UCN Kvalitetspolitik og -strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UCN Kvalitetspolitik og -strategi"

Transkript

1 Styringsdokument UCN Kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi 1/13 Dokumentdato: Revision:

2 1. Indledning Fra kvalitetspolitik og -strategi til handling Omfang Formål med kvalitetsarbejdet Realisering af formål UCN Kvalitetssystem og systemets dokumentstruktur Kvalitetsarbejdets systematik og kvalitetsmål Studierelateret ledelsesinformation Kendetegn og organisering grundlag for en fælles kvalitetskultur UCN Kvalitetsstatus og -udvikling Områdernes kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner Institutionelle kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner Institutionel evaluering af kvalitetssystemet Institutionel evaluering af uddannelsesporteføljen Den institutionelle kvalitetsudviklingsplan Årshjul for kvalitetsarbejdet Godkendelse og revision af UCN Kvalitetspolitik og -strategi University College Nordjylland 1/13

3 1. Indledning Dette dokument udgør UCN Kvalitetspolitik og -strategi, som fastlægger et fælles grundlag for sikring og udvikling af UCN s uddannelser og de enkelte udbuds kvalitet og relevans. Et fælles grundlag skal sikre tydelighed og sammenhæng i kvalitetsarbejdet på tværs af forskellige niveauer og områder ved UCN, og skabes bl.a. via UCN Kvalitetssystem. UCN Kvalitetssystem består af institutionens samlede styringsdokumenter, rammer og procedurer, hvori der er konkretiseret krav til procedurer, processer og aktiviteter. Kvalitetsarbejdet på UCN omfatter praksis på alle organisatoriske niveauer, der udføres med henblik på at udmønte kvalitetssystemet. På UCN sikrer og udvikler vi løbende kvaliteten i vores uddannelser; dels ved at vi i de daglige aktiviteter arbejder for at sikre en høj kvalitet og relevans i den læring og viden, vi genererer, dels ved at institutionens øverste ledelse og institutionen generelt arbejder strategisk med kvalitet i og relevans af UCN s uddannelser. Hvordan dette arbejde foregår udfoldes nærmere i dette dokument, som konkretiserer formål med kvalitetsarbejdet, samt beskriver hvorledes formålet realiseres via fastlæggelse af kvalitetsmål samt arbejdet med at identificere og håndtere kvalitetsmæssige udfordringer. I det følgende udfoldes dette arbejde nærmere. 2. Fra kvalitetspolitik og -strategi til handling Med formuleringen af UCN Kvalitetspolitik og -strategi har vi forsøgt at skabe overblik over et relativt komplekst område, hvor der er mange tråde, der skal bindes sammen. For at komme fra ordene formuleret i denne UCN Kvalitetspolitik og -strategi til handling i det daglige og til at binde de mange tråde sammen, så er der en række centrale nøglepersoner i UCN s uddannelser, der løfter disse opgaver. Der er her tale om bl.a. studieledere, undervisere og ikke mindst de studerende samt administrative og andre medarbejdere, der er med til at skabe UCN s uddannelser i deres daglige arbejde. Deres arbejde er afgørende for at få dette strategiske dokument omsat til handling og kvalitet i UCN uddannelser. 3. Omfang Kvalitetsarbejdet omfatter kvalitetssikring og -udvikling af alle udbud, hvortil UCN har udbudsretten (uanset placering og tirettelæggelsesform), inden for følgende uddannelseskategorier: Erhvervsakademiuddannelser Top-up uddannelser (overbygningsuddannelser fra Erhvervsakademi til Professionsbachelor) Professionsbacheloruddannelser Diplomuddannelser Akademiuddannelser 2/13

4 Ligeledes er arbejdet med udvikling af nye uddannelser og udbud inden for nævnte uddannelseskategorier også indbefattet. Kvalitetsarbejdet omfatter også administrative funktioner, hvis ydelser medvirker til at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans. Ansvaret for at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans er udfoldet i Organisering og ansvarsfordeling i kvalitetsarbejdet ved UCN. 4. Formål med kvalitetsarbejdet UCN s mission er at bedrive Uddannelse i virkeligheden. Med uddannelse i virkeligheden forstår vi, at UCN: I tæt samspil med praksis uddanner til handling og refleksion i forhold til konkrete problemer og udfordringer i professioner og erhverv. Forholder sig aktivt og kritisk konstruktivt til den virkelighed, der omgiver os og medvirker til at sætte nye standarder og perspektiver i de professioner og erhverv UCN uddanner til. Dette sker gennem samspil med professioner og erhverv om uddannelse, efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsprojekter. UCN s mission udtrykker UCN s kerneaktiviteter, som er, at vi i samspil med omverdenen uddanner kompetente dimittender og genererer ny viden. Det overordnede formål med kvalitetsarbejdet er at kvalitetssikre og -udvikle disse kerneaktiviteter. For at gennemføre kerneaktiviteterne har vi udfoldet dem, som vist i figuren nedenfor. Til hver af aktiviteterne er der tilknyttet et formål, som er retningsgivende for kvalitetsarbejdet ved UCN. Aktiviteter Udvikle uddannelser Rekruttere og vejlede studerende Gennemføre uddannelse Udvikle og formidle viden Uddanne kompetente dimittender samt bidrage til at udvikle erhverv og professioner Formål UCN vil udvikle nye og eksisterende uddannelser og udbud i henhold til UCN s ledelsesrefleksioner for uddannelsesporteføljen i tæt samarbejde med centrale eksterne interessenter. UCN vil tiltrække og optage velkvalificerede studerende samt fremme, at de kommende studerende tager et bevidst og kvalificeret uddannelsesvalg. De studerende skal sikres en god overgang til studielivet på UCN, hvor en gensidig forventningsafstemning ses som et væsentligt element i et succesfuldt studie. Uddannelserne skal kontinuerligt kvalitetsudvikles mht. faglighed og pædagogik. Vi vil gennem UCN s fælles læringstilgang refleksiv praksislæring sikre, at de studerende opnår de relevante kompetencer og formår at omsætte deres viden og færdigheder på arbejdsmarkedet, samtidig med at de har fokus på at udvikle nye standarder og perspektiver i professioner og erhverv. For UCN er det vigtigt, at de studerende tager aktiv del i og ansvar for egen læring. De studerende motiveres til at deltage i evalueringer igennem feedback på evalueringsresultater og igangsatte handleplaner. UCN vil kontinuerligt udvikle og formidle ny viden via tætte samarbejder med praksis såvel som andre videninstitutioner, både på institutionelt og uddannelsesmæssigt niveau. I disse samarbejder har vi blik for centrale tendenser inden for relevante beskæftigelsesområder, ligesom vi er opdateret inden for nyeste forskning og udvikling dette i høj grad ved, at vi selv indgår i praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Denne viden inddrages i udvikling og gennemførelse af uddannelserne. Uddannelserne skal afspejle aftagernes nuværende og fremtidige behov, så dimittenderne opnår relevante kompetencer, der bidrager til at udvikle erhverv og professioner. UCN s efter- og videreuddannelse har derfor et vedvarende fokus på en løbende opdatering af dimittendernes kompetencer. I kvalitetsarbejdet med tilpasning af uddannelserne, skal relevante eksterne interessenter; herunder aftagere og dimittender løbende og systematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder disses 3/13

5 mål, indhold og resultater. Dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked skal løbende monitoreres og resultaterne herfra systematisk vurderes og anvendes i kvalitetsarbejdet. Samlet set udgør gældende kontrakter mellem uddannelses- og forskningsministeren og UCN, UCN strategi samt kvalitetsarbejdet ved UCN den strategiske ramme, som er sat for udviklingen af UCN for kommende periode. Kvalitetsarbejdet har således også til formål at understøtte realiseringen af gældende UCN strategi og kontrakter mellem uddannelses- og forskningsministeren og UCN, hvilket er udfoldet nærmere i afsnit Realisering af formål På UCN arbejdes der løbende og systematisk med realiseringen af formål med kvalitetsarbejdet. Dette sker via: 1. Konkretisering af krav til procedurer, processer og aktiviteter, hvilket er angivet i UCN kvalitetssystem. 2. Udmøntning af UCN Kvalitetssystem via kvalitetsarbejdet, der udføres som en systematisk proces, hvor der fastsættes målsætninger, herunder bl.a. kvalitetsmål, der giver blik for eventuelle kvalitetsudfordringer. 3. Kendetegn for kvalitetsarbejdet og en organisering, som fremmer en fælles kvalitetskultur, der skaber organisatorisk læring og videndeling. UCN s arbejde med ovenstående punkter udfoldes i følgende afsnit. 5.1 UCN Kvalitetssystem og systemets dokumentstruktur Kvalitetssystemet er opbygget således, at eksterne såvel som interne krav efterleves. Eksterne krav findes bl.a. andet i gældende akkrediteringsbekendtgørelse og herunder særligt i Vejledning om institutionsakkreditering, der udfolder bekendtgørelsens krav, hvor interne krav defineres via formål med kvalitetsarbejdet. Dokumenterne i UCN Kvalitetssystem er struktureret i følgende dokumenthierarki. 4/13

6 Figur 1: Dokumentstruktur i UCN Kvalitetssystem Type af dokument Institutionelle styringsdokumenter Indhold Fastlægger formål med og retning for kvalitetsarbejdet samt tydelig ansvarsfordeling heri. Udgør f.eks. UCN Kvalitetspolitik og -strategi, Organisering og ansvarsfordeling i kvalitetsarbejdet ved UCN. Udmønter kriterium 1 og 2, jf. Vejledning om institutionsakkreditering. Institutionelle rammer Beskriver krav til procedurer, processer og aktiviteter. Udmønter kriterium 3, 4 og 5, jf. Vejledning om institutionsakkreditering. Institutionelle procedurer Lokale procedurer Operationelle dokumenter Fastlægger konkrete fremgangsmåder for bestemte processer og aktiviteter. Skriftlige procedurer, der beskriver konkrete lokale fremgangsmåder for bestemte processer og aktiviteter, jf. institutionelle krav. Disse procedurer er udarbejdet lokalt i områder/ uddannelser. Dokumenterer praksis på alle organisatoriske niveauer, der udføres i relation til udmøntningen af ovenstående dokumenter. En samlet oversigt over kvalitetssystemets dokumenter kan ses på UCN Intern her. Procedure for dokumentation af kvalitetsarbejde, der findes her, konkretiserer krav til dokumentation af kvalitetsarbejdet. 5.2 Kvalitetsarbejdets systematik og kvalitetsmål Kvalitetsarbejdet følger nedenstående kvalitetscirkel, der anvendes på alle niveauer i organisationen (jf. gældende ledelsesorganisering). Cirklen udtrykker, at kvalitetsarbejdet foregår som en vedvarende proces, hvor der systematisk fastsættes målsætninger, herunder bl.a. kvalitetsmål, hvor der handles i overensstemmelse med disse målsætninger, evalueres og analyseres på baggrund af udførte handlinger og hvor der eventuelt revideres i praksis og målsætninger for kommende periode. Således er der ved denne systematik 5/13

7 løbende fokus på realiseringen af fastsatte målsætninger. Se eventuelt yderligere information om kvalitetscirklen her. Figur 2: Kvalitetscirklen På UCN arbejder vi med en række indikatorer, der giver os indblik i eventuelle kvalitetsudfordringer i forbindelse med kvalitetssikring og -udvikling af vores uddannelser og udbud. Indikatorerne tilknyttes konkrete og ambitiøse mål og standarder og udgør dermed institutionelle kvalitetsmål, der samtidig kan ses som målsætninger for kvalitetsarbejdet. Der er en række forhold af både intern og ekstern karakter, der har betydning for fastlæggelse af de institutionelle kvalitetsmål. Gældende UCN Strategi, formål med kvalitetsarbejdet samt den aktuelle status i forhold til gældende kvalitetsmål er væsentlige interne forhold, mens gældende kontrakter mellem uddannelses- og forskningsministeriet og UCN og nationale politiske krav og forventninger er væsentlige eksterne forhold. Disse forhold inddrages ved fastlægges af kvalitetsmål, hvormed kvalitetsarbejdet også understøtter UCN s realisering af disse. Der er tre typer af institutionelle kvalitetsmål: Måltal, der fastlægger konkrete tal, som skal realiseres. Standarder i forhold til nøgletal 1, der fastlægger et bestemt niveau for det pågældende nøgletal, som skal realiseres. Procesmål, der fastlægger krav til processer, som skal gennemføres. 1. Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har fastsat standarder for nogle nøgletal i relation til akkreditering. Disse standarder indgår som en naturlig del af UCN s standarder. 6/13

8 Kvalitetsmål udgør således et styringsværktøj, hvormed vi konkretiserer et ønsket niveau for mål og standarder eller fastsætter krav om realisering af givne processer og tydeliggør dermed også, hvornår der foreligger utilfredsstillende forhold, som kræver handling. Arbejdet med fastlæggelse af de institutionelle kvalitetsmål for kommende år påbegyndes i 4. kvartal. Institutionelle kvalitetsmål operationaliseres for de enkelte områder, uddannelser og udbud, hvor krævet. Yderligere information om processen for fastlæggelse og operationalisering af kvalitetsmål kan findes her i proceduren for samme Studierelateret ledelsesinformation I relation til kvalitetsmålene udarbejdes der løbende studierelateret ledelsesinformation, som indeholder data om studierne. Informationen anvendes på hele UCN, således at alle har et opdateret informationsgrundlag for drøftelser om kvaliteten i de enkelte uddannelser og udbud. Særligt udgør studierelateret ledelsesinformation et redskab for ledelsen i dennes løbende arbejde med at opfange og håndtere eventuelle kvalitetsmæssige udfordringer. Studierelateret ledelsesinformation findes her. 5.3 Kendetegn og organisering grundlag for en fælles kvalitetskultur For at udvikle et velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde ses det som helt centralt at forskellige perspektiver inddrages i dette arbejde, således at viden fra alle organisatoriske niveauer og områder kan tages i betragtning og at alle har en fælles tilgang til, hvad der skal kendetegne kvalitetsarbejdet ved UCN. Derfor har vi ved UCN skabt en kvalitetsorganisering, der understøtter kvalitetsarbejdet forankret via gældende ledelsesstruktur. Kvalitetsorganiseringen udgøres af en række fora samt områdevise organiseringer, som har fokus på udvikling og vedligeholdelse af UCN Kvalitetssystem og kvalitetsarbejde og som samtidig er med til at sikre organisatorisk læring og videndeling horisontalt og vertikalt i organisationen. Læs eventuelt mere om kvalitetsorganiseringen ved UCN i Organisering og ansvarsfordeling i kvalitetsarbejdet ved UCN. Samtidig har vi formuleret fem kendetegn, der understøtter en fælles tilgang til kvalitetsarbejdet ved UCN, og definerer at kvalitetsarbejdet skal være: Enkelt Kvalitetsarbejdet er opbygget af enkle, effektive og gentagelige processer, hvor ansvaret for udførelsen er klart defineret. Kvalitetsarbejdet er dokumenteret i UCN Kvalitetssystem, som er let tilgængeligt på UCN Intern. Endvidere skal dokumentation af kvalitetsarbejdet være meningsgivende og anvendelig, således at det løbende kan medvirke til at skabe læring og udvikling for organisationen. Integreret i det daglige arbejde Høj kvalitet indgår som et naturligt fokus i det daglige arbejde på UCN, hvorfor kvalitetsarbejdet er tilpasset arbejdsprocesserne og ikke omvendt. Endvidere favner kvalitetsarbejdet ved UCN en bred variation af uddannelser, der alle repræsenterer forskellige kulturer og på UCN vil vi have plads til forskellighed. Derfor vurderes behovet for standardisering af kvalitetsarbejdet nøje i forhold til hver enkelt arbejdsproces. Dette gøres ud fra et ønske om balance 7/13

9 mellem fleksibilitet i forhold til uddannelsernes forskellig rammer og kulturer og behov for fælles institutionelle rammer. Sammenhængende Kvalitetsarbejdet i UCN skaber sammenhæng både internt og eksternt. Den interne sammenhæng skabes ved en sikring af overensstemmelse mellem det institutionelle strategiarbejde og lokale praksisser. Derved understøttes, at UCN s gældende strategi giver de ønskede resultater. Endvidere binder kvalitetsarbejdet bro mellem UCN s interne processer og eksterne krav ved, at studerende, undervisere, dimittender, aftagere og øvrige interessenter inddrages i vurderinger af UCN s uddannelser og udbud. Herved kvalitetssikres og udvikles uddannelser og udbud i overensstemmelse med eksterne krav 2 og behov. Gennemsigtigt Kvalitetsarbejdet er gennemsigtigt ved, at centrale resultater herfra offentliggøres eksternt, ligesom relevant materiale synliggøres internt. Således kan involverede og relevante parter få indblik i og mulighed for at vurdere disse resultater. Kvalitet i de data, som kvalitetsarbejdet bygger på, vægtes højt. Ved UCN forstår vi data af høj kvalitet som data, der er kendetegnet ved høj reliabilitet og validitet og hermed udarbejdet via en gennemsigtig proces. En proces der er anskueliggjort i alle dens enkelte dele, således at datagrundlaget og konklusioner draget på baggrund heraf er synlige. Ansvar og organisering i kvalitetsarbejdet samt selve kvalitetssystemet skal være tydeligt beskrevet med henblik på at skabe gennemsigtighed for alle relevante aktører. Lærende Kvalitetskulturen ved UCN er dialogbaseret og realiseres via løbende kommunikation på tværs af organisationen og dens uddannelser. Herved sikres erfaringsudveksling og organisatorisk læring til udviklingen af UCN s uddannelser. På UCN har vi en nysgerrig og anerkendende tilgang i kvalitetsarbejdet - vi skaber mere af det, vi gør godt, samtidig med, at vi har fokus på det, vi kan blive bedre til. Evaluering og selvevaluering er naturlige og accepterede værktøjer i UCN s kvalitetsarbejde disse værktøjer er med til at synliggøre, hvordan vi på UCN kan gøre det gode endnu bedre og herved løbende udvikle UCN s uddannelser. En sådan fælles tilgang og organisering, der understøtter dialogen om kvalitet på tværs af UCN anses som grundlæggende elementer, der sammen fremmer den fælles kvalitetskultur på UCN. 6. UCN Kvalitetsstatus og -udvikling Grundlaget for kvalitetsudviklingen på UCN er de årlige kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner, som udarbejdes i uddannelsesområder, øvrige relevante områder 3 samt institutionelt. Sammenhængen mellem de områdevise og institutionelle kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner er visualiseret i figuren nedenfor og udfoldes i følgende afsnit. 2. Krav til de videregående uddannelsesinstitutioners kvalitetsarbejde er formuleret i Lov om Akkreditering af videregående uddannelser med tilhørende bekendtgørelse og vejledninger. 3. Følgende administrative funktioner, hvis ydelser medvirker til at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans, udarbejder kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner; UCN Forskning og Udvikling, UCN International, UCN Bygningsdrift og servicecenter, UCN Bibliotek og UCN IT. 8/13

10 Figur 3: Sammenhæng mellem områdevise og institutionelle kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner 6.1 Områdernes kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner Kvalitetsrapport og kvalitetsudviklingsplan udarbejdes i en sammenhængende proces. Kvalitetsrapporten giver status på praksis samt overblik over, om den forløbne periodes målsætninger, herunder kvalitetsmål, er opnået. Kvalitetsrapporten danner sammen med kvalitetsmål for kommende periode grundlag for udarbejdelse af kvalitetsudviklingsplanen. Denne består af et sæt af handleplaner, som samlet set understøtter, at målsætninger, herunder kvalitetsmål, for kommende periode prioriteres og realiseres. Kvalitetsudviklingsplaner anskues som et dynamisk dokument, der løbende kan opdateres og suppleres med nye handleplaner på baggrund af nyeste viden fra kvalitetsarbejdet. 6.2 Institutionelle kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner Som det fremgår af figur 3 ovenfor består den institutionelle kvalitetsrapport af redegørelse for sidste års institutionelle kvalitetsudviklingsplan samt indeværende års evaluering af hhv. UCN Kvalitetssystem og UCN uddannelsesportefølje. Dette materiale danner baggrund for kommende periodes institutionelle kvalitetsudviklingsplan, som udfoldet i følgende afsnit. 9/13

11 6.2.1 Institutionel evaluering af kvalitetssystemet Institutionel evaluering af kvalitetssystemet skal sikre et vedvarende funktionsdygtigt kvalitetssystem på UCN og finder sted i 2. kvartal. Baggrundsmaterialet til evalueringen udledes af områdernes kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner samt den institutionelle kvalitetsrapport. Endvidere gennemføres der løbende på UCN s udbud interne kvalitetsaudits, som har til formål at give indblik i den enkelte uddannelses arbejde med UCN Kvalitetssystem. Resultaterne fra gennemførte audits indgår også som baggrundsmateriale ved evaluering af kvalitetssystemet. Se yderligere om audits i Procedure for interne kvalitetsaudits. Følgende emner skal som minimum drøftes ved institutionel evaluering af kvalitetssystemet: Lever kvalitetsarbejdet op til kvalitetspolitikken og herunder kendetegn for kvalitetsarbejdet Kvalitetssystemets styrker, svagheder og potentialer Er kvalitetsorganiseringen velfungerende Er kvalitetssystemets institutionelle rammer og procedurer implementeret Processen resulterer i Institutionel evaluering af kvalitetssystemet, der videre indgår som en del af den Institutionelle kvalitetsudviklingsplan. Se yderligere information om evalueringsprocessen i Procedure for institutionel evaluering af kvalitetssystemet Institutionel evaluering af uddannelsesporteføljen Institutionel evaluering af uddannelsesporteføljen har til formål at sikre en proces, hvor øverste ledelse reflekterer over den samlede portefølje af uddannelser og udbud og relevansen heraf i forhold til arbejdsmarkedets behov. Evalueringen foregår i 3. kvartal 4. Fokus i evalueringen er en vurdering af: Behovet for udvikling af nye uddannelser og nye udbud Behovet for dublering, flytning, sammenlægning eller nedlæggelse af eksisterende udbud Behovet for uddannelser på nye sprog eller nye tilrettelæggelsesformer (eksempelvis online) Behovet for at opjustere/nedjustere dimensioneringen på de uddannelser/udbud der ikke er ministerielt dimensioneret. I vurderingen overvejes følgende: Kvalitetsstatus på UCN uddannelsesportefølje Dækker den eksisterende uddannelsesportefølje arbejdsmarkedets behov herunder vurdering af behov for dimensionering Peger arbejdsmarkedet, forskning eller andet på nye behov/satsninger, der er interessante for UCN 4. Denne proces er placeres i 3. kvartal, da optagelsestallene samt de nyeste data for dimittendledighed foreligger på dette tidspunkt. 10/13

12 Sammenhæng i uddannelsessystemet. Understøtter UCN s uddannelsesportefølje en optimal sammenhæng i de generelle og særligt de nordjyske uddannelsesmuligheder Uddannelsesdækningen i UCN s geografiske dækningsområde Evalueringsresultaterne munder ud i Institutionel evaluering af uddannelsesporteføljen, der videre indgår som en del af den Institutionelle kvalitetsudviklingsplan. Se yderligere information i Procedure for institutionel evaluering af uddannelsesporteføljen Den institutionelle kvalitetsudviklingsplan Den institutionelle kvalitetsudviklingsplan består af handleplaner for hhv. udvikling af UCN Kvalitetssystem samt for UCN uddannelsesportefølje og anses som et dynamisk dokument, der løbende kan opdateres og suppleres med nye handleplaner på baggrund af nyeste viden fra kvalitetsarbejdet. Handleplaner i den institutionelle kvalitetsudviklingsplan afrapporteres i den institutionelle kvalitetsrapport følgende år. 7. Årshjul for kvalitetsarbejdet Med afsæt i forrige afsnit kan årshjulet for kvalitetsarbejdet på institutionelt niveau sammenfattes til nedenstående: 11/13

13 Figur 4: Årshjul for kvalitetsarbejdet 8. Godkendelse og revision af UCN Kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi er godkendt af Bestyrelsen. Større ændringer i UCN Kvalitetspolitik og - strategi skal behandles og godkendes af Bestyrelsen. Mindre ændringer af UCN Kvalitetspolitik og -strategi godkendes af Rektoratet. 12/13

UCN Kvalitetspolitik og -strategi

UCN Kvalitetspolitik og -strategi December 2015 UCN kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi Dokumentdato: 1. april 2014 Dokumentansvarlig: LEZ Senest revideret: 2. december 2015 Senest revideret af: LEZ Sagsnr.:

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - [email protected] - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND. Ledelsesgrundlag 1.0

UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND. Ledelsesgrundlag 1.0 UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND Ledelsesgrundlag 1.0 Baggrund Forandringer er et grundvilkår for professionshøjskolesektoren; nye kerneopgaver kommer til, der er begrænsede økonomiske rammer, og der

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

1. Uddannelsesstationer

1. Uddannelsesstationer Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Kvalitet og Evaluering 02-maj-2017 Udarbejdet af HKK Journalnummer Dokumentnavn Uddannelsesstationer Dokumentnummer 3 1. Uddannelsesstationer Med en ny forsøgsordning

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune 1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog

Læs mere

Styringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse

Styringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere