Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Transkript

1 Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes ved. Et middel til at sikre og videreudvikle arbejdsglæden, anerkendelsen og fagligheden er, at vi arbejder aktivt med konstruktiv afstemning. Ledelsen for KVU/MVU & Udviklings og Kvalitetsfunktionen

2 Indhold Indledning Principper for kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Deltagelse i netværk og samarbejder Principper vedr. ressourceregnskab Det formelle grundlag Definition på kvalitet Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet Året gang i korte træk Årshjul for udvikling Niveauer i kvalitetsarbejdet Inddragelse af eksterne interessenter Inddragelse af interne interessenter Praktik Internationale aktiviteter Tilegnelse og brug af ny relevant viden Høj gennemførelse/lavt frafald Opfølgning på kvalitetsarbejdet Opfølgning Intern evaluering Metaevaluering af kvalitetsarbejdet

3 Indledning Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Dette trekløver af værdier gælder blandt medarbejderne, men også i relationen til vores studerende. Hvert eneste delelement i vores daglige arbejde, skal foruden at leve op til de formelle krav, lede frem mod og/eller være udtryk for arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed. Som et middel til at understøtte værdisættet, har vi valgt at arbejde med konstruktiv afstemning. Afstemthed i forhold til formelle krav og regler og i forhold til interne målsætninger, kollegiale aftaler og relationer. En underliggende del af dette afstemningsarbejde er, at vi definerer hvad vi mener, er god kvalitet og hvordan vi konkret opnår denne kvalitet. Dette notat og den tilhørende bilagssamling beskriver hvordan vi målrettet arbejder på at sikre og udvikle en sådan afstemthed. Det beskriver med andre ord vores såkaldte kvalitetsarbejde. Notatet og bilagssamlingen fungerer som en fælles platform for ledelsen og medarbejderne, og er således et vigtigt element i forankringen af kvalitetsarbejdet i afdelingen. Eksempler på konstruktiv afstemning Underviserne afstemmer deres opfattelser af uddannelsernes faglige og pædagogiske profil forud for semesterstart, med henblik på at strukturere undervisningen bedst muligt. I denne afstemning definerer lærerne direkte eller indirekte hvilke kvalitative og kvantitative egenskaber de forskellige undervisningsforløb, studiemiljøet osv. ideelt set skal have. Med udgangspunkt i en fastlagt plan et årshjul har vi struktureret fælles drøftelser og mødevirksomheden på afdelingen. Herved sikrer vi at vi får drøftet bestemte emner og at drøftelserne ligger på det bedste tidspunkt i forhold til skoleåret mv. Struktureringen bidrager til en tydelig, effektiv og afstemt arbejdsfordeling og ditto arbejdsgange. Dispositionen for notatet er inspireret af kriterierne for akkreditering og det notat om systematisk kvalitetsarbejde, som Undervisningsministeriet (UVM) og Danmarks Evalueringsinstitut udsendte (EVA) ultimo Det er ledelsen for KVU/MVU og Udviklings- og Kvalitetsfunktionen der i fællesskab har udarbejdet notatet. Oktober

4 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med kvalitetsarbejdet er: at sikre og videreudvikle kvaliteten af den undervisning og det lærings- og studiemiljø vi tilbyder vores studerende at sikre og videreudvikle kvaliteten af afdelingen som en professionel organisation og arbejdsplads. Som led i et større udviklingsarbejde på afdelingen arbejder vi med konstruktiv afstemthed (constructive alignment). Formålet med at bruge (tankegangen bag) det begreb i relation til kvalitetsarbejde er, at det: konkretiserer en central egenskab ved god, relevant undervisning, konstruktivt samarbejde, effektive arbejdsgange osv. er en væsentlig forudsætning for vores trekløver af værdi: arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed. 1.2 Deltagelse i netværk og samarbejder Ledelse, undervisere og administrativt personale deltager i relevante netværk og samarbejder i et passende omfang. Formålet med sådant engagement er: at drøfte styrker, svagheder ved forskellige indsatser med eksterne parter eller kolleger at indhente ny faglig eller pædagogisk viden med relevans for vores uddannelser og/eller afdeling at bidrage til udvikling af ny faglig eller pædagogisk viden med relevans for vores uddannelser og/eller afdeling at sikre at afdelingen forbliver en vidende, udviklingsorienteret og attraktiv organisation og arbejdsplads. 1.3 Principper vedr. ressourceregnskab I forbindelse med ressourceregnskabet skal vi hhv. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) hvert år opgøre og præsentere vores resultater. Det skal gøres inden for følgende fire uddannelsespolitiske målsætninger: høj faglig kvalitet i uddannelserne uddannelse til flere udviklingsorienterede institutioner effektiv institutionsdrift. Ifølge UVM har ressourceregnskabet til formål at belyse vores prioriteringer, kvalitet og resultater gennem en række fastlagte indikatorer. EASJ og RHS øverste ledelse vil i løbet af efteråret 2010 fastlægge principper for opfølgningen på ressourceregnskabet, hvorefter de bliver indarbejdet i vores kvalitetsarbejde. 4

5 1.4 Det formelle grundlag Kvalitetsarbejdet skal naturligvis tilrettelægges inden for det formelle grundlag i form af love og bekendtgørelser. Det formelle grundlag fremgår af bilag 1. Kvalitetsarbejdet skal relatere til RHS overordnede kvalitetskoncept. Derudover skal kvalitetsarbejdet vedr. akademiuddannelserne relatere til EASJ s kvalitetskoncept ligesom kvalitetsarbejdet vedr. professionsbacheloruddannelserne skal relatere til University College Sjællands ditto. 1.5 Definition på kvalitet Hvad der er god kvalitet afhænger af øjet der ser. De studerende, underviserne, ledelsen osv. har typisk forskellige syn på hvad der er tegn på god kvalitet (se nedenstående figur). Aftagerne - dimittenderne er selvkørende og har de rette faglige/personlige kompetencer EASJ - uddannelserne kan akkrediteres positivt - campusserne er i stand til at opnå nye udbud Ledelsen - effektiv udnyttelse af faciliteter, lærerkræfter osv. - høj gennemførelse/lavt frafald De studerende - god undervisning - rart læringsmiljø - dygtige lærere - adgang til itudstyr, nettet osv. Forståelser af tegn på god kvalitet Underviserne - gode evalueringer på egne hold - højt eksamensgennemsnit på egne hold Administration - rettidig opgaveløsning - minimum af fejl i fx indberetninger Studievejledning - høj gennemførelse/lavt frafald - seriøs og kvalificeret vejledning Figur 1. Forståelser af tegn på god kvalitet I bestræbelserne på at opnå fælles mål og samtidig eliminere eventuelt modsatrettede forventninger, arbejder vi som tidligere nævnt aktivt med at afstemme aftaler, undervisningsforløb, arbejds- 5

6 gange osv. med hinanden. En underliggende del af dette arbejde er, at vi definerer hvad vi mener, er god kvalitet i det givne tilfælde og hvordan vi konkret opnår det. 6

7 2. Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet 2.1 Året gang i korte træk De overordnede rammer for kvalitetsarbejdet ligger relativt fast. Nedenstående figur viser tilrettelæggelsen af det for skoleåret Vi stræber efter at følge logikken i kvalitetscirklen, hvor man først anlægger en strategi og formulerer mål, hvorefter man gennemfører indsatser osv. og evaluerer dem, for til slut at følge op og lave handleplan med ændringsbehov, løsningsforslag og konkrete aktiviteter. Det gælder for den overordnede afdelingsstrategi såvel som i forbindelse med konkrete aktiviteter. Juni Eksamen. Intern evaluering af skoleår. Analyse af survey. Aug.-sep. Overvejelser om læringsaktiviteter. Pædagogiske dage. Tilretning af TUspg.skema. Marts-april Overvejelser om praksisnærhed. Gennemføre survey. SUS. Analysere RR Okt. Gennemføre TU hhv. survey. SUS. Indrapportere data til RR (fra 2011) Jan. Implement.plan Overvejelser om faglighed. Eksamen. Nov.-dec. Overvejelser om studiemiljø. Analyse af TU/survey. Evaluering af hp/ lave ny. Eksamen. Figur 2. Årets gang i korte træk 7

8 2.2 Årshjul for udvikling I forbindelse med et internt udviklingsarbejde i 2007, udarbejdede afdelingen et årshjul for udvikling (jf. bilag 2). Dette årshjul er en fastlagt plan, som struktureret fælles drøftelser og mødevirksomheden på afdelingen. Formålet med at have et sådan årshjul er at vi sikrer: at vi får drøftet bestemte emner at drøftelserne ligger på det bedste tidspunkt i forhold til skoleåret gang. Struktureringen bidrager desuden til en tydelig, effektiv og afstemt arbejdsfordeling og ditto arbejdsgange. Årshjulet omfatter fire emner et for hvert kvartal: læringsaktiviteter, Studiemiljø, Faglighed og praksisnærhed. Nedenstående figur gengiver årshjulet. For en uddybning henvises til bilag 2. Det praktiske niveau Praksisnærhed Visioner og planer Læringsaktiviteter Værdier: Arbejdsglæde Anerkendelse Faglighed Faglighed Studiemiljø I hvert kvartal arrangeres et eller flere møder og/eller pædagogisk dag, hvor udvalgte emner danner rammen om fælles, kritiske drøftelser, evalueringer osv. I de tilfælde hvor vi finder behov for ændringer af de procedurer, arbejdsgang osv. der er genstand for diskussionerne, iværksættes en opfølgningsplan bestående af løsningsforslag, nye kvalitetskrav, konkrete handlinger mv. 2.3 Niveauer i kvalitetsarbejdet Kvaliteten sikres på forskellige niveauer og via forskellige aktiviteter: ledelsesmøder og -strategier 8

9 pædagogiske dage lærermøder lærerteam-møder kontaktlærer-ordning implementeringsplaner administrationsmøder og procedurer Se bilag 3 for yderligere beskrivelse. 2.4 Inddragelse af eksterne interessenter Vi er i dialog med eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet på flere niveauer. Det drejer det sig om dialog med: brancheforeninger og videregående uddannelser praktiksteder lokale virksomheder dimittender. Se bilag 4 for yderligere beskrivelse. 2.5 Inddragelse af interne interessenter De interne interessenter, det vil sige de studerende såvel som medarbejderne er væsentlige spillere i kvalitetsarbejdet. Det sker på følgende fem niveauer: afdelingsniveau i form af trivselsundersøgelser for danske såvel som udenlandske studerende afdelingsniveau i form af survey for udenlandske studerende holdniveau i form af semesterevalueringer fagniveau i form af fagevalueringer individniveau i form af udviklingssamtaler med medarbejderne individniveau i form af en samtaler med den enkelte studerende. Se bilag 5 for yderligere beskrivelse. Vi vurderer kvaliteten af niveauernes form, placering og indhold en gang om året ved en metaevaluering, som finder sted i første kvartal (jf. årshjulet for udvikling i bilag 2). 2.6 Praktik Praktik er blevet et obligatorisk element på akademiuddannelserne. Det er koordinatorerne for disse uddannelser, der sammen med praktikvejlederen, har ansvaret for den forudgående information om og gennemførelsen og kvalitetssikringen af praktikken. Der findes manualer målrettet de studerende hhv. praktikstedet, der fortæller om krav, forventninger, gennemførslen og evalueringen af praktikforløbet. De opdateres løbende efter behov. Der stilles nogle krav til et praktiksted, der skal sikre at vores studerende kommer i praktik på steder der kan yde en vis kvalitet i opholdet, herunder først og fremmes relevant og høj faglighed. Se bilag 6 for yderligere beskrivelse. 9

10 2.7 Internationale aktiviteter De internationale aktiviteter består af praktik og studieophold i udlandet hhv. studieophold på RHS. Praktik og studieophold i udlandet handler om at danske studerende rejser på studieophold eller tager i praktik i udlandet. Vi har klare procedurer for kvalitetssikring af praktik- og studieophold i udlandet, herunder krav om til praktik- og studiestedet, afsluttende evaluering osv. Studieophold på RHS handler om at udenlandske studerende studerer hos os. De udenlandske studerende er omfattet af det almindelige daglige kvalitetsarbejde, herunder evalueringer, brugen af studievejledningen osv. Vi har imidlertid to indsatser målrettet specifikt de internationale studerende: vi gennemfører en elektronisk survey om deres forventninger, opfattelse af opholdet, skolens indsats og frem for alt agenterne. Se bilag 7 for yderligere beskrivelse. 2.8 Tilegnelse og brug af ny relevant viden Som en del af den daglige pædagogiske ledelse, tager ledelsen ansvar for, at der foreligger en overordnet strategi for tilegnelse og brug af viden fra forskningsfelter og beskæftigelsesområder på afdelingsniveau og at den følges. Strategien relaterer til ledelsens strategi for / overvejelser om kompetenceudvikling af lærerne som enkeltpersoner og lærerkollegiet som helhed. Strategien er skriftlig dokumenteret og tilgængelig for medarbejderne på intranettet. Studielederen har i samarbejde med de tre koordinatorer har ansvar for, at der foreligger en handleplan som udmønter strategien for tilegnelse og brug af ny relevant viden fra forskningsfelter og beskæftigelsesområder på uddannelsesniveau. Denne handleplan indeholder konkrete mål og aktiviteter. Handleplanen er skriftlig dokumenteret og tilgængelig for medarbejderne på intranettet. Handleplanen følger en fastlagt disposition (jf. bilag 8), og inkluderer eventuelle indsatsområder udpeget af ledelsen. En gang årligt evaluerer studielederen i samarbejde med lærergrupperne, i hvilken udstrækning målene er nået, om handleplanen var tilpas ambitiøs og hvordan handleplanen for det kommende år, bør se ud. 10

11 Høj gennemførelse/lavt frafald I bestræbelserne på at flest mulige studerende gennemfører uddannelserne (læs: at vi minimerer frafald) bør vi bør vi tage nogle initiativer. I øjeblikket har vi følgende indsatser: Information før studiestart Informationsmøde ved studiestart Introduktionsaktiviteter Kollektiv gennemførelsesvejledning Individuel gennemførelsesvejledning Samtale med den enkelte studerende (SUS). Se bilag 9 for yderligere beskrivelse. Studievejledningen har ansvar for at indsamle viden om årsager til frafald i det omfang det er muligt. Da det administrative system kun registrerer at den studerende er udmeldt, indsamles denne viden via samtaler mellem den udmeldte studerende og studievejlederen. Den viden der indsamles er således kun dækkende for de studerende, som vejlederen samtaler med. Den indsamlede viden formidles til ledelsen, koordinatorerne og/eller lærerkollegiet, og kan danne udgangspunkt for ændringer på en eller flere af uddannelserne eller afdelingen som helhed. 11

12 3. Opfølgning på kvalitetsarbejdet 3.1 Opfølgning Som det fremgår af bilagssamlingen, er der fastlagte planer for, hvordan vi følger op på de enkelte aktiviteter og procedurer. Vores arbejde med at afstemme vores forventninger, funktionsbeskrivelser, procedurer osv. med hinanden forud for de enkelte aktiviteter eller med jævne mellemrum, skulle gerne lette opfølgningsarbejdet. Dette fordi der i selve af afstemningen, jo formuleres klare mål, ansvarsfordeling, værdier osv. der kan bruges som kvalitative og/eller kvantitative målestokke i det efterfølgende opfølgningsarbejde. Afstemtheden giver med andre ord noget håndgribeligt at diskutere, måle, evaluere ud fra og lave nye handleplaner ud fra. 3.2 Intern evaluering Vi gennemfører interne evalueringer (selvevalueringer). Både uformelle løbende evalueringer og mere planlagte og systematiske (jf. de fire temaer i årshjulet, bilag 2). Og som kvalitetsbekendtgørelsen foreskriver i 3, udarbejder vi på baggrund af disse interne evalueringer, opfølgningsplaner der indeholder ændringsbehov, løsningsforslag og konkrete kvalitetsmål. Se bilag 10 for yderligere beskrivelse Metaevaluering af kvalitetsarbejdet Det er et fast element i årshjulet for udvikling at vi laver en såkaldt metaevaluering af vores kvalitetsarbejde (jf. bilag 2). Det betyder at vi tager de forskellige dele af og systematikken i kvalitetsarbejdet op til gennemsyn og intern diskussion. Vi stiller os selv kritiske spørgsmål som fx: I hvilken udstrækning giver de forskellige evalueringer os nyttig og brugbar information? Er vi gode nok til at følge op på resultaterne? I hvilken udstrækning er vores kontakt med erhvervslivet optimal? Hvordan kan vi evt. styrke kontakten? I hvilken udstrækning kommer kvalitetsarbejdet tæt nok på kerneydelsen selve undervisningen? I hvilken udstrækning afspejler vores dagligdag vores tre værdier: anerkendelse, arbejdsglæde og faglighed? Hvad kan vi gøre for at understøtte værdierne bedre? 12