ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

Transkript

1 ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll

2 Lagdelingen i de danske farvande Årlig ferskvandsafstrømning 5 km 3 Nordsøen 25 ppt Kattegat Øresund Østersøen 15 ppt 1 ppt Overfladelag 2 km 3 Brakvand (<1 ppt) Rigtigt Saltvand (>3 ppt) Springlag Bundlag 1 km 3 Drogden-tærsklen under 1 m dyb

3 PSU PSU 35 Salinitet - overflade ( m) Nordlig Øresund 25 Temperatur - overflade ( m) Nordlige Øresund o C Salinitet - bundvand (3 m) Nordlig Øresund 25 Temperatur - bundvand (3 m) Nordlig Øresund o C

4 Hestemusling samfundet i Øresund

5 Shell growth rate (mm ȳ 1 ) Shell growth rate (mm ȳ 1 ) 1. Modiolus growth rate Øresund 1. Modiolus growth rate Schultz grund Settling year Settling year

6 Udledning af næringssalte til Øresund Der strømmer ca. 2 km 3 brakvand fra Østersøen til Øresund. Det svarer til omkring 6, t TN

7 PO4 (µm) DIN (µm) 5. Kvælstof (uorganisk, årsgennemsnit) - overflade ( m) Nordlig Øresund Fosfat (årsgennemsnit) - overflade ( m) Nordlig Øresund

8 Ilt-koncentration - bundvand (3 m) Nordlig Øresund O2 (ml l -1 )

9 SiO4 (µm) SiO4 (µm) 3 Silikat (årsgennmesnit) - bundvand (3 m) Nordlig Øresund Silikat vs. Oxygen - bundvand (3 m) Nordlig Øresund y = x R 2 = O 2 (ml l -1 )

10 Growth rate (mm y -1 ) 1. Modiolus growt vs. silikate (Øresund ) y =.1x R 2 = SiO 4 (µmol l -1 )

11 Plante plankton Mikro alger Fytoplankton

12 Primærproduktion i de indre danske farvande: sæson variation Spring Summer Winter Chl a SPAR PP Month Data fra det nationale overvågnings program 12 8 Temperature DIN DIP

13 Kilde: Zervoudaki et al. 29

14 Er der nogen tidslig udvikling i den årlige primærproduktionen i Øresund? 7 Primærproduktion [g C m -2 mdr -1 ] July August År Data fra det nationale overvågnings program

15 Billedet er fra magasinet DYK: Magnus Lundgren

16 Dyb primærproduktion er afhængig af dybden på lagdelingen samt sigtdybde Overflade Blandet Lag Lagdeling Den dybe primærproduktion (under lagdelingen) udgør omkring 2% af den årlige primærproduktion I Øresund! Dybere

17 Hvordan varierer den vertikale fordeling af pp? Procent primærproduktion i opblandet lag [%] År Dybden på lagdelingen er faldet 1 Med 5.8 m fra (14.8 cm/år) Procent primærproduktion i opblandet lag [%] Dybde på lagdeling [m] R=.72, p<.5 Dybden på den fotiske zone R=.67, i august p<.5 og september Er steget med 9.5 m fra i Øresund Data fra det nationale overvågnings program

18 Sigtbarheden er blevet bedre Det opblandede lag er blevet mindre Mere dyb produktion

19 Billede: Torben Vang

20 Sedimentationen øges markant under lagdelingen Depth [m] Depth [m] a Carbon sedimentation b -2 Nitrogen sedimentation c -2-14,,4,8 1,2 1,6 2, 2,4 Carbon sedimentation velocity [m day-1] Carbon [mg C m -2 day -1 ] ,,4,8 1,2 1,6 Nitrogen sedimentation velocity [m day-1] -2 Trap Carbon -2 Trap Nitrogen Nitrogen [mg N m -2 day- -1 ] C:N ratio C:N ratio [a.u.] Synkehastighed Opsamling af biomasse Lyngsgaard et al. In prep

21 Hvad betyder en omfordeling af primærproduktionen? Større andel af algerne der synker ud fra en produktion under pyknoklinen i forhold til en produktion i det opblandede lag Mere intakt føde til bunddyr da det organiske materiale ikke i samme grad når at blive omsat på vejen ned til bunden.

22 Fremtidige ændringer i dybden på lagdelingen??? Overflade Blandet Lag Lagdeling Procent primærproduktion i opblandet lag [%] Dybde på lagdeling [m] Dybere

23 Vores fortolkning af resultaterne Den dybe algeproduktion øger sedimentationen samt kvaliteten af alger der synker til bunds. Størrelsen på den dybe produktion afhænger i høj grad af dybden på lagdelingen og den eufotiske zone. Vi ser en halvering af næringssalte men ingen ændring i mængden af organisk materiale der føres til bunden? En mulig forklaring kan være den med tiden stigende primærproduktion der finder sted under lagdelingen. Den større dybe produktion kan også være med til at forklare hvorfor biomassen af hestemusling ikke er faldet. Systemet er mere komplekst end først antaget vi skal skelne mellem det blandede lag og under lagdelingen, når vi skal måle algernes respons på en mindsket næringssalts belasting af systemet