Projektbeskrivelse Hånd om Familien

Transkript

1 Projektbeskrivelse Hånd om Familien Baggrund for udvikling af tilbud 28. august 2014 I Esbjerg Kommune er barnet og den unges behov og trivsel i fokus i de kommunale tilbud, og arbejdet skal understøtte familiens ressourcer, hvor forældre ansvar og inddragelse er afgørende. Således er der også et socialpolitisk ønske om at tilbyde effektive indsatser og behandlingsmetoder, der kan forebygge anbringelse uden for hjemmet og i stedet sikre barnet en god nok barndom sammen med sin familie. Aktuelt ses stigende udgifter til anbringelser, hvilket indikerer, at der er behov for at udvikle nye forebyggende foranstaltninger indenfor specialområdet lige som almen området målrettet skal arbejde videre med inklusion og tidlige indsatser til udsatte børn og unge. Den politiske ramme Etableringen af tilbuddet tager dels afsæt i Esbjerg Kommunes Børne- og Ungepolitik samt Paradigmeskifte Version 2.0. Med Børne- og Ungepolitikken lægges der vægt på et ressourceperspektiv, som betyder, at alle familier, såvel børn, unge og voksne, besidder ressourcer, der gennem en faglig indsats skal understøttes. I sammenhæng hermed medfører Esbjerg Kommunes Forebyggelses- og Anbringelsesgrundlag et fokus på at støtte børn og unge i eget miljø med inddragelse af familien og det øvrige netværks ressourcer. Dette står i tråd med Paradigmeskifte Version 2.0: Sagsbehandlingen af udsatte børn og unge tager afsæt i, at støtte tænkes ind i hjemmet med inddragelse af barnet/den unge, forældre, netværk og andre ressourcer omkring barnet. Der tilstræbes sammenhængende løsninger, hvor barnet/den unges skole- eller dagstilbud forpligtes i et tæt samarbejde. Hånd om Familien - Esbjerg For at imødekomme ovenstående ønsker Familie & Forebyggelse, Børnecentret at etablere et tilbud, som forventes at understøtte paradigmeskiftet. Tilbuddet forventes at kunne nedbringe antallet af anbringelser gennem en familiebevarende indsats, som flytter ressourcerne ud i familiens hjem. Dette for at bevare børn og unge i eget hjem samtidig med de sociale forhold forbedres i en sådan grad, at det fremmer trivsel og udvikling. Tilbuddet udgør på denne måde en forebyggende foranstaltning, som har til hensigt at forebygge anbringelse uden for hjemmet. Opgaverne i fami- Telefon Telefax b-k@esbjergkommune.dk

2 lien kan være kompenserende, støtte og/eller udviklende og sammensættes ud fra en individuel vurdering af barnet/børnene og familien som helhed. Beskrivelse Beskrivelse af det tilbud der er behov for at prioritere eller udvikle. Herunder skal følgende beskrives: 1. Målgruppen for tilbuddet 2. Estimering af hvor stort behovet er (så konkret og dokumenteret som muligt, fx vurderet antal børn over et år) 3. Skitsering af tilbuddets indhold, herunder hvilke effekter tilbuddet forventes at opnå, form, indhold mm. Hånd om Familien Familiebevarende indsats i hjemmet som alternativ til anbringelse. Selvstændig enhed med egen ledelse og eget budget. Målgruppe: Målgruppen omfatter familier med børn i alderen 0-18 år, hvor der vurderes at være et behov for at iværksætte en indsats efter det nye foranstaltningsgrundlag jf. indsatstrappen i Paradigmeskifte Version 2.0. Forældrene vil og kan deres børn og samtidig vil og kan de samarbejde om indsatsen lykkes. Behov: 16 familier det første år Skitsering af indhold: Når familien indskrives i tilbuddet, arbejdes der ud fra handleplanen. Tilbuddet sammensættes af Hånd om Familien ud fra familiens behov, ligesom de anvendte metoder skal matche familien. Effekter: - Forebyggende foranstaltning som forventes at forebygge anbringelse - Familiebevarende indsats i hjemmet - En god barndom jf. formålsparagraffen, 46 i Serviceloven Vurdering af ressourcer, herunder: 1. Vurdering af hvilke eksisterende ressourcer der kan omprioriteres til at udvikle tilbuddet 2. Vurdering af om der skal tilføres ekstra ressourcer og i givet fald hvor mange. Personale Fysiske rammer Eksisterende ressourcer: Familiestøtte, Børnecenter og Ekstern, Ungecenter har få familier, der vurderes at passe ind i tilbuddets målgruppe. Tilføjelse af ressourcer: Det er nødvendigt at tilføre ressourcer til tilbuddet, men det forventes, at disse vil kunne hentes på døgnanbringelser. 1 leder, 1/2 administrativ medarbejder, 4 familiekoordinatorer, 3 familiemedarbejdere, 1 aflastningsfamilie, 1 fritidsfamilie, ad hoc ansatte Kontorfaciliteter til 10 medarbejdere, mødelokale, samtalerum, køkkenfaciliteter, depot - 2 -

3 Erfaringer fra lignende indsatser Forebyggende foranstaltninger kan ikke nødvendigvis erstatte anbringelser, men forskningen understøtter, at en forebyggende foranstaltning i barnet eller den unges eget miljø kan styrke relationsdannelsen til forældre, familie og netværk, samt reducere og forebygge dysfunktionalitet i familien (SFI rapport 10:13). I det følgende fremdrages erfaringer fra indsatser, som betegner sig selv som alternativer til anbringelse. Erfaringerne bygger på samlede tilbud eller brudstykker, som alle har til fælles at fungere som et alternativ til anbringelse. Dialoggruppeprojektet Dialoggruppeprojektet (Socialstyrelsen, 2014) er en samling af kommuner, som i perioden har arbejdet med at udvikle indsatserne på børne- og ungeområdet, herunder forebyggende indsatser som alternativer til anbringelse. Fælles for kommunernes indsatser er et fokus på relationsdannelse samt støtte til sociale kompetencer. Skole- og faglige færdigheder står ligeledes centralt i indsatserne. Indsatserne er opdelt i aldersgrupperinger. Fælles for indsatserne på tværs af aldersgrupper er især anvendelsen af forskellige metodekombinationer i indsatserne og tilpassede forløb. Erfaringer med de 0-4 årrige Med henblik på de 0-4 årige fremhæves følgende træk i kommunernes erfaringer (SFI rapport 10:22 & Socialstyrelsen, 2014): Indsatserne medfører færre børn anbragt uden for hjemmet Anvendelse af forskellige metodekombinationer Styrkelse af forældre-barn relation og tilknytning Styrkelse af forældres rolle og ansvar i at løse konflikter uden at være overgribende Forældres evne til at knytte positive forventninger til barnet og egen rolle som forælder Forældre modtager undervisning i barnets udvikling og læring Tværfagligt samarbejde styrker opsporing At se behandlingsforløbet ind i en større kontekst Erfaringer med de 5-9 årige I kommunernes erfaringer fremhæves følgende fælles træk ved indsatser for de 5-9årige (SFI rapport 11:03 & Socialstyrelsen, 2014): Tilpassede forløb til barnet og dets familie/fleksibilitet Anvendelse af forskellige metodekombinationer Fokus på familiens relationer Fokus på at sikre forbedringer hos forældrene Motivations hos familien til at indgå i foranstaltningen Forsøge at holde børnene i almenområdet - 3 -

4 Faste rammer og genkendelighed Der skal værnes om børnenes glæde ved skolen og læring Opbakning i overgang fra børnehave til skole Støtte op om børnenes netværk Erfaringer med de årige To tredjedele af denne aldersgruppe adskiller sig markant fra jævnaldrene ved at have betydelige problemer, som har negativ indflydelse på deres udvikling. Fx dårligt og fysisk psykisk helbred, udadreagerende adfærd og overvægt/undervægt. Fælles for erfaringerne ved for de 10-13årige fremhæves (SFI rapport 11:29 & Socialstyrelsen, 2014): Tilpassede forløb til det enkelte barn, dog under nogenlunde faste rammer Anvendelse af forskellige metodekombinationer Fokus på børns tilknytning til skolen og positivt netværk (fastholdelse) Fagpersoner arbejder både individuelt og i team Fokus på aktivt forældresamarbejde Erfaringer med de årige Følgende fællestræk fremhæves ved indsatser for de 14-17årige (SFI rapport 12:02 & Socialstyrelsen, 2014): Anvendelse af empowerment baserede metoder/ressourcetilgang og rollemodeller Anvendelse af konsekvenspædagogik i form af faste aftaler mv. Fokus på familien og familiens netværk Adgang til netværk af almindelige unge Samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger Tværfaglighed i teamet Med henblik på indsatser for de årige er der store variationer i indsatserne kommunerne i mellem. Estimering af behov Idet indsatsen endnu ikke eksisterer, vil vurderingen bero på et skøn og en forventning om, at der med implementeringen af Paradigmeskifte Version 2.0 vil komme et øget behov for et kvalitativt alternativ til anbringelse uden for hjemmet. Ud fra en vurdering af kendskab til nuværende anbringelser, vil det estimerede behov være 16 familier det første år her vil der være tale om familier med mere end ét barn. Herefter vurderes behovet at være stigende

5 Målgruppe Målgruppen omfatter familier med børn i alderen 0-18 år, hvor der vurderes, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte efter Servicelovens kapitel 11. Der er fx tale om familier, hvor forældrene: har svære psykosociale belastninger mangler sociale kompetencer ikke besidder evne til at tage ansvar og sætte rammer manglende evne til at tilsidesætte egne behov Essentielt for tilbuddet og fælles for målgruppen er, at forældrene vil og kan deres børn og samtidig vil og kan samarbejde om indsatsen lykkes. Målgruppen omfatter ikke: forældre som ikke vil deres børn eller samarbejde om indsatsen i hjemmet børn og unge, hvor der er mistanke om, at de har været oversat for fysiske overgreb eller seksuelle krænkelser i familien børn og unge, som har udøvet fysisk vold over for omsorgspersoner børn, unge eller forældre med et ubehandlet misbrug Hånd om Familien i sammenhæng med anbringelsesgrundlaget Med afsæt i de fire bærende principper i Esbjerg Kommunes Forebyggelses- og Anbringelsesgrundlag betyder det i sammenhæng med tilbuddet: 1. Nærhed og kontinuitet. At bevare familien samlet og sikre at ellers anbragte børn og unge kan bevare tilknytningen til familie og venner, samt tilhørsforhold som daginstitution, skole og fritidsaktiviteter. 2. Den mest formålstjenlige foranstaltning. At hjælpe og støtte børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familien, netværket og normalsystemet. 3. Det laveste og mest effektive omkostningsniveau. At anskueliggøre balancen mellem faglige og økonomiske hensyn, hvilket betyder, at der skal være begrundet formodning om, at målet med foranstaltningen rent faktisk kan nås. 4. Styrbarhed. At styrbarheden håndteres qua synlige serviceniveauer, som medvirker til, at borgerne har kendskab til, hvorledes støtten gives. Formål Formålet med tilbuddet er med henblik på barnet eller den unges tarv at forebygge anbringelse uden for hjemmet ved at iværksætte en langvarig, udviklingsorienterende og kompenserende indsats, som har til hensigt at styrke barnet/den unges trivsel og udvikling samt familiens samlede situation/forhold

6 Barnet/den unge har brug for tryghed, voksenomsorg og opmærksomhed, som er livsnødvendig for en sund udvikling. Dertil kommer ubetinget kærlighed, en forudsigelig hverdag, opdragelse kontakt/relation til familie og netværk, at kunne spejle sig i tålmodige og forudsige voksne, tid og ro til fordybelse, plads til leg, fritidsaktiviteter/sport mv. Som pejlemærke for indsatsen vælges at anvende ICS-trekanten, så det enkelte barn/ung får acceptable opvækstvilkår. ICS (Intergrated Children s System) bygger på, at udviklingen hos barnet eller den unge formes i samspillet mellem følgende tre hovedområder: De udviklingsmæssige behov hos barnet eller den unge Forældrenes forældrekompetencer Faktorer i familien og dens omgivelser De tre hovedområder i ICS-trekanten illustrerer den helhedsbetragtning, som tilbuddet baseres på. Indsatsen skræddersys til den enkelte familie ud fra barnet/børnenes udækkede behov og familiernes ønsker, målene i handleplanen samt tilbuddet vurderinger. Alle børn i en familie er indskrevet i tilbuddet. Det er familiekoordinatorens opgave at vurdere, foranstalte og koordinere indsatserne i de familier, som koordinatoren har ansvaret for. Lovgrundlag Servicelovens kapitel 11. Når målet er nået Når behovet for støtte ikke længere vurderes at være så omfattende, vil der formentlig stadig være et behov for støtte til børn, unge og deres forældre. Dette vil blive varetaget af Familie & Forebyggelses øvrige tilbud. Tilgang Tilgangen i tilbuddet bygger på en fælles forståelse qua fælles efteruddannelse. Dette gør sig gældende for alle fastansatte medarbejdere uanset grunduddannelse. Derudover er en væsentlig værditilgang i tilbuddet, at familien inddrages og der sættes fokus på at styrke de kompetencer, som familien i forvejen besidder. Metoder Når familien indskrives i tilbuddet, arbejder tilbuddet ud fra handleplanen. Det vil sige, at det er tilbuddet, som sammensætter indholdet i indsatsen ud fra familiens behov, beskrevet i handleplanen, ligesom de anvendte metoder skal matche familien. Aflastning Et supplement til indsatsen i familien kan der være tilknyttet en aflastningsfamilie til tilbuddet

7 Tilbuddet kan kontraktansætte en aflastningsfamilie Aflastningen kan finde sted såvel hverdage som i weekenden Aflastning i Troldhøj kan benyttes men er et tilkøb udenfor tilbuddet Fritidsfamilier Derudover kan tilbuddet kontraktansætte en fritidsfamilie, som kan modtage op til 3 børn i pasning i tidsrummet kl Fritidsfamilien har i ovennævnte tidsrum ansvar for de børn, der ifølge kontrakten bliver indskrevet i familien. Vagttelefon Det vil være muligt for familien at henvende sig til vagttelefon i tidsrummet kl Vagttelefonen deles mellem ledelse, koordinatorer eller familiearbejdere. Organisering: Tilbuddet organiseres som selvstændig enhed med en leder, fastansætte familiekoordinatorer og familiearbejdere samt ad hoc ansatte alt efter behovet i familien. For hver familie vil der være en koordinator, som har ansvaret for den samlede indsats i familien. Koordinatoren har i gennemsnit 4 familier. Leder af tilbuddet X antal koordinatorer Koordinator og primærperson i familien X antal familiearbejdere Fastansatte til at hjælpe koordinatoren i familien Ad hoc Ad hoc ansatte efter behov. Fx pædagoger, SOSU Aflastnings- og/eller fritidsfamilie Hvis en del af opgaven ikke kan løses inden for tilbuddets rammer, er det en mulighed at købe dette eksternt. Inddragelse af fagområder I henhold til sammensætningen af en fast og en ad hoc personale gruppe, vil der indgå forskellige faggrupper, som kan supplere hinanden i de konkrete opgaver i familien. Disse faggrupper kan fx være følgende: Socialrådgiver Behandler Familiekonsulent Psykolog - 7 -

8 Hjemmehoskonsulent Kontaktpersoner Lærer Terapeuter Serviceassistent/social- og sundhedshjælper Andre ad hoc Opfølgning Der foretages løbende opfølgning på de opstillede økonomiske forudsætninger og det faglige indhold i tilbuddet. Efter et år i drift udarbejdes et statusnotat. Vurdering af om der skal tilføres ekstra ressourcer Det er nødvendigt at tilføre ekstra ressourcer i forhold til ovennævnte organisering. Det forventes at de ekstra ressourcer på sigt kan findes ved reduktion i antallet af døgnanbringelser, men der vil forventeligt være en implementerings periode inden denne reduktion kan ses ligesom der skal afsættes ressourcer til etableringsomkostninger det første år. Økonomiske konsekvenser tilbuddet forventes at have: Det forventes at have positive økonomiske konsekvenser for økonomien, idet nogle af de børn og unge som ellers på sigt anbringes uden for hjemmet qua den familiebevarende indsats, vil kunne forblive i hjemmet. Tilbuddet forventes at bidrage med nettogevinst ift. hvordan foranstaltningerne løftes: Det vil kunne ses på følgende måder: Tidlig helhedsorienteret indsats i hjemmet kan forhindre børns mistrivsel Tidlig helhedsorienteret indsats vil have forebyggende karakter Familiebevarende indsats Inspirationskilder Knudsen m.fl. (2010): Effekten af kommunernes forebyggende foranstaltninger for unge. Forebyggende foranstaltninger i eget miljø sammenlignet med anbringelse uden for hjemmet. SFI 10:13 Lausten m.fl. (2010): Introduktion til dialogprojektet. Dialoggruppe om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 1. SFI 10:02 Lausten m.fl. (2010): Forebyggende foranstaltninger 0-4 år. Dialoggruppe om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 2. SFI 10:22 Lausten m.fl. (2011): Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3. SFI 11:03 Lausten m.fl. (2011): Forebyggende foranstaltninger år. Dialoggruppe om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 4. SFI 11:29-8 -

9 Lausten m.fl. (2011): Forebyggende foranstaltninger år. Dialoggruppe om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5. SFI 12:02 Socialstyrelsen, Børn og Ungeenheden (2014): Dialoggruppe for kommuner Forebyggelse som alternativ til anbringelse af børn og unge. Socialstyrelsen Verdoner m.fl. (2012): ATA Alternativ til anbringelse. Odense Kommune. Pjece - 9 -