Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013

Transkript

1 Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Dokument nr.: side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for klimatilpasningsplanen side Klimaforandringer 1.2 Om klimatilpasningsplanen 2. Risikoscreening af kommunen side Oversvømmelseskort 2.2 Værdikort 2.3 Risikokort 2.4 Prioritering og afgrænsning af risikoområder 2.5 Gennemgang af indsatsområder 3. Handlingsplan for klimatilpasning side Analyser af indsatsområder 3.2 Øvrige tiltag 4. Klimatilpasning i kommuneplanen side Mål for klimatilpasning 4.2 Retningslinjer for klimatilpasning Bilag 1: Klimaforudsætninger side 34 Bilag 2: Notat om beregning af sandsynligheder for oversvømmelse side 35 Bilag 3: Metode til værdikortlægning side 43 Dokument nr.: side 2

3 1. Baggrund for klimatilpasningsplanen 1.1 Klimaforandringer Klimaet ændrer sig, og det betyder, at vi får behov for at tilpasse os de nye vilkår. Derfor har Odder Kommune udarbejdet denne klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen tager udgangspunkt i en fremskrivning af klimaforandringerne til år Dette er et tidsperspektiv, som betyder at FN s scenarier for fremtidens klima er nogenlunde enslydende, hvilket minimerer usikkerheden. Konkret er planen baseret på FN s klimascenarie A1B, hvilket indebærer en fremskrivning af nutidens klima forudsat en moderat vækst i udledning af drivhusgasser. Dette er i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefaling til kommunerne. Ifølge dette scenarie vil de vigtigste ændringer af klimaet frem til år 2050 være: En stigning på ca. 11 % nedbør. Flere og kraftigere regnskyl på kort tid. Hvert år forventes det således, at der kommer yderligere 7 døgn, hvor der falder mere end 10 mm nedbør. Mildere vintre. Hvert år forventes således 17 færre frostdøgn og over hele perioden en temperaturstigning på ca. 1. Varmere somre. Der forventes således en temperaturstigning på ca. ½ C over hele perioden. Mere vind og flere kraftige storme. Stigende havvandsstand. Primært på grund af varmeudvidelse af vandet, men også som følge af afsmeltning fra iskapper og gletsjere rundt om i verden. Endvidere tyder det på, at der kommer flere hændelser med såkaldt koblet regn, dvs. kraftige regnskyl gentagne gange, hvor vandet ikke når at løbe væk og sive ned, før det næste regnskyl sætter ind, jf. bilag 1. Når der fremover kommer mere vand, skaber det behov for at fremtidssikre regn- og spildevandshåndtering. Byområder i kommunen er som udgangspunkt kloakerede. Kloakeringen er udført som enten separatkloak, dvs. at regnvand og spildevand føres væk i to adskilte rør, eller fælles-, dvs. at regnog spildevand føres væk i et fælles kloakrør. Når eksempelvis skybrud rammer et separatkloakeret område og kloaksystemet overbelastes, bliver spildevandet ledt væk og oversvømmelsen består af regnvand. Når et skybrud rammer et fælleskloakeret område kan det dermed betyde at spildevand oversvømmer bygninger, veje, vandløb osv. med negative sundhedsmæssige og miljømæssige følger. Derfor er det særligt vigtigt at undgå oversvømmelse i fælleskloakerede byområder. I kommunens spildevandsplan er det fastsat, at fælleskloakker skal kunne håndtere regnskyl, så der maksimalt hvert 10. år er oversvømmelse på terræn. I separatkloakerede områder accepteres Dokument nr.: side 3

4 oversvømmelser hvert 5. år. Det er dog grundejernes eget ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden gene for naboer. Byområder og øvrige bebyggelser i kystområder har udover de ovenfor beskrevne problematikker i forhold til regnvand og spildevand yderligere en udfordring med havvand. Havvandsstigning og flere storme kan betyde oversvømmelser, især hvis disse hændelser er koblet med eksempelvis kraftig regn. Uden for byområder, i det åbne land, skal spildevand håndteres lokalt på den enkelte ejendom. Regnvand dels nedsiver, dels løber til vandløb. Vandløb modtager ofte regnvand fra store omkringliggende landbrugsarealer med markdræn. Under kraftige regnskyl kan det ske, at vandløb og nedsivning ikke kan håndtere vandmængderne, hvilket skaber oversvømmelser langs vandløb og på landbrugsarealer. Der er ikke noget øvre loft for, hvor meget vand der må afledes fra landbrugsjord til offentlige vandløb, og landbruget kan ikke pålægges at tilbageholde regnvandet på egne jorde. Omvendt har kommunen heller ikke ansvar for, at vandløbene kan lede ubegrænsede mængder nedbør væk. Løsninger på oversvømmelser i det åbne land skal tænkes sammen med kommunens vand- og naturplaner, som i næste generation af planer i 2014 forventes at inddrage klimatilpasning som et nyt hensyn. I områder hvor landbrugsjord er særligt udsat kan det være en løsning at konvertere arealer til vådområder, som kan aflaste vandløb og kan udformes, så de er fleksible overfor varierende mængder af vand. Klimatilpasningsplanen omhandler netop de vandrelaterede klimaændringer. Det betyder, at emner som vind, sol og varme kun er inddraget i det omfang, at de har indflydelse på vandrelaterede forhold. Dokument nr.: side 4

5 1.2 Om klimatilpasningsplanen Alle kommuner skal i udarbejde en klimatilpasningsplan. I Odder Kommune ligger klimatilpasningsplanen i forlængelse af et arbejde, der allerede var i gang med Byrådets klimastrategi fra Klimastrategien beskrev de problematikker, som klimaforandringer medfører. Den pegede på, at de største konsekvenser kommer til at handle om håndtering af vand. Samtidig tydeliggjorde strategien et behov for mere detaljeret viden om risikoen for oversvømmelse. Formålet med klimatilpasningsplanen er at foretage en risikoscreening af kommunen for at finde frem til områder, hvor der skal gøres en indsats for at undgå oversvømmelser. Risikoscreeningen er udført i tre trin: en beregning af sandsynligheder for oversvømmelse en kortlægning og vægtning af værdierne i kommunen en kortlægning af det samlede risikobillede Afsnit 2 indeholder en kort beskrivelse af fremgangsmåden og en præsentation af resultaterne af screeningen. Klimatilpasningsplanen indeholder derudover en handlingsplan, som på baggrund af risikoscreeningen fastsætter, hvilke tiltag kommunen vil gøre i forhold til klimatilpasning frem mod den næste kommuneplanrevision, som skal være afsluttet inden udgangen af Afsnit 3 indeholder handlingsplanen. Klimatilpasningsplanen skal endvidere udmøntes i et kommuneplantillæg. Odder Kommune har været på forkant og har allerede i den gældende kommuneplan målsætninger for klima. Med klimatilpasningsplanen er Odder Kommune nu i stand til tillige at udmønte disse målsætninger i retningslinjer for klimatilpasning. På nuværende tidspunkt optages der ikke bestemmelser om klimatilpasning i kommuneplanrammerne. Eventuelle rammebestemmelser om klimatilpasning afventer yderligere analyser. Afsnit 4 indeholder en beskrivelse af klimatilpasning i kommuneplanregi. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet i løbet af 2. halvår af 2012 og i Planen er blevet til på tværs af den kommunale forvaltning. Samtidig er der lagt vægt på løbende dialog med Odder Spildevand a/s, som har leveret delanalyser til planen. Endvidere har forskellige forsyningsvirksomheder bidraget til kvalitetssikringen af risikokortet. Planen er løbende blevet behandlet politisk. Kortlægningen af risikoen for oversvømmelser i kommunen er formidlet til interesserede borgere på et borgermøde i maj 2013 og offentliggjort på kommunens hjemmeside. Desuden skal klimatilpasningsplanen i offentlig høring inden vedtagelsen. Det skal ske i forbindelse med den lovpligtige 8 ugers høringsperiode om kommuneplantillægget om klimatilpasning, jf. planlovens bestemmelser. Klimatilpasningsplanen og det tilhørende kommuneplantillæg forventes endeligt vedtaget på byrådsmødet i marts/april Dokument nr.: side 5

6 2. Risikoscreening af kommunen Odder Kommune har screenet kommunen for områder med risiko for oversvømmelse. Screeningen er udført i tre trin; en beregning af sandsynligheden for oversvømmelser, en vurdering og vægtning af værditab ved oversvømmelse i forskellige dele af kommunen, samt en samlet risikovurdering. Screeningen resulterer i en prioritering af indsatsområder Oversvømmelseskort Første trin i screeningen var at identificere de områder i kommunen, der har en vis sandsynlighed for oversvømmelse. Kilderne til oversvømmelse kan være vandløb, der løber over deres breder, ekstrem nedbør, der samles i lavninger, regnvand/spildevand fra et overfyldt kloaksystem, stigende havvandstand og stormflodshændelser. I sandsynlighedsberegningen er gjort brug af eksisterende data fra de nedenstående kilder: Oversvømmelser fra kloak (Kilde: Odder Spildevand / EnviDan) Skybrudskort (Kilde: Region Midtjylland / COWI) Oversvømmelser fra vandløb (Kilde: Naturstyrelsen) Oversvømmelser af havvand ved stormflod (Kilde: Naturstyrelsen) Allerede oplevede oversvømmelser (Kilde: Forvaltningen og borgerindberetninger). Data er registreret på kortlag i kommunens Geografiske Informations System (GIS) og på den baggrund er der udarbejdet en beregning af sandsynligheden for oversvømmelse fra de forskellige kilder, jf. bilag 2. Data er dernæst vist på et oversvømmelseskort, se figur 1 nedenfor. Oversvømmelseskortet viser den samlede sandsynlighed for, at et givent område i kommunen vil blive oversvømmet i år Dokument nr.: side 6

7 Figur 1: Oversvømmelseskort. Af oversvømmelseskortet fremgår, at store dele af kommunen ikke er truet af klimabetingede oversvømmelser. Endvidere fremgår det, at der er forholdsvis god overensstemmelse mellem de sandsynlige oversvømmelser og de faktisk oplevede oversvømmelser. Af oversvømmelseskortet fremgår, at de vandløbsnære arealer i Odder by har stor sandsynlighed for at blive oversvømmet. Dokument nr.: side 7

8 Der er især stor sandsynlighed for oversvømmelse fra Rævs Å-systemet, Åkjær Å-systemet og de lavtliggende arealer omkring Odder/Rævs Å ud mod Norsminde Fjord. Se kortet i figur 2 nedenfor. Figur 2. Udsnit af oversvømmelseskortet. Odder by, syd. Langs kysten er især Hov udsat. Den sydlige del af byen ligger lavt i et gammelt engstrøg og er samtidig påvirket af havvandsstigninger. Sommerhusområdet ved Dyngby Strand ligger ligeledes med fare for oversvømmelser fra havet og Dokument nr.: side 8

9 Spongs Å. Generelt er de inddæmmede arealer, som tidligere var havbund, udsatte, jf. oversvømmelseskortet. Det drejer sig om den tidligere Kysing Sø ved Norsminde, Kalsmade og Splidholm på Gylling Næs samt Holterenden på Alrø. Beregningen tager dog ikke hensyn til de eksisterende dæmninger. 2.2 Værdikort I værdikortlægningen er konsekvenserne ved oversvømmelse kortlagt for fire temaer: Konsekvenser for mennesker Konsekvenser for samfundet Konsekvenser for miljøet Konsekvenser for økonomiske værdier De menneskelige omkostninger omfatter påvirkning af sundhed og sikkerhed samt de sociale omkostninger. Samfundsmæssige konsekvenser omfatter f.eks. skader på infrastruktur. Miljømæssige omkostninger er f.eks. skader på beskyttet natur, fortidsminder mv. Økonomiske konsekvenser kan være skader på f.eks. bygninger og afgrøder. Oversvømmelse har ikke geografisk ensartede konsekvenser. Oversvømmelse af et landbrugsareal vil f.eks. få andre konsekvenser end oversvømmelse af et boligområde. Desuden er det væsentligt ikke kun at vurdere økonomiske konsekvenser, men tillige at have øje for de konsekvenser, der kan være for fx kulturværdier, infrastruktur og natur. Kortene nedenfor viser markering af konsekvenser for de fire temaer: mennesker, samfund, miljø og økonomi, se figur 3. Figur 3. Kort over konsekvenser fordelt på de 4 værditemaer. Konsekvenser for mennesker Konsekvenser for samfund Dokument nr.: side 9

10 Konsekvenser for miljø Konsekvenser for økonomi Byrådet har drøftet de fire temaer og besluttet nedenstående vægtning: Tema Menneske Samfund Miljø Økonomi Vægtning 50 % 20 % 10 % 20 % Byrådet har med denne vægtning prioriteret, at indsatser for klimatilpasning først og fremmest skal ske i områder, hvor oversvømmelser har konsekvenser for mennesker, hvilket konkret vil sige i boligområder. Værdikortlægningen er sket ved, at kommunen er kategoriseret på baggrund af de arealanvendelser, der fremgår af den gældende kommuneplan , samt de faktiske arealanvendelser. Derefter er det vurderet, hvor store værditab der vil ske, såfremt arealerne oversvømmes. I vurderingen er anvendt følgende datagrundlag: Odder Kommuneplan Bygge- og boligregister (BBR) Fællesoffentlige temaer (FOT-data) Danmarks Arealinfo (DAI) Vejman.dk Se værdikortet i figur 4 nedenfor. Dokument nr.: side 10

11 Figur 4: Værdikortet Det fremgår af værdikortet, at værditab ved oversvømmelser er højest i bebyggede områder, hvor der er store bygningsmæssige værdier. Dette forstærkes af vægtningen af de menneskelige værdier. De røde områder på kortet med store værditab udgøres således primært af Odder by, sommerhusområderne, samt landsbyerne. Planlagte boligområder fremstår med lavere værditab end de eksisterende boligområder, f.eks. i Odder vest. Veje og jernbanen fremgår også som områder med værditab på grund af deres samfundsmæssige værdi, dog med et værditab under middel. For detaljer omkring metoden til værdikortlægning, se bilag 3. Dokument nr.: side 11

12 2.3 Risikokort Tredje og sidste trin i fastlæggelsen af risikobilledet er at kombinere oversvømmelseskortet og værdikortet til et risikokort. Formålet er, at danne et grundlag for prioritering af klimatilpasningsindsatsen. Se risikokortet nedenfor i figur 5. Figur 5: Risikokortet Dokument nr.: side 12

13 På baggrund af risikokortet er der defineret 27 risikoområder. Risikoområderne er defineret på baggrund af følgende kriterier: Området har enten stor sandsynlighed, stor konsekvens, eller stor risiko for oversvømmelse. Området er et større sammenhængende område. Se liste over risikoområderne i figur 6 nedenfor. Figur 6. Liste over de 27 risikoområder. Nr. Område Risiko Sandsynlighed Værditab Kilder Arealanvendelse 1 Stampmøllebæk / Rådhusgade Maks år Maks. Vandløb, kloak, skybrud Boligområde Stor/ 1-10 år Middelstor Vandløb, Haveforening/bolig maks. kloak Stor/ år Maks. Kloak bane/erhverv 2 Stampmøllebæk ø. Rådhusgade 3 Århusvej v. Rude Havvej maks. 4 Østergade Maks år Maks. Fælleskloak, skybrud, vandløb 5 Skovly og Boulevarden 6 Boulevarden/Ba negårdsgade 7 Odder Å v. kirken/biblioteket 8 Odder Å v. Nørregade nedstr. Museet Maks år Maks. Rævs Å, kloak, skybrud Maks år Maks. Rævs Å, kloak Maks år Maks. Kloak, Odder Å Maks år Maks. Kloak, Odder Å 9 Odder Å v. Museet opstrøms 10 Engdalsvej/ Maks år Maks. Kloak, Kløvermarksvej Rævs å 11 Hov Strandpark. Maks år Maks. Nedbør, kloakregnvand Boligområde Boligområde/erhver v Boligområde/erhver v Bolig/ offentlige formål Boligområde Maks år Maks. Vandløb Boligområde 12 Hov Camping Stor år Maks. Nedbør, havvand, regnvandskloak, Spøttrup bæk Boligområde Privat byggemodningsområde Campingområde Dokument nr.: side 13

14 13 Hov Maritime Efterskole Maks år Maks. Kloakregnvand, nedbør, havvand 14 Hov Hallen Maks år Maks. Nedbør, kloakregnvand Boligområde Kommunal institution 18 Saksild ø. Rudevej 19 Saksild bag campingplads 20 Saksild/ Dyngby strand Stor 1-10 år Middel/ under middel 15 Strandvillagrundene Stor 1-50 år Maks. Havvand Kommunal udstykning 16 Spovevej Maks år Maks. Nedbør, havvand Sommerhusområd e 17 Hov By, syd for Egmont Højskolen Maks år Maks. Havvand, kloak, skybrud Boligområde Kloakregnvand Stor år mindst Kloakregnvand, hav, Vorbæk Stor år Maks. Kloak, skybrud, havvand 21 Assedrup Maks år Maks. Rævs å Landsby Privat byggemodningsom råde Kommunalt perspektivområde Sommerhusområd e 22 Neder Randlev Stor/ maks år Middel - stor Præstholm Grøft, nedbør, kloakregnvand Landsby 23 Ørting, Lille/ år Maks. Nedbør Landsby Hundslund middel 24 Gylling v. Middel/ år Maks. Malskær Bæk Landsby Malskær Bæk maks. 25 Ørting og Randlev Mose Stor 1-10 år Lille Rævs Å, nedbør Landbrugsjord/mos e 25 Åkjær Å Middel/ stor 1-10 år Mindst Åkjær Å, nedbør, Landbrugsjord/mos e havvand 25 Splidholm Stor/ maks år Mindst/ lille Malskær Bæk Landbrugsjord/mos e 25 Holterenden Lille/ middel 1-50 år Mindst Havvand, nedbør Landbrugsjord/mos e 25 Lyngballen, Tunø Lille/ middel år Mindst Nedbør, havvand Landbrugsjord/mos e 26 Tunø havn/by Stor/ år Middel Havvand Havn og landsby maks. maks. 27 Odder Spildevand Stor/ maks år Middel maks. Spildevandsanlæg Skybrud, kloakregnvand Dokument nr.: side 14

15 Bemærk at enkelte risikoområder dækker flere geografiske områder, f.eks. omfatter risikoområde nr. 25 flere områder med landbrugsjord og mose. Små områder med risiko for oversvømmelse fra regnvandskloakker er ikke defineret som risikoområder. Dels fordi oversvømmelse med regnvand er mindre skadeligt end oversvømmelse med spildevand, dels for at foretage en prioritering af, hvad kommunen i første omgang skal sætte i værk. I stedet foreslås en informationsindsats overfor borgere i disse områder, med henblik på at oplyse om, hvad man selv kan gøre for at undgå skader, jf. handlingsplanen i afsnit 3. Der er udarbejdet et kort med markering af risikoområderne, se figur 7. Figur 7: Kort med markering af de 27 risikoområder. Dokument nr.: side 15

16 2.4 Prioritering og afgrænsning af risikoområder Det er ikke muligt for kommunen at gå i gang med klimatilpasningstiltag i alle 27 risikoområder samtidig. Derfor anvendes en risikomatrice til at prioritere. På risikomatricen er risikoområderne placeret, alt efter hvor stor sandsynlighed de har for oversvømmelse, og hvor stort værditab der vil være som følge heraf. Det giver et samlet overblik over, hvordan risikoområderne placerer sig i forhold til hinanden. Se figur 8. Figur 8. Risikomatrice. I det følgende gives en kort gennemgang af et par af risikoområdernes indplacering, for at illustrere, hvad matricen viser. Risikoområde nr. 25, som dækker over flere landbrugsområder/ moser, har stor sandsynlighed for oversvømmelse, men til gengæld et ringe værditab, set i forhold til f.eks. et oversvømmet boligområde. Derfor scorer området højt på sandsynlighed men lavt på værditab. Risikoområde nr. 23 i Ørting og Hundslund vil have et højt værditab ved oversvømmelse, men sandsynligheden for at det sker, er relativt lille. Derfor placeres området nederst til højre i matricen. De områder som placerer sig i matricens øverste højre hjørne har en maksimal sandsynlighed og maksimalt værditab ved oversvømmelse. Der er tale om område 1, 5, 6, 8, 10, 17, 21. Dokument nr.: side 16

17 Disse områder er blevet underlagt en geografisk afgrænsning. Her er der udover sandsynligheder for oversvømmelse set på højdekurver, vandløbssammenhænge, og kloakeringstyper. Der er især lagt vægt på at inkludere områder med fælleskloakker. På baggrund af afgrænsningen udpeges 5 indsatsområder: 1. Odder by: Odder Å v/ Østergade og Stampmøllebæk v/ Rådhusgade 2. Odder by: Odder Å v/ Rosensgade, Nørregade og Frederikshaldvej 3. Odder by: Rævs Å v/ Skovly, Boulevarden og Engdalsvej 4. Hov 5. Assedrup: Assedrup Bæk Figur 9. Kort over de 5 indsatsområder. Dokument nr.: side 17

18 2.5 Gennemgang af indsatsområder I det følgende gennemgås de 5 indsatsområder. Indsatsområde 1: Odder by: Odder Å v/ Østergade og Stampmøllebæk v/ Rådhusgade Indsatsområde 1 omfatter en længere strækning langs Stampemøllebæk (dele af Stampmøllevej, Torvald Køhls vej, Rådhusgade og Parkvej) og langs Odder Å (bl.a. Østergade, Parcelvej, Husmannsgade). Indsatsområdet omfatter bl.a. Handelsfagskolen og Spektrum. Omkring Stampmøllebæk opleves allerede oversvømmelser. Kilderne er skybrud, regnvand fra kloak, og vandløb. Stampmøllebæk blev genslynget opstrøms Odder by i 2012 bl.a. for at forsinke vandets strømning gennem byen. Det er dog ikke tilstrækkeligt i forhold til fremtidens skybrud. Ved Østergade er der fælleskloakering med risiko for oversvømmelser med spildevand. Der er behov for en hydraulisk beregning af vandspejlet i Odder Å og Stampmøllebæk ved skybrud. Dokument nr.: side 18

19 Indsatsområde 2: Odder by: Odder Å v/ Rosensgade, Nørregade og Frederikshaldvej Indsatsområde 2 omfatter en længere strækning langs Odder Å ved Rosensgade og Nørregade samt et område nord herfor inkluderende Frederikshaldvej, Solvangsallé og Bakkevej. Området har maksimal sandsynlighed for oversvømmelse og maksimalt beregnet værditab. Oversvømmelser forekommer allerede opstrøms Odder Museum, men beregningerne viser at det fremover også vil forekomme nedstrøms museet. Området langs Frederikshaldvej har et stejlt terrænfald, så vandet vil strømme ned mod den øvrige del af indsatsområdet. Alligevel er Frederikshaldvej medtaget, da det er et fælleskloakeret område, og dermed er der fare for spildevand på terræn. Der er behov for en mere præcis hydraulisk beregning af vandspejlet i Odder Å i skybrudssituationer. Dokument nr.: side 19

20 Indsatsområde 3: Odder by: Rævs Å v/ Skovly, Boulevarden og Engdalsvej Indsatsområde 3 udgøres af den sydlige del af Odder by omkring Rævs Å (Engdalsvej, Hagemannsgade, Bentzonsvej, Skovly) samt langs Boulevarden (bl.a. dele af Rodstensgade og Gersdorffsgade). I området er både sandsynlighed for oversvømmelse og konsekvens heraf maksimal. Kilderne er både vandløb (Rævs Å), spildevand, regnvand fra kloak og skybrud. Der er ikke hidtil registreret oversvømmelser i området, men ifølge beregningerne kan der forventes store vandløbsrelaterede oversvømmelser. Der er derfor behov for en beregning af vandspejlet i Rævs Å. Det skal i den forbindelse undersøges om et akut beredskab med f.eks. pumper kan bidrage til at mindske oversvømmelser i området. En anden mulig løsning kan være etablering af et vådområde opstrøms Odder by, som kan bidrage til at tilbageholde og forsinke noget af vandet, så det ikke løber til byen med oversvømmelser til følge. Dokument nr.: side 20

21 Indsatsområde 4: Hov Indsatsområde 4 omfatter et geografisk stort område som inkluderer både Hov Havn og størstedelen af Hov by syd for Egmonthøjskolen. I området er sandsynligheden for oversvømmelse beregnet som værende maksimal og værditabet ved oversvømmelse maksimalt. Bykernen i Hov ligger i et tidligere engstrøg, og der er allerede i dag problemer med afløb til havet. Kilderne til oversvømmelser i området er regnvand fra kloakker, skybrud og til dels havvand. Der er således tale om komplekse problemstillinger med behov der bør undersøges nærmere. I den forbindelse skal også ses på effekten af at indføre et akut beredskab. Dokument nr.: side 21

22 Indsatsområde 5: Assedrup: Assedrup Bæk Indsatsområde 5 er Assedrup. Indsatsområdet dækker et boligområde langs Assedrupvej i Assedrup by langs Assedrup Bæk. I dette område er sandsynligheden for oversvømmelse maksimal og værditabet beregnet til maksimal. Dette er et område, hvor der allerede opleves oversvømmelser. Kilden til oversvømmelser i området er vandløbene Assedrup Bæk og Rævs Å kombineret med skybrud. Der er kun spildevandskloakeret i Assedrup, mens regnvand løber i dræn til Assedrup Bæk. Der er behov for en hydraulisk beregning af vandspejlet i Assedrup Bæk og Rævs Å i skybrudssituationer. Målet er at kunne beregne hvornår og i hvilken udstrækning oversvømmelser fremover kan forventes i området. Dokument nr.: side 22

23 Sammenfattende De 5 indsatsområder er alle karakteriseret ved: At ligge i boligområder, hvor der potentielt er maksimalt værditab. At dele af områderne er fælleskloakerede, hvilket giver risiko for opspædet spildevand på terræn. At der i områderne er risiko for oversvømmelse fra både vandløb, skybrud og kloak. Et enkelt område har derudover også risiko for oversvømmelse fra havet (Hov). At ligge i områder der allerede har oplevet oversvømmelser i en vis udstrækning, dog med undtagelse af indsatsområde nr. 3 (Odder by: Rævs Å v/ Skovly, Boulevarden og Engdalsvej). At kompleksiteten i hvert enkelt område er stor, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser for at afdække områdernes risiko og mulige tiltag Dokument nr.: side 23

24 3. Handlingsplan for klimatilpasning Klimatilpasning er et delt ansvar mellem private grundejere, kommunen og spildevandsselskabet. Private grundejere i kommunen har ansvar for at klimasikre og klimatilpasse egen ejendom for at beskytte egne værdier, men også for at sikre, at regnvand fra egen ejendom ikke generer naboer. Det gælder både boligejere, landbrug og virksomheder. Man kan med forholdsvist små tiltag gøre en stor indsats for at klimatilpasse egen bolig. Jf. Odder Kommune og Odder Spildevand a/s har ansvar for de kollektive løsninger. Handlingsplanen beskriver hvilke aktiviteter kommunen planlægger at udføre inden den næste kommuneplanrevision, som skal være tilendebragt inden udgangen af Analyser af indsatsområder På baggrund af risikokortlægningen er der udpeget 5 indsatsområder, hvor der i første omgang skal gøres en indsats for at begrænse risikoen for klimabetingede oversvømmelser: 1. Odder by: Odder Å v/ Østergade og Stampmøllebæk v/ Rådhusgade 2. Odder by: Odder Å v/ Rosensgade, Nørregade og Frederikshaldvej 3. Odder by: Rævs Å v/ Skovly, Boulevarden og Engdalsvej 4. Hov 5. Assedrup: Assedrup Bæk Fire af de fem områder er byområder, mens det sidste er en mindre bymæssig bebyggelse (Assedrup). I byområder handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede med oversvømmelse til følge. Derfor kan én tilgang være at udvide kloakkerne, eller at etablere separatkloakering. Alternativt kan kloakkerne aflastes for nedbør ved at aflede regnvand lokalt. Lokal afledning af regnvand (LAR) kan ske som nedsivning til grundvandet, eller som nedsivning kombineret med tilbageholdelse i f.eks. faskiner, bassiner, vådområder, sænkede grønne områder, søer, kanaler, eller regnbede. Grønne tage kan også bidrage til at forsinke og fordampe regnvand. Derudover er der mulighed for at udforme vej- og parkeringsanlæg så de kan tilbageholde og aflede regn i tilfælde af ekstrem regn. Eksempelvis kan der etableres riste eller grønne kanaler i forbindelse med vejene. I 2013 er der vedtaget ny lovgivning, der udvider spildevandsselskabernes muligheder for at medfinansiere klimatilpasning. Målet er, at spildevandselskaber via taksterne kan finansiere løsninger til håndtering af regnvand, som er integreret i projekter, der ligger uden for selskabernes traditionelle ansvarsområde. Som noget nyt vil selskaberne f.eks. kunne medfinansiere følgende: udvidelse og opstemning af vandløb opstrøms byarealer anlæg eller ombygning af rekreative arealer, så de kan bruges til at opsamle eller nedsive store mængder regnvand ombygning af veje eller stier, så de kan bruges til afledning af vand anlæg af veje eller stier med belægninger, der tillader nedsivning Dokument nr.: side 24

25 Det er en betingelse for medfinansiering via spildevandstaksterne, at det kan sandsynliggøres, at projektet er økonomisk fordelagtigt i forhold til traditionelle, spildevandstekniske løsninger. Spildevandsselskabets mulighed for medfinansiering dækker både anlægs- og driftsudgifter. Det er i den forbindelse en væsentlig pointe, at det ekstra vand bør opfattes som en ressource og en mulighed, frem for blot et problem. Fordelen ved denne tilgang er, at investeringer i anlæg til klimatilpasning ikke kun skal sikre mod oversvømmelse, men også kan give merværdi i form af eksempelvis rekreativ, æstetisk eller funktionel værdi. I de 5 udpegede indsatsområder er kompleksiteten i hvert enkelt område stor. Der er derfor behov for yderligere analyser, før der peges på konkrete løsninger. Analyserne forventes iværksat i For hvert område skal der gennemføres en beregning af, hvornår oversvømmelserne vil optræde, i hvilket omfang, og hvilken skadevirkning de vil have. Som forudsætning for beregningerne skal der foretages en opmåling af udvalgte bynære vandløbsstrækninger for at bestemme vandløbenes kapacitet. Såfremt beregningerne viser, at hyppigheden og/eller skadevirkningen i et område vil have et væsentligt omfang, skal der udarbejdes ét eller flere løsningsforslag for hvert område. Løsningsforslagene skal indeholde: en beskrivelse af tiltaget en redegørelse for effekten af tiltaget et overslag over prisen på at gennemføre det, og herunder hvilke finansieringsmuligheder der er en vurdering af, om tiltaget har synergi med andre mål som for eksempel tilvejebringelse af rekreativ, æstetisk eller funktionel værdi en vurdering af, om tiltaget har positiv eller negativ effekt på miljøet i vandløbet og de vandløbsnære arealer I forbindelse med at finde frem til konkrete løsninger skal berørte borgere, virksomheder og andre relevante interessenter involveres. Ved den næste kommuneplanrevision, som skal være tilendebragt inden udgangen af 2017, skal resultatet af analyserne desuden bruges til evt. revision af relevante kommuneplanrammer. Dokument nr.: side 25

26 3.2 Øvrige tiltag Udover analyserne af de 5 udpegede indsatsområder, vil Odder Kommune iværksætte følgende tiltag: Informationsindsats Kommunen vil iværksætte en informationsindsats overfor grundejere i byområder, hvor oversvømmelse betyder strømmende overfladevand. Formålet er at gøre opmærksom på, at små indsatser, som f.eks. forhøjede kanter på kælderskakter, kan være med til at klimasikre bygninger ved skybrud. Desuden skal der oplyses om, at regnvand der strømmer til naboer eller andre grunde og forvolder skade kan medføre et erstatningsansvar for ejeren af den grund, hvorfra vandet stammer. Fokus på kommunale arealer Som grundejer kan kommunen blive erstatningspligtig, såfremt der strømmer overfladevand fra kommunale arealer til andre arealer og forvolder skade herved. Derfor skal der foretages en screening af kommunens arealer, herunder kommunale veje, med henblik på at indkredse områder, hvor der er risiko for, at dette kan gøre sig gældende. Herefter skal det vurderes, hvilke løsninger der evt. skal iværksættes. Fokus på kommunale bygninger Kommunen ejer en række bygninger i risikoområderne. Der skal foretages et klimatjek af disse bygninger med henblik på at få et overblik over, i hvilket omfang der er behov for en klimasikring af bygningerne. Såfremt klimatjekket viser et behov, kan der evt. udpeges én eller flere kommunale bygninger, som klimasikres og samtidig bruges som et kommunalt fyrtårn i forhold til formidling af, hvordan klimasikring af bygninger kan gribes an. Dokument nr.: side 26

27 4. Klimatilpasning i kommuneplanen Odder Kommunes arbejde med klimatilpasning startede allerede i forbindelse med den foregående revision af kommuneplanen (Kommuneplan ), og dermed inden der fra regeringens og KL s side blev stillet krav om, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan og optage retningslinjer og evt. rammer for klima i kommuneplanerne. I den gældende Kommuneplan er de mål, der blev opstillet for klimatilpasning i Kommuneplan , præciseret og beskrevet yderligere. Derimod indeholder den gældende kommuneplan (Kommuneplan ) hverken selvstændige retningslinjer eller bestemmelser for rammeområder om klimatilpasning. Klimahensyn er dog indskrevet i kommuneplanens retningslinjer for byvækst og lavbundsarealer. Handlingsplanen lægger, som beskrevet i de foregående afsnit, først og fremmest op til yderligere analyser af risikobilledet i 5 udpegede indsatsområder. Målet hermed er, at finde konkrete løsninger. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke er et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at optage evt. detaljerede bestemmelser til sikring af disse løsninger i kommuneplanen. Det vil først være relevant, når analyserne er gennemført i løbet af I kommuneplantillægget for klima er fokus derfor rettet mod at få optaget egentlige retningslinjer for klimatilpasning i kommuneplanen, mens optagelse af evt. bestemmelser om klimahensyn for relevante rammeområder afventer analysearbejdet, jf. ovenfor. Rammebestemmelser vil i givet fald blive optaget i kommuneplanen i forbindelse med næste kommuneplanrevision, der skal være tilendebragt inden udgangen af Mål for klimatilpasning På baggrund af den foreliggende klimatilpasningsplan er det alene nødvendigt at foretage en mindre ændring af kommuneplanen og udtage Byrådets mål om at udarbejde en sådan. Endvidere har Byrådet vedtaget at deltage i regionssamarbejdet om strategisk energiplanlægning, hvilket bør fremgå af målene. Hele redegørelsen til Byrådets mål for klima anbefales bibeholdt uden ændringer. Det vil sige afsnittet Mål under hovedoverskriften Klima i Kommuneplan forslås ændret som angivet nedenfor, hvor nye mål fremgår med fed, kursiv skrift, og hvor mål der udtages er gennemstreget: Mål Byrådet: Vil arbejde for en bæredygtig energiforsyning og nedsætte et rådgivende Energipanel, som skal arbejde for en forsyning med vedvarende energi i kommunen f.eks. vind, biogas og sol. Dokument nr.: side 27

28 Vil deltage i regionssamarbejdet om strategisk energiplanlægning Vil udpege arealer til skovrejsning og understøtte projekter til fremme af skovrejsning og etablering af vådområder med henblik på at binde CO2. Vil arbejde for at mindske kommunens bidrag til klimaforandringer gennem reduktion af udledningen af CO2 fra den kommunale virksomhed med mindst 2% om året. Vil arbejde for, at der planlægges for lavenergibebyggelse i byer uden for fjernvarmeområderne. Vil som et tillæg til kommuneplanen udarbejde en klimatilpasningsplan, som skaber overblik over klimaændringernes påvirkninger og konkretiserer Byrådets initiativer til forebyggelse og afhjælpning af oversvømmelser. Vil klimasikre nye udstykninger ved at lede regnvandet bort ved nedsivning eller til våde regnvandsbassiner. Vil sikre bygningsmassen gennem krav til nybyggeri og -anlæg på arealer i kystnærhedszonen. 4.2 Retningslinjer for klimatilpasning Med kommuneplantillæg nr. 1 foreslås optaget nye retningslinjer om klimatilpasning: I tilknytning til allerede relevante retningslinjer om klimatilpasning under Byvækst og Lavbundsarealer. I et nyt afsnit om klimatilpasning. Nye retningslinjer og supplerende redegørelse under Byvækst Retningslinjer og Redegørelse under hovedoverskriften Byvækst foreslås ændret, som følger, hvor de nye retningslinjer er fremhævet med fed, kursiv skrift. Kortbilaget til retningslinjerne ændres ikke: Retningslinjer Arealer planlagt til byvækst, arealer i byzone og by i landzone fremgår af kortet. Arealudlæg til byvækst skal normalt ske ved overførsel til byzone. Ved planlægning af byudvikling skal der tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. I bebyggelser, som helt eller delvist er udlagt i byzone, skal videre udbygning normalt ske ved udlæg af byzone. Byzoneudlæg skal ske fra eksisterende byområde og ud i det åbne land. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til det åbne lands interesser herunder beskyttelsen af grundvandet og forebyggelse af miljøkonflikter. Arealer i de udpegede lavbundsarealer, naturområder, mulige naturområder eller områder af landskabelig eller geologisk interesse må kun bebygges i særlige tilfælde. Dokument nr.: side 28

29 Ved planlægning af byudvikling skal byerne fremtidssikres i forhold til de forventede klimaforandringer ved at indtænke søer og vandgrøfter til håndtering af overfladevand. Belægninger i nye byområder skal i videst muligt omfang kunne gennemtrænges af vand, så regnvand nedsiver på egen grund og kun i mindre omfang løber af. Anlæg i bymæssig bebyggelse til klimatilpasning skal som udgangspunkt indgå i rekreative eller arkitektoniske løsninger som en integreret del af bybilledet. Ved planlægning af byudvikling skal sikres stiforbindelse fra områderne til byernes øvrige funktioner. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til mulighederne for at etablere en effektiv kollektiv trafikbetjening.: Supplerende redegørelse 1 Ifølge planloven kan en lokalplan indeholde bebyggelsesregulerende bestemmelser begrundet i et ønske om at sikre klimatilpasning. Der kan f.eks. stilles krav om ubefæstede arealer, der kan sikre vandet mulighed for at sive ned i jorden eller krav om, at grønne tage og plantebede skal kunne optage regnvand. De nye muligheder indarbejdes så vidt muligt i fremtidige lokalplaner, ligesom de grønne løsninger tilstræbes gjort synlige i bybilledet. Nye retningslinjer under Lavbundsarealer Retningslinjer under hovedoverskriften Lavbundsarealer foreslås suppleret med den følgende retningslinje, idet den nye retningslinje er fremhævet med fed, kursiv skrift. Kortbilaget og redegørelsen til retningslinjerne ændres ikke: Retningslinjer Lavbundarealer fremgår af kortet. Lavbundsarealer, der rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen eller vandmiljøet, bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Planlægning for anlæg m.v. på lavbundsarealer bør ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand. I det åbne land skal anlæg til klimatilpasning tilpasses det omkringliggende landskab. 1 Afsnittet placeres i redegørelsen til retningslinjerne for Byvækst foran afsnittet Grundvand. Dokument nr.: side 29

30 Nye retningslinjer, formål og redegørelse for klimatilpasning Der foreslås optaget nye retningslinjer, formål og redegørelse i kommuneplanen under overskriften Klimatilpasning. Retningslinjerne for klimatilpasning placeres under Byggeri og infrastruktur med følgende indhold, der omfatter retningslinjer, kort, formål og redegørelse: Retningslinjer De områder, hvor der kan ske oversvømmelse og 5 indsatsområder fremgår af kortet. Ny bolig- og erhvervsbebyggelse, tekniske anlæg o. lign. skal i de oversvømmelsestruede områder etableres, så de er sikrede mod oversvømmelse. Det vil sige placeres på højere beliggende arealer, på forhøjninger eller med høje sokler. Dokument nr.: side 30

31 Formål Formålet med retningslinjerne er, at forebygge de forventede fremtidige oversvømmelser som følge af et klima med flere skybrudshændelser og koblet regn. Redegørelse Risikokortlægningen i Klimatilpasningsplanen for Odder Kommune har vist, at der især er 5 områder, hvor der kan være behov for at sætte fokus på klimatilpasning. Det drejer sig om: 1. Odder by: Odder Å v/ Østergade og Stampmøllebæk v/ Rådhusgade 2. Odder by: Odder Å v/ Rosensgade, Nørregade og Frederikshaldvej 3. Odder by: Rævs Å v/ Skovly, Boulevarden og Engdalsvej 4. Hov 5. Assedrup: Assedrup Bæk De 5 områder er karakteriseret ved: At ligge i boligområder, hvor der potentielt er maksimalt værditab ved oversvømmelse. At dele af områderne er fælleskloakerede, hvilket giver risiko for opspædet spildevand på terræn. At der i områderne er risiko for oversvømmelse fra både vandløb, skybrud og kloak. Et enkelt område har derudover også risiko for oversvømmelse fra havet (Hov). At ligge i områder, der allerede har oplevet oversvømmelser i en vis udstrækning, dog med undtagelse af indsatsområde nr. 3 (Odder by: Rævs Å v/ Skovly, Boulevarden og Engdalsvej). At kompleksiteten i hvert enkelt område er stor, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser for at afdække risikoen i de enkelte områder og mulige tiltag. Klimatilpasning er et delt ansvar mellem private grundejere, kommunen og spildevandsselskabet. Private grundejere har ansvar for at klimasikre og -tilpasse egen ejendom for at beskytte egne værdier, men også for at sikre, at regnvand fra egen ejendom ikke generer naboer. Det gælder både boligejere, landbrug og virksomheder. Den enkelte kan med forholdsvist små tiltag gøre en stor indsats for at klimatilpasse egen bolig. Grundejere kan eksempelvis forebygge vand i kælderen ved: At sikre at terræn hælder væk fra bygningen. At etablere græsarmeret belægning, så vand kan sive ned i jorden. At afblænde eller flytte vinduer og udluftningsåbninger, som er placeret, hvor vandet lægger sig. At lukke eller fjerne afløb i kælder, installere evt. højvands-lukke, der klapper i og forhindrer vand i at løbe tilbage m.m. Dokument nr.: side 31

32 At etablere høje kanter rundt om lyskasser og trappetrin ved kælderindgang. At overdække og tætte lyskasser, trappeskakte m.m. At etablere små diger. At etablere høj sokkel ved tilbygning eller nybyggeri. Odder Kommune og Odder Spildevand a/s har ansvar for de kollektive løsninger. I forlængelse af klimatilpasningsplanen vil Odder Kommune udarbejde planer for kommunens indsats i forhold til de 5 indsatsområder, som er nævnt ovenfor. De 5 indsatsområder er alle byområder. I byområder handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede. Det kan ske ved at udvide kloakker eller at separatkloakere for at begrænse følger af oversvømmelse. Alternativt kan regnvandet afledes lokalt ved nedsivning evt. kombineret med tilbageholdelse i f.eks. faskiner, bassiner, vådområder, sænkede grønne områder, søer, kanaler og regnbede. Herudover kan grønne tage bidrage til at forsinke og fordampe regnvand, ligesom vej- og parkeringsanlæg kan udformes, så de kan tilbageholde og aflede vand. I 2013 er der vedtaget ny lovgivning, der udvider spildevandsselskabernes muligheder for at medfinansiere klimatilpasning. Målet er, at spildevandselskaber via taksterne kan finansiere løsninger til håndtering af regnvand, som er integreret i projekter, der ligger uden for selskabernes traditionelle ansvarsområde. Som noget nyt vil selskaberne f.eks. kunne medfinansiere følgende: Udvidelse og opstemning af vandløb opstrøms byarealer. Anlæg eller ombygning af rekreative arealer, så de kan bruges til at opsamle eller nedsive store mængder regnvand. Ombygning af veje eller stier, så de kan bruges til afledning af vand. Anlæg af veje eller stier med belægninger, der tillader nedsivning. Det er en betingelse for medfinansiering via spildevandstaksterne, at det kan sandsynliggøres, at projektet er økonomisk fordelagtigt i forhold til traditionelle, spildevandstekniske løsninger. Det er i den forbindelse en væsentlig pointe, at det ekstra vand bør opfattes som en ressource og en mulighed, frem for blot et problem. Fordelen ved denne tilgang er, at investeringer i anlæg til klimatilpasning ikke kun skal sikre mod oversvømmelse, men også give merværdi i form af eksempelvis rekreativ, æstetisk eller funktionel værdi. I de 5 udpegede indsatsområder er kompleksiteten i hvert enkelt område stor. Der er derfor behov for yderligere analyser, før der peges på konkrete løsninger. Der skal for hvert område laves en analyse bestående af en mere præcis beregning af, hvornår oversvømmelserne vil optræde, i hvilket omfang og hvilken skadevirkning de dermed vil have. Som grundlag for analyserne skal der foretages en opmåling af udvalgte bynære vandløbsstrækninger for at bestemme kapaciteten i vandløbene. Dokument nr.: side 32

33 Såfremt analyserne viser, at hyppigheden og/eller skadevirkningen i et område vil få et væsentligt omgang, skal der udarbejdes et eller flere løsningsforslag til hvert område. Løsningsforslagene skal indeholde en beskrivelse af tiltaget, en redegørelse for effekten af tiltaget, et overslag over prisen på at gennemføre d, herunder hvilke finansieringsmuligheder der er, en vurdering af om tiltaget har synergi med andre mål, som for eksempel tilvejebringelse af rekreativ, æstetisk eller funktionel værdi, samt en vurdering af om tiltaget har positiv eller negativ effekt på miljøet i vandløbet og de vandløbsnære arealer. I forbindelse med at finde frem til konkrete løsninger skal berørte borgere, virksomheder og andre relevante interessenter involveres. Ved den næste kommuneplanrevision, som skal være tilendebragt inden udgangen af 2017, skal resultatet af analyserne desuden bruges til evt. revision af relevante kommuneplanrammer. Dokument nr.: side 33

34 Bilag 1. Klimaforudsætninger I klimatilpasningsplanen er der foretaget en risikokortlægning på baggrund af de følgende forudsætninger om klimaændringer: År 2050 Temperatur Temperaturændring (2*) 1 1,4 C Nedbør Regnintensitet pr. døgn(1*)(3*) (Max regn i 4 timer er % af døgnmængde) 10 års regn 50 års regn 100 års regn Vandløb Vandstandsstigning simultant i alle vandløb(4*) Havvandstand 1 års hændelse 20 års hændelse 100 års hændelse 54 mm 75 mm 85 mm 1 m 140 cm over DNN 180 cm over DNN 250 cm over DNN Grundvand (*5) - 1*) Værdierne for fremtidige døgnnedbør er hentet fra Fremtidige nedbørsændringer i Danmark, DMI og Spildevandskomiteens Skrift nr. 28 & *) Fra Vejledning fra Naturstyrelsen: Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner (se mere: 3*) De angivne nedbørshændelser er angivet som middelværdier i forudsigelserne. Virkeligheden kan byde på andre hændelser: Københavner regnen den 2. juli 2011 var på i alt 135 mm. Kraftig regn i Sønderjylland 20. august 2007 gav i alt 150 mm og et skybrud i Billund området gav 145 mm den 18. august *) Det skal bemærkes at der knyttet stor usikkerhed til vandstandsstigningen idet der ikke er gennemført hydrauliske beregninger af vandløbene og vandstanden dermed ikke kan relateres til en specifik afstrømning. 5*) Ændringer i terræn-nært grundvand er meget afhængigt af lokale forhold. Herunder jordbund og afvanding. Der kan være større lokale ændringer, og vi har sjældent oplysninger nok til at forudse ændringerne. I stedet har vi kvalificeret oversvømmelseskortet ved medarbejdere der varetager grundvandsområdet, samt ved de lokale vandværker. Dokument nr.: side 34

35 Bilag 2. Notat om beregning af sandsynlighed for oversvømmelse Indledning Formålet med denne del opgave er at vurdere, om et givent område i Odder Kommune vil være i risiko for at kunne blive oversvømmet, enten i forbindelse med ekstrem nedbør eller oversvømmelser fra havet. Resultatet er samlet i et sandsynlighedskort/ oversvømmelseskort. Kortet indgår som den ene del i processen mod udarbejdelsen af et risikokort baseret på ligningen: Risiko = konsekvens x sandsynlighed. Metode Den overordnede metode i udarbejdelsen af sandsynlighedskortet/ oversvømmelseskortet består i at anvende en række eksisterende og tilgængelige beregninger for vand på terræn ved en række repræsentative scenarier. Beregningerne er stillet til rådighed af RegionMidt, Naturstyrelsen og Odder Spildevand A/S. Der er anvendt følgende beregninger for vand på terræn. Oversvømmelser fra Kloak (Kilde: EnviDan / Odder Spildevand A/S) Der er anvendt beregninger af vand på terræn fra overløb i kloaker ved en henholdsvis 10, 50 og 100 års hændelse i 2050 Skybrudskort (kilde: COWI / RegionMidt) Der er anvendt to beregninger med henholdsvis 50mm og 100mm Overskydende nedbør på terræn. Oversvømmelser fra vandløb (Kilde: Naturstyrelsen) Der er anvendt én beregning hvor vandstanden i alle vandløb er hævet med 1 m. Oversvømmelser af havvand ved stormflod (kilde: Naturstyrelsen) Der er anvendt tre vandstande 140cm, 180cm og 250 cm over DNN De tre første kortlægninger er alle relateret til nedbørshændelser, og er således i et vist omfang koblet til de samme metrologiske hændelser. Mens oversvømmelser med havvand betragtes som uafhængige hændelser i forhold til de nedbørsrelaterede oversvømmelser. På baggrund af ovenstående beregninger fastlægges én sandsynlighed for vand på terræn for kvadrater af 100x100 meter, som er sammenfalden med en tilsvarende dispkretisering på 100x100 meter i værdikortet. Dokument nr.: side 35

36 Sandsynlighedskort for nedbørsrelaterede hændelser For hvert kvadrat angives en værdi, der beskriver om arealer indenfor kvadraten vil være i risiko for at blive oversvømmet ved henholdsvis kraftige, meget kraftige, og ekstreme nedbørshændelser. Nedenstående skema angiver hvilke beregninger der indgår kortlægningen: Tabel 1. Beregninger og scenarier valgt som definition på begreberne kraftig nedbør, meget kraftig nedbør og ekstrem nedbør Kraftige nedbørshændelser Meget kraftige nedbørshændelser Ekstreme nedbørshændelser Skybrud Kloak Vandløb 50 mm 10 års overskydende hændelse i nedbør mm overskydende nedbør 100 mm overskydende nedbør 50 års hændelse i års hændelse i m vandstandshævning i alle vandløb 1 m vandstandshævning i alle vandløb 1 m vandstandshævning i alle vandløb Dokument nr.: side 36

37 Oversvømmelser fra kloak Det rådgivende firma EnviDan har på vegne af Odder Sildevand A/S udarbejdet en analyse af oversvømmelser fra afløbssystemer i de kloakerede oplande i Odder Kommune. Analysen er lavet på baggrund af detaljeret data om: Ledningssystemerne, dimensioner, trance og fald Luftfotoscreening der angiver andelen af de befæstede arealer på matrikel niveau Ved hjælp af en hydraulisk model er der beregnet, hvor der ved forskellige regnvandshændelser vil opstå flaskehalse i ledningssystemet og dermed angive, hvor og hvor meget vand der vil løbe på terræn. Ved hjælp af en overflademodel er det herefter bestemt, hvor dette vil strømme på terræn, og hvor det vil samle sig. Se figur 1 nedenfor. Beregningerne tager udgangspunkt i frit afløb til recipient, dvs. ingen højvande i vandløb eller hav. Der er ingen huse eller bygninger, dvs. vandet kan frit løbe over terrænet. Det vand der løber på terræn kan både stamme fra regnvandskloakker og således bestå af rent overfladevand, mens det for andre områder kan bestå af overløb fra fælleskloakerede områder, div. overløbene også kan indeholde spildevand og dermed udgøre et hygiejnisk problem. Der er benyttet tre regnhændelser, der repræsenterer en 10, 50 og 100 års hændelse i år Det skal bemærkes, at det vand der i analysen løber og samles på terræn således alene er det vand, der er kommet op af ledningssystemet. Det betyder, at analysen ikke kan stå alene, men skal vurderes sammen med en analyse af nedbør. Figur 1 Overløb fra kloaksystemer, både fra regnvandssystemer og fra fælleskloakerede områder. Beregningerne er lavet ud fra 10, 50 og 100 års regnhændelser i Dokument nr.: side 37