OR MÅLING PÅ KONDENSERENDE/ IKKE KONDENSERENDE KEDLER MED BALANCERET AFTRÆK - RAPPORT TIL OR-UDVALGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OR MÅLING PÅ KONDENSERENDE/ IKKE KONDENSERENDE KEDLER MED BALANCERET AFTRÆK - RAPPORT TIL OR-UDVALGET"

Transkript

1 OR MÅLING PÅ KONDENSERENDE/ IKKE KONDENSERENDE KEDLER MED BALANCERET AFTRÆK - RAPPORT TIL OR-UDVALGET Otto Paulsen Peter Abell Christian Christiansen Teknologisk Institut Januar 2005

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Opgave1: Forslag til generel OR - procedure for måling af røggastab, sodtal og evt. CO for kedler med balanceret aftræk...3 Opgave 2: Beregning af røggastab for kondenskedler...12 Opgave 3: Forslag til angivelse af CO måling, diskussion af om aktuel værdi, værdi i ufortyndet røggas eller mg pr kwh skal angives...17 Samlet konklusion...19 Bilag 1: Skorstensfejerskema fra Tyskland...20 Bilag 2: Materiale fra ELMANET...21 Bilag 3: Materiale fra Bacharach _rapportsp.doc 2

3 OR måling på kondenserende/ ikke kondenserende kedler med balanceret aftræk - Rapport til OR-udvalget Indledning Teknologisk institut har efter aftale med OR udvalget udført en undersøgelse med det formål at foreslå en metode til måling og beregning af røggastab mm for kedler med balanceret aftræk og for kondenserende kedler. Opgaven indeholder følgende 1) Forslag til OR procedure til måling af røggastab på kondenskedler. 2) Beregning af røggastab for kondenskedler 3) Forslag til angivelse af CO måling, diskussion af om aktuel værdi, værdi i ufortyndet røggas eller mg pr kwh skal angives Forslaget her er udarbejdet som et diskussionsoplæg og oplægget til en målemetode til kondenskedler ser måske kompliceret ud. Det skal dog tages i betragtning, at der i det nye bygningsdirektiv bygger på en tankegang, hvor bygning og varmeanlæg/ forsyning skal ses som en helhed, og dette er netop mening med forslaget. Opgave1: Forslag til generel OR - procedure for måling af røggastab, sodtal og evt. CO for kedler med balanceret aftræk - Placering og evt montering af målehuller - Er der særlige krav til temperaturføleren - Indsvingningstid for temperatur og O2 med henblik fastlæggelse af proceduren Placering af måleudtag Generelt gælder det, at der sker en betydelig temperaturstigning af forbrændingsluften ved coaxial aftræk. Ved splitaftræk sker der en afkøling af røggasrøret. Det er principielt korrekt at altid måle røggastemperatur/ O2 og lufttemperatur samme sted. Afstanden fra kedel til målepunkt skal så fastsættes efter, hvor meget man vil tillade røggastabet at ændre sig. Varmeovergang fra røgrør til omgivelser (20 C) Alfa-værdi W/m2K 19,0 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 y = 2,1982x 0, ,0 R 2 9,0 = 0,9947 8,0 7,0 6, Overfladetemperatur _rapportsp.doc 3

4 Figur 1 Varmeovergang fra et røgrør til omgivelserne pr m2 og pr grads forskel mellem overflade og omgivelser. Beregningen forudsætter at røret ikke er metallisk blankt. Diameter m 0,125 Indfyret kw 20 Areal pr m[m2] 0,393 % Røggastab fald Måling Ca. røgtemperatur/ lufttemperatur Overfladetemp Alfa W/m2K varmetab W/m % Røgtab pr m Måling efter 2xdiameter efter 4xdiameter ,1 0,0 0, ,4 74 0,4 0,1 0, , ,8 0,2 0, , ,4 0,4 0, , ,1 0,5 1, , ,8 0,7 1, , ,6 0,9 1,8 Tabel 1: Ændring af røggastab med afstanden fra kedlens røgtud. Hvis røggastemperaturen i et almindeligt røggrør er ca 180 og der måles i afstanden to diametre er røggastabet ca 0,5 % mindre end målt lige bag kedlen. Dette svarer til ca. 10 graders lavere temperatur. Ved balanceret aftræk, hvor yderrørets temperatur sjældent overstiger 50 C er det temmelig ukritisk, hvor man måler. Forvarmning af forbrændingsluft TI har haft kontakt med BAXI, der har beregnet forvarmningsforløbet ud fra formelmaterialet i standarden EN Figur 2: Forvarmning beregnet med BAXI s program. Afhængigt af omstændighederne kan der regnes med forvarmning op til ca. 60 C. dette giver en overfladetemperatur på ca. 40 C ved indendørs forhold, jf. tabel 1. Måleudtag Til kedler med balanceret aftræk kan leveres en målesektion, der typisk er opbygget som vist på figur 2 og 3. (fra Varmehuset, Buderus). Et andet system (AXIOMA) er vist på figur _rapportsp.doc 4

5 Figur 3: Målesektion fra Buderus Figur 4: Målesektion fra Buderus Figur 5: AXIOMA aftræk på den laboratoriemålte kedel og på Electro-Oils kedel _rapportsp.doc 5

6 Figur 6: I laboratoriet er lufttemperaturen målt med en termoelementtråd. 8 mm føleren til Teknologisk Institut s røggasmålesæt kan måle røggastemperatur uden problemer, men ikke lufttemperaturen. Til gengæld kan 6 mm føler til et andet røggasudstyr godt klare opgaven. Figur 7. Denne 6 mm føler i 1:1 kan måle lufttemperaturen, men konussen var ikke anvendelig til det store hul vist på figur 5 et hul på ca. 8,5 mm er passende og så kan konussen anvendes. Det er vigtigt, at der er helt lufttæt ind til røret under målingen. På grund af et røggas og lufttemperatur varierer med tiden må det anbefales, at der anvendes separat måling på luften, der så kører samtidigt med røggasføleren. Disse målesektioner på figur 2 til 5 er generelt fundet egnede til målingen. Gasselskaberne har videre beskrevet en metode til anboring på eksisterende dobbeltrør, hvor der anvendes et reces bor med to diametre og varmebestandige propper. Propperne kunne ikke umiddelbart leveres og Teknologisk Institut finder ikke metoden specielt attraktiv. Teknologisk Institut har lavet enkelt forsøg med anboring med ¼ stålrør. Dette forløb fint, men rørstykket bør selvfølgelig være rustfrit, se figur 7. Figur 8: Teknologisk Institut s forsøg med anboring med ¼ stålrør. Der blev anvendt en snittap, der kunne lave et enkelt gevind røret (og vel egentligt også i graten). Dette fungerede fint. Rørstumpen skal være i rustfrit _rapportsp.doc 6

7 I praksis bør OR foranledige at nye kedler bliver monteret med målesektionen påbygget. På allerede opførte anlæg uden målesektion kan anvendes en anboring med et ¼ rustfrit gevindrør, se figur 8. Indsvingningsforløb Opvarmningsforløb nn kedel Temperatur [ C] t_or t_miljø t_ved pipe t_ved brænder frem retur t_røg O_2 Tid [min] Figur 8: Opvarmningsforløb for en kedel, der kan køre både kondenserende og ikke kondenserende. Her i en ikke kondenserende tilstand. Stilstandstid for start = 20 min. Opvarmningsforløb nn kedel Temperatur [ C] t_or t_miljø t ved pipe t ved brænder t_frem t_retur t_røggas O_2 procent Tid [min] Figur 9: Opvarmningsforløb for en kedel i et kondenserende område. Bemærk, at kedlen har en relativt høj røggastemperatur. (I øvrigt er røgen fra en sådan kedel knastør). Stilstandstid før start = 20 min _rapportsp.doc 7

8 xx opstart Temperatur Minutter efter opstart CO_2 Kedeltemperatur Røggastemperatur CO_2 Figur 10: Opstart af en væghængt, ikke kondenserende kedel. Det ses på figur 8, 9 og 10, at der går ca. 5 minutter før kedlen giver en konstant fremløbstemperatur Videre ses det, at der går yderligere 5 minutter før både forvarmningtemperatur og O2 er konstant. Det er klart at røggastemperaturen først bliver stabil, når kedeltemperaturen er stabil. Ved sammenligning mellem fig. 8 og 9 ses det at der ved 30 K kedeltemperaturstigning fås en temperaturstigning på røggassen på ca. 23 grader. For så effektive kedler, der samtidigt tillader en stor variation i kedeltemperaturen er det klart at en måling af røggastemperaturen uden måling af kedel- eller returtemperatur er uden mening. Der er udført nogle beregninger på dette. På fig. 11 ses en teoretisk beregning af indflydelsen af vindindholdet for en 20 kw kedel, der har konstant temperatur. Tid for opnåelse af konstant kedeltemperatur Opvarmningstid Vandindhold i kedel _rapportsp.doc 8

9 Figur 11: Opvarmningsforløb i minutter beregnet for en 20 kw kedel med 100 % vandstrøm. Ved et vandindhold på 20 l er kedeltemperaturen stabil efter 3 minutter. Men det ses, at der går lang tid, hvis kedlen har stort vandindhold. Ubelastet kedel Grader K/min Vandindhold Figur 12: Temperaturstigning pr minut for en ubelastet 20 kw kedel. Hvis vandindholdet er 50 l, stiger kedeltemperaturen med 5 K pr min. For en effektiv kedel stiger r øggastemperaturen næsten ligeså så meget og lige så hurtigt. Videre gælder, at selvom røggastemperaturen var konstant, så ville det coaxiale rør i sig selv have en opvarmningstid. Denne kan beregnes til at være 2 til 3 minutter. 2 minutter gælder, når det er tyndvæggede rør og brændereffekt og røggasmængde er stor, 3 minutter gælder når effekten er lille og røret mere tykvægget. Da kedlens gennemløbstid for røggas er lille (< 15 sek) følger O2 med tilnærmelse tilførslen af forbrændingsluft i kg eller normal- m3. Det kan vises, at en fast justeret blæser giver et volumen, der er nogenlunde konstant, uafhængigt af temperaturen. Man kan derfor beregne O2 s afhængighed af forvarmningen, se figur13 under denne forudsætning. (BAXI har i øvrigt et program til beregning af dette, der anvendes bl a. ved Oilons brændere på BAXI -kedler.) 6 5 O2 % Lufttemperatur _rapportsp.doc 9

10 Figur 13: O2 % som funktion af forvarmetemperatur for to forskellige spjældindstillinger. Det ses at man skal være forsigtig med at stille O2 for lavt hvis luften er kold og senere bliver varm. Det skal videre nævnes at røggastemperaturen på højeffektive kedler kun afhænger lidt af lufttemperaturen. Ved kedel nn ovenfor hvor røggastemperaturen følger kedeltemperaturen med 23/30 % = 76 % gælder det at røggastemperaturen følger kedeltemperaturen med 24 %. Hvis altså lufttemperaturen øges med 40 K øges røggastemperaturen med ca 9 K. Røggastabet godskrives ikke med alle de 40 K, kun med ca. 31 K. For mindre effektive kedler med røggastemperaturer i området 200 C, kan regnes med at røggastemperaturen afhænger ca. 40% af lufttemperatur og ca. 60 % af kedeltemperatur. Tyske erfaringer Teknologisk Institut har kontaktet Dr Dieter Stehmeier fra det tyske Schornsteinsfeger Verband. I Tyskland måles både på olie og gas. Da gassen er underlagt gasdirektivet og olien kun nyttevirkningsdirektivet er der en forskel på, hvad man kan kræve her. Dette gælder specielt obligatorisk målesektion, der er obligatorisk på gas, men ikke på olie. Skorstensfejerne har ikke en detaljeret instruktion i målingerne. Der findes en instruktion for sikkerhedscheck af gasinstallationers aftræk. Dele heraf vil kunne anvendes også til oliefyrede anlæg, men er faktisk ikke relevante til energi eller miljøvurdering af anlæggene. Dr Stehmeier anfører, at der ikke nødvendigvis er monteret målestuds på oliefyrede kedler med balanceret aftræk, og at skorstensfejeren derfor må måle udendørs for enden af røret. Han angiver at man måler mindst to minutter efter brænderstop. Til justeringsformål findes et målehul til røggasanalyse til brug for brænderjustering. Der er vedlagt den OR-mærkat, der anvendes i Tyskland. En procedure for beregning af røggastab incl. kondens er ikke fastlagt endnu i Tyskland. Krav til måleapparaterne På grund af dynamikken i forvarmningen må det anbefales at anvende en separat føler til luft. Normalt kan der til apparaterne tilsluttes en separat luftføler, der så kan tilpasses dette specielle formål. En 6 mm røggasføler kan være en udmærket luftføler, men der kan antageligt findes mere praktiske udformninger. Der bør kun anvendes elektronisk måleudstyr til O2, temperaturer og evt CO. Det skønnes ikke forsvarligt at bruge Fyriten til CO2, på grund af tidsvariationen. Måling af sodtal giver ikke problemer _rapportsp.doc 10

11 Figur 14: Sonde fra Testo velegnet til lufttemperatur Særlige krav til måling på kondenskedler Som anført nedenfor er bestemmelse af røggastab uden en vurdering af den sandsynlige gevinst ved kondensering meningsløs. Der bør derfor suppleres med en måling af returtemperaturen. Den på figur 15 viste infrarøde måler er egnet til dette formål. Denne målertype virker kun på en malet overflade, man skal eventuel medbringe en farvestift, så man kan måle på fx et kobberrør. Fig. 15 Lille berøringsfri temperaturmåler. Egnet til måling af returtemperatur. Forslag til generel OR - procedure for måling af røggastab, sodtal og evt. CO for kedler med balanceret aftræk, baseret på ovenstående. OR arbejder for at alle installationer forsynes med en målesektion På allerede installerede anlæg anbores dobbeltrøret, så der kan monteres et ¼ rustfrit gevindrør. Der anvendes kun elektronisk måleudstyr og der måles samtidigt på luft og røggas. Målingen foretages efter minimum 5 minutters drifttid af brænderen For ikke kondenserende kedler angives også kedeltemperaturen, så det bliver muligt at vurdere om afstanden mellem kedeltemperatur og røggastemperatur er acceptabel. For kondenserende kedler måles returtemperaturen to gange: første gang, når montør eller skorstensfejer lige er ankommet. Her måles returtemperaturen lige efter en brænderstart, der må provokeres med termostat eller skorstensfejerknap. Anden gang måles returen, når serviceeftersynet er udført. Skorstensfejeren vil normalt kunne måle returtemperatur og røggastab samtidigt _rapportsp.doc 11

12 For kondenserende kedler kan der kun laves en fornuftig økonomimåling i vintertiden med belastning på anlægget. Opgave 2: Beregning af røggastab for kondenskedler Grundlæggende princip Ved kondenserende kedler er det overfladetemperaturen af kedlens røgveje, der bestemmer den endelige røggasvirkningsgrad. Hvis overfladetemperaturen kommer under ca. 48 C afhængig af O2- stiger virkningsgraden meget kraftigt. Dette sker helt uanset hvilken røggastemperatur kedlen i øvrigt arbejder med. Normalt har kondenserende kedler lave røggastemperaturer og røggastemperaturen ligger tæt på returtemperaturen, hvis kedlen er konstrueret hensigtsmæssigt. Men man kan altså ikke måle det endelige røggastab alene ved at måle røggastemperaturen. Der foreslås derfor i princippet to målinger af returtemperaturen. Den første måling foretages lige når montøren eller skorstensfejeren kommer ind til kunden og tjener til at give et mål for anlæggets almindelige drift. Den næste måling foretages, når der er lavet service og hvor anlægget som regel derfor er løbet op i temperatur. Ved denne måling måles røggastemperatur, O2, evt sod eller CO, lufttemperatur og returtemperatur. Den grundlæggende ide er at forskellen mellem returtemperaturen og røggastemperaturen skal ligge inden for visse grænser hvis kedler er i orden. Når dette er konstateret beregnes røggastabet. Dette vil typisk ligge fra 2 4 %, beregnet efter ORs formel eller skyder. Med kendskab til returtemperaturen kan der herefter beregnes en endelig røggasvirkningsgrad. Kurver for de forskellige kedler kan fås fra leverandørerne. De efterfølgende figurer er baseret på de data, der indsamles til positivlisten. For en enkelt kedel er dataene fra en prototype, der blev afprøvet på TI i firserne. For alle kedlerne skal O2 ligger mellem 3 og Røggastemperatur - returtemperatur [ C] Returtemperatur [ C] Kedel 1 Figur 16: Kondenskedel 1 røggastemperaturen må højst være ca. 12 K højere end returtemperaturen _rapportsp.doc 12

13 Korrektion for kondensdrift [%] Returtemperatur [ C] Kedel 1 Figur 17: Forbedring af røggastabet i afhængighed af driftreturtemperaturen 25 Røggastemperatur - returtemperatur [K] Returtemperatur [ C] Kedel 2 (max) Figur 18. Røggastemperatur ved max last Røggastemperatur - returtemperatur [K] Returtemperatur [ C] Kedel 2 (min) Figur 19: Røggastemperatur ved min last _rapportsp.doc 13

14 Korrektion for kondensdrift [%] Returtemperatur [ C] Kedel 2 (max) Figur 20: Korrektion ved max last Korrektion for kondensdrift [%] Returtemperatur [ C] Kedel 2 (min) Figur 21: Korrektion ved min last Røggastemperatur - returtemperatur [K] Returtemperatur [ C] Kedel 3 (nom) _rapportsp.doc 14

15 Figur 22: Kedel 3 røggastemperatur Korrektion for kondensdrift [%] Returtemperatur [ C] Kedel 3 (nom) Figur 23: Korrektion for kedel 3. Eksempel. Ved kedel 2 måles på max last. Princip for OR skema til kondenskedler Kedeltype Nummer 2 1 Returtemperatur ved ankomst C 2 Røggastemperatur efter 54 service C 3 Returtemperatur efter service 50 Bemærkning 36 Check at pumpen kører, evt må brænderen startes. Ved skorstensfejermåling måles 1, 2 og 3 samtidigt Forskellen på kun 4 K viser at kedlen kører ok med rene hedeflader. 4 O2 % 3,5 OK (3 < 3,5 < 5 ) % 5 Lufttemperatur 30 C 6 CO ppm 100 OK 7 Røggastab beregnet % 1,1 0,68 ( + 0,007) ( T røg T luft ) (21 O ) 8 Korrektion for kondens % -4 9 Røggastab % -2,9 Endelig værdi 0,68 Røggastabet bliver nu beregnet efter formlen: ( + 0,007) ( T røg T luft ) = 1,1 %. (21 O2 ) Korrektionen bliver nu efter figur 20: 4 %. Det samlede røggastab bliver nu 1,1 4 = - 2,9 %. Der vil være en unøjagtighed ved at røggastemperatur returtemperatur må være en smule lavere ved 54 C end ved 36 C. Forslag til forenklet procedure _rapportsp.doc 15

16 Metoden til kondenskedler kan forenkles, hvis der gives lidt køb på nøjagtigheden. Det vil så fx betyde at kedler, der ikke er lige effektive ved OR målingen kan blive bedømt lige effektive. Dette kan - usikkerheden i øvrigt taget i betragtning forsvares. Det er jo noget andet i en valgsituation til et nyt anlæg, hvor fx positivlisten vil kunne give information om de finere detaljer. Det ses tydeligt at de tre kedler ikke er lige gode. Specielt har kedel 3 meget højere røggastemperatur end de to andre. Hvis denne kedel der endnu ikke er på positivlisten skal medtages er det nødvendigt at hver kedel mærkes med max forskel mellem røggas og returtemperatur. Til gengæld kan sammenhængen mellem returtemperatur gøre generel, som en information til forbrugeren om anlæggets drift. Rent praktisk bør kedlerne ved monteringen være forsynet med et mærke fx anbragt som en mærkat ved målehullerne, hvor den maksimale røggastemperatur (røgtemperatur returtemperatur) er angivet. På denne label kunne der så passende også angives passende grænser for CO eller sod og for ilt %. Tabellen kunne principielt se ud som figur 24. Kedeltype 2 Acceptable værdier Røggastemperatur Returtemperatur + 10 Ilt 3 til 5 % Sodtal Måles ikke CO < 500 Figur 24: Forslag til label placeret ved målehullerne på kondenskedler. Værdierne fastsættes af OR i samarbejde med leverandøren For kedlerne, der her indgår, fås følgende værdier for røggastemperaturen Kedel Max røgtemperatur C 1 Returtemperatur Returtemperatur Returtemperatur + 45 Tabel 2. Maximalt tilladelige røggastemperaturer for tre kedler. Hvis disse temperaturer overholdes kører kedlen korrekt mht. afkøling af røggassen Returtemperatur >= 48 Kondensgevinst i % 5 4,4 3,9 3,3 2,8 2,2 1,7 1,1 0,6 0 Tabel 3 Generel tabel for oliefyrede kondenserende kedler. Meningsfuld anvendelsen af denne tabel forudsætter, at målingen udføres i fyringssæsonen. Sådan en tabel kunne i princippet også være påklæbet et passende sted på kedlen og så kunne den være individuel for hver kedeltype. Eksempel på indhold i servicerapport og skorstensfejermærkat for kondenskedel med hensyn til målinger af energi og miljø _rapportsp.doc 16

17 Princip for OR skema til kondenskedler, forenklet beregning af kondensgevinst Kedeltype Nummer 2 Max røggastemperatur fra label Returtemperatur + 10 Bemærkning 1 Returtemperatur ved ankomst C 36 Check at pumpen kører, evt må brænderen startes. 2 Ved skorstensfejermåling måles 1, 2 og 3 samtidigt 3 Røggastemperatur efter 54 OK 4 < 10 service C 4 Returtemperatur efter service 50 5 O2 % 3,5 OK (3 < 3,5 < 5 ) % 6 Lufttemperatur 30 C 7 CO ppm 100 OK 8 Sodtal Blå flamme sod måles ikke Fyringsøkonomi 9 Røggastab beregnet % 1,1 0,68 ( + 0,007) ( T røg T luft ) (21 O ) 10 kondensgevinst ca. % 3,3 Efter generel tabel I det forenklede skema beregnes kondensvarmen generelt og derved snydes visse kedler en smule. Videre er det måske nemmere at forklare en kondensgevinst end et negativt røggastab. 2 Opgave 3: Forslag til angivelse af CO måling, diskussion af om aktuel værdi, værdi i ufortyndet røggas eller mg pr kwh skal angives Ved traditionel emissionsmåling på fyringsanlæg korrigeres måling af sporstoffer som NOx og CO til fx et bestemt luftoverskudstal, så man ikke kan fortynde sig til en acceptabel værdi. I luftvejledningen anvendes O2 = 10 % som reference, gasfolkene har ofte anvendt O2 = 3 % som reference, mens Blaue Engel, kedelstandarderne fx EN 304 for oliefyrede kedler anvender mg/kwh. I OR anvendes målingen snarest som et slags sikkerhedscheck, idet den energi- og miljømæssige betydning af CO først om man så må sige begynder ved meget højere værdier end acceptabelt efter et sikkerhedsmæssigt kriterium. Samtidig vil de oliebrændere, der er aktuelle i OR kære med luftoverskud, der kun varierer lidt fra anlæg til anlæg. Der kan således være god grund til at overveje om en korrektion er nødvendig. På fig 24 ses en beregning af korrektionens størrelse _rapportsp.doc 17

18 ppm CO Grænse 2 Grænse O2 % Figur 24: CO i ppm under den forudsætning at mængden af CO fx i mg kwh er den samme for hver kurve. Der er taget udgangspunkt i de to grænser på hhv. 500 og 1000 ppm, således at de ligger ved O2 = 4 (CO2 = 12,5) Kedler med blåflammebrændere, der skal måles for CO, kører normalt på lave iltprocenter, fra 3 til højst 5. Hvis dette over- eller underskrides bør alarmklokkerne under alle omstændigheder ringe. Hvis kedlen opererer indenfor disse grænser vil en angivelse af måleværdien i ppm direkte målt være i nærheden af målenøjagtigheden. (Ikke måleudstyrets nøjagtighed, men det at CO også varierer med tiden efter brænderstart, kan have tidsmæssige variationer mm). Ud fra denne betragtning er en ukorrigeret angivelse i orden. Det anbefales derfor at undlade korrektion i angivelsen på OR mærkat og servicerapport.. I alle tilfælde er O2 jo angivet. Kendskabet til kurveforløbet på fig 24 bør udbredes til fagfolk, der jo i øvrigt ofte kender problemstillingen fra gassen. Der kan udledes en tommelfingerregel. ppm værdien stiger med ca 5 % af måleværdien, når iltprocenten falder med 1 % - point Eksempel. Der er målt 750 ppm ved en O2 på 5 %. Hvad er CO henført til O2 = 4 %. Svar: 5 % af 750 ppm er 37,5 ppm. Når O2 reduceres til 4 % fås altså korrigeret ,5 = 790 ppm i runde tal. Når det kritiske tal er 1000 ppm bør sådan et tal nok få alarmen til at ringe. Var det fx kedel 2, der var tale om, hvor CO normalt er måske ppm bør nok meddele kunden, at der snarest skal foretages service på anlægget. Et serviceret anlæg må ikke afleveres med disse værdier _rapportsp.doc 18

19 Samlet konklusion Der er foreslået en procedure til måling af røggastab i dobbeltrørsaftræk. Målepunktet kan placeres frit efter kedlen op til 4-5 diametre efter kedlen. OR skal arbejde for at der altid monteres målesektion. Der skal anvendes elektronisk måleudstyr. Kedeltemperaturen noteres for ikke kondenserende kedler. Der er foreslået en beregningsmetode til røggastab til kondenserende kedler. Måling af røggastemperatur, returtemperatur O2 og CO eller sod bruges til at vurdere om kedlens tilstand er OK. En særlig måling af returtemperaturen ved ankomst til anlægget bruges til at vurdere om varmeanlægget kører fornuftigt i forhold til kedlen. Der er beregnet en simpel korrektion for CO måling. Alligevel anbefales for enkeltheds skyld at angive den rene måleværdi på servicerapport og OR mærkat _rapportsp.doc 19

20 Bilag 1: Skorstensfejerskema fra Tyskland _rapportsp.doc 20

21 Bilag 2: Materiale fra ELMANET Eurolyzer kan måle både røggas og luft samtidigt og baserer beregningen af røggastabet på begge følere. Apparatet med to følere Luftføleren _rapportsp.doc 21

22 Bilag 3: Materiale fra Bacharach Føler til luft fra Bacharach. Instrument kan måle røggas og luft samtidigt og beregner røggastabet udfra de to temperaturer _rapportsp.doc 22

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Elektroniske røggasmålere

Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere anvendes i dag til kontrol af forbrændingskvaliteten. Målerne varierer i pris og formåen, men typisk kan alle måle grundlæggende parametre som: - Ilt

Læs mere

Bekendtgørelse om kontrol, rensning og justering af oliefyrsanlæg

Bekendtgørelse om kontrol, rensning og justering af oliefyrsanlæg Bekendtgørelse om kontrol, rensning og justering af oliefyrsanlæg BEK nr 785 af 21/08/2000 (Gældende). Lovgivning som forskriften vedrører: LOV Nr. 485 af 12/06/1996. Bekendtgørelse om kontrolmåling, justering

Læs mere

Compact C+ kedel med P23 Brænder

Compact C+ kedel med P23 Brænder Quick guide Compact C+ kedel med P23 Brænder 1.3 Opstilling Start med at pakke det hele ud og opstille kedel og pilletank på et jævnt og stabilt underlag. Tilslut skorsten til kedlen. Tilslut fremløb og

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Indledning 15,3 kwh 14,16 kwh Historik Gammel gaskvalitet 14,4 til 15,5 (15,7) kwh/m 3 12/2007 gaskvalitet

Læs mere

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS Vejledning til vvs-installatører, servicemontører og andre, der ønsker at gøre en indsats for at forny Danmarks bestand af oliekedler Vær med til at udskifte Danmarks

Læs mere

BRANCHEMØDER Skorstensfejerens rolle

BRANCHEMØDER Skorstensfejerens rolle Skorstensfejerens rolle Artikel i Fagbladet Skorstensfejeren Til alle skorstensfejere i Danmark Der er udarbejdet en ny branchestandard for skorstensfejere, der deltager i OR-ordningen. Det har efter udvalgets

Læs mere

KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE

KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE Skorstene Kedler med gasblæseluftbrændere er altid tilsluttet en skorsten, der enten er muret eller af metal. Andre kedler med åbent forbrændingskammer kan også være tilsluttet

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Olie. Effektive oliekedler til enfamiliehuse

Olie. Effektive oliekedler til enfamiliehuse Olie Effektive oliekedler til enfamiliehuse BLOCK og SOLO KONDENS MK 4 Kondenserende oliekedler BLOCK KONDENS MK 4 og SOLO KONDENS MK 4 Pluspunkter der overbeviser Meget effektiv A-kedel Inklusiv oliebrænder

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

CTC 960 Villaunit Teknisk instruktion Installation - drift og vedligeholdelse

CTC 960 Villaunit Teknisk instruktion Installation - drift og vedligeholdelse Part no 580325007/2 Dk. Jan -06 Fra serie nr. 7065-0211-41 CTC 960 Villaunit Teknisk instruktion Installation - drift og vedligeholdelse 161 103 07 06-01 161 503 03 06-01 01. Generelt...5 02. Teknisk beskrivelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

CTC WIRBEX ULTRA 20-75 STØBEJERNSKEDLER

CTC WIRBEX ULTRA 20-75 STØBEJERNSKEDLER Part no 580394002/2 Dk. 2006-05-29 CTC WIRBEX ULTRA 20-75 STØBEJERNSKEDLER Teknisk instruktion Installation, drift og vedligeholdelse 161 103 06 06-01 161 503 06 06-06 1 Tekniske data... 5,6 1.1 Generelt

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Produktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:

Produktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse: Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide

Læs mere

Krav til virkningsgrad og forbrænding i mindre anlæg

Krav til virkningsgrad og forbrænding i mindre anlæg Krav til virkningsgrad og forbrænding i mindre anlæg Hvad er mindre anlæg? EN 303-5 = max 300 kw Krav efter EN 303-5 75 77% Krav ved Tilskud i Tyskland (op til 1.000 kw): 60 pr. kw. (virkningsgrad min.

Læs mere

RAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012

RAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012 Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Fremtidens stokeranlæg

Fremtidens stokeranlæg Fremtidens stokeranlæg Med Woody sætter Nordic Bio Energy nye standarder for træpillefyr. Her fik man idéen at skabe et produkt af højeste kvalitet i en prisklasse, hvor alle kan være med og resultatet

Læs mere

Indregulering af gasblæseluftbrændere

Indregulering af gasblæseluftbrændere Indregulering af gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrændere Kippunktmetoden. 7000 Weishaupt G5, CO-emission korrigeret til 0%-vol. O 2 fuld last CO [ppm] 6000 5000 4000 3000 2000 1000 co 0 0 2 4 6 8 10

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

6 720 612 662-00.2O. Kondenserende gaskedel. EuroPur ZSB 14-3 E.. ZSB 22-3 E.. ZWB 28-3 E.. Anvisninger til røggasføring 6 720 642 828 (2010/01) DK

6 720 612 662-00.2O. Kondenserende gaskedel. EuroPur ZSB 14-3 E.. ZSB 22-3 E.. ZWB 28-3 E.. Anvisninger til røggasføring 6 720 642 828 (2010/01) DK 6 720 612 662-00.2O Kondenserende gaskedel EuroPur ZSB 14-3 E.. ZSB 22-3 E.. ZWB 28-3 E.. Anvisninger til røggasføring DK 2 Indholdsfortegnelse DK Indholdsfortegnelse 1 Symbolforklaring og sikkerhedsanvisninger....

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

50 spørgsmål til designationskoderne.

50 spørgsmål til designationskoderne. 50 spørgsmål til designationskoderne. TEMPERATUR 1. Hvad er en designationskode? En række af tal og bogstaver som tilsammen angiver hvad et bestemt aftræk kan bruges til. 2. Har alle aftræk en designationskode?

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1 Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder

Læs mere

Compact C+ kedel med P23 Brænder

Compact C+ kedel med P23 Brænder Quick guide Compact C+ kedel med P23 Brænder 13 Opstilling Start med at pakke det hele ud og opstille kedel og pilletank på et jævnt og stabilt underlag Tilslut skorsten til kedlen Tilslut fremløb og retur

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

5" 6" 7" 8" 10" 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm

5 6 7 8 10 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm 5" 6" 7" 8" 10" 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm DS/EN 1856 2:2009 juli 2014 Typisk anvendelse Til fastbrændsels- og oliefyrede kedler med røggastemperaturer større end 120 og mindre end 400 C. Som forbindelsesrør

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:

Læs mere

VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL

VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL KONDENSERENDE MYNUTE GREEN VÆGHÆNGT MILJØVENLIG VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL MYNUTE GREEN WWW.BERETTA.DK Salbjergvej 36. 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44. Fax. 46 18 64 22 E-mail: beretta@beretta.dk Teknologi

Læs mere

A-7 Afprøvning og ibrugtagning

A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7: Afprøvning og ibrugtagning 7. AFPRØVNING OG IBRUGTAGNING 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal VVSinstallatøren

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

Eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater

Eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater Gasreglementets afsnit A Bilag 16A Juni 1991 Eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater 197 Bilag 16A Eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater SERVICE PÅ GASFORBRUGENDE APPARATER

Læs mere

1. PWR: Tænder (kort tryk) og slukker (langt tryk) for analysatoren Tænder og slukker for lys i displayet når apparatet er tændt

1. PWR: Tænder (kort tryk) og slukker (langt tryk) for analysatoren Tænder og slukker for lys i displayet når apparatet er tændt Brugermanual Fyrite Insight Tastatur 1. PWR: Tænder (kort tryk) og slukker (langt tryk) for analysatoren Tænder og slukker for lys i displayet når apparatet er tændt 2. Piletaster bruges til at bevæge

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Dato: 2004.10.22 Rapportnr.: 300-ELAB-0935 Side 1 af 10. Initialer: KWI/MRI Projektnummer: 1250396-05-02 Antal bilag: 4

Dato: 2004.10.22 Rapportnr.: 300-ELAB-0935 Side 1 af 10. Initialer: KWI/MRI Projektnummer: 1250396-05-02 Antal bilag: 4 Reg.nr. 3 PRØVNINGSRAPPORT Rapportnr.: 3-ELAB-935 Side 1 af 1 Initialer: Projektnummer: 125396-5-2 Antal bilag: 4 Rekvirent: Kontaktperson: Jan Lange Firma: REFO Energi Adresse: Svansbjergvej 15 By: 4681

Læs mere

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Dato: 2001.10.09 Rapportnr.: 300-ELAB-0668 Side 1 af 9. Init.: KWI/MRI Sagsnummer: 270-1-0183 Antal bilag: 0

Dato: 2001.10.09 Rapportnr.: 300-ELAB-0668 Side 1 af 9. Init.: KWI/MRI Sagsnummer: 270-1-0183 Antal bilag: 0 Reg.nr. PRØVNINGSRAPPORT Dato: 21.1.9 Rapportnr.: ELAB668 Side 1 af 9 Sagsnummer: 27118 Antal bilag: Rekvirent: Kontaktperson: Carsten Primdal Firma: Primdal & Haugesen A/S www.phstoker.dk Adresse: Bjørnevej

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

TM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822

TM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 Techno-Matic A/S Granlidevej 22, Hornum DK-9600 Aars Denmark Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 tm@techno-matic.dk www.techno-matic.dk Tilstand: Drift o >Temperatur 65.0 C O2 8.0% Opsætning START STOP

Læs mere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Kippunkt kurven Nefit turbo Konklusion Der kan opstå problemer ved varierende gaskvaliteter Nogle af kedlerne er

Læs mere

KOMPAKTKEDEL MONTERINGSVEJLEDNING GEMINOX THR 5/25 M 40

KOMPAKTKEDEL MONTERINGSVEJLEDNING GEMINOX THR 5/25 M 40 KOMPAKTKEDEL MONTERINGSVEJLEDNING GEMINOX THR 5/25 M 40 INDHOLD INDLEDNING PRÆSENTATION 3 TEKNISKE DATA 4 MONTERINGSVEJLEDNING INSTALLATION 6 AFTRÆK 6 RØRTILSLUTNING 12 ELTILSLUTNING 13 OPSTART 14 INDSTILLINGER

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Velkommen til branchemøder

Velkommen til branchemøder Velkommen til branchemøder Et fantastisk positivt samarbejde mellem Dansk Energi Brancheforening DS Håndværk & Industri Oliefyrsservicebranchens Registreringsudvalg Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen

Læs mere

Beregning af rørs modstandskoefficient

Beregning af rørs modstandskoefficient Gasreglementets afsnit A Bilag 9A Juni 1991 Beregning af rørs modstandskoefficient 165 Bilag 9A Beregning af rørs modstandskoefficient Beregning af rørs modstandskoefficient Til beregning af rørs modstandskoefficient

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Tænd for styringen og sørg for at den er i tilstand STOP, hvis ikke, så hold PIL NED inde i 10 sekunder til brænderen stopper.

Tænd for styringen og sørg for at den er i tilstand STOP, hvis ikke, så hold PIL NED inde i 10 sekunder til brænderen stopper. Opstart og justering af forbrænding på NBE pillebrænder Woody v4.99. Grundforudsætninger: Der er monteret en velfungerende trækstabilisator i skorstenen eller på røgrøret Trækstabilisatoren er indstillet

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT

KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Programmerbar. - Fast undertemperatur funktion. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding

Læs mere

Monteringsvejledning stålforinger

Monteringsvejledning stålforinger Produktbeskrivelse: Brændsel: CE certifikatnummer: CE designationskode: Fast enkeltvægget element stålforingssystem. Beregnet for renovering af eksisterende skorsten. Fast brændsel, olie og piller. 0432

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Produktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse:

Produktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse: Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af gaskedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide

Læs mere

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033 O2 STYRING Fra version 7 og version 10.033 Indholds fortegnelse: Side 3 Advarsel om brug af produktet. Installation af lambda sonde. Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 El diagram. Beskrivelse af

Læs mere

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk PANNEX PILLE BRÆNDEOVN Model BABY WWW.VVS-Eksperten.dk Indholdsfortegnelse: Sikkerheds normer... 2 Tekniske detaljer for model Baby Pille brændeovn... 2 Træpille type... 3 Opstart med pille brændeovn...

Læs mere

M20i-CS M40i-CS M80i-CS

M20i-CS M40i-CS M80i-CS INSTALLATIONSVEJLEDNING M20i-CS M40i-CS M80i-CS Udgave 2.0 af maj 2011 Samling af fyr... side 1 Tilslutning til varmekreds... side 2 Tilslutning af transportsnegl... side 3 Tilslutning af sprinkler...

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Monteringsvejledning. Kaskade-røgkasse Logano plus GB312 (Dobbeltkedel) Til installatøren. Bedes læst omhyggeligt før montering.

Monteringsvejledning. Kaskade-røgkasse Logano plus GB312 (Dobbeltkedel) Til installatøren. Bedes læst omhyggeligt før montering. Monteringsvejledning Kaskade-røgkasse Logano plus GB (Dobbeltkedel) Til installatøren Bedes læst omhyggeligt før montering. 7 77 00 08-08/006 DK Indholdsfortegnelse Opstilling.....................................................

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Bjarne Spiegelhauer, Afd. Chef, Dansk Gasteknisk Center a/s I et tidligere nummer af Gasteknik blev der gennemgået en undersøgelse af 500 gasinstallationer,

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015. Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

KONDENSERENDE GASKEDEL. Milton HighLine. HighLine 14/24/24 Combi MONTERINGSVEJLEDNING AFTRÆK

KONDENSERENDE GASKEDEL. Milton HighLine. HighLine 14/24/24 Combi MONTERINGSVEJLEDNING AFTRÆK KONDENSERENDE GASKEDEL Milton HighLine HighLine 14/24/24 Combi MONTERINGSVEJLEDNING AFTRÆK INDHOLD side Montering...3 Røggasaftræk...4 Balanceret aftræk...4 Balanceret aftræk, Centroflex...5 Følgende symboler

Læs mere

Schwankstrålepaneler. Innovative varmeløsninger

Schwankstrålepaneler. Innovative varmeløsninger Schwankstrålepaneler Innovative varmeløsninger Schwank strålepaneler Innovative, energieffektive, hurtige,installationsvenlige og støjsvage Schwanks innovative idéer har sat kursen for industrien i mere

Læs mere

Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas

Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas Kosan Gas varenr.: 28150 Læs monteringsvejledningen før produktet tages i brug Advarsel 1. Følg altid de grundlæggende forholdsregler, når du bruger dette produkt.

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

PANNEX BIO 18. Trinløs modulerende. VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten.

PANNEX BIO 18. Trinløs modulerende. VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten. PANNEX BIO 18 Trinløs modulerende VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten.dk Tak fordi De valgte PANNEX BIO 18 pillebrænder fra VVS

Læs mere

http://www.teknologisk.dk/31494

http://www.teknologisk.dk/31494 http://www.teknologisk.dk/31494 Varmefordelingsmålere og varmeregnskaber Nøgletal, struktur, udsat beliggenhed, bygningsfysik og lidt om måleteknik af Otto Paulsen Teknologisk Institut Tåstrup Hvorfor

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Instruktion. til Alcon 3A-50. Centralvarmekedel. for fyring med træ. og andet fast brændsel

Instruktion. til Alcon 3A-50. Centralvarmekedel. for fyring med træ. og andet fast brændsel Instruktion til Alcon 3A-50 Centralvarmekedel for fyring med træ og andet fast brændsel 1. udgave 2003 Indholdsfortegnelse 1 Brugerinstruktion og brugerens ansvar 1.1 Oversigt over kedlen og udstyret 1.2

Læs mere

De Dietrich støbejernskedler

De Dietrich støbejernskedler De Dietrich støbejernskedler Produktintroduktion De Dietrichs nyudviklede kedelserier i støbejern GT 330, GT 430 og GT 530 dækker et område fra 105 til 1.450 kw. Kedlerne er specielt designet med henblik

Læs mere

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Indhold 1. Garantistillelse... 2 1.1 Garanti for solfangerfeltets ydelse... 2 1.2 Garanti for ΔT over varmeveksler i solkredsen... 2 2. Målinger...

Læs mere

Manual NBE Pellets Systems. Bio-comfort

Manual NBE Pellets Systems. Bio-comfort Bio-comfort MONTERINGS VEJLEDNING El tilslutning. Styringen forsynes gennem en Overkog-sikring ( DTO ) monteret på kedlen. Termostat delen bruges ikke. Montering i kedlen: 1. Kontroller at brænderen ikke

Læs mere

TYPE BALTIC-B MODERNE ENERGIEFFEKTIVE OLIEKEDLER. KEDLER fra BAXI i Tarm. Meget høj nyttevirkning. CE-godkendt. Miljøvenlig varme

TYPE BALTIC-B MODERNE ENERGIEFFEKTIVE OLIEKEDLER. KEDLER fra BAXI i Tarm. Meget høj nyttevirkning. CE-godkendt. Miljøvenlig varme TYPE BALTIC-B MODERNE ENERGIEFFEKTIVE OLIEKEDLER CE-godkendt Meget høj nyttevirkning Hygiejnisk varmt vand Miljøvenlig varme Certificeret iht. DS/EN ISO 900 DS/EN ISO 400 OHSAS 800 Kan installeres med

Læs mere

HAPERO. BALANCE / FLASH 15 kw / 25 kw / 35 kw F I R E. Fyrrums version Stueversion ENERGIETECHNIK GMBH PLUG INSTITUT FÜR BRANDSCHUTZTECHNIK

HAPERO. BALANCE / FLASH 15 kw / 25 kw / 35 kw F I R E. Fyrrums version Stueversion ENERGIETECHNIK GMBH PLUG INSTITUT FÜR BRANDSCHUTZTECHNIK HAERO ENERGIETECHNIK GMBH LUG & C E R T I F I C A T E FOR MECHANISM & SOFTWARE DESIGN F I R E L U G A N D F I R E. E U INSTITUT FÜR BRANDSCHUTZTECHNIK BALANCE / FLASH 5 kw / kw / 35 kw s version Stueversion

Læs mere

Scotte Stoker Sæt 5 trins modulerende

Scotte Stoker Sæt 5 trins modulerende Scotte Stoker Sæt 5 trins modulerende NORDIC BIO ENERGY LTD Pellets Systems. Montering af Kedlen. A: 1040 mm B: 700 mm C: 526 mm D: 730 mm E: 356 mm F: 224 mm G: 858 mm H: 941 mm 1: Fremløb køle kreds

Læs mere

TEMPERATURMÅLERE STRENOMETER INFORMATION KONTAKTTERMOMETRE. Testo 925, 922 & 935

TEMPERATURMÅLERE STRENOMETER INFORMATION KONTAKTTERMOMETRE. Testo 925, 922 & 935 STRENOMETER INFORMATION TEMPERATURMÅLERE KONTAKTTERMOMETRE Fordelen ved kontakttermometre er deres store nøjagtighed, samt at de kan måle på mange forskellige områder. Andre fordele er det brede følersortiment

Læs mere