? Hvordan kan ledelsen og kollegerne sikre, at medarbejderen i skånejob får så lige vilkår som muligt? (Fx får de nødvendige informationer, deltager i socialt samvær til dagligt og ved særlige arrangementer mv.). Virksomheder uden erfaringer med medarbejdere ansat på særlige vilkår eller uden kendskab til den aktuelle førtidspensionists funktionsnedsættelse - og de konsekvenser, den kan have for løsningen af arbejdsopgaver vil have brug for mere hjælp til afklaring. 9. Vær opmærksom på, at der ikke kan etableres skånejob på alle virksomheder. Kommunale jobkonsulenter og andre aktører, som arbejder med at etablere skånejob, oplever, at der er virksomheder, hvor de har måttet opgive at etablere skånejob. Det kan fx være fordi der ikke er egnede arbejdsopgaver det ikke er muligt at tilrettelægge arbejdsopgaverne, så der ikke opstår flaskehalse eller uden at det bliver til gene for de øvrige medarbejderes arbejdsopgaver der er massive, negative forventninger til førtidspensionisters evne og vilje til at bestride et skånejob der er urealistiske forventninger til, at en medarbejder i skånejob betyder gratis arbejdskraft. Etablering og drift Kommunen skal godkende alle skånejob, uanset om det er fundet af førtidspensionisten selv, anden aktør eller en kommunal jobkonsulent. For at et skånejob kan godkendes, skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden løntilskud være tale om merbeskæftigelse sikres, at arbejdsgiveren er indforstået med at tage de nødvendige skånehensyn

83 I nogle tilfælde inddrages de kommunale medarbejdere først i etableringen af skånejobbet, når afklaringen er overstået. Enten fordi førtidspensionisten selv har fundet jobbet og aftalt arbejdsvilkårene, eller fordi afklaringen er sket via anden aktør, som også i nogle tilfælde finder frem til virksomhederne, hvor skånejobbet kan etableres. I andre tilfælde er det en glidende overgang mellem afklaring og den egentlige etablering, fordi hele processen ligger i kommunalt regi. Jobkonsulentens indsats afhænger af, hvor mange ressourcer førtidspensionisten selv har, og hvor stor viden virksomheden har på området. 1. Koordinér indsatsen mellem de forskellige instanser, der er involveret ved etableringen af skånejobbet. Når der er flere instanser involveret i etableringen af skånejob, kan det lette forløbet for både virksomheden og førtidspensionisten, hvis kommunen koordinerer indsatsen. I særlige tilfælde skal der også tages højde for andre forhold, som har indflydelse på om skånejobbet, fx transport, sociale problemer o.a. Medarbejderen i skånejob har mulighed for at søge om en mentor personlig assistance hjælp til arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretninger hjælp til befordring, hvis vedkommende ikke kan anvende de almindelige kollektive befordringsmidler. 2. Vær førtidspensionistens bisidder, hvis der er behov for det, når der aftales arbejdsopgaver og ansættelsesvilkår mv. Ved etableringen bør der udarbejdes en opgavebeskrivelse som grundlag for skånejobbet. Beskrivelsen er resultatet af de samtaler, der har været i forbindelse med ansættelsen, og skal på en overskuelig måde opliste de aftalte skånehensyn, opgaver, arbejdstid mm. I nogle tilfælde har førtidspensionisten og virksomheden allerede selv i store træk afklaret vilkårene for skånejobbet. Kommunen inddrages først ved en afsluttende godkendelse af jobbet. Dette sker typisk, hvis virksomhed har et personligt kendskab til førtidspensionisten eller hvis førtidspensionisten er meget aktiv og udfarende med jobsøgning. I andre tilfælde er jobkonsulenten førtidspensionistens bisidder, når der indgås aftaler, fx ved rundbords- eller jobsamtaler på virksomheden. De faglige organisationer er sjældent involverede ved etablering af skånejobbet - eller efterfølgende, da førtidspensionisterne sjældent er medlemmer af en faglig organisation. Førtidspensionister, der af den ene eller den anden grund ikke selv kan forhandle vilkårene i skånejobbet, har således behov for en bisidder ved fastlæggelsen af: arbejdsopgaver arbejdstid skånehensyn hjælpemidler aftaler om en kollega som mentor eller kontaktperson hvilken information, der skal gives til kolleger

84 Der kan være behov for, at jobkonsulenten orienterer de øvrige medarbejdere på virksomheden og besvarer deres evt. spørgsmål. Vær opmærksom på at aftale, hvem på virksomheden, der kan giver medarbejderen i skånejob opgaver, så man undgår, at medarbejderen i skånejob får for mange arbejdsopgaver og for stort ansvar. Det er ikke mindst vigtigt, når skånejobbet etableres i almennyttige organisationer o.lign., hvor de fleste af de øvrige medarbejdere er frivillige. 3. Råd førtidspensionisten og virksomheden til at starte forsigtigt ud. Medarbejderne i skånejob er ofte tilbøjelige til at lægge for hårdt ud og påtage sig for mange opgaver og for mange timer. Hvis virksomheden og førtidspensionisten ikke kender hinanden i forvejen, kan de have svært at afstemme deres indbyrdes forventninger. Det giver derfor ofte et bedre forløb, hvis førtidspensionisten i starten kun påtager sig et timetal og arbejdsopgaver, som vedkommende er sikker på at kunne leve op til. Derefter kan timetallet om muligt sættes op, og der kan komme flere arbejdsopgaver til. I modsat fald vil det føre til unødige nederlag og skuffede forventninger. 4. Aftal, hvor længe prøveperioden skal vare og hvad der skal prøves af. Hvis virksomheden ikke allerede har kendskab til førtidspensionisten, er prøvetiden ofte nødvendig for at få en tilstrækkelig afklaring. I denne periode ser arbejdspladsen og medarbejderen i skånejob hinanden an, og det vil her vise sig, om matchningen her været god nok. Den typiske prøvetid er 1-2 måneder, og det vil som regel være nok til at vurdere, om skånejobbet skal fortsætte. Prøvetiden kan også bruges til at finde frem til de rigtige arbejdsopgaver, til oplæring og til, at begge parter kan trække sig, uden at det opleves som et nederlag. For førtidspensionister uden erhvervserfaring kan det også være en mulighed for at afprøve arbejdslivet i en ordinær virksomhed. Varer en sådan praktikperiode/prøvetid længere end 1-3 måneder, begynder førtidspensionisten at føle sig som gratis arbejdskraft. Det virker demotiverende og betyder, at førtidspensionisten oplever sig i en svagere stilling over for leder og kolleger. Er der brug for en længere prøvetid end 3 måneder, er det spørgsmålet, om virksomheden og førtidspensionisten i virkeligheden er matchet godt nok. Justering og opfølgning Lige som alle andre job, ændrer skånejob sig også. Der kan ske ændringer i førtidspensionistens helbred, i virksomhedens ejerforhold eller i arbejdsopgaverne på virksomheden pga. sæson- eller konjunkturudsving. En del af førtidspensionister i skånejob med arbejds- og erhvervserfaring i forvejen, som er afklarede om deres funktionsnedsættelse, kan i stort omfang selv aftale de nødvendige justeringer med deres leder. Der er mange eksempler på, at de ansatte i skånejob selv finder og påtager sig flere arbejdsopgaver uden problemer

85 Førtidspensionister uden erhvervserfaring har oftere brug for, at jobkonsulenten deltager - eller eventuelt mægler når det gælder om at finde en løsning, hvis der er behov for justeringer i skånejobbet. Udover den lovpligtige opfølgning, kan der derfor være behov for at følge nogle skånejob særlig tæt. 1. Oplys virksomheden og medarbejderen i skånejob om, at de kan få hjælp, hvis de har behov for det, men at de selv skal bede om det. Opfølgning vil altid være en vurderingssag afhængig af den enkelte førtidspensionist, virksomheden og det enkelte skånejob. Nogle har behov for intensiv opfølgning og en hotline i begyndelsen af et skånejob. Andre har blot brug for at vide, at de kan søge hjælp hos kommunen, hvis det bliver nødvendigt. Hovedsagelig er ønsket hos virksomhederne og de ansatte i skånejob, at kommunens jobkonsulent hurtigt kan kontaktes, hvis der skulle opstå problemer eller tvivlsspørgsmål, de ikke selv kan klare. 2. Tilbyd Hotline til løsning af de problemer virksomheden og medarbejderen i skånejob ikke selv kan klare. Et tilbud til virksomheden om, at de altid kan henvende sig, og at jobkonsulenten vil reagere inden for en bestemt tidsfrist, opfattes som en godt sikkerhedsnet og kan være afgørende for, at en virksomhed indvilger i et etablere et skånejob. Ikke mindst, hvis førtidspensionisten har en funktionsnedsættelse, som virksomheden er usikker på at skulle håndtere som fx en psykisk lidelse. I praksis bruges en hotline ikke meget. De typiske tilfælde er: Aftalen om hvilke arbejdsopgaver, der skal løses, er for ambitiøs. Førtidspensionisten knokler i starten for at bevise, at han eller hun er god nok til skånejobbet. Resultatet er sygemelding og/eller stress. Opgavebeskrivelsen er ikke dækkende eller tydelig nok. Både medarbejderen i skånejob, kolleger og ledere er i tvivl om, hvad de egentlig kan forvente af sig selv og hinanden. Når andre forhold end netop dem, der gælder i jobbet, får indflydelse på, hvordan det går i jobbet. Fx transport, familieforhold, tilrettelæggelse af behandling/(genop)træning, medicinering, økonomi mv. Administrativt bøvl. Giv klar besked om, hvor virksomheden kan henvende sig, hvilke papirer, der skal udfyldes mm. eller tilbyd, at jobkonsulenten påtager sig rollen som tovholder. Hvis medarbejderen forventes at yde ekstra i en periode. Nogle vil måske gerne, men det kan så betyde større fravær eller dårligere helbred efterfølgende. Stigende forventninger til førtidspensionisten. Nogle gange kan de leve op til dem, andre gange ikke. Gør virksomheden opmærksom på det, og grib ind, hvis opgaver, arbejdstid, ansvarsområder skrider for meget i forhold til, hvordan det oprindeligt var aftalt

86 Medarbejderens helbred forværres med lange sygemeldinger til følge. Det kan være af stor betydning for medarbejderen i skånejob, at jobbet bevares, men det er ikke altid praktisk muligt. Kollegerne accepterer/forstår og respekterer ikke skånehensyn. En ny ledelse, der ikke accepterer/forstår og respekterer skånehensyn og mundtlige aftaler i forbindelse med skånejobbet. Arbejdspladsen lukker/medarbejderen flytter. Mindre problemer, der er vokset alle over hovedet og er gået i hårdknude kan fx være gængse kommunikationsproblemer eller forkert forventningsafstemning. 3. Lav aftale om særlig tæt opfølgning i en periode eller permanent for særlig sårbare ansatte i skånejob. Særlige forhold kan skabe usikkerhed omkring skånejobbet hos virksomheden og/eller medarbejderen i skånejob. Her kan det aftales, at jobkonsulenten følger skånejobbet særlig tæt i en periode. Det kan fx være ved unge uden erhvervserfaring eller førtidspensionister med psykiske lidelser eller udviklingshæmning. Den tætte opfølgning kan dreje sig om forhold i selve skånejobbet eller om andet, der indirekte har indflydelse på skånejobbet, fx bivirkninger ved medicinering, psykiske symptomer ved stress, vanskeligheder i førtidspensionistens private økonomi eller boligsituation o.a. Vær opmærksom på, at den tætte opfølgning ikke bliver et irritationsmoment for de virksomheder og medarbejdere i skånejob, som kan selv. 4. Giv plads til udvikling i skånejobbet Nogle ressourcestærke førtidspensionister har brug for udvikling i skånejobbet, herunder nye opgaver samt mulighed for efteruddannelse eller kurser. Andre får det bedre og har brug for vejledning fx om, hvordan de stiller pensionen i bero og evt. kommer i fleksjob eller får et ordinært job på deltid. Det sidste sker sjældent, men ikke mindst for unge førtidspensionister er det vigtigt, at de ikke føler sig parkeret i skånejobbet. Vær opmærksom på, at selv om ønsket og motivationen til andet og mere end det aktuelle skånejob er til stede, er det ikke sikkert, at det er realistisk. De ressourcestærke medarbejdere i skånejob vil selv være i stand til at finde et nyt skånejob, hvis skånejobbet ikke fungerer eller de ønsker nye udfordringer. Andre knapt så ressourcestærke kan have behov for hjælp til at finde et nyt skånejob

87 Gennem en årrække har det samlede antal skånejob ligget på ca , trods en voksende arbejdskraftefterspørgsel. Antallet af førtidspensionister er stigende, men derbliver ikke flere ansatte i skånejob. Årsagen er, at de fleste kommuner aktuelt ikke har en målrettet jobindsats for denne gruppe. søgte og modtog i 2006 Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje vedrørende Førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet midler til en undersøgelse i tre kommuner, der alle har gjort en særlig indsats vedrørende skånejob, med gode resultater til følge. Rapporten beskriver de tre kommuners politiske målsætninger og konkrete initiativer på området belyser virksomhedernes udbytte af at etablere job til førtidspensionister samt hvilke barrierer, der kan være undervejs og hvordan virksomhederne har overkommet disse kortlægger processer samt samarbejds- og kontaktflader mellem kommunale myndigheder, private aktører, virksomheder og førtidspensionister, der fører til etablering af skånejobbet, og hvordan disse influerer på etableringen og bevarelsen af skånejobbet anbefaler tiltag til hhv. det politiske og det praktiske niveau i kommunerne, der kan fremme jobmulighederne for førtidspensionister. DISCUS har været ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen samt udarbejdelsenaf nærværende rapport. Vi vil gerne takke alle, som har medvirket i interviewene. Rapporten kan downloades på eller på [email protected] Tlf.: