FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

Transkript

1 September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats

2 Indhold Forord 3 Metode 4 1. Modelkommuner Ballerup Kommune Skive Kommune Århus Kommune Andre aktørers funktion i de tre kommuner Fælles erfaringer for andre aktører...18 Aktører med en praktisk funktion...20 Aktører med en politisk funktion Førtidspensionister som medarbejdere 33 Om de interviewede virksomheder og førtidspensionister i skånejob Virksomhedernes erfaringer Initiativ og motivation til etablering af jobbet...38 Afklaring forud for og i begyndelsen af skånejobbet...41 Justering af skånejobbet undervejs...46 Virksomhedernes udbytte Førtidspensionisternes erfaringer Motivation...50 Etablering af skånejob...54 Afklaring når jobbet er fundet...56 Justering og opfølgning...59 Udbytte af skånejobbet Anbefalinger Det overordnede, politiske niveau Politisk tilskyndelse, prioritering og strategi Det praktiske niveau

3 FORORD Målsætningen for regeringens handicapstrategi er, at der hvert år er flere personer med et handicap, der kommer i arbejde en stigning på 1 % i andelen af virksomheder, der har personer med handicap ansat. Denne målsætning skal nås bl.a. ved at udbygge mulighederne for, at flere førtidspensionister kommer i beskæftigelse. Enten i ordinær beskæftigelse eller i løntilskudsjob (skånejob). Gennem en årrække har det samlede antal skånejob ligget på ca skånejob, trods en voksende arbejdskraftefterspørgsel. En faldende andel af førtidspensionister er ansat i skånejob, fordi antallet af førtidspensionister er stigende. Årsagen er, at de fleste kommuner aktuelt ikke har en målrettet jobindsats for førtidspensionister. Landsdækkende undersøgelse Førtidspensionister i løntilskudsjob DISCUS, 2006 afdækker førtidspensionisternes erfaringer. Denne undersøgelse tager udgangspunkt i tre kommuner, der alle har gjort en særlig indsats vedrørende skånejob, med gode resultater til følge. Rapporten: beskriver de tre kommuners politiske målsætninger og konkrete initiativer for at fremme jobmulighederne for førtidspensionister. belyser virksomhedernes udbytte af at etablere job til førtidspensionister samt hvilke barrierer, der kan være undervejs og hvordan virksomhederne har overkommet disse. kortlægger processer samt samarbejds- og kontaktflader mellem kommunale myndigheder, private aktører, virksomheder og førtidspensionister, der fører til etablering af skånejobbet, og hvordan disse influerer på etableringen og bevarelsen af skånejobbet. anbefaler tiltag til landets kommuner, der kan fremme jobmulighederne for førtidspensionister. Anbefalingerne retter sig mod hhv. det politiske og det praktiske niveau i kommunerne og kan læses uafhængigt af resten af rapporten, som en form for resumé. Undersøgelsen viser klart, at der er al mulig grund til øge jobmulighederne for førtidspensionister. Etablering af skånejob medvirker til, at der løses vigtige arbejdsopgaver på virksomhederne, at øge førtidspensionisternes livskvalitet og fjerne fokus fra sygdom og funktionsevnenedsættelse - samt at bevare menneskelige og faglige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi vil gerne takke de tre kommuner Århus, Skive og Ballerup samt virksomheder, ansatte i skånejob og andre aktører for deres medvirken i undersøgelsen

4 METODE Undersøgelsesdesign Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med en række parter: Tre kommuner, der har eller har taget særlige initiativer for at etablere skånejob med henblik på at videreformidle deres erfaringer Andre aktører, som har spillet en rolle i etableringen af skånejob eller på anden vis haft indflydelse på initiativer i kommunerne. Virksomheder, hvor der er etableret skånejob Førtidspensionister, der er ansat i skånejob. Undersøgelsen er gennemført ved sneboldmetoden, hvor et interview giver informationer om en anden relevant aktør, som derefter kontaktes for interview. Som udgangspunkt er snebolden startet ved interview med kommunale medarbejdere og ved, at kommunerne har formidlet kontakten til virksomheder og førtidspensionister i skånejob. Så vidt muligt er ledelsen i virksomheden og den førtidspensionist, virksomheden har ansat i skånejob interviewet. Deltagelse har været frivillig, og derfor er der ikke i alle tilfælde overlap mellem virksomhed og førtidspensionist, men alle parter har været orienteret om den anden parts deltagelse. Informationerne fra virksomheder og førtidspensionister er anonymiserede. Snebolden er derefter rullet videre, ved at kommunerne har formidlet kontakten til de andre aktører, de har samarbejdet med i forbindelse med etablering af skånejob. Eller til de aktører, som har søgt indflydelse på kommunens politik på området. Eller ved at virksomheder og førtidspensionister har henvist til andre aktører, som har medvirket ved etablering af skånejobbet, eller som førtidspensionisterne har haft berøring med på anden vis. Udvælgelse af kommuner Der er udvalgt tre kommuner i samråd med Arbejdsmarkedsstyrelsen, der alle har gode resultater med at få borgere i skånejob inden for de seneste år, og hvor der er en vis volumen. Kommunerne er også udvalgt under hensyn til, at de har taget initiativer, der har kunnet bidrage til udvikling af anbefalinger for den lokale indsats. Kommunerne er ikke ideelle kommuner i den forstand, at de hele tiden har gjort alt det rigtige. Kommunerne har også fået erfaringer på området gennem tiltag, som ikke virkede efter hensigten og har desuden af forskellige årsager indstillet eller ændret på initiativer, som faktisk virkede. Flere af kommunerne har også pga. af organisatoriske ændringer i forbindelse med strukturreformen oplevet at stå midt i et vadested, hvilket også har haft indflydelse på indsatsen på området

5 Kommunerne er Århus, der er den kommune i Danmark, som har det højeste antal borgere i skånejob. (412 førtidspensionister i skånejob medio september 2006). Der er i Århus politisk fastlagt måltal for antallet af borgere i skånejob inklusiv en årlig stigningstakst. Der er udvalgt faste samarbejdspartnere (andre aktører samt frivillige organisationer), og der annonceres med job til førtidspensionister. Skive, som har haft en flerårig jobkonsulentindsats målrettet førtidspensionister. Det har resulteret i den største andel førtidspensionister i skånejob i Danmark knapt 8 %. Indsatsen har betydet, at førtidspensionister i Skive Kommune er bekendt med mulighederne for skånejob. Ballerup, som er den kommune i det storkøbenhavnske område med den højeste andel af førtidspensionister i skånejob. I øvrigt den eneste kommune i Storkøbenhavn, der ligger over landsgennemsnittet vedr. andelen af førtidspensionister i skånejob. Her har man bl.a. etableret en pulje til kommunale skånejob med godt resultat DSI er inddraget i undersøgelsen, idet der er afholdt et møde ved undersøgelsens start, hvor problemfelter og synsvinkler er diskuteret. Dataindsamling Dataindsamling er sket på virksomheder (hos ledere og ansatte førtidspensionister), blandt private jobformidlere og rådgivere (frivillige organisationer og andre aktører) samt kommunale aktører i de tre udvalgte kommuner. Der er i alt tale om 67 interview: 12 interview med kommunale aktører. 25 interview på virksomheder primært med ledelsen 20 interview med førtidspensionister i skånejob 10 interview med andre aktører Interview med kommunale aktører Der er foretaget i alt 12 interview i de tre udvalgte kommuner - med beskæftigelsesdelen (herunder de nye jobcentre) samt forvaltninger, der selv arbejder med etablering af skånejob (eksempelvis social-/handicapforvaltninger). Der er foretaget interview på såvel ledende som udførende niveau. Der er desuden interviewet tidligere amtslige, nu kommunale eller regionale aktører, der formidler job. Interview med virksomheder og medarbejdere i skånejob Her interviewes førtidspensionisten i job og personalelederen/driftsleder. Der er interviewet både små og store såvel som private og offentlige virksomheder, virksomheder med sideproduktion samt frivillige organisationer og interesseorganisationer, der har førtidspensionister ansat. Fordelingen af de medvirkende virksomheder stemmer i store træk overens med resultatet af undersøgelsen Førtidspensionister i løntilskudsjob fra Vedr

6 fordeling på hhv. offentlige, private og foreninger mv., er der i denne undersøgelse en lille overvægt af private virksomheder. Dette skyldes, at vi har bedt kommunerne om de nyeste tilkendelser af skånejob, når kommunerne har fundet frem til de medvirkende virksomheder/borgere. Jf. undersøgelsen fra 2006, er der en forholdsvis større del af de nye skånejob, der etableres i private virksomheder. Dette forhold viser sig således også i denne undersøgelse. Interview med andre aktører (rådgivere og jobformidlere) Der er foretaget 10 interview med aktører, der rådgiver om og jobformidler skånejob. En række af aktørerne er som nævnt fundet i løbet af interviewrunden med kommunale medarbejdere, virksomheder og førtidspensionister i skånejob. To af de deltagende andre aktører er også interviewet om deres erfaringer som arbejdsgivere for førtidspensionister i skånejob. Interviewene er bearbejdet og analyseret, og hvor det skønnes relevant, er resultater fra undersøgelse Førtidspensionister i løntilskudsjob fra 2006 inddraget. Udvikling af anbefalinger I rapporten indgår anbefalinger til det lokale arbejde med at øge jobmulighederne for førtidspensionister herunder bl.a. informationsindsats for kommende og nuværende førtidspensionister, kommunalt jobberedskab (i jobcentre og evt. handicapforvaltning o.a.), lokal politisk prioritering (byråd, de nye LBR), samarbejdet med virksomheder, med organisationer, med andre aktører o.a. Om førtidspension og job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob) personer modtager førtidspension, heraf efter Ny lov om førtidspension 1 alder under 30 år år år år år antal På landsplan er knap førtidspensionister ansat i skånejob. 2 Den kommune, hvor førtidspensionisten bor, har ansvaret for oprettelsen af skånejob, men er ikke forpligtet til at anvise skånejob. Kommunens løntilskud til arbejdsgiveren udgør p.t. ca. 22 kr. i timen. I særlige tilfælde kan tilskuddet dog udgøre op til godt 38 kr. i timen. Staten refunderer kommunens udgifter til løntilskud med 50 % Danmarks Statistik , 4. kvartal. Danmarks statistik. 3 Job med løntilskud til førtidspensionister, 3. udgave udgivet af Center for ligebehandling af handicappede

7 1. MODELKOMMUNER De tre modelkommuner er udvalgt blandt de kommuner, som har gjort en særlig indsats på området, og hvor andelen af førtidspensionister i skånejob ligger noget over landsgennemsnittet som medio september 2006 er 2,56 %. 4 Der er ved udvælgelsen desuden taget hensyn til geografisk spredning, kommunestørrelse o.a. For hver af de tre kommuner præsenteres status på skånejobområdet kommunens særlige indsats daglig drift på skånejobområdet brug af andre aktører kommende initiativer kommunens erfaringer. 4 Status for antallet af skånejob og førtidspensionister på landsplan og i de tre kommuner, bygger på kørsler fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase medio september 2006 (DREAM-kørsler) - 7 -

8 1.1 Ballerup Kommune Status 75 førtidspensionister er medio september 2006 i skånejob, hvilket svarer til 3,14 % af alle førtidspensionister i kommunen. Ballerup er den eneste kommune i Storkøbenhavn, som ligger over landsgennemsnittet, hvad angår andelen af førtidspensionister i skånejob af kommunens borgere er førtidspensionister, som dermed udgør 5,59 % af hele befolkningen. 6 Særlig indsats Jobbank Ballerup Kommune har som et frikommuneprojekt haft en jobbank, hvor både virksomheder og førtidspensionister kunne tilmelde sig. De forholdsvis få førtidspensionister, der fandt job via denne bank, var typisk førtidspensionister med en fysisk betinget funktionsnedsættelse og/eller tidligere erfaring fra arbejdsmarkedet. Puljejob Kommunen har tidligere haft en pulje, der sikrede, at kommunale arbejdspladser ikke havde lønudgifter til skånejob de første 3 år af ansættelsesperioden. Socialfondsprojekt vedr. beskæftigelse af sindslidende Ballerup har tidligere i samarbejde med Jobcenter Øst gennemført et projekt, der var målrettet sindslidende. Projektet blev bl.a. finansieret via statslige puljer fra Socialministeriet. Projektet havde flere faser; afklaring af jobønsker sat i forhold til personlige ressourcer og kompetencer/læring i jobsøgning, afsøgning af praktiksteder, praktikplacering og videre til ansættelse i skånejob eller ordinært job. For flere af deltagerne løb antallet af ansøgninger på praktikplads op på ansøgninger. Således lå der et stort formidlingsarbejde i kontakten til praktikstederne, og erfaringen var, at der var megen utryghed og usikkerhed omkring sindslidende. fået midler fra Socialfonden til et projekt, som sigtede på at få sindslidende i beskæftigelse. Erfaringer fra projektet viste, at der var et stort forberedende arbejde for at få denne gruppe ud på arbejdsmarkedet, men at det kan lade sig gøre også i ordinær beskæftigelse. Der var også førtidspensionister med i projektet. 5 DREAM-kørsler i de tre modelkommuner, medio september For alle tre kommuner er der benyttet tal fra Danmarks Statistik,

9 Komjob en tværkommunal formidlingsenhed I 2003 blev Komjob oprettet i et samarbejde mellem 3 kommuner. Komjob var en forsøgsordning etableret under de tre kommuners tværgående koordinationsudvalg som en formidlingsenhed. Projektet havde til formål at samle og specialisere den udadvendte og virksomhedsrettede indsats for bl.a. førtidspensionister, som blev visiteret fra kommunens pensionsafdeling. Komjob informerede om skånejob og afklarede den enkelte førtidspensionist og foretog herunder en vurdering af, hvorvidt den enkelte var i stand til at bestride et skånejob. Komjob har ikke haft en egentlig virksomhedsdatabase, men har foretaget en specifik matchning mellem borger og virksomhed ud fra afklaringssamtalen. Meget få førtidspensionister er blevet visiteret/har fået arbejde via Komjob og projektet har således haft begrænset succes med formidling af skånejob. Komjob er i dag nedlagt som enhed og overflyttet til jobcentret. Uddannelse for udviklingshæmmede unge Udviklingshæmmede tilbydes en 3-årig uddannelse på ungdomsuddannelsescentret Maglemosen. Uddannelsen omfatter teori, forskellige praktikforløb samt generel opkvalificering og fører for langt de fleste kursister til beskæftigelse på beskyttet værksted, men også i enkelte tilfælde til skånejob. Kommunen undersøger i øjeblikket muligheder for uddannelsestilbud til unge med særlige behov jf. ny lov på området. Daglig drift Rollefordeling Tidligere, da pensionsnævnet tildelte førtidspension, blev informationer om, hvilke pensionister, der havde en restarbejdsevne videregivet til sagsbehandlergruppen, som også efterfølgende fandt eventuelle job. Denne praksis er i nogen grad videreført i dag, hvor sagsbehandlere i pensionsafdelingen også matcher førtidspensionister, der ønsker job med mulige arbejdspladser. Det er typisk job på kommunale arbejdspladser, fx gartner- eller pedelopgaver. Snitfladerne mellem pensionsafdelingen og jobcentret, hvor medarbejderne fra Komjob sidder i dag, er endnu ikke fastlagt. Både virksomheder og førtidspensionister kan dog henvende sig på jobcentret vedr. skånejob. Jobkonsulenter afholder informationssamtale med de arbejdsgivere, der er interesserede i at ansætte en førtidspensionist i skånejob og mægler også, hvis der opstår konflikter. Desuden følges der skriftligt op på de eksisterende skånejob en gang om året

10 Brug af andre aktører Ballerup Kommune henviser førtidspensionister til Nextjob, som tilbyder unge og voksne udviklingshæmmede og mennesker med indlæringsvanskeligheder erhvervsafklaring, kompetenceudvikling og jobformidling på det ordinære arbejdsmarked. Nextjob hørte tidligere under Københavns amt, men er i dag en del af Job- & Aktivitetscentret i Gentofte Kommune. Antallet af visiterede fra Ballerup Kommune er faldende, da finansieringen er ændret efter strukturreformen. Kommende initiativer Kommunen har primo 2007 ansøgt Socialministeriet om puljemidler til ansættelse af en medarbejder, der kan yde en målrettet indsats på handicapområdet. Kommunen er i færd med at udarbejde en ny handicappolitik, der skal give større fokus på uddannelse og beskæftigelse af bl.a. førtidspensionister. En del indsatsområder skal udvikles og evt. have tilført flere ressourcer. Bl.a. skal der etableres et tættere samarbejde mellem pensionsafdelingen og jobcentret og aftales forretningsgange på området. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på hele dagtilbudsområdet, herunder uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Projektet er målrettet yngre borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og skal munde ud i tilbud, som kan være supplerende eller alternative til de traditionelle beskyttende værksteder. Tilbudene skal i højere grad relatere sig til det ordinære arbejdsmarked. Kommunen arbejder med et udviklingsprojekt på oprettelse af en bibliotekscafé, der betjenes af udviklingshæmmede unge i skånejob. Kommunens erfaringer På virksomhederne er man ofte reserveret over for at ansætte førtidspensionister med psykiske lidelser, og her er derfor brug for en særlig informationsindsats, da der er mange fordomme og uvidenhed om disse funktionsnedsættelser. Etablering af skånejob til denne gruppe kræver ekstra ressourcer til afklaring, matchning, tæt opfølgning samt en meget god løbende kontakt til virksomhederne. Der er en stigende, men stadig ikke særlig stor, efterspørgsel på job fra førtidspensionister. Økonomien afholder mange førtidspensionister fra at søge støttet beskæftigelse, så der er også førtidspensionister, der på egen hånd søger job uden offentlig støtte, men det er sagsbehandlernes vurdering, at førtidspensionisterne har svært ved at finde den type job

11 1.2 Skive Kommune Status 169 førtidspensionister var medio september 2006 i skånejob, hvilket svarer til 7,95 % af alle førtidspensionister i kommunen. Skive er den kommune i landet, der har den største andel af førtidspensionister i skånejob. Der er 1445 førtidspensionister i kommunen, hvilket svarer til 2,99 % af alle kommunens indbyggere. Særlig indsats Jobkonsulent for skånejobområdet I 1999 iværksatte Skive Kommune projekt Rigtigt arbejde. Projektet var hovedsageligt rettet mod førtidspensionister, for hvem sagsbehandlerne umiddelbart vurderede, at skånejob var en realistisk mulighed. Dvs. førtidspensionister, der kort før eller i projektperioden fik tilkendt pension samt gamle førtidspensionister med en mulig restarbejdsevne. Initiativet til projektet kom fra embedsmandsniveau, idet man oplevede et behov for at forbedre livskvaliteten hvad angår bolig, netværk og arbejde for borgere på førtidspension. Der blev afsat en pulje til at løbe projektet i gang, så virksomhederne det første år ingen lønudgifter havde. En kommunal medarbejder, en skånejobkonsulent, blev frikøbt 30 timer ugentligt til afklaring af førtidspensionister og etablering af skånejob. Borgere blev ved tilkendelse af pension orienteret om muligheden for skånejob og fik tilbud om en samtale med skånejobkonsulenten, som var placeret i pensionsafdelingen og dermed fik bredt kendskab til målgruppen og baggrundsviden om den enkelte førtidspensionist. Efter en eller flere afklaringssamtaler tog skånejobkonsulenten telefonisk kontakt til virksomheder, hvis ikke førtidspensionisten selv havde en virksomhed på hånden. Skånejobkonsulenten tog som regel med på virksomhedsbesøg og til jobsamtale. Desuden adviserede skånejobkonsulenten de relevante fagforeninger om etableringen for at imødegå eventuel modstand fra denne side. Opfølgningen bestod af et årligt besøg på virksomheden og desuden blev både virksomhed og medarbejder informeret om, at de altid kunne henvende sig, hvis der opstod problemer. Denne mulighed havde primært en psykologisk effekt ved at skabe tryghed hos begge parter. I praksis viste det sig at være en overkommelig opgave, da der ikke var mange henvendelser om det. Projektet medvirkede stærkt til, at mængden af skånejob i kommunen på relativt kort tid blev løftet fra 30 til omkring

12 Pulje til fleks- og skånejob på kommunale arbejdspladser En årlig pulje på 1,2 mio. til skånejob og fleksjob på kommunale arbejdspladser blev etableret i forbindelse med projekt Rigtigt arbejde. Den eksisterer fortsat og dækker 100 % af arbejdsgiverandelen i indtil 6 måneder, der regnes for oplæringstid. Den største del af puljen går til fleksjob, men puljen har betydet, at der er oprettet forholdsvis mange skånejob på kommunale arbejdspladser. Daglig drift Rollefordeling I dag er Skive Kommune gået bort fra modellen fra Rigtigt arbejde. I dag ligger opgaven med etablering af skånejob i jobcentret, der er inddelt i 4 teams, der hver især er specialiserede i relation til en bestemt målgruppe, men i øvrigt behandler alle sager fra start til slut. Indsatsen i forbindelse med skånejob er primært responderende, idet ca. 80 % af de førtidspensionister, der i dag henvender sig til kommunen om skånejob, allerede selv har fundet jobbet. Hvis en førtidspensionist henvender sig for at få hjælp til at finde et skånejob, indkalder jobkonsulenten til en samtale om jobinteresser og skånehensyn. Hvis en virksomhed henvender sig, noterer jobkonsulenten forespørgslen på en ordreseddel. Derefter sendes sagerne videre til Virksomhedsteamet, som derefter matcher virksomheder og førtidspensionister. Når førtidspensionist og virksomhed har fundet hinanden enten på egen hånd eller via Virksomhedsteamet tager jobkonsulenten med ud på virksomheden for en endelig aftale om tilskud mm. Typisk har virksomheden allerede fået de relevante oplysninger fra Virksomhedsteamet og meget er aftalt på forhånd. Jobkonsulenten oplyser desuden førtidspensionisten og virksomheden om, at de altid kan henvende sig, hvis der skulle opstå problemer. Samarbejde med andre aktører Andre aktører som Bomi (revacenter), Huset (dagtilbud til mennesker med psykiske lidelser) og Idavang (institution for unge, psykisk handicappede, primært med autisme og Aspergers syndrom) har medvirket til etablering af mange skånejob i kommunen, men der er ikke etableret noget formelt samarbejde udover løbende vidensdeling og erfaringsudveksling. Bomi er med strukturreformen gået fra at være en amtslig til en kommunal institution. Kommende initiativer Der er et nyt embedsmandsinitiativ på vej for at løfte indsatsen med etablering af skånejob i Ny Skive Kommune, evt. i samarbejde med LBR for at inddrage virksomhederne ad den vej. Bl.a. arbejdes der i initiativet med tydeligere at illustrere de økonomiske fordele for kommunen, fordi etableringen af skånejob efter traditionelle økonomiske beregninger kommer til at fremstå som udelukkende en udgift for kommunen til borgere, som allerede er forsørgede (via førtidspensionen)

13 Kommunens erfaringer Når fokus på området formindskes pga. af ændrede økonomiske prioriteringer, stopper eller falder antallet af skånejob. Med andre ord kræver det en kontinuerlig indsats og et ledelsesmæssigt fokus på området blot at fastholde antallet af skånejob. Der er nødvendigt at tænke økonomisk langsigtet, idet etablering af skånejob i første omgang er en udgift for kommunen. Gevinster i form af en øget livskvalitet og dermed færre udgifter til sociale og behandlingsrelaterede udgifter til førtidspensionisterne og deres familier kan først registreres på lang sigt. Ildsjæle, som brænder for sagen og har et godt kendskab til målgruppen, har stor betydning for etablering af skånejob. Det er vigtigt at synliggøre, hvor førtidspensionisterne kan henvende sig på et selvvalgt tidspunkt efter tilkendelsen, hvis de ønsker et skånejob. Efter nogen tid bliver et sådant sted almindeligt kendt blandt førtidspensionister og virksomheder, så de ikke skal bruge ressourcer på at finde frem til den rette enhed

14 1.3 Århus Kommune Status 412 førtidspensionister var medio september 2006 i skånejob, hvilket svarer til 3,42 % af alle førtidspensionister i kommunen. Århus er den af landets kommuner, der har det største antal skånejob. Der er i alt førtidspensionister i kommunen, hvilket svarer til 4,30 % af kommunens borgere. Særlige initiativer Byrådsbeslutning om kvoteskånejob I 1998 blev der indgået aftale om en kvote af skånejob primært til psykisk handicappede. Forslaget kom fra en overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov, som medvirkede ved etablering af Gallo-bevægelsen, og blev støttet af den daværende socialchef. Kvoten betyder, at arbejdsgiverne ingen lønudgifter har. Der afsættes midler til 92 fuldtidsstillinger på årsbasis, hvilket betyder, at der oprettes en del flere skånejob. Kriterierne for at oprette kvoteskånejob er: Oprettelse på kulturelle eller sociale organisationer Virksomheden har intet personalebudget, dvs. drives primært med frivillig arbejdskraft Virksomheden har ingen indtægt Skånejobbene er hovedsageligt til førtidspensionister med psykiske lidelser. Kvoteskånejobs oprettes fx i Gallo-gruppen, i kulturelle organisationer, i Blå Kors samt på div. museer og væresteder. Gallo har den største kvote på 35 fuldtidsskånejob, som de selv administrerer, dvs. udbyder og besætter. Kvoten blev meldt ud ved oprettelsen, og der oplyses løbende om den i 3. halvleg, en kvartalslig informationsavis til alle kommunens borgere over 60 år samt til førtidspensionister i kommunen. Kvoten er almindelig kendt hos de relevante organisationer, og der er løbende forespørgsler fra organisationer, om de kan komme i betragtning til at oprette et kvoteskånejob. Et varierende antal organisationer har kvoteskånejob, p.t organisationer. Nogle af disse har haft kvoteskånejob lige fra starten, mens andre er forholdsvis nye. En kommunal medarbejder rådgiver/vejleder nye organisationer, hvis de har administrative spørgsmål fx vedr. refusionsbegæring. Som regel rækker en kort telefonisk vejledning

15 Budgetmål for forvaltningen Fra ca til 2007 var et af de årlige budgetmål en årlig stigning i antallet af skånejob med 5 % om året. Målet var et ud af mål i beskæftigelsesindsatsen. Dette budgetmål blev finansieret via en pulje på 3-4 mill. kr. til den kommunale udgift ved etablering af skånejob (lønrefusionen til arbejdsgiverne). Midlerne er overflyttet fra puljen til særlig social indsats fx til herberger o.a. Målene var kendt af chefgruppen, og der blev årligt fulgt op på målene. Andre initiativer i kommunen Koordinationsudvalget støttede i projekt Nyt liv vedr. jobskabelse for ledige med særlige problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet. Målgruppen var personer med tilknytning til institutioner for sent udviklede o.lign. Heraf kom enkelte i skånejob. Kantinedrift på SoSu-Skolen samt i Lokalpsykiatri Syd med næsten udelukkende medarbejdere i fleks- eller skånejob. Der er planer om at overføre dette koncept til flere kantiner i lokalpsykiatrien. Daglig drift Løbende status på skånejob Kommunen har siden 1998 udarbejdet en ugentlig status på skånejobsområdet på grundlag af en database med informationer om alle skånejob. Databasen er blevet udviklet efterhånden som administrativt personale og politiske beslutningstagere har efterspurgt data for at kvalificere beslutningsgrundlag. Status bruges bl.a. til at følge udviklingen på området, til budgetlægning og fordeling af ressourcer. Informationerne i databasen skal på sigt indarbejdes i en overordnet registrering. Rollefordeling Tidligere har sagsbehandlere i hhv. pensions- og revalideringsafdelingerne på hvert af de fire arbejdsmarkedscentre i kommunen samt jobkonsulenter i kommunens jobenhed Arbejdsmarkedsnetværk stået for etableringen af skånejob. Sagsbehandlerne i arbejdsmarkedscentrene udførte de administrative opgaver i forbindelse med etablering af skånejob, når førtidspensionister selv havde fundet et muligt job. Bl.a. blev der udarbejdet opgavebeskrivelser, fastsat løn mv. De førtidspensionister, som henvendte sig for at få hjælp til at finde et skånejob, blev henvist til andre aktører - Jobcenter Marselisborg eller Gallojob. Sagsbehandlerne tog sig i øvrigt af henvendelser fra førtidspensionister og virksomheder vedr. fx hjælpemidler, kursusdeltagelse og justeringer i arbejdstid. I enkelte tilfælde tog sagsbehandlerne med ud på virksomhederne, men kun, hvis medarbejderen i skånejob eller virksomheden selv ønskede det ved den årlige skriftlige opfølgning. I dag tager sagsbehandlerne en første afklarende samtale med førtidspensionisterne på de lokale centre, hvorefter alle førtidspensionister både de, der selv har fundet skånejob og de, som ønsker hjælp til at finde job - visiteres videre til kommunens centrale jobcenter, hvor en enkelt medarbejder tager sig af alt vedr

16 etablering og godkendelse af evt. senere justeringer. Sagsbehandlerne på de lokale jobcentre administrerer fremover alene refusionen og tager sig af den årlige opfølgning. Information til førtidspensionister I hvert nummer af avisen til alle pensionister og førtidspensionister i Århus, 3. halvleg, informeres og annonceres skånejob via kvoten, ligesom der også er artikler, som beskriver konkrete skånejob og portrætterer førtidspensionister i skånejob. Brug af andre aktører Aftale med Jobcenter Marselisborg I 2004 og 2005 havde kommunen en aftale med en statslig formidlingsenhed JCMB. Aftalen var delvis finansieret af kommunen og delvist medfinansieret af statslige projektmidler til JCMB. Aftalen var, at JCMB kunne etablere op til 60 skånejob årligt. Sagsbehandlere på arbejdsmarkedscentrene henviste førtidspensionister, der ønskede skånejob til JCMB. Afklaring Der har været forsøg med afklaring, fx via kurser for førtidspensionister hos Huset Venture (selvejende virksomhed, der hovedsageligt beskæftiger medarbejdere med funktionsnedsættelser og bl.a. har kursusvirksomhed) og NBTV (medie- og kursusvirksomhed). Gallojob har i et forsøgsprojekt etableret fleks- og skånejob til psykiatribrugere. Kommende initiativer Kommunen udgiver en ny informationspjece til førtidspensionisterne om skånejob. Pjecen skal tydeliggøre mulighederne for førtidspensionisterne for at få hjælp til afklaring af økonomi, jobmuligheder mm. Kommunen har i 2007 indgået en rammekontrakt med 2 leverandører om etablering af job med løntilskud til førtidspensionister. Den forventes at omhandle i alt ca. 40 førtidspensionister i løbet af 1½ år. Kommunens erfaringer Intern information og opfølgning overfor chefgruppen på målsætningen om etablering af skånejob, samt til sagsbehandlerniveauet om mål og midler medvirker til bedre resultater. Informationer til førtidspensionister vedr. muligheden for skånejob kan med fordel ske i samarbejde med socialforvaltningen, hjemmeplejen, lokalpsykiatriens bostøtter, kommunens aktivitetscentre og andre, der i forvejen er i kontakt med førtidspensionisterne. Flere af lokalpsykiatriens bostøtter støtter psykiatribrugere i at finde job og giver efterfølgende sparring, hvis der opstår problemer på arbejdspladsen eller i hverdagen, som havde indflydelse på jobbet

17 Et stigende antal førtidspensionister, som har fået bevilget pension efter den nye ordning pr. 1. januar 2003 henvender sig til deres sagsbehandler for at få information om, hvor meget de må arbejde i ordinære deltidsjob

18 1.4 Andre aktørers funktion i de tre kommuner I dette afsnit præsenteres ti centrale aktører, der i forskellige sammenhænge og på forskellige måder spiller en væsentlig rolle i de tre udvalgte kommuners indsats med at etablere løntilskudsjob til førtidspensionister. Syv af disse aktører har en praktisk funktion, idet de medvirker ved etableringen af skånejob. Blandt disse er både officielle aktører, der har modtaget bevillinger fra den respektive kommune, men også aktører med en mere uofficiel funktion, hvortil kommunen fx fra tid til anden henviser førtidspensionister i forbindelse med løntilskudsjob. To af aktørerne har betydning for skånejobetableringen i Ballerup Kommune, to i Skive Kommune og tre i Århus Kommune. Flere af aktørerne knytter sig ikke til en bestemt kommune, men spreder sig ud over et større område. De tre øvrige aktører, har en politisk funktion, idet de ad forskellige politiske veje søger at påvirke kommunernes aktiviteter på området. Fælles erfaringer for andre aktører Først beskrives kort aktørernes fælles erfaringer med etablering af skånejob inden for emnerne: Motivation Afklaring Etablering Justering/opfølgning Gevinster. Motivation Motivationen til et skånejob er sjældent udelukkende økonomisk betinget, hverken hos virksomheden eller førtidspensionisten. Virksomhederne viser stor interesse for at tage et socialt ansvar, og de strækker sig ofte langt for at bevare et skånejob, når de først har sagt ja til, at det etableres hos dem (se senere i afsnittet Virksomhedernes erfaringer). Der er flest jobåbninger på små og mellemstore virksomheder. Virksomhedernes interesse for at etablere skånejob er stigende og hænger sandsynligvis sammen med en stigende mangel på arbejdskraft. Førtidspensionisterne motivation er varierende, men er oftest et ønske om at være aktiv og indgå i en normal arbejdssammenhæng (se senere i afsnittet Førtidspensionisternes erfaringer)

19 Afklaring Det er essentielt med en grundig afklaringsproces: Førtidspensionisterne skal være afklarede, når det gælder egen arbejdsevne, mulige opgaver og arbejdstid o.a. Generelt set har førtidspensionisterne realistiske forventninger til egen arbejdsevne, og til hvad det indebærer at være i et skånejob. Dog overvurderer en del af dem den realistiske arbejdstid. Intensiveringen og graden af afklaring afhænger helt og holdent af den enkelte førtidspensionist, og hvad årsagen til førtidspensionen er. Virksomhederne skal bl.a. være afklarede i forhold til mulige arbejdsopgaver, opbakning fra medarbejdere og afsætning af ressourcer til oplæring. Det er vigtigt, at kollegerne er orienterede om og indforståede med, at der ansættes en førtidspensionist i skånejob på arbejdspladsen. En grundig afklaring sparer tid og ressourcer for begge parter og giver basis for et holdbart skånejob. Udarbejdelsen af en konkret og detaljeret arbejdsbeskrivelse indgår ofte i afklaringsprocessen for begge parter. Der skal være tale om reelle arbejdsopgaver, ellers giver skånejobbet ikke mening, hverken for virksomheden eller førtidspensionisten. Etablering Førtidspensionister med psykiske lidelser og/eller yngre førtidspensionister uden arbejdserfaring er dem, der oftest har brug for hjælp til at etablere et skånejob. Førtidspensionister med uddannelseserfaring, eller som har arbejdserfaring fra før de fik pension, er i højere grad i stand til selv at finde et skånejob. De har ofte større fokus på de faglige udfordringer og økonomiske vilkår i skånejobbet end de førtidspensionister, som ikke har erfaring fra ordinære job. Det er vigtigt at begynde forsigtigt ud i skånejobbet. Hellere et lidt for lavt timeantal og lidt for lette arbejdsopgaver i begyndelsen og så senere justere op, hvis det viser sig at være en mulighed. Justering og opfølgning De tre første måneder i skånejobbet er den kritiske fase, hvor en hotline eller tæt opfølgning for at justere skånejobbet kan være nødvendig for at bevare jobbet. Dette giver også en tryghed både hos førtidspensionisten og arbejdsgiveren. Det er vigtigt, at eventuelle problemer bliver løst, før de vokser sig store. Gevinster Generelt oplever førtidspensionister i skånejob, at jobbet forøger deres livskvalitet. De fleste førtidspensionister bliver længe i jobbet, når det er etableret. Ellers skifter de til et andet skånejob

20 Når en virksomhed har haft positive erfaringer med at have en medarbejder i skånejob, ønsker de langt oftest en ny medarbejder til skånejobbet, hvis det bliver ledigt. Aktører med en praktisk funktion I dette afsnit beskrives syv aktører, der på forskellig vis er tilknyttet de tre kommuner. Aktørerne er beliggende i de tre kommuner og/eller har en eller anden form for driftsaftale med den respektive kommune om etablering af skånejobs. Fælles for aktørerne er, at de besidder specialekspertise omkring førtidspensionister i beskæftigelse, og at de har et stort netværk inden for området. Flere af dem beskæftiger også selv medarbejdere i fleks- eller skånejobs. De syv medvirkende aktører er ikke de eneste aktører i de tre kommuner, der beskæftiger sig med etablering af skånejobs; men de er valgt, da de på forskellig vis har en væsentlig rolle i de tre kommuner med etablering af skånejobs. De syv aktører beskæftiger sig også med andre målgrupper end førtidspensionister som fx personer godkendt til fleksjob samt forskellige typer uddannelses- og afklaringsforløb for forskellige grupper. For hver aktør beskrives: Tilknytning til kommunen Formål og funktion Særlige erfaringer. Det gode arbejdsliv beliggende på Frederiksberg Tilknytning til Ballerup kommune Det gode arbejdsliv har en samarbejdsaftale med Ballerup om henvisning af førtidspensionister. Aftalen omfatter ikke et fast antal borgere. De henviste er som oftest borgere med psykiske lidelser eller udviklingshæmmede borgere, der ønsker skånejob. Der sker også henvisninger fra andre københavnske kommuner. Formål og funktion Det gode arbejdsliv er et privatejet firma, der blev etableret for 5-6 år siden med det formål at servicere amt og kommuner med etablering af skåne- og fleksjob. På årsbasis bliver der henvist omkring i alt førtidspensionister fra de københavnske kommuner. Det sker både fra jobcentre og pensionsafdelinger alt afhængigt af, hvorledes strukturen omkring førtidspensionister er skruet sammen i de respektive kommuner. Der foretages en individuel matchning mellem borger og virksomhed. Det gode arbejdsliv har ikke en jobdatabase, men via de mange kontakter til virksomhederne kan der forholdsvis hurtigt findes et skånejob til en borger, når behovet opstår. Virksomheder henvender sig også selv, når de ønsker en person ansat i skånejob

21 Skånejobbet indledes oftest med 1-3 måneders praktik, så borger og virksomhed kan se hinanden an. Herefter begynder selve ansættelsesforholdet. I samarbejde med borger og virksomheden aftales løn- og ansættelsesvilkår, så der er fuld afklaring omkring de betingelser, den enkelte førtidspensionist skal arbejde under. Der udarbejdes en detaljeret arbejdsbeskrivelse med det formål, at borgernes skånebehov bliver tilgodeset og beskrevet. Typisk er der tale om daglige, faste serviceprægede rutineopgaver, men dette afhænger af borgerens eventuelle tidligere erhvervserfaring og uddannelse. Arbejdstiden ligger fra 7 timer om ugen og op til fuld tid, oftest omkring timer om ugen. Opfølgning på den enkelte borger er ligeledes meget individuel. Oftest er der jævnlig opfølgning de første 1-3 måneder efter ansættelsen, men opfølgning gennem længere tid kan også forekomme. Dette aftales med kommunen fra sag til sag. Borgere og arbejdsgivere kontakter selv Det gode arbejdsliv fra tid til anden vedrørende råd og vejledning. Der er jævnlig kontakt mellem Det gode arbejdsliv og kommunen under etablering af skånejobbet. Efter etableringen rapporteres der hver 3. måned tilbage til kommunen om skånejobbets forløb. Ved større ændringer i skånejobbets arbejdsopgaver og timeantal sker dette i samarbejde mellem Det gode arbejdsliv og kommunen. Særlige erfaringer Det er essentielt med den individuelle matchning mellem førtidspensionist og virksomhed. Førtidspensionisterne har oftest realistiske ønsker og forventninger til det at komme i skånejob. Men der er behov for en intensiv afklaring hen mod etablering af skånejobbet, og dette kræver en god portion psykosocial indsigt i den enkelte situation og historie. Når borgerne er blevet ansat i skånejob, bliver de fleste i jobbene i lang tid. Virksomhederne har ofte mest brug for at få udført opgaver, der ikke er råd til at ansætte en ordinært beskæftiget til, hvorfor et skånejob er en oplagt mulighed. Virksomhederne vil gerne være sociale og rummelige, men det skal kunne betale sig. Gennem ansættelsen sker der gradvist en læringsproces hos virksomheden om det at have en person ansat uden fuld arbejdsevne, og hvilke krav det stiller til arbejdsplads og medarbejdere. Denne læring har vist sig at være gavnlig for virksomheden ifht. de øvrige ansattes behov. NextJob beliggende i Gentofte Tilknytning til Ballerup kommune Nextjob har, gennem de 7 år projektet har kørt, haft rigtig mange førtidspensionister visiteret fra Ballerup Kommune - i afklaring, praktik og løntilskudsjob

22 Formål og funktion Nextjob er et projekt, der tidligere hørte under Københavns Amt, men nu er administrativt underlagt Gentofte Kommune. Projektet blev etableret i 2000 som et tilbud til unge og voksne udviklingshæmmede samt mennesker med indlæringsvanskeligheder om erhvervsafklaring, kompetenceudvikling og jobformidling på det ordinære arbejdsmarked. Målet er, at kursisterne, om muligt, bliver ansat i fleksjob eller skånejob på det ordinære arbejdsmarked. I praksis fungerer projektet sådan, at den enkelte førtidspensionist selv vælger at søge en plads hos Nextjob evt. efter opfordring fra sagsbehandler, hjemmevejleder, netværk eller andet. Herefter foretages der en afklarende samtale, hvor der vurderes på ansøgers motivation, muligheder og forventninger. Udfaldet kan enten være anbefaling til beskyttet værksted eller afklaringsforløb mhp. efterfølgende fleksjob eller skånejob. Projektet har indtil videre haft kursister hvert år. Hvor Amtet tidligere har betalt halvdelen af projektydelsen, skal kommunerne i dag betale hele ydelsen. Det vides endnu ikke, hvilken betydning dette får for projektet i det lange løb, og specifikt hvor mange kommuner, der vil benytte Nextjob til etablering af løntilskudsjob for førtidspensionister. Kursisterne på Nextjob gennemgår et intensivt forløb med afklaring til arbejdsmarkedet bl.a. i samarbejde med Teknisk Skole og et specialundervisningscenter for voksne. I forløbet indgår virksomhedsbesøg, virksomhedspraktik i to omgange samt efterfølgende etablering af job med løntilskud. Nextjob følger tæt op på hver enkelt kursist i job, og virksomhederne kan kontakte Nextjob når som helst, hvis der opstår problemer. Særlige erfaringer For denne målgruppe er det vigtigt, at førtidspensionisterne er reelt motiverede for et løntilskudsjob. Nextjob anbefaler dem at arbejde højst 4-5 timer om dagen med en ugentlig fridag. Erfaringen er, at dette for de fleste er den højest overkommelige arbejdstid, hvis der også skal være plads til private anliggender og aktiviteter. Nextjob har mærket en større villighed fra virksomhederne til at tage førtidspensionister ind, dels begrundet i ønsket om at tage et socialt ansvar samt manglen på arbejdskraft. For virksomhederne er det vigtigt, at Nextjob informerer grundigt og laver tæt opfølgning under hele processen, og at konsulenterne i Nextjob er til rådighed, hvis der skulle opstå problemer. Dette er med til at give en tryghed for nye virksomheder til at forsøge med en ansættelse. Virksomhederne giver god plads og er meget rummelige, når de går ind i en ansættelse. Det er meget vigtigt, at førtidspensionisterne overholder aftaler om mødetid samt er mødestabile. Ligeledes finder Nextjob det vigtigt, at der er enighed blandt medarbejderne om at få en person fra denne målgruppe ind i virksomheden

23 Huset - beliggende i Skive Tilknytning til Skive Kommune Efter gode resultater med projekt Udslusning til Job i perioden blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Huset og en række kommuner bl.a. om jobskabelse for førtidspensionister med psykiske lidelser. 1. januar 2007 er Huset overgået fra Viborg Amt til Skive Kommune. Jobkonsulenten på Huset finder fortsat job til de tungeste brugere. Formål og funktion Huset er et dagtilbud til mennesker med psykiske lidelser. Der er primo 2007 tilknyttet 23 brugere, heraf 7 førtidspensionister. Selvom mange af brugerne er meget skrøbelige og kræver opbakning og støtte, kommer en del af dem i flekseller skånejob. Jobkonsulenten, der er ansat i Huset, har mange års erfaring inden for behandlingspsykiatrien som plejehjemsassistent og som merkonom i personaleadministration. Han har arbejdet med etablering af job til førtidspensionister siden midten af 90 erne og har et stort kontaktnet på de lokale virksomheder. Etableringen af skånejob kom i gang, da Huset oplevede, at mange brugere ikke fik tilstrækkelig hjælp fra de kommunale jobkonsulenter til at finde job og til at løse de problemer, der opstod undervejs. Jobkonsulenten arbejder tæt sammen med behandlingssystemet, sine kolleger i Huset, kommunens sagsbehandlere og virksomhederne. Han deltager bl.a. i møder med behandlere, tager på besøg hos førtidspensionisterne og hjælper også med problemer, der omhandler førtidspensionisternes dagligdag. Problemer, som ligger ud over selve etableringen af skånejob (fx styring af førtidspensionistens økonomi, korrekt medicinering, samtaler med psykiater etc.), men som alligevel har betydning for, om førtidspensionisten kommer i job. Desuden tager han med førtidspensionisten til samtale på virksomheden og har på forhånd aftalt med vedkommende, hvilke informationer, virksomheden skal have under samtalen, og hvem der giver informationen. Dette kan forberedes med imaginære ansættelsessamtaler mellem førtidspensionisten og jobkonsulenten. Efter etableringen af skånejobbet er jobkonsulenten altid til disposition for både medarbejderen i skånejob og virksomheden og kan rykke ud inden for 24 timer, hvis der opstår problemer. Han har et indgående kendskab til de forskellige psykiske lidelser og ved, hvilke vanskeligheder, der kan opstå. Særlige erfaringer 7 Det er en fordel, at jobkonsulenten har specialviden om målgruppen og om psykiske lidelser. Det letter afklaringen af den enkelte førtidspensionist og virksomheden samt samarbejdet med psykiatrifagligt personale, som kan være nødvendigt ved afklaringen. 7 Se desuden Sindslidende og arbejdsmarkedet

24 Der er stor interesse blandt førtidspensionister med psykiske lidelser for at komme i job, men mange af dem har svært ved at sælge sig selv til en arbejdsgiver. Et job har stor positiv indflydelse på førtidspensionisternes helbred og kan i mange tilfælde ses som en del af behandlingen for førtidspensionister med psykiske lidelser. Der er brug for løbende, tæt opfølgning, så både problemer på jobbet og i andre sammenhænge i medarbejderens tilværelse løses, før de vokser sig store. Det giver både medarbejderen i skånejob og virksomheden tryghed. Jobkonsulenten skal oftest fungere som en tovholder på det enkelte skånejob og stå til rådighed til akut problemløsning. Idavang - beliggende i Skive Tilknytning til Skive Kommune Idavang ligger i Skive Kommune, og der visiteres løbende borgere fra kommunen til institutionen. Formål og funktion Idavang er en regional, tidligere amtslig, institution for unge psykisk handicappede, primært med autisme og Aspergers syndrom. Institutionen har til formål at give brugerne træning i sociale og faglige færdigheder og eventuelt finde egnede skånejobs efterfølgende. Der er omkring 66 brugere, hvoraf 20 er i skånejob og 5 andre i praktik. Det første skånejob blev etableret tilbage i 1993 af den jobkonsulent, som stadig etablerer og følger op på alle skånejob. Jobkonsulenten har en bred faglig erfaring og et stort kontaktnet blandt de lokale virksomheder. Første skridt mod et skånejob er en intensiv afklaringsproces både på det faglige og personlige plan med de unge, som ønsker job. Når jobkonsulenten har lært den enkelte bruger godt at kende, foretager konsulenten et uanmeldt besøg til en virksomhed, hvor han altid ser hele virksomheden. Jobkonsulenten præsenterer i første omgang hele brugergruppen, ikke den enkelte unge og tilbyder altid at deltage i et møde med kollegerne for at forberede dem og besvare deres eventuelle spørgsmål. Derefter iværksættes i første omgang en 3 måneders praktik. Jobkonsulenten er med på jobbet de første dage eller uger, så længe det skønnes nødvendigt - og trækker sig så gradvist tilbage. Derefter følger jobkonsulenten op mindst en gang om ugen, oftest ved et uanmeldt besøg på virksomheden. Ved opfølgningen er der fokus på selve ansættelsesforholdet, men konsulentens rolle er også at se, hvordan medarbejderen i skånejob klarer sig socialt på arbejdspladsen. Jobkonsulenten opfatter sig selv som de unges talsmand på virksomheden, fordi de ikke kan selv og i det hele taget har svært ved at begå sig socialt. Han er desuden mellemmand, når der skal gives besked fra virksomheden til medarbejderens familie eller bosted om fx ferier

25 Skånejobbene består oftest af ufaglært arbejde som fx rengøring, kantineopgaver, gartneropgaver o. lign. Timetallet ligger omkring timer pr. uge. Særlige erfaringer Det er vigtigt, at jobkonsulenten har et indgående kendskab og en stor viden om målgruppen. Dermed er det muligt at undgå vanskeligheder ved at forberede både virksomheden og førtidspensionisten. Den tid, der bruges i starten på afklaring, er godt givet ud, fordi der ikke er noget tilbageløb. Enkelte af brugerne har haft deres skånejob i over 10 år. Jobkonsulenten kontakter virksomheden ved at møde op uanmeldt, se hele virksomheden og prøve arbejdsprocesserne igennem, inden jobbet etableres for at kunne ruste brugerne bedst muligt til skånejobbet. I starten tager jobkonsulenten med på job, så længe det er nødvendigt, og altid hele dagen den første dag/uge - men står ikke nødvendigvis ved siden af hele tiden - og trækker sig derefter gradvist tilbage. Jobkonsulenten besøger alle førtidspensionisterne i skånejob mindst en gang om ugen og kommer uanmeldt for bedre at kunne lodde stemningen i virksomheden, som den reelt er. Den hyppige og tætte opfølgning medvirker til, at misforståelser undgås. Hvis de alligevel opstår, så opklares de, inden de vokser sig store. Der er store sociale og menneskelige gevinster for brugere, der kommer i job. De får større livskvalitet, bliver mere selvhjulpne og klarer sig også bedre i andre sammenhænge. Huset Venture (beliggende i Viby J. ved Århus, men med aktiviteter og samarbejdspartnere flere steder i hele landet) Tilknytning til Århus Kommune Der foreligger ikke en driftsaftale mellem Huset Venture og Århus Kommune om etablering af skånejobs, men Huset Venture har en afdeling, der arrangerer forløbet Vejen tilbage, der omhandler personlig coaching, EDB, afklaring og praktik for bl.a. førtidspensionister. Grundlæggende er Vejen tilbage -forløbet et tilbud til alle med arbejdsmæssig funktionsnedsættelse. Formål og funktion Huset Venture er en selvejende virksomhed, der officielt startede i 1999 med 5 ansatte. I virksomheden arbejdes der med tanker om en såkaldt socialøkonomisk virksomhed en organisationsform, som ikke er så udbredt i Danmark endnu. Formålet med etableringen af virksomheden var at virkeliggøre idéen om et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle. I dag er der 84 ansatte, hvoraf 72 er ansat på særlige vilkår, 11 er i fleksjob og 12 er ordinært ansatte. Virksomheden fungerer på almindelige markedsvilkår og drives på professionel vis med ledelse og bestyrelse. Huset er opdelt i vidt forskellige afdelinger såsom