Geologiske modeller i Århus Vest

Transkript

1 M I L J Ø C E N T E R Å R H US Geologiske modeller i Århus Vest Rumlig geologisk model Rapport, juni 2010 ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr

2 M I L J Ø C E N T E R Å R H U S Geologiske modeller i Århus Vest Rumlig geologisk model Rapport, juni 2010 Revision : 4 Revisionsdato: Sagsnr. : Projektleder : JDN Udarbejdet af : MEJO Godkendt af : OKJ GEOLOGISK_MODEL doc

3 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Indholdsfortegnelse 1 Indledning Datagrundlag og modelopstilling Behandling af modtagne data Datakvalitet og -kontrol Fravalgte data Software og modelparametre Rumlig geologisk model Det geologiske datagrundlag Opstilling af korrelerbare stratigrafiske enheder Geologiske tolkning Profiloptegning Geologisk tolkningsgrundlag Geofysiske data Geofysiske metoder svagheder og styrker Tolkningskriterier GeoScene3D projekt Kommenterede håndtolkede profiler Beskrivelse af den geologiske opbygning i kortlgningsområdet Begravede dale Regional geologisk beskrivelse Kridt/Danien Eocn Oligocn Miocn Kvartr Geologisk opbygning for indsatsområderne Indsatsområde Sorring Indsatsområde Låsby Indsatsområde Stjr Indsatsområde Skovby Indsatsområde Lyngby Vurdering og illustration af usikkerhed på tolkningspunkter og model 44 4 Forslag til hydrostratigrafi ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 3 af 49

4 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest 5 Referencer Appendiks A: Udtrk af den gode leder fra GERDA Bilagsliste Bilag 1. Liste med modtagne data Bilag 2. Boringer afviger mere en 5 meter fra terrnmodel Bilag 3. Liste med fravalgte data Bilag 4. Håndtolkede geologiske profiler Bilag 5. Usikkerhed på model Bilag 6. Oversigtkort med geofysiske data Bilag 7. Oversigt over modelområder Bilag 8. Jordartskort Bilag 9. Nøgleboringer Bilag 10. Profilplaceringer Bilag 11. Indvindings- og undersøgelsesboringer, vandvrker ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 4 af 49

5 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest 1 Indledning Som en del af den statslige grundvandskortlgning har ALECTIA A/S for Miljøcenter Århus opstillet en rumlig geologisk model for kortlgningsområdet Århus Vest. Århus Vest omfatter fem indsatsområder Sorring, Låsby, Skovby, Stjr og Lyngby, se Figur 1-1. Dertil skal der udføres en supplerende grundvandskemisk kortlgning i form af en redoxkarakterisering, der er srskilt rapporteret i /1/. Figur 1-1 Indsatsområder i Århus Vest. Rød firkant er kortlgningsområde Århus Vest Formålet med modelopstillingen er at fastlgge det geologiske rammevrk samt komme med et forslag til en hydrostratigrafi for den efterfølgende grundvandsmodel, der skal danne basis for ressourcemssige betragtninger i kortlgningsområdet Århus Vest og beregning af grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande for vandvrkerne i området. Opstilling af hydrostratigrafisk model og grundvandsmodel er ikke en del af nrvrende opgave. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 5 af 49

6 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Denne rapport omfatter arbejdet med opstillingen af den rumlige geologiske model, der er opstillet for det ca. 700 km 2 store kortlgningsområde (se Figur 1-1). Området lapper ind over modelområder for henholdsvis Århus Nord, Århus Syd og Hadsten, som er blevet opstillet af det tidligere Århus Amt. I Bilag 7 er vist placeringen af Århus Vest i forhold til naboområderne Århus Syd, Århus Nord og Hadsten. Arbejdet med de geologiske modeller har taget udgangspunkt i Geovejledning 3 Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering, /5/. Den rumlige geologiske model er opstillet i modelleringssoftwaren GeoScene3D (i det følgende forkortet GS3D), version fra I-GIS, og danner sammen med denne rapport dokumentation for det udførte arbejde. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 6 af 49

7 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest 2 Datagrundlag og modelopstilling I 2008 er der for kortlgningsområdet udarbejdet en Trin-1 kortlgning, /4/. Arbejdet har omfattet en geologisk forståelsesmodel og en grundvandskemisk kortlgning. Den geologiske forståelsesmodel og den opstillede kronostratigrafi er anvendt som udgangspunkt for den rumlige geologiske model. Derudover har leveret en rkke geologiske, sedimentkemiske og hydrologiske data, der er listet i Bilag 1. ALECTIA A/S har leveret følgende data: Udtrk fra PC Jupiter er udført d. 15. maj 2009 Nyt udtrk fra PC Jupiter fra d. 3. marts 2010 på grund af opdatering af koordinater for nøgleboring DGU 1348 Udtrk fra GERDA er udført d. 29. maj 2009 Nyt udtrk fra GERDA fra d. 19. august 2009 på grund af opdatering af PACES data. Kortlgning af begravede dale (digitalt materiale), /9/, januar Behandling af modtagne data Data modtaget fra er blevet kontrolleret og tjekket om de er modtaget korrekt. Terrnmodellen er modtaget dkkende hele Danmark og på et format (img), som ikke umiddelbart kan indlses i GeoScene3D. Data er derfor blevet konverteret og skåret til, så de dkker kortlgningsområdet. Miocn-projektet er modtaget d. 27. juli Data kunne ikke umiddelbart indlses i GS3D og er derfor blevet konverteret og efterfølgende lst ind i GS3D. I Bilag 1 er vist en liste over samtlige modtagne data. 2.2 Datakvalitet og -kontrol Ved indlsning af boringer fra PC Jupiter er 373 boringer ikke medtaget, da disse ikke indeholder nogen form for geologisk beskrivelse. Dette er en standard indstilling i GS3D, som ikke kan ndres. Disse boringer er derfor ikke med i de geologiske datagrundlag. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 7 af 49

8 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Der er udført en kontrol af kotestningen af boringer fra PC Jupiter. Kontrollen er udført ved at sammenholde kotevrdien fra boringen med den tilsvarende vrdi i den udleverede terrnmodel i samme koordinatpunkt som boringen. I Bilag 2 er listet de boringer, der afviger mere end 5 meter i forhold til terrnmodellen. Der kan vre boringer i blandt, der ikke er indlst i GS3D på grund af manglende geologisk information (jf. ovenstående). Den udførte kontrol er dog forbundet med en usikkerhed, da metoden stiller store krav til prcisionen af (X,Y)-koordinaten. En mindre forskydning af placeringen af boringen i XY-planet kan have stor effekt på Z-vrdien i et kuperet terrn. I GS3D er der mulighed for at tilpasse boringerne til terrnmodellen. Denne funktion er praktisk, men er også forbundet med en risiko, idet det er ALLE boringer i datasttet, der vil blive tilpasset terrn. Dette betyder, at også boringer, der er indmålt med prcisionsudstyr, som GPS eller nivellement, vil blive ndret, hvilket ikke er hensigtsmssigt, da det må forventes at terrnmodellen ikke er nr så prcis. Derfor anbefales det ikke at bruge denne funktion i GS3D, hvilket også anbefales af udvikleren I-GIS. En mulighed er at rette de involverede boringer direkte i den tilknyttede boringsdatabase fra PC Jupiter. Dette medfører dog et nyt problem, da denne tilretning skal sker hver gang boringsdatabasen opdateres fra PC Jupiter. Ved at tilrette kote af boringerne til terrn risikeres, at der opnås det stik modsatte resultat end ønskes. Hvis f.eks. en boring ligger på toppen af en 10 meter høj skrnt, og koordinaten i PC Jupiter er blevet forskudt i XY-planet til bunden af skrnten vil en aflsning af boringen Z-kote vre 10 lavere. Denne nye Z-kote vil også påvirke den efterfølgende tolkning af laggrnse, der ligeledes vil blive placeret 10 meter lavere. Et eksempel på dette er illustreret i Figur 2-1, hvor boring ses stikker over terrn i et meget kuperet område. Her er boringen formentlig forkert indmålt og findes måske i virkeligheden på bakken til venstre på figuren. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 8 af 49

9 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Figur 2-1 Eksempel på forskydning i X-Y planet med en forkert referencekote som følge Da Århus Vest udgøres af et terrn med en del stejle skrnter vurderes, at mange af de afvigende boringer skyldes delvist dette forhold. Derfor er der ikke udført en konsekvent tilretning af boringerne, der afviger mere en 5 meter, men den geologiske tolkning af laggrnser i boringerne er blevet vurderet boring for boring. Et srligt tilflde er SESAM-boring DGU 1348, der i PC Jupiter er opført med en terrnkote i ca. kote +11, hvilket ikke passer med den digitale højdemodel og de øvrige nrliggende boringer og sonderinger. Disse viser, at terrn er beliggende omkring kote +57. Fejlen er indberettet til GEUS af ALECTIA, som efterfølgende har rettet fejlen. I Tabel 2-1 ses en liste med boringer, hvor filteret ikke passer med dybden til boringen. Kun afvigelser på 0,5 meter og mere er vist. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 9 af 49

10 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Tabel 2-1 Uoverensstemmelse mellem filter og dybde af boring på mere end 1 meter DGU-nr. SCREENNO INTAKENO DRILLDEPTH TOP BOTTOM ,7 22,7 25, , , For disse boringer er det den geologiske tolkning blevet kontrolleret manuelt, men fejlene i filterplaceringen vurderes kun at berøre filterplaceringen og ikke de øvrige data for boringen Fravalgte data Der er fravalgt en rkke boringer i forbindelse med den geologiske tolkning. Primrt er det DAPCO-boringer (shothole fra seismiske kortlgninger udført i 50 erne), der er udført i ringe kvalitet og dårligt beskrevet og dermed ikke trovrdige. Dertil er der fravalgt boringer, hvor topkoten afviger mere end 5 meter fra terrn (se ovenstående og Bilag 2). Til sidst er boringer uden geologisk beskrivelse udeladt, da de ikke bidrager til den geologiske tolkning. I Bilag 3 er de fravalgte data listet undtagen boringer listet i Bilag Software og modelparametre Tabel 2-2 Model infobox Model software GeoScene 3D, version Udvikler I-GIS ( Model areal 665 km 2 Modelområde koordinater X1: , Y1: , X2: , Y2: Koordinatsystem UTM zone 32 Euref89 Antal boringer og geofysik se Tabel 3-1 Bufferzoner Geofysik 100 meter. Boringer 0 meter ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 10 af 49

11 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest 3 Rumlig geologisk model Den rumlige geologiske model er opstillet i GS3D, hvori der er indlst data fra PC Jupiter og geofysiske data fra GERDA. Dertil er indlst seismiske profiler og aldersdateringer (se senere), LOPIS data samt jordartskort (jf. Bilag 8). Arbejdsgangen med opstillingen af den rumlige geologiske model har fulgt anvisninger i Geo-vejledning 3, /5/. I det følgende bruges termer og udtryk, der er defineret i /5/. Der henvises til /5/ for en nrmere forklaring af termerne og udtrykkene. Som modeltype er valgt lagmodel. Modelområdet er afgrnset af areal vist i udbudsmaterialet, figur 1.1, /1/ og af udleveret digital fil. Der er sket en prioritering og visualisering af datast, der er beskrevet i afsnit Det geologiske datagrundlag De indlste data og omfanget heraf inden for kortlgningsområdet i er angivet i Tabel 3-1. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 11 af 49

12 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Tabel 3-1 Geologiske og geofysiske data indlst i GS3D Database Datatype Antal punkter/modeller Bemrkning PC Jupiter Boringer boringer er udeladt pga. manglende geologisk information PC Jupiter Filterstning og pejlinger 3512 filtre LOPIS data er anvendt som primre data. Seneste pejling er anvendt fra PCJ er anvendt, hvor der ikke findes LOPIS data LOPIS Pejlinger 781 GERDA SKYTEM GERDA DTSKYTEM 7323 GERDA TEM GERDA HMTEM 11 GERDA PATEM 1990 GERDA PACES Inkl. de nyeste data fra 2009 GERDA Borehulslogs 9 Seismik 9 profiler Raster (bmp) LOPIS pejlingerne er i GS3D blevet interpoleret med en lille søgeradius på 250 meter. På profilerne optrder LOPIS data således som en streg, der markerer pejlingen i boringen. De seismiske linjeføringer er modtaget digitalt sammen med rapporter (/12/,/13/) i pdf-format og digitale raste-filer (bitmaps) af seismogrammerne. Filerne er efterfølgende blevet lst ind i GS3D og anvendt i den geologiske tolkning. Borehulslogs er anvendt som en støtte til de geologiske tolkninger, hvis der har vret tvivl om den litologiske tolkning/beskrivelse af boringen. Der er primrt udført borehulslogs i de videnskabelige boringer. Den udleverede og konverterede terrnmodel er indlst i GS3D. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 12 af 49

13 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest I GS3D er endvidere indlst aldersdaterede data fra de i alt 5 SESAMdaterede boringer i området og fra de i alt 4 boringer, der er dateret af GEUS. Boringerne er angivet med DGU-nr. i Tabel 3-2 og vist på kort i Bilag 9 Tabel 3-2 Nøgleboringer i kortlgningsområdet Århus Vest Boring SESAM dateret* GEUS dateret** 1288 X 1385 X 1393 X 1395 X 1447 X 1448 X 1450 X 1451 X 1452 X * /10/, **/14/, /15/ SESAM dateringerne er baseret på fingrusanalyser af kvartre prøver, og GEUS dateringerne er baseret på dinoflagellatdateringer fra tertire prøver. Dertil kommer en rkke boringer fra Århus Syd, /11/, hvor boringerne DGU , DGU 1345, DGU 1346, DGU 1348 og DGU 1349 findes inden for Århus Vest området. Resultater fra disse er anvendt i den geologiske tolkning. Som støtte for den geologiske tolkning er endvidere indlst gridflader for udleverede prkvartroverflade (udarbejdet af Århus Amt) og gridflader fra Miocnprojektet (udarbejdet af GEUS), der reprsenterer top og bund af Bastrup Sand, Billund Sand samt Top Oligocn. Gridfladerne fra Miocnprojektet er for kortlgningsområde Århus Vest behftet med en stor usikkerhed, da fladerne er ekstrapoleret ud fra data, der er beliggende vest for området. Gridfladerne er derfor kun benyttet som vejledende, og er derfor ikke medtaget i det endelige GS3D-projekt. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 13 af 49

14 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest 3.2 Opstilling af korrelerbare stratigrafiske enheder Opstillingen af korrelerbare stratigrafiske enheder har taget udgangspunkt i den overordnede stratigrafi, der blev opstillet i Trin-1 kortlgningen, /4/ og som er vist på Figur 3-1. Der er opstillet tre kategorier af tolkningspunkter, der svarer til den inddeling, der er opdelt i /4/ og vist på Figur 3-1. Periode Epoke Alder Kvartr (Pleistocn) Weichsel Ungbaltiske ISfremstød NØ-isen Gammelbaltiske Isfremstød Saale Elster Neogen Pr-Elster Miocn Bastrup Sand Paleogen Oligocn Billund Sand/Vejlefjord Sand Brejning Ler Eocn Rupel Ler Søvind Mergel Lilleblt Ler Røsns Ler Kridt Kalk Figur 3-1 Korrelerbare stratigrafiske enheder for Århus Vest, modificeret fra /4/. I kategorien Alder er det kun muligt, at indpasse de tolkninger fra laggrnser i boringer, som er aldersdateret. Det vil sige det er ret få boringer, der hører under denne kategori. Kategorien Epoke udgøres af tolkninger i laggrnser fra boringer med GEUS beskrivelse, dog kun af prkvartre aflejringer. F.eks. er boringer med tolkningen sl (Søvind Mergel) tolket som Eocn. Dertil kommer resultater fra SESAM-dateringerne, /10/,/11/, som er tolket til Saale, Elster og pr-elster. På grundlag af seismik er Top Saale, Top Elster, Top Eocn og Top Kalk tolket. Den sidste er dog tolket som Top Kridt, se senere. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 14 af 49

15 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest I kategorien Periode findes alle tolkninger, hvor det har vret muligt at indpasse beskrivelsen/tolkningen i de stratigrafiske enheder vist på Figur 3-1. Top Kvartr er ikke tolket, da den ville vre lig med terrn, og dermed ikke vil give nogen mening. 3.3 Geologiske tolkning Den geologiske tolkning er udført som digitale punkttolkninger langs profiler (se Figur 3-2) i GS3D. Mest anvendt er fladetolkningspunkter, der er snappet til laggrnser i boringer og geofysiske sonderinger (stolper) Profiloptegning En vsentlig del af det geologiske modelarbejde er profiloptegning. I GS3D er det muligt at tolke i 3D, men har ønsket, at tolkning langs profilerne skal vre den brende del af tolkningsarbejdet. Forslag til placering af profiler er godkendt af og efterfølgende anvendt, se Figur 3-2 og Bilag 10, hvor figuren er vist med labels på snittene og med kote til den gode leder som baggrund. Hermed er det muligt, at orientere sig om strukturerne er blevet belyst med et profil og hvilket profil man eventuelt skal kigge på. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 15 af 49

16 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Figur 3-2 Profillayout og boringer. Fremhvet er profiler fra Trin-1 kortlgningen. Med sort er markeret GEUS-beskrevne boringer, med grøn er undersøgelses- og indvindingsboringer uden GEUS-beskrivelse vist. Med grå farve er øvrige boringer uden GEUS-beskrivelse vist. På profilerne er anvendt GEUS farveskala for boringer og for geofysiske data er anvendt GeofysikSamarbejdets farveskalaer. Der skal gøres opmrksom på, at kortlgningsområdet er større end det anvendte kortlgningsområde i Trin-1 kortlgningen, /4/. Derfor er de tilkomne profillinjer fra Trin-1 kortlgningen blevet forlnget til randen af det udvidede kortlgningsområde Geologisk tolkningsgrundlag I udbudsmaterialet, /2/, er der lagt op til at alle boringer skal tolkes langs profiler uden bufferzone. Samtidigt er det nvnt, at rådgivers tilbud skal omfatte brug af 2000 km profiloptegning. Da det viste sig, at det ikke var muligt, at indpasse ca boringer langs 2000 km profillinjer med en bufferzone på 0 meter, blev det besluttet, at samtlige boringer i PC Jupiter skal vre reprsenteret på profilerne uden bufferzone indenfor de 5 indsatsom- ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 16 af 49

17 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest råder. Udenfor de 5 indsatsområder, men indenfor kortlgningsområdet Århus Vest, er det aftalt at alle GEUS beskrevne boringer, indvindingsboringer og undersøgelsesboringer ligeledes uden bufferzone skal udgøre det geologiske tolkningsgrundlag (jf. Bilag 11). De geofysiske data er medtaget langs de udførte profiler med en bufferzone på 100 meter (se også afsnit 3.3.3). De seismiske profillinjer er tolket srskilt Geofysiske data For tolkning af de geofysiske sonderinger er der taget udgangspunkt i en analyse af koblingen mellem den beskrevne geologi fra boringer og middelmodstandene fra TEM-sonderingerne (TEM40). Analysen er udført af ALECTIA i forbindelse med dette projekt, men er srskilt rapporteret i notat, /6/. Figur 3-3 viser spredningen af middelmodstanden for forskellige bjergarter. Som det kan ses optrder der store forskelle i middelmodstand for bjergarterne. F.eks. spnder middelmodstanden for morneler (ml) fra ca. 10 til 1000 ohmm med de hyppigste forekomster i intervallet ohmm og med de fleste forekommende i intervallet ohmm. Det ses måske lidt overraskende, at der kun er en lille forskel i middelmodstand mellem smeltevandssand (ds) og glimmerler (gl), hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem de to bjergarter under den geologiske tolkning af de geofysiske data. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 17 af 49

18 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest relativ hyppighed ds gl relativ hyppighed gs ks relativ hyppighed ml Middelmodstand i samme koteinterval som lag i boring (Ohm-m) Middelmodstand i samme koteinterval som lag i boring (Ohm-m) Figur 3-3 Middelmodstand i udvalgte geofysiske modeller i de koteintervaller hvor lagene optrder i de koblede boringer, fra /6/. Baseret på arbejdet i /6/ er der under arbejdet med den geologiske tolkning dannet et st kriterier eller retningslinjer, som er forsøgt overholdt i den videre tolkningsproces. Retningslinjerne er vist i Tabel 3-1. Modstandsvrdier er kun vejledende og mindre afvigelser kan forekomme i tolkningen på grund af mindre lokale variationer i de geologiske forhold. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 18 af 49

19 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Tabel 3-3 Kriterier for geologisk tolkning af specifikke elektriske modstande i geofysiske 1D modeller. Bjergart Modstandsinterval Bemrkninger (Ohmm) Morneler Stor variation Smeltevandssand >70 Meget varierende i modstande og grus Prkvartrt sand >50 Kan indeholde tynde lerlag som ikke kan erkendes(opløses) med en overfladebaseret geofysisk metode. Lerlag kan reducere den tolkede specifikke modstand. Prkvartrt fedt ler < 10 Den gode leder baseret på TEM (jf. appendiks A) Glimmerler Stor variation, se også /6/ Kalk Stor variation Det skal bemrkes, at geologiske lag skal antage en vis mgtighed før disse kan opløses med de geofysiske metoder. Som en tommelfingerregel skal et lag mindst vre af samme tykkelse som den samlede mgtighed af de overliggende lag for at de vil kunne opløses Geofysiske metoder svagheder og styrker Ved inddragelse af geofysiske data i den geologiske tolkning er det vigtigt at tage hensyn til den geofysiske metode og de enkelte metoders styrker og svagheder samt indtrngningsdybden. Elektriske metoder De elektriske metoder omfatter traditionelle Schlumberger sonderinger, wenner-profilering, 3-kanals paces (Pacep) og 8-kanals paces. Der er ikke udført MEP profiler inden for undersøgelsesområdet. Fordelene ved de elektriske metoder er bl.a. følgende: Metoderne giver generelt en god opløsning af de overfladenre lag og har gennem de seneste 10 år intensivt vret benyttede ved sårbarhedskortlgninger i hele landet. Metoderne er ikke så følsomme overfor menneskeskabte støjkilder som TEM-metoderne. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 19 af 49

20 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Ulemperne ved de elektriske metoder er bl.a. følgende: Der opnås ikke så stor indtrngningsdybde som ved TEM-metoderne Der skal etableres forbindelse med jorden, når målingerne udføres. Det er således ikke muligt at udføre målingerne fra luften Indtil starten af 1990 erne anvendte man Schlumberger sonderinger til kortlgning af dybereliggende jordlag, og Wenner profilering til kortlgning af variationer i overfladenre lag. Idet feltarbejdet var tidskrvende blev metoderne videreudviklet og erstattet af Paces og MEP. Der er udført to enkeltstående Schlumberger sonderinger i den sydvestlige del af Århus Vest området, mens der er udført flere større Wenner-profilerings kortlgninger i forbindelse med råstofefterforskning. Wenner-profilerne fremgår dog ikke af oversigtskortet i Bilag 6, idet der opstår en fejl ved udtrk disse data fra GERDA-databasen. Dette kan eventuelt skyldes, at data ikke er indberettet korrekt. Wenner-profilering er udført i områderne nord og vest for Låsby, syd for Hammel, nord for Framlev og Skovby, omkring Tranbjerg og Mårslet, syd for Stjr samt nordvest for Sabro. Data er ikke inverterede og GERDAdatabasen indeholder udelukkende tilsyneladende modstande. Data er således ikke srligt anvendelige ved tolkningen i den geologiske model, og er derfor ikke anvendt. Ved Paces metoden slbes strøm- og potentialeelektroderne hen over jorden og målingerne indsamles kontinuert. Først blev 3-kanals paces (Pacep) udviklet i slutningen af 1980 erne, hvor der blev benyttet tre forskellige målekonfigurationer med forskellig fokusdybde. Indtrngningsdybden er ca. 20 til 30 meter afhngig af modstandsforholdene. 3-kanals paces er udført i hele den østlige del af Århus Vest området. Målingerne er inverteret som en del af et forskningsprojekt ved Århus Universitet, men der opnås ikke så god opløsning af jordlagene som ved 8-kanals paces. 8-kanals paces er en videreudvikling af 3-kanals paces, hvor der i stedet for tre er otte målekonfigurationer. Lige som ved 3-kanals paces er indtrngningsdybden ca. 20 til 30 meter, men opløsningen af lagene er bedre. 8- kanals paces er udført i meget store dele af Århus Vest området specielt i hele den centrale del. MEP metoden er ikke benyttet inden for Århus Vest området. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 20 af 49

21 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Således kan det konkluderes, at informationerne, fra de udførte paces kortlgninger i Århus Vest området, kan benyttes direkte ved den geologiske tolkning af de øverste ca meter af lagserien De øvrige geoelektriske kortlgninger i området er det ikke muligt at benytte direkte ved udarbejdelsen af den geologiske model. Transient Elektromagnetiske Metoder De Transient Elektromagnetiske Metoder (TEM) omfatter traditionelle 40*40 meter sonderinger, PaTEM (slbetem), HMTEM (højmoment) og SkyTEM. TEM-metoderne er specielt velegnede til at bestemme modstanden og dybden til lag med en lav elektrisk modstand (god leder), som f.eks. ler og saltvandsholdige aflejringer. Metoderne kan til gengld ikke skelne høje modstande over ca. 80 ohmmeter. I området omkring Århus er metoderne er srdeles velegnede til at bestemme dybden til det fede tertire ler, som ofte udgør bunden af grundvandsmagasinerne. Fordelene ved de elektromagnetiske metoder er bl.a. følgende: Metoderne giver meget sikre informationer om modstanden af og dybden til en god elektrisk leder Der behøves ikke fast forbindelse til jorden, hvorfor der er mulighed for at instrumenterne kan flyttes hurtigt (PaTEM), og at målingerne kan laves fra luften (SkyTEM) Der kan opnås større indtrngningsdybder end ved de elektriske metoder Ved de kontinuerte målinger (PaTEM og SkyTEM) er det muligt at indsamle meget store datamngder, således at det er nemmere at identificere støjfyldte data. Ved brug af SkyTEM metoden udføres målingerne fra luften, hvorfor det ikke er nødvendigt at gå eller køre på lodsejernes marker. Ulemperne ved de elektromagnetiske metoder er bl.a. følgende: Metoderne er følsomme overfor menneskeskabte støjkilder, hvorfor målingerne ikke kan laves tt på bl.a. højspndingsledninger, nedgravede kabler, dyrehegn osv. Målingerne skal således som hovedregel ikke benyttes inden for en afstand af 100 meter fra veje, bebyggelser og højspndingsledninger. Indtrngningsdybden begrnses, hvis den øverste del af jorden har en god elektrisk leder, hvilket også medfører, at hvis en dårlig leder ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 21 af 49

22 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest (f.eks. sand) er overlejret af en god leder (ler) vil dybden til den dårlige leder ikke vre godt bestemt. Ved de målinger der er lavet indtil ca har det ikke vret muligt at opnå sikker information om overfladenre lag (ca m.u.t.), hvorfor metoderne ikke tidligere har vret velegnede til bestemmelse af dklag i den øverste del af lagserien. De seneste år er målekonfigurationerne udviklet således, at det med SkyTEM nu er muligt at få bedre information i toppen af lagserien, hvis målekonfigurationerne vlges herefter. De traditionelle 40*40 meter landbaserede TEM sonderinger har typisk haft en indtrngningsdybde på 100 til 150 meter. Metoden benyttes i dag kun ved små afgrnsede kortlgninger, idet den nu er afløst af SkyTEM, hvor der kontinuert indsamles store datamngder fra luften. I den centrale og østlige del af Århus Vest området er der indsamlet store mngder traditionelle TEM sonderinger. PaTEM er en videreudvikling af den traditionelle 40*40 meter TEM, idet udstyret bliver trukket hen ad jorden, og der derved nås kontinuert indsamling af målinger. Ligesom traditionelle sonderinger er indtrngningsdybden ca. 100 til 140 meter. Metoden er i dag fuldstndig afløst af SkyTEM. I Århus Vest området er der indsamlet en rkke PaTEM data i områderne sydøst for Hammel, omkring Låsby samt øst for Skanderborg. HMTEM - også kaldet Højmoment TEM er lige som traditionelle TEM sonderinger lavet som enkeltstående sonderinger. Her er indtrngningsdybden dog vsentlig større 200 til 300 meter. Inden for Århus Vest området er der lavet nogle enkelte HMTEM sonderinger i området omkring Tranbjerg. SkyTEM er den seneste udvikling af den transient elektromagnetiske metode i Danmark, hvor målingerne indsamles tt og kontinuert langs flyvelinier fra luften. Indtrngningsdybden er ca. 150 til 200 meter, dog kan det vlges at benytte en målekonfiguration med en større indtrngningsdybde. Som nvnt er der gennem de seneste år sket en udvikling, således at der kan opnås bedre information om den øverste del af lagserien (super lavmoment målinger) end det traditionelt har vret muligt med TEM metoden. I Århus Vest området er der udført flere store SkyTEM kortlgninger i den vestlige, nordlige og sydlige del (se Bilag 6). Der er ikke benyttet super lavmoment konfi- ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 22 af 49

23 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest gurationer ved kortlgningerne inden for Århus Vest området, hvorfor informationerne om den øverste del af lagserien (20m) ikke er optimal. Samtlige transient elektromagnetiske (TEM) kortlgninger i Århus Vest området kan således benyttes, og er blevet benyttet, direkte ved udarbejdelsen af den geologiske model. De mest sikre informationer fås vedr. dybden til og modstanden af den gode leder, men metoderne giver ligeledes en indikation af modstande og lagtykkelser i den øvrige del af lagserien. Dog skal tolkninger af de øverste ca. 20 meter af lagserien benyttes med forsigtighed Tolkningskriterier Eftersom den anvendte stratigrafi fra Trin 1 kortlgningen, /4/, bygger på kronostratigrafiske principper, og at denne stratigrafi af er ønsket anvendt i den digitale rumlige geologiske model, er der ikke udført en egentlig lithologisk tolkning i forbindelse med den digitale rumlige geologiske model. Det vil sige, at der ikke er skelnet mellem vandførende og ikkevandførende lithologiske enheder, men derimod er de tilgngelige geologiske data forsøgt indpasset i deres respektive aflejringsperiode. På de håndtolkede profiler i Bilag 4 er der dog udført en foreløbig lithologisk tolkning af sandede kvartre enheder og to sandede prkvartre enheder, der er omtalt som Bastrup og Billund. Det skal dog understreges, at de to sandede prkvartre enheder ikke nødvendigvis kan korreleres til de formelle enheder Bastrup sand og Billund sand. Se også afsnit Der er opstillet en rkke kriterier, der er benyttet i tolkningsarbejdet. I Tabel 3-4 er vist de stratigrafiske korrelerbare enheder fra den opstillede stratigrafi sammen med de GEUS-symboler og andre kriterier, der danner grundlag for inddelingen i de respektive tidsinddelinger i Periode, Epoke og Alder. Som det bemrkes er det forbundet med en stor usikkerhed at benytte GEUS-beskrivelser med kun ét bogstav i PC Jupiter (f.eks. l, s, g), da disse ikke med sikkerhed kan indplaceres i en af de definerede kategorier i Figur 3-1. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 23 af 49

24 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Tabel 3-4 Tolkningskriterier Periode Epoke Alder Kvartr Neogen øverste forekomst af ks, gs, gl, gi, gc, gp, gv, kg Palogen øverste forekomst af pl, pq, sl, ll, ev, rl, ol, oi, oq, os, vl, xl Den gode leder fra TEMkortlgninger Kridt øverste forekomst af k, kk, seismik Weichsel øverste forekomst af dg, di, dl, ds, dv, dz, mg, mi, ml, ms, mz, ip, aldersdatering Saale aldersdatering Elster aldersdatering Pr-Elster aldersdatering Miocn øverste forekomst af ks, gs, gl, gi, gc, gp, gv, kg Oligocn øverste forekomst af ol, oi, oq, os, vl, xl aldersdatering Eocn øverste forekomst af sl, ll, ev, rl aldersdatering, seismik Ungbaltiske ISfremstød aldersdatering NØ-isen aldersdatering Gammelbaltiske Isfremstød aldersdatering Bastrup Sand aldersdatering Billund Sand/Vejlefjord Sand aldersdatering Brejning Ler aldersdatering Rupel Ler (Rupelien Ler) aldersdatering Søvind Mergel aldersdatering Lilleblt Ler aldersdatering Røsns Ler aldersdatering Kalk I det geologiske tolkningsarbejde er der taget hensyn til forekomsten af flager (dvs. boringer, hvor der er beskrevet kvartre aflejringer under prkvartre aflejringer) og eventuelle åbenlyse fejltolkninger/beskrivelser i PC Jupiter. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 24 af 49

25 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Tolkningspunkter Alder indeholder kun tolkningspunkter baseret på direkte dateringer /9/,/10/,/14/,/15/. Tolkningspunkter Epoke udgøres af Top Weichsel, der tolket på baggrund af de GEUS beskrevne symboler vist i Tabel 3-4. De øvrige enheder under Epoke er tolket på baggrund af dateringer, da det på baggrund af de lithologiske tolkninger ikke er muligt at skelne mellem de forskellige aflejringsepoker. Top Miocn, Top Oligocn og Top Eocn er tolket på baggrund af de GEUS beskrevne symboler vist i Tabel 3-4. For de to sidstnvnte er ligeledes benyttet dateringer og seismik. Tolkningspunkter Perioder indeholder, Top Neogen og Top Palogen, der alle er tolket på baggrund af de GEUS beskrevne symboler vist i Tabel 3-4 (Top Kvartr er ikke tolket, da den er lig med terrn, og dermed ikke giver nogen mening for den geologiske model). For Top Palogen er endvidere benyttet geofysiske sonderinger fra TEM og SKYTEM undersøgelserne. Tolkningskriterierne er udførligt beskrevet i notat i Appendiks A, der forklarer og viser, at der en god sammenhng mellem den dybe gode leder og forekomst af fed ler. For Top Kridt er benyttet symbolerne kk og undtagelsesvis er benyttet et ikke-geus beskreven tolkning k, da denne er så karakteristisk, at usikkerheden ved brug af denne er minimal. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 25 af 49

26 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest GeoScene3D projekt I det medfølgende GS3D-projekt er tolkningspunkterne opdelt på samme måde som i Figur 3-1, hvilket fremgår af Figur 3-4. Udover de kronostratigrafiske tolkningspunkter er det medtaget flere punktdatast: Aldersdatering: Markering af de horisonter, hvor der er udtaget prøver til datering, /9/,/10/,/14/,/15/. Datasttet indgår ikke i de korrelerbare strategiske enheder Flager: Markering af boringer, hvor der er konstateret kvartre aflejringer under prkvatre aflejringer Nøgleboringer: Specielt vigtige boringer for projektet, bl.a. daterede boringer Prkvartroverfladen: Markering af overgangen mellem kvartr og prkvartr i boringer. LOPIS: Markering af pejlinger fra LOPIS-databasen. GRID Lopis er pejlinger griddet med en lille søgeradius, så de fremstår med en streg gennem boringerne på profilerne Dertil ses forskellige markeringer af strukturer som forkastninger og saltpude og profiler Figur 3-4 Skrmdump af Objects-strukturen i GS3D-projektet I GS3D projektet er tilføjet en kvalitetskode, der reprsenterer usikkerheden på tolkningen (jf. afsnit 3.7) samt bemrkninger om srlige hensyn. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 26 af 49

27 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Specielt for Top Palogen findes der på flere positioner mere end ét tolkningspunkt for fladens kote. Koten kan således variere mellem tolkningspunkter på samme position. Den overvejende årsag er tilstedevrelsen af geofysiske 1D-MCI tolkninger af TEM sonderinger. Ved denne tolkningsstrategi, findes to geofysiske modeller på den samme position. Da Top Palogen er oprettet på grundlag af den dybe gode elektriske leder, vil begge modeller bidrage med et tolkningspunkt. Det er valgt i samråd med at bevare de dobbelte tolkningspunkter, da tilstedevrelsen af punkterne formidler en usikkerhed forbundet med vurderingen af de geofysiske resultater. Dette valg har følgende konsekvenser i forbindelse med analyse og interpolation: Ved en variogramanalyse vil "dobbelt-"punkterne bidrage med en nugget effekt som er større end 0. Anvendes Kriging og en nugget effekt >0 tillader man, at metoden ikke honorerer observationerne fuldstndigt (smoothing operator). Man bør således anvende en nugget effekt på 0, selv om variogramanalysen antyder noget andet. Det anbefales, at man anvender interpolationsvrktøjernes (f.eks. Golden Surfer) mulighed for at basere interpolationen på et gennemsnit af observationer i samme position og ikke ved bortsmidning af observationer Kommenterede håndtolkede profiler I Bilag 4 er vist en rkke håndtolkede profiler, der er kommenteret i afsnit 3.5 og afsnit 3.6. På profilerne er vist alle boringer uden bufferzone og geofysiske sonderinger indenfor en bufferzone af 100 meter. Dog er PACES ikke vist af hensyn til overskueligheden. På profilerne er optegnet tolkede laggrnser mellem de stratigrafiske enheder vist i Tabel 3-3 og i Figur 3-1 i det omfang det har vret muligt at skelne dem. Dertil er optegnet en foreløbig lithologisk tolkning af sandede enheder, og der er tilføjet kommentarer om aldersdatering af kronostratigrafi, de steder hvor det har vret muligt. 3.4 Beskrivelse af den geologiske opbygning i kortlgningsområdet Fra Trin-1 kortlgningen, /4/, foreligger en detaljeret gennemgang og beskrivelse af den geologiske forståelsesmodel herunder den geologiske dan- ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 27 af 49

28 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest nelseshistorie. Der henvises til /4/ for nrmere detaljer om den geologiske historie og dannelsesproces. På Figur 3-5 er gengivet en principskitse fra den geologiske forståelsesmodel fra Trin-1 kortlgningen og på Figur 3-1 ses den overordnede stratigrafi opstillet i /4/. Figur 3-5 Principskitse gennem den geologiske forståelsesmodel, fra /4/. Arbejdet med den geologiske tolkning og opstning af korrelerbare stratigrafiske enheder (se afsnit 3.2) har taget udgangspunkt i ovenstående figurer og /4/ i øvrigt. Kortlgningsområdet Århus Vest er prget af et efter danske forhold meget kuperet terrn. Således ses terrnkoter på mellem ca. 1 og 160 meter inden for kortlgningsområdet (se Figur 3-6). Kortlgningsområdet er domineret af Brabrand dalen, der strkker sig fra øst mod vest. I den vestlige del er der forbindelse til et andet dalsystem i den ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 28 af 49

29 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest sydvestlige del af området, der bl.a. huser Julsø og Mossø. I den nordvestlige del af kortlgningsområdet nordvest for Sorring ses ligeledes et dalsystem, der strkker sig nord og syd, og som er forbundet med en tunneldal, der løber sydvest-nordøst ved Gern. Figur 3-6 Terrnforhold for Århus Vest med angivelse af indsatsområderne og begravede dale (sorte streger, baseret på nrvrende undersøgelse, jf. Figur 3-7) Som det ses af Figur 3-5 findes der nogle steder prkvartre aflejringer højere beliggende end kvartre aflejringer. Dette skyldes erosion, der har dannet de begravede dale og efterfølgende aflejret yngre materialer i dalene (ls /4/, /8/ og /9/ for mere information og flere referencer). På Figur 3-6 ses omridset af de begravede dale Begravede dale De begravede dale i Århus Vest området er blevet kortlagt af Jørgensen og Sandersen i 2006, /8/ og senest af samme i en foreløbig udgave i december 2009, /9/. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 29 af 49

30 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Omfanget af de begravede dale er i forbindelse med den geologiske tolkning blevet opdateret, og resultatet kan ses på Figur 3-7. I resten af teksten er de viste numre forsynet med År foran, svarende til terminologi i /8/. På Figur 3-7 ses med rød linje den oprindelige udbredelse fra 2006, /8/, og med grøn linje ses ALECTIAs vurdering af udbredelsen af de begravede dale. Med skraveringer i blå og rød er vist den seneste udbredelse fra 2009, /9/. Den mest iøjnefaldende ndring er År 2 s forlngelse mellem indsatsområderne Sorring og Stjr langs og under Brabrand Dalen. De geofysiske sonderinger sammen med boringer viser tydeligt, at den begravede dal (År 2) forstter lngere mod vest end oprindeligt fremstillet i /8/ og /9/. Samtidigt indikerer data, at År 18 strkker sig en smule lngere mod nord, og den kan muligvis have forbindelse til År 2. Data er desvrre utilstrkkelige til, at en sikker tolkning kan udføres (se også profil V_E_01 i Bilag 4). Foreløbigt vurderes det, at der ikke er forbindelse mellem de to dalsystemer. År 25 er reduceret i størrelse idet geofysiske data fra SKYTEM viser, at den gode leder vest for dalen findes omkring kote +10. Der er således her ingen indicier for, at en erosion har fundet sted. I /9/ er udbredelsen dog fastholdt, om end den er markeret som svagt dokumenteret. År 17 er blevet forlnget mod nordøst, hvilket også er tilfldet for den nordøstlige gren af År 2, og som også er bekrftet af /9/. Her er yderligere beskrevet en tvrgående dal mellem de to grene, som ikke er erkendt i nrvrende undersøgelse. På trods af ekstra TEM- sonderinger udført ved den sydlige ende af År 17 har det ikke endeligt vret muligt at afgøre om der er forbindelse mellem År 2 og År 17. Foreløbigt vurderes dog, at der ikke er forbindelse, hvilket også bekrftes af /9/. I det nordvestlige hjørne af kortlgningsområdet er der kortlagt en ny begravet dal, der strkker sig under en å-dal. Denne er også at genfinde i /9/, hvor dalsystemet er yderligere udbygget mod nordvest med betegnelsen År 14. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 30 af 49

31 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Figur 3-7 Opdatering af omridset af begravede dale. Rød oprindelig fra 2006, /8/, skraveret rød og blå er fra 2009, /9/, grøn fra denne undersøgelse. Tallene på gul baggrund er nummer på de begravede dale. 3.5 Regional geologisk beskrivelse I det følgende beskrives hovedtrkkene i de geologiske forhold for Århus Vest. I Bilag 4 er vist en rkke håndtolkede profiler, hvor stratigrafien fra /4/ og Figur 3-1 er indtegnet. Beskrivelsen er desuden baseret på /7/, /8/, /10/ og /11/. Placeringen af profilerne kan ses på Figur 3-8. Der hersker nogen usikkerhed omkring inddelingen i tidsperioder, da der kun findes relativt få daterede boringer. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 31 af 49

32 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Figur 3-8 Placering af de håndtolkede profiler Kridt/Danien Den nederste stratigrafiske enhed er kalk og er reprsenteret ved Top Kridt i GS3D. I /11/ er beskrevet en boring DGU 1350, hvor der er der tegn på, at kalken er anboret (se Figur 3-9). Den nederste prøve udgøres af kalkslam og afrundede kalkstykker, enten fra faststående kalk eller fra den øvre glacialt forstyrrede del af kalken. Kalken er på baggrund af lithologien samt mikropalontologiske undersøgelser udført af Erik Thomsen, Afd. for Palontologi og Stratigrafi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, henført til bryozokalken i Danien. I PC Jupiter er den nederste prøve beskrevet som dz (STEN), så muligheden for at prøven er en erratisk blok, og ikke faststående kalk, er til stede (se også profil V_E_02 i Bilag 4). Der er således en usikkerhed om kalken er fra Kridt eller Danien. Der er i to boringer, DGU 676 og 1238, beskrevet kalk, der er direkte overlejret af kvartre aflejringer. Dette viser, at der i dette område er sket en kraftig erosion, der helt har fjernet de øvrige tertire aflejringer, hvilket harmonerer godt med placeringen midt i den begravede dal År 2, (se også ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 32 af 49

33 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest profil SN_01 og profil SN_02 i Bilag 4). På de to seismiske profiler HAR1 og HAR2, /12/ er der ligeledes beskrevet en kalkoverflade, der direkte overlejres af kvartre aflejringer. Årsagen til den relativt høje kalkoverflade skyldes en opdomning af kalken på grund af salttektonik. På Figur 3-9 er vist området, hvor de kvartre aflejringer ligger direkte på kalkoverfladen samt omridset af område, der er påvirket af saltpuden. Desuden ses forløbet af de seismiske linjer. På Figur 3-10 og Figur 3-11 ses mere detaljeret de seismiske linjer for hhv. Låsby og Harlev, /12/, /13/ med indtegning af de observerede forkastninger. Figur 3-9 Placering af saltpude (sort stiplet), kalk overlejret direkte af kvartre aflejringer (grøn stiplet) og seismiske profiler (røde linier) samt boringer direkte i kalk uden tertire aflejringer (grøn prik) ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 33 af 49

34 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Figur 3-10 Seismik Låsby. Skraveret område er et forslag til udstrkning af forkastningsområde. Top Kridt er yderligere tolket ud fra TEM-sonderinger, hvor der i sonderingerne er konstateret relativt høje modstande under den gode leder. Placeringen af disse sonderinger findes primrt i området med den højtliggende kalkoverflade, og det er derfor i samråd med vurderet, at de højere modstande under den gode leder reprsentere kalken, og som højst sandsynlig er prget af et højt klorid-indhold. Tolkninger er behftet med en stor usikkerhed. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 34 af 49

35 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Figur 3-11 Seismik Harlev Eocn Top Eocn er primrt bestemt på baggrund af de seismiske profiler fra Låsby beskrevet i /13/. Dertil findes enkelte boringer, hvor der er tolket aflejringer fra Eocn med sikkerhed. I boring 1346 er der beskrevet Lilleblt Ler (ll), der dog ikke har kunne bekrftes af mikropalontologiske analyser pga. manglende indhold af kalk, /11/ (se også profil SN_01 i Bilag 4). I boring 1344 ses overgangen mellem Lilleblt Ler og Søvind Mergel (sl). Leret, der beskrives som fedt og grønligt, er i de nederste udtagne prøver kalkfrit (Lilleblt Ler) og i de øverst udtagne prøver svagt kalkholdigt (Søvind Mergel). Prøverne er på baggrund af litologien samt mikropalontologiske undersøgelser udført af Erik Thomsen, Afd. for Palontologi og Stratigrafi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, henført til kalknannofossil zone NP 14 og 15, /11/. Aflejringer fra Søvind Mergel formationen ses i boring De udgøres af gråligt til grågrønt, fedt og plastisk ler med et varierende kalkindhold. Leret er på baggrund af mikropalontologiske undersøgelser udført af Erik Thom- ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 35 af 49

36 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest sen, Afd. for Palontologi og Stratigrafi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, henført til kalknannofossil zone NP15 (ldre Søvind Mergel), /11/. Derudover findes en mngde boringer, hvori der er beskrevet enten sl (søvind Mergel) eller ll (Lilleblt Ler), hvilket er illustreret i Figur Disse tolkninger er ikke bekrftet af f.eks. mikropalontologiske analyser, hvilket gør dem tvivlsomme. Flere tolkninger kan da også umiddelbart afvises f.eks. DGU 937, hvor der er beskrevet ll inden for området med kvartr på kalk i ca. kote +5. Her må der vre tale om enten en flage eller en forkert tolkning af f.eks. smeltevandsler. Figur 3-12 Boringer med eocne aflejringer (Søvind Mergel og Lilleblt Ler) samt profillinjer fra Trin 1 rapporten, /4/ I boring 1348 ses desuden en flage med repetition af Brejning Ler og Søvind Mergel. Disse repetitioner tolkes dannet ved glacialtektonisk deformation op mod den saltpude struktur, der ligger syd for det sted, hvor boringen er placeret. ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 36 af 49

37 Geologisk model, Århus Vest GEOLOGISK MODEL Geologiske modeller i Århus Vest Oligocn De oligocne aflejringer vurderes overvejende at udgøres af Brejning Ler og Rupelien Ler, der er de nederste enheder i Vejle Fjord Formation, baseret på Sorring-boringen 1450, /7/ og /14/ (se også profil V_E_04 i Bilag 4). Top Oligocn fladen ses hovedsageligt omkring kote +10 med en dykkende tendens mod sydvest. Der er områder, isr omkring Herskind, hvor top Oligocn er presset op i et højere niveau primrt på grund af glacial aktivitet (se bl.a. profil SN_03). Derudover findes en mngde boringer, hvori der er beskrevet enten ol (Oligocnt ler), os (Oligocnt sand) og xl, (Oligocn øvre ler, Cilleborg Ler, Branden Ler, Brejning Ler). Disse tolkninger er ikke bekrftet af f.eks. mikropalontologiske analyser, hvilket gør dem tvivlsomme Miocn De miocne aflejringer udgøres af Vejle Fjord Formation med enhederne Billund sand og Bastrup sand. De to sidste udgør vigtige grundvandsreservoirer i området. Aflejringerne ses relativt højtliggende med en udbredelse over kote ±0 og helt op til over kote +80. Der er en faldende tendens mod øst og syd. I den nordlige og vestlige del har aflejringerne vret udsat for erosion, og er hovedsageligt fravrende. Miocne aflejringer er bl.a. beskrevet fra Sorring-boringen Kvartr De kvartre aflejringer er domineret af de mange begravede dalsystemer, der findes i området. Dalene er eroderet helt ned til kote -145 i År 2 (se profil SN_01, SN_02, SN_03, SN06, V_E_02). De dybeste dele af de begravede dale er forholdsvis dårligt beskrevet, da datagrundlaget er mangelfuldt. Der er dog i SESAM-boringerne udført en stratigrafisk inddeling baseret på fingrusanalyser. I disse boringer har det vret muligt, at inddele de kvartre aflejringer i tidsperioder. I Århus Vest området er der konstateret kvartre aflejringer fra pr-elster til sen Weichsel. Aflejringer fra pr-elster og Elster ses af på profil V_E_03 og i SESAM-boringerne DGU 1393 og DGU Aflejringerne er beliggende dybest i en del af År 13, der ligger direkte i forlngelse af År 2. Aflejringer fra Elster er ligeledes beskrevet fra SESAM-boring DGU 1346 i de ALECTIA A/S GEOLOGISK_MODEL doc Side 37 af 49