Krop og Kultur STUDIEORDNING 2007 ODENSE TILVALG

Transkript

1 STUDIEORDNING 2007 Krop og Kultur TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KULTURSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

2 Indholdsfortegnelse Faglig del Indledning... 2 I. Bestemmelser for tilvalg i Krop og Kultur A. Mål og forudsætninger Formål ( 1)... 3 Kompetencer ( 2)... 3 Titel ( 3)... 5 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel ( 4)... 6 Eksamensoversigt ( 5)... 7 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Fællesbestemmelser ( 6)... 8 Mundtlig prøve ( 7)... 8 Skriftlig prøve ( 8)... 9 II. Beskrivelse af tilvalgets discipliner Krop, Kultur og Identitet ( 9) Introduktion til Kulturteori og -analyse ( 10) Krop, Medier og Teknologi ( 11) Kropskultur og Kvalitativ Metode ( 12) Krop og Forbrugskultur ( 13) III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser

3 Indledning Tilvalg i Krop og Kultur udbydes af Studienævn for Kulturstudier og har til formål at give den studerende teoretiske og analytiske kompetencer relateret til kropskulturelle temaer og problemstillinger. Dette indbefatter kompetencer i forhold til at identificere og kortlægge kropskulturelle komplekser, deres historiske baggrund og samtidige kontekst og aktualitet. Det faglige fokus for uddannelsen er i videste forstand sammenhænge mellem krop og kultur. Disse sammenhænge er af betydning, når mennesker mødes på tværs af alder, køn og kultur; når kroppen præsenteres inden for kunst og digitale medier, når kroppen udgør mål eller medie for salg og marketing; når formidling trækker på præsentation og aflæsning af krop og betydning; eller når behandleren eller omsorgspersonen møder borgeren i en relation, der på én og samme tid er mellemmenneskelig og professionel. I forlængelse heraf er uddannelsen centreret omkring begreberne krop og kultur og temaerne identitet og modernitet, medier og teknologi, forbrug og oplevelse. I uddannelsen inddrages teorier og metoder, der specifikt egner sig til tolkning og analyse af kropskulturelle problemstillinger i relation til de ovennævnte temaer. Fagligt baseres uddannelsen på de nyere kulturstudier, med inspiration fra den angelsaksiske Cultural Studies tradition, som bl.a. indbefatter analyser af medie, teknologi, identitet, forbrug og krop inden for en kulturel sammenhæng. Studiemiljøet er præget af ønsket om at sætte de udviklingsorienterede og formidlingsmæssige aspekter i fokus, så den daglige undervisning understøtter den studerendes refleksive og kommunikative kompetencer. Dette gøres ved at inddrage studenteraktiverende undervisningsformer og gruppeog projektorienterede arbejdsmetoder, herunder studenterbaseret feedback. 2

4 I. Bestemmelser for tilvalg i Krop og Kultur I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes bacheloruddannelsen med tilvalg i Krop og Kultur. A. Mål og forudsætninger 1 Formål Tilvalg i Krop og Kultur er et 3/4-årigt fuldtidsstudium på bachelorniveau, der udgør 45 ECTS. Tilvalget er tilrettelagt som et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå i det tredje år af en bacheloruddannelse inden for det humanistiske område eller supplere andre uddannelser ved andre hovedområder ved universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Formålet med tilvalget i Krop og Kultur er at udvikle teoretiske og analytiske kompetencer hos studerende, som i deres faglige virke får berøring med kropskulturelle problematikker. Det gælder for professionsbachelorer og/eller ansatte inden for undervisnings- og folkeoplysningssammenhænge; pleje, omsorgs- og behandlingsområdet; afsætning og marketing, journalistik og medier eller for studerende, der forventer at udbygge studiet med en ikke-gymnasierettet overbygning, herunder uddannelsen i Kultur og Formidling. 2 Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal: 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3

5 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt selektere og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. kunne argumentere på et videnskabeligt grundlag 6. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 7. tage kritisk stilling til alle benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 8. anvende et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, klart, præcist og korrekt 9. formidle og præsentere et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 10. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 11. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 12. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: Den studerende skal: 1. identificere kropskulturelle komplekser, deres historiske baggrund og samtidige kontekst 2. placere genstandsfeltet krop og kultur i en Cultural Studies tradition 3. gøre rede for teorier om forholdet mellem krop, medier, teknologi og kultur Intellektuelle kompetencer: Den studerende skal: 1. indkredse og analysere relevante problemstillinger om krop, forbrugsog oplevelseskultur 2. foretage fokuserede valg af teorier ved analyse af kropskulturelle problemstillinger 3. diskutere betydningen af kategorier så som alder, køn og kultur i forhold til samtidige kropsforståelser 4

6 Praksiskompetencer: Den studerende skal: 1. formidle sammenhængen mellem krop og kultur 2. formidle relevante teoretiske perspektiver på samspillet mellem krop og identitet 3. beherske metoder og begreber til at foretage relevante brugeranalyser 3 Titel: En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og et tilvalg på 45 ECTS giver ret til betegnelsen BA i med efterfølgende angivelse af navnet på det centrale fag og tilvalget. Bachelor of (BA) in 5

7 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 4 Forløbsmodel Tilvalg i Krop og Kultur (45 ECTS). Placering af undervisning og eksamen samt timebelastning (k-timetal) Undervisningsfag: Disciplinansvar Beskr. i 5. sem. 6. sem. Eksamens placering Krop, Kultur og Identitet Introduktion til Kulturteori og -analyse Krop, Medier og Teknologi Kropskultur og Kvalitativ Metode Krops- og Forbrugskultur ILKM ILKM ILKM ILKM ILKM ,5 * 3 3** 3 5. sem. 5. sem. 6. sem. 6. sem. 6. sem. ECTS vægtning ECTS-point i alt: 45 * 7x2 timer og 1 seminar af 4. timer ** 9x3 timer plus 2 seminarer af 5 timer 6

8 5 Eksamensoversigt Tilvalg i Krop og Kultur (45 ECTS) Oversigtsnøgle Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering Krop, Kultur og Identitet Fri hjemmeopgave Intern 7-skala 10 ECTSvægt Disciplinbeskr. i 9 Introduktion til Kulturteori og -analyse Bunden mundtlig prøve Intern 30 min. 7-skala 5 10 Krop, Medier og Teknologi Fri hjemmeopgave Ekstern 7-skala Kropskultur og Kvalitativ metode Mundtlig prøve med materialer Ekstern 30 min. 7-skala Krops- og Forbrugskultur Bunden ugeopgave Intern 7-døgn 7-skala

9 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 6 Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) 7 Mundtlig prøve Der findes to former for mundtlig prøve. 7.1 Bunden mundtlig prøve På baggrund af pensum trækkes et spørgsmål, udformet af eksaminator. Eksaminanden har 30 minutter til forberedelse. Eksaminationen tager ligeledes 30 minutter, inklusive votering. Hjælpemidler tilladt, jf. nedenstående. 7.2 Mundtlig prøve med materialer Med tilknytning til et godkendt petitum udformer den studerende en synopsis på max. 5 normalsider, der skal være godkendt 14 dage før eksaminationen. Højest tre studerende kan udarbejde en synopsis sammen og for hver studerende forlænges synopsis med 2 sider. En synopsis skal indeholde et motiveret analytisk spørgsmål samt en redegørelse for, hvordan analysen tænkes foretaget og perspektiveret. Eksaminationen er på 30 min., inklusive votering og former sig som en dialog med udgangspunkt i synopsis. 8

10 7.3 Hjælpemidler Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte fag anføres, at hjælpemidler er tilladt, skal dette forstås som alle skriftlige hjælpemidler. Herved forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller elektronisk form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer eller mobiltelefon. 8 Skriftlig prøve Der findes to former for skriftlig prøve. 8.1 Bunden ugeopgave Den studerende tilstilles et analytisk spørgsmål på baggrund af pensum og med udgangspunkt i et sæt af materialer. Der er 7 døgn til den skriftlige besvarelse. Opgaven er på min. 8 og max. 10 normalsider. Højst 3 studerende kan bidrage til ugeopgaven. Det skal fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af besvarelsen. 8.2 Fri hjemmeopgave Den studerende udformer et petitum samt en problemformulering, der skal godkendes af eksaminator mindst en måned før afleveringsfristen. En fri hjemmeopgave er på min. 10 og max. 15 normalsider. Hjemmeopgaven kan udarbejdes af højst én studerende. 9

11

12 II. Beskrivelse af discipliner 9 Krop, Kultur og Identitet (Embodiment, Culture and Identity) Baggrund I modernitetens vestlige kulturer spiller kroppen en stadig større rolle for dannelsen, opretholdelsen, udviklingen og forhandlingen af identitet. Kroppen omformes, plejes, slankes, opereres og trænes og er central for såvel identitetsdannelse som den sociale interaktion. Selv når kroppen efterlades upåagtet af indehaveren aflæses symbolværdien af mennesker i omgivelserne. Samtidig med at kroppen er unik og individuel, formes den via normer, idealer og samfundsskabte institutioner. Kroppen er væsentlig for såvel den personlige som den sociale identitet, og indgår i et overordnet kulturelt og socialt spændingsfelt. a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Efter endt undervisning skal den studerende kunne: gøre rede for styrker og begrænsninger ved de anvendte kropskulturelle og sociologiske teoridannelser og metoder begrunde valg af teorier i relation til kropskulturelle problemstillinger foretage reflekterede analyser af kropskulturelle tematikker c. Undervisningsfagets indhold: Gennem kurset præsenteres og diskuteres centrale teorier om krop, kultur og identitet i det moderne. Med udgangspunkt i centrale tekster og tematiske nedslag inden for identitets- og kropskulturteori diskuteres identitetens sammenhæng med kropslige praktikker i samspillet mellem individuelle dispositioner og sociale positioner. Endvidere fokuseres på, hvordan kroppen både formes som led i identitetsprocesser og virker formende for identiteten og for sociale processer i kulturelle sammenhænge. Alder, køn, seksuel orientering, profession, etnicitet og socialt tilhørsforhold er blandt de faktorer, der gives kropslige udtryk og er centrale i identitetsprocesserne. Kurset giver således indblik i, hvorledes menneskets legemlighed indgår i kulturelle magtforhold. Sociale, kulturelle og historiske 11

13 rammer skaber betingelser for de måder, hvorpå kroppen anvendes, og netop derfor er sammenhænge mellem krop, identitet og modernitet interessante størrelser i fortolkning og analyse af kultur. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningsformen indbefatter forelæsninger, tolkning af tekster og billeder samt studenteroplæg med udgangspunkt i analyseøvelser. I undervisningen veksles mellem diskussionsoplæg fra underviser og studerende, hvor der løbende arbejdes med cases som naturligt tænkes overført i de studerendes eksamensprojekter. Undervisningen vil bl.a. blive afviklet i terminalrummet, hvor de studerende via internettet vil medvirke til at opsøge og indsamle empiri og artikler, der tænkes inddraget i undervisning og eksamensprojekter. e. Pensum: Pensum udgør min. 600 sider, der fastlægges i et petitum af den studerende i samarbejde med underviseren og i forlængelse af undervisningen, senest ved kursets afslutning dog senest 1 måned før aflevering. Med tilknytning til pensum udformer den studerende en problemformulering, der ligeledes skal godkendes senest en måned før afleveringsfrist. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til den valgte eksamensform lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nummer 1, 2, 5, 7 og 10, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang: normalsider Censur: Intern Bedømmelse: 7-trins-skala Vægtning: 10 ECTS 12

14 10 Introduktion til Kulturteori og -analyse (Introduction to Cultural Theory and Analyses) Baggrund Begrebet kultur anvendes i vor tid i mange forskellige afskygninger om mange forskelligartede fænomener og problemstillinger. Kultur udstilles på museer, leves gennem hverdagen og bliver bl.a. synlig i mødet mellem mennesker af forskellig kulturel herkomst. Som akademisk begreb kan kultur bl.a. anvendes i analyse og fortolkning af samfundsforhold og interaktionsmønstre. Teorier om kultur er således centrale i forståelse og analyse af kroppens kultur inden for senmoderne samfund kendetegnet ved diversitet, kompleksitet, globalisering. a. Undervisningens omfang: 7 x 2 timer og 4 timers seminar i 5. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Efter endt kursus vil den studerende kunne: identificere centrale kulturanalytiske retninger beskrive relevante kulturteoretiske tematikker formidle grundlæggende kropskulturelle problemstillinger indkredse problemstillinger, som kan underlægges kulturanalyse c. Undervisningsfagets indhold: På dette kursus introduceres og gennemgås centrale kulturanalytiske perspektiver. Det overordnede formål er at bibringe den studerende en grundlæggende viden om kulturanalyse som disciplin, herunder en introduktion til fagfeltets udvikling og forskellige skoledannelser. I forbindelse med undervisningen kan performanceteori, teorier om hverdagskultur og andre teorier om sammenhænge mellem krop og kultur inddrages. Det er endvidere formålet at bibringe den studerende kompetencer til at indkredse og analysere forskellige kulturelle problemstillinger. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger med gennemgang af teori, der lægger op til diskussion. e. Pensum: Pensum udgør min. 350 sider, der fastlægges af underviseren i forlængelse af undervisningen, senest ved kursets afslutning dog senest 1 måned før eksamen. 13

15 f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til den valgte eksamensform lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nummer 1, 2, 3, 4, 8 og 9, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Bunden mundtlig prøve Varighed: 30 minutters forberedelse med hjælpemidler og 30 minutters eksamination inkl. votering. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trins-skala Vægtning: 5 ECTS 11 Krop, Medier og Teknologi (Body, Media and Technology) Baggrund I vor tid interagerer den menneskelige krop med medier og teknologier døgnet rundt. Medier og teknologi fungerer som artefakter og kommunikationsredskaber, der udgør en forlængelse af kroppen, men de trænger også stadig længere ind i krop og sanser og påvirker vores måde at opleve og erfare verden på. Grænserne mellem menneske, medie og maskine er blevet mere flydende, hvilket ofte beskrives med begreberne post-humanisme eller cyborgficering. Kurset omfatter empiriske studier af den konkrete brug af medier og teknologier i forskellige grupper og kontekster. Kursets pensum diskuterer forholdet mellem krop, medier, teknologi og kultur. a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Efter endt kursus vil den studerende kunne: indkredse relevante problemstillinger vedrørende krop, medier, teknologi og kultur gøre rede for teorier om forholdet mellem krop, medier, teknologi og kultur 14

16 beherske metoder og begreber til at foretage relevante brugeranalyser i relation til bestemte medier/teknologier, grupper og brugssammenhænge c. Undervisningsfagets indhold: Formålet med faget er at bibringe de studerende en grundlæggende viden om samspillet mellem krop, medier, teknologi og kultur. Undervisningen omfatter en indføring i centrale teorier om medier og teknologi i et humanistisk og kulturanalytisk perspektiv med fokus på grænser mellem menneske/krop, medie og teknologi. I kurset inddrages forholdet mellem krop, medier og teknologi i både fritids- og arbejdsliv, i relation til bestemte livsstilsgrupper og i relation til forskellige typer af medieteknologier med vægt på de nyere digitale medier. Der fokuseres på brugerorienterede perspektiver og på såvel oplevelsesdimensionen som en kritisk medieteknologisk vurdering. Der lægges endvidere op til projektorienteret arbejde med udvalgte cases og inddragelse af etnografiske metoder samt bruger- og oplevelsesdimensioner. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger der veksler mellem gennemgang af teori, øvelser/projekter, gruppearbejde, præsentationer ved de studerende og vejledning. e. Pensum: Pensum udgør min. 600 sider, der fastlægges i et petitum af den studerende i samarbejde med underviseren og i forlængelse af undervisningen, senest ved kursets afslutning og ikke mindre end 1 måned før aflevering. Med tilknytning til pensum udformer den studerende en problemformulering, der ligeledes skal godkendes senest en måned før afleveringsfrist. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til den valgte eksamensform lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nummer 1, 2, 5, 7 og 8, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang: normalsider Censur: Ekstern 15

17 Bedømmelse: 7-trins-skala Vægtning: 10 ECTS 12 Kropskultur og Kvalitativ Metode (Body, Culture and Qualitative Methodology) Baggrund Kvalitative metoder er velkendte og anerkendte værktøjer, der her præsenteres med henblik på indsamling af empirisk materiale om krop og kultur. Oplevelsen og italesættelsen af kroppen sættes i fokus uanset om denne finder sted i individuelle interview, fokusgrupper eller gennem etnografiske observationer. Hvor metoden sætter rammen for valget af empirisk materiale, sætter analytiske tilgange så som diskursanalyse, narratologi og multimodal tekstanalyse rammen for de analytiske betragtninger. a. Undervisningens omfang: 9 x 3 timer + 2 seminarer af 5 timer i 6. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Efter endt kursus vil den studerende kunne: udvælge relevante metodiske tilgange afhængig af den pågældende kropskulturelle problematik diskutere fordele og begrænsninger ved forskellige teoretiske, analytiske og metodiske valg og fravalg begrunde anvendelse af metoder, der egner sig til analyse af forskellige kropskulturelle kilder så som billeder og tekster samt narrativt og biografisk materiale c. Undervisningsfagets indhold: Betydningsudveksling via kroppen kan beskrives som en form for kommunikation også selv om betydningsprocesserne ikke altid foregår bevidst eller kalkuleret. Det er fagets sigte at præsentere teorier og metodiske greb, der gør den studerende i stand til at analysere disse udvekslinger af tegn, symboler og betydning inden for kropskulturen. Dette indbefatter teori og metode såvel om diskurser inden for samfundets institutioner som deres relation til individuelle identitetsprocesser og selvfremstillingens biografiske karakter. Kurset, som overvejende beskæftiger sig med hermeneutiske og kvalitative perspektiver, kan bl.a. inddrage teori og metode inden for diskursanalyse, billedanalyse, tekstanalyse og narrativ analyse. 16

18 d. Undervisnings- og arbejdsformer: Gennem faget arbejdes med forskellige metoders anvendelse i forbindelse med analyser af kropskulturelle temaer. Undervisningsformen indbefatter forelæsninger, gruppearbejde og vejledning, tolkning af tekster samt studenteroplæg med udgangspunkt analyseøvelser. e. Pensum: Pensum udgør min. 600 sider, der fastlægges af den studerende i et petitum, men med inddragelse af dele af den i kurset anvendte litteratur. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til den valgte eksamensform lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nummer 1, 2, 3, 4, 7, 9 og 12, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Med tilknytning til et godkendt petitum udformer den studerende en synopsis, der skal være godkendt 14 dage før eksaminationen. En synopsis skal indeholde et motiveret analytisk spørgsmål samt en redegørelse for, hvordan analysen tænkes foretaget og perspektiveret. Synopsis: Omfang: max. 5 normalsider + 2 sider pr. ekstra studerende Flere studerende kan bidrage til synopsis: Ja, max. 3 studerende Individuel mundtlig prøve: Varighed: 30 min. inkl. votering. Forberedelse: nej Hjælpemidler: Synopsis samt noter til oplæg Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trins-skala Vægtning: 10 ECTS 17

19 13 Krops- og Forbrugskultur (Body and Consumer Culture) Baggrund Senmoderne vestlige kulturer bliver i nogle kulturteoretiske sammenhænge beskrevet som forbrugskulturer. Forbrug knytter sig i stigende omfang til menneskers selvforståelse og interaktion og kommer til udtryk i og omkring kroppen. I kurset arbejdes uddybende med kroppens iscenesættelse i forbrugskulturen. Der vil blive inddraget teoretikere, som problematiserer og kritisk diskuterer sammenhænge mellem krop, forbrugs- og oplevelseskultur. Desuden inddrages hverdagskulturelle fænomener i diskussioner af kulturelle kategorier som køn, generation, seksualitet og etnicitet. a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Efter endt kursus vil den studerende kunne: formidle centrale teorier om forholdet mellem krop og forbrugskultur beherske og anvende forbrugskulturelle terminologier i forhold til hverdagslige fænomener indkredse og analysere relevante problemstillinger om krop, forbrugsog oplevelseskultur c. Undervisningsfagets indhold: Formålet med faget er at bibringe de studerende grundlæggende teoretiske og analytiske redskaber til tolkning af forholdet mellem krop og forbrugskultur. Undervisningen omfatter en indføring i centrale forbrugskulturelle teorier, hvor fokus rettes mod oplevelseskultur og hverdagskulturelle fænomener. I forlængelse heraf opøves den studerendes analytiske evner gennem analyseøvelser af udvalgte cases. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger der veksler mellem gennemgang af teori og praktiske øvelser, gruppearbejde, præsentationer ved de studerende, små analyseopgaver, vejledning. e. Pensum: Pensum udgør min. 600 sider, der fastlægges af underviseren i forlængelse af undervisningen, senest ved kursets afslutning og ikke mindre end 1 måned før eksamen. Underviser udformer på baggrund af pensum et opgavesæt, som danner udgangspunkt for den skriftlige opgave. 18

20 f. Bedømmelseskriterier: Ved prøven skal den studerende dokumentere færdigheder jævnfør den førnævnte målbeskrivelse. Af de i 2 nævnte generelle akademiske kompetencer vil kurset især understøtte nr. 1, 2, 3, 9 og 11. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Bunden ugeopgave Varighed: 7 døgn Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, max. 3 studerende. Det skal fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af besvarelsen. Sideomfang: 8-10 normalsider pr. studerende (max. 3 studerende) Censur: Intern Bedømmelse: 7-trins-skala Vægtning: 10 ECTS 19

21

22 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2007 eller senere. Indstillet til godkendelse af Studienævn for Kulturstudier den 7. februar Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 20. april

23

24 Almen del IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet (Fællesbestemmelserne er revideret i henhold til bekendtgørelse om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (nr. 338 af 6. maj 2004) og til eksamensbekendtgørelsen (nr. 867 af 19.august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser). Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside: ion/intern%20information/materialesamling.aspx under studieordningsreform. En trykt version kan fås ved henvendelse til kontorfuldmægtig Else Jensen, tlf.nr.: , else@humsek.sdu.dk Revideret af dekanen den 19. september