Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013"

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Årsrapport 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning Hovedresultater Metode 5 2 Forløbs- og kursistsammensætningen i Danskuddannelsesforløb på de forskellige danskuddannelser fordelt på udvalgte baggrundsfaktorer Kursister på de forskellige henvisningskategorier fordelt på udvalgte baggrundsfaktorer 12 3 Undervisningsaktiviteten i Undervisningslektioner Undervisningsaktiviteten fordelt på moduler og danskuddannelser 19 4 Afsluttende prøver i Udviklingen i perioden Bilag A: Danskuddannelsesloven målgruppe, tilbud og de afsluttende prøver 33 Bilag B: Henvisningskategorier på danskuddannelsesområdet 37 Bilag C: Bilagstabeller 40 Titel Årsrapport 2013 Udgiver Ankestyrelsen, september 2014 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside

3 Indledning Ankestyrelsen er ansvarlig for indsamlingen af aktivitetsdata fra alle udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ankestyrelsen udgiver på baggrund af de indsamlede data årligt en årsstatistik om aktiviteten på danskuddannelserne for voksne udlændinge. Nedenfor fremhæves de væsentligste tal for aktiviteten hos udbyderne af danskuddannelse for voksne udlændige i Hovedresultater Kapitel 2 indeholder tal for kursistsammensætningen på danskuddannelserne i Af kapitlet fremgår følgende resultater: kursister fulgte undervisningen på en af de tre danskuddannelser for voksne udlændinge i 2013 Af samtlige danskuddannelsesforløb var 8,6 pct. på Danskuddannelse 1, 44,5 pct. på Danskuddannelse 2 og 46,9 pct. på Danskuddannelse 3. Af de samlede danskuddannelsesforløb blev 58,6 pct. på Danskuddannelse 1, 51,7 pct. på Danskuddannelse 2 og 59,0 pct. på Danskuddannelse 3 fulgt af kvinder. Af de samlede danskuddannelsesforløb blev 24,3 pct. på Danskuddannelse 1, 42,5 pct. på Danskuddannelse 2 og 62,2 pct. på Danskuddannelse 3 fulgt af kursister under 30 år. Af de samlede danskuddannelsesforløb på Danskuddannelse 1 blev 54 pct. fulgt af I-kursister, det vil sige primært flygtninge og familiesammenførte omfattet af et integrationsprogram. På Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 blev mere en halvdelen af danskuddannelsesforløbene fulgt af S-kursister, det vil sige primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. Kapitel 3 giver en beskrivelse af undervisningsaktiviteten på danskuddannelserne i Af kapitlet fremgår følgende resultater: Der er i alt blevet tilbudt 10,5 millioner undervisningslektioner á 45 minutter i danskuddannelserne i Det er 2,6 pct. færre end året før. 85,5 pct. af de tilbudte undervisningslektioner i 2013 blev udbudt på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist var 317 på Danskuddannelse 1, 215 på Danskuddannelse 2 og 138 på Danskuddannelse 3. I-kursisterne modtog i gennemsnit flere undervisningslektioner end S-kursister.

4 Relativt mange modulforløb på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 blev påbegyndt på modul 1 og 2 end på de øvrige moduler. De påbegyndte modulforløb var mere jævnt fordelt på modulerne på Danskuddannelse 1. I gennemsnit blev kursister på Danskuddannelse 1 tilbudt flere undervisningslektioner både på de påbegyndte og de beståede moduler end kursister på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Kapitel 4 viser tal for de afsluttende prøver på danskuddannelserne i Af kapitlet fremgår følgende resultater: Der var tilsammen prøvetilmeldte til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven i Heraf var selvstuderende. Størstedelen af de prøvetilmeldte var tilmeldt Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 blandt de ikke-selvstuderende kursister. Blandt de selvstuderende kursister var lidt under halvdelen tilmeldt Prøve i Dansk 1. Blandt ikke-selvstuderende kursister var der i alt 96,0 pct., som bestod en afsluttende prøve i Der var 90,4 pct. af de selvstuderende, som bestod en afsluttende prøve i Kapitel 5 giver nogle hovedtal for udviklingen i kursistsammensætningen og undervisningsaktiviteten i perioden Følgende fremgår af kapitlet: Antallet af kursister er steget fra i 2004 til i 2013, svarende til en stigning på 38,1 pct. Antallet af danskuddannelsesforløb på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 er steget med henholdsvis og fra 2004 til I samme periode var der et fald i antallet af danskuddannelsesforløb på for Danskuddannelse 1. Det samlede antal undervisningslektioner er fra 2011 til 2013 faldet med ca lektioner. Men der ses en lille stigning i lektioner på Danskuddannelse 1, og det samlede fald i lektioner kan tilskrives et fald i lektioner på Danskuddannelse 3. Det bemærkes, at der er sket mindre ændringer i tallene i i forhold til Ankestyrelsens årsrapport for Bagerst i rapporten findes bilagene. Bilag A giver en introduktion til danskuddannelsesområdet. Bilag B beskriver henvisningskategorierne på danskuddannelsesområdet. De efterfølgende bilagstabeller i bilag C viser en række oplysninger om danskuddannelserne og de enkelte udbydere.

5 1.2 Metode I dette afsnit refereres til hele aktivitetsrapporten. Der er dog nogle af oplysningerne, der alene er relevante for et par af tabellerne. Aktivitetsrapporten er baseret på aktivitetsdata for 2013 i Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Aktivitetsrapporten beskriver kun de kursister og modulforløb, hvor der har været registreret skemalagte undervisningslektioner i Udbyderne af danskuddannelse for voksne udlændinge tilbyder undervisningslektioner af forskellig varighed, men langt de fleste udbydere tilbyder undervisning i lektioner a 45 minutters varighed. Derfor er antallet af lektioner opgjort i lektioner på 45 minutter. I aktivitetsrapporten anvendes betegnelsen danskuddannelsesforløb. Betegnelsen bruger vi for at skelne mellem antallet af kursister, der går på en danskuddannelse, og antallet af forløb på de enkelte danskuddannelser. Dvs. at hvis en kursist går på Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 i samme år, vil denne kursist have 2 danskuddannelsesforløb. Det betyder, at der i nogle tabeller er angivet danskuddannelsesforløb og i andre antallet af kursister. Summen af danskuddannelsesforløb er større end det samlede antal af kursister. Der er ligeledes enkelte kursister, der har modtaget undervisning hos mere end én udbyder af danskuddannelse. Det betyder, at det samlede antal af kursister er lavere end det samlede antal kursister fordelt på udbyderne. Danskuddannelse for voksne udlændinge er en meget fleksibel uddannelse. Dette indebærer blandt andet, at der løbende optages kursister på uddannelserne. Fleksibiliteten gør det nødvendigt at sammenligne kursister på antal registrerede timer, da det ikke kan forventes, at kursister på et bestemt modul og en bestemt danskuddannelse har modtaget samme undervisning. I en række kursisters tilfælde er der ikke angivet henvisningskategori. Der er ikke nogen forklaring på den manglende kategori, da alle kursister skal være henvist til danskuddannelse. For ikke at miste information om disse kursister er de kategoriseret som Øvrige. Det er dog svært at analysere og konkludere på baggrund af disse oplysninger, idet der ikke kan antages at være et fællestræk for kursister uden henvisningskategori. For en uddybende forklaring af henvisningskategorier henvises til bilag B. Der anvendes betegnelsen I-kursister om kursister, der er omfattet af et integrationsprogram. I- kursister er hovedsageligt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og andre end flygtninge, der har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år. Der skelnes i nogle tilfælde mellem I-kursister, der modtager ydelse, og I-kursister, der ikke modtager ydelse. S- kursister er kursister omfattet af et introduktionsforløb, eller som er henvist efter danskuddannelsesloven. S-kursister er ofte udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. A-kursister er kursister henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, her-

6 under både kursister, der modtager kontanthjælp eller dagpenge, og kursister, der ikke modtager en ydelse. Det skal bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller ikke summer til totallen. Der er én enkelt udbyder, der ikke indgår i aktivitetsrapporten. Af tekniske årsager har udbyderen ikke været i stand til at indberette data. Der er én enkelt udbyder, hvor indberetningerne er mangelfulde. De oplysninger, der forefindes vedrørende udbyderen, indgår dog i rapporten. Det gør, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed, hvilket dog ikke forventes at påvirke de samlede analyser.

7 2 Forløbs- og kursistsammensætningen i 2013 I dette afsnit præsenteres en række detaljerede statistikker for forløbs- og kursistsammensætningen på danskuddannelserne i Tabel 2.1 viser, at kursister har fået tilbudt undervisningslektioner i løbet af Sammenholdt med 2012 er kursistantallet faldet med 695 kursister. Kapitel 5 viser udviklingen fra 2004 til Tabel 2.1 Danskuddannelsesforløb fordelt på danskuddannelse samt samtlige kursister, Antal og pct. Antal Procent Danskuddannelse ,6 % Danskuddannelse ,5 % Danskuddannelse ,9 % Danskuddannelsesforløb i alt % Samtlige kursister % Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Enkelte kursister har modtaget danskundervisning på mere end én danskuddannelse. Et sådant skift i danskuddannelse kan være begrundet i mange forhold, for eksempel en revurdering af kursistens forudsætninger for indplaceringen på den enkelte danskuddannelse. Som følge heraf er antallet af danskuddannelsesforløb større end antallet af kursister. De danskuddannelsesforløb på de tre danskuddannelser fordeler sig med 8,6 pct. på Danskuddannelse 1, 44,5 pct. på Danskuddannelse 2 og 46,9 pct. på Danskuddannelse 3. Denne fordeling er næsten identisk med året før. Afsnit 2.1 giver et indblik i, hvordan uddannelsesforløbene fordeler sig på udvalgte baggrundsfaktorer såsom køn, alder, nationalitet og henvisningskategori på hver af danskuddannelserne i Dernæst belyses det i afsnit 2.2, hvordan kursisterne opdelt efter henvisningskategorier fordeler sig på baggrundsfaktorer såsom køn, alder og nationalitet i 2013.

8 2.1 Danskuddannelsesforløb på de forskellige danskuddannelser fordelt på udvalgte baggrundsfaktorer I tabel 2.2 ses danskuddannelsesforløbene fordelt på køn for hver af danskuddannelserne i Tabel 2.2 Danskuddannelsesforløb fordelt på køn og danskuddannelse samt samtlige kursister fordelt på køn, Antal og pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Samtlige kursister Kvinder 58,6 % 51,7 % 59,0 % 55,8 % Mænd 41,4 % 48,3 % 41,0 % 44,2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 2.2 fremgår det, at der var flest kvinder, der fulgte undervisningen på danskuddannelserne i Det gælder for alle danskuddannelserne, især Danskuddannelse 1 og 3. Tabel 2.3 viser danskuddannelsesforløb fordelt på alderskategori og danskuddannelse i 2013.

9 Tabel 2.3 Danskuddannelsesforløb fordelt på alderskategori og danskuddannelse samt samtlige kursister fordelt på alderskategori, Antal og pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Samtlige kursister Under 30 år 24,3 % 42,5 % 62,2 % 50,6 % år 34,5 % 38,3 % 29,8 % 33,7 % år 25,5 % 14,0 % 6,2 % 11,2 % år 12,7 % 4,6 % 1,5 % 3,8 % 60 år eller derover 3,0 % 0,7 % 0,2 % 0,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabellen fremgår det, at aldersfordelingen blandt kursisterne varierer på tværs af danskuddannelserne i På Danskuddannelse 1 var der relativt færre danskuddannelsesforløb med kursister under 30 år sammenholdt med Danskuddannelse 2 og 3, idet 24,3 pct. af danskuddannelsesforløbene på Danskuddannelse 1 bestod af kursister under 30 år mod 42,5 pct. på Danskuddannelse 2 og 62,2 pct. på Danskuddannelse 3. Derudover var der på Danskuddannelse 1 relativt flere danskuddannelsesforløb med kursister, som var 40 år eller derover sammenholdt med de to øvrige danskuddannelser. Således var der 41,2 pct. af danskuddannelsesforløbene på Danskuddannelse 1, hvor kursisterne var over 40 år mod 19,3 pct. på Danskuddannelse 2 og 7,9 pct. på Danskuddannelse 3. I tabel 2.4 er danskuddannelsesforløbene fordelt på nationalitet på hver danskuddannelse i Det fremgår således af tabel 2.4, at uddannelsesforløbene på Danskuddannelse 1 i 2013 hovedsageligt bestod af kursister fra ikke-vestlige lande. På Danskuddannelse 2 bestod mere end hvert femte danskuddannelsesforløb af kursister med oprindelse i Polen og Rumænien. Endelig fremgår det af tabel 2.4, at kursister med oprindelse i Tyskland, Rumænien og Polen var de tre største nationalitetsgrupper på Danskuddannelse 3 i 2013.

10 Tabel 2.4 Danskuddannelsesforløb fordelt på de ti største nationaliteter og danskuddannelse samt samtlige kursister fordelt på de ti største nationaliteter, Antal og pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Samtlige kursister Top ti 1 Syrien Polen Tyskland Polen (16,9 %) (13,9 %) (7,8 %) (9,3 %) 2 Afghanistan Rumænien Rumænien Rumænien (11,1 %) (7,5 %) (7,3 %) (6,8 %) 3 Thailand Phillippinerne Polen Tyskland (7,6 %) (5,9 %) (6,5 %) (4,3 %) 4 Tyrkiet Pakistan Spanien Litauen (7,6 %) (4,1 %) (4,4 %) (3,8 %) 5 Somalia Ukraine Litauen Phillippinerne (7,2 %) (4,1 %) (4,3 %) (3,6 %) 6 Pakistan Litauen Kina Syrien (5,6 %) (3,9 %) (3,8 %) (3,5 %) 7 Iran Syrien Bulgarien Kina (4,8 %) (3,9 %) (3,3 %) (3,5 %) 8 Irak Tyrkiet Italien Pakistan (4,1 %) (3,5 %) (3,1 %) (3,2 %) 9 Kina Thailand Ungarn Bulgarien (3,1 %) (3,3 %) (3,0 %) (3,1 %) 10 Myanmar Bulgarien Storbritannien Ukraine (2,7 %) (3,3 %) (3,0 %) (2,9 %) Øvrige 29,3 % 46,6 % 53,5 % 56,0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase.

11 Kursisterne kan blive henvist til danskuddannelse for voksne udlændinge efter en række forskellige henvisningskategorier (se bilag B). Tabel 2.5 viser danskuddannelsesforløbene fordelt på henvisningskategorier på hver danskuddannelse i Tabel 2.5 Danskuddannelsesforløb fordelt på henvisningskategori og danskuddannelse samt samtlige kursister fordelt på henvisningskategori, Antal og pct. Danskuddannelse Danskuddannelse Danskuddannelse Samtlige kursister I1-kursister, 39,8 % 11,5 % 2,1 % 9,7 % Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som modtager kontanthjælp I2-kursister, 14,2 % 12,6 % 7,2 % 10,4 % Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som ikke modtager kontanthjælp S-kursister, 16,6 % 59,0 % 81,7 % 68,0 % Primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende A-kursister, 23,1 % 10,8 % 3,9 % 8,9 % Kursister henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Øvrige, 6,3 % 6,1 % 5,1 % 3,1 % Herunder rekvireret undervisning og kursister med uoplyst henvisningskategori I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Ud fra fordelingen på henvisningskategorier på hver af danskuddannelserne i tabel 2.5 ses det blandt andet, at 54,0 pct. af danskuddannelsesforløbene på Danskuddannelse 1 i 2013 bestod af kursister omfattet af et integrationsprogram mod 24,1 pct. på Danskuddannelse 2 og 9,3 pct. på Danskuddannelse 3. Desuden viser tallene, at mere end halv-

12 delen af uddannelsesforløbene på Danskuddannelse 2 og 3 i 2013 bestod af kursister, som primært var udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. 2.2 Kursister på de forskellige henvisningskategorier fordelt på udvalgte baggrundsfaktorer I dette afsnit beskrives, hvordan kursisterne på de fire henvisningskategorier fordeler sig på udvalgte baggrundsfaktorer såsom køn, alder og nationalitet. Tabel 2.6 Kursister fordelt på køn og henvisningskategori, Antal og pct. I1-kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige I alt Kvinder 40,5 % 72,9 % 54,7 % 61,7 % 54,1 % 55,8 % Mænd 59,5 % 27,1 % 45,3 % 38,3 % 45,9 % 44,2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Procentfordeling 9,7 % 10,4 % 68,0 % 8,9 % 3,1 % 100 % Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 2.6 fremgår det, at der blandt kursister omfattet af et integrationsprogram, som modtager kontanthjælp (l1), var en overvægt af mænd i 2013, idet 59,5 pct. af denne kursistgruppe bestod af mænd. Blandt kursister, omfattet af et integrationsprogram, som ikke modtager kontanthjælp (l2), var der derimod en klar overvægt af kvinder i 2013, idet godt 73 pct. af kursisterne var kvinder. Endelig viser tallene i tabel 2.6, at lidt over halvdelen af S-kursisterne (primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende) i 2013 var kvinder. Tabel 2.7 viser kursisterne fordelt på alderskategori for hver af de fire henvisningskategorier.

13 Tabel 2.7 Kursister fordelt på alderskategori og henvisningskategori, Antal og pct. I1-kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige I alt Under 30 år 42,8 % 31,7 % 57,1 % 31,5 % 48,4 % 50,6 % år 37,0 % 47,1 % 31,5 % 32,5 % 31,7 % 33,7 % år 14,5 % 16,2 % 8,4 % 22,7 % 12,8 % 11,2 % år 4,3 % 4,2 % 2,5 % 11,8 % 6,2 % 3,8 % 60 år eller derover 1,4 % 0,8 % 0,4 % 1,5 % 1,0 % 0,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 2.7 fremgår det, at der var relativt flere kursister under 30 år blandt S-kursister i 2013 end blandt de andre kursistgrupper. Den største andel af kursisterne er under 40 år, hvilket gælder for alle kursister uanset henvisningskategori. Tabel 2.8 viser kursisterne fordelt på de ti største nationaliteter for hver af de fire henvisningskategorier.

14 Tabel 2.8 Kursister fordelt på de ti største nationaliteter og henvisningskategori, Antal og pct. Top ti I1-kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige I alt 1 Syrien Thailand Polen Polen Polen Polen (29,0 %) (15,6 %) (11,5 %) (14,1 %) (10,9 %) (9,4 %) 2 Iran Phillippinerne Rumænien Tyrkiet Ukraine Rumænien (15,5 %) (9,9 %) (9,0 %) (8,0 %) (7,1 %) (6,9 %) 3 Afghanistan Tyrkiet Tyskland Rumænien Tyskland Tyskland (15,2 %) (7,2 %) (6,1 %) (6,4 %) (5,1 %) (4,4 %) 4 Somalia Kina Litauen Danmark Syrien Litauen (7,1 %) (4,7 %) (4,9 %) (4,8 %) (5,1 %) (3,8 %) 5 Rusland USA Kina Pakistan Afghanistan Phillippinerne (4,1 %) (3,4 %) (3,9 %) (4,7 %) (4,9 %) (3,6 %) 6 Myanmar Pakistan Bulgarien Irak Rumænien Kina (3,3 %) (3,3 %) (3,9 %) (4,6 %) (4,5 %) (3,4 %) 7 Bhutan Vietnam Spanien Bulgarien Litauen Syrien (3,0 %) (3,2 %) (3,5 %) (4,3 %) (3,9 %) (3,4 %) 8 Irak Ukraine Phillippinerne Litauen Kina Pakistan (2,0 %) (3,0 %) (3,5 %) (3,9 %) (3,8 %) (3,1 %) 9 Congo Brasilien Pakistan Somalia Thailand Bulgarien (1,8 %) (2,6 %) (3,4 %) (3,4 %) (3,2 %) (3,1 %) 10 Colombia Afghanistan Ukraine Afghanistan Phillippinerne Ukraine (1,8 %) (2,5 %) (3,4 %) (3,1 %) (2,9 %) (2,9 %) Øvrige 17,2 % 44,6 % 46,9 % 42,7 % 48,4 % 55,9 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 2.8 fremgår det, at der er stor forskel på, hvilke nationaliteter der er de største blandt de fire henvisningskategorier. Blandt kursisterne omfattet af et integrationsprogram (I1 og I2) var en stor del af kursisterne i 2013 fra ikke-vestlige lande. Syrien og

15 Thailand var oprindelsesland for henholdsvis 29,0 pct. af kursisterne omfattet af et integrationsprogram, som modtager kontanthjælp, og 15,6 pct. af kursisterne omfattet af et integrationsprogram, som ikke modtager kontanthjælp. Blandt S-kursisterne var en stor andel i 2013 fra EU-lande såsom Polen, Rumænien, Tyskland og Litauen. Disse fire nationalitetsgrupper udgjorde tilsammen 31,5 pct. af S- kursisterne i 2013 svarende nogenlunde til fordelingen det foregående år. En stor andel af A-kursisterne (dagpengemodtagere) var i 2013 fra Polen og Tyrkiet.

16 3 Undervisningsaktiviteten i 2013 I dette kapitel beskrives undervisningsaktiviteten i 2013 opgjort på undervisningslektioner og moduler. I afsnit 3.1 belyses undervisningsaktiviteten opgjort på antal skemalagte undervisningslektioner i 2013, mens afsnit 3.2 beskriver undervisningsaktiviteten fordelt på moduler og danskuddannelser i I nogle tilfælde foretages der en sammenligning til tal for Der henvises desuden til kapitel 5, som viser en række hovedtal for udviklingen fra 2004 til Undervisningslektioner I dette afsnit beskrives undervisningsaktiviteten opgjort på undervisningslektioner i I tabel 3.1 ses summen af tilbudte undervisningslektioner på hver af de tre danskuddannelser i Tabel 3.1 Summen af tilbudte undervisningslektioner på hver danskuddannelse, Antal og pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 I alt Antal Procent 14,5 % 51,0 % 34,5 % 100 % Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 3.1 fremgår det, at der i 2013 blev tilbudt undervisningslektioner á 45 minutter. Det er ca færre lektioner end i I 2013 fordelte lektionerne sig med 14,5 pct. på Danskuddannelse 1, 51,0 pct. på Danskuddannelse 2 og 34,5 pct. på Danskuddannelse 3. Tabel 3.2 viser summen af tilbudte undervisningslektioner for hver henvisningskategori.

17 Tabel 3.2 Summen af tilbudte undervisningslektioner for hver henvisningskategori, Antal og pct. I1-kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige I alt Antal Procent 20,3 % 14,6 % 50,2 % 12,0 % 2,9 % 100 % Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 3.2 fremgår det, at godt halvdelen af de tilbudte undervisningslektioner blev givet til S-kursister. I tabel 3.3 ses det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist opgjort på henvisningskategori og danskuddannelse i Det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist var 317 på Danskuddannelse 1, 215 på Danskuddannelse 2 og 138 på Danskuddannelse 3.

18 Tabel 3.3 Det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist fordelt på henvisningskategori og danskuddannelse, Antal. Danskuddannelse Danskuddannelse Danskuddannelse Gennem snit I1-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som modtager kontanthjælp I2-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som ikke modtager kontanthjælp S-kursister, Primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende A-kursister, Kursister henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Øvrige, Herunder rekvireret undervisning og kursister med uoplyst henvisningskategori Alle (gennemsnit) Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 3.3 fremgår det, at kursister, der er omfattet af et integrationsprogram, og som modtager kontanthjælp (I1), i gennemsnit fik tilbudt 380 undervisningslektioner i Disse kursister var dermed den kursistgruppe, der modtog flest lektioner i 2013, efterfulgt af kursister omfattet af integrationsprogram, som ikke modtager ydelse (I2), der i gennemsnit modtog 257 undervisningslektioner. S-kursister, som primært omfatter udenlandske arbejdstagere og internationale studerende, modtog derimod betydelig færre lektioner med i gennemsnit 140 undervisningslektioner.

19 3.2 Undervisningsaktiviteten fordelt på moduler og danskuddannelser Der fokuseres i dette afsnit på undervisningsaktiviteten opgjort på moduler, som er påbegyndt i Hver danskuddannelse er opdelt på seks moduler, for beskrivelse se bilag A. For at rykke til det næste modul skal kursisten bestå en modultest. De afsluttende moduler afsluttes dog med en afsluttende prøve frem for en modultest. I 2013 er der påbegyndt modulforløb. Af disse blev bestået inden udgangen af Figur 3.1 viser antallet af påbegyndte modulforløb opgjort på moduler og danskuddannelser i Det skal fremhæves, at opgørelsen indeholder modulforløb, der er påbegyndt i 2013, og hvor der er modtaget undervisning i 2013, uanset om modulforløbet er blevet bestået i Samme kursist kan tælle med under mere end én kombination af modul og danskuddannelse, hvis vedkommende har modtaget undervisning på eksempelvis to forskellige modulforløb i 2013.

20 Figur 3.1 Påbegyndte modulforløb fordelt på modul og danskuddannelse, Antal Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. De kursister påbegyndte tilsammen undervisning på modulforløb, svarende til i gennemsnit 1,5 påbegyndt modulforløb pr. kursist i På Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 blev der påbegyndt i alt henholdsvis og modulforløb i 2013, mens tallet var påbegyndte modulforløb på Danskuddannelse 1. De påbegyndte modulforløb er mere jævnt fordelt på Danskuddannelse 1, hvorimod der er flere påbegyndte modulforløb på modul 1 og 2 end på de øvrige moduler på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Figur 3.2 viser antallet af beståede modulforløb opgjort på moduler og danskuddannelser. Som i figur 3.1 kan den samme kursist tælle med flere gange. I figuren er kun med taget beståede modulforløb, som er påbegyndt i 2013.

21 Figur 3.2 Beståede modulforløb fordelt på modul og danskuddannelse, Antal Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af figur 3.2 fremgår det, at der på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 i alt blev bestået henholdsvis og modulforløb i 2013, mens tallet var beståede modulforløb på Danskuddannelse 1. Der ses af figuren, at relativt mange modulforløb på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 er bestået på første modul end de øvrige i Omvendt er de beståede modulforløb mere jævnt fordelt på Danskuddannelse 1. I forlængelse af figur 3.1 og 3.2 ses det i tabel 3.4, hvor mange undervisningslektioner kursisterne i gennemsnit har modtaget på hvert påbegyndt og bestået modul på hver danskuddannelse. Opgørelsen er baseret på de påbegyndte modulforløb og de beståede modulforløb, hvor der har været undervisning i Der er løbende optag på danskuddannelserne, og de anvendte modulforløb er således påbegyndt løbende gennem De beståede modulforløb dækker over modulforløb, som er påbegyndt og afsluttet i 2013.

22 Tabel 3.4 Det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist fordelt på modul og danskuddannelse, Antal. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Gennemsnit Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Modul Modul Modul Modul Modul Modul I alt Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 3.4 fremgår det, at hver kursist i gennemsnit fik tilbudt 110 undervisningslektioner pr. påbegyndt modul i Det fremgår ligeledes, at beståede modulforløb i 2013 i gennemsnit havde en varighed på 127 undervisningslektioner. Derudover ses det af tabellen, at kursister, som modtog undervisning på Danskuddannelse 1, i gennemsnit modtog flere undervisningslektioner både på påbegyndte og beståede moduler end på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Tabel 3.5 viser det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist opgjort på henvisningskategori.

23 Tabel 3.5 Det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist fordelt på henvisningskategori og danskuddannelse, Antal. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Gennemsnit Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået I1-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som modtager kontanthjælp I2-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som ikke modtager kontanthjælp S-kursister, Primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende A-kursister, Kursister henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Øvrige, Herunder rekvireret undervisning og kursister med uoplyst henvisningskategori Alle Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase.

24 Af tabel 3.5 fremgår det, at kursister, der er omfattet af et integrationsprogram, og som modtager kontanthjælp (I1), var den kursistgruppe, der i gennemsnit modtog flest undervisningslektioner i I gennemsnit modtog denne gruppe over dobbelt så mange undervisningslektioner pr. bestået modul som selvforsøgende kursister (S). Kursister omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, modtog i gennemsnit 451 undervisningslektioner pr. bestået modulforløb i De selvforsørgende kursister modtog i gennemsnit 195 undervisningslektioner pr. bestået modulforløb. For alle henvisningskategorier gør det sig gældende, at der blev modtaget flest undervisningslektioner på Danskuddannelse 1 i forhold til Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet December 2012 KOLOFON Af Mette Kjærgaard Thomsen, Luise Jarl og Hassan Oueitti For Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 Punkt 4. Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 2015-016886 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering Sprogcenter Aalborgs Årsrapport 2014. kl.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Vores mission er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At skabe et motiverende og engagerende læringsmiljø At understøtte kursisternes deltagelse

Læs mere

Udbydere af danskuddannelse (8. januar 2013)

Udbydere af danskuddannelse (8. januar 2013) Udbydere af danskuddannelse (8. januar 2013) AOF Center Fyn Sprogskole Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post: info@aofcenterfyn.dk AOF Dronninglund Daghøjskole Leder:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Statsborgerskabsprøven afholdende institutioner (august 2015)

Statsborgerskabsprøven afholdende institutioner (august 2015) Statsborgerskabsprøven afholdende institutioner (august 2015) AOF Center Fyn Sprogcenter Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post: info@aofcenterfyn.dk AOF Nord Frederikshavn

Læs mere

Prøveafholdende udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) AOF Center Fyn Sprogcenter. AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter

Prøveafholdende udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) AOF Center Fyn Sprogcenter. AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter Prøveafholdende udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) Udbydere markeret med (SP) afholder Studieprøven. AOF Center Fyn Sprogcenter Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21

Læs mere

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. GÆLDENDE Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Nr. 9128 af 20. marts 2014 Undervisningsministeriet Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Forord Denne vejledning

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Status på flygtninge modtaget i September 2016

Status på flygtninge modtaget i September 2016 Status på flygtninge modtaget i 2016 September 2016 Status på modtagne flygtninge sep.2016 År Før 2014 Antal Ca. 45 flygtninge årligt 2014 103 flygtninge + 82 familiesammenførte (i alt 185) 2015 Kvote

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Udbydere af danskuddannelse

Udbydere af danskuddannelse NOTAT Dato: 12. september 2011 Kontor: Integrationskontoret Sagsbeh.: YKT Udbydere af danskuddannelse AOF Center Fyn Sprogskole Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post:

Læs mere

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Udlændinge bliver væk fra danskkurser 25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Bilag 2. Kursistantallet varierede over de enkelte måneder mellem 1.750 og 2.250.

Bilag 2. Kursistantallet varierede over de enkelte måneder mellem 1.750 og 2.250. Bilag 2 1. Aktuel status for Århus Kommunes Sprogcenters virksomhed I dag løses danskundervisningsopgaven af Århus Kommunes Sprogcenter. Det sker på grundlag af mål fastsat i Århus Kommunes integrationspolitik

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. LBK nr 772 af 10/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 154.90M.541 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1871 af

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

I Herning Kommune var der i december 2015 i alt (med modtagedato inden for de seneste 3 år) 159 familiesammenførte og 247 flygtninge.

I Herning Kommune var der i december 2015 i alt (med modtagedato inden for de seneste 3 år) 159 familiesammenførte og 247 flygtninge. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat Beskæftigelsesafdelingen Rådhuset, Torvet 74 Herning Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Flygtninge status for Herning Kommune marts 216 Kontaktperson:

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:3 21. april 2009. Overnatninger på campingpladser 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:3 21. april 2009. Overnatninger på campingpladser 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:3 21. april 2009 Overnatninger på campingpladser 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I året 2008 var der i alt 12,2 mio. overnatninger på campingpladser;

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1. Aftalen er indgået i henhold til 10, stk. 3 i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. mellem Viborg Kommune, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Udbydere af danskuddannelse (oktober 2015)

Udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) Udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) AOF Center Fyn Sprogskole, Nyborg Afd.leder: Kirsten Kristiansen Vinkelvej 15 D 5800 Nyborg Tlf.: 30 49 73 83 E-post: kk@aofcenterfyn.dk AOF Center Fyn Sprogskole,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Sagsnr.: Dok.nr.: Danskundervisningen i Mor/barn ordningen

Sagsnr.: Dok.nr.: Danskundervisningen i Mor/barn ordningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Integrationskontoret NOTAT Dato: 19-03-2007 Sagsnr.: 2007-13425 Dok.nr.: 2007-85075 Danskundervisningen i Mor/barn ordningen Historik 1/1 2000 blev der etableret

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Juni 2011 Indhold 1 Introduktion 5 1.1 Danskuddannelseslovens formål 5 1.2 Danskuddannelsesloven i samspil med integrationsloven 6 1.3 Retsgrundlag

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer

Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Notat Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (UIBM) har i november og december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Analyse af danskuddannelsesområdet i Københavns Kommune

Analyse af danskuddannelsesområdet i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Analyse af danskuddannelsesområdet i Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere