Om årsberetningen. Årsberetning 2014 indeholder resume af de samlede resultater og det samlede regnskab for Aarhus Kommune.

Transkript

1

2 Indhold Om årsberetningen... 3 Aarhus Byråd... 4 Borgmesterens forord... 5 Mål og rammer... 6 Fortællingen om Aarhus... 6 Rammevilkår... 7 Kommunens økonomistyring... 9 Resultater - økonomi Regnskabets indtægter og udgifter Regnskabsresultat og -nøgletal Personale Resultater - områder Aarhus-målene Sociale Forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø Sundhed og Omsorg Kultur og Borgerservice Børn og Unge Borgmesterens Afdeling Andre temaer Opfølgning på effektivisering Opfølgning på anlægsområdet Regnskabsoversigter AARHUS KOMMUNE

3 Om årsberetningen Årsberetning 2014 indeholder resume af de samlede resultater og det samlede regnskab for Aarhus Kommune. Beretningen indeholder en gennemgang af de væsentligste og mest markante både positive og negative resultater såvel i forhold til målopfyldelsen som budgetoverholdelsen. Det er første år med Årsberetningen og hensigten er, at skabe et bedre samlet overblik. Redegørelse for regnskabet med fokus på økonomi er suppleret med et resume af målopfyldelsen på de nye Aarhus-mål samt resume af målopfyldelsen på alle afdelingernes områder. Der er også opfølgning på andre områder som er uddybet i det samlede regnskabsmateriale. Det er håbet at denne beretning kan bidrage til en tydeligere sammenhæng mellem de effekter (mål) der ønskes opnået, de ydelser der leveres for at sikre det, den organisering der vælges og de ressourcer der anvendes. Forhåbentlig kan det bidrage som grundlag for fremtidig, og tværgående styring, prioritering og udvikling til gavn for borgerne i Aarhus Kommune. Målgruppen for årsberetningen er både byrådets politikere, der har behov for et samlet overblik over resultater på tværs af forskellige områder, men samtidig også borgere og andre interesserede, der ønsker indblik i Aarhus Kommunes samlede resultater, styring og udvikling. God læselyst! Letbanen er prioriteret af Aarhus Byråd og forventes klar til brug i AARHUS KOMMUNE

4 Aarhus Byråd Byrådet har det overordnede ansvar for Aarhus Kommunes økonomi og regnskab. Aarhus Byråd har 31 medlemmer. I perioden er medlemmerne fordelt på otte partier. Jacob Bundsgaard (A) Kristian Würtz (A) Steen B. Andersen (A) Hüseyin Arac (A) Camilla Fabricius (A) Hans Halvorsen (A) Partier A Socialdemokraterne (13) B Det Radikale Venstre (2) C Det Konservative Folkeparti (2) F Socialistisk Folkeparti (2) I Liberal Alliance (1) O Dansk folkeparti (2) V Venstre (6) Ø Enhedslisten (3) Esben L. Kullberg (A) Lisbeth Laursen (A) Ali Nuur (A) Anette Poulsen (A) Aage Rais- Nordentoft (A) Peder Udengaard (A) Ango Winther (A) Rabih Azad- Ahmed (B) Anne Nygaard (B) Marc Perera Christensen (C) Steen Stavnsbo (C) Thomas Medom (F) Jan Ravn Christensen (F) Lars Boje Mathiesen (I) Jette Skive (O) Knud N. Mathiesen (O) Bünyamin Simsek (V) Henrik Arens (V) Gert Bjerregaard (V) Theresa Blegvad (V) Lene Horsbøl (V) Hans Skou (V) Peter Hegner Bonfils (Ø) Jette Jensen (Ø) Maria Sloth (Ø) 4 AARHUS KOMMUNE

5 Borgmesterens forord Fortællingen om Aarhus udfolder byrådets vision for Aarhus. Aarhus er uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. Det fremgår, at Aarhus skal være en god by for alle. Et godt sted at bo og leve i, et godt sted at arbejde i og et godt sted at investere i. Vi vil skabe de bedste rammer for det gode liv og de bedste rammevilkår for erhvervslivet. Tingene hænger nemlig sammen: uden vækst ingen velfærd. Og heldigvis er Aarhus en by i vækst, som giver et stigende antal arbejdspladser. For at lykkes om byens fremtidige udvikling skal vi samarbejde. Ikke bare i kommunen, men bredt med alle byens aktører. Og dem har Aarhus mange af: erhvervsliv og iværksættere, studerende, arbejdssøgende, udenlandsk arbejdskraft og et rigt fritids- og kulturliv. De er alle med til at skabe en social sammenhængskraft. Det er fundamentet for en god by, hvor alle bidrager til fællesskabet og udviklingen i det omfang, de kan. Aarhus er det kulturelle og erhvervsmæssige kraftcenter i Vestdanmark. Og sammen med vores kolleger i Business Region Aarhus og resten af Region Midtjylland sætter vi Aarhus på verdenskortet som Europæisk Kulturby Et projekt, der skal løfte Aarhus fra at være en stor by i Danmark til at være en international storby. Udviklingen i Aarhus bliver bemærket ude i verden. The New York Times har Aarhus med som nummer 13 over places to Go in 2016 : NY Times Places to Go 2016 "Isbjerget" er afbilledet i New York Times' artikel om Aarhus som distination i 2016 Aarhus Kommune er en organisation, der har godt styr på økonomien, og som holder fast i de styringsprincipper, vi har besluttet i byrådet. Det viser resultatet af 2014 også. Regnskabet viser således et resultat, der er 7 mio. kr. bedre end budgetteret. Det er meget tilfredsstillende. Regnskabet for 2014 udgør derfor et solidt fundament for de drøftelser om budgettet for , som vi skal i gang med her i foråret. Jacob Bundsgaard Borgmester 5 AARHUS KOMMUNE

6 Mål og rammer Fortællingen om Aarhus Visionen for udviklingen i Aarhus Kommune er formuleret i Fortællingen om Aarhus: Link til Fortællingen om Aarhus Sammen med de tilknyttede Aarhus-mål sætter den en fælles retning for, hvad byrådet vil med Aarhus, og hvad der skal kendetegne Aarhus nu og i fremtiden. Fortællingen om Aarhus fortæller, hvad byrådet drømmer om for Aarhus, og for at præge byens udvikling i den retning har byrådet samtidig lavet syv mål for Aarhus. Visionen for Aarhus Aarhus - en god by for alle Aarhus - en by i bevægelse Aarhus - en by med handlekraft og fællesskab Aarhus-målene udspringer af fortællingen og måler på, om udviklingen går i den ønskede retning. De 7 Aarhus-mål udgøres af følgende: Der skal i Aarhus skabes flere arbejdspladser årligt frem til 2030 BNP-vækst i Business Region Aarhus/Østjylland skal ligge over landsgennemsnittet Aarhus skal være CO2-neutral i % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse Andelen af selvforsørgende borgere i Aarhus skal op på landsgennemsnittet I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab Aarhus er en god by for alle Stensagerskolen er et specialiseret tilbud til børn med handicap Aarhus-målene er de overordnede mål for hele byens udvikling. Byrådet har desuden vedtaget en række mål på de enkelte afdelingers områder - de såkaldte budgetmål AARHUS KOMMUNE

7 Rammevilkår Beliggenhed Aarhus Kommune er beliggende i Region Midtjylland. Sammen med 10 andre østjyske kommuner indgår Aarhus Kommune i samarbejdet i Business Region Aarhus. Business Region Aarhus arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser i området og for at fastholde og styrke Østjylland som et af Danmarks to førende vækstcentre med international gennemslagskraft. Samarbejdet i Business Region Aarhus består af Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner. Befolkningsudvikling Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og havde pr. 1. januar borgere. Der bygges boliger til mange nye borgere i Aarhus Aarhus Kommunes andel af hele Danmarks befolkning er dermed 5,8 pct. Der har været en vækst i befolkningen på mellem og borgere om året i de sidste 8 år. Prognoserne viser, at der forventes yderligere nye borgere i kommunen frem mod I 2024 forventes derfor ca borgere i kommunen. I Aarhus Kommune er der plads til mangfoldighed og forskellighed. Det, der dog i særlig grad gør Aarhus Kommune særegen er, at det er en ung by - Aarhus er Danmarks 2. yngste kommune. Det skyldes naturligvis især de 7 AARHUS KOMMUNE

8 mange videregående uddannelser i byen, som tiltrækker studerende fra alle dele af landet. Befolkningen i Aarhus pr. 1. oktober Aarhus oplever vækst i antal unge studerende ,00-6,00-4,00-2,00 0,00 2,00 4,00 6,00 8,00 Aarhus Mænd Aarhus Kvinder Hele landet Mænd Hele landet Kvinder Erhvervsstruktur Aarhus Kommune havde pr. 1. januar 2014 ca arbejdspladser. Aarhus Kommune er præget af mange offentlige arbejdspladser, idet kommunen bl.a. huser store offentlige institutioner som Aarhus Universitetshospital Skejby samt Aarhus Universitet. Ca. 36 pct. af de beskæftigede i Aarhus Kommune er ansat i den offentlige sektor, mens ca. 64 pct. er ansat i private virksomheder. Aarhus er en attraktiv kommune at etablere virksomhed i. Det skyldes bl.a. gode rekrutteringsmuligheder, innovative og internationale udviklingsmiljøer samt stærke uddanelses- og forskningsmiljøer. Aarhus Kommune har stærke miljøer inden for flere forretningsområder, men udmærker sig iær med styrkepositioner indenfor bl.a. fødevarer, sundhed, cleantech og it. Aarhus har endvidere status som Danmarks største industriby som følge af at have flest arbejdspladser indenfor industrien. Vindkraft er en af styrkepositionerne i Aarhus 8 AARHUS KOMMUNE

9 Kommunens økonomistyring Byrådets ansvar for den overordnede økonomi varetages med udgangspunkt i lovgivningen, aftalerne mellem regeringen og KL og en lang række tidligere byrådsbeslutninger. Byrådet har vedtaget, at det bærende princip for den økonomiske styring er økonomisk decentralisering. Decentralicering indebærer, at afdelingerne får tildelt rammer som grundlag for den økonomiske styring. Indenfor visse rammer kan der oparbejdes overskud og i mindre omfang underskud. Der er enkelte områder, hvor decentralisering ikke er hensigtsmæssig. Her styres efter de vedtagne budgetter. Byrådet lægger stor vægt på en effektiv økonomistyring. På den baggrund har man vedtaget en økonomisk politik, hvor der ud over principperne om decentralisering og mål- og rammestyring også er fastsat de styringsmæssige retningslinjer på bl.a. følgende områder: Driftsoverskud og anlægsniveau: Der fastlægges årligt i forbindelse med budgetlægningen et måltal, som angiver det driftsoverskud, der er nødvendigt for at kunne realisere det ønskede anlægsniveau. Finansiel egenkapital: Der fastlægges årligt et måltal i forbindelse med budgetlægningen ud fra et ønske om renteneutralitet. Likviditet: Det tilstræbes, at der til enhver tid er en samlet likviditet opgjort efter kassekreditregelen på minimum kr. pr. indbygger Effektivisering og omprioriteringer: Der er et mål om, at der som hovedregel kan realiseres årlige effektiviseringsgevinster på 1 %. 9 AARHUS KOMMUNE

10 Resultater - økonomi Regnskabets indtægter og udgifter Fordelingen af kommunens indtægter i 2014 fremgår af figurer nedenfor: Fordeling af Aarhus Kommunes indtægter i 2014, i alt mio. kr. Dækningsafgift, 300 mio. Grundskyld, mio. Selskabsskat, 466 mio. Øvrige, 27 mio. Tilskud og Udligning mm., mio. Indkomstskat, mio. Der var i 2014 en renteudgift på 69 mio. kr. så den samlede nettoindtægt var mio. kr. Det fremgår af figuren, at langt den overvejende del af kommunes indtægter kommer fra indkomstskat samt tilskud og udligning som tilsammen bidrager med godt 16,5 mia. kr. Den samlede finansiering fra grundskyld, dækningsafgift og selskabsskat er godt 2 mia. kr. 10 AARHUS KOMMUNE

11 Fordeling af Aarhus Kommunes udgifter i 2014, i alt mio. kr. Administration, 1741 mio. Øvrige områder, 1328 mio. Børnepasning, 2211 mio. Skoler, 2267 mio. Specialiseret socialområde, 1922 mio. Overførsler, 5731 mio. Ældreområdet, 2361 mio. Der er tale om nettodriftsudgifter (efter indtægter, refusion mv) og ekskl. Takstfinansieret og anlæg. Under overførsler er medregnet aktivitetsbestemt medfinansiering. Det fremgår af figuren ovenfor, at serviceudgifterne udgør ca. 75 pct. af de samlede driftsudgifter, mens forsørgelsesudgifter m.v. udgør ca. 25 pct. De største serviceområder er ældreområdet, skoler samt børnepasning, som stort set fylder lige meget. Regnskabsresultat og -nøgletal Regnskabet for 2014 er grundigt beskrevet i det generelle regnskabsmateriale. Med udgangspunkt i den økonomiske politik er de væsentligste resultater og nøgletal i regnskab 2014 følgende: Driftsoverskud og anlægsniveau: Overskuddet på det skattefiansierede driftsområde har været 787 mio. kr., hvilket er 262 mio. kr. større end budgetteret. Det har dermed muliggjort et højere anlægsniveau end budgetteret. Anlægsniveauet har været 269 mio. kr. højere end budgetteret. Udgifter pr. indbygger Serviceudgifter pr. indbygger: kr. Overførsler pr. indbygger: kr. Anlægsudgifter pr. indbygger: kr. 11 AARHUS KOMMUNE

12 Overskud: Årets resultat viser et samlet overskud på 157 mio. kr. Der var budgetteret med et samlet overskud på 164 mio. kr., så der er stort set tale om budgetoverholdelse. Finansiel egenkapital: Med årets resultat kan den finansielle egenkapital ultimo 2014 opgøres til mio. kr. Den er dermed forbedret med 365 mio. kr. i forhold til budgettet og med 272 mio. kr. fra regnskab Den primære årsag til forbedringen er, at afdelingernes opsparing er blevet mindre. Udvikling i og prognose for finansiel egenkapital (mio. kr.) Finansiel egenkapital budget Finansiel egenkapital regnskab Likviditet: Likviditeten i Aarhus Kommune er fortsat god. Ultimo 2014 er der likvide aktiver på 581 mio. kr. svarende til kr. pr. indbygger. Den gennemsnitlige kassebeholdning har været på X mio. kr. og er dermed væsentligt over byrådets mål for kassebeholdningen på kr. pr. indbygger. 12 AARHUS KOMMUNE

13 Overskud og resultat mio. kr. Budget Regnskab Forskel Serviceudgifter Overførselsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering Øvrige udgifter (herunder renter, finansielle tilskud m.v.) Skattefinansierede nettodriftsudgifter Generelle tilskud Skatter Skattefinansierede indtægter i alt Regnskabsresultatet betyder: At der er overskud pr. indbygger på ca. 485 kr. At afdelingerne har en opsparing på ca. 600 mio. Overskud på de skattefinansierede driftsområder Skattefinansierede anlægsudgifter Resultat på det skattefinansierede område Finansiel egenkapital mio. kr. Budget Regnskab Forskel Likviditet Pantebreve Tilgodehavender i alt Langfristet gæld Forbrug af opsparing og korrektioner Gæld i alt Finansiel egenkapital Tidligere års overskud på de skattefinansierede driftsområder har været forudsætningen for at der var råderum til nye anlægsinvesteringer såsom Moesgaard, Aros, Godsbanen, DOKK1, letbanen osv. Personale I Aarhus Kommune var der i 2014 ansat fuldtidsmedarbejdere. Der er flest medarbejdere i Børn og Unge og færrest i Borgmesterens Afdeling. 13 AARHUS KOMMUNE

14 Antal fuldtidsansatte i Aarhus Kommune Fuldtidsansatte i Aarhus Kommune Sociale Forhold og beskæftigelse Teknik og Miljø Sundhed og Omsorg Kultur og Borgerservice Børn og Unge Borgmeterens Afdeling Udenfor magistratsafdelingerne Aarhus Kommune i alt Fuldtidsansatte pr indbyggere 78,7 73,4 69,8 68,9 67,8 Set i forhold til 2010 var der i færre fuldtidsmedarbejdere. Administration I 2014 er der 15,5 administrativt fuldtidsansatte pr indbyggere i Aarhus Kommune, hvilket svarer til landsgennemsnittet. I 2010 var der 17,6 administrativt fuldtildsansatte pr indbyggere. Det betyder også, at andelen af ansatte i Aarhus Kommune pr indbyggere er faldet med ca. 10 ansatte i løbet af den 5-årige periode, så der i 2014 er ansat 67,8 personer i Aarhus Kommune for hver indbyggere. Fuldtidsstillinger pr indbyggere R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Sygefravær Aarhus Kommune fik i 2014 sin første fælles sygefraværspolitik, som blev vedtaget af FællesMEDudvalget i december. Det fælles mål med sygefraværspolitikken er at skabe god trivsel på arbejdspladsen og kvalitet i opgaveløsningen. Sygefraværet i Aarhus Kommune har i de sidste mange år været faldende, så der i 2014 var et gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat på 14,7. Gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat Gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat Sociale Forhold og beskæftigelse 15,9 16,1 14,4 13,6 13,8 Teknik og Miljø 13,2 12,7 13,2 11,4 11,1 Sundhed og Omsorg 19,2 18,8 18,4 17,0 14,8 Kultur og Borgerservice 10,2 9,3 10,5 9,8 8,8 Børn og Unge 16,9 17,0 16,2 15,4 16,0 Borgmeterens Afdeling 8,5 6,5 4,8 4,0 6,5 Aarhus Kommune i alt 16,7 16,7 15,9 14,9 14,7 14 AARHUS KOMMUNE

15 Resultater - områder Aarhus-målene De 7 Aarhus-mål er formuleret af Aarhus Byråd som en del af fortællingen om Aarhus. I skema nedenfor er der en status på målopfyldelsen baseret på de aktuelt tilgængelige data. Opfølgning på Aarhus-målene Aarhus-målene Mål opfyldt Der skal i Aarhus skabes 2000 flere arbejdspladser årligt frem til BNP-vækst i Business Region Aarhus/Østjylland skal ligge over 2,0 0,1-0,6 landsgennemsnittet (%) landsgennemsnit 1,2-0,7-0,5 Aarhus skal være CO2 neutral i 2030 ton/indbygger 6,5 6.1 Tal for 2014 foreligger juni 2016 Måles kun i ulige år 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse 91,0 92,3 92,5 92,0 Andelen af selvforsørgende borgere i Aarhus skal op på landsgennemsnittet (%) Dataafklaring pågår landsgennemsnit I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab Aarhus er en god by for alle Første måling i 2015 Sociale Forhold og Beskæftigelse EFFEKTER Socialforvaltningen Socialområdet og dermed Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret i Serviceloven. I forlængelse af denne arbejder Socialforvaltningen derfor ud fra det bærende princip, at borgeren har ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal dog have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med psykiske lidelser, særlige sociale problemer eller misbrug. Det er Aarhus Kommunes vision at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives 15 AARHUS KOMMUNE

16 støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. Det generelle billede i regnskabet for 2014, er: At tilfredsheden blandt brugere og pårørende med Socialforvaltningens indsats generelt er høj At der generelt er positive effekter af den indsats, brugerne får. At der på anbringelsesområdet er der et fortsat fokus på tidlige og forebyggende indsatser. Dette indebærer en stigende aktivitet i familiebehandling og dagforanstaltningsområdet. De forebyggende indsatser medvirker til, at der er anbragt markant færre i de seneste tre regnskabsår end i årene forinden. At der fortsat er et pres på bostøtteområdet, og at der fortsat arbejdes med at efterkomme pladsgarantien på døgntilbud, som Byrådet besluttede i På kort sigt har det været nødvendigt at udvide antallet af eksterne botilbudspladser, mens der arbejdes på den langsigtede strategi om at dække behovet ved at udvide pladskapaciteten internt i Aarhus Kommune. Nedenfor er en oversigt over målopfyldelsen gengivet i skemaform. Der henvises til de uddybende regnskabsbemærkninger for nærmere forklaringer mv. Opfølgning på budgetmål i Socialforvaltningen Familier, børn og unge - mål og resultater Mål opfyldt % af de udsatte børn skal opleve at få det bedre - Udvikling og adfærd - 71 % 71 % - Familieforhold - 65 % 63 % - Skole eller daginstitution - 65 % 68 % - Sundhedsforhold - 63 % 79 % - Fritidsforhold og venskaber - 66 % 89 % % af de udsatte unge skal opleve at få det bedre - Udvikling og adfærd 59 % 55 % 65 % - Familieforhold 65 % 53 % 72 % - Skole eller daginstitution 58 % 51 % 61 % - Sundhedsforhold 54 % 50 % 70 % - Fritidsforhold og venskaber 57 % 47 % 70 % 3. Børn, unge og familier skal være generelt tilfredse med Socialforvaltningens indsatser - Brugere (børn og unge) - 90 % - - Pårørende - 75 % - 4. Andelen af anbragte børn og unge i familier skal i 2014 udgøre mindst 51 %. 36 % 47 % 50 % Voksne med handicap - mål og resultater voksne med udviklingshæmning skal inkluderes på arbejdsmarkedet og i job Voksne med handicap skal være 90 % generelt tilfredse med Socialforvaltningens indsatser - Tilfredshed med bostøtte, bofællesskaber og boformer 90 % 90 % 88 % - Tilfredshed på myndighedsområdet AARHUS KOMMUNE

17 7. Der må ikke være venteliste til bostøtte, boformer og bofællesskaber til voksne med handicap Voksne med sindslidelse og udsatte voksne - mål og resultater 8. Der skal være en positiv effekt af misbrugsbehandlingen - Behandling i hashgruppe (50 %) % - Døgnbehandlingsophold (90 %) 93 % 83 % 80 % - Halvvejshuset (90 %) 57 % 88 % 94 % 9. Der skal være en positiv effekt af alkoholbehandlingen - 63 % må ikke have overforbrug af alkohol den seneste måned - 64 % 67 % - 44 % må ikke have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned - 51 % 58 % % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioner skal opholde sig der mindre end 120 dage 11. Voksne med sindslidelser og udsatte voksne skal være 87 % generelt tilfredse med Socialforvaltningens indsatser - 83 % 79 % - Tilfredshed med bostøtte, bofællesskaber og boformer % - Tilfredshed på myndighedsområdet - 90 % Der må ikke være venteliste til bostøtte, boformer og bofællesskaber for sindslidende, udsatte og misbrugere - Venteliste til bostøtte Venteliste til bofællesskab Venteliste til boformer Venteliste til dagtilbud Alle voksne med stof- og alkoholmisbrug skal have behandlingssamtale inden 14 dage fra første henvendelse - 99 % 100 % Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område, da samfundsøkonomien er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Samtidig er området meget regelbundet og er i disse år genstand for omfattende reformer, herunder førtids- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og en samlet beskæftigelsesreform. Som følge heraf er målene for beskæftigelsesområdet bygget op omkring de nationale mål for beskæftigelsesområdet, som Beskæftigelsesministeren årligt udmelder. Disse mål er således omdrejningspunktet for den årlige beskæftigelsesplan for landets jobcentre. Samlet set bidrager indsatsen, der knytter sig til disse målsætninger, til at sikre fokus på at øge arbejdskraftudbuddet på såvel kort som længere sigt. Dette er af afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Samtidig betyder den demografiske udvikling, at der på længere sigt vil opstå et arbejdskraftunderskud, fordi tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet. Udover disse rammevilkår har Aarhus Byråd via Aarhus-målet Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet senest i 2020 også stukket en markant retningslinje ud for arbejdet på beskæftigelsesområdet. På den baggrund er det Beskæftigelsesforvaltningens primære opgave at støtte kommunens borgere i at opnå eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket sker i et tæt samarbejde med områdets virksomheder. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst 17 AARHUS KOMMUNE

18 muligt at komme i varig beskæftigelse eller i uddannelse og at sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Det generelle billede i regnskabet for 2014, er: At der samlet set er færre borgere på offentlig forsørgelse i Aarhus Komme i 2014 end i både 2012 og 2013 At det især de stærke ledige (på dagpenge), der er kommet i beskæftigelse/uddannelse At tilgangen til førtidspension har været stærkt faldende, hvilket betyder, at antallet af førtidspensionister i Aarhus Kommune i 2014 er på niveau med 2010 (godt borgere) At der fortsat er en stor ungdomsarbejdsløshed, og at det fortsat er en stor udfordring at få borgere med nedsat erhvervsevne ud på arbejdsmarkedet. Med byrådets vedtagelse af virksomhedsstrategien samt investeringen i et øget virksomhedssamarbejde får den virksomhedsrettede indsats for de ledige samt jobformidlingen og servicen for virksomhederne et intensivt fokus i de kommende år, da dette bliver omdrejningspunktet for alle Beskæftigelsesforvaltningens ydelser. Nedenfor er en oversigt over målopfyldelsen gengivet i skemaform. Der henvises til de uddybende regnskabsbemærkninger for nærmere forklaringer mv. Opfølgning på budgetmål i Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelse - mål og resultater Mål opfyldt 1. Andelen af unge uden uddannelse (målt som modtagere af uddannelseshjælp) skal være mindre end for gennemsnittet af 6-byerne (3,7 %) - - 3,5 2. Tilgangen af personer til førtidspension skal være mindre end for gennemsnittet af 6-byerne (0,14 % af befolkningen mellem 16 og 66 år ) 0,68 0,43 0,20 - Antal tilkendelser af førtidspension Andelen af langtidsledige (80 % ledighed i det seneste år) skal være mindre end for gennemsnittet af 6-byerne (1,1 % af befolkningen mellem 16 og 66 år) 1,2 1,2 0,9 - Antal langtidsledige Andelen af virksomhedsvendte aktiviteter (praktik og løntilskud) for ledige på private virksomheder skal være højere end for gennemsnittet af 6-byerme (18,4 %) - 18,0 19,5 YDELSER Sociale Forhold og Beskæftigelses ydelser fordeler sig på en række hovedresultatområder inden for de to forvaltninger. Nedenfor er gengivet oversigter over udviklingen i mængden af borgere, som modtager tilbud/ydelser. Det kan hjælpe til at give en fornemmelse af hvilke udfordringer og opgaver et område står over for set i forhold til tidligere og den tilhørende udvikling i budgetter m.v. ORGANISATION Der er ca ansatte i Sociale Forhold og Beskæftigelse, som står klar med støtte og hjælp til at komme videre i livet. Organisationsdiagram findes på 18 AARHUS KOMMUNE

19 Aktivitetstal for Socialforvaltningen Tilbud Familier, børn og unge: - Døgntilbud Øvrige tilbud Voksenhandicap: - Botilbud, interne Botilbud, eksterne Dagtilbud, interne Dagtilbud, eksterne Socialpsykiatri og udsatte voksne: - Botilbud, interne Botilbud, eksterne Dagtilbud, interne Dagtilbud, eksterne I alt - tilbud Belægningsprocenter Familier, børn og unge: - Dagtilbud - Døgntilbud Voksenhandicap: - Dagtilbud - Døgntilbud Socialpsykiatri og udsatte voksne: - Dagtilbud - Døgntilbud Gennemsnitlig belægningsprocent For Beskæftigelsesforvaltningen giver det mest mening af opgøre fordelingen af borgere på forskellige ydelsestyper og nettoudgift pr. borger. Aktivitetstal for Beskæftigelsesforvaltningen Helårspersoner Modtagere af forsørgelsesydelser: - Dagpengemodtagere m.v Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere - Revalidender Sygedagpengemodtagere Ledighedsydelsesmodtagere Fleksjobbere Førtidspensionister Kontanthjælp til flygtninge Ressourceforløbsydelse Jobklaringsydelse I alt - helårspersoner Aktivitet, ungeindsatsen Modtagere af ungeindsats: - Ekstraordinære lære- og AARHUS KOMMUNE

20 praktikpladser (ungeindsatsen) - Skoleydelse på produktionsskoler EGU-elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede) STU-elever Netto forsørgelsesudgifter pr. borger mellem 16 og 66 år (kr.) - Dagpengemodtagere m.v. - Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere - Revalidender - Sygedagpengemodtagere - Ledighedsydelsesmodtagere - Fleksjobbere - Førtidspensionister - Kontanthjælp til flygtninge - Ressourceforløbsydelse - Jobklaringsydelse Samlede udgifter RESSOURCER Det samlede bruttobudget for Sociale Forhold og Beskæftigelse er på ca. 9,5 mia. kr. Indtægterne (primært via refusioner fra staten) udgør ca. 2,2 mia. kr. og nettobudgettet er dermed knap 7,3 mia. kr. fordelt på anlæg og drift. Områder, som Sociale Forhold og Beskæftigelse har økonomisk ansvar for (decentraliserede områder), udgør ca. 2,9 mia. kr., og der er ikkedecentraliserede udgifter (fx forsørgelsesydelserne) på 4,4 mio.kr. Der anvendes samlet ca. 9,4 mia. kr. brutto (7,2 mia. kr. netto) på driftsopgaver, og fordelingen heraf fremgår nedenfor. Fordeling af nettodriftsudgifter 2014, i alt 7165 mio. kr.: Familier, børn og unge, 883 mio. Voksenhandicap, 871 mio. Socialpsykiatri m.v., 453 mio. Forsørgelse, mio. Administrative stabe, 96 mio. Aktivering, 239 mio. Virksomhedsrettet indsats, samtaler m.v., 471 mio. 20 AARHUS KOMMUNE

21 For at belyse udviklingen er resultatet for 2014 i tabel nedenfor sammenlignet med korrigeret budget og regnskabsresultat for Samlet nettoopgørelse Hovedresultatområde, mio. kr. (2014- p/l) Kor. Budget Decentraliseret drift - Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen Fælles administration m.v Ikke-decentraliseret drift - Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen I alt Anlæg er uddybet i afsnit om opfølgning på anlægsområdet som beskrives på tværs af alle afdelinger. Sociale Forhold og Beskæftigelse har ultimo 2014 opsparet samlet set 103 mio. kr., hvilket er ca. 3,6 pct. af det samlede, decentraliserede nettodriftsbudget på 2,9 mia. kr. Den primære opsparing er i Socialforvaltningen. Opsparing og disponering af opsparing Hovedresultatområde, mio. kr.(2014pl) 2014 Opsparing (alt, disponeret som angivet nedenfor) 21 AARHUS KOMMUNE

22 Teknik og Miljø EFFEKTER Afdelingens delmål er inddelt i fire hovedmål: 1. Aarhus som Vestdanmarks hovedby, 2.En ren, sikker og smuk kommune, 3. En miljømæssig bæredygtig og CO2-neutral kommune samt 4. Effektiv og serviceminded drift Hovedmålene bunder i en grundlæggende vision om at skabe rammevilkår i verdensklasse og realisere Aarhus markante vækstpotentiale. Målopfyldelsen fremgår af skema nedenfor. De fleste delmål er opfyldt eller næsten opfyldt. Dette gælder specielt for delmål under det sidste hovedmål om at sikre en effektiv og serviceminded drift. Delmålene under hovedmålet om en miljømæssig bæredygtig og CO2 neutral kommune er hvor der er mindst målopfyldelse. Således er de tre delmål om øgning af skovarealet, øget anvendelse af den offentlige transport og nedbringelse af den udledte forurening ikke opfyldt. ORGANISATION Der er ca ansatte i Teknik og Miljø fordelt på 4 centre som vist i figur ovenfor. Delmålene under hovedmålet om Aarhus som Vestdanmarks hovedby fordeler sig med to opfyldte delmål, hvilket er delmålet om gennemsnitteligt arealopkøb og antallet af offentlige p-pladser indenfor ringaden. To delmål er delvist opfyldt - det gælder delmålet om tilgængeligheden af bomuligheder for studerende og vejanlægsinvesteringer. Delmål vedr. sagsbehandlingenstiden ved byggesager er ikke opfyldt. For hovedmålet om en ren, sikker og smuk kommune fordeler delmålene sig med tre delvist opfyldte mål, to opfyldt og endelig et enkelt mål der ikke er opfyldt vedr. antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken. Opfølgning på budgetmål i Teknik og Miljø Aarhus som Vestdanmarks hovedby delmål og resultater Mål opfyldt De seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb skal være i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde på 50 ha i seneste 10-års periode. Sagsbehandlingstiden for byggesager skal ligge under landsgennemsnittet på 15 dage 82,4 ha 68,0 ha 32 ha 20 ha Antallet af bomuligheder for studerende skal øges til henholdsvis bomuligheder i støttede ungdomsboliger og 788 kollegier i takt med øgning i antallet af studerende - Bomuligheder i støttede ungdoms boliger Kollegier Vejanlægsinvesteringerne skal bevares ved at vejene ikke har skadespoint over et vist gennemsnitsmål. - Klasse I (gennemsnitsmål 1,3) 1,5 2,1 2,0 1,5 - Klasse II (gennemsnitsmål 2,5) 2,0 3,1 3,5 1,5 - Klasse III (gennemsnitsmål 2,5) 2,5 2,5 2,9 2,6 22 AARHUS KOMMUNE

23 Et antal på offentligt tilgængelige p-pladser inden for Ringgaden skal opretholdes En ren, sikker og smuk kommune delmål og resultater Antallet af årligt dræbte og tilskadekomne i trafikken i Aarhus Kommune skal reduceres til Gennemsnits brugertilfredshedsprocenten med renholdelsen af byens parker og - 4,07 3,81 3,90 veje skal ligge på % af alle boligområder skal have mindre end 500 meter til nærmest park, 81% 81% 81% 84% rekreative område eller grønne ruter Antal overskridelser af udrykningstiden ved akutte hændelser skal være % af tidsforbruget til brandsyn skal anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med brandsyn må højst udgøre 1,0 time i gennemsnit - Timer pr. syn 1,8 1,1 1,2 1,04 - Andel syn i synspligtige virksomheder 43% 58% 53% 55% Kommunen skal i 2014 have vedtaget 8 indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet mod pesticider og nitrat En miljømæssig bæredygtig og CO2-neutral kommune delmål og resultater Andelen af cykelture skal øges i Aarhus, hvilket måles via cykeltrafikindeks ,5 - Det kollektive trafiksystem skal have en årlig anvendelsesgrad på 39,9 mio ,1 mio. 36,4 mio. passagerer Skovarealet skal øges til 40 ha i ,5 ha 44 ha 16 ha 0 Den udledte forureningskal falde frem til udledningen af kvælstof skal falde til under udledningen af fosfor skal falde til under Elforbrug og CO2 udslip skal nedbringes i kommunale bygninger - Elforbruget skal nedbringes til indeksmål på CO2 udslippet skal nedbringes til et indeksmål på AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser, reduktion af drivhusgasser og bæredygtig, grøn produktion MWh energibesparelse på varme ,283 39, YDELSER Teknik og Miljø s ydelser kan fordeles efter de oprindelige sektorer. I nedenstående skemaer er der både aktivitetets og produktivitetstal fordelt på disse områder. Aktivitetstallene er ikke kommenteret eller forklaret, og dermed alene tænkt som grundlag for en nærmere dialog. Aktivitetstal for Teknik og Miljø Afdeling: Trafik og Veje Samlet energiforbrug (GWh) til vejbelysning 17,4 16,9 16,9 - Forbrug af salt, gram pr. m2 off. Vejnet 11,4 10,4 10,5 11,05 Vedligeholdelse af kørebaner (inkl. stier), kr. pr. indbygger 184,7 185,3 173,4 173,1 23 AARHUS KOMMUNE

24 Vedligeholdelse af fortove (inkl. stier), kr. 51,6 58,3 56,2 74,4 pr. indbygger Vintervedligeholdelse, kr. pr. indbygger 124,4 104, Renholdelse, kr. pr. indbygger 58,7 58,8 58,2 55,9 Vedligehold af kørebaner, kr. pr. 10 m2 56,8 66,4 62,4 56,6 Vedligehold af fortove, kr. pr. 10 m2 81,8 93,7 91,6 116,9 Afdeling: Natur og Miljø Km vandløb Antal klager vedr. grøn energi Udgifter ved hærværk (1.000 kr.) Affaldsindsamling, parker og veje (1.000 kr.) Konkurrenceudsættelse af grønne opgaver 45.9% 85% 85% 85% Miljøtilsyn af virksomheder (antal) Miljøtilsyn af landbrug (antal) rutinetilsyn Afdeling: Ejendomme Antal ledigblevne lejemål i alt Udlejning til genhusninger Udlejet til flygtninge og indvandrere Udlejet til akutte boligansøgere Boliger til Studerende (Skejby Vænge) Antal ledigblevne erhvervslejemål Ikke udlejet, gns. antal dage Afdeling: Aarhus Brandvæsen Gennemførte brandsyn Lovpligtige brandsyn Afdeling: AffaldVarme Aarhus Boligenheder der modtages affald fra, i alt Bolig-enheder i alt, vægtet Dagrenovation fra private husstande, tons Samlet beholdervolumen, m Affald på genbrugsstationerne, tons Tilførte mængder til forbrændingsanlægget Fraførte mængder fra forbrændingsanlægget Farligt affald, modtaget mængder i tons RESSOURCER Det samlede bruttobudget for Teknik og Miljø er på ca. x,x mia. kr. Indtægterne (primært xxxxxxxxx) udgør ca. x,x mia. kr. og nettobudgettet er dermed knap x,x mia. kr. fordelt på anlæg og drift. Områder som Teknik og Miljø har økonomisk ansvar for (decentraliseret) udgør netto ca. 0,6 mia. kr. I figuren nedenfor er disse udgifter fordelt på hovedområder. Fordeling af decentraliserede nettodriftsudgifter 2014, ca. 0,6 mia. kr. Administration, 40,4 mio. Arealudvikling Aarhus, 6,4 mio. Brandvæsenet, 54,6 mio. Planlægning og byggeri, 83,8 mio. Trafik og Veje, 338,8 mio. Natur og Miljø, 121,3 mio. 24 AARHUS KOMMUNE

25 Ejendomsforvaltningen er undladt da indtægt overstiger udgift For at belyse udviklingen er resultatet for 2014 i tabel nedenfor sammenlignet med korrigeret budget og regnskabsresultat for Samlet nettoopgørelse (sektor 2.00) Hovedresultatområde, mio. kr.(2014pl) Budget Anlæg er uddybet i afsnit om opfølgning på anlægsområdet som beskrives på tværs af alle afdelinger. Teknik og Miljø har opsparet samlet xx mio. kr. og disse er disponeret som angivet i tabel nedenfor. Der er samlet set tale om under x% af bruttodriftsbudgettet på knap x,x mia. kr. Opsparing og disponering af opsparing Disponeret opsparing, mio. kr.(2014pl) AARHUS KOMMUNE

26 Sundhed og Omsorg (skabelon for Årsberetning 2015) EFFEKT Der indsættes en kort tekst (½-1 side) der gengiver målopfyldelse på tværs af alle budgetmål for Sundhed og Omsorg (en skriftlig gengivelse af resultater som vises i skema nedenfor). Alle Sundhed og Omsorgs budgetmål og resultater gengives i skema nedenfor efterfulgt at grøn, rød eller gul smiley. Der er ikke lavet definition af hvornår gul smiley anvendes, men det er op til den enkelte afdeling at vurdere. Opfølgning på budgetmål i Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg Mål opfyldt YDELSER Sundhed og Omsorgs ydelser fordeler sig på en række hovedområder. I nedenstående skemaer er der både aktivitetets og produktivitetstal fordelt på disse områder. Evt. lidt om strategi og ledetråde ORGANISATION Der er ca ansatte i Sundhed og Omsorg. Xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx (MSO definere selv indhold af tabel udfra nuværende aktivitets- og produktivitetstal) 26 AARHUS KOMMUNE

27 Aktivitetstal for Sundhed og Omsorg Pleje og praktisk hjælp (frit valg) Plejeboliger Sundhedsområdet RESSOURCER Det samlede bruttobudget for Sundhed og Omsorg er på ca. x,x mia. kr. Indtægterne (primært xxxxxxxxx) udgør ca. x,x mia. kr. og nettobudgettet er dermed knap x,x mia. kr. fordelt på anlæg og drift. Områder som Teknik og Miljø har økonomisk ansvar for (decentraliseret) udgør ca. x,x mia. kr. Fordeling af decentraliserede nettodriftsudgifter 2014 på xxxx mio. kr. LAGKAGE-FIGUR (format følger) For at belyse udviklingen er resultatet for 2015 i tabel nedenfor sammenlignet med korrigeret budget og regnskabsresultat for Samlet nettoopgørelse (sektor 3.30) Hovedresultatområde, mio. kr.(2015pl) Budget AARHUS KOMMUNE

28 Anlæg er uddybet i afsnit om opfølgning på anlægsområdet som beskrives på tværs af alle afdelinger. Sundhed og Omsorg har opsparet samlet xx mio. kr. og disse er disponeret som angivet i tabel nedenfor. Der er samlet set tale om under x% af bruttodriftsbudgettet på knap x,x mia. kr. Opsparing og disponering af opsparing Disponeret opsparing, mio. kr.(2015pl) AARHUS KOMMUNE

29 Kultur og Borgerservice 29 AARHUS KOMMUNE

30 Børn og Unge EFFEKTER Det generelle billede i regnskabet for 2014, er at vision og mål bliver indfriet for langt de fleste børn og unge i Aarhus Kommune men at der fortsat er mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har negativ indflydelse på, hvordan de har det og klarer sig. Betragter man disse unge menneskers forløb frem mod afslutningen af folkeskolen, så viser den seneste kvalitetsrapport, at deres udfordringer og risikoadfærd i mange tilfælde ikke først er opstået i udskolingen, men kan spores længere tilbage i deres opvækst. Betragter vi først kommunens yngste borgere de 0-6-årige børn så er vores viden om deres trivsel, læring og udvikling ret begrænset på kommuneniveau. De tegn, vi har, viser dog samme billede, som vi ser for de ældre børn: Ser man på de børn, som i dag går i indskolingen og på mellemtrinnet, er billedet, at langt de fleste trives, lærer og udvikler sig og er en del af et stærkt fællesskab: De har gode venner, de oplever ikke mobning, de klarer sig godt i de kommunale og nationale test og deres fravær er lavt og faldende. Ser man sidst på de unge, som for nyligt har forladt folkeskolen, så viser regnskabet for 2014 en række tegn på, hvilket afsæt de har for at få et godt liv. Hvad angår de unges faglige ballast, så viser regnskabet, at de aarhusianske afgangselever under ét står stærkt. Afgangseleverne fra 2014 opnåede et samlet gennemsnit på over 7 og det aarhusianske gennemsnit ligger for syvende årgang i træk over landsgennemsnittet. For de fleste af byens unge gælder også, at de oplever anerkendelse og medbestemmelse, at de udtrykker trivsel, deltager i og bidrager til et godt fællesskab - alt sammen vigtige forudsætninger for at udvikle robusthed og medborgerskab. Med kvalitetsrapporteringen for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge skal styrke og investere i tidligere, mere forebyggende indsatser. Folkeskolereformen og Forebyggelsesstrategien skal over de kommende år suppleres af en investering i bydækkende pædagogiske udviklingstiltag, der skal styrke børnenes robusthed og vedholdenhed, tilegnelse af sprog- og matematikfærdigheder og motoriske og sansemotoriske udvikling. Nedenfor er en oversigt over målopfyldelsen gengivet i skemaform. Der henvises til de uddybende regnskabsbemærkninger for nærmere forklaring. Der kan også henvises til kvalitetsrapporter på børn og ungeområdet: Opfølgning på budgetmål i Børn og Unge Læring og udvikling - mål og resultater Mål opfyldt Andel af børn (med dansk som 2. sprog) med tilstrækkelig danskkundskab ved skolestart skal være over 40% 19 % 27,1% 30,1% 36,9% Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. kl. (afgivne karakterer) skal ligge over landsgennemsnit 6,5 6,8 7,1 7,2 Ditto - landsgennemsnit 6,2 6,4 6,7 6,7 Forskel mellem lavest scorende fjerdedel og gennemsnit af elever i Aarhus Kommune skal indsnævres (individuelle karaktergennemsnit) 3,5 3,7 3,6 30 AARHUS KOMMUNE

31 Karaktergennemsnit for højest scorende fjerdedel skal stige 9,9 10,3 10,4 Andel af børn og unge (0.-10 kl.) der oplever at få tilstrækkelig faglig udfordring skal være over 90% 90,0% 90,6% 90,9% 90,8% Andel som 15 md. Efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse skal stige så 95% mål kan opfyldes i ,9 90,1 Trivsel og sundhed mål og resultater Mål opfyldt Andel børn og unge der udtrykker trivsel skal være over 90% Indskoling (0.-3. kl.) 97,3 97,3 97,3 97,7 Mellemtrin (4.-6. kl.) 94,1 93,7 93,5 91,8 Udskoling (7.-10 kl.) 88,8 90,2 92,1 86,9 Andelen af børn og unge, der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 % (her summeret for mellemtrin og udskoling) 93,2 93, ,8 Elevernes gennemsnitlige fravær skal være under 6% 5,9 5,8 5,4 Elever med opmærksomhedskrævende fravær (11 eller flere fraværstilfælde og/eller mere end 10% samlet) skal falde med 1,5% om året ,3 Højst 5 % af de 10 mdr. gamle spædbørn må være undervægtige (piger og drenge sum.) 4,4 5,3 5,3 Andel overvægtige børn i og 9. kl. skal være under 15% - 0. klasse - 6. klasse - 9. klasse Andel elever der dyrker sport og motion min. 4 timer uden for skoletid skal være over 65% - Mellemtrin - udskoling 13,5 11,7 11,6 10,6 16,2 17,3 17,1 15,8 11,6 18,0 15,5 16,2 50,2 51,1 47,8 57,0 51,6 53,4 52,7 56,6 Andel daglige rygere i 9. kl. skal være under 10% (piger og drenge summeret) 9,2 6,5 3,7 3,7 Andel elever i 9. kl. der har været rigtigt fulde mere end 10 gange skal være under 20% 22,3 15,8 10,1 10,0 Andelen af 3 årige uden fyldning i tænderne skal være over 95% 95,4 97,2 96,8 96,4 Andelen af 15 årige uden fyldning i tænderne skal være over 50% 54,3 55,7 62,5 63,4 Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) skal være under 10% 7,5 7,4 6,1 5,8 Rummelighed mål og resultater Mål opfyldt Andel af børn og unge der har en god ven skal være over 95% (ind, mellem og udskol samvej) Andel af børn og unge der oplever de har medbestemmelse i FU og skole skal være over 80% - skole - FU Andel af børn og unge der ikke bliver mobbet skal være over 95% Indskoling - Mellemtrin - Udskoling 96,3 96,1 95,9 95,8 91,6 90,6 91,3 91,9 95,2 94,9 96,4 96,2 Note: De mål der kun måles på i ulige år er undladt i oversigten. Effektiviteten kan vurderes ved at sammenligne de opnåede effekter på enkeltområder med ressourceforbruget på dette område. 31 AARHUS KOMMUNE

32 Eksempelvis har der været en meget positiv udvikling i læring målt som karaktergennemsnit set i forhold til landsgennemsnit. Meget tyder på, at det er sket og ressourceforbruget (pr. elev) samtidig er faldet mere end landsgennemsnittet. Det antyder at effektiviteten er øget mere i Aarhus end i andre kommuner. Skal den absolutte effektivitet måles, skal der sammenlignes med socio-demografisk sammenlignelige byer. YDELSER Børn og Unges ydelser fordeler sig på en række hovedresultatområder. I nedenstående er gengivet en oversigt over udviklingen i mængden af børn og unge som modtager tilbud/ydelser. Det kan hjælpe til at give en fornemmelse af hvilke udfordringer og opgaver et område står over for set i forhold til tidligere og den tilhørende udvikling i budgetter mv. En sådan opgørelse tager ikke fuldt højde for organisatoriske ændringer som f.eks. folkeskolereformen, der tænker skole og SFO sammen. Det giver dog et samlet billede af udviklingen. ORGANISATION Der er ca ansatte i Børn og Unge og ca børn i dagtilbud, skoler, fritidstilbud, specialskoler samt i sundheds- og tandplejen. Organisationsdiagram findes på Aktivitets- og produktivitetstal for Børn og Unge Aktivitet Antal indskrevne børn dagpleje 1021 Antal indskrevne børn 0-2 årige 6308 Antal indskrevne børn 3-5 årige Dækningsgrad 0-2 årige i % Dækningsgrad 3-6 årige i % Antal indskrevne børn SFO Antal indskrevne børn ungdomsklub Antal børn i kommuneskoler klasse Antal i 10. klasser Klassekvotient klasse Andel af privatskoleelever Bruttoudgifter pr. barn i kr./år (2014pl) Folkeskoleelev Dagpleje 0-2 årige 3-6 årige SFO Ungdomsklub Specialklasseelever Specialskoleelever Sundhedsplejen Tandplejen I alt pr. barn i kr./år 0-18 år. Antal elever pr. lærer 11,85 12,34 12,58 12,48 Antal undervisningstimer pr- fuldtidslære Produktiviteten er afspejlet i bruttoudgiften pr. barn på givne områder. En sådan opgørelse skal tages med stort forbehold, og alene som grundlag for dialog og spørgsmål til udvikling i opgavevaretagelsen. 32 AARHUS KOMMUNE

33 RESSOURCER Det samlede bruttobudget for Børn og Unger er på ca. 5,9 mia. kr. Indtægterne (primært forældrebetaling på dagtilbud inkl. dagpleje) udgør ca. 0,9 mia. kr. og nettobudgettet er dermed knap 5 mia. kr. fordelt på anlæg og drift. Områder som Børn og Unge har økonomisk ansvar for (decentraliseret) udgør ca. 4,2 mia. kr. Fordeling af decentraliserede nettodriftsudgifter 2014 på 4215 mio. kr.: Administration inkl. PPR, 169 mio. Fritids og ungdomsklubber, 236 mio. Skoler, SFO, 253 mio. Sundhedspleje og tandpleje, 143 mio. Dagtilbud inkl. dagpleje, 1472 mio. Skoler, undervisning, 1940 mio. For at belyse udviklingen er resultatet for 2014 i tabel nedenfor sammenlignet med korrigeret budget og regnskabsresultat for Samlet nettoopgørelse (sektor 5.50) Hovedresultatområde, mio. kr.(2014pl) Budget Sektor Decentraliseret drift 4215 Sektor 5.53 Decentraliseret anlæg 95 Sektor 5.52 Ikke-decentraliseret drift 546 Sektor 5.54 Ikke decentraliseret anlæg 124 Ialt 4981 Sektor 5.51 fordeling: Dagtilbud inkl. dagpleje 1473 Skoler, undervisning 1940 Skoler, SFO 253 Fritids og ungdomsklubber 236 Administration inkl. PPR 169 Sundhedspleje og tandpleje 143 Ialt AARHUS KOMMUNE

34 Anlæg er uddybet i afsnit om opfølgning på anlægsområdet som beskrives på tværs af alle afdelinger. Børn og Unge har opsparet samlet 233,1 mio. kr. og disse er disponeret som angivet i tabel nedenfor. Der er samlet set tale om under 5% af bruttodriftsbudgettet på knap 5 mia. kr. Opsparing og disponering af opsparing Hovedresultatområde, mio. kr.(2014pl) 2014 Opsparing (alt, disponeret som angivet nedenfor) 233,1 Decentralt og centrale afdelinger 112,6 Kompetenceudvikling 16,2 Flere unge går til eksamen 10,0 Tidlig indsats 19,5 Tidsforskudte projekter 15,8 Mindreudgift bygningsdrift til anlæg 12,2 Øvrige disponerede midler 46,8 34 AARHUS KOMMUNE

35 Borgmesterens Afdeling 35 AARHUS KOMMUNE

36 Andre temaer Opfølgning på effektivisering Det fremgår af den økonomiske politik for Aarhus Kommune, at der som hovedregel kan realiseres årlige effektiviseringsgevinster på 1 % af de samlede decentraliserede rammer. Dette svarer til effektiviseringer på ca. 115 mio. kr. i 2015 og i hvert af de efterfølgende år. Byrådet har i den økonomiske politik lagt vægt på, at de planlagte og realiserede effektiviseringsgevinster i højere grad end tidligere skal synliggøres. På denne baggrund præsenteres der i det følgende en samlet opfølgning på de effektiviseringsprojekter, der er blevet arbejdet med i Aarhus Kommune i løbet af Opfølgningen bidrager til at efterleve intentionerne i den økonomiske politik og giver Byrådet, offentligheden, medarbejdere, faglige organisationer, brugerorganisationer mv. et samlet overblik over de effektiviseringstiltag, der er blevet arbejdet med i løbet af Effektiviseringsprojekt/ år i mio. kr Fakturaplan 3,9 4,8 4,8 4,8 Drift af e-post og portaler 0,1 0,6 1,0 1,1 Genudbud af serverdrift -1,0 1,0 1,0 1,0 Udbud af mobiltelefoni 2,6 2,6 2,6 3,9 Udbud af forsikringer - 3,2 3,4 3,4 Udbud af varer og tjenesteydelser - 7,4 7,4 7,4 Udbud på indkøb af fødevarer - 15,9 15,9 15,9 Dagpengerefusion 1,1 1,1 1,1 11 Licensstyring 1,0 1,2 0,6 Drift af IT-arbejdspladser og indkøb af 5,6 5,6 5,6 bærbar Password selfservice 0,2 0,4 0,6 0,8 Digital medarbejderindberetnign - 2,2 2,7 2,7 osv Målsætning om effektiviseringer på 1 % årligt af de decentraliserede rammer ca. 115 mio. kr. årligt. Et mål ikke et krav Effektiviseringskrav på 0,5 % af lønsummen udmøntes ved de årlige budgetforhandlinger Magistratsafdelingernes egne effektiviseringer forbliver i magistratsafdelingerne Manglende prisfremskrivning af budgetter til varer og tjenesteydelser 36 AARHUS KOMMUNE

37 Proces/metode Processen med at opgøre effektiviserings-gevinsterne startede i første halvdel af Der blev her udarbejdet en liste over de effektiviseringsprojekter, der skulle arbejdes med i årets løb. Der er i forbindelse hermed udarbejdet relativt enkle beskrivelser af de enkelte projekter på baggrund af Business Cases. Efterfølgende er der blevet fulgt op på de enkelte projekter og effektiviseringsgevinsterne er blevet opgjort for de enkelte projekter. Opgørelsen af effektiviseringsgevinsterne er foregået i et tæt samarbejde mellem de enkelte magistratsafdelinger. Borgmesterens Afdeling har undervejs koordineret processen, som løbende er blevet drøftet i økonomistyregruppen. Det er naturligvis forbundet med et skøn at opgøre effektiviseringsgevinsterne for de enkelte effektiviseringsprojekter. Hovedvægten har i den forbindelse i højere grad været at sandsynliggøre niveauet for effektiviseringsgevinsterne end at dokumentere effektiviseringsgevinsterne med decimalers nøjagtighed. I et typisk effektiviseringsprojekt er der i opstartsfasen en række udviklingsog implementeringsomkostninger, der er nødvendige at afholde for at få projektet igangsat. Herefter kan der være en række løbende driftsudgifter. Gevinsterne kan typisk først realiseres fuldt ud efter at projektet er implementeret. Dette går meget hurtigt for nogle projekter, mens det for andre projekter tager op til 2-3 år. Det er nedenfor illustreret med diagram for e-rekrutteringsprojektet. Diagram med effektivisering ved e-rekruttering Øget synliggørelse Årligt i forbindelse med regnskabet Totalt for Aarhus Kommune ikke pr. magistratsafdeling Både fælles initiativer og initiativer for en eller flere magistratsafdelinger Sandsynliggørelse vs. dokumentation Både simple vurderinger og grundige analyser Hovedsageligt større og mellemstore projekter Opfølgning og videre proces Der er i alt medtaget xx effektiviserings-projekter og de samlede årlige effektiviseringsgevinster er opgjort til ca. yy mio. kr. Den fulde oversigt og beskrivelser at enkeltprojekter fremgår af bilag xx Det samlede årlige effektiviseringsmål på ca. 115 mio. kr. er dermed opfyldt. 37 AARHUS KOMMUNE

38 Opfølgning på anlægsområdet Aarhus Kommunes anlægsudgifter Aarhus Kommunes anlægsaktiviteter spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen indenfor byggeriet i Østjylland.I regnskabsåret 2014 har de samlede anlægsudgifter (brutto ekskl. anlægsindtægter) udgjort mio. kr. Heraf vedrører mio. kr. det skattefinansierede område. Udviklingen i anlægsudgifter siden 2009 i mio. kr Takstfinansieret Ældreboliger Skattefinansieret Det fremgår af figuren, at det samlede anlægsniveau typisk har ligget mellem 1,5 og 2,0 mia.kr. om året. Det svarer til mellem og kr. pr. indbygger årligt. Langt den væsentligste del af anlægsudgifterne afholdes indenfor det skattefinansierede område omfattende bl. a. skoler, daginstitutioner, veje, miljø m.v. Nogle år har anlægsudgifterne vedrørende det takstfinansierede område og ældreboligområdet også været højt. 38 AARHUS KOMMUNE

39 Aarhus Kommunes anlægsprojekter Aarhus Kommune har som nævnt i 2014 afholdt anlægsudgifter for mio. kr. brutto. En betydelig del af disse udgifter er anvendt til igangværende projekter som f. eks. Dokk1 (Multimediehuset).I 2014 afsluttes en lang række større og mindre anlægsprojekter. Anlægsprojekter afsluttet i 2014 Anlægsprojekt / udgift i alt i mio. kr Lokalemæssige flytninger i.f.m. magistratsreformen Malling Skole teknisk pædagogisk modernisering KB IT i folkeskolen, trådløse ne KB skolestruktur, samling på skoler, sfo og klub Sundheds- og Omsorgshotel Vikærgården Renovering af Spanien 19 Folkeskolereformen, det særlige tilskud - anlæg B14 Erstatningsbyggeri for Karavana og Lyngåkollegiet Produktionscenter for rytmisk musik VesterAlle 15 Osv. Derudover er afsluttet et stort antal mindre anlægsarbejder. En oversigt over disse fremgår side xxx i regnskab 2014.I regnskabet for 2014 er der afholdt betydelige anlægsudgifter til igangværende anlægsprojekter. Anlægsprojekter igangværende 2014 Anlægsprojekt / udgift i alt i mio. kr Supercykelsti Vintervej - Boligdel 36 almene boliger Spids- og reservelast - Elkedel Havkærparken - 36 almene boliger udviklingshæmmede Biomassefyret kraftvarme, Udførelse Byggemodning - Aarhus Ø Frederiksbjergbyggeriet ny midtbyskole KB Bygninger, Ejendomsforvaltningen SSV Træpilleombygning Urban Mediaspace Aarhus Osv. Der besluttes løbende nye anlæg. Som eksempel er der i 2015 besluttet at opføre byggeri i Gellerup der bl.a. skal have plads til 950 arbejdspladser. Byggeri som en del af helhedplan Gellerup til bl.a. medarbejdere fra Teknik og Miljø er besluttet i AARHUS KOMMUNE

40 Regnskabsoversigter Resultatopgørelse kr. Regnskab Budget Afvigelse (1) (2) (3)=(1)-(2) Skattefinansierede nettoudgifter: Drift ekskl. de takstfinansierede områder Renter Finansielle tilskud (1) Skattefinansierede udgifter i alt Nettoindtægter: Tilskud og udligning Skatter (2) Indtægter i alt (2) - (1) Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede driftsområder i alt Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg ekskl. de takstfinansierede områder ) De skattefinansierede anlægsområder i alt (2) - (1) - (3) Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede områder i alt Finansiering *): Ændring i mellemværender med de takstfinansierede områder Nettodriftsoverskud vedrørende ældreboliger Anlægsudgifter til ældreboliger Ændring i beholdningen af pantebreve Ændring i den langfristede gæld Ændring i den kortfristede nettogæld Ændring i kassebeholdningen Nettoændring (forøgelse) af de kommunale nettoaktiver i alt Balance Finansiel egenkapital **) ***) Korrektion for udskudt forbrug Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug AARHUS KOMMUNE

41 Finansiel balance kr Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ændring (1) (2) (3)=(2)-(1) Kassebeholdning (A1) Kortfristet nettoformue *) (A2) Likviditet (A) Finansielle tilskud (B1) Pantebreve m.v. (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) Øvrige langfristede udlæg (C4) Langfristet gæld i alt (C) Balancekonto (finansiel formue) (A+B- C1-C2+C4) Finansiel egenkapital (A1+A2+B2-C1) #) Korrektion for udskudt forbrug ##) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug Balancen kr Ultimo 2013 Ultimo 2014 (1) (2) Aktiver: Anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver: Egenkapital Hensatte forpligtigelser Langfristede gældsforpligtigelser Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v Kortfristede gældsforpligtigelser AARHUS KOMMUNE

42 Passiver i alt Balance 0 0 Opsparing decentraliserede områder kr. Status Primo Overskud inkl. forrentning Statuskorrektioner m.v. Status ultimo 1.02 Socialforvaltningen, tilbud til familier og handicappede Familieområdet - overførsler, decentraliseret område Beskæftigelsesområdet, adm Beskæftigelsesområdet, styrbart budgetgaranteret Styrbare udgifter danskundervisning Administration, Sociale Forhold og Beskæftigelse Administration, Teknik og Miljø Arealudvikling Planlægning og byggeri Trafik og veje, vejvæsen Trafik og veje, kollektiv trafik Trafik og veje, P-kontrol Natur og miljø, grønne områder Ejendomsforvaltning Redningsberedskab Natur og vej service, drift Sundhed og Omsorg Kultur og Borgerservice Børn og ungeområdet Adm. m.v., Borgmesterens Afdeling Lønhuset IT-pulje, K.B.-bevillinger Personalegoder Seniorjob - Decentraliseret område I alt AARHUS KOMMUNE

43 Mio. kr. Hovedoversigt Regnskab Budget Tillægsbevillinger Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion): Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse 9.394, , , ,6-140,7 87,3 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø 3.610, , , ,2-185,5 247,1 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 3.907,8-600, ,7-508,6 5,2 0,0 Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice 1.267,6-303, ,5-801,7 1,7-2,5 Magistratsafdelingen for Børn og Unge 5.681,8-920, ,8-945,7-63,4 0,0 Borgmesterens Afdeling 652,9-45,3 820,1-41,0-164,4 0,0 A. Driftsvirksomhed i alt , , , ,9-547,0 331,9 Heraf refusion 0, ,9 0,0 0,0 0,0 81,1 B. Anlægsvirksomhed: Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse 130,9-2,9 142,1-21,9 46,0-20,0 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø 809,7-586, ,0-393,4 245,9-262,2 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 64,0-11,7 416,7-43,9-300,5-5,7 Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice 516,5-142,7 667,5-354,2-180,6 163,8 Magistratsafdelingen for Børn og Unge 227,0-7,2 322,1-54,3-49,1 47,3 Borgmesterens Afdeling 24,0-1,5 28,2-308,7-2,9 314,9 B. Anlægsvirksomhed i alt 1.772,1-752, , ,5-241,2 238,1 C. Renter 129,8-61,1 130,7-81,2-19,0 12,5 D. Balanceforskydninger: Forøgelse af likvide aktiver 0,0 0,0 0,0-137,2 0,0 0,0 Øvrige balanceforskydninger , ,9-9,2-181,2 0,0 86,9 D. Balanceforskydninger i alt , ,9-9,2-318,4 0,0 86,9 E. afdrag på lån 230,2 0,0 242,2 0,0-1,5 0,0 A + B +C + D + E , , , ,0-808,8 669,4 F. Finansiering: Forbrug af likvide aktiver 193,2 0,0 0,0 0,0 266,7 0,0 Optagne lån 0,0-45,6 0,0-760,0 0,0-138,5 Tilskud og udligning 270, ,3 270, ,0 0,0 7,7 Skatter -82, ,4 0, ,3 0,0 3,6 F. Finansiering i alt 380, ,3 270, ,4 266,7-127,3 Balance , , , ,4-542,1 542,1 43 AARHUS KOMMUNE

44 Mio. kr. Hovedoversigt Regnskab Budget Tillægsbevillinger Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion): 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 273,9-126,8 240,6-116,8 70,4 1,5 1 Forsyningsvirksomheder m.v , , , ,9-164,5 245,6 2 Transport og infrastruktur 441,4-105,2 716,3-278,6-52,2 0,0 3 Undervisning og kultur 4.162,0-695, ,6-564,1-5,9-3,6 4 Sundhedsområdet 1.355,4-7, ,4-9,0 18,0 0,0 5 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v , , , ,1-244,4 87,3 6 Fællesudgifter og administration m.v ,5-129, ,5-72,4-168,5 1,0 A. Driftsvirksomhed i alt , , , ,9-547,0 331,9 B. Anlægsvirksomhed: 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 160,2-499,6 232,2-435,9 80,7-242,0 1 Forsyningsvirksomheder m.v. 354,2-54,4 899,1-12,6-71,4-0,7 2 Transport og infrastruktur 262,9-42,1 149,3 0,0 213,8-41,5 3 Undervisning og kultur 717,2-145,3 942,0-408,5-187,9 215,5 4 Sundhedsområdet 3,6 0,0 6,0 0,0 0,0 0,0 5 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. 209,8-7,1 516,6-6,3-281,0-12,8 6 Fællesudgifter og administration m.v. 64,1-3,7 59,4-313,2 4,5 319,5 B. Anlægsvirksomhed i alt 1.772,1-752, , ,5-241,2 238,1 C. Renter 129,8-61,1 130,7-81,2-19,0 12,5 D. Balanceforskydninger: Forøgelse af likvide aktiver 0,0 0,0 0,0-137,2 0,0 266,7 Øvrige balanceforskydninger , ,9-9,2-181,2 0,0 86,9 D. Balanceforskydninger i alt , ,9-9,2-318,4 0,0 353,5 E. afdrag på lån 230,2 0,0 242,2 0,0-1,5 0,0 A + B +C + D + E , , , ,0-808,8 936,0 F. Finansiering: Forbrug af likvide aktiver 193,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Optagne lån 0,0-45,6 0,0-760,0 0,0-138,5 Tilskud og udligning 260, ,3 260, ,0 0,0 7,7 Skatter -82, ,4 0, ,3 0,0 3,6 F. Finansiering i alt 380, ,3 270, ,4 0,0-127,3 Balance , , , ,4-808,8 808,8 44 AARHUS KOMMUNE

45 45 AARHUS KOMMUNE