Studieguide. Kandidatuddannelsen Konkurrence og eliteidræt 1. september juni 2016 Syddansk Universitet Vedtaget i Studienævnet

Transkript

1 Studieguide Kandidatuddannelsen Konkurrence og eliteidræt 1. september juni 2016 Syddansk Universitet Vedtaget i Studienævnet

2 Indholdsfortegnelse Studieguiden... 3 Videnskabsteori og forskningsmetoder... 5 Talentudvikling og elitesport Præstationsoptimering Rev. 19. januar 2016 Side 2

3 Studieguiden Studieguiden er den studerendes orienteringskort til de enkelte fag på kandidatuddannelse i Idræt & Sundheds. Den præciserer undervisningens indhold og arbejdsopgaver undervejs samt alle forhold omkring eksamen. Studieguiden indeholder anbefalinger til litteratur eller pensum samt præciserer brugen af E-learn i modulet. Studieguiden 1 indeholder alle fag og moduler, som udbydes på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed ved SDU i perioden 1. september juni Studieguiden er en uddybning og præcisering af modulerne i fagkataloget. Fagkataloget er det formelle og gældende dokument i forhold til undervisning og eksamen i det enkelte modul. Det er således altid bestemmelserne i fagkataloget, der er de gældende i forhold til modulets indhold, kompetencemål og prøveformer mv. Studieguiden indeholder beskrivelse af moduler udbudt af forskningsenheder ved Institut for Idræt og Biomekanik herunder flerfaglige moduler og metodemodulet. Studerende indskrevet på kandidatstudiet i Idræt og Sundhed kan sammensætte deres uddannelsesforløb af moduler udbudt i Studieguiden dog under forudsætning af, at bestemmelserne i Studieordningen er overholdt. Link til studieordninger Skemaplanlægning Skemaet tilrettelægges så det er muligt at følge fag op til 15 ECTS i et kvarter. Såfremt en studerende tilmelder sig moduler udover normeringen på 15 ECTS pr. kvarter kan der forekomme overlap mellem modulerne i skemaet. Det kan ikke forventes at fag og moduler udbudt af forskningsenheder udenfor IOB er skemateknisk koordineret med hinanden eller med modulerne udbudt af IOB. Tilmelding til fag og moduler Tilmelding til moduler udbudt på Institut for Idræt og Biomekanik foregår maj og november via Student-selvbetjening. Vedrørende fag og moduler i øvrigt skal den studerende selv orientere sig herom på relevante hjemmesider. 1 Studieguiden udarbejdes successivt i forhold til hvornår det enkelte modul skal undervises første gang. Modulbeskrivelsen vil være at finde her i studieguiden senest 14 dage før modulstart. En total oversigt med kort omtale af modulerne kan findes i Fagkataloget. Rev. 19. januar 2016 Side 3

4 Fag og moduler Struktur for Kandidatuddannelsen Idræt med fokus på konkurrence- og eliteidræt 120 ECTS og 4. kvartal 2. kvartal 1. kvartal 4. kvartal 3. kvartal 2. kvartal 1. kvartal Elitemiljøer i praksis Speciale Anvendt videnskabelig metode Project Governance and high performance Præstationsoptimering Talentudvikling & Elitesport Praktikforløb og/eller Project Governance and high performance kan erstattes af et selvvalgt alternativ. Et evt. frit valgt modul skal godkendes af studienævnet med udgangspunkt i kompetenceprofil for K&Espor. Videnskabsteori og forskningsmetoder ECTS Rev. 19. januar 2016 Side 4

5 Videnskabsteori og forskningsmetoder Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter. Særlige forhold Modulet er obligatorisk. Mål Formålet med modulet er, at den studerende opnår udvidet indsigt i og forståelse for videnskabsteoretiske problemstillinger, centrale forskningsmetoder og forskningsprocesser. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden af relevans for området idræt og sundhed samt hvorledes empiriindsamling, præsentation og tolkning af ny viden kan gennemføres. Målet er at den studerende, med udgangspunkt i relevant teori og specifikke cases, opnår viden og kompetencer til at forstå forskningsprocessen, forskerroller og valg af forskningsmetoder i forhold til de enkelte forskningsområder. Det sigtes endvidere efter, at den studerende forbedrer sin evne til at udvikle egen faglighed i relation til idræt og sundhedsområdet. Kompetencer Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: Videnskabsteoretiske grundpositioner knyttet til de enkelte forskningsområder Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder Konkrete forskningsmetoder og forskerroller knyttet til de enkelte forskningsområder Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udvælge, beskrive og vurdere teori og metodevalg. Diskutere forskningsprocessen og forskningsdesign indenfor de enkelte forskningsområder Opstille forskningsdesign og gennemføre indledende dataindsamling og analyse under hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Genkende specifikke forskningsmetoder Beskrive forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data Formidle forskningsmetodologiske overvejelser og forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kommuner eller organisationer Rev. 19. januar 2016 Side 5

6 Indhold Modulet indeholder en række emner relateret til de forskellige dele af en forskningsproces bl.a. med fokus på den praktiske anvendelse af metoder og tolkning af data. Centrale emner er fx: objektivitet eller ej? Det repræsentative vs case forskningsdesign og anvendelse forskningsspørgsmål - fra den enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder metoder og teknikker til indsamling af empiri, præsentation og tolkning af den indsamlede viden systematisk søgning i litteraturdatabaser herunder dokumentering af søgestrategier Undervisningsform Undervisning foregår ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning og case-baserede øvelser Modulet er delt i to med en fælles tværvidenskabelig del og en fagspecifik del. Den fælles tværvidenskabelige del tager fat i almene perspektiver om fx videnskab, videnskabsteori, forskningsprocesser og rollen som forsker samt generel metodeteori og valg af metode. I den fagspecifikke del vælger de studerende et af fire spor, der har særlig fokus på forskningsmetoder, der knytter sig til henholdsvis epidemiologi, laboratorieteknikker, surveys og kvalitative metoder indenfor idræts- og sundhedsforskning. Forberedelsen til undervisningen indbefatter læsning og opgaveløsning i arbejdsgrupper. E-learn platform Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, litteraturlister og undervisningsmaterialer befinder sig. Den fælles tværvidenskabelige del og de 4 fagspecifikke spor har hver deres mappe under platformen. Al information vedrørende litteratur, læseplan m.v. vil fremgå på E-learn. Eksamen Skriftlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Intern bedømmelse Den skriftlige prøve har en varighed af 5 timer. Der må benyttes hjælpemidler dvs. pensum og egne noter. Internetforbindelse er ikke tilladt. Tidsforbrug Den fælles videnskabelige del: 35 KT ca. 145 AT (inklusiv KT) Den fagspecifikke del: 36 KT ca. 150 AT (inklusiv KT) Eksamen: 5 KT ca. 37 AT (inklusiv KT) Modulansvarlig Modulet udbydes i samarbejde mellem forskellige forskningsenheder på IOB Fagansvarlige er: Lektor Peter Lund Kristensen plkristensen@health.sdu.dk Lektor Jasper Schipperijn jschipperijn@health.sdu.dk Modulsekretær Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Rev. 19. januar 2016 Side 6

7 Uddybning af modulet Den videnskabelig metode er en systematisk og målrettet undersøgelsesproces, som anvendes til at undersøge en afgrænset problemformulering. Afhængig af hvilken forskningsmetode man vælger, forandres ens viden om verden og indsigt heri. Først og fremmest har metoden konsekvenser for, hvad man forstår ved resultater og hvordan disse tolkes og anvendes. Forskellige forskere stiller forskellige spørgsmål afhængig af deres syn på hvad viden er og hvordan den bedst kan erkendes. Derfor er det væsentligt at kunne skelne mellem forskellige ontologiske og epistemologiske positioner og de heraf følgende metodevalg. Gennem først et fælles tværvidenskabeligt forløb på 3 uger og herefter et 4 ugers fagspecifik forløb, og afsluttet med en 1 uge fælles tværvidenskabelig forløb, præsenteres en række videnskabsteoretiske og metodologiske perspektiver samt konkrete forskningsmetoder, som den studerende aktivt skal reflektere over og arbejde med. Indholdet er rettet mod at kunne anvendes i den studerendes selvstændige gennemførelse af projekter på kandidatuddannelsen og i fremtidige jobs. Det fælles tværvidenskabelige forløb (fællesdelen) Fællesdelen starter med et 3-ugers forløb består dels af en række forelæsninger med dertilhørende gruppearbejde af videnskabsteoretisk karakter og dels en række holdundervisninger vedrørende informationssøgning. Her arbejdes med overordnede videnskabsteoretiske grundpositioner og problemstillinger knyttet til de enkelte forskningsområder, herunder; Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder herunder dokumentering af søgestrategier og håndtering af referencer. Objektivitet eller ej? Det repræsentative vs. Cases Forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder Forskningsniveauer - fra det enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element litteratursøgning Opgaveskrivning Forskerroller Videnskabsteoretisk forløb: v/ adjunkt, Esben Nedenskov Petersen, SDU, afdeling for filosofi Her fokuseres på grundlæggende spørgsmål som: Hvad er videnskab (og videnskabsteori)? Hvor går grænsen mellem videnskab og pseudo-videnskab? Hvad er erkendelsens grundlag og struktur? Findes der en objektiv sandhed/erkendelse? Forløbet har fokus på, hvorfor videnskabsteoretisk refleksion er en uomgængelig del af forskerrollen, og hvordan et fokus på videnskabelighed er afgørende i forhold til at opnå hensigtsmæssige forskningsprocesser inden for såvel naturvidenskab som humaniora. Informationssøgning v/ Majbritt Ursula Johansen, SDU, Biblioteket og Martin G. Rasmussen, SDU, Biblioteket Formålet er at kvalificere de studerende til at foretage relevante, fokuserede og refleksive søgninger under hensyntagen til evt. tværvidenskabelige interesser. Med udgangspunkt i systematisk review vil der være forelæsning, workshop og opgave der løses mellem undervisningsblokkene. Der forventes et basiskendskab til informationssøgning på videns- og færdighedsniveau. Rev. 19. januar 2016 Side 7

8 Vælg af metode & mixed-methods forskning v/ lektor, Jasper Schipperijn & lektor, Peter Lund Kristensen Efter de 4 fagspecifikke spor samles de studerende igen for at arbejde på tværs med vælg af den rette metode til forskellige typer af forskningsspørgsmål. Endvidere vil der være fokus på de muligheder og udfordringer der ligger i at kombinere forskellige metoder i samme projekt, med andre ord mixedmethods forskning. De fire fagspecifikke forløb: Hver studerende vælger et af fire spor: epidemiologi, laboratorieteknikker, surveys, eller kvalitative metoder. På hver spor bliver følgende emner behandlet, i relation til de forskellige fagfelter: Opstille et forskningsspørgsmål eller problemformulering (hvad skal der undersøges) Studiedesign og sampling (hvilke deltager skal der vælges) Metoder og teknikker til indsamling af empiri (hvordan skal empiri samles ind) Præsentation og tolkning af den indsamlede viden (hvordan kan resultater bruges) Epidemiologi v/ lektor, Peter Lund Kristensen & ph.d.-studerende, Jakob Tarp Formål Formålet er, at den studerende får forståelse for grundlæggende metodiske principper inden for den beskrivende epidemiologi på sundhedsområdet. Et væsentligt aspekt af faget er, at opøve kompetencer hos den studerende til selv at håndtere og analysere på relevante sundhedsdata i statistikprogrammet STATA. Fagligt indhold I undervisningsforløbet vil der være fokus på at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer, færdigheder og viden indenfor udvalgte faser af et epidemiologisk forskningsprojekt herunder stikprøveudvælgelse, håndtering af non-response, spørgeskemaudvikling, analyse af tværsnitsdata, håndtering af confounding og afrapportering af resultater. Der fokuseres på at udvikle de studerendes metodeforståelse indenfor den deskriptive del af epidemiologien. Den analytiske epidemiologi varetages i faget Anvendt Videnskabelig Metode, som bygger ovenpå indeværende fag.. Læringsmål Den studerende skal kunne Kritisk fortolke data fra deskriptive undersøgelser indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning Udføre og fremstille statistiske beregninger af deskriptive problemstillinger baseret på kvantitative data Kritisk vurdere og kvantificere validiteten af forskellige typer af epidemiologisk data. beskrive grundprincipperne for konstruktion af valide survey-spørgsmål Laboratorieteknikker v/ adjunkt, Lars G Hvid Rev. 19. januar 2016 Side 8

9 Formål Den studerende opnår forståelse for principperne bag udvalgte laboratorie metoder der bliver brugt i naturvidenskabelige forskningsprojekter indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden. Der arbejdes endvidere med processer omkring dataopsamling samt efterfølgende dataanalyse. Det diskuteres hvilke metoder der kan bidrage med at belyse eller afdække forskellige problemstillinger. Fagligt indhold Der arbejdes både teoretisk og praktisk med en række forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske metoder. Endvidere arbejdes der med kritisk læsning af videnskabelige artikler, samt skrivning af videnskabelige tekster i relation til laboratorieundersøgelser. Læringsmål Den studerende skal kunne: anvende forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske metoder redegøre for biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske forskningsmetoders begrebslige og teoretiske grundlag diskutere og vurdere forskellige metoders egnethed i forhold til idrætslig og sundhedsmæssige problemstillinger analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater Surveys v/ lektor, Jasper Schipperijn & adjunkt, Karsten Østerlund Formål At opnå forståelse for de problemstillinger og processer, der er knyttet til brug af surveys (spørgeskemaer) på idræts- og sundhedsområdet. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden. Endvidere opnås indsigt i hvorledes empiriindsamling, præsentation og tolkning af ny viden kan varetages. Fagligt indhold Der arbejdes både teoretisk og praktisk med grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer ved inddragelse af begreber som operationalisering, indikatorer, spørgsmålsformulering, åbne vs. lukkede spørgsmål, sprogsensitivitet mv. Endvidere arbejdes der med kritisk læsning af, tolkning af, og henvisning til videnskabelige artikler, samt skrivning af videnskabelige tekster i relation til survey baserede undersøgelser. Læringsmål Den studerende skal kunne: redegøre for det teoretiske grundlag bagved survey undersøgelser beskrive og anvende grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer diskutere og vurdere brug af forskellige typer af spørgsmål i forhold til idrætslige og sundhedsmæssige problemstillinger forstå, beskrive og diskutere resultaterne af survey undersøgelser Rev. 19. januar 2016 Side 9

10 analysere og vurdere kvaliteten af egne og andres forskningsresultater opnået ved hjælp af survey undersøgelser Kvalitative metoder v/ lektor, Jan Toftegaard Støckel Formål Formålet er at give den studerende en indføring i udvalgte humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsdesigns med tilhørende metoder og analysemuligheder. Fagligt indhold I en kombination af forelæsninger og gruppetimer ser vi nærmere på to gennemgående forskningsdesigns: casestudiet samt aktionsforskning. Under delmetoderne behandles dokumentanalyse, deltagerobservation og interview (det narrative og det semistrukturerede). Gennem kandidatspecialer og udvalgte videnskabelige artikler ser vi nærmere på stadierne i den analytiske proces fra rådata til analyseenheder. Læringsmål Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Forstå og skelne mellem forskellige videnskabsteoretiske grundpositioner og diskutere disse i forhold til en humanistisk samfundsvidenskabelig tilgang til idrætsforskningen Forstå og diskutere fordele og ulemper ved udvalgte forskningsdesigns inden for den humanistisk samfundsvidenskabelige forskning Beskrive og diskutere forskellige forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data o Dokumentanalyse diskursanalyse o Kodning og analyse af observationer og interviews Rev. 19. januar 2016 Side 10

11 Talentudvikling og elitesport Kandidatspecialisering i konkurrence- og elitesport på Campus Esbjerg Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 2. kvarter i efterårssemesteret Mål Formålet med kurset talentudvikling og elitesport er, at den studerende opøver sin viden om centrale teorier indenfor talentudvikling og ekspertise i sport. Desuden, at den studerende får færdigheder i at anvende udvalgte teorier og modeller til at analysere og vurdere cases i konkurrence- og elitesport, og ikke mindst opøver kompetencer til at kunne vurdere processer indenfor konkurrence- og eliteidræt med henblik på at kvalificere og udvikle praksis på flere niveauer (fx vedr. atleter, trænere og ledere). Målet er at disse kompetencer opøves i tæt samspil med eliteidrætspraksis, således at kandidaten får færdigheder i at rådgive praktikere i elitesport og dermed anvende den tilgængelige forskning på området. Der trækkes på psykologiske, sociologiske og pædagogiske perspektiver i dette kursus. Kompetencemål Viden kandidaten har: Viden om centrale og/ eller aktuelle videnskabelige positioner og modeller inden for talentudvikling og elitepræstationer og indgående kendskab til udvalgte af disse. Anvendelsesorienteret viden om psykologiske og sociologiske aspekter af talentudvikling og elitepræstationer. Færdigheder kandidaten kan: anvende videnskabelige teorier og metoder relevante for konkurrence- og eliteidræt i et psykologisk og sociologisk perspektiv. anvende relevante sociologiske og psykologiske perspektiver i relation til praksis analysere, vurdere konkrete indsatser i konkurrence- og eliteidræt gennem udvalgte cases inden for elitesport under hensyntagen til casens kontekst og anvendte teorier/modeller i analysen argumentere, analysere og reflektere selvstændigt og kritisk over udvalgte teoriers og modellers egnethed som forståelsesramme i relation til konkrete cases Kompetencer kandidaten kan Rev. 19. januar 2016 Side 11

12 analysere, syntetisere og vurdere komplekse processer indenfor konkurrence- og eliteidræt- med henblik på at kunne finde konstruktive løsningsforslag til kvalitetsudvikling og evaluering af involverede parters praksis. anvende såvel teoretisk og praktisk viden i forbindelse med organisatorisk udvikling af konkurrence- og eliteidrætsmiljøer. bidrage til gennemførelse af videnskabelige projekter indenfor idrætsområdet med særligt fokus på konkurrence- og eliteidræt. Indhold Modulet vil blandt andet indeholde: Seminarer og casearbejde indenfor to overordnede fokusområder: talentudvikling og ekspertise i sport Forelæsninger og casearbejde vedrørende teorier og modeller med betydning for forståelsen af talentudvikling og toppræstation Én uge med projektarbejde med afsluttende konferencedag Formålet med at arbejde med den eksisterende forskning er at kvalificere de studerende til at rådgive, arbejde i og med praksis, og arbejde på at optimere den eksisterende praksis i konkurrence og elitesport. Det betyder, at indholdet rettes mod praksis og såvidt muligt afvikles i tæt samspil med praksis. Undervisningsform Modulet er organiseret som en vekselvirkning mellem undervisning i form af forelæsninger og case arbejde, journal clubs (kritisk-analytisk gennemgang og diskussion af videnskabelige artikler) og andet gruppearbejde, derudover er der en uges projektarbejde. Undervisningen vil primært tage udgangspunkt i konkrete cases indenfor området. Forberedelsen til undervisningen indbefatter læsning og opgaveløsning i arbejdsgrupper bl.a. på baggrund af cases opstillet af de studerende for eksempel ud fra kortere ophold i elitemiljøet og lignende. Pensum består primært af original og review-artikler samt bogkapitler. Eksamen Kurset afsluttes med en kombineret prøve, der består af to dele: (1) Skriftlig synopsis på 10 normal sider (á 2400 anslag) og (2) en mundtlig eksamen (25 minutter inkl. votering). Begge elementer skal bestås og en bestået synopsis er en forudsætning for at gå til den mundtlige del af eksamen. Synopsis skrives i grupper på 2-3 studerende og den mundtlige eksamen er individuel. Der eksamineres i hele pensum ved den mundtlige eksamen. Der gives én samlet karakter. Rev. 19. januar 2016 Side 12

13 Modulansvarlig Louise Kamuk Storm (forskningsenheden Idrætspædagogik og Sportspsykologi, IPSP) Telefon: Undervisere Louise Kamuk Storm (LKS), ph.d., adjunkt Nicklas Pyrdol (NP), ekstern sportspsykologisk konsulent v. Team Danmark Mikael Krüger (MK), videnskabelig assistent (som vejleder på projektugen) Andreas Küttel, Ph.d.-studerende Kristoffer Henriksen, ph.d., lektor og sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Carsten Hvid Larsen, ph.d., ekstern lektor og sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Modulsekretær Janne Krogh (jkrogh@health.sdu.dk) Linda Fritze Madsen (lfmadsen@health.sdu.dk) Ulla Rytter (urytter@health.sdu.dk) Uddybning af modulet Talentudvikling er i stigende grad et tema i elitesport. Især i små nationer, såsom Danmark, kan kvaliteten af talentudviklingen have afgørende indflydelse på præstationerne på lang sigt. I samfundet er der de seneste ti år sket store ændringer på området med elitekommuner, eliteakademier, talentudviklingskoncepter i klubber og idrætsorganisationer, der er derfor et stigende behov for viden om talentudvikling og elitepræstationer. Talentudvikling som forskningsfelt er traditionelt set et psykologisk anliggende. Ny forskning i talentudvikling har vist, at psykologiske, sociale og kulturelle faktorer spiller en væsentlig rolle for talentudvikling i sport. Flere forskere mener, at det i mindre grad er unge idrætsudøveres medfødte evner, der her og nu bestemmer deres fremtidige potentiale. Det er derfor svært at forudsige præcist hvilke karakteristika, der er forudsætningen for succes, da eliteidrætsudøvere i en konkret idrætsgren, trods relativt homogene resultater, varierer meget i kropsbygning, fysiologi, social forankring, psykologisk profil og livshistorie. Drevet af disse besværligheder er der internationalt set ved at ske en udvikling fra individorienteret til kontekstorienteret forskning i talentudvikling. Uanset hvilket perspektiv man anlægger på talent, anerkender man i dag psykologiens store rolle. Psykologiske færdigheder og kvaliteter, der er forudsætninger for sportslig udvikling kan trænes og udvikles. Men det kræver, at vi anerkender, at de psykologiske færdigheder, der skaber langsigtet udvikling ikke nødvendigvis modsvarer de færdigheder, der ligger bagved eliteudøveres toppræstationer. Og det kræver, at vi anerkender miljøets rolle i at udvikle atleternes psykologiske profil. Rev. 19. januar 2016 Side 13

14 I lyset af denne udvikling og med reference til forskning på dette område præsenteres i løbet af modulet en række teorier og modeller til forståelse af karrieren fra talent til ekspert indenfor konkurrence- og elitesport med baggrund i en relationel forståelse af talent og ekspertise. Undervisningen vil have fokus på de prakiske konsekvenser af den nyeste viden fra forskning på området. Undervisningen vil tage udgangspunkt i en vekselvirkning mellem at introducere teoretiske perspektiver og modeller - og at beskrive og diskutere disse perspektivers betydning for praksis (sportspsykologens, trænerens, klubbens praksis). Dette tager udgangspunkt i cases. Formålet er at udvikle den studerendes færdigheder til at anvende den nyeste viden i forhold til at optimere betingelserne for udvikling og performance i sport. Rev. 19. januar 2016 Side 14

15 Tidsplan for og opbygning af undervisning Undervisningen forløber over 8 uger, plus en eksamensuge. En detaljeret undervisningsplan finder du sidst studieguiden. Tid Dato Undervisningsform Emne Konfron tationstimer Uge 46 man tors Forelæsning/ gruppe og casearbejde Problemløsning Tema: Talentidentifikation og - udvikling i elite sport, en forskninsstatus Talentudvikling i praksis i DK, en praktis status 6 6 Under viser LKS NP Uge 47 man tors Forelæsning/ gruppe og casearbejde Problemløsning Tema: Specialiseringsveje, karriereudvikling og transitioner 6 6 LKS AK Uge 48 man tors Forelæsning/ gruppe og casearbejde Problemløsning Tema: Psykologiske færdigheder, life skills og motivation 6 6 CHL NP Uge 49 man tors Forelæsning/ gruppe og casearbejde Problemløsning Tema: Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse 6 6 KH LKS Uge 50 man tors Forelæsning/ gruppe og casearbejde Problemløsning Tema: Træner filosofi og trænerens rolle i talentudvikling og elitesport Sportspædagogik, læring og præstation i elitesport 6 6 LKS Uge 51 Man-fre Vejledning i grupper Problemløsning Projekt i samarbejde med atlet/træner/miljø 15 per gr. LKS NP MK Uge 52 FERIE Uge 53 FERIE Rev. 19. januar 2016 Side 15

16 Uge 1 man tors Forelæsning/ gruppe og casearbejde Problemløsning Tema: Kulturelle perspektiver på talentudvikling og elitesport Fra teori til praksis Workshops, samtaleteknikker og intervensioner 6 6 LKS NP Uge 2 man tors Opsamling og eksamensforberedelse Eksamen opgave skrivning Vejledning Eksamen mundtlig eksamination 6 6 LKS Uge 3 LKS Tids- og undervisningsplan Nedenstående tids- og undervisningsplan viser, hvilken litteratur, der tages udgangspunkt i, og hvilke undervisningsmetoder, der bringes i anvendelse i undervisningen. Det forventes, at den studerende sætter sig ind i litteraturen og på den baggrund deltager i aktiviteter og drøftelser i undervisningen. Kurset er bygget op om temaer, der relaterer sig til talentudvikling og elite sport. Hver uge har et tema. Som udgangspunkt vægtes viden om og forståelse af eksisterende forskning om mandagen og om torsdagen vægtes problemløsning og anvendelse af forskningen indenfor det aktuelle tema. De to seminarer i hver uge har begge to fast tilbagevendende punkter: Journal club : De studerende arbejder målrettet med en videnskabelig artikel i grupper. De væsentligste elementer uddrages og resumeres. DISSE FORMIDLES MUNDTLIGT OG RELATERES TIL ANVENDELSE I PRAKSIS Case : Der arbejdes med en konkret case ud fra et tema. Dette kan være en virkelig case i form af en inveteret person, det kan være en kortere video eller en tekst (blog, avis artikel oa.) Dette analyseret og forholdes til ugens tema og ugens penum. Tid Indhold Arbejdsform Litteratur Uge 46: Talentidentifikation og udvikling i teori og praksis Rev. 19. januar 2016 Side 16

17 46.1 Introduktion til faget Talentudentifikation og -udvikling Talentidentifikation og -udvikling Præsentation af modulets tema og undervisere. Der er fokus på de store linjer i forskningen vedrørende talentudvikling og ekspertise i sport. Centrale begreber defineres Der er fokus på relativ alderseffekt og fødestedseffekt. Henriksen, K. (2011) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1 s Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 1 s Kap. 2 s Further readings: Tranckle, P., & Cushion, C. J. (2006). Rethinking giftedness and talent in sport. Quest, 58, Journal club tekst Lidor, R., Côté, J., & Hackfort, D. (2009). To test or not to test?: The use of physical skills tests in talent detection and and in early phases of sport development. International Journal of Sport and Excercise Psychology, 7, CASE: RELATIV ALDERS EFFEKT Rossing N.; Hansen, C. & Karbing, D. (2015): X-faktorer i talentudvikling. Din hjemegn og din fødselsdag. I: Rossing, Ryom & Henriksen (red.) Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter. Ålborg universitetsforlag Rev. 19. januar 2016 Side 17

18 46.2 Talentudvikling i praksis Talentudvikling i praksis Der præsenteres forskellige modeller for talentudvikling i praksis Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 3 s Kap. 8 s Kap. 12 s Journal club tekst Christensen, M. K. (2009). "An eye for talent": Talent identification and the "practical sense" of top-level soccer coaches. Sociology of Sport Journal, 26(3), CASE: IDENTIFIKATION Tid Indhold Arbejdsform Litteratur Uge 47: Vejen til verdenstoppen Rev. 19. januar 2016 Side 18

19 47.1 Specialiseringsveje og vejen til verdenstoppen Specialiserings veje i praksis Gruppearbejde omkring praktiske udfordringer ved talentidentifikati on en case fra Team Danmarks talentudviklingsprogram Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 5 s Côté, J., Lidor, R., & Hackfort, D. (2009). To sample or to specialize?seven postulates about youth sport activities that lead to continued participation and elite performance. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 7(1), Storm, L. K., Henriksen, K., & Christensen, M. K. (2012) Specialization pathways among Danish elite athletes: A look at the developmental model of sport participation from a cultural perspective. International Journal of Sport Psychology. Further readings Wiersma, L. D. (2000). Risks and benefits of youth sport specialization: Perspectives and recommendations. Pediatric Exercise Science, 12, Phillips, E..,Davids, K., Renshaw, I., & Portus, M. (2010). Expert performance in sport and the dynamics of talent development. Sports Medicine, 40, Journal club tekst Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J. M. & Elbe, A.-M. Rev. 19. januar 2016 Side 19

20 (2011): Late Specialization: the key to success in centimeters, grams or seconds (cgs) sports. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, CASE: VEJEN TIL VERDENSTOPPEN Rev. 19. januar 2016 Side 20

21 47.2 Eliteatleters karrierer og transitioner Hvad kendetegner en elitekarriere? Wylleman, P., & Lavallee, D. (2004). A developmental perspective on transitions faced by athletes. In M. Weiss (Ed.), Developmental sport and exercise psychology: A lifespan perspective (pp ). Morgantown, WV: Fitness Information Technology. Stambulova, N., Alfermann, D., Statler, T. & Côté, J. (2009). ISSP Position Stand: Career Development and Transitions of Athletes. International Journal of Sport & Exercise Psychology. 7, Stambulova, N., Stephan, Y. & Jäphag, U. (2007). Athletic retirement: A cross-national comparison of elite French and Swedish athletes. Psychology of Sport and Exercise, 8(1), Further readings: Tid Indhold Arbejdsform Litteratur Uge 48: Psykologiske færdigheder Journal club tekst Christensen, M. K. & Sørensen, J. K. (2009). Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young Danish football players. European Physical Education Review, 15(1), CASE: KARRIERESTOP Rev. 19. januar 2016 Side 21

22 48.1 Psykologiske færdigheder, life skills og motivation Hvilke psykologiske færdigheder skal der til for at udvikle ekspertise i sport? Hvilke psykologiske færdigheder skal der til for at præstere som topatlet? Introduktion til Team Danmarks sportspsykologis ke model og professionelle filosofi. Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The What and Why of goal pursuits: Human needs and the self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11, MacNamara, Á. (2011). Psychological Characteristics of Developing Excellence. In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H. Performance Psychology for Physical Challenge, London: Elsevier Gould, D., Dieffenbach, K., & Moffett, A. (2002). Psychological characteristics and their development in Olympic champions. Journal of Applied Sport Psychology, 14, Further readings: MacNamara, A., Button, A., & Collins, D. (2010). The role of psychological characteristics in facilitating the pathway to elite performance. Part 2: Examining environmental and stage-related differences in skills and behaviors. The Sport Psychologist, 24, Gould, D. & Carson, S. (2008). Life skills development through sport: current status and future directions. International Review of Sport and Exercise Psychology, 1, Journal club tekst Larsen, C. H., Alfermann, D. & Christensen, M. K. (2012) Psychological skills in a youth soccer academy: A holistic Rev. 19. januar 2016 Side 22

23 ecological perspective. Sport Science Review. XXI, 3-4, s CASE: PSYKOLOGISKE KARAKTERISTIKA FOR UDVIKLING OG PRÆSTATION 48.2 Psykologiske færdigheder, life skills og motivation Hvordan arbejdes der med sportspsykologi i praksis? Nærmere pensum information senere Journal club tekst Hansen, J. (2015): Talent. Privilegium eller pres? I Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter. Ålborg universitetsforlag s Tid Indhold Arbejdsform Litteratur Uge 49: Miljøer i verdensklasse CASE: SPORT PSYKOLOGI I PRAKSIS Rev. 19. januar 2016 Side 23

24 49.1 Talentudvikli ngsmiljøer i verdensklasse Hvordan kan man undersøge talentudviklingsog elitemiljøer? Henriksen, K. (2011) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. Kap 2-3, s Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 4 s Martindale, R. J. J., & Mortimer, P. (2011). Talent development environments: Key considerations for effective practice. In D. Collins, A. Button & H. Richards (Eds.), Performance psychology: A practitioner's guide (pp ): Elsevier. Further readings Fletcher & Wagstaff (2009) Organizational psychology in elite sport: Its emergence, application and future. Psychology of Sport and Exercise, 10, pp Journal club tekst Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler, K. K. (2010). Holistic approach to athletic talent development environments: A successful sailing milieu. Psychology of Sport and Exercise, 11, Case: VERDENSKLASSE MILJØ Rev. 19. januar 2016 Side 24

25 49.2 Talentudvikli ngsmiljøer i verdensklasse Hvad kendetegner miljøer i verdensklasse? Holdtime Hvordan skaber man miljøer i verdensklasse? Henriksen, K. (2011) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. Kap 4-7, s Further readings Barab, S.A. & Plucker, J.A. (2001). Smart People or Smart Contexts? Cognition, Ability, and Talent Development in an Age of Situated Approaches to Knowing and Learning. Educational Psychologist, 37, Journal club tekst Henriksen (2015): Træneren som kulturel leder: Bæredygtig sportspsykologi for unge talenter. I Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter. Ålborg universitetsforlag s Case: NÅR TRÆNEREN SKABER MILJØER I VERDENSKLASSE Tid Indhold Arbejdsform Litteratur Uge 50: Træneren Rev. 19. januar 2016 Side 25

26 50.1 Træner filosofi og trænerens rolle i talentudvikling og elitesport Hvad er en god træner? Christensen, M.K. (2016) Et sociologisk blik på elitesportens talentudvikling. I: Grundbog i idrætssociologi, kap 23 Burton & Radke (2008) Sport Psychology for Coaches. Human Kinetics. Kapitel 1 Lorimer, R. & Jowett, S. (2013). Empathic understanding and accuracy in the coach- athlete relationship. In Potrac, P. Gilbert, W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching, pp London: Routledge Further readings: Martin et al. (2014). The social environment in sport: selected topics. International Review of Sport and Exercise Psychology, Vol. 7, , Chase, M.A.& Martin, E. (2013) Coaching efficacy beliefs. In Potrac, P. Gilbert, W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching, pp London: Routledge 50.2 Talentudvikli ngens pædagogik Journal club tekst Engell, C.L. & Breuning, J. (2014): Træneren som mentalitetsudvikler. Uddannelse af professionelle fodboldspillere. I: Talentudvikling i sport. Reflekterede organisationer, gode team og stærke atleter. CASE: DEN GODE TRÆNER Gilbert, W. & Côté J. (2013). Defining coaching effectiveness: A focus on coaches knowledge. In Potrac, P. Gilbert W, & Rev. 19. januar 2016 Side 26

27 Denison J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching. Pp London: Routledge. Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk Forlag. Kap 1-4 Journal club tekst: Storm, L.K.; Henriksen, K; Larsen, C.H.; Christensen, M.K. (2014) Influential Relationships as Contexts of Learning and Becoming Elite. International Journal of Sport Science and Coaching CASE: ALDERS RELATERET TRÆNINGSKONCEPT MA N TIR S ON S TO R Projekt Projekt Projekt Projekt FRE Projekt Vejledning Uge 51: Projektuge Observation i miljøer Vejledning Vejledning Vejledning Mundtlig præsentation Kontakt til miljø: Der identificeres et fokus gennem observationer og samtaler med centrale personer. Dette problem/fokus udforskes, analyseres og diskuteres ud fra en valgt vinkel. På den baggrund fremsættes anbefalinger til optimering af talent/elitemiljøet. Slutproduktet er en præsentation på afsluttende seminar. Der vil være supervision fra LKS, NP og MK Mini-seminar, evt invitere relevante personer fra miljøerne Rev. 19. januar 2016 Side 27

28 til projektfremlæggelser Tid Indhold Arbejdsform Litteratur 1.1 Kulturelle perspektiver på talentudvikling og elitesport Uge ferie Uge 1: Fra teori til praksis Kan talentudviklings programmer kopieres på tværs af kulturer? Og hvad er kulturelt kompetent praksis? Cruikshank & Collins (2012) Culture Change in Elite Sport Performance Teams: Examining and Advancing Effectiveness in the New Era. Journal of Applied sport psychology, 24, pp Brandao M.R. & Vieira LF (2013): Athletes Careers in Brazil: Research and application in the land of ginga. In: NB Stambulova & T. Ryba (eds.) Athletes Careers Across Cultures (pp 43-52) Andersen & Ronglan (2012): Same ambitions different tracks: A comparative perspective on Nordic Elite Sport. Managing Leisure. 17, pp Journal club tekst: Senere info 1.2 Fra teori til praksis Gruppearbejde Problemløsning i relation til konkrete erfaringer. Opbygning af workshops og coachende samtaler. Hvad, hvordan, hvorfor? CASE: KULTURELT KOMPETENT PRAKTIKER Abernethy, B. (2008) Introduction: Developing expertise in sport how research can inform practice, pp In Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing sport expertise: Researchers and coaches put theory into practice. London. Routledge Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Rev. 19. januar 2016 Side 28

29 Routledge. Kap. 13, s Eksamensforb eredelse og opsamling 2.2 Eksamensopga ve Uge 2: synopsis skrives Forelæsning/holdt ime Vejledning CASE: LAV EN WORKSHOP/SAMTALE Uge 3: eksamen Further readings: Côté, J., Baker, J., & Abernethy, B. (2007). Practice and play in the development of sport expertise. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3 rd ed., pp ). Hoboken: John Wiley & sons. Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Visek, A. J., Harris, B. S., & Blom, L. C. (2009). Doing sport psychology: A youth sport consulting model for practitioners. The Sport Psychologist, 23, Henriksen, Ryom, Larsen, Storm (2014): Sport Psychology Interventions with Young Athletes: The Perspective of the Sport Psychology Practitioner. Journal of clinical sport psychology Blom, L., Hardy, C., Burke, K., & Joyner, A. (2003). High school athletes' perceptions about sport psychology and preferences for service. International Sports Journal, 7, McCarthy, P. J., Jones, M. V., Harwood, C., & Olivier, S. (2010). What do young athletes implicitly understand about psychological skills? Journal of Clinical Psychology, 4, Rev. 19. januar 2016 Side 29

30 Henriksen, K. (2008) Et spørgsmål om indstilling. I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Henriksen, K., Hansen, J. Larsen & Diment, G Team Danmarks sportspsykologiske filosofi. TeamDanmark.dk Vealey, R. (2007) Mental skills training in sport. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3 rd ed., pp ). Hoboken: John Wiley & sons. Henriksen, Hansen & Hansen (2007) Gyldendals idrætspsykologi. Gyldendal. Petitpas, A., Danish, S., Mc Kelvain, R. & Murphy, S. (1992). A career assistance program for elite athletes. Journal of Counseling& Development, 70(3), Aquilina, D. (2013). A Study of the Relationship Between Elite Athletes Educational Development and Sporting Performance. The International Journal of the History of Sport, 30(4), Doll-Tepper, G.(2012). Elite athletes and their entourage - how can athletes be supported before, during and after their sports careers? International Olympic Committee. Idrættens Analyseinstitut (2013). Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013, IDAN vidensbank Mateos,M; Torregrosa, M; Cruz, J.(2010) Evaluation of a career assistance programme for elite athletes: satisfaction levels and exploration of career decision making and athletic- identitiy. Kinesiologia Slovenica, 16 (1), Andersen, D. & Morris, T (2000). Athlete Lifestyle Programs. In Lavallee, D. & Wyllemann, P. (eds.) Career Transition in Sports: International Perspectives.(pp.59-80) Morgantown, WV: Fitness Information Technology EU Expert Group "Education & Training in Sport" (2012). EU Guidelines on Dual Careers of Athletes. Recommended Policy Actions in Support of Dual Careers in High-Performance Sport. Storm, Louise Kamuk; Henriksen, Kristoffer (2014) Motivation: fra grundlæggende psykologiske behov til gode idrætsmiljøer.. I: Idrættens værdier og kultur: Teori og praksis. (red.) Bodil Borg Høj; Inger Maibom; Torben Nørregaard Rasmussen. KvaN. s Hagger, M. & Chatzisarantis, N. (2007). Intrinsic motivation and selfdetermination in exercise and sport: Reflecting on the past and sketching the Rev. 19. januar 2016 Side 30

31 future. In M. Hagger & N. Chatzisarantis (Eds.), Intrinsic motivation and selfdetermination in exercise and sport (pp ). Champaign, IL: Human Kinetics. Nesti (2004) Existential Psychology and sport: theory and application. Routledge. Kapitel 1 s. 3-7 samt kap 2 s Gardner & Moore (2007) The psychology of enhancing human performance: the mindfulness-acceptance-commitment approach. NY, Springer. Kap 2, s (særligt 28-38) Henriksen, Diment, Hansen & Larsen Using Acceptance Commitment Training in a team sport leading up to, during and following the 2014 Winter Olympic Games. In press Rev. 19. januar 2016 Side 31

32 Præstationsoptimering Omfang: 15 ECTS Placering: 3. Kvarter, ved SDU, Esbjerg Mål: Målet for undervisningen er at kunne beskrive og undersøge præstation i eliteidrætter samt eliteidrætsudøveres fysiske og fysiologiske præstationsevne herunder vurdere begrænsninger og muligheder for forbedring og optimering af præstationsevne. Dette er ikke blot et vigtigt element indenfor konkurrenceidræt og elitesport, men er også et vigtigt aspekt for de fleste mennesker, der beskæftiger sig med fysisk kropstræning af den ene eller anden art. Kendskab til idrætsdisciplinernes specifikke arbejdskrav set i relation til udøvernes fysiologiske kapacitetsprofil er centralt i vurderingen af præstationsevnen indenfor idrætten. I denne vurdering indgår en række parametre der beskriver emnet fra forskellige vinkler. Ofte er den fysiske præstationsevne den dominerende del, men andre gange er det måske tekniske og mere energieffektive aspekter der er i fokus. Den studerende opøver viden om og færdigheder i anvendelsen af fysiologiske teorier og modeller, der belyser emner indenfor præstation i konkurrence- og elitesport samt træningsplanlægning. Den studerende opnår kompetence til at analysere og reflektere kritisk over praksis, dvs. træning, præstationsevne i specifikke cases indenfor elitesport. Kompetencer: Viden dimittenden/kandidaten har: Viden om centrale og / eller aktuelle videnskabelige problemstillinger og nyskabelser inden for det idrætsfaglige område med særligt fokus på konkurrence- og eliteidræt Anvendelsesorienteret viden vedrørende antropometriske, fysiologiske og biomekaniske faktorer i relation til træning og præstationsoptimering Rev. 19. januar 2016 Side 32

33 Færdigheder dimittenden/kandidaten kan: forstå og anvende videnskabelige teorier og metoder relevante for det idrætsfaglige område med særligt fokus på konkurrence- og eliteidræt analysere, vurdere og udvikle processer og konkrete indsatser i konkurrence- og eliteidræt anvende relevante fysiologiske test og målemetoder i relation til egen praksis, evaluerings- og/eller udviklingsprojekter Kompetencer dimittenden/kandidaten kan: analysere, syntetisere og vurdere komplekse arbejds- og udviklingssituationer indenfor konkurrence- og eliteidræt- med henblik på at kunne finde konstruktive løsningsforslag til kvalitetsudvikling og evaluering af involverede parters praksis. anvende såvel teoretisk og praktisk viden i forbindelse med udvikling af konkurrence- og elite-idrætsmiljøer Bidrage til gennemførelse af videnskabelige projekter indenfor idrætsområdet med særligt fokus på konkurrence- og eliteidræt. Undervisning- og arbejdsformer: I modulet arbejdes der primært med to undervisningsformer: Såkaldt Journal Club Sessioner (kritisk-analytisk gennemgang og diskussion af videnskabelige artikler med afsæt i specifikke teorier, metoder og/eller teknikker) og praktiske øvelser i konkrete teknikker og metoder, som de enkelte temaer repræsenterer. Forberedelsen til undervisningen indbefatter læsning og opgaveløsning i arbejdsgrupper bl.a. på baggrund af cases opstillet af de studerende for eksempel ud fra kortere ophold i elitemiljøet og lignende. Pensum består primært af original og review artikler Indhold: Modulet vil fokusere på arbejdskrav i udvalgte specifikke (helt eller delvist anaerobe) idrætsgrene såsom håndbold, fodbold, ishockey, samt (primært aerobt betonede) triathlon (dvs. løb, cykling, svømning) samt roning. Med udgangspunkt i en arbejdskravsanalyse, indgår der eksempler på eliteudøvernes fysiologiske profil baseret på udvalgte parametre samt effektivitet (bevægelsesøkonomi). Træningsmetoder og planlægning i relation til udvalgte idrætter som middel til optimering og justering af præstationsevnen. Rev. 19. januar 2016 Side 33

34 Der vil blive arbejdet med den eksisterende forskning for at kvalificere de studerende til at indgå i rådgivning, testning og træning i forhold til konkurrence og eliteidræt. Indholdet rettes mod praksis herunder håndtering af videnskabeligt måleudstyr - og afvikles så vidt muligt i tæt samspil med praksis. Der vil indgå 2 uger med projektarbejde med afsluttende mini-seminar dag Desuden indeholder faget 1 kombineret laboratorieøvelse a 2*2 timer per arbejdsgruppe. Rapport i grupper a 3-4 afleveres senest ugedagen kl 12 efter øvelsen. Eksamen: Kurset afsluttes med en kombineret prøve, der består af to dele med intern censur: (1) Skriftlig synopsis på maksimalt 10 normal sider (á 2400 anslag ) (2) en mundtlig eksamen (25 minutter inkl. votering). Synopsis skrives ligeledes i grupper på 2-3 studerende og den mundtlige eksamen er individuel. Der eksamineres i hele pensum ved den mundtlige eksamen. Der gives én samlet karakter Modul ansvarlig: Kurt Jensen, studielektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, kjensen@health.sdu.dk Undervisere: Kurt Jensen, studielektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, kjensen@health.sdu.dk Michael Krüger, Undervisningsassistent, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, mkruger@health.sdu.dk Kasper Gejl, phd studerende, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, kgejl@health.sdu.dk??? elitetræner eller testpersonale Team Danmark??? Rev. 19. januar 2016 Side 34

35 Teknisk assistance: Tue Skallgaard, Ingeniør, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Bioanalytiker: Kirsten Kjær, Bioanalytiker, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Modulsekretær: Ulla Rytter, Janne Krogh: Linda Fritze Madsen: Undervisningsmateriale: Physiological Tests for Elite Athletes-2nd Edition, By Australian Institute of Sport; Rebecca Tanner, Christopher Gore ISBN-13: Desuden videnskabelige artikler og reviews. Listen er pensum. Tidsplan for og opbygning af modul: Separat dokument Faget er opbygget af undervisningsenheder a 3-6 lektioner. Rev. 19. januar 2016 Side 35