Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg"

Transkript

1 Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været signifikant forskel i udbytte mellem vinterrug, vintertriticale og vinterhvede. Se tabel 1. Udbyttet i hybridrug har været signifikant størst, mens udbyttet i vinterspelt har været signifikant mindst. Læs mere om årets forsøg i tabel 3. For første gang i fem år har udbyttet i havre ikke været signifikant større end udbyttet i vårbyg og vårhvede, men kun i forhold til vårtriticale og vårrug. Se tabel 2. Det skyldes en markant udbyttefremgang i vårbyg og vårhvede i Læs mere om årets forsøg i tabel 4. Blandt de korsblomstrede arter har hybridraps haft det største udbytte på kg pr. ha i årets forsøg. Udover udbytte er det vigtigt at se på, hvordan arterne klarer sig mod rapsjordlopper. Ud fra årets resultater kan rybs stadig være et alternativ til raps i de år, hvor der er problemer med rapsjordlopper. Læs mere om årets forsøg i resultatafsnittet. Vinterhvede sortsvalg Igen i 2005 har sorten Solist været den højestydende i de økologiske landsforsøg med vinterhvedesorter. Den har givet 58,2 hkg pr. ha, og det er 3 procent mere end målesortsblandingen. Se tabel 5. En analyse af sorternes bageegenskaber viser, at der igen i 2005 er opnået det største brødvolumen i sorten Renan. Se tabel 6. Vinterspelt sortsvalg Det største udbytte er målt i sorterne Frankenkorn, Hubel og Alkor, som alle er sorter, hvor der er indkrydset vinterhvede. Sorten Ceralio var den højestydende sort i 2004, og også i 2005 har den et stort udbytte. Ceralio er en ren speltsort uden indkrydsning af hvede. Se tabel 8. Tabel 1. Flere års forsøg med arter af vintersæd, økologisk dyrket, forholdstal for udbytte Vintersæd Antal forsøg Vinterrug, hkg pr. ha 49,4 60,8 54,1 53,2 56,5 Vinterrug Triticale 1) Vinterhvede Hybridrug 2) Vinterspelt LSD ) Sorten har været Lamberto i og Algalo i ) : icasso 90 % + Hacada; 2004: Avanti 90 % + Hacada; 2005: icasso 90 % + Recrut. Tabel 2. Flere års forsøg med arter af vårsæd, økologisk dyrket, forholdstal for udbytte Vårsæd Antal forsøg Havre, hkg pr. ha 55,7 41,0 55,5 54,6 55,2 Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale ) 81 Vårrug Nøgen havre Vårspelt LSD ) Gennemsnit af Legalo og Nilex. 245

2 Konklusioner Resultater efter syv års forsøg med vintersædsarter Hybridrug er den højestydende art, men såsæden udbydes ikke økologisk, så i de følgende konklusioner ses der bort fra hybridrug. å tværs af alle forsøg er vintertriticale bedst. Hvis der ses bort fra vinterspelt, er vinterhvede den art, der klarer sig dårligst. å lerjord klarer vinterhvede sigpåniveau med almindelig vinterrug, mens vintertriticale giver det største udbytte. å sandjord giver vinterhvede det mindste udbytte, mens almindelig rug og vintertriticale er på niveau med hinanden. Hvis forfrugten er kløvergræs, er udbyttet størst i vintertriticale, mens udbyttet i almindelig rug og vinterhvede er på samme niveau. Er forfrugten korn, er vintertriticale stadig bedst, mens udbytterne i almindelig rug og vinterhvede er ens. Hvis forfrugten er en anden end korn eller kløvergræs, er udbyttet i vinterhvede signifikant lavest, mens almindelig rug og vintertriticale er på samme udbytteniveau. Ved såning før den 1. oktober er udbyttet i vintertriticale signifikant større end udbyttet i almindelig rug og vinterhvede. Såning efter den 1. oktober reducerer ukrudtstrykket i kornet, særligt i vinterhvede. Konklusion efter fem års forsøg med vårsædsarter Havre giver det største udbytte i hkg pr. ha uanset jordtype og forfrugt. å sandjord er der en tendens til, at vårtriticale giver et større udbytte end vårbyg, vårhvede og vårrug. å lerjord er der en tendens til, at vårbyg og vårhvede giver et større udbytte end vårtriticale og vårrug. Valg af vinterspeltsort Alle sorter kan dyrkes i Danmark. Det vigtigste er at dyrke en sort, som man har en køber til allerede inden såning. Vårbyg sortsvalg og dyrkning De to højestydende sorter i årets økologiske landsforsøg med vårbygsorter har været Felicitas og Scandium, der begge har givet 4 procent mere end målesortsblandingen. Se tabel 9. Isået turnips og foderraps i vårbyg medfører et stort udbyttetab i dæksæden. Ved de øvrige afprøvede efterafgrøder er udbyttetabet ikke større, end det normalt er for udlæg af frøgræs. Med de aktuelle omkostninger til såning og afgrødetab i dæksæden har der set over to år ingen økonomisk gevinst været ved at have efterafgrøder i vårbyg. Læs mere om årets forsøg i tabel 11 og 12. Binadan hønsegødning er afprøvet i vårbyg for at se, om vårbyggen derved får en bedre konkurrence over for ukrudt. Gødningen tildeles ved to forskellige metoder, henholdsvis iblanding i såsæden og placering ved såning. Hverken sidste år eller i årets forsøg har ukrudtsdækningen været påvirket af tildelingen af gødning. Se tabel

3 Valg af vinterhvedesort Vælg en sort med følgende egenskaber: Et stort og stabilt udbytte under økologiske dyrkningsbetingelser. En god vinterfasthed. Langstråede sorter med en god stråstyrke. De vil normalt konkurrere godt med ukrudt og eventuelt udlæg af grøngødning. Modstandsdygtighed over for følgende sygdomme i prioriteret rækkefølge: effektiv resistens over for gulrust, effektiv resistens over for meldug, god resistens over for Septoria. Sorter, der kan sælges som brødhvede. Er der erfaring for, at der kan være problemer med stinkbrand på ejendommens arealer, bør der vælges en resistent sort. Alternativet er at dyrke vårhvede eller en anden kornart. Flere informationer om vinterhvedesorter fås på: Valg af vårbygsort Vælg en sort med følgende egenskaber: Maltbyg: En sort, der er accepteret af aftagerne. Et stort og stabilt udbytte over flere år. Sygdomsresistens i prioriteret rækkefølge: effektiv resistens over for meldug, effektiv resistens over for bygrust, bedst mulig resistens over for skoldplet, bedst mulig resistens over for bygbladplet. I sædskifter med meget korn (korn efter korn) vælges sorter med resistens over for havrecystenematoder. Stråegenskaber: et forholdsvis langt og stift strå (giver god konkurrenceevne over for ukrudt og eventuelt grøngødningsudlæg), ringe tendens til nedknækning af aks, ringe tendens til nedknækning af strå. Yderligere informationer om vårbygsorter findes på: Havre dyrkning Havre dyrkes ofte efter kløvergræs i økologisk jordbrug. Derfor er der behov for at finde egnede efterafgrøder, der kan begrænse kvælstofudvaskningen efter havre. Havre er en meget konkurrencestærk afgrøde, hvori andre planter har svært ved at etablere sig. Ital. rajgræs er den eneste af de afprøvede efterafgrøder, som ikke har medført en udbyttenedgang i havren. Med de aktuelle omkostninger til såning og afgrødetab i dæksæden er der samlet set over to år ikke opnået en økonomisk gevinst ved at have efterafgrøder i havre. Læs mere om årets forsøg i tabel 15 og 16. Vårhvede sortsvalg og dyrkning Taifun og Eminent har givet det største udbytte i årets økologiske sortsforsøg med vårhvedesorter. De har begge givet 45,4 hkg pr. ha. Det er 7 procent mere end målesorten Vinjett. Se tabel 17. løjetidspunktets betydning for bagekvalitet i vårhvede I Mellemsverige er der gennemført forsøg med nedpløjning af kløvergræs i august og derefter såning af korsblomstrede efterafgrøder. Strategien blev prøvet mod efterårspløjning og forårspløjning. Strategien med pløjning i august medførte stigning i udbytte og proteinindhold i vårhvede, dyrket året efter. I tilsvarende danske forsøg har der som gen- 247

4 Konklusioner nemsnit af forsøgene ikke været forskel i vårhvedeudbyttet og proteinprocenten. I det forsøg, der er lykkedes bedst, er indholdet af protein og gluten størst efter de korsblomstrede efterafgrøder. Se tabel 21. Blandsæd af vårhvede og bælgsæd En blandingsafgrøde bestående af vårhvede og bælgsæd har givet samme udbytte som vårhvede i renbestand og mere end bælgsæd i renbestand. Se tabel 23. Vårhvedesorten Taifun har i flere år givet det største udbytte. Jordbearbejdning og gødskningsstrategi i vårhvede efter kløvergræs Der har i årets forsøg ikke været signifikant forskel i udbyttet som følge af, hvilken jordbearbejdningsstrategi til nedmuldning af kløvergræsset eller gødskningsstrategi der er benyttet. Det samme var tilfældet i 2003, hvor forsøgsserien sidst blev gennemført. Som Konklusion efter tre års forsøg med blandsæd af vårhvede og bælgsæd Vårhvede i renbestand har givet omtrent samme udbytte som vårhvede, dyrket som blandsæd med markært og lupin. Lupin og markært har givet et væsentligt mindre frøudbytte end vårhvede i renbestand og de forskellige kombinationer af blandsæd. roteinudbyttet af markært i renbestand har været på samme niveau som af blandsæd med markært på trods af, at udbyttet af bælgsæd er væsentligt mindre i blandsæden end i renbestand. Det samme gælder for lupin og blandsæd med lupin. Det økonomiske udbytte har været størst i blandsæd, hvor et stort kerneudbytte er kombineret med et stort proteinudbytte. Både proteinprocenten og vandindholdet i vårhveden er størst ved dyrkning som blandsæd med bælgsæd. roteinprocenten bliver mest påvirket i blandsæd med markært, og vandindholdet bliver mest påvirket ved samdyrkning med lupin. Ved blomstring har der været mindst dækning med ukrudt i blandsæd med den store udsædsmængde og størst dækning med ukrudt i bælgsæd i renbestand. Det er ikke anbefalelsesværdigt at dyrke vårhvede til brødproduktion som blandsæd på grund af senere høst, højere vandprocent ved høst samt lidt større rensebehov og derfor en større risiko for kvalitetsforringelse. Dyrkning af blandsæd af vårhvede og bælgsæd kan give et stort udbytte af proteinrigt foder. Af hensyn til kvaliteten er det en forudsætning, at man har mulighed for straks at tørre den høstede avl. 248

5 Konklusion for vårhvede efter kløvergræs Ved jordbearbejdning i februar og igen lige inden såning stiger udbyttet til samme niveau, som hvis vårhveden tilføres gødning. Tidlig jordbearbejdning kan altså erstatte gødskning. Hvis der ikke gennemføres en tidlig jordbearbejdning, stiger udbyttet signifikant ved tilførsel af gødning, men der er ingen forskel på, om der tilføres 30 eller 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Det har ingen effekt på udbyttet at foretage en jordbearbejdning lige før pløjning og såning. I perioder med lave priser på vårhvede tjener landmanden ingen penge ved at foretage tidlig jordbearbejdning, da udbyttet ikke stiger nok til at betale for to til tre stubharvninger. Selv uden tilførsel af gødning har proteinindholdet været på et niveau, der gør kornet velegnet til brød. Foreløbige anbefalinger for dyrkning af vårtriticale Vårtriticale bør sås tidligt for at få modningen til at ske så tidligt som muligt. Man bør have mulighed for at tørre sit korn straks efter høst eller eventuelt opbevare det i en gastæt silo. For at undgå sen modning bør vårtriticale ikke dyrkes på lave arealer. Vårtriticale bør kun gødes moderat med husdyrgødning og ikke gødes, hvis den dyrkes efter kløvergræs. Af de afprøvede sorter frarådes det at bruge Granador, da den ikke modner i Danmark. gennemsnit af forsøgene fra 2001 til 2005 er der en signifikant udbyttestigning ved at tilføre gødning i det forsøgsled, hvor der ingen jordbearbejdning foretages inden pløjning, samt i det forsøgsled, hvor kløvergræsset bliver stubharvet umiddelbart inden pløjning. Der er ingen forskel på, om der tilføres 30 eller 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha i de to forsøgsled. I den ugødede del af forsøget er der signifikant merudbytte ved at stubharve kløvergræsset i februar og igen umiddelbart inden pløjning. Vårhvede dyrkes enten med henblik på melproduktion eller som foder. I nærværende forsøg opfylder vårhveden i alle forsøgsled de ønskede kvaliteter til brødhvede. Ved det nuværende prissystem er udbyttestigningen for lille til, at det kan betale sig at foretage jordbearbejdning i kløvergræsset inden pløjning eller gødske vårhvede, hvis forfrugten er kløvergræs. Se tabel 22. Den meget sene sort af vårtriticale Granador ses til venstre, og til højre ses Nilex, der er længere fremme i udviklingen. Vårtriticale sortsvalg I sortsforsøg med vårtriticale har sorten Granador vist sig uegnet til dyrkning under danske forhold. Der har ikke været signifikant forskel på de øvrige sorter. Vårtriticale modner sent og er i forsøgene høstet med en høj vandprocent. Se tabel 25. Vårspelt og våremmer sortsudvalg I gennemsnit af årets forsøg er der ikke registreret signifikant forskel i udbyttet. I et for- 249

6 Konklusioner søg har sorten Mørdrup 1 givet det signifikant største udbytte. Det gennemsnitlige udbytte har været fra 31 til 34 hkg pr. ha. Det er et forventeligt udbytte, når det er gamle landsorter, der ikke er forædlede. roteinindholdet varierer mellem 12,6 og 19,1 procent. Skalandelen har i gennemsnit været 7 procent højere end i 2004 og har varieret mellem 22 og 59 procent. Se tabel 26. Markært - dyrkning I forbindelse med FØJO-projektet Sund udsæd til økologisk produktion af korn og bælgsæd er der i perioden 2002 til 2005 udført landsforsøg, der skal belyse mulighederne for via dyrkningsteknik at nedbringe angrebet af ærtesyge. Hvert år kasseres en stor del af fremavlsærterne på grund af for meget ærtesyge. Fremavl af ærter i blanding med forskellige mængder af vårbyg har ikke i tilstrækkeligt høj grad kunnet begrænse smitten. I sortsforsøgene blev angrebsgraden af ærtesyge også undersøgt efter høst i 2003 til 2004, og i sorten inochio blev der i 2003 set det mindste angreb. Det er også undersøgt, om en høj udsædsmængde kan begrænse smitten på frøene, men dette har ikke påvirket angrebet af ærtesyge. Se tabel 27. FØJO står for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. Smalbladet lupin dyrkning I forsøg med såtider i smalbladet lupin er der ikke fundet forskel på udbyttet, hverken i den uforgrenede sort Boruta eller i den forgrenede sort Bora. Se tabel 28. I forsøg med stigende udsædsmængde af smalbladet lupin er der opnået et lille merudbytte i både uforgrenede og forgrenede sorter. Der er dog kun et positivt nettomerudbytte i nogle af forsøgene. Se tabel 29 og 30. Hestebønner sortsvalg Sorten Marcel har givet 24,5 hkg pr. ha, hvilket er signifikant højere udbytte end de øvrige tre sorter i forsøgsserien. De øvrige sorter er tanninfrie sorter, som normalt giver et lavere udbytte. Se tabel 32. Forsøgene med stigende udsædsmængde i smalbladet lupin viser: Der er et merudbytte på 10 procent for at øge udsædsmængden i uforgrenede sorter fra 70 til 110 spiredygtige frø pr. m 2. Ved stor ukrudtsmængde er der ikke signifikant merudbytte i uforgrenede sorter. Der er i gennemsnit af forsøgene ikke opnået et positivt nettomerudbytte ved at øge udsædsmængden ved de aktuelle priser. Med de aktuelle priser koster det 2,9 hkg lupin pr. ha at øge udsædsmængden fra 70 til 110 frø pr. m 2, og derfor er der kun opnået et positivt nettomerudbytte i de forsøg, hvor uforgrenede sorter er sået på lerjord eller er sået i sidste halvdel af april. I forgrenede sorter er der opnået et lille merudbytte på 6 procent for at øge udsædsmængden fra 60 til 100 spiredygtige frø pr. m 2. Effekten af en større udsædsmængde er størst, hvis lupin dyrkes på lerjord eller sås efter den 15. april, eller hvis uforgrenede sorter sås på arealer, hvor ukrudtsmængden er lille. Majs dyrkning I tre års forsøg med udbringningsmetoder af gylle er der på sandjord opnået et større udbytte, når der er placeret gylle ved såning i forhold til, at hele gyllemængden er slangeudlagt før pløjning. å lerjord har der været et mindre udbytte ved nedfældning før pløjning i forhold til de andre udbringningsmetoder. Se tabel

7 Anbefalinger vedrørende dyrkning af og sortsvalg i hestebønner Hestebønne bør kun dyrkes på lerjord eller vandet sandjord. Sorten Marcel har givet det største udbytte på lerjord. å sandjord er der, set over tre år, ikke sikker udbytteforskel på sorterne, men der er en tendens til, at Marcel også her har givet det største udbytte. Hvis man ønsker at bruge hestebønne til fodring i egen besætning af svin eller fjerkræ, bør man vælge tanninfri sorter som for eksempel Columbo, Gloria eller Aurelia. Det er vigtigt af hensyn til ukrudtskonkurrencen og udbyttet, at plantetallet er jævnt og mindst 40 planter pr. m 2. Hestebønne kan dyrkes på 24 centimeters rækkeafstand og radrenses. Der opsættes to til tre bistader pr. ha for at fremme bestøvningen og øge udbyttet. Sukkerroer dyrkning Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer uden håndhakning, men med radrensning eller harvning på tværs af rækkerne har i årets forsøg givet store udbyttetab i forhold til det håndhakkede forsøgsled. Som gennemsnit af 11 forsøg over fire år har det kostet næsten en fjerdedel af udbyttet. Se tabel 37. Konklusion på 11 forsøg over fire år med ukrudtsbekæmpelse i økologiske sukkerroer Traditionel ukrudtsbekæmpelse med håndhakning har i forsøgene givet signifikant større udbytter end radrensning eller ukrudtsharvning på tværs. Den væsentligste årsag til det mindre udbytte har været en større ukrudtsdækning i rækken, men også lavere plantetal og skader på roerne har bidraget til udbyttenedgangen. Der er stor variation mellem enkeltforsøgene fra intet udbyttetab og til tab på to tredjedele af udbyttet ved ukrudtsbekæmpelse på tværs af rækkerne i forhold til traditionel ukrudtsbekæmpelse med håndhakning. Der har ikke været forskel på effekten af én gang radrensning på tværs og to gange ukrudtsharvning på tværs af rækkerne. En forudsætning for, at man kan vælge ukrudtsbekæmpelse på tværs af rækkerne, er, at plantetallet efter fremspiring er højt. Ved at vælge en ukrudtsbekæmpelse, som efterlader flere ukrudtsplanter, øges afhængigheden af vækstforholdene og dermed risikoen for, at ukrudtsdækningen bliver for stor. Rodukrudt I årets forsøg med mekanisk kvikbekæmpelse er der kun opnået en meget ringe effekt på kvikbestanden. Tre års forsøg har vist, at tre stubharvninger med en stubharve uden vingeskær er dårligere til kvikbekæmpelse end to eller fire Kvik-Up harvninger eller skrælpløjning og fire gange fjedertandsharvning. Se tabel

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Konklusioner Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne.

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget

Læs mere

Økologimøde. 24. februar 2015

Økologimøde. 24. februar 2015 Økologimøde 24. februar 2015 Velkommen v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef Program Velkomst v/ Leif Hagelskjær, afdelingschef Planteavl Formanden har ordet v/ Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016 MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl

Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Den bliver dog med jævne mellemrum bragt på bane.

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Produktinformation 2012

Produktinformation 2012 Produktinformation 2012 Vårsæd og efterafgrøder Valg af vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelse og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt at overveje

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VÅRBYG VALG AF VÅRBYG

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Produktinformation 2013

Produktinformation 2013 Produktinformation Vå rs æ d og e ft e ra fgrø de r Valg af vårbyg Vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelses og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen Demonstration af praktisk økologisk drift. Vi har i 2003 startet et nyt projekt Demonstration af økologisk planteavl på tre fuldtidsbedrifter i Vestsjælland. Ønsket med projekteret er at fremvise praktisk

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet

Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet Økologisk udsæd med fokus på udsædsbårne sygdomme Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet DanSeed Symposium Kobæk Strand 8 marts 2010 Økologisk udsæd Større udviklings- og forskningsindsats i forbindelse

Læs mere

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

forsøg 12,5 cm rækkeafstand 0 16,1 23,0 25 cm rækkeafstand 0 16,3 22,0 37,5 cm rækkeafstand 0 14,2 21,3 LSD ns ns

forsøg 12,5 cm rækkeafstand 0 16,1 23,0 25 cm rækkeafstand 0 16,3 22,0 37,5 cm rækkeafstand 0 14,2 21,3 LSD ns ns ØKOLOGISK DYRKNING Vintertriticale dyrkning > > LARS EGELUND OLSEN, SEGES ØKOLOGI Højt kvælstofniveau og tidlig tildeling af gødning har øget angrebet af gulrust, mens rækkeafstand og udsædsmængde ikke

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater: Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimal forsyning

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vintersæd 216/17 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts

Læs mere

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Gårdrapport Grundbeskrivelse Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Referat af møde i samarbejdsudvalg for økologiske markforsøg den 24. marts 2015

Referat af møde i samarbejdsudvalg for økologiske markforsøg den 24. marts 2015 24. marts 2015 Referat af møde i samarbejdsudvalg for økologiske markforsøg den 24. marts 2015 Mødet blev holdt i: Til stede: Afbud: Referent: Skejby, Koldkærgård Konferencecenter Frank Oudshoorn, Lars

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

vintersæd 2014 produktinformation

vintersæd 2014 produktinformation vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

øko PlanTeavl - sådan kan det gøres

øko PlanTeavl - sådan kan det gøres øko PlanTeavl - sådan kan det gøres Økologisk planteavl i praksis Projektet Oekoplanteavl.dk formidler inspiration og erfaringer omkring økologisk planteavl. Betingelserne for økologiske planteavlsbedrifter

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere