etniske minoritetsdrenge klarer sig dårligere end alle andre elever

Transkript

1 nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne DET FLYVENDE TÆPPE : 16 : 2010 etniske minoritetsdrenge klarer sig dårligere end alle andre elever Af Tina Fehrmann, Kontor for folkeskolens mål, fag og evaluering Drenge med en minoritetsbaggrund har det gennemsnitligt set svært i folkeskolen. Og statistiske analyser viser, at forklaringer hertil skal findes i drengenes etniske baggrund. Dog er der en gennemgående tendens til, at efterkommere af indvandrere klarer sig bedre end førstegenerationsindvandrere. Det viser resultatet af et forskningsprojekt om etniske minoritetsdrenges skolepræstationer udarbejdet af Rambøll i samarbejde med post doc., ph.d. Simon Calmar Andersen. Projektet har haft til opgave at belyse, hvorfor minoritetsdrenge klarer sig dårligere i grundskolen end etniske minoritetspiger og etnisk danske drenge og piger. Undersøgelsen viser, at etnicitet har større betydning for drengenes skolepræstationer end deres hjemmebaggrund, og at den etniske baggrund dækker over et kompliceret samspil af faktorer på skolen, i hjemmet og i fritidslivet, som ser ud til at hænge sammen med andelen af etniske minoritetselever. Derimod er der på skoler med mange tosprogede en diskurs, hvor modsætningsforholdet mellem minoritet og majoritet er omdrejningspunktet. Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Hovedrapport Dato Februar 2010 Rambøll Management Consulting i samarbejde med Simon Calmar Andersen MEHMET OG MODKULTUREN EN UNDERSØGELSE AF DRENGE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND Andelen har betydning for, hvordan skolen og lærerne tackler denne gruppe elever. På skoler med få tosprogede elever er drengene og minoritetseleverne i det hele taget en del af skolens fællesskab og omtales ofte i positive vendinger omkring berigelsen ved den kulturelle mangfoldighed. Læs videre side 3

2 INDHOLD side 01 side 04 side 06 side 07 side 08 NYT FRA UNDERVISNINGSMINISTERIET grundskole og folkeoplysning Minoritetsdrenge klarer sig dårligere end andre elever Af Tina Fehrmann, Kontor for folkeskolens mål, fag og evaluering Ny kampagne skal få flere skoler til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever Af Linda Lykke Madsen, Tosprogs-taskforcen, Skolestyrelsen erhvervsfaglige uddannelser Lær med stil i studiecaféer Af Johan Linde, Kontor 2 for erhvervsfaglige uddannelser Drenge i gråzonen Af Johan Linde, Kontor 2 for erhvervsfaglige uddannelser Fastholdelseskaravanen side 09 side 11 side 12 side 14 side 14 side 15 NYT FRA INTEGRATIONMINISTERIET DANSKUDDANNELSER Ændringer i kursistsammensætningen på danskuddannelserne Af Mette Kjærgaard Thomsen, Økonomi- og Analysekontoret Danskuddannelsesloven revision af uddannelsesbekendtgørelsen Af Lise Hjort Elmquist, Danskuddannelsesenheden Kvalitet i sprogprøver også et internationalt mål Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden opslagstavlen Kurser og konferencer Lærdansk- hvad gør vi? Af Gerhard Korbo, Lærdansk Udgives af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddannelses- og skoleområder: Undervisningsministeriet: Grundskole og folkeoplysning, Erhvervsfaglige uddannelser, Forberedende voksenundervisning (FVU), Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Almen voksenuddannelse (avu)/højere forberedelseseksamen (hf), Gymnasiet (Det almene gymnasium), handelsgymnasium (HHX), teknisk gymnasium (HTX), Korte og mellemlange videregående uddannelser samt øvrige tilbud, herunder vejledning. Integrationsministeriet: Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det flyvende tæppe udsendes elektronisk fire gange årligt. Dette nummer er udsendt juni Deadline for næste numre: og Tilmelding til nyhedsbrevet: Du kan tilmelde dig Det Flyvende Tæppe via Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: aktuelt/abonner.aspx. Nye og gamle nyhedsbreve kan læses på adressen: Uddannelse%20og%20under-visning%20for%20voksne/ Erhvervsrettet%20voksen-%20og%20efteruddannelse/ Arbejdsmarkedsuddannelser/Tosprogede/Det%20 Flyvende%20Taeppe.aspx, eller søg Det flyvende tæppe på: Det Flyvende Tæppe offentliggøres på Bidrag til det Det flyvende tæppe skal være korrekturlæste og korte, dvs. max 1-2 A4 sider. Redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag til artikler. Redaktion og kontaktpersoner i Integrationsministeriet: Peter Villads Vedel (ansvarshavende): pvv@inm.dk eller Lone Fensmark Andersen: lfa@inm.dk. Kontaktperson i Undervisningsministeriet: Annette Ramsøe, e-post: annette.ramsoe@uvm.dk Layout: Tingkov Design DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 2 ud af 17

3 Undervisningsministeriet / grundskole og folkeoplysning Minoritetsdrenge... forsat fra forsiden Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Hovedrapport Dato Februar 2010 Rambøll Management Consulting i samarbejde med Simon Calmar Andersen På skoler med høj andel af tosprogede elever oplever minoritetsdrengene mangel på anerkendelse og finder et fællesskab, der baserer sig på etnisk definerede grænser. Der er en tendens til, at de etniske minoritetsdrenge finder mening og identitet ved at definere sig i modsætning til skolens normer og forventninger. Drengene oplever en mangel på anerkendelse generelt og af deres kulturelle og sproglige baggrund specifikt. I stedet finder de et fællesskab, som har etnisk definerede grænser og som ofte ikke ser positivt på lektier, aktiv deltagelse i undervisningen mv. En modkultur, der påvirker motivationen, forberedelsen og deltagelsen i timerne. Herudover har mange af drengene sproglige udfordringer på dansk, som er med til at forstærke en oplevelse af ikke at slå til. Fakta om forskningsprojektet Mehmet og Modkulturen en undersøgelse af drenge med etnisk minoritetsbaggrund er en opfølgning på regeringens handlingsplan Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder for alle og er udarbejdet af Rambøll i samarbejde med post doc., ph.d. Simon Calmar Andersen, som også er medlem af formandsskabet for Skolerådet. Forskningsprojektet belyser, hvorfor minoritetsdrenge klarer sig dårlige i grundskolen end etniske minoritetspiger og etnisk danske drenge og piger. MEHMET OG MODKULTUREN EN UNDERSØGELSE AF DRENGE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND Minoritetsdrengene klarer sig væsentlig dårligere end alle andre elever, og det er ikke blevet bedre siden Dog klarer efterkommere sig bedre i skolen end indvandrere. Dette fællesskab føres videre i fritiden, hvor minoritetsdrenge har begrænset voksenkontakt. I forskningsprojektet bliver det derfor anbefalet på længere sigt: At begrænse andelen af elever med væsentlige behov for sprogstøtte på de enkelte skoler for at modvirke problemkategorisering af etniske minoritetselever og etniske minoritetsdrenges tendens til at etablere modkultur i forhold til skolens normer og forventninger med den betydning disse forhold har for skolepræstationerne. At kombinere målrettede indsatser med effektmålinger for at håndtere elever med væsentlige sprogstøttebehov. Derudover peges på handlemuligheder, som kan iværksættes på kort sigt: Kompetenceløft i dansk som andetsprog målrettet skoler med mange etniske minoritetselever Ansættelse af særlige kompetenceprofiler på skoler med mange etniske minoritetselever Reflektioner over modersmålets rolle. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 3 ud af 17

4 Undervisningsministeriet / grundskole og folkeoplysning Ny kampagne skal få flere skoler til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever Af Linda Lykke Madsen, Tosprogs-Taskforcen, Skolestyrelsen Næsten halvdelen af de tosprogede elever, der forlader folkeskolen, læser så dårligt, at det er vanskeligt for dem at komme videre i uddannelsessystemet. Tosprogs-Taskforcen og DR Kampagner lancerede den 23. marts 2010 kampagnen To sprog - én udfordring. Kampagnen formål er at sætte fokus på undervisningen af tosprogede elever og motivere og hjælpe skoler i hele Danmark til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever. Sætter fokus på tosprogethed Som led i kampagnen er der lavet en række radio- og TVindslag, hvor kendte tosprogede fortæller om de sproglige udfordringer, de selv har oplevet. I fire årlige e-magasiner kan man derudover se indslag fra blandt andet Tosprogs- Taskforcens samarbejdsskoler, få gode råd til undervisningen og læse interview med eksperter på området. Det næste e-magasin udkommer i juni måned og sætter fokus på undervisning i dansk som andetsprog. E-magasinet sendes ud som nyhedsbrev fra Skolestyrelsen. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet på Skolestyrelsens hjemmeside og læse alle e-magasiner på tosprogstaskforce.dk. Tilmeldte skoler kan få rådgivning Samtlige kommuner og alle skoler med mindst fem procent tosprogede elever har i forbindelse med lanceringen modtaget en pakke med plakater, postkort, stickers og foldere, der informerer om kampagnen. Skoler, der melder sig til at lave en plan, får adgang til en særlig håndbog med gode råd og redskaber, ligesom de kan få konsulent-rådgivning fra Tosprogs-Taskforcen. Hvis man som kommune tilmelder mindst tre skoler, kan man få Tosprogs-Taskforcen ud til en hel workshopdag i kommunen. Tilmelder man sig som skole, kan man deltage i møder i Skolestyrelsen. Siden lanceringen af To sprogén udfordring har en række skoler tilmeldt sig, og det er Dejan Cucik er en af de kendte tosprogede, der medvirker i kampagnen. muligt at tilmelde sin skole eller kommune helt frem til udgangen af 2011, hvor kampagnen slutter. Fra sine 16 samarbejdsskoler har Tosprogs-Taskforcen erfaret, at skolernes udfordringer med undervisningen af tosprogede elever ofte ligner hinanden. På baggrund af erfaringerne fra samarbejdsskolerne har Tosprogs-Taskforcen derfor fastlagt en række typiske udfordringer og lavet tilhørende mål og indsatser, som andre skolerne kan lade sig inspirere af. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 4 ud af 17

5 Undervisningsministeriet / grundskole og folkeoplysning Ny kampagne skal få flere skoler til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever... fortsat I samarbejde med dr.dk/tosprog Du kan læse Tosprogs-taskforcens e-magasiner på tosprogstaskforce.dk Ny skolelederuddannelse I forbindelse med kampagnen udbyder Tosprogs-Taskforcen også en ny efteruddannelse til skoleledere, der særligt henvender sig til skoleledere på skoler med mange tosprogede elever. Det første hold med deltagere fra Tosprogs-Taskforcens samarbejdsskoler starter i september Hvis man vil vide mere kan man læse mere på vores hjemmeside www. tosprogstaskforce.dk/efteruddannelse/efteruddannelse af skoleledere Læs mere om kampagnen på og og tilmeld din skole. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 5 ud af 17

6 Undervisningsministeriet / erhvervsfaglige uddannelser Lær med stil i studiecaféer Af Johan Linde, Kontor 2 for erhvervsfaglige uddannelser Forskning viser, at elever lærer mest, når de har lyst til at lære. Det er derfor vigtigt at skabe sammenhæng imellem krav til læring og lyst til læring. Med udgangspunkt i dette har Fastholdelseskaravanen sammen med læringsekspert Svend Erik Schmidt udarbejdet hæftet Lær med Stil - om læringsstile i praksis. Hæftet sætter fokus på arbejdet med læringsstile på erhvervsrettede ungdomsuddannelser med særligt fokus på etniske minoritetsunge og studiecaféer. Hensigten er at give medarbejdere på erhvervsrettede ungdomsuddannelser inspiration og værktøjer til at opbygge studiecaféer. Hæftet indeholder en kortfattet introduktion til arbejdet med læringsstile og meget konkrete værktøjer til det daglige arbejde. Ligeledes giver det inspiration og forslag til indretning af læringsrum, der fremmer elevernes læring indenfor de forskellige læringsstile. Ideerne til den fysiske indretning er udarbejdet i samarbejde med cand arch. industriel designer Gunilla Mandsfelt Eriksen. Find hæftet på DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 6 ud af 17

7 Undervisningsministeriet / erhvervsfaglige uddannelser Drenge i gråzonen Af Johan Linde, Kontor 2 for erhvervsfaglige uddannelser Flere statistiske undersøgelser peger på, at drengene generelt, og navnlig drenge med etnisk minoritetsbaggrund, er særligt frafaldstruede i uddannelsessystemet. Med henblik på at imødekomme det danske samfunds behov for veluddannet arbejdskraft er der stort behov for indsatser, der styrker specielt drengenes gennemførelsesmuligheder i de erhvervsfaglige uddannelser. På baggrund af et arbejdsseminar har Fastholdelseskaravanen udgivet inspirationshæftet Drenge i gråzonen - veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Formålet med inspirationshæftet er at give medarbejdere på erhvervsrettede ungdomsuddannelser viden om de udsatte drenge og konkrete forslag til, hvordan disse drenges gennemførelse af erhvervsrettede ungdomsuddannelser kan støttes. Inspirationshæftet indeholder beskrivelser af de udsatte drenge, og hvad der skal til for, at de kan gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Hæftet rummer en række generelle råd og metoder indhentet fra fagpersoner, der i dagligdagen er tæt på de udsatte drenge. Derudover indeholder hæftet seks anbefalinger og to bud på undervisningsforløb, der kan inspirere skolernes praksis. Find hæftet på Drenge i gråzonen: DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 7 ud af 17

8 Undervisningsministeriet / erhvervsfaglige uddannelser Fastholdelseskaravanen Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond. Fastholdelseskaravanen udvikler strategiske indsatser i samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning for at sikre, at især flere etniske minoritetsunge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 8 ud af 17

9 integrationsministeriet / danskuddannelse ÆNDRINGER I KURSISTSAMMENSÆTNINGEN PÅ DANSKUDDANNELSERNE Af Mette Kjærgaard Thomsen, Økonomi- og Analysekontoret, Integrationsministeriet Integrationsministeriet udgiver årligt en rapport omhandlende aktiviteten blandt udbyderne af dansk-uddannelse til voksne udlændinge. Rapportens analyser er baseret på indberetninger fra samtlige udbydere af danskuddannelse til Integrationsministeriet og indeholder bl.a. informationer om kursistfordelingen mht. danskuddannelse, køn, nationalitet, henvisningskategori og modulforløb. Derudover giver rapporten et indblik i omfanget af tilbudte undervisningslektioner og fraværstimer blandt forskellige kursistgrupper samt prøveresultaterne ved de afsluttende prøver på hver af danskuddannelserne. Den seneste rapport fra 2007 og 2008 viser, at det ændrede indvandringsmønster også smitter af på danskuddannelserne, idet kursistsammensætningen har ændret sig betydeligt i perioden Udviklingen i kursistantallet på danskuddannelserne Det samlede antal kursister, som har modtaget undervisning på mindst én af de tre dansk-uddannelser efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har været næsten uændret siden I 2008 fulgte således kursister en eller flere af de tre danskuddannelser mod og kursister i hhv og Mens kursistantallet har været forholdsvist stabilt i perioden , er der i samme periode sket en del forskydninger, mht. hvordan kursisterne fordeler sig på hver af de tre danskuddannelser samt henvisningskategorier. Kursisternes fordeling på hver af danskuddannelserne Når kursister henvises til danskundervisning, kan de indplaceres på tre forskellige dansk-uddannelser afhængig af deres uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Danskuddannelse 1 er målrettet kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål. Danskuddannelse 2 tilrettelægges derimod for kursister, der typisk har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Endelig er danskuddannelse 3 målrettet kursister, der typisk har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. Rapporten viser bl.a., at antallet og andelen af danskuddannelsesforløb på danskuddannelse 1 har været aftagende i perioden I 2006 var der således DUforløb på dansk-uddannelse 1 svarende til 14 pct. af samtlige DU-forløb, mod DU-forløb i 2008 svarende til 8 pct. af alle DU-forløb. På danskuddannelse 3 er antallet af DU-forløb derimod steget fra DU-forløb i 2006 til DU-forløb i Dette betyder, at 53 pct. af alle DU-forløb på danskuddannelserne i 2008 foregik på danskuddannelse 3 mod 49 pct. i På dansk-uddannelse 2 er der ligeledes sket en lille stigning i antallet af DU-forløb. Tabel 1: Danskuddannelsesforløb på hver danskuddannelse, Antal og pct Danskuddannelse (14 %) (11 %) (8 %) Danskuddannelse (37 %) (38 %) (38 %) Danskuddannelse (49 %) (51 %) (53 %) I alt (100 %) (100 %) (100 %) Note: Antal DU-forløb er ikke det samme som kursistantal, da enkelte kursister har haft undervisning på mere end én dansk-uddannelse. 1) Der mangler oplysninger om aktiviteten for et sprogcenter i ) Kursister kan blive henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisningskategorier. 3) Benævnes fremover DU-forløb. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 9 ud af 17

10 integrationsministeriet / danskuddannelse ÆNDRINGER I KURSISTSAMMENSÆTNINGEN PÅ DANSKUDDANNELSERNE... fortsat Tabel 1 giver et overblik over udviklingen i antallet og andelen af DU-forløb på hver af danskuddannelserne i perioden Kursisternes fordeling på henvisningskategorier Som nævnt kan kursister blive henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisnings-kategorier. I og med at indvandringsmønstret har forandret sig, er der også sket ændringer i kursisternes fordeling på de ni henvisningskategorier. I 2008 var der ca kursister, som var henvist til danskuddannelse som selvforsørgende svarende til 60 pct. af samtlige kursister. Denne gruppe består hovedsageligt af udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde. Til sammenligning var ca kursister svarende til 49 pct. af samtlige kursister på danskuddannelserne i 2006 henvist til danskuddannelse som selvforsørgende. Tabel 2 giver et overblik over udviklingen i antallet og andelen af kursister på hver af henvisnings-kategorierne i perioden Som nævnt belyser rapporten også forhold mht. til aktiviteten blandt udbyderne af danskuddannelse til voksne udlændinge. Den seneste rapport om aktiviteten på dansk-uddannelserne kan hentes på: Tidligere var en stor del af kursisterne henvist til danskuddannelse på forsørgelsesydelse, dvs. enten introduktionsydelse, kontakthjælp, starthjælp eller dagpenge. I 2006 var det tilfældet for ca kursister eller 31 pct. af alle kursister. Til sammenligning var dette tal faldet til ca kursister i 2008 svarende til 16 pct. af samtlige kursister. Tabel 2: Kursisterne fordelt på henvisningskategori, Antal og pct Henvist efter integrationsloven med ydelse (I1) (9 %) (7 %) (6 %) Henvist efter integrationsloven selvforsørgende (I2) (14 %) (17 %) (17 %) Kommunalt henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (K) (17 %) (12 %) (7 %) Henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (A1 & A2) (5 %) (4 %) (3 %) Selvforsørgende (S1 & S2) (49 %) (53 %) (60 %) Andre kursistgrupper (6 %) (7 %) (7 %) I alt (100 %) (100 %) (100 %) Note: Antal DU-forløb er ikke det samme som kursistantal, da enkelte kursister har haft undervisning på mere end én dansk-uddannelse. Som nævnt belyser rapporten også forhold mht. til aktiviteten blandt udbyderne af danskuddannelse til voksne udlændinge. Den seneste rapport om aktiviteten på dansk-uddannelserne kan hentes på: 4) For en uddybning af henvisningskategorierne henvises til ministeriets seneste aktivitetsrapport for 2007 og ) Indbefatter henvisningskategorierne: S1 og S2. 6) Indbefatter henvisningskategorierne: I1, K, A1 og A2. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 10 ud af 17

11 integrationsministeriet / danskuddannelse Danskuddannelsesloven revision af uddannelsesbekendtgørelsen Af Lise Hjort Elmquist, Danskuddannelsesenheden Udkast til en revideret bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. blev sendt i offentlig høring den 4. maj 2010 med frist for afgivelse af høringssvar den 25. maj Det er hensigten at den reviderede bekendtgørelse skal træde i kraft den 1. juli Baggrunden for ændringerne i uddannelsesbekendtgørelsen er først og fremmest de ændringer, som følger af lov nr af 27. december 2010 om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Arbejdmarkedsrettet danskundervisning). Udkastet til bekendtgørelsen indeholder bl.a. nye regler om følgende hovedpunkter: Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk) Fra 1. juli 2010 skal kommunerne - udover det ordinære tilbud om danskuddannelse tilbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk). Tilbuddet gives til nyankomne arbejdstagere med fast, lovligt ophold i Danmark. Arbejdstagerne behøver således ikke vente på, at de er blevet folkeregistreret. Ved tilrettelæggelsen af intro-dansk tages der så vidt muligt hensyn til kursisternes aktuelle arbejdssituation, således at kursister fra samme arbejdsplads eller fra tilsvarende arbejdspladser kan undervises sammen. Tilbuddet omfatter undervisning i 250 timer. I bekendtgørelsesudkastet foreslås, at tilbuddet opdeles i fem undervisningsforløb af 50 timer hver. For at forenkle administrationen af tilbuddet om intro-dansk er der i bekendtgørelsesudkastet indsat regler om, at hvis en udlænding er blevet henvist til et undervisningsforløb på 50 timer, erstattes timerne ikke, hvis kursisten udebliver fra timerne eller en del af dem op grund af sygdom eller af andre grunde. Dog gives der et ekstra undervisningsforløb på 50 timer, hvis fraværet skyldes graviditet, barsel og adoption i det omfang der efter regler i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er eller har været ret til fravær. Udover reglerne om introdansk i selve bekendtgørelsen, er der et fagbilag (bekendtgørelsen bilag 4), som indeholder fagbeskrivelsen for introdansk. EU-grænsependleres ret til danskuddannelse, herunder regler om, hvornår grænsependlere, der er blevet ledige, har ret til danskuddannelse. Bekendtgørelsesudkastet indeholder nærmere regler om grænsependlere dvs. EU-borgere som enten er lønmodtagere eller har etableret selvstændig virksomhed i landet uden at have bopæl i Danmark. Det fremgår således af udkastet, hvordan kommunerne skal kunne underrette grænsependlere om retten til danskuddannelse og intro-dansk og om betingelserne for, at grænsependlere, der er blevet ledige, stadig har ret til danskuddannelse og intro-dansk. Reglerne i udkastets 2, stk. 2, der udtømmende nævner de situationer, hvor en EU-grænsependler, som ikke længere er erhvervsaktiv, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, svarer til reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen. Kommunernes tilsyn med sprogcentre Bekendtgørelsesudkastet indeholder regler om, at kommunerne har ansvaret for at føre tilsyn med udbydere af danskuddannelse. Det fremgår af bestemmelsen, at tilsynet omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn, og at den driftsansvarlige kommunalbestyrelse hvert tredje år skal indsende en kortfattet rapport til Integrationsministeriet om udviklingen på området og om, hvordan tilsynet har været ført. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 11 ud af 17

12 integrationsministeriet / danskuddannelse Kvalitet i sprogprøver også et internationalt mål Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden Danskprøverne for voksne udlændinge, som udarbejdes af Integrationsministeriet, er i dag såkaldte højrisikoprøver, da de er knyttet sammen med opnåelse af rettigheder: Tidsubegrænset opholdstilladelse (Prøve i Dansk 2), dansk indfødsret (Prøve i Dansk 3) og adgang til universitetsstudier (Studieprøven). Det er ikke mindst derfor afgørende at sikre højeste kvalitet i prøverne. Det internationale samarbejde inspirerer hertil. ALTE et europæisk samarbejde For 20 år siden blev den uafhængige organisation ALTE etableret: Association of Language Testers in Europe, med afsæt i Cambridge, hvor ALTE-sekretariatet fortsat har til huse. I dag har ALTE 32 medlemslande, og der kommer til stadighed flere lande til. Formålet er at støtte det enkelte land i at fremme og sikre kvalitet i sprogprøver for voksne via erfaringsudveksling, drøftelser, konferencer og kursusvirksomhed. Da sprogbeherskelse spiller en stadig større rolle internationalt set, har Europarådet (med i dag 46 medlemslande) stærkt fokus på sprog og sprogrøver, og behovet for kvalitet og sammenlignelighed på tværs af landegrænser kom for et par årtier siden i fokus. Dette resulterede efter adskillige års forarbejde i 2001 i Europrådets udgivelse af Common European Framework of Reference (CEFR). CEFR er i dag oversat til en lang række sprog. Den danske oversættelse Den fælles Europæiske Referenceramme for Sprog blev udgivet af Integrationsministeriet i Ikke mindst CEFR-beskrivelserne af sprogniveauer ud fra et funktionelt sprogsyn kom til at spille og spiller fortsat en meget central rolle, også i ALTE-samarbejdet. Niveaubetegnelserne A1, A2, B1, B2 og C1 er i dag alment kendt i Danmark, når man taler om andetsprogsundervisning og -prøver for voksne, og dette fælles sammenligningsinstrument har samtidig muliggjort et tæt samarbejde mellem testorganisationer tværnationalt. Gennem de seneste 10 år gælder det også det politiske niveau i Europa, idet dette at bestå sprogprøver i øget omfang knyttes til opnåelse af rettigheder som tidsubegrænset opholdstilladelse og indfødsret. I Europarådet søger man løbende at kortlægge denne udvikling. Audit og 17 minimumstandarder For at en testorganisation kan være medlem af ALTE, er det i dag en betingelse, at det enkelte medlemsland lader sine prøver audite. Det engelske ord audit betyder revidere (latin se igen ). Ifølge fremmedordbogen betyder revidere : Gennemse kritisk; undersøge igen med ændringer for øje. Det er i sidstnævnte betydninger, ordet audit benyttes, idet audit allerede indgår som en del af testterminologien hos prøveudviklere også i Danmark. Audit-systemet er udviklet gennem de seneste år i ALTE, og formålet er at sikre, at de enkelte landes prøver kan leve op til de minimumstandarder, der kan opstilles til gode sprogprøver. Ikke-testkyndige tror fejlagtigt, at alt afhænger af selve prøven: Er der fx valgt gode tekster på rette niveau til prøven i læseforståelse, og er opgavetypen god? Men selve prøven udgør kun en lille del af hele testscenariet: Er prøverne fx teoretisk forankrede? Måler de det, de påstår, de måler? Er der sikkerhed for, at prøven er ens i konstruktion og niveau fra gang til gang? Hvordan er bedømmelsen? Er censorerne veluddannede og sikre bedømmere? Bedømmes der ensartet? Foretages der statistiske analyser af prøverne? Er sikkerheden omkring udsendelse, opbevaring og gennemførelse af prøverne i top? Hvordan er kommunikationen til prøvedeltagerne? I ALTE er der opstilet i alt 17 minimumstandarder, som fordeler sig under fem forskellige overskrifter, som alle er væsentlige sider af testscenariet, og som i den virkelige verden spiller sammen, for at kvalitet i prøverne kan sikres. De fem overskrifter er: Testkonstruktion, fx: Er prøven sprogteoretisk forankret, benyttes der testspecifikationer, er der nedsat en opgavekommission, relateres prøven til en ydre referenceramme (fx CEFR)? Administration og logistik, fx: Efter hvilke kriterier udvælges prøveafholdende udbydere? Hvordan er sikkerheden omkring prøve- DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 12 ud af 17

13 integrationsministeriet / danskuddannelse Kvalitet i sprogprøver også et internationalt mål... fortsat afholdelse? Hvordan tilgodeses prøvedeltagere med handicap? Bedømmelse og karaktergivning, fx: Er eksaminatorer og censorer uddannede? Bedømmer censorer korrekt og ensartet? Er der én eller to censorer på en prøve? Testanalyse, fx: Foretages der statistiske analyser før en prøve produceres? Foretages der statistiske analyser efter en prøves afholdelse? Gennemføres der BIAS-analyser ( er prøven i favør eller disfavær i forhold til faktorer som fx køn, alder, nationalitet? ) Kommunikation med stakeholders, fx: Hvordan er kommunikationen med prøvedeltagerne, herunder selvstuderende, før og efter en prøves afholdelse? Hvordan sikres god kommunikation med prøveafholdende udbydere? Med aftagerinstitutioner? Til hver af de 17 minimumparametre er der desuden udarbejdet lange tjeklister, som skal sikre, at hvert punkt bliver korrekt og tilstrækkeligt belyst. Auditprocessen Selve auditprocessen foregår som et trefaset forløb, som typisk strækker sig over ca. et halvt år: pre-audit, audit og post-audit. I pre-audit-fasen ansøger at lands testorganisation (I Danmark Integrationsministeriet) om at få en prøve auditet, hvorefter ALTE tildeler ansøgeren en auditor, dvs. en person som uddannet til at foretage en audit. Testorganinsationen udarbejder derefter en rapport, som beskriver og ikke mindst dokumenterer de 17 minimumstandarder. Materialet sendes til auditor. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er fx blevet auditet af den norske testekspert Cecilie Carlsen fra Norsk Språktest i Bergen. I audit-fasen gransker auditor materialet og udarbejder på baggrund heraf sin egen rapport, som derefter drøftes med testorganisationen på et møde over en til to dage. I post-audit-fasen udarbejder auditor sin endelige rapport, hvor hver af de 17 minimumstandarder kommenteres med betegnelserne enten Standard met: Good practice, Standard met: Satisfactory with recommendations for improvement eller Standard not met: In need of improvement. Derefter sendes rapporten til vurdering i Standing Committee i ALTE. Standing Committee I Standing Committe er der 12 medlemmer, som er udpeget blandt og valgt af ALTE-medlemsorganisationerne. Et medlem er valgt for en treårs periode. Den nuværende Standing Committe er den første i dette ganske nyudviklede auditsystem. I dag er de repræsenterede medlemslande Tyskland, Frankrig, England, Spanien, Baskerlandet, Italien, Portugal, Litauen, Bulgarien, Holland og Danmark. I Standing Committe drøftes de rapporter, der fremsendes fra auditorer. Efter en drøftelse gives der karakterer i form af enten Resolved all minimum standards are met eller Unresolved an action plan for improvement has been established by the standing Committe, the actions for improvement have to be suggested by the auditee (= det land, der er blevet auditet). Det er indlysende for alle, at hverken ALTE eller Standing Committee kan blande sig i de forskellige landes testpraksis. Hovedformålet med auditsystemet og -processen er, at de ansvarlige testproducenter selv noterer sig et systems stærke og måske svage sider. Det er denne uddannende og bevidstgørende proces, der er det helte centrale i auditprocessen, og som skal kvalificere den enkelte organisation til at fastholde og/eller arbejde hen mod høj/højere kvalitet i prøverne. Det er selve idéen med at være medlem af ALTE. Eksempelvis blev der efter audit af danskprøverne sat større fokus på uddannelse af eksaminatorer og censorer, og prætestning af læseprøver blev igangsat. ALTE-medlemskabet er i dag således både nationalt og internationalt set et udtryk for, at en ansvarlig terstorganisation ønsker at fremme og sikre kvalitet i sprogprøverne. Henvisninger: og DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 13 ud af 17

14 opslagtavlen KURSER OG KONFERENCER Innovation Camp 2010 for ledere ved danskuddannelserne COK - Den Kommunale Højskole, Kystvej, Grenaa Dato: september Løser I jeres udfordringer ud fra samme metode hver gang? Hvad med ansvaret fordeles det, som det altid er blevet? Ansætter I dem I plejer og kender? - og kunne I tænke jer, at det var anderledes? Bliv klædt på til at gøre din organisation - og dit miljø - (mere) innovativt! Kurset giver bud på, hvordan du kan arbejde med at skabe meningsfulde idéer om, hvad der er muligt for fremtidens danskuddannelser, og hvordan du kan forfølge disse muligheder. Integrationsministeriets lederkonference 2010 Lederkonferencen 2010 Dato: oktober 2010 Sted: Quality Park Hotel Middelfart Tema: Nye opgaver og udfordringer for danskuddannelserne Yderligere oplysninger: Peter Villads Vedel, Danskuddannelsesenheden, pvv@inm.dk Du får redskaber, metoder og processer til at arbejde med fremtidsscenarier og visioner, iscenesætte kreativ idéudvikling og videreudvikle idéer sammen med andre. Du får et koncept til at arbejde løbende med innovation og feedback på afsættet til dit næste træk i forhold til at få innovation sat på dagsordenen i din organisation. Målgruppe: Ledere ved sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge. Undervisere: Annemette Digmann, Leder af MidtLab, Region Midtjylland, Liselotte Lyngsø og Henrik Good Hovgaard, Future Navigator, Lisbeth Christensen, konsulent, COK og Lisbeth Christensen er også kursusleder. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 14 ud af 17

15 opslagtavlen Lærdansk hvad gør vi? Af Gerhard Korbo, chef for Lærdansk Lærdansk sprogcentre er det fælles navn for Dansk Flygtningehjælps danskuddannelsescentre, der alle har samme fokus at give flygtninge og andre udlændinge det bedste tilbud om danskundervisning og integration. Dansk Flygtningehjælp har en ambition om at være den bedste på de områder, organisationen arbejder med. Det gælder også på sprogcenterområdet, hvor Flygtningehjælpens Lærdansk netværk arbejder for at være det bedste valg for kursister, kunder og medarbejdere. Intet mindre. En stor spiller på markedet Det kræver konstant nytænkning og udvikling, og der har Lærdansk netværket stor gavn af, at være Danmarks største netværk af sprogcentre med fokus på dansk undervisning til flygtninge og udlændinge i Danmark. Lærdansk netværkets 17 skoler og 350 medarbejdere står for mellem 20 og 25 procent af danskundervisningen, og kunne i 2009 sikre at kursister gennemførte modultests og beståede prøver. Udover at have udviklingskonsulenter på de enkelte skoler, har Lærdansk en fælles udviklingskonsulent for hele området samt mulighed for at trække på Dansk Flygtningehjælps konsulenter på andre fagfelter. Lærdansk anvender en del af de årlige overskud til at finansiere en særlig fælles udviklingspulje på årligt fem millioner kroner, der støtter udviklingsarbejder af en størrelse, som den enkelte skole ikke kan finansiere. Fordele ved et stort netværk Det samlede volumen i Lærdansk netværket betyder, at lærere og vejledere kan finde sparring og udveksle erfaringer. Det gælder indenfor specifikke kompetencer som fx udtaletræning, dansk for sundhedspersonale, dansk for slagteriarbejdere eller nye områder som fjernundervisning. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 15 ud af 17

16 opslagtavlen Personalet på alle vore skoler er virtuelt bundet sammen via et fælles intranet Fællesintra. Ambitionerne med Fællesintra er at skabe virtuelle vidensdelingsgrupper på tværs af skolerne, at udvide de fælles materialesamlinger fra den enkelte skole til netværket af skoler og give personalet et forum, hvor de fx via blogs kan drøftelse emner, som er relevante for hele netværket. Lærdansk nedsætter løbende tværgående udviklingsgrupper med specifikke opgaver. Det har blandt andet resulteret i udvikling af en enkel form for individuel læringsplan, udarbejdet på baggrund af flere skolers erfaringer. Senest har Lærdansk haft en møderække, hvor modultestere på tværs af skolerne, blev samlet for at give modultestene et serviceeftersyn. Resultatet er sendt til Integrationsministeriet. Det virtuelle klasseværelse På et enkelt område har Lærdansk taget det teknologiske skridt fuldt ud og underviser kursisterne på tværs af skolerne. På Netdansk, som er online-tilbuddet i Lærdansk, sættes den enkelte kursist på hold med kursister tilmeldt fra andre Lærdansk-enheder, ligesom lærergruppen er sammensat på tværs af skolerne. Det betyder at Lærdansk med Netdansk kan give kursisterne et mere forfinet tilbud, samtidig med at lærerne sikrer vidensdeling på tværs af de daglige organisatoriske enheder. Også på ledersiden har Lærdansk fokus på at optimere fordelene ved det store netværk. Minimum en gang om måneden samles lederstaben, for at udveksle erfaringer og iværksætte nye fælles tiltag. Lige nu handler det bl.a. om lancering af introdansk og opfølgning på brugerundersøgelserne. Brugerinddragelse Lærdansk vil være kendt for sin brugerdrevne innovation, for at gå forrest i den teknologistøttede undervisning (både på nettet og i klasseværelserne) og for at være en god arbejdsplads. For at sikre, at det første af de tre målsætninger for skolerne og deres udvikling bliver nået, har Lærdansk i 2009 fået ekstern assistance fra Rambøll, der har gennemført brugertilfredsmålinger på de fleste af netværkets skoler; de resterende følger efter i Målingerne indikerer, hvor Lærdansk kan nøjes med at holde formen ved lige, og hvor den enkelte skole hhv. hele netværket skal sætte ind for at blive bedre. På den måde giver målingerne gode pejlemærker for fremtidige udviklingsarbejder. Volumen er nødvendigt Lærdansk driver netværk for at styrke egen position ingen tvivl om det. Men volumen er også nødvendig for at kunne være en afgørende spiller på dansk-området. Uden fornødent volumen er det ikke muligt at lave landsdækkende udviklingsarbejde og være med til, via det interne og eksterne netværksarbejde, at udpege retningen for den fremtidige indsats på området. Størrelse betyder noget og tilbage i 80 erne stod Dansk Flygtningehjælp for en endnu større del af danskundervisningen af voksne udlændinge. Det var i den amtslige tid, før opgaven i 1999 overgik til kommunerne. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 16 ud af 17

17 opslagtavlen I løbet af 80 erne og 90 erne kunne Flygtningehjælpen derfor gennemføre et omfattende udviklingsarbejde på danskområdet. Der blev formuleret mål og rammer, udviklet og afprøvet test. Undervisningsvejledninger for Basis I og Basis II med tilhørende test og arbejdsmarkedsrelateret danskundervisning som f.eks. Dansk ved drejebænken var noget af det, der var gang i dengang. Kommunaliseringen i slutningen af 90 erne var hård ved Dansk Flygtningehjælp, der mistede integrationsopgaven. Samtidigt blev en række af Dansk Flygtningehjælps tidligere skoler indliciteret i kommunerne. Dansk Flygtningehjælp stod tilbage med to skoler og flere årtiers erfaringer med danskundervisning og udvikling. Vækst på baggrund af erfaringer For Lærdansk har 00 erne derfor naturligt stået i vækstens tegn en vækst Lærdansk forventer at fortsætte ind i 10 erne. Det sker ved at vinde udbud i de kommuner, hvor opgaven sættes i udbud. Ved udbud skal kommunen vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det sker ved at regne på det pristilbud tilbudsgiverne afleverer og vurdere den kvalitet, de beskriver, de vil løse opgaven med. Lærdansk giver langt fra altid det billigste tilbud, men vinder som hovedregel på kvaliteten. Den kvalitet Lærdansk lover og efterfølgende leverer, vurderes højt, for den betyder, at Lærdansk uden nødvendigvis at være billigste målt i kr. pr. modulstart bliver den økonomisk mest fordelagtige udbyder på sigt. For udbudskommunen tæller prisen typisk pct., kvaliteten ligger ofte lidt højere på pct. Lærdansk arbejder i forskellige sammenhænge bl.a. sammen med Uddannelsesforbundet for at priskonkurrencen afløses af et paradigme med fikserede priser og ren kvalitetskonkurrence. Det arbejde er vigtigt, da det kan forebygge at de ofte forekomne udbud af skolerne kommer til at medføre en nedadgående prisspiral. Indtil det arbejde for alvor bærer frugt, agerer Lærdansk på markedets økonomisk vilkår, hvor prisen og den mulige kommunale besparelse er væsentlige parametre. DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 : SIDE 17 ud af 17