TEMPUS IV KORT OVERSIGT OVER PROGRAMMET TEMPUS PROGRAMMET PROGRAM- AKTIVITETER DELTAGELSE I PROGRAMMET UDVÆLGELSES- PROCEDURE

Transkript

1 KORT OVERSIGT OVER PROGRAMMET TEMPUS IV PROGRAMMET PROGRAM- AKTIVITETER DELTAGELSE I PROGRAMMET UDVÆLGELSES- PROCEDURE TEMPUS

2

3 KORT OVERSIGT OVER PROGRAMMET TEMPUS IV Til brug for fremtidige ansøgere og deltagere

4 INDHOLDS- FORTEGNELSE INDLEDNING... 4 BAGGRUND

5 OVERSIGT OVER PROGRAMMET Formål Struktur Forvaltning Finansiering PROGRAM- AKTIVITETER Fælles projekter Strukturforanstaltninger Ledsageforanstaltninger DELTAGELSE I PROGRAMMET Hvem kan deltage? Hvordan ansøger man?.. 21 UDVÆLGELSES- PROCEDURE Evalueringskriterier...22 Evaluering...23

6 INDLEDNING MODERNISERING AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSE TEMPUS er et EU-finansieret program, som støtter moderniseringen af de videregående uddannelser i partnerlandene i Østeuropa, Centralasien, det vestlige Balkan og Middelhavsområdet, navnlig via universitetssamarbejdsprojekter. Det sigter også mod at fremme overensstemmelse mellem de videregående uddannelsessystemer i partnerlandene og EU s satsninger 4

7 inden for videregående uddannelser. Foruden at fremme samarbejdet mellem institutioner fremmer TEMPUS også en mellemfolkelig tilgang. TEMPUS yder støtte til konsortier af institutioner bestående hovedsagelig af universiteter eller universitetssammenslutninger. Ikkeakademiske partnere kan også indgå i et konsortium. 5

8 TITLE BAGGRUND Kommissionen anser videregående uddannelser for at være en vigtig prioritet i sine samarbejdsaktiviteter med nabolandene og landene i det omkringliggende område. Tempus-programmet, som er det længst eksisterende EU-program på dette område, og som har stærkt fokus på samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, videreføres nu i en ny fase i perioden Siden starten i 1990 har universitetssamarbejdet som led i Tempus-programmet med held bidraget til institutionsopbygning inden for videregående uddannelser i partnerlandene og til bæredygtige universitetspartnerskaber samt til at øge den gensidige forståelse mellem universitetsmiljøerne i EU og partnerlandene. Ved udformningen af det nye program blev der taget hensyn til erfaringerne fra de tidligere faser samt nationale og regionale prioriteringer. Evalueringen af de tidligere faser af programmet bekræftede dets betydning, og logikken i programmet og styringsmetoderne blev anerkendt. 6

9 Navnlig i partnerlandene står de videregående uddannelsesinstitutioner på nuværende tidspunkt over for betydelige udfordringer i tilknytning til i) drastiske demografiske ændringer (antal personer, som potentielt har adgang til videregående uddannelser, aldersstruktur, migrationsstrømme), ii) øget global konkurrence, som medfører en betydelig ændring af fordelingen af den økonomiske magt på verdensplan, iii) ændringer inden for videnskab og teknologi, men navnlig den stigende betydning af organisatorisk og samfundsmæssig innovation i stedet for ren teknologisk innovation, og sidst, men ikke mindst iv) udfordringerne for overgangssamfund (social samhørighed, menneskerettigheder osv.). De videregående uddannelsesinstitutioner spiller derfor en central rolle med henblik på en vellykket overgang til en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund, og de forestår uddannelsen af en ny generation af ledere. Her er sagkundskaben koncentreret, og her udvikles menneskelige ressourcer. De videregående uddannelsesinstitutioner bidrager også i høj grad til vækst og konkurrenceevne og spiller en afgørende rolle i forbindelse med reformdagsordenen i både EU-medlemsstaterne og i partnerlandene. 7

10 TEMPUS IV BAGGRUND Moderniseringen af de videregående uddannelser er blevet anerkendt som en af hovedforudsætningerne for en vellykket gennemførelse af Lissabon-strategien, som Den Europæiske Union lancerede i marts 2000, og som tager sigte på omstrukturering af de økonomiske og sociale systemer i EU. Samtidig har flere og flere af partnerlandene underskrevet Bologna-erklæringen, og alle har udtrykt interesse for harmonisering af deres videregående uddannelsessystemer inspireret af udviklingen i denne henseende i Europa. Tempus-programmet har således støttet partnerlandene i deres reformer af de videregående uddannelsessystemer i overensstemmelse med principperne i Bologna-processen, som sigter mod at skabe et»europæisk område for videregående uddannelse«og er ved at blive en fælles reference for både EU-medlemsstaterne og partnerlandene. 8

11 Tempus-programmer fremmer institutionelt samarbejde og har fokus på reform og modernisering af de videregående uddannelsessystemer i partnerlandene. Det bidrager til at skabe et samarbejdsområde inden for videregående uddannelser mellem EU og partnerlandene i det omkringliggende område. Tempus gennemføres i nøje koordination med Erasmus Mundus-programmet, som tilbyder stipendier til studerende fra tredjelande, hvorved disse får mulighed for at deltage i master- og ph.d.-programmer på højt niveau i EU. Med hensyn til det vestlige Balkan bidrager Tempus til at forberede kandidatlandene og de potentielle kandidatlande på deres deltagelse i det integrerede program for livslang læring. 9

12 TITLE OVERSIGT OVER PROGRAMMET FORMÅL Den overordnede målsætning for Tempus er at bidrage til skabelse af et samarbejdsområde inden for videregående uddannelser mellem EU og partnerlandene i de lande, der grænser op til EU, og i landene i det omkringliggende område. De specifikke målsætninger for Tempus er følgende: at fremme reform og modernisering af de videregående uddannelser i partnerlandene at forbedre kvaliteten og relevansen af de videregående uddannelser for arbejdsmarkedet og samfundet i partnerlandene at udbygge kapaciteten på de videregående uddannelsesinstitutioner i partnerlandene og EU, navnlig deres kapa- 10

13 citet til at indgå i internationalt samarbejde og gennemgå løbende modernisering, og at bistå dem med at åbne sig over for arbejdsmarkedet og samfundet som helhed med henblik på at: - overvinde opsplitningen inden for de videregående uddannelser mellem lande og mellem institutioner inden for landene selv - styrke tværfagligheden mellem universitetsfakulteter - øge universitetskandidaters ansættelsesmuligheder - gøre det europæiske område for videregående uddannelse mere synligt og attraktivt for den øvrige verden at fremme den gensidige udvikling af menneskelige ressourcer at øge den gensidige forståelse mellem folkeslag og kulturer i EU og partnerlandene. STRUKTUR Tempus finansierer tre typer aktiviteter: Fælles projekter, der er baseret på multilaterale partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU og partnerlandene med henblik på at udveksle viden og knowhow mellem universiteter i EU og institutioner i partnerlandene og mellem partnerlandenes institutioner selv i visse tilfæ lde. Fælles projekter gennemføres på institutionelt niveau. De sigter mod at bistå med at udvikle læseplaner, forbedre universiteternes styring og sætte fokus på spørgsmål af relevans for de videregående uddannelser og samfundet. Strukturforanstaltninger tager sigte på at bidrage til udvikling og reform af uddannelsesinstitutioner og -systemer på nationalt niveau i partnerlandene. De kan have fokus på spørgsmål i tilknytning til reformen af forvaltningsstrukturer og -systemer (kvalifikationssystemer, kvalitetssikring osv.) eller styrke forbindelserne mellem de videregående uddannelser og samfundet. 11

14 Ledsageforanstaltninger omfatter formidlings- og informationsaktiviteter, såsom temakonferencer, undersøgelser og aktiviteter, som sigter mod kortlægning og udnyttelse af god praksis, høringer af interessenter osv. Principielt udgør den maksimale løbetid for fælles projekter og strukturforanstaltninger 36 måneder. FORVALTNING Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) er ansvarlig for forvaltningen / gennemførelsen af alle Tempus-aktiviteter, på baggrund af ansvar tildelt af Europa-Kommissionen. Det formelle ansvar for at føre tilsyn med aktiviteterne i forbindelse med Tempus-programmet ligger hos Europa-Kommissionens tjenestegrene for eksterne forbindelser. FINANSIER ING De strategiske retningslinjer for Tempus fastsættes på grundlag af EU s politik for eksterne forbindelser. Programmet finansieres årligt via følgende finansieringsinstrumenter: Instrument til førtiltrædelsesbistand IPA ( 1 ) (forslag med deltagelse af Tempus-partnerlande i det vestlige Balkan). IPA er EUs finansieringsinstrument til førtiltrædelsesprocessen. Der ydes bistand på grundlag af de potentielle TEMPUS IV OVERSIGT 12

15 kandidatlandes europæiske partnerskaber og kandidatlandenes tiltrædelsespartnerskaber, dvs. det vestlige Balkan og Tyrkiet. IPA er et fleksibelt instrument og yder bistand, der er knyttet til modtagerlandenes fremskridt og behov, som det fremgår af Kommissionens evalueringer og årlige strategidokumenter. Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument ENPI ( 2 ) (forslag med deltagelse af Tempus-partnerlande i EU s sydlige og østlige naboområde). ENPI yder finansiel støtte til den europæiske naboskabspolitik og ENP-lande plus Rusland. Hovedformålet med ENP er EU s og dets naboers gensidige interesse i at fremme reformer, retsstaten, stabile demokratier og velstand velstand, sikkerhed og stabilitet i hele det udvidede EU s naboområde. ENIP er et politikinstrument, som anvendes på grundlag af de eksisterende bilaterale aftaler mellem EU og nabolandene. Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde ( 3 ) (forslag med deltagelse af Tempus-partnerlande i Centralasien). Under dette instrument finansierer EU foranstaltninger med sigte på at understøtte det geografiske samarbejde med de udviklingslande, der er opført på den liste over bistandsmodtagere, som OECD s Komité for Udviklingsbistand (OECD/DAC) har opstillet. Formålet er at forbedre udviklingssamarbejdet, der sigter mod fattigdomsreduktion, bæredygtig økonomisk og social udvikling og en gnidningsløs og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien. ( 1 ) Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand, 17. juli ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument, 24. oktober ( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, 18. december

16 PROGRAM- AKTIVITETER FÆLLES PROJEKTER Fælles projekter sigter mod at forbedre videregående uddannelsesinstitutioner i et eller flere af partnerlandene. De er baseret på multilaterale partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU og partnerlandene. De skal fremme udvekslingen af viden og god praksis mellem universiteter i EU og institutioner i partnerlandene og mellem partnerlandenes institutioner selv, alt efter omstændighederne. Fælles projekter gennemføres af institutionerne selv. De relevante temaer for fælles projekter er bl.a. udvikling af læseplaner, universiteternes styring og skabelse af bedre forbindelser mellem videregående uddannelser og samfundet som helhed. 14

17 To kategorier af fælles projekter kan støttes: 1.»Nationale projekter«skal være til gavn for ét af partnerlandene og have fokus på de nationale prioriteringer, der af undervisningsministeriet er fastlagt for det pågældende partnerland. 2.»Projekter med deltagelse af flere lande«sigter mod at være til gavn for mere end ét partnerland. De har fokus på regionale prioriteringer, som er fælles for alle partnerlandene inden for en bestemt region. De kan også have fokus på en»national prioritering«, som er fælles for hvert af de deltagende partnerlande. De nationale og regionale prioriteringer er anført i ansøgningsmaterialet. Projekter med deltagelse af flere lande kan omfatte partnerlande fra forskellige regioner, under forudsætning af at forslagets tema er fastlagt som en regional eller national prioritering for alle de deltagende partnerlande. STRUKTURFORANSTALTNINGER Strukturforanstaltninger sigter mod at forbedre partnerlandenes videregående uddannelsessystemer. Temaerne for sådanne projekter kan f.eks. omfatte national lovgivning, organisation, koordinering, akkreditering, evaluering og strategien for de videregående uddannelsessystemer på nationalt niveau. Strukturforanstaltninger er udformet til at støtte strukturreformer af de videregående uddannelsessystemer og strategisk udvikling på nationalt niveau på grundlag af de prioriteringer, som myndighederne i de relevante partnerlande har fastlagt. De kan have fokus på spørgsmål i tilknytning til reformen af forvaltningssystemer (kvalifikationssystemer, kvalitetssikring osv.) eller udviklingen af bedre forbindelser mellem de videregående uddannelser og samfundet som helhed. Strukturforanstaltninger omfatter undersøgelser og forskning, konferencer og seminarer, uddannelseskurser, strategirådgivning og formidling af information. To kategorier af strukturforanstaltninger kan støttes:»nationale strukturforanstaltninger«er målrettet mod ét partnerland og har fokus på de nationale prioriteringer, der er fastlagt for det pågældende land. 15

18 »Strukturforanstaltninger for flere lande«sigter mod at være til gavn for mere end ét partnerland. De har fokus på regionale prioriteringer, som er fælles for alle partnerlande i én region. De kan også have fokus på en national prioritering, der er fælles for en række partnerlande. De nationale og regionale prioriteringer er anført i ansøgningsmaterialet. LEDSAGEFORANSTALTNINGER»Ledsageforanstaltninger«omfatter formidlings- og informationsaktiviteter i forbindelse med Tempus-projekter, f.eks. konferencer om forskellige temaer med relevans for programmet, undersøgelser, høring af interessenter og aktiviteter, som sigter mod at kortlægge og udnytte god praksis i forbindelse med projekter. TEMPUS IV PROGRAMAKTIVITETER Denne aktivitet anvendes også til at støtte netværket af nationale Tempus-kontorer og eksperter inden for reform af videregående uddannelser (Higher Education Reform Experts, HEREs). De nationale Tempus-kontorer er beliggende i partnerlandene og bistår Kommissionen med at fremme programmet. De kan også yde bistand til potentielle ansøgere og bistå med at overvåge Tempus-projekter. Nationale Tempus-kontorer arbejder tæt sammen med EF-delegationerne i deres respektive lande om alle disse opgaver. De har også 16

19 åbne kommunikationskanaler til universitetsrektorer, personale og ministerielle embedsmænd. Lignende organisationer findes i EU-medlemsstaterne og kaldes nationale kontaktpunkter. Den komplette liste over de nationale Tempus-kontorer og de nationale kontaktpunkter og deres kontaktoplysninger findes på Tempus-webstedet. Siden udgangen af 2006 er der i de forskellige partnerlande udpeget teams af eksperter inden for reform af videregående uddannelser (HEREs), som skal følge reformprocessen på institutionelt og nationalt niveau. Formålet hermed er at tilvejebringe en pulje af ekspertise på visse områder (kvalitetssikring, reformer af læseplaner, anerkendelse osv.) og under hensyntagen til de nationale behov og ønsker at fremme og gøre yderligere fremskridt i retning af målene fra Bologna. Dette initiativ styrker Bologna-dagsordenens internationale karakter og eksterne dimension. På institutionelt niveau arbejder eksperterne inden for reform af videregående uddannelser med rådgivning og vejledning af videregående uddannelsesinstitutioner.. De fungerer som lokale initiativtagere og forandringsagenter. Disse eksperter inviteres jævnligt til at deltage i seminarer sammen med kollegaer fra de andre Tempus-partnerlande og Bolognaeksperter i EU-medlemsstaterne for at blive fortrolige med udviklingen i EU inden for videregående uddannelser og udveksle eksempler på god praksis. 17

20 DELTAGELSE I PROGRAMMET HVEM KAN DELTAGE? Støtteberettigede deltagere Programmet er åbent for: Videregående uddannelsesinstitutioner, som ønsker at gennemføre fælles projekter eller strukturforanstaltninger i konsortier bestående af institutioner fra EU og partnerlandene. Enhver organisation, som vil bidrage aktivt til projektmålsætningerne (fælles projekter eller strukturforanstaltninger). Sådanne organisationer kan være: 18 - sammenslutninger, organisationer eller netværk af videregående uddannelsesinstitutioner, nationale eller internationale rektor-, lærer- eller studenterorganisationer

21 - ikke-statslige organisationer - arbejdsmarkedets parter eller deres uddannelsesorganisationer - handelskamre, faglige organisationer eller andre offentlige eller private erhvervsorganisationer - private eller offentlige virksomheder - forskningsinstitutioner. Enkeltpersoner kan ikke ansøge direkte om at blive omfattet af programmet. Individuel mobilitet er ikke i sig selv en Tempus-målsætning. Studerende, akademisk personale og universitetsadministratorer kan have mulighed for en begrænset og kortvarig mobilitet som led i et Tempus-projekt, men kun for så vidt det bidrager til at gennemføre projektmålsætningen/ -målsætningerne. Offentlige myndigheder (dvs. ministerier, andre nationale, regionale og lokale myndigheder) kan deltage i programmet på de betingelser, der er anført i ansøgningsmaterialet. 19

22 Bemærk venligst, at ansøgningsmaterialet indeholder flere oplysninger om, hvilke modtagere og deltagere der vil blive anset for at være støtteberettigede. Støtteberettigede lande Tempus IV er åbent for videregående uddannelsesinstitutioner og andre organisationer, der er aktive inden for videregående uddannelser, under forudsætning af, at de er etableret i EUmedlemsstaterne eller partnerlandene. Desuden kan institutioner fra specifikke lande, som ikke er EUmedlemslande eller Tempus-partnerlande, deltage i Tempusprojekter, hvis dette oplyses i ansøgningsmaterialet, dog kun hvis de selv finansierer deres deltagelse. Bemærk venligst, at ansøgningsmaterialet indeholder en fuldstændig liste over de lande, der anses for at være berettigede til at deltage i Tempus-programmet. M ed hensyn til partnerlandene er det hovedsagelig lande fra det vestlige Balkan, EU s TEMPUS IV DELTAGELSE I PROGRAMMET 20

23 sydlige og østlige naboområder, Den Russiske Føderation og de centralasiatiske lande. HVORDAN ANSØGER MAN? Fælles projekter og strukturforanstaltninger gennemføres via regelmæssige ansøgningsfrister, mens ledsageforanstaltninger iværksættes via udbudsprocedurer eller rammekontrakter. Hver ansøgningsrunde indeholder de nødvendige oplysninger om ansøgningskriterierne for hver af programmets aktiviteter. Den fastsætter de aktiviteter, der er støtteberettigede i forbindelse med ansøgningsrunden, ansøgningskriterierne og budgettildelingerne. Videregående uddannelsesinstitutioner og organisationer, der er aktive inden for videregående uddannelser, skal indgive ansøgning direkte til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur i Bruxelles i overensstemmelse med de ansøgningskriterier og den frist, der er fastsat i den relevante ansøgningsrunde. Der skal være én koordinerende institution, der indgiver ansøgningen på vegne af konsortiet/partnerskabet/ netværket af deltagende organisationer. Ansøgerne skal have hjemsted i et støtteberettiget ansøgerland. Der er visse betingelser, der skal opfyldes med hensyn til partnerskabets sammensætning (f.eks. antal organisationer fra hvert land, samlet antal partnere osv.). 21

24 UDVÆLGELSES- PROCEDURE EVALUERINSGKRITERIER Ansøgninger om tilskud udvælges efter fire forskellige typer af kriterier, nemlig kriterier for støtteberettigelse samt udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier. Kriterier for støtteberettigelse Ansøgningerne skal opfylde forskellige kriterier for støtteberettigelse, der er anført i ansøgningsmaterialet. Disse omfatter ansøgningsfristen og andre kriterier som f.eks. krav vedrørende den ansøgende institutions og modtagernes (også tilknyttede modtageres) støtteberettigelse, konsortiets sammensætning, de støtteberettigede lande og aktiviteter. Udelukkelseskriterier Ansøgere skal erklære, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er beskrevet i artikel 93 og 94 i den finansforord- 22

25 ning fastlagt for EUs budget ( 4 ). De kan derfor udelukkes fra at deltage i ansøgningsrunden i forbindelse med Tempus. For at overholde disse bestemmelser skal ansøgerne underskrive en tro og love-erklæring om, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i finansforordningens artikel 93 og 94. Udvælgelseskriterier Udvælgelseskriterierne har til formål at vurdere ansøgerens evne til at fuldføre den foreslåede aktivitet og det foreslåede arbejdsprogram. De omfatter: Teknisk kapacitet Ansøgere og modtagere (også tilknyttede modtagere) skal have den faglige kompetence og de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at fuldføre det foreslåede projekt. Finansiel kapacitet Ansøgere skal fremlægge bevis for stabile og tilstrækkelige finansieringskilder til at opretholde deres aktivitet i hele projektperioden. Tildelingskriterier Eksterne uafhængige eksperter foretager en akademisk bedømmelse af ansøgningerne på grundlag af kriterier, der er anført i ansøgningsmaterialet, herunder relevansen af projektet, partnerskabets kvalitet, den valgte metode, gennemslagskraften og bæredygtigheden af resultaterne efter afslutningen af projektet, relevansen af budgettet og omkostningseffektivitet. EVALUERING Ansøgningerne bedømmes, inden udvælgelsen finder sted. Den samlede procedure overvåges af en udvælgelseskomité, som består af repræsentanter for Kommissionen og forvaltningsorganet. Proceduren omfatter følgende trin: ( 4 ) Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007 om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EUT L 343 af 27. december 2007); Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 af 23. april 2007 om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. 23

26 Verificering af kriterier for støtteberettigelse og udelukkelseskriterier Tempus-enheden kontrollerer, om ansøgningen er i overensstemmelse med kriterierne for støtteberettigelse og udelukkelseskriterierne. Kun støtteberettigede ansøgninger omfattes af den efterfølgende verificering og bedømmelse. Et udvalg bestående af ansatte i Tempus-enheden validerer verificeringen af kriterierne for støtteberettigelse. Verificering af udvælgelseskriterier Ansøgernes og modtagernes (også tilknyttede modtageres) tekniske og finansielle kapacitet kontrolleres med bistand fra de eksperter, der deltager i den akademiske bedømmelse. Verificering af tildelingskriterier Eksterne uafhængige eksperter bedømmer ansøgningerne ud fra tildelingskriterierne. Hver ansøgning bedømmes af to forskellige eksperter, som giver en samlet pointscore og knytter bemærkninger til hvert kriterium. Høringsproces Foruden den bedømmelse, der foretages af eksperterne, konsulterer forvaltningsorganet uddannelsesministerier, EF-delegationer og de nationale Tempus-kontorer i partnerlandene. Beslutning om tildeling Udvælgelseskomitéen udarbejder en liste over de projekter, der indstilles til støtte, og denne liste forelægges herefter forvaltningsorganets direktør, der træffer beslutning om tildelingen af projekter. Ved udarbejdelsen af listen tager udvælgelseskomitéen hensyn til resultaterne af bedømmelses- og høringsprocessen, men også den geografiske balance mellem partnerlandene og de samlede midler, der er til rådighed på budgettet. 24

27 TEMPUS IV EU medlemslande Partnerlande PHOTO CREDIT Corbis: 3; European Union: cover inside, 3, 8; European Union / C. Cordonnier: 3, 4, 7, 8, 12, 16, 19, 20, 21; European Union / J. A. Francois: 4; European Union / J. J. Patricola: 7; Photoalto: cover; Phovoir: II, 3, 4, 6, 12, 13; Photosearch: II; Stockbyte/ Getty Image: 9, 17.

28 TEMPUS IV Spørgsmål vedrørende programmet Generelle spørgsmål vedrørende programmet kan sendes til: EC EN-C Spørgsmål i forbindelse med en bestemt ansøgningsrunde Specifikke spørgsmål vedrørende en bestemt ansøgningsrunde kan sendes til: EACEA-Tempus-Calls@ec.europa.eu Kontaktpunkt kun for deltagere Al korrespondance foregår via følgende adresse: EACEA-Tempus-Project-Management@ec.europa.eu Education, Audiovisual & Culture Executive Agency TEMPUS PROGRAMME Avenue du Bourget 1 (BOUR 02/017) B 1140 Bruxelles Belgien Fax: Europe Direct Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( EC DA-C Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISBN doi: /39087