Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

Transkript

1 Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse

2 Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet

3 Definition af forebyggelse og anbringelse Lov OVERSKRIFT om social I STORE service BOGSTAVER 52: MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

4 Definition af forebyggelse og anbringelse Lov OVERSKRIFT om social I STORE service BOGSTAVER 52, stk. 3: MAKSIMUM Forebyggelse I i TO eget LINJER hjem: 32 PUNKT nr. 1: Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub el. lign nr. 2: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet nr. 3: Familiebehandling / behandling af barns/unges problemer nr. 4: Døgnophold for hele familien nr. 5: Aflastningsordning nr. 6: Fast kontaktperson for barnet/den unge eller hele familien nr. 8: Praktiktilbud hos offentlig/privat arbejdsgiver for den unge nr. 9: Anden hjælp Anbringelse uden for eget hjem: nr. 7: Anbringelse uden for hjemmet

5 Procent Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, udvikling over tid 2,0 OVERSKRIFT 1,8 I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM 1,6 I TO LINJER 32 PUNKT 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Andel i forebyggelse Andel anbragt Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger på registerdata

6 Formålet med Dialog-projektet 1) Afdække praksis, erfaringer og resultater i kommunerne 2) Skabe et overblik og præsentere relevant forskning på området 3) Kombinere viden og resultater fra praksis med resultater fra forskningen heraf navnet Dialogprojektet 4) Fremhæve eksempler på god praksis i det forebyggende arbejde

7 Thisted Aalborg Mariagerfjord Århus Helsingør Hillerød Fredericia Brøndby Faxe Assens

8 10 kommuner og 23 forebyggende foranstaltninger er udvalgt til at deltage Familiebehandling Skolebehandlingstilbud Fritidstilbud Kontaktperson 0-4 år 5-9 år år år år

9 Centrale nøgletal Nøgletal er offentlig tilgængelig information, der belyser struktur og udvikling Nøgletal bruges til at vurdere forskelle og ligheder (benchmarking) Nøgletal bruges her til at vise forskellen mellem de udvalgte kommuner og landsgennemsnittet

10 Procent Andel 0-17-årige i anbringelse, pr. 31. december ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Andel 0-17-årige i anbringelse Udvalgte kommuner Landsgennemsnit Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (Landsgennemsnit = 1,18 pct.)

11 Procent Andel familier, der modtager familierettet støtte, pr. 31. december Andel familier med familierettet støtte Udvalgte kommuner Landsgennemsnit Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (Landsgennemsnit = 4 pct.)

12 Procent Andel 0-17-årige, der modtager forebyggende foranstaltninger, pr. 31. december ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Andel 0-17-årige i forebyggelse Udvalgte kommuner Landsgennemsnit Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (Landsgennemsnit = 1,2 pct.)

13 Familiebehandling Skolebehandlingstilbud Fritidstilbud Kontaktperson 0-4 år 5-9 år år år år

14 Foranstaltninger for 0-4-årige Målgruppen Familiebehandling til familier med helt små børn (+ gravide) Forældre-barn-relationen er omdrejnings-punktet Bør inkludere HELE familien (dvs. også fædrene) Støtte familiens egne bestræbelser 14

15 Foranstaltninger for 0-4-årige God praksis med fokus på: Familiebehandling Relationen mellem barn og forældre Træne forældrenes handlekompetencer Styrke familiens netværk Kombination af metoder, ex. Tilknytningsteori (Daniel Stern) Video-optagelse med efterfølgende refleksion (Marte Meo) Genogram (skema over familierelationer) Vygotskys nærmeste zone for udvikling Flerfamiliemetoden (Marlborough-metoden) Babymassage, babysvømning, musikaktivitet 15

16 Foranstaltninger for skolebørn Målgruppen Heldagsskole eller fritidstilbud efter skole Inklusiv familiebehandling eller tæt forældre-samarbejde Et sted til dem, de andre ikke vil ha Fastholdelse i skoletilbud og fritidsaktivitet 16

17 Foranstaltninger for skolebørn God praksis med fokus på: Relationerne i familien Tilknytning til almenområdet Faste rammer, forudsigelighed og genkendelighed Børnenes faglige kompetencer Sociale færdigheder ift. andre børn 17

18 Foranstaltninger for årige Målgruppen 18

19 Foranstaltninger for årige God praksis med fokus på: Ressourcefokuseret tilgang Fastholde i uddannelsessystemet Netværksopbygning Sociale kompetencer Systematisk og struktureret hverdag 19

20 Foranstaltninger for årige Udsatte unge, der har været anbragt Lære de sociale spilleregler fra bunden Et sted til dem, de andre ikke vil ha Skal lære systematisk og struktureret hverdag Rollemodeller Synlige/ansvarlige voksne, man kan stole på 20

21 Foranstaltninger for årige God praksis med fokus på: Kompetenceafklaring ift. uddannelse og arbejde Netværksskabende aktiviteter Sociale kompetencer ift. andre unge Synlige og ansvarlige voksne Mestring af voksenlivet 21

22 Henvisning og visitering Den normale procedure ( 50, handleplan, PPR), men også lynvisitering (fleksibel visitering?) Dialog og samarbejde fører til bedre match i visiteringen Tidlig indsats (?) Vigtigt at barnet/den unge/familien er motiveret til at modtage Familiepakke + skyggebørn 22

23 Hvad skal vi tage med os? Relationer er vigtige Netværk er vigtigt Skolegang er vigtig 23

24 Tak for jeres opmærksomhed Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd