Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013"

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Årsrapport 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning Hovedresultater Metode 5 2 Forløbs- og kursistsammensætningen i Danskuddannelsesforløb på de forskellige danskuddannelser fordelt på udvalgte baggrundsfaktorer Kursister på de forskellige henvisningskategorier fordelt på udvalgte baggrundsfaktorer 12 3 Undervisningsaktiviteten i Undervisningslektioner Undervisningsaktiviteten fordelt på moduler og danskuddannelser 19 4 Afsluttende prøver i Udviklingen i perioden Bilag A: Danskuddannelsesloven målgruppe, tilbud og de afsluttende prøver 33 Bilag B: Henvisningskategorier på danskuddannelsesområdet 37 Bilag C: Bilagstabeller 40 Titel Årsrapport 2013 Udgiver Ankestyrelsen, september 2014 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside

3 Indledning Ankestyrelsen er ansvarlig for indsamlingen af aktivitetsdata fra alle udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ankestyrelsen udgiver på baggrund af de indsamlede data årligt en årsstatistik om aktiviteten på danskuddannelserne for voksne udlændinge. Nedenfor fremhæves de væsentligste tal for aktiviteten hos udbyderne af danskuddannelse for voksne udlændige i Hovedresultater Kapitel 2 indeholder tal for kursistsammensætningen på danskuddannelserne i Af kapitlet fremgår følgende resultater: kursister fulgte undervisningen på en af de tre danskuddannelser for voksne udlændinge i 2013 Af samtlige danskuddannelsesforløb var 8,6 pct. på Danskuddannelse 1, 44,5 pct. på Danskuddannelse 2 og 46,9 pct. på Danskuddannelse 3. Af de samlede danskuddannelsesforløb blev 58,6 pct. på Danskuddannelse 1, 51,7 pct. på Danskuddannelse 2 og 59,0 pct. på Danskuddannelse 3 fulgt af kvinder. Af de samlede danskuddannelsesforløb blev 24,3 pct. på Danskuddannelse 1, 42,5 pct. på Danskuddannelse 2 og 62,2 pct. på Danskuddannelse 3 fulgt af kursister under 30 år. Af de samlede danskuddannelsesforløb på Danskuddannelse 1 blev 54 pct. fulgt af I-kursister, det vil sige primært flygtninge og familiesammenførte omfattet af et integrationsprogram. På Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 blev mere en halvdelen af danskuddannelsesforløbene fulgt af S-kursister, det vil sige primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. Kapitel 3 giver en beskrivelse af undervisningsaktiviteten på danskuddannelserne i Af kapitlet fremgår følgende resultater: Der er i alt blevet tilbudt 10,5 millioner undervisningslektioner á 45 minutter i danskuddannelserne i Det er 2,6 pct. færre end året før. 85,5 pct. af de tilbudte undervisningslektioner i 2013 blev udbudt på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist var 317 på Danskuddannelse 1, 215 på Danskuddannelse 2 og 138 på Danskuddannelse 3. I-kursisterne modtog i gennemsnit flere undervisningslektioner end S-kursister.

4 Relativt mange modulforløb på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 blev påbegyndt på modul 1 og 2 end på de øvrige moduler. De påbegyndte modulforløb var mere jævnt fordelt på modulerne på Danskuddannelse 1. I gennemsnit blev kursister på Danskuddannelse 1 tilbudt flere undervisningslektioner både på de påbegyndte og de beståede moduler end kursister på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Kapitel 4 viser tal for de afsluttende prøver på danskuddannelserne i Af kapitlet fremgår følgende resultater: Der var tilsammen prøvetilmeldte til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven i Heraf var selvstuderende. Størstedelen af de prøvetilmeldte var tilmeldt Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 blandt de ikke-selvstuderende kursister. Blandt de selvstuderende kursister var lidt under halvdelen tilmeldt Prøve i Dansk 1. Blandt ikke-selvstuderende kursister var der i alt 96,0 pct., som bestod en afsluttende prøve i Der var 90,4 pct. af de selvstuderende, som bestod en afsluttende prøve i Kapitel 5 giver nogle hovedtal for udviklingen i kursistsammensætningen og undervisningsaktiviteten i perioden Følgende fremgår af kapitlet: Antallet af kursister er steget fra i 2004 til i 2013, svarende til en stigning på 38,1 pct. Antallet af danskuddannelsesforløb på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 er steget med henholdsvis og fra 2004 til I samme periode var der et fald i antallet af danskuddannelsesforløb på for Danskuddannelse 1. Det samlede antal undervisningslektioner er fra 2011 til 2013 faldet med ca lektioner. Men der ses en lille stigning i lektioner på Danskuddannelse 1, og det samlede fald i lektioner kan tilskrives et fald i lektioner på Danskuddannelse 3. Det bemærkes, at der er sket mindre ændringer i tallene i i forhold til Ankestyrelsens årsrapport for Bagerst i rapporten findes bilagene. Bilag A giver en introduktion til danskuddannelsesområdet. Bilag B beskriver henvisningskategorierne på danskuddannelsesområdet. De efterfølgende bilagstabeller i bilag C viser en række oplysninger om danskuddannelserne og de enkelte udbydere.

5 1.2 Metode I dette afsnit refereres til hele aktivitetsrapporten. Der er dog nogle af oplysningerne, der alene er relevante for et par af tabellerne. Aktivitetsrapporten er baseret på aktivitetsdata for 2013 i Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Aktivitetsrapporten beskriver kun de kursister og modulforløb, hvor der har været registreret skemalagte undervisningslektioner i Udbyderne af danskuddannelse for voksne udlændinge tilbyder undervisningslektioner af forskellig varighed, men langt de fleste udbydere tilbyder undervisning i lektioner a 45 minutters varighed. Derfor er antallet af lektioner opgjort i lektioner på 45 minutter. I aktivitetsrapporten anvendes betegnelsen danskuddannelsesforløb. Betegnelsen bruger vi for at skelne mellem antallet af kursister, der går på en danskuddannelse, og antallet af forløb på de enkelte danskuddannelser. Dvs. at hvis en kursist går på Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 i samme år, vil denne kursist have 2 danskuddannelsesforløb. Det betyder, at der i nogle tabeller er angivet danskuddannelsesforløb og i andre antallet af kursister. Summen af danskuddannelsesforløb er større end det samlede antal af kursister. Der er ligeledes enkelte kursister, der har modtaget undervisning hos mere end én udbyder af danskuddannelse. Det betyder, at det samlede antal af kursister er lavere end det samlede antal kursister fordelt på udbyderne. Danskuddannelse for voksne udlændinge er en meget fleksibel uddannelse. Dette indebærer blandt andet, at der løbende optages kursister på uddannelserne. Fleksibiliteten gør det nødvendigt at sammenligne kursister på antal registrerede timer, da det ikke kan forventes, at kursister på et bestemt modul og en bestemt danskuddannelse har modtaget samme undervisning. I en række kursisters tilfælde er der ikke angivet henvisningskategori. Der er ikke nogen forklaring på den manglende kategori, da alle kursister skal være henvist til danskuddannelse. For ikke at miste information om disse kursister er de kategoriseret som Øvrige. Det er dog svært at analysere og konkludere på baggrund af disse oplysninger, idet der ikke kan antages at være et fællestræk for kursister uden henvisningskategori. For en uddybende forklaring af henvisningskategorier henvises til bilag B. Der anvendes betegnelsen I-kursister om kursister, der er omfattet af et integrationsprogram. I- kursister er hovedsageligt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og andre end flygtninge, der har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år. Der skelnes i nogle tilfælde mellem I-kursister, der modtager ydelse, og I-kursister, der ikke modtager ydelse. S- kursister er kursister omfattet af et introduktionsforløb, eller som er henvist efter danskuddannelsesloven. S-kursister er ofte udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. A-kursister er kursister henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, her-

6 under både kursister, der modtager kontanthjælp eller dagpenge, og kursister, der ikke modtager en ydelse. Det skal bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller ikke summer til totallen. Der er én enkelt udbyder, der ikke indgår i aktivitetsrapporten. Af tekniske årsager har udbyderen ikke været i stand til at indberette data. Der er én enkelt udbyder, hvor indberetningerne er mangelfulde. De oplysninger, der forefindes vedrørende udbyderen, indgår dog i rapporten. Det gør, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed, hvilket dog ikke forventes at påvirke de samlede analyser.

7 2 Forløbs- og kursistsammensætningen i 2013 I dette afsnit præsenteres en række detaljerede statistikker for forløbs- og kursistsammensætningen på danskuddannelserne i Tabel 2.1 viser, at kursister har fået tilbudt undervisningslektioner i løbet af Sammenholdt med 2012 er kursistantallet faldet med 695 kursister. Kapitel 5 viser udviklingen fra 2004 til Tabel 2.1 Danskuddannelsesforløb fordelt på danskuddannelse samt samtlige kursister, Antal og pct. Antal Procent Danskuddannelse ,6 % Danskuddannelse ,5 % Danskuddannelse ,9 % Danskuddannelsesforløb i alt % Samtlige kursister % Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Enkelte kursister har modtaget danskundervisning på mere end én danskuddannelse. Et sådant skift i danskuddannelse kan være begrundet i mange forhold, for eksempel en revurdering af kursistens forudsætninger for indplaceringen på den enkelte danskuddannelse. Som følge heraf er antallet af danskuddannelsesforløb større end antallet af kursister. De danskuddannelsesforløb på de tre danskuddannelser fordeler sig med 8,6 pct. på Danskuddannelse 1, 44,5 pct. på Danskuddannelse 2 og 46,9 pct. på Danskuddannelse 3. Denne fordeling er næsten identisk med året før. Afsnit 2.1 giver et indblik i, hvordan uddannelsesforløbene fordeler sig på udvalgte baggrundsfaktorer såsom køn, alder, nationalitet og henvisningskategori på hver af danskuddannelserne i Dernæst belyses det i afsnit 2.2, hvordan kursisterne opdelt efter henvisningskategorier fordeler sig på baggrundsfaktorer såsom køn, alder og nationalitet i 2013.

8 2.1 Danskuddannelsesforløb på de forskellige danskuddannelser fordelt på udvalgte baggrundsfaktorer I tabel 2.2 ses danskuddannelsesforløbene fordelt på køn for hver af danskuddannelserne i Tabel 2.2 Danskuddannelsesforløb fordelt på køn og danskuddannelse samt samtlige kursister fordelt på køn, Antal og pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Samtlige kursister Kvinder 58,6 % 51,7 % 59,0 % 55,8 % Mænd 41,4 % 48,3 % 41,0 % 44,2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 2.2 fremgår det, at der var flest kvinder, der fulgte undervisningen på danskuddannelserne i Det gælder for alle danskuddannelserne, især Danskuddannelse 1 og 3. Tabel 2.3 viser danskuddannelsesforløb fordelt på alderskategori og danskuddannelse i 2013.

9 Tabel 2.3 Danskuddannelsesforløb fordelt på alderskategori og danskuddannelse samt samtlige kursister fordelt på alderskategori, Antal og pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Samtlige kursister Under 30 år 24,3 % 42,5 % 62,2 % 50,6 % år 34,5 % 38,3 % 29,8 % 33,7 % år 25,5 % 14,0 % 6,2 % 11,2 % år 12,7 % 4,6 % 1,5 % 3,8 % 60 år eller derover 3,0 % 0,7 % 0,2 % 0,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabellen fremgår det, at aldersfordelingen blandt kursisterne varierer på tværs af danskuddannelserne i På Danskuddannelse 1 var der relativt færre danskuddannelsesforløb med kursister under 30 år sammenholdt med Danskuddannelse 2 og 3, idet 24,3 pct. af danskuddannelsesforløbene på Danskuddannelse 1 bestod af kursister under 30 år mod 42,5 pct. på Danskuddannelse 2 og 62,2 pct. på Danskuddannelse 3. Derudover var der på Danskuddannelse 1 relativt flere danskuddannelsesforløb med kursister, som var 40 år eller derover sammenholdt med de to øvrige danskuddannelser. Således var der 41,2 pct. af danskuddannelsesforløbene på Danskuddannelse 1, hvor kursisterne var over 40 år mod 19,3 pct. på Danskuddannelse 2 og 7,9 pct. på Danskuddannelse 3. I tabel 2.4 er danskuddannelsesforløbene fordelt på nationalitet på hver danskuddannelse i Det fremgår således af tabel 2.4, at uddannelsesforløbene på Danskuddannelse 1 i 2013 hovedsageligt bestod af kursister fra ikke-vestlige lande. På Danskuddannelse 2 bestod mere end hvert femte danskuddannelsesforløb af kursister med oprindelse i Polen og Rumænien. Endelig fremgår det af tabel 2.4, at kursister med oprindelse i Tyskland, Rumænien og Polen var de tre største nationalitetsgrupper på Danskuddannelse 3 i 2013.

10 Tabel 2.4 Danskuddannelsesforløb fordelt på de ti største nationaliteter og danskuddannelse samt samtlige kursister fordelt på de ti største nationaliteter, Antal og pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Samtlige kursister Top ti 1 Syrien Polen Tyskland Polen (16,9 %) (13,9 %) (7,8 %) (9,3 %) 2 Afghanistan Rumænien Rumænien Rumænien (11,1 %) (7,5 %) (7,3 %) (6,8 %) 3 Thailand Phillippinerne Polen Tyskland (7,6 %) (5,9 %) (6,5 %) (4,3 %) 4 Tyrkiet Pakistan Spanien Litauen (7,6 %) (4,1 %) (4,4 %) (3,8 %) 5 Somalia Ukraine Litauen Phillippinerne (7,2 %) (4,1 %) (4,3 %) (3,6 %) 6 Pakistan Litauen Kina Syrien (5,6 %) (3,9 %) (3,8 %) (3,5 %) 7 Iran Syrien Bulgarien Kina (4,8 %) (3,9 %) (3,3 %) (3,5 %) 8 Irak Tyrkiet Italien Pakistan (4,1 %) (3,5 %) (3,1 %) (3,2 %) 9 Kina Thailand Ungarn Bulgarien (3,1 %) (3,3 %) (3,0 %) (3,1 %) 10 Myanmar Bulgarien Storbritannien Ukraine (2,7 %) (3,3 %) (3,0 %) (2,9 %) Øvrige 29,3 % 46,6 % 53,5 % 56,0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase.

11 Kursisterne kan blive henvist til danskuddannelse for voksne udlændinge efter en række forskellige henvisningskategorier (se bilag B). Tabel 2.5 viser danskuddannelsesforløbene fordelt på henvisningskategorier på hver danskuddannelse i Tabel 2.5 Danskuddannelsesforløb fordelt på henvisningskategori og danskuddannelse samt samtlige kursister fordelt på henvisningskategori, Antal og pct. Danskuddannelse Danskuddannelse Danskuddannelse Samtlige kursister I1-kursister, 39,8 % 11,5 % 2,1 % 9,7 % Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som modtager kontanthjælp I2-kursister, 14,2 % 12,6 % 7,2 % 10,4 % Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som ikke modtager kontanthjælp S-kursister, 16,6 % 59,0 % 81,7 % 68,0 % Primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende A-kursister, 23,1 % 10,8 % 3,9 % 8,9 % Kursister henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Øvrige, 6,3 % 6,1 % 5,1 % 3,1 % Herunder rekvireret undervisning og kursister med uoplyst henvisningskategori I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Ud fra fordelingen på henvisningskategorier på hver af danskuddannelserne i tabel 2.5 ses det blandt andet, at 54,0 pct. af danskuddannelsesforløbene på Danskuddannelse 1 i 2013 bestod af kursister omfattet af et integrationsprogram mod 24,1 pct. på Danskuddannelse 2 og 9,3 pct. på Danskuddannelse 3. Desuden viser tallene, at mere end halv-

12 delen af uddannelsesforløbene på Danskuddannelse 2 og 3 i 2013 bestod af kursister, som primært var udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. 2.2 Kursister på de forskellige henvisningskategorier fordelt på udvalgte baggrundsfaktorer I dette afsnit beskrives, hvordan kursisterne på de fire henvisningskategorier fordeler sig på udvalgte baggrundsfaktorer såsom køn, alder og nationalitet. Tabel 2.6 Kursister fordelt på køn og henvisningskategori, Antal og pct. I1-kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige I alt Kvinder 40,5 % 72,9 % 54,7 % 61,7 % 54,1 % 55,8 % Mænd 59,5 % 27,1 % 45,3 % 38,3 % 45,9 % 44,2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Procentfordeling 9,7 % 10,4 % 68,0 % 8,9 % 3,1 % 100 % Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 2.6 fremgår det, at der blandt kursister omfattet af et integrationsprogram, som modtager kontanthjælp (l1), var en overvægt af mænd i 2013, idet 59,5 pct. af denne kursistgruppe bestod af mænd. Blandt kursister, omfattet af et integrationsprogram, som ikke modtager kontanthjælp (l2), var der derimod en klar overvægt af kvinder i 2013, idet godt 73 pct. af kursisterne var kvinder. Endelig viser tallene i tabel 2.6, at lidt over halvdelen af S-kursisterne (primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende) i 2013 var kvinder. Tabel 2.7 viser kursisterne fordelt på alderskategori for hver af de fire henvisningskategorier.

13 Tabel 2.7 Kursister fordelt på alderskategori og henvisningskategori, Antal og pct. I1-kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige I alt Under 30 år 42,8 % 31,7 % 57,1 % 31,5 % 48,4 % 50,6 % år 37,0 % 47,1 % 31,5 % 32,5 % 31,7 % 33,7 % år 14,5 % 16,2 % 8,4 % 22,7 % 12,8 % 11,2 % år 4,3 % 4,2 % 2,5 % 11,8 % 6,2 % 3,8 % 60 år eller derover 1,4 % 0,8 % 0,4 % 1,5 % 1,0 % 0,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 2.7 fremgår det, at der var relativt flere kursister under 30 år blandt S-kursister i 2013 end blandt de andre kursistgrupper. Den største andel af kursisterne er under 40 år, hvilket gælder for alle kursister uanset henvisningskategori. Tabel 2.8 viser kursisterne fordelt på de ti største nationaliteter for hver af de fire henvisningskategorier.

14 Tabel 2.8 Kursister fordelt på de ti største nationaliteter og henvisningskategori, Antal og pct. Top ti I1-kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige I alt 1 Syrien Thailand Polen Polen Polen Polen (29,0 %) (15,6 %) (11,5 %) (14,1 %) (10,9 %) (9,4 %) 2 Iran Phillippinerne Rumænien Tyrkiet Ukraine Rumænien (15,5 %) (9,9 %) (9,0 %) (8,0 %) (7,1 %) (6,9 %) 3 Afghanistan Tyrkiet Tyskland Rumænien Tyskland Tyskland (15,2 %) (7,2 %) (6,1 %) (6,4 %) (5,1 %) (4,4 %) 4 Somalia Kina Litauen Danmark Syrien Litauen (7,1 %) (4,7 %) (4,9 %) (4,8 %) (5,1 %) (3,8 %) 5 Rusland USA Kina Pakistan Afghanistan Phillippinerne (4,1 %) (3,4 %) (3,9 %) (4,7 %) (4,9 %) (3,6 %) 6 Myanmar Pakistan Bulgarien Irak Rumænien Kina (3,3 %) (3,3 %) (3,9 %) (4,6 %) (4,5 %) (3,4 %) 7 Bhutan Vietnam Spanien Bulgarien Litauen Syrien (3,0 %) (3,2 %) (3,5 %) (4,3 %) (3,9 %) (3,4 %) 8 Irak Ukraine Phillippinerne Litauen Kina Pakistan (2,0 %) (3,0 %) (3,5 %) (3,9 %) (3,8 %) (3,1 %) 9 Congo Brasilien Pakistan Somalia Thailand Bulgarien (1,8 %) (2,6 %) (3,4 %) (3,4 %) (3,2 %) (3,1 %) 10 Colombia Afghanistan Ukraine Afghanistan Phillippinerne Ukraine (1,8 %) (2,5 %) (3,4 %) (3,1 %) (2,9 %) (2,9 %) Øvrige 17,2 % 44,6 % 46,9 % 42,7 % 48,4 % 55,9 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 2.8 fremgår det, at der er stor forskel på, hvilke nationaliteter der er de største blandt de fire henvisningskategorier. Blandt kursisterne omfattet af et integrationsprogram (I1 og I2) var en stor del af kursisterne i 2013 fra ikke-vestlige lande. Syrien og

15 Thailand var oprindelsesland for henholdsvis 29,0 pct. af kursisterne omfattet af et integrationsprogram, som modtager kontanthjælp, og 15,6 pct. af kursisterne omfattet af et integrationsprogram, som ikke modtager kontanthjælp. Blandt S-kursisterne var en stor andel i 2013 fra EU-lande såsom Polen, Rumænien, Tyskland og Litauen. Disse fire nationalitetsgrupper udgjorde tilsammen 31,5 pct. af S- kursisterne i 2013 svarende nogenlunde til fordelingen det foregående år. En stor andel af A-kursisterne (dagpengemodtagere) var i 2013 fra Polen og Tyrkiet.

16 3 Undervisningsaktiviteten i 2013 I dette kapitel beskrives undervisningsaktiviteten i 2013 opgjort på undervisningslektioner og moduler. I afsnit 3.1 belyses undervisningsaktiviteten opgjort på antal skemalagte undervisningslektioner i 2013, mens afsnit 3.2 beskriver undervisningsaktiviteten fordelt på moduler og danskuddannelser i I nogle tilfælde foretages der en sammenligning til tal for Der henvises desuden til kapitel 5, som viser en række hovedtal for udviklingen fra 2004 til Undervisningslektioner I dette afsnit beskrives undervisningsaktiviteten opgjort på undervisningslektioner i I tabel 3.1 ses summen af tilbudte undervisningslektioner på hver af de tre danskuddannelser i Tabel 3.1 Summen af tilbudte undervisningslektioner på hver danskuddannelse, Antal og pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 I alt Antal Procent 14,5 % 51,0 % 34,5 % 100 % Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 3.1 fremgår det, at der i 2013 blev tilbudt undervisningslektioner á 45 minutter. Det er ca færre lektioner end i I 2013 fordelte lektionerne sig med 14,5 pct. på Danskuddannelse 1, 51,0 pct. på Danskuddannelse 2 og 34,5 pct. på Danskuddannelse 3. Tabel 3.2 viser summen af tilbudte undervisningslektioner for hver henvisningskategori.

17 Tabel 3.2 Summen af tilbudte undervisningslektioner for hver henvisningskategori, Antal og pct. I1-kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige I alt Antal Procent 20,3 % 14,6 % 50,2 % 12,0 % 2,9 % 100 % Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 3.2 fremgår det, at godt halvdelen af de tilbudte undervisningslektioner blev givet til S-kursister. I tabel 3.3 ses det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist opgjort på henvisningskategori og danskuddannelse i Det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist var 317 på Danskuddannelse 1, 215 på Danskuddannelse 2 og 138 på Danskuddannelse 3.

18 Tabel 3.3 Det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist fordelt på henvisningskategori og danskuddannelse, Antal. Danskuddannelse Danskuddannelse Danskuddannelse Gennem snit I1-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som modtager kontanthjælp I2-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som ikke modtager kontanthjælp S-kursister, Primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende A-kursister, Kursister henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Øvrige, Herunder rekvireret undervisning og kursister med uoplyst henvisningskategori Alle (gennemsnit) Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 3.3 fremgår det, at kursister, der er omfattet af et integrationsprogram, og som modtager kontanthjælp (I1), i gennemsnit fik tilbudt 380 undervisningslektioner i Disse kursister var dermed den kursistgruppe, der modtog flest lektioner i 2013, efterfulgt af kursister omfattet af integrationsprogram, som ikke modtager ydelse (I2), der i gennemsnit modtog 257 undervisningslektioner. S-kursister, som primært omfatter udenlandske arbejdstagere og internationale studerende, modtog derimod betydelig færre lektioner med i gennemsnit 140 undervisningslektioner.

19 3.2 Undervisningsaktiviteten fordelt på moduler og danskuddannelser Der fokuseres i dette afsnit på undervisningsaktiviteten opgjort på moduler, som er påbegyndt i Hver danskuddannelse er opdelt på seks moduler, for beskrivelse se bilag A. For at rykke til det næste modul skal kursisten bestå en modultest. De afsluttende moduler afsluttes dog med en afsluttende prøve frem for en modultest. I 2013 er der påbegyndt modulforløb. Af disse blev bestået inden udgangen af Figur 3.1 viser antallet af påbegyndte modulforløb opgjort på moduler og danskuddannelser i Det skal fremhæves, at opgørelsen indeholder modulforløb, der er påbegyndt i 2013, og hvor der er modtaget undervisning i 2013, uanset om modulforløbet er blevet bestået i Samme kursist kan tælle med under mere end én kombination af modul og danskuddannelse, hvis vedkommende har modtaget undervisning på eksempelvis to forskellige modulforløb i 2013.

20 Figur 3.1 Påbegyndte modulforløb fordelt på modul og danskuddannelse, Antal Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. De kursister påbegyndte tilsammen undervisning på modulforløb, svarende til i gennemsnit 1,5 påbegyndt modulforløb pr. kursist i På Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 blev der påbegyndt i alt henholdsvis og modulforløb i 2013, mens tallet var påbegyndte modulforløb på Danskuddannelse 1. De påbegyndte modulforløb er mere jævnt fordelt på Danskuddannelse 1, hvorimod der er flere påbegyndte modulforløb på modul 1 og 2 end på de øvrige moduler på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Figur 3.2 viser antallet af beståede modulforløb opgjort på moduler og danskuddannelser. Som i figur 3.1 kan den samme kursist tælle med flere gange. I figuren er kun med taget beståede modulforløb, som er påbegyndt i 2013.

21 Figur 3.2 Beståede modulforløb fordelt på modul og danskuddannelse, Antal Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af figur 3.2 fremgår det, at der på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 i alt blev bestået henholdsvis og modulforløb i 2013, mens tallet var beståede modulforløb på Danskuddannelse 1. Der ses af figuren, at relativt mange modulforløb på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 er bestået på første modul end de øvrige i Omvendt er de beståede modulforløb mere jævnt fordelt på Danskuddannelse 1. I forlængelse af figur 3.1 og 3.2 ses det i tabel 3.4, hvor mange undervisningslektioner kursisterne i gennemsnit har modtaget på hvert påbegyndt og bestået modul på hver danskuddannelse. Opgørelsen er baseret på de påbegyndte modulforløb og de beståede modulforløb, hvor der har været undervisning i Der er løbende optag på danskuddannelserne, og de anvendte modulforløb er således påbegyndt løbende gennem De beståede modulforløb dækker over modulforløb, som er påbegyndt og afsluttet i 2013.

22 Tabel 3.4 Det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist fordelt på modul og danskuddannelse, Antal. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Gennemsnit Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Modul Modul Modul Modul Modul Modul I alt Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Af tabel 3.4 fremgår det, at hver kursist i gennemsnit fik tilbudt 110 undervisningslektioner pr. påbegyndt modul i Det fremgår ligeledes, at beståede modulforløb i 2013 i gennemsnit havde en varighed på 127 undervisningslektioner. Derudover ses det af tabellen, at kursister, som modtog undervisning på Danskuddannelse 1, i gennemsnit modtog flere undervisningslektioner både på påbegyndte og beståede moduler end på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Tabel 3.5 viser det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist opgjort på henvisningskategori.

23 Tabel 3.5 Det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist fordelt på henvisningskategori og danskuddannelse, Antal. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Gennemsnit Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået I1-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som modtager kontanthjælp I2-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som ikke modtager kontanthjælp S-kursister, Primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende A-kursister, Kursister henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Øvrige, Herunder rekvireret undervisning og kursister med uoplyst henvisningskategori Alle Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase.

24 Af tabel 3.5 fremgår det, at kursister, der er omfattet af et integrationsprogram, og som modtager kontanthjælp (I1), var den kursistgruppe, der i gennemsnit modtog flest undervisningslektioner i I gennemsnit modtog denne gruppe over dobbelt så mange undervisningslektioner pr. bestået modul som selvforsøgende kursister (S). Kursister omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, modtog i gennemsnit 451 undervisningslektioner pr. bestået modulforløb i De selvforsørgende kursister modtog i gennemsnit 195 undervisningslektioner pr. bestået modulforløb. For alle henvisningskategorier gør det sig gældende, at der blev modtaget flest undervisningslektioner på Danskuddannelse 1 i forhold til Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Udbydere af danskuddannelse (8. januar 2013)

Udbydere af danskuddannelse (8. januar 2013) Udbydere af danskuddannelse (8. januar 2013) AOF Center Fyn Sprogskole Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post: info@aofcenterfyn.dk AOF Dronninglund Daghøjskole Leder:

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. GÆLDENDE Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Nr. 9128 af 20. marts 2014 Undervisningsministeriet Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Forord Denne vejledning

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1. Aftalen er indgået i henhold til 10, stk. 3 i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. mellem Viborg Kommune, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Juni 2011 Indhold 1 Introduktion 5 1.1 Danskuddannelseslovens formål 5 1.2 Danskuddannelsesloven i samspil med integrationsloven 6 1.3 Retsgrundlag

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. - beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger

Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. - beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger Notat Vedrørende: Skrevet af: Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. - beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere UNI-C: Jesper Lund/Lars Strange/Henrik Rosendahl-Kaa

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppe om danskuddannelse for voksne udlændinge

Rapport fra arbejdsgruppe om danskuddannelse for voksne udlændinge Rapport fra arbejdsgruppe om danskuddannelse for voksne udlændinge juni 2009 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Sprogcenter Nordsjælland Beretning 2014

Sprogcenter Nordsjælland Beretning 2014 Sprogcenter Nordsjælland Beretning 2014 1 Indholdsfortegnelse: Side SPROGCENTER NORDSJÆLLAND Lovgrundlag 2 Sprogcenterråd 3 SPROGCENTER NORDSJÆLLANDS ARBEJDSOPGAVER Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. information til vejledere og integrationsmedarbejdere Uddannelse for voksne R. U. E Indhold information til vejledere og integrationsmedarbejdere Ophavsret:

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lovtidende A Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. I medfør af 2, stk. 7, 2 a, stk. 5, 2 c, stk. 4, 3, stk. 9, 5, stk. 4, 2. pkt., 6, stk. 6, 9, stk. 4, 10, stk. 5, 11, stk. 3,

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Af Malene Rode Larsen Tabel 1 Totalliste over eksamensresultater 2010, STX* Institution Eks.res., gns. (7 tr.) 2 dec. Aurehøj

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere